HANSTED - KLITMØLLER KIRKEBLADET Marts - April - Maj 2011 27. årgang 2
Stof til næste kirkeblad skal være redaktionen i hænde senest den 20. april, gerne elektronisk, ffe@km.dk Hanstholm Kirkecenter, Centervej 4, 7730 Hanstholm. Redaktionen Bodil Hausgaard, Irene Paulsen og Finn Feilan Telefonnumre SOGNEPRÆST (kbf) FINN FEILAN Helshagevej 28, 7730 Hanstholm Tlf.: 97 96 00 47 E.mail: ffe@km.dk har orlov 1./10.-31./12. SOGNEPRÆST Mariann Dyhrberg Christensen Præstebakken 4, Ræhr, 7730 Hanstholm Tlf.: 97 96 50 12 E-mail: mdc@km.dk GRAVER, HANSTED ALLAN STEFFENSEN Tlf.: 22 11 28 26 / 97 96 12 58 GRAVER, KLITMØLLER GERT JENSEN Tlf.: 97 97 54 15 / 97 97 51 60 STÅENDE UDVALG i menighedsrådene, se hjemmesiden: www.hanstedkirke.dk ÅBNINGSTID I KIRKECENTERET Mandag 8-12 & Torsdag 16-18 ved SEKRETÆR LISE FISKER JENSEN Tlf.: 97 96 12 45 ORGANIST IRENE SØNDERGAARD CHRISTENSEN Tlf.: 97 92 63 67 KIRKESANGER, HANSTED LINDA KNUDSEN Tlf.: 97 96 16 29 KIRKESANGER, KLITMØLLER MARIANNE STORM Tlf.: 97 97 56 04 2
KONGEKRUCIFIKS Billedet på forsiden er et krucifiks udført af Lene Nürnberg i 2010. Det er en gave fra håndværkerne ved genindvielsen efter restaureringen af Hansted Kirke, hvor det står på alteret. Kristusfiguren er bygget op af små stykker stentøjsler, som hver især er banket op med et banke-jern, som man bruger ved skulpturel keramik. Derefter er detaljerne lavet med et modellér-jern. Figuren er efter brænding ved 1260 o C påført bronzeglasur og behandlet med en blød pensel, så laget ikke er lige tykt over det hele. Efter endnu en brænding ved 920 o C er figuren monteret på et jernkors, som er lavet af en smed. Et krucifiks af denne type kalder man et kongekrucifiks eller et romansk krucifiks. Det er karakteristisk ved, at det ikke fremstiller en lidende; men en sejrende, kongelig, Kristus. Det er den ældste type krucifiks og det fremhæver Kristi sejr over Død og Djævel. Det var denne type billeder af Kristus, som blev præsenteret for vikingerne i Danmark; det var også hensigtsmæssigt, fordi de som et krigerfolk kunne identificere sig med Kristus som en sejrherre. Man kalder det også for et romansk krucifiks, fordi typen stammer fra romansk tid. På den måde er det meget velplaceret i Hansted Kirke, da den netop er en romansk kirke, karakteriseret ved granitkvadre og halvcirkelformede buer. Kongekrucifikset understreger Jesu frelserskikkelse som overvinderen af døden og giveren af Opstandelsen og Det Evig Liv. Glædelig Påske Finn Feilan 3
BØN FOR HELING OG VÆKST I begyndelsen af oktober måned var var jeg på den skotske pilgrimsø Iona. Den første uge boede jeg på The Abbey, som er genopbyggede ruiner af et kloster fra 1300-tallet. Det er nærmest en slags højskole med en stor kirke til. I det gamle smukke kirkerum bliver der holdt gudstjeneste kl. 9 & kl. 21 hver dag. Tirsdag aften er der gudstjeneste med forbøn for heling, vækst og åndelig modning. Med inspiration i Det Nye Testamente beder man om hjælp i vanskelige situationer. Som mennesker kan vi ikke vide, hvornår Gud vil gribe ind i vores liv med helbredelse fysisk eller psykisk; men det giver altid mening at bede. Der er ikke nødvendigvis en forventning om at blive rask i sygdomstilfælde; forventningerne og erfaringerne går mere i retning af at modnes så man bedre kan leve med de vilkår man nu engang har, at man kan vokse så man kan rumme de sociale eller psykologiske konflikter man står i og at man kan få en mere hel oplevelse af sin tro, så man føler sig omfattet af Guds kærlighed både på krop og i sjæl. Rent praktisk ligger der et rundt tæppe i kirkens korsgang. I midten står et kors med stearinlys omkring. Langs kanten af tæppet står otte små bedeskamler. På et givet tidspunkt i gudstjenesten går nogle af gudstjenestedeltagerne op til tæppet og knæler på skamlerne. Mellem korset og skamlerne står fire mennesker og lægger deres hænder på hovedet af dem, der knæler på skamlerne én efter én og beder følgende bøn: 4
