NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND



Relaterede dokumenter
NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

UDVIDELSE AF HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD 1 BAGGRUND FOR UDVIDELSE AF HØRSHOLM BYMIDTE 2 2 SAMMENFATNING 3 3 NY PLANLOV NYE MULIGHEDER 6

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

September 2014 Detailhandelsanalyse

NYT BYDELSCENTER I MEJRUP KIRKEBY, HOLSTEBRO ØST

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Centerstruktur og detailhandel

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Roskilde Kommune. detailhandelsanalyse 2010

OKTOBER 2015 REMA EJENDOM A/S ALMINDINGS RUNDDEL REDEGØRELSE TIL ERHVERVSSTYRELSEN

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Frederikssund Kommuneplan Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Transkript:

NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT PROJEKTNR. A076715 DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 04.12.2015 UDARBEJDET KRLB KONTROLLERET KRBR GODKENDT KRBR

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 5 INDHOLD 1 Baggrund, formål og sammenfatning 6 1.1 Sammenfatning 7 2 Sammenhæng med kommuneplanlægning 9 2.1 Restrummelighed 9 2.2 Afstande til centerområder 9 2.3 Trafikale planer ny broforbindelse 11 3 Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Frederikssund 12 3.1 Omsætningen i den nye dagligvarebutik 12 3.2 Omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker 12 4 Oplandsanalyse 13 4.1 Vurdering af lokalt forbrugsgrundlag 13 5 Dækningsgrad for dagligvareforsyningen i Frederikssund 15 5.1 Dækningsgrad for oplandet til den nye butik 15 5.2 Dækningsgraden for Frederikssund nord 15 5.3 Dækningsgraden for Frederikssund by 16 6 Udviklingen i forbrugspotentiale i det nordlige Frederikssund, 2014-2027 17 6.1 Lidt flere nye borgere i Frederikssund 17 6.2 Svagt stigende privatforbrug 17 6.3 Flere dagligvarer handles via internettet 17 6.4 Faldende trafikmængder i Frederikssund nord 17 7 Effekter på den eksisterende detailhandel ved placering i Frederikssund nord 19 7.1 Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker 19 7.2 Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker 20 7.3 Effekter for attraktiviteten af den nordlige del af Frederikssund som bosætningsområde 21 8 Effekter på den eksisterende detailhandel ved placering i Frederikssund bymidte 22 8.1 Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker 22 8.2 Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker 23

