LISE BALTZER HJERTET I INSTRUKTION COPYRIGHT LISE BALTZER / AUTENZ 2012 SÆRUDGAVE AF BOGEN: HJERTET I MINDFULNESS INSTRUKTION

LISE BALTZER HJERTET I INSTRUKTION COPYRIGHT LISE BALTZER / AUTENZ 2012 SÆRUDGAVE AF BOGEN: HJERTET I MINDFULNESS INSTRUKTION

INDHOLD 1 Indledning... 2 2 En model af bevidstheden... 13 3 4 5 At leve og undervise fra alle niveauer og dimensioner... Mindfulness instruktørens placering i lyskegle-metaforen... Spørgsmål & Svar... 23 28 32 A Mindfulness for børn og unge... 37 Bilag: Bodyscan... Simpel meditation... Forvandlende meditation... 42 42 43

KAPITEL 1 INDLEDNING 2

Det er en stor udfordring at skrive en bog om mindfulness instruktion. Selv en lommebog! For mindfulness instruktion er ikke er en traditionel kompetence i sig selv. Snarere en tilstand. Og dog er det heller ikke helt rigtigt at sige, at mindfulness er en tilstand For mindfulness instruktion er også et håndværk. Som mindfulness instruktør må du altså befinde dig i en særlig tilstand, når du underviser. En meditativ tilstand. Samtidig må du have et par klare teoretiske modeller i baghovedet, som du gebærder dig efter i din undervisning. Som en kunstner, der arbejder efter en konkret skitse Og dog befinder sig i et kreativt, frit flow, hvor valg træffes fra øjeblik til øjeblik. I denne bog finder du mine bud på, hvordan dette lettest lader sig gøre. KORT OM MINDFULNESS Mindfulness kan ses som en særlig forholdemåde. Først og fremmest som en særlig forholdemåde indadtil: I forhold til tanker, følelser og fornemmelser. Og fra øjeblik til øjeblik. Denne særlige forholdemåde har kraft til at forvandle seje, lidelsesfyldte strukturer til fritflydende energi Gamle lukninger til nye åbninger Forvirring til klarhed Men det ved du sikkert allerede? For når du læser denne bog, går jeg ud fra, at du selv har oplevet, hvordan mindfulness meditation kan bane vejen for en dybere og bredere selvindsigt. Fra øjeblik til øjeblik. Og hvordan denne selvindsigt kan skabe en fornemmelse af kropslig og følelsesmæssig centrering. Samt skabe nye åbninger, hvor der er behov. Jeg går med andre ord ud fra, at du har en fast etableret mindfulness meditationspraksis allerede. Sandsynligvis en praksis, som du afsætter tid til med samme selvfølgelighed, som du afsætter tid til at børste tænder. Og nu har du formentlig mærket en tilskyndelse til at bringe denne særlige tilgang til den indre verden, livet og virkeligheden videre til andre mennesker? Hvilket vil sige, at jeg går ud fra, at du har taget en eller anden form for træning eller personlig mindfulness mentoring udi mindfulness instruktion. Du kan selvfølgelig også læse Hjertet i mindfulness, selvom du ikke har erfaring med mindfulness instruktion på nuværende tidspunkt. Det gør ikke spor. Noget i dig vil forstå. Noget i dig vil lade sig inspirere. Og sandsynligvis tilskynde dig til at gå videre. Bogen kan læses på flere måder: Som inspiration. For terapeuter, pædagoger, coaches og andre, der gerne vil forholde sig med mindfulness til andre mennesker, og måske gå videre med uddannelse på området. Som supplement til mindfulness instruktører, der gerne vil tilføre deres praksis lidt ekstra. For andre, der gerne vil vide mere om mindfulness instruktion. 3