Du Ånd af Den Levende Gud, som er til stede her med os nu, fyld krop og sjæl og ånd, og helbred alt, hvad der gør ondt. I Jesu navn: Amen Det er et meget smukt og afbalanceret ritual, som vækker håb uden at love det umulige og som trøster uden at fornægte realiteterne. Det er en god måde at udstrække bøn under håndspålæggelse til flere mennesker i kirken både som givere og som modtagere. Absolution med håndspålæggelse er jo ikke så udbredt i Den Danske Folkekirke mere. Formen her er også god, fordi den fokuserer bredt på omsorg. Det var en god oplevelse at være med til og det kunne være en mulighed at optage denne form også i vores egen kirke. Finn Feilan 5
DE KÆRE KONFIRMANDER Jeg er lige vendt hjem efter et kursus et obligatorisk et af slagsen. Man skal som præst på efteruddannelse, og det er jo sådan set ganske godt. En af dagene blev brugt på konfirmander og undervisning, det vil sige faktisk knap 11 timers undervisning i at undervise og gennemgang af de problemstillinger som evt. måtte ligge hos de forskellige præster på kurset. Hos præster, specielt de nye af slagsen, fylder netop konfirmander enormt meget. Som præst er man ikke uddannet som hverken pædagog eller lærer. Man har derimod nogle få timer på pastoralseminariet og derefter bliver man smidt ud at undervise en aldersgruppe som mange forbigår fordi de stiller særlige krav, da de kan være både grænsesøgende, nysgerrige, utålmodige og alt det som hører med når man er teenager. Der var mange skrækhistorier på mit kursus, bl.a. dødstrusler er en del af nogle kollegers arbejdsdag, og det er da helt uhyrligt, specielt når man tænker på, at konfirmationen er ganske frivillig, de behøver jo slet ikke komme, men kommer de er det af egen fri vilje og valg. Det fik mig til at tænke på Finns og mine hold med stor taknemlighed, vi har nemlig nogle rigtig dejlige og søde unge mennesker. Nogle gange er tankerne alle andre steder end hvor de burde være, men det er en del af pakken når man går i syvende klasse. En stor del af problematikken med konfirmanderne er ofte opbakningen hjemmefra. Og det er vigtigt at den er der. Derfor er det også ønskværdigt at forældre, familie og venner til konfirmander vælger at gå med dem i kirken, at man tager samtalen om tro, også selvom det kan føles akavet. Om ikke andet, så for at vise man selv har taget stilling, og tænkt over de livsbetingelser som vi lever under som mennesker. Det er vigtigt at turde gå i dialog, at adressere Gud og de tanker som konfirmanderne går med. Og alle kan byde ind her, også menigheden som vel selv kan huske deres egen konfirmation og forløbet op til. Nu nærmer konfirmationen sig med hastige skridt, men det kan nåes endnu, tag samtalen med jeres børn, niecer, nevøer og venner om Gud og kristendom. Vis dem, at I som forældre og voksne har taget en beslutning, enten indenfor eller udenfor kirken, og lever efter den. Giv dem jeres overvejelser med når de træffer valget om at blive, eller ikke blive konfirmeret. Har vi ikke dialog i kirken, både mellem aldersgrupper, køn og social status, bliver kirken blot en bunke mursten frem for en levende menighed, og konfirmanderne er dem som skal skabe fundamentet for menighedens fremtid. Så tag bladet fra munden og sæt ord på de tanker som stadig kan være vanskellige at håndtere uanset alder. 6 Mariann Dyhrberg Christensen