6 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 1 Baggrund, formål og sammenfatning Frederikssund Kommune ønsker at undersøge mulighederne og effekterne for en ny dagligvarebutik på 1.000 m² i den nordlige del af Frederikssund på hjørnet af J.F. Willumsens Vej og Kocksvej. Området består af én matrikel, som hidtil har været anvendt til erhvervsformål, herunder udvalgsvarehandel. Der ligger kun få dagligvarebutikker i den nordlige del af Frederikssund. Frederikssund Kommune har bedt COWI om at gennemføre en analyse af det nuværende og fremtidige forbrugsgrundlag i oplandet til en ny dagligvarebutik samt at vurdere konsekvenserne for den eksisterende detailhandel. Projektområdet ligger i den nordlige del af Frederikssund på grænsen mellem et boligområde, et erhvervsområde og tæt på bymidten og et centerområde til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Netto og en mindre købmand er de eneste dagligvarebutikker i den nordlige del af Frederikssund. Irma, Fakta og Meny er de største dagligvarebutikker i den nordlige del af Frederikssund bymidte og ligger 500-1.000 m fra projektområdet. Derudover ligger der seks andre dagligvarebutikker i bymidten, herunder et Føtexvarehus på Kalvøvej og et Kvickly-varehus i butikscentret, Sillebroen, der ligger ca. 1 km syd for projektområdet. Den nærmeste større dagligvarebutik nord for bymidten, udover Netto ved Holmensvej, er Dagli' Brugsen, der ligger i et lokalcenter i Græse Bakkeby ca. 3 km nord for projektområdet. Dette notat giver: En beskrivelse butiksprojektets sammenhæng med kommuneplanen. En analyse af oplandets udstrækning. Beregning af forbrugsgrundlaget for en ny dagligvarebutik. En analyse af lokalkøbsandelen, dvs. omsætningen i området sammenholdt med det samlede forbrug af dagligvarer. En kvalitativ vurdering af effekterne på den eksisterende detailhandel fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Som grundlag for denne analyse anvendes resultater og baggrundsmateriale til "Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune" fra 2015 og resultater fra "Trafikmodel dokumentation for Frederikssund by" fra 2015.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 7 1.1 Sammenfatning Den nye butik vil få en placering ved J. F. Villumsens Vej og Kocksvej i den nordlige del af Frederikssund. Der ligger kun en Netto og en mindre og lokal købmand i området. De øvrige dagligvarebutikker ligger i Frederikssund bymidte ca. 500-1.000 m syd for området samt i Græse Bakkeby ca. 3 km nord for området. Den nye butik forventes at opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 35 mio. kr. år (2014-priser). Oplandet til den nye butik er på ca. 2.860 personer, der har et samlet årligt dagligvareforbrug i de fysiske butikker på ca. 75 mio. kr. Dækningsgraden for dagligvarer for hele den nordlige del af Frederikssund (ekskl. Græse Bakkeby) er beregnet til ca. 40 %. En ny dagligvarebutik i den nordlige del af Frederikssund vil være med til at styrke området som et attraktivt boligområde med kort afstand til en dagligvarebutik. Befolkningsudviklingen og væksten i privatforbruget vil betyde, at forbrugsgrundlaget vil stige med ca. 12-18 mio. kr. i 2027. På den anden side vil den stigende internethandel og omlægningen af trafikken som følge af etableringen af den nye broforbindelse syd for Frederikssund betyde, at omsætningspotentialet til den nye butik vil reduceres med i størrelsesordenen 6 mio. kr. Dermed vil det samlede forbrugsgrundlag til den nye butik være i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. større i 2027 i forhold til 2015. Effekterne for den eksisterende detailhandel vil falde i takt med udviklingen af nye boliger. Der er under 500 m til den nærmeste butik og det nærmeste område udlagt til detailhandel, som er dagligvarebutikken i boligforeningen Rosenvængets bebyggelse ved Heimdalsvej og centerområdet til særligt pladskrævende varegrupper nord for J. F. Willumsens Vej. Der er ca. 350 m til begge områder. Det vurderes derfor, at planlægningen for området må gennemføres ved udlæg af et nyt lokalcenter, hvilket vil forudsætte et tillæg til kommuneplanen. Omsætningen i den nye butik vil hovedsageligt blive hentet fra de eksisterende butikker i området. Det vurderes, at i størrelsesordenen 70-75 % vil blive hentet fra dagligvarebutikker i Frederikssund bymidte. Det svarer til en omsætningsreduktion i bymidtens dagligvarebutikker på ca. 4 %. De resterende dele af omsætningen vil blive hentet fra de lokale butikker i den nordlige del af Frederikssund, hvor reduktionen vil være i størrelsesordenen 5 %. I de øvrige butikker i og omkring Frederikssund vil reduktionen stort set ikke kunne mærkes. Den nye dagligvarebutik ved J.F. Villumsens Vej vil hente en stor del af omsætningen fra bymidtens dagligvarebutikker. På grund af de lidt færre daglige kunder i bymidten vil de afledte ture til udvalgsvarebutikkerne også være lidt færre. Det vurderes samlet set, at den nye butik kan reducere udvalgsvareomsætningen med op til 3 mio. kr. pr. år. Den samlede udvalgsvareomsætning i Frederikssund bymidte blev i 2014 opgjort til knap 400 mio. kr. svarende til et omsætningstab på 1 %. Det skal bemærkes, at der er tale om maksimale effekter. En del af udvalgsvarerne vil sandsynligvis alligevel blive købt i Frederikssund bymidte i forbindelse med en anden indkøbstur. Effekterne for udvalgsvarehandlen er dermed meget begrænset. Hvis butikken i stedet placeres i bymidten vil 80-85 % af omsætningen blive hentet fra eksisterende butikker i