BOGENS OPBYGNING Copyright 2012 Autenz / Lise Baltzer Hvert kapitel i denne bog er essensen af, hvad jeg har erfaret i forbindelse med de mange mennesker, jeg har instrueret på mindfulness kurser De professionelle mindfulness instruktører, jeg har uddannet... Og de voksne, børn og unge, jeg har haft i individuelle mindfulness baserede samtaleforløb... Måske har jeg lært allermest af børnene. De har en unik adgang indadtil, der endnu ikke er for overskyet af de ar, som voksenlivets genvordigheder kan efterlade. Forsvar og slør. Fortykkelse og psykisk hård hud. Trods det er bogens hovedfokus voksenområdet. Og når andet ikke fremgår af teksten, er det altid voksenområdet, jeg taler om. Børn og unge kræver noget helt specielt, når vi taler mindfulness. Det er vigtigt at have in mente. Når dette helt specielle er til stede kan de imidlertid profitere som ingen andre. Især i individuelle forløb. I bogens Spørgsmål & Svar -del finder du et konkret forslag til en workshop med fokus på mindfulness i forhold til skolebørn (8-12 år). Det er relativt let at gå til. Men ellers er det voksenområdet, vi fokuserer på. Jeg skriver først og fremmest om mindfulness kurser. De kurser, jeg refererer til, er kurser, der retter sig mod generel selvudvikling. Her forstået som evnen til at erkende mere af sit indre liv, rumme og udtrykke dette liv konstruktivt. Samt opnå en generelt bedre følelsesmæssig balance. Ind imellem nævner jeg også mindfulness som en teknik, der kan anvendes kreativt i for eksempel terapi. Jeg skelner ikke skarpt her. BAGGRUND FOR AT SKRIVE BOGEN Det har taget mig årevis at samle den erfaring, der danner baggrund for bogen. Og jeg har forsøgt at formidle den så kort, klart og to-the-point som muligt her. Du vil få mest ud af at læse bogen som meditation i sig selv. Langsomt Og helst mere end én gang Hver gang du læser i bogen, kan du få øje på noget nyt. Det skyldes ikke, at du var uopmærksom, sidste gang du læste i den Eller at du er langsom i opfattelsen Eller at bogstaverne har forandret sig i nattens mulm og mørke Det skyldes, at læseren aldrig er helt den samme. Du er aldrig helt den samme. Måske er det i virkeligheden den vigtigste erfaring og indsigt, du kommer til at tage med dig fra disse sider? Øjeblikkets unikke kvalitet. Og dermed: De unikke valg, det unikke øjeblik kalder på. Men tag ingen ord for pålydende. Heller ikke disse. Gør erfaringerne selv. Lige om lidt gør du dig den første og vigtigste erfaring. ØNSKEBRØNDEN DEN VIGTIGSTE ØVELSE 1. 2. 3. 4. Sæt dig godt til rette med ryggen rank, men ikke stiv. Tag tre dybe åndedrag, og ret opmærksomheden mod åndedrættet. Hold fokus her et par minutter. Scan kroppen fra tå til top Er der noget spænding, noget holden fast? Hvis ja, så tillad det at slippe. Stil dig selv disse spørgsmål: Hvorfor vil jeg give mindfulness-tilgangen videre til andre? Undlad at presse noget svar frem. Se hvad der kommer, hvis der kommer noget. 4

5. 6. 7. 8. 9. Stil dig selv endnu et spørgsmål. (Se evt. spørgsmålene som en mønt, der falder dybere og dybere ned gennem en brønd). Hvad vil jeg have ud af denne bog? Mønten synker dybere: Hvad vil jeg have ud af denne dag?mønten synker dybere: Hvad vil jeg have ud af næste uge? Mønten synker dybere: Hvad vil jeg have ud af næste måned? Mønten synker dybere: Hvad vil jeg have ud af det næste år? Mønten synker dybere: Hvad vil jeg have ud af mit liv? Copyright 2012 Autenz / Lise Baltzer 10. Mønten synker dybere: Hvorfor er det egentlig, at jeg vil give mindfulness videre til andre? Kom der et svar? Ellers vent EFFEKTEN AF MINDFULNESS Mindfulness meditation er udforsket grundigt i dag. Indtil videre viser forskningen, at mindfulness er i stand til at: Reducere stress Ændre forholdet til fysiske, kroniske smerter Booste kroppens immunforsvar (påvist ved forsøg med influenza vaccine) Forbedre evnen til at rumme stærke følelser som vrede, frygt og grådighed uden at de løber af med én Øge evnen til at spotte negative tankemønstre, følelser og handlinger, og derefter slippe dem igen Forstærke positive følelser som glæde og medfølelse Forbedre evnen til interpersonel følsomhed og forhold til andre Reducere afhængighedsadfærd, så som overspisning, alkoholisme og rygning Forbedre præstationer indenfor job, sport og skole/studier Stimulere og frisætte kreativitet Ændre hjernestrukturer på en måde, hvor evnen til håndtering af vanskelige følelser øges Mindfulness virker altså dybt i krop og sind. Ja, selv kroppens mindste byggesten DNA og RNA ændrer sig også beviseligt i løbet af otte ugers mindfulness meditationstræning. En amerikansk undersøgelse har for eksempel vist, at mennesker, der har mediteret i mange år, viser forandringer i aktiviteten i 2200 gener. Og selv hos folk, der har mediteret i blot otte uger, kan man se en forandring i aktiviteten i hele 1561 gener. Men mennesker praktiserer ikke primært mindfulness meditation for at forbedre deres gener. De har andre og vigtigere grunde. 5