PÅSKEEVANGELIET Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem:»hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.«så huskede de hans ord. Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjede sig ind, så han linnedklædet og ikke andet. Han gik så hjem, forundret over, hvad der var sket. Lukasevangeliet 24,1 12 7
8
JESU OPSTANDELSE ER UNIVERSEL Da Jesus opstod fra de døde påskemorgen, vandt han en afgørende sejr over døden. Sejren er så stor og så omfattende, at den næsten ikke er til at begribe. Til daglig taler vi om frelse af tro; det er et af de afgørende principper i luthersk fortolkning af kristendommen. Men vi skal være opmærksomme på ikke at se det som en begrænsning; for Gud er suveræn og kan selvfølgelig skænke frelsen til, hvem Han vil. Fra Luthers side var det tænkt som en udvidelse af mulighederne for at blive frelst; ingen skulle være bange for, om de nu havde været gode nok som mennesker enhver måtte have lov til at tro på frelsen. Forfatteren til Peters Første Brev har tydeligvis overvejet konsekvenserne af Jesu stedfortrædende død og sejr over døden. Han skriver i kapitel 3, vers 18 & 19 om korsfæstelsen, nedfarten til dødsriget og opstandelsen: Kristus blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem. Formentlig har han forestillet sig, at de mennesker, der havde levet før Jesu tid, hermed fik en mulighed for at tro på ham og blive befriet fra døden, så også de kunne blive frelst af Guds nåde i Jesus Kristus. Man kan forestille sig Kristus på vej til Opstandelsen med en hel hær af mennesker, som han har befriet fra Dødsriget. Og man kan forestille sig én selv som en af de utallige, Han tager med sig fra Døden til Livet til Opstandelsen og Den Evige Glæde. Grundtvig har gendigtet motivet fra en gammel græsk påskesalme: Det var for engle et lysteligt syn, Helvede sprængtes af Himlens lyn, Kristus opstod fra de døde! Da i hans spor de så dødningehære, alle de råbte: Velkommen med ære, livgiver god, fra de døde! Den Danske Salmebog 223, vers 4 Glædelig Påske Finn Feilan 9
SKÆRTORSDAGSGUDSTJENESTE I KIRKECENTERET Skærtorsdag aften spiste Jesus det sidste aftensmåltid med sine disciple. Det var her Jesus indstiftede nadveren. Ordet nadver betyder slet og ret aftensmåltid på gammelt dansk; ofte bruger man udtrykket altergang. I begyndelsen var den del af de kristnes gudstjeneste som et regulært måltid. Efterhånden udviklede nadveren sig til et rituelt måltid; i dag er det meget minimalistisk med en oblat og en ganske lille smule vin. Skærtorsdag aften, den 21. april, holder vi igen i år gudstjeneste i Kirkecenteret kl. 19.00. Her vil vi dække et langt bord, som vi vil holde gudstjeneste omkring. Prædikenen vil være kort og nadveren vil være et rigtigt måltid med lam, salat, brød, vand og vin. Under måltidet vil indstiftelsesordene blive fulgt af, at et brød brydes og rækkes videre fra den ene til den anden med ordene Dette er Jesu Kristi legeme og at vinen bliver hældt op med ordene: Dette er Jesu Kristi Blod. Det kan være en god erfaring at opleve nadveren som ikke alene et ritual men også