EN INDFØRING I MINDFULNESS Copyright 2012 Autenz / Lise Baltzer De fleste mennesker kommer til dig som mindfulness instruktør, fordi de er i lidelse. Som regel vil de fortælle dig, at de kommer, fordi de er stressede. Eller ramt af en depression. Eller fordi de lider af angst. Det er ikke usandt. Til gengæld er det bare ord. Det vil sige lyd-enheder, der er sat sammen på en bestemt måde Disse lyd-enheder er ikke virkeligheden. På samme måde, som kortet ikke er landskabet. Og på samme måde, som fingeren, der peger på månen, ikke er månen. Landskabet er landskabet. Fingeren er fingeren. Og diagnosen er ikke lidelsen. Lidelsen er den vedvarende fornemmelse af følelsesmæssig eller fysisk smerte. Fornemmelsen af knuden i maven Spændingen i skuldrene Kniven i brystet Mens diagnosen er fortællingen om smerten. Dermed har den ikke nogen reel eksistens. Det har fornemmelsen af knuden i maven til gengæld. SMERTE OG LIDELSE Smerte og lidelse er to forskellige ting. Smerte er forbigående. Og vi kan ikke på nogen måde undgå smerte. Det gælder såvel den fysiske som den følelsesmæssige af slagsen. Lidelsen er noget andet. Lidelse er længerevarende. Den er smerte, der er gået i selvsving. Og den kan undgås. Når vi vel at mærke ved, hvordan Lidelse er resultatet af, at vi er fanget i en fælde. Kun de færreste af os kender fældens indretning. Det skyldes ikke, at vi er dumme. Men at vi aldrig har taget os tiden til at studere fælden i sig selv. Derfor kender vi ikke dens indretning. Og derfor kender vi selvfølgelig heller ikke vejen ud. Når vi praktiserer mindfulness meditation studerer vi fælden. I alle dens detaljer. Ligesom vi studerer, hvordan detaljerne spiller sammen. Er vi disciplinerede, følsomme og modige, finder vi også vejen ud af fælden. Ikke ud af smerten... Den er jo uundgåelig. Men ud af lidelsen. Optimalt åbner der sig en ny vej frem. Det er her, du har din funktion som mindfulness instruktør. Du peger på fælden. Og du peger på vejen ud. Men du siger ingenting. Og du ved ikke, hvor ud fører hen. LIDELSENS ANATOMI At være fanget i lidelse er at være fanget i sindets fortællinger. De indre film, som sindet sender i ét væk. Det er også lidt som at være fanget i en ond drøm. Lad mig give et eksempel: Jeg var i London, og havde indlogeret mig på mit yndlingshotel i Westminster. Min gamle kat havde haft en infektion, da jeg tog af sted hjemmefra. En infektion, som katten nu var i behandling for. Om natten havde jeg imidlertid en uhyggelig drøm. Jeg drømte, at katten var døende. Den lå på toppen af et skab på hotelværelset, hvor den jamrede og skreg i vilden sky. Det var ganske forfærdeligt. På et tidspunkt ændrede drømmen sig til en lucid drøm. Det vil sige, en drøm, hvor drømmeren ved, at han eller hun drømmer. Det sker tit i mareridtsagtige drømme. Og det skyldes, at den rene bevidsthed er stærkt motiveret for at trænge igennem lag af ekstrem lidelse. Herefter kørte drømmen videre på den indre skærm. Men der var en forskel. For nu vidste jeg inderst inde, at det bare var en drøm. Der var kommet luft mellem drømmen og drømmeren... Plads til, at det kunne være anderledes. Om end jeg ikke vidste hvordan. Og ikke kunne vide det. 6

Kort tid efter vågnede jeg op til nuet og den fysiske verden. Det vil sige, at jeg vågnede op til en blød seng med nystrøget sengetøj, rytmisk trafikstøj udenfor (som jeg kunne vælge at gøre til et problem, hvis jeg ville) - og en kat i Danmark, hvis tilstand, jeg i sagens natur ikke kunne vide noget om. Her gik det op for mig, hvor ofte vi i hverdagen er fanget ind af de vågne drømme, der er historierne om, hvordan tingene er. Nogle af disse historier er harmløse. Andre endda midlertidigt opløftende. Mens atter andre er lidelsesfyldte - grænsende til det uudholdelige. Det sidste gælder de historier, der er brygget på grundantagelser, som Jeg du er ikke. Jeg ender altid som offer. Verden er et grufuldt sted. Din fornemste opgave som mindfulness instruktør er at vække dine kursister fra disse vågne, mareridtsagtige drømme. Ikke ved at skabe en ny drøm for dem. Ikke ved at fortælle dem, at virkeligheden er anderledes. Eller for den sags skyld, at den kan være anderledes. Den slags begiver vi os ikke ud i. Så vinder mareridtet. Før eller siden. Vi hjælper blot vores kursister til at slippe lidelsen, nærme sig smerten og skabe luft omkring den. Så den kan få plads til at forvandle sig, hvis den vil. Eller flyde ud, hvis den vil. Og hvis kursisten vil lade den gøre det Hvorefter vejen er banet for noget nyt. Eller for ingenting, hvis det er det, der skal være, lige nu. Det er meget enkelt. Men det er ikke altid let. VANEMÆSSIGE FORHOLDEMÅDER TIL DET SMERTEFULDE VEJEN IND I FÆLDEN Du kender det fra din egen mindfulness meditationspraksis Fra dit liv Og fra kursister, klienter, eller patienter Når det gælder fysisk og psykisk smerte, så forholder vi som regel på én af disse måder: 1. 2. 3. Vi skubber det onde væk Nu tænker jeg lige på noget andet. Vi benægter, at det onde er der Hvilket problem? Jeg kan ikke se noget! Vi fortæller os selv, at det onde i virkeligheden er positivt Jeg kunne ikke få tæppet byttet, men jeg er egentlig også glad for det! 4. Vi handler på autopilot, og før vi har mærket ordentligt efter: Hvis bare jeg gør et eller andet i en fart, så ordner det sig nok. Ubevidst lag Ubevidst lag Bevidst lag Bevidst lag Følelsers naturlige flow Undertrykt følelse, der skaber problemer/lidelse 7

Det er en stor værktøjskasse. Og den ser lovende ud. Problemet er, at værktøjerne virker ind imellem. Jeg skriver det lige igen: Problemet er, at værktøjerne virker ind imellem. Hvis ikke de gjorde det, var vi stoppet med at bruge dem for længst. Og så havde vi været bedre stillet. Men de virker. Desværre er virkningen kortvarig. Og hvad værre er: Den giver boomerang effekt. Forklaringen er enkel. Enhver følelse er som et barn: Den vil høres. Den vil mærkes. Den vil mødes. Først da er den villig til at slippe igen. Hvis den er Følelser er beregnet på at være på kortvarigt visit. Dette faktum har bragt os dertil, hvor vi er i dag. Som art. Lad os tage angst som eksempel: Tænk på dengang i tidernes morgen, hvor vi blev passet op af et farligt rovdyr tirsdag eftermiddag. Det er klart, at den oplevelse vil medføre frygt hos ethvert sundt individ. Den frygt er konstruktiv. Den har til hensigt at få os til at kæmpe eller spæne alt, hvad remmer og tøj kan holde. Hvis angsten derimod bliver hængende i flere dage, er situationen en anden. Så er vi ilde stedt. Når det næste sultne rovdyr kommer forbi torsdag eftermiddag, vil vi ikke længere reagere. Angsten har jo allerede været fast gæst i sindet i flere dage. Vi er blevet vant til den. Dermed har den mistet sin alarmfunktion. Det ville sandsynligvis koste os livet. Kernefølelse Kernefølelse Lukning Åbning Modstand mod at mærke følelsen/lukning omkring følelsen. Følelsen vokser i protest Opløsning og åbning omkring følelsen, så den kan flyde frit og forløses Når en ubehagelig følelse bliver hængende, så skyldes det, at vi er kommet til at lukke omkring den. (Se figur). I et forsøg på at undgå den. Holde den borte fra bevidstheden. Og dermed bevare mere af det gode. Men vores indsats giver bagslag. Følelsen banker endnu hårdere tilbage. Og den vinder til sidst. På den ene eller anden måde. At forholde sig på denne måde til følelser er altså ikke hjælpsomt. Og det er heller ikke kærligt. For det smertefulde sted bliver ladt ensomt og alene tilbage i os. Det svarer til at forstøde et grædende barn, fordi vi er bange for at mærke dets smerte. De fleste ville kalde det omsorgssvigt. Ikke desto mindre er det sådan, at vi ofte behandler os selv. Eller rettere: De sårede steder i os selv. Som mindfulness instruktører forholder vi os anderledes til smerte. Den følelsesmæssige smerte. Og den fysiske. I sidste instans er de én og samme ting. Vi hjælper tilsvarende vores kursister til at forholde sig anderledes til smerte. Erkende den klart. I øjeblikket. Være med den. Mildt. Varmt. Og venligt. Som en mor, der vugger sit grædende barn i favnen. Hun ved, at hun ikke kan tage smerten fra barnet. Men at hun kan holde til at være der, mens smerten raser. Og med sin ro formidle, at selv stærke rørelser i sindet trods alt kun er midlertidige. På den måde kan enhver følelse forløse sin energi. I sit eget tempo. Bevæge 8