et måltidsfællesskab. Ved aftensgudstjenesten i Kirkecenteret skærtorsdag oplever vi det på den måde. Der er en ganske traditionel skærtorsdagsgudstjeneste i Klitmøller og Ræhr Kirker kl. 10.30, så enhver er velkommen at komme til den gudstjenesteform, man foretrækker. Vi vil være glade for tilmelding senest mandag den 18. april, så vi ved, hvor mange der skal dækkes bord til og hvor mange, der skal laves mad til. Hvis et par stykker vil melde sig til at hjælpe med det praktiske, vil det også være fint. Tilmelding til Kirkecenteret: 97 96 12 45 eller Finn Feilan 97 96 00 47 eller ffe@km.dk Finn Feilan 10
11
SOGNEINDSAMLING 13. MARTS 2011 Søndag den 13. marts om formiddagen samler Klitmøller sogn igen ind til Folkekirkens Nødhjælp. Indsamlingen skal gå til hele Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde med bekæmpelse af sult. Det hjælper at hjælpe verdens fattigste også takket være indsamlingen i 2010. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Det betyder, at 400 millioner flere kvinder, børn og mænd nu har mere end 1,25 dollar om dagen at klare sig for. Og FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er Verdens Bedste Nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er fortsat meget at gøre. Når Klitmøller menighedsråd søndag den 13. marts sender indsamlere på gaden, er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden. I 2010 blev indsamlingsresultatet i Klitmøller kr. 7.070,- Det højeste indsamlingsresultat siden starten i 1999. Tag godt imod indsamlerne. Klitmøller Menighedsråd 12
SOGNEAFTEN Torsdag den 10. Marts. Henning Thomsen, Rektor for Pastoralseminariet i Århus: Hvad er et menneske? Det moderne menneske går på forhånd ud fra, at det ved, hvem det er. At det har identitet. Mens den bibelske historie understreger, at identitet tværtimod altid er noget, vi får. Hvorfor nu det? Og hvordan ser denne skænkede identitet så ud? Det forsøger foredraget at fortælle i lyset af livets gode og svære sider. Alle er Velkomne Kaffen koster kr. 30 Sogneaftensudvalget Minikonfirmandernes Passionsspil i Ræhr Kirke Torsdag den 14.april kl. 19.00 vil minikonfirmanderne dramatisere og synge om påskens forløb; fra Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag til opstandelsen Påskedag. Ud over minikonfirmander vil Hansted Kirkes Pigekor samt Mariann D. Christensen og Irene S. Christensen medvirke. Alle er velkomne. De ni læsninger før påske i Klitmøller Kirke Palmesøndag den 17. april kl. 19.00 bliver der, traditionen tro, De ni læsninger før påske. Læsningerne er et udpluk af Jesu lidelseshistorie og formen/liturgien er en forberedelse til passion og påske, hvor kor, menighed, præst og organist deltager. Læsningerne læses op af præst og menighed og efterfølges af musik, som i denne sammenhæng udføres af Hansted Kirkes Pigekor, Klitmøller Kirkes Voksenkor, Klitmøller Gospelkor, Marianne Storm m.fl.. Derudover er der fællessalmer, som alle kan synge med på. Hvis der i menigheden er 7-8 personer, der har lyst til at læse hver sin tekst, er man meget velkommen til at kontakte enten Finn Feilan eller undertegnede. Irene Søndergaard Christensen, organist 13
Ræhr børneklub Onsdag den 9. marts begynder der en ny børneklub i Ræhr. Det er i sognegården og det er kl. 15.30-17.00, kommer man senere, er det også ok, vi prøver at tilpasse tidspunktet så flest mulige der har lyst, kan være med. Fremover vil det ligge hveranden onsdag, dvs. næste gang er 23. marts, samme tid og sted. Børneklubben er både for voskne og børn. Det betyder man ikke som barn kan deltage uden en voksen, men om det så er ens bedstemor, farfar, mor, moster eller andet, det er ligegyldigt. Der er ingen alder på, har man lyst at komme med sit spædbarn og være sammen med andre, er man hjertens velkommen. Vi vil prøve at tilpasse aktiviteterne efter, at alle kan være med uanset alder. Tanken bag børneklubben er at skabe et rum med plads til en bibelhistorie, sang, hygge og derefter en kreativ aktivitet, og ikke mindst samvær med andre. Det er gratis at deltage, og det er uforpligtende. Der er pt. 6 mødre som står som tovholdere, men har man lyst til at være med til at arrangere og planlægge er man velkommen til det også. Tilmelding er pt. ikke nødvendigt, men det gør arbejdet nemmere, så har I til at være med, så send mig en mail på mdc@km.dk eller ring på 97965012. Alle er velkomne på tværs af sognene. Mariann 14
THYGOSPELKOR Tirsdag den 10 maj er der koncert med Thygospelkor i Ræhr kirke. Koncerten begynder kl. 19.30 og varer ca. en time. Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding Vel mødt 4. MAJ GUDSTJENESTE Onsdag den 4. maj kl. 17 holder vi gudstjeneste på Klitrosen for at mindes Danmarks befrielse efter Anden Verdenskrig. Alle er velkomne Finn Feilan Irene Søndergaard Christensen - Klitrosen 15
Skole-Kirke-Samarbejdet Sydthy, Morsø og Thisted provstier, samt Thyholm og ca. 60 skoler danner rammen om Skole-Kirke-Samarbejdet, som lægger op til at styrke det lokale samarbejde mellem skolen og kirken. I november 2009 blev jeg, Sara P. Bundgaard, ansat som konsulent i Skole-Kirke-Samarbejdet. I det år der er gået siden ansættelsen, har der været mange hænder der skulle trykkes, navne og ansigter der skulle huskes, erfaringer der skulle gøres og skoler der skulle besøges. Skole-Kirke-Samarbejdet er godt i gang, og bygger videre på det samarbejde der allerede har eksisteret i en del år. Den ene del af arbejdsopgaverne i forbindelse med Skole-Kirke-Samarbejdet er en udadvendt funktion, bl.a. med besøg på skoler, mens den anden del af arbejdet består i at udarbejde oplevelser og undervisningsmaterialer til brug i kristendomsundervisningen i folkeskolen, tilrettelagt på skolens præmisser. Mulighederne indenfor formidlingen af det kristendomsfaglige stof er mange, og rammen er bred. Der er utallige emner der kan dykkes ned i og tages op i de undervisningsmaterialer der tilbydes til skolerne. I indeværende skoleår er der bl.a. lagt vægt på bibelske fortællinger for de yngste, tro og viden, julekalender og juleforestillinger, højtider, salmesang og etiske udfordringer. Formidlingsopgaven, mødet med mennesker, og det at gøre opmærksom på, at Skole-Kirke-Samarbejdet er til stede i lokalsamfundet, er det, som er den spændende udfordring i arbejdet som skole-kirkekonsulent. Kig ind på Skole-Kirke-Samarbejdets hjemmeside for flere oplysninger: www.skolekirkesamarbejdet.dk 16
17