sig Eller flyde ud, hvis den vil Og hvis vi vil lade den gøre det Herfra kan vi genvinde en bedre indre balance. Ligesom vi nu frit kan bruge den energi, der tidligere var bundet i at holde følelsen væk. Den kan bruges hjælpsomt. I en bevægelse hen imod det, vi ønsker. Det, vi dybest set vil med vores ene, korte, dyrebare liv. Og ikke bare væk fra det, vi frygter. Det er konstruktivt. Det er smukt. Og det er meningen. Når vi underviser i mindfulness, så docerer vi ikke denne tilgang. Vi lever den selv. Og vi peger Det vil sige, at vi inviterer kursisten til at undersøge, hvad der sker, når han eller hun undgår noget i sig? Når han eller hun flygter fra noget i sig? Når han eller hun lukker af til dette eller hint? Og vi opfordrer kursisten til at se, hvad der sker, når han eller hun nærmer sig det svære. Med anerkendelse. Med nysgerrighed. Med mildhed. Med varme. Enten ved at gå direkte ind i følelsen, hvor den mærkes i kroppen. Eller måske blot til kanten af den. Åbne løsne Og slippe omkring det svære Så der kommer luft omkring det. Vi lytter desuden mere, end vi taler, i denne proces. Vi sanser mere, end vi tænker. Men vi både lytter, taler, mærker og tænker. Kunsten består i balancen. Imens vi minder os selv om, at vi alle er på den samme rejse. Du, dine kursister og din mentor. Der er intet hierarki her. Der kan ikke være noget hierarki. Mindfulness instruktion er notorisk fri for hierarki. Derfor fungerer det heller ikke i alle settings. Du er guide. Du er til stede. Du peger. Du konkluderer med direkte udgangspunkt i det, kursisten vælger at dele. Og kursistens indre visdom træffer valget. Fra øjeblik til øjeblik. METODEN Den pædagogiske metode bag denne form for mindfulness instruktion kaldes erfaringsbaseret læring. Det er en metode, hvor vi tillader kursister at undersøge alting i praksis. Og på egen krop. Før vi som instruktører hjælper til med at trække små, enkle konklusioner ud af processen. Også kaldet teori. Det er en metode, der sætter fri. I bred forstand. Metoden sætter følelsen fri Den sætter kursisten fri Og sidst, men ikke mindst: Den sætter processen fri Men ikke nok med det. Den sætter også instruktøren fri. For han eller hun behøver ikke overbevise nogen om noget. Den gamle lærerrolle er afgået ved døden. Til gengæld skaber vi rum til, at processen kan følge sine egne veje. Og de er uransagelige. Det kan være angstprovokerende for den nye instruktør. Og for den erfarne Men den angst tager vi med. Med mindfulness... Sindet er optaget af orden. Sindet vil gerne have styr på dette eller hint. Den ubevidste intelligens har også orden. Men det er en helt anden orden. En orden, der ikke kan underlægges kontrol. Og for resten er der slet ikke noget at få styr på, set herfra Hjertet har sin grunde, som forstanden ikke kender. Mindfulness forudsætter tillid til processen. Lad os se, hvordan mindfulness instruktion kan folde sig ud i praksis: Anne-Mette deltog på et kursus, som én af de mindfulness instruktører, jeg har uddannet, afholdt på et tidspunkt. Her kommer historien, hvor kursisten selvfølgelig er anonymiseret: Anne-Mette: Jeg kan ikke lide lugten her i lokalet. Instruktør: (Får en tanke om, at rengøringsholdet bruger for skrappe rengøringsmidler, og en følelse 9