Nordjysk Kirkedag, lørdag den 5. marts 2011 kl. 10-16 i Vesterkær Kirke, Aalborg Teologiske og psykologiske faktorer i den mellemøstlige fredsproces Peter Lodberg, lektor på Århus Universitet giver et bud på, hvordan jødisk, kristen og muslimsk teologi kan stå i vejen for en fredsproces, men også kan fremme samme proces. Peter Lodberg er forfatter til bogen Tro og magt i det Hellige Land og mangeårig observatør af palæstinensisk kirkeliv. Desuden vil Anders Jerichow, der er kronikredaktør på Politiken, give et bud på psykologien i fredsprocessen og se på drivkraften i den israelske bosætterbevægelse og i det palæstinensiske Hamas. Han stiller i forbindelse hermed spørgsmålet, hvorfor tilhængerne af et kompromis har travlt, og hvorfor modstanderne har god tid. Anders Jerichow er præsident for Danske Pen og forfatter til en række bøger om Mellemøsten og Islam. Dagen afsluttes med et musikalsk indslag. Tilmelding til lars-m-jensen@mail.dk. Deltagergebyr på 150kr. for hele arrangementet inkl. kaffe og en frokostsandwich. Nordjysk Kirkedag er en fælles kirkelig inspirations- og debatdag, hvor alle er velkomne. Bag arrangementet står et udvalg med repræsentanter for Ålborg Stifts Mellemkirkelige Udvalg, Baptistkirken, Metodistkirken og den Romersk-katolske kirke samt folkekirkelige menighedsråd og studenterpræstearbejdet i Aalborg. 18
FRA ANSTRENGELSE TIL HENGIVELSE En pilgrimsvandring sættes i gang af længsel og udfoldes ind i mellem med sved og ømme fødder. Undervejs ændres balancen fra anstrengelse i retning af overgivelse til at blive båret. Vi begynder med at gå i plantagen, der er præget af plantning og vækst, hugst og forarbejdning - altså menneskets arbejde. Vi afslutter omkring søen, hvor vi i en båd ville kunne blive båret oppe af vandet og hvor vandet spejler Himlen. Pilgrimsvandringen begynder lørdag den 4. maj med en andagt i Thorsted Kirke kl. 9. Her fra går vi igennem skoven og forbi søen til Vester Vandet Kirke, hvor vi slutter med andagt i kirken. Der bliver en kort rute for dem, der ikke vil gå så langt og en længere for dem, der kan lide at strække ud. Man medbringer selv mad og drikke til frokost; der serveres eftermiddagskaffe i konfirmandstuen i Vester Vandet. Vi er færdige omkring kl. 16. Pilgrimsgruppen i Thy / Finn Feilan 19
Ugedag Dato Navn Hansted Klitmøller Ræhr Vigsø Søndag 6/3 Fastelavn 14.00 i Kirkecenteret 10.30 FF Kirkekaffe 10.30 MDC Børnegudstjeneste Tirsdag 8/3 Meditation 19.00 FF Søndag 13/3 1.s.i Fasten 10.30 FF 9 FF Søndag 20/3 2.s.i Fasten 10.30 MDC Søndag 27/3 3.s.i Fasten 9 FF 19 FF 10.30 FF Kirkekaffe Tirsdag 29/3 Kirke & Kødsovs 17 MDC Søndag 3/4 Midfaste 10.30 FF Søndag 10/4 Mariæ Bebudelsesdag 10.30 MDC Tirsdag 12/4 Meditation 19.00 FF Søndag 17/4 Palmesøndag 10.30 MDC Torsdag 14/4 Passionsspil 19.00 FF De ni læsninger 10.30 FF 19.00 MDC Minikonformander Torsdage 21/4 Skærtorsdag 19 FF Spisning i Kirkecenteret 10.30 FF 10.30 MDC Fredag 22/4 Langfredag 14 FF 10.30 FF Søndag 24/4 Påskedag 10.30 FF 10.30 MDC Mandag 25/4 2. Påskedag 10.30 MDC Søndag 1/5 1. s.e. Påske 10.30 MDC Kirkekaffe 10.30 FF Kirkekaffe Søndag 8/5 2. s.e. Påske 10.30 MDC 19 MDC Søndag 15/5 3.s.e. Påske 9 FF 10.30 FF Fredag 20/5 Bededag Konfirmation 9 & 11 FF Konfirmation 11 MDC Søndag 22/5 4.s.e. Påske Konfirmation 9 MDC Konfirmation 11 FF Konfirmation 11 MDC Søndag 29/5 5.s.e. Påske 10.30 MDC KIRKEBIL Ældre og gangbesværede, samt andre med transportbehov, er velkommen til at bestille kirkebilen. Kirkebilen kan bruges til at komme til gudstjeneste. Er der ikke gudstjeneste i eget sogn, er man velkommen til at bruge kirkebilen til en af de andre kirker i pastoratet. Som kirkebil i alle fire sogne bruges Kurts Taxi, tlf.: 97 96 17 11. Bestil venligst dagen før. GUDSTJENESTER PÅ ÆLDRECENTRENE Gudstjenester på Klitrosen kl. 11.00 & Fyrglimt, kl. 15.00 hver anden onsdag: 2./3. MDC 16./3. FF 30./3. MDC 13./4. FF 27./4.MDC 11./5.FF 1./6. MDC Tryk: Trykkeriet Friheden 9798 1641