af, at sådan burde det ikke være. Mærker en følelse af skyld, slipper den, og husker, at dette også er en oplagt mulighed for, at kursisten kan være sit eget laboratorium, og undersøge, hvad der er på færde hos hende samt hvordan hun forholder sig til det, der er på færde, på en hjælpsom måde. Siger:) Interessant! Vil du fortælle mig om lugten - præcis hvordan det lugter, det du snakker om? Anne-Mette: Det er en skarp lugt. (Rynker på næsen). Nærmest som salmiak. Instruktør: Aha. En skarp lugt. Som salmiak. Hvor mærker du kan ikke lide? (Stilhed ) Instruktør: Du rynker næsen, som om du vil holde lugten ude. (Hjælper Anne-Mette i retning af sansningen og viser, at hun spørger til kropslige sansninger). Mærker du kan ikke lide andre steder i kroppen? Anne-Mette: I maven. Den knuger sig sammen. Det er nærmest som en bold. Instruktør: Okay. Hvor stor er bolden, kan du vise det med hænderne? (Hjælper til at tydeliggøre sansninger, og bidrager til involveringen på et rent sansemæssigt niveau.) Anne-Mette: Nærmest som en tennisbold. (Demonstrerer tennisboldens størrelse med hænderne, som hun holder ind mod den øveste del af maven). Instruktør: (Eftergører diskret håndbevægelsen ind imod egen mave, og forestiller sig aktivt tennisbolden i sin fantasi. Hensigten er at mærke, hvordan kuristen oplever det lige nu). Har den nogen farve, den her tennisbold? Anne-Mette: Den er blå. Jeg tror, at det skyldes, at jeg engang gjorde rent på et sygehus, lige da min mand og jeg var gået ned med vores virksomhed. Vi brugte nemlig noget enormt stærkt rengøringsmiddel. Jeg knoklede r. ud af bukserne, og jeg vidste, at min løn forslog som en skrædder i helvede med den gæld, vi havde skabt i vores ansigts sved. (Træder ud af sansningernes niveau, og ind i historiernes niveau/tænkningens niveau.). Instruktør: Nikker. (Danner sig aktivt et billede af A s fortælling indeni: A, der er på job - bange, frustreret og afmægtig.) Årh, for pokker da! (Udtrykker den Med-Følelse, som det indre billede har frembragt hos instruktøren, men uden at gå ind på historiernes og tænkningens niveau.) Hvad mærker du nu..? (Skifter igen til sansningernes niveau). Anne-Mette: Tennisbolden bliver til en lille sort kugle. (Peger mod solar plexus) Instruktør: (Danner sig aktivt et billede af en lille sort kugle midt i eget solar plexus. Hensigten er at mærke, hvad kursisten oplever. Bringer opmærksomhed til fornemmelsen af den lille fremkaldte sorte kugle. Fornemmer den som hård og kold. Kunne vælge at lade fornemmelsen ligge, men vælger intuitivt at spørge videre til den.) Er den sorte lille kugle hård eller blød, kold eller varm, eller..? Anne-Mette: Den er kold og hård, nærmest som metal. Instruktør: Anne-Mette, jeg vil spørge, om det er okay for dig at undersøge kuglen lidt nærmere? Vil du gå ind i en lille meditation med mig - her og nu? Anne-Mette: Ja. (lukker øjnene). Instruktør: Jeg vil gerne bede dig tune ind på kuglen. Bringe opmærksom til dens grænser udadtil Kuglens kant udadtil, hvis man kan sige sådan om en kugle..? (Forestiller sig samtidig aktivt kuglen i eget solar plexus). Anne-Mette: (Nikker med lukkede øjne). Instruktør: Og nu så tillad dig selv at åbne, løsne og slippe omkring kuglen. Åbne, løsne, slippe... (Hjælper Anne-Mette til ikke at spærre fornemmelsen inde). Vær rar ikke at lukke omkring fornem- 10

melsen. (Tillader samtidig sig selv at åbne, løsne om egen aktivt frembragte forestilling om en kugle.) Hvad sker der nu? Anne-Mette: Den skrumper ind. Bliver mere gennemsigtig. Instruktør: Okay, så følg den blot med din opmærksomhed. Den lille - lidt gennemsigtige - kugle. Åbne, løsne, slippe omkring den Anne-Mette: Aj, hvor sært. Den forsvandt Instruktør: Pudsigt. Alt, du har gjort, er at tillade den at være uden at spærre den inde, og så forsvinder den. Hvad med lugten, hvordan er det lige nu? Anne-Mette: Den havde jeg helt glemt! Jeg kan stadig godt fornemme skarpheden, men den generer mig ikke så meget længere. I denne sokratiske dialog genoptages mindfulness meditationen i en tæt guidet minimeditation. Det sker, når instruktøren opfordrer kursisten til at møde, hvad end der er til stede indeni. Med mildhed. Med nysgerrighed. Med varme. Nye kursister lider under den misforståelse, at det eneste saliggørende er at få det onde til at forsvinde hurtigst muligt. Og det samme er som oftest tilfældet for nye mindfulness instruktører. Bevidst eller ubevidst vil vi her på dette sted i vores personlige-professionelle udvikling gerne hjælpe kursister af med ubehag i en fart. Så er det, at vi som instruktører kommer til at bruge sætninger som, Se, om du kan lade smerten forsvinde ud sammen med åndedrættet, Prøv at være helt rolig, Afspænd nakken, slap bare af. Vi har alle prøvet det. Men det virker ikke. Eller det virker kun kortvarigt. Kursister bryder sig (heller!) ikke om at være andres projekter. Uanset hvor velmenende. Det samme gælder for følelser. De vil heller ikke være andres projekter. De fleste kursister er til gengæld oprigtigt interesserede i selv at undersøge, hvad der er til stede indeni. Og hvad der sker, når de forholder sig indadtil på andre, varmere og blidere måder. Sådan vil de smertefulde følelser, sansninger og fornemmelser heldigvis også gerne mødes. Det er ligesom i eventyrene, hvor vi må elske uhyret, før det forvandler sig til en prins. INSTRUKTØRENS EGET FUNDAMENT De fleste mindfulness instruktører føler sig forpligtede på en dyb udforskning af, hvad der er til stede i dem selv. Først og fremmest, når de mediterer. Men også når de underviser. Denne udforskning er, hvad mindfulness meditation er. Jeg skriver det igen: Denne udforskning er, hvad mindfulness meditation er. På mange måder kunne man sige, at instruktøren har skrevet en sandhedskontrakt med sig selv. Ikke den sandhed, der kan tænkes. Sættes på ord. Historier eller formler. Men den sandhed, der kan mærkes, erfares og føles direkte. I det enkelte øjeblik. Det giver et stærkt og fleksibelt fundament, når vi lader slørene falde. Når vi ved, at vi kan regne med os selv. Fordi vi er villige til at møde alt. Og slippe alt. Og være med processen. I dyb tillid til den. I dyb tillid til vores indre visdom. 11

Som den unge elev, der spurgte sin lærer: Hvad skal der til for at blive en god mindfulness instruktør? L: Du skal være villig til at møde alt. Er du det? E: Ja, svarede eleven. L: Er du villig til at møde den angst, der får jorden til at forsvinde under dig møde den ansigt til ansigt? E: Ja! L: Er du villig til at møde den sorte tanke, der nager og gør ondt helt ind i knoglerne møde den ansigt til ansigt? E: Ja! L: Er du villig til at møde døden? E: Nej! L. Beklager, svarede mesteren, så kan jeg ikke hjælpe dig! Ikke at vi dør i fysisk forstand i meditationen. Til gengæld dør vores selvbilleder hele tiden, når vi praktiserer mindfulness meditation. At tillade øjeblikkets egen, unikke sandhed kræver med andre ord, at vi er villige til at slippe de mange historier, vi har konstrueret om os selv. De små. Og de store. Tillade dem at opløses. Og dø ud. De såkaldte identiteter. De mere eller mindre faste idéer om, hvem jeg er. De billeder, vi har malet af os selv, gennem tiden. Med udgangspunkt i egne, andres og kulturens forventninger. Vi slipper dem, hver gang vi støder på noget i os, der viser os noget andet, end det, vi troede. Og det sker. Igen og igen Fundamentet bliver fleksibelt. Og stærkt. Med tiden kommer vi til at stå nøgne over for os selv. På en måde, hvor vi kan regne med os selv. Det er ikke altid let. Faktisk er det temmelig svært. Vi har alle steder i os, som vi hellere ville være foruden. Og som noget i os ønsker, at vi skal holde skjult for os selv. På den anden side Som Jung sagde, så opstår problemet, når masken bliver grimmere end det, den skjuler. Og det er den altid. For inderst inde er vi alle smukke og dyrebare. 12

KAPITEL 2 EN MODEL AF BEVIDSTHEDEN AT FORHOLDE SIG TIL ALLE LAG AF BEVIDSTHEDEN 13

Nu indledte jeg med at sige, at du har brug for en god teoretisk model at guide efter i din mindfulness instruktion. Den kommer her: Hvis du har fortalt dig selv historier om, at du ikke duer til teorier og teoretiske modeller, så tillad dig selv at slippe disse historier nu. De er intet andet end historier. Hvert øjeblik kan du starte på en frisk. Der er ikke noget svært ved en teori, ikke noget svært ved en teoretisk model. Og man skal ikke have gået på universitetet for at forstå disse tingester. Teorier og modeller er praktiske værktøjer. Fortættet erfaring. Intet andet. Hvis du er bare nogenlunde i stand til at finde vej via et landkort, så kan du også forstå det, der kommer her. Det er nemlig, hvad det er: Et landkort over bevidstheden. BEVIDSTHEDEN OG SINDETS LAG Bevidstheden rummer sindet. Og sindet består af flere lag: Nemlig tanker og historier, følelser, sansninger og fornemmelsen af et kerneselv. Når vi praktiserer mindfulness meditation, bevæger vi os ned gennem sindets lag. Èt for ét. Det svarer til en destilleringsproces. Vi bevæger os tættere og tættere mod sandheden. Ikke sandheden om, Hvad der virkelig skete, dengang da Eller, Sandheden om, hvad hun i virkeligheden er ude på. Eller, Sandheden om, hvem jeg er. Men sandheden om vores aktuelle oplevelse. Det vil sige sandheden om, hvad der er til stede i os. Nu. På et direkte, erfaret plan. Det vil sige på det sansemæssige plan. Og fra øjeblik til øjeblik. Vi bevæger os altså bort fra de konstruerede historier, som tænkningen har Model over sindets lag lavet. Og ned imod noget mere fundamentalt. Det eneste virkeligt virkelige. Du gør det selv som en del af din indre praksis, når du instruerer på en kursus-session. I det enkelte øjeblik. Og du hjælper dine kursister til at gøre det samme. D T S I V E H E D B TANKER FØLELSER SANSNINGER KERNESELV B E D V I D S T H E 14

TÆNKNINGEN OG HISTORIERNE Copyright 2012 Autenz / Lise Baltzer En del af vores tænkning består af historier. Der er de små historier. For eksempel historien om, at Jeg mangler at købe æbler! Og de store historier: Jeg hører ikke til. Der er også de historier, der bliver fortalt rundt omkring i kaffestuerne, i aviserne og i de små hjem. Det gælder for eksempel historier om, at Politiker A har ret, og politiker B tager fejl. De fleste af disse historier er ikke virkelighed i nogen objektiv betydning. For det første kan ingen tanke (og husk: historier er lavet af tanker) være identisk med virkeligheden. I så fald ville det jo ikke være en tanke, men virkeligheden! Kortet er ikke landskabet. For det andet har alle sindets idéer en begrænset gyldighed. Det, der opfattes som sandt i en kultur, opfattes som forkert i en anden kultur. Og det, der opfattes som sandt på et tidspunkt i historien, opfattes som forkert på et andet tidspunkt. Og det, som den ene synes er rigtigt, synes den anden er i forkert. I den praktiske hverdag kender vi også til, at vores egne historier ofte er i direkte indbyrdes modstrid med hinanden. I hvert fald, hvis vi kigger godt nok efter Børn er mestre i at udpege den slags for deres forældre, hvis de har tillid til, at det bliver vel modtaget. Der er mange indfaldsveje til ethvert idémæssigt fænomen. Flere indfaldsveje end de simple skabeloner, som historierne skæres over, kan rumme. Tag for eksempel moderen, der ynder at prale med, at hendes datter er blevet gift med en succesrig forretningsmand: Det er gået hende godt, her i livet, siger hun til sin nabo. Når samme mor snakker med sin søster, træder en anden historie imidlertid frem. De er jo for fine til at overnatte hos mig, når de er her i byen, de kan kun sove på Hilton! Og når hun snakker med datteren, træder en tredje historie frem, Det gør mig så ondt, at du har opgivet dit gode job, og bare går og passer ham og børnene. Var det nu også det, du ville med dit liv? Tag dine holdninger med et gran salt!, siger buddhisterne. Man kunne også sige: Skab lidt luft omkring dine holdninger, meninger og idéer. Det er kun historier. Ord der er sat sammen på en bestemt måde. Den gode mindfulness instruktør er således også enfoldig, men viis. I mindfulness meditation arbejder vi på at slippe gamle fastgroede idéer, tanker og historier. Ikke ved at lave dem om. Men ved at gå direkte til oplevelsen. På det konkrete sansede niveau. Det betyder ikke, at historierne stopper med at komme forbi på den indre skærm. De bliver ved med at poppe op. Det er vi ikke herrer over. Men hen ad vejen vil vi stoppe med at tage dem helt så højtideligt. Der kommer plads omkring dem. En plads, der gør, at noget nyt kan spire frem. Den indre visdom og intuition, der er hinsides tænkningens, historiernes og logikkens niveau. Den, der kommer dybt nedefra. Det er især en lettelse, når historierne er lidelsesskabende. Fordi de er unødvendigt negative. Eller fordi de er positive i en grad, som virkeligheden alligevel ikke kan leve op til. Som mindfulness instruktør består en vigtig opgave i at genkende alle sindets niveauer hos dine kursister. I det øjeblik, de dukker op. Du må vide, præcist hvilket niveau dine kursisters udsagn udspringer fra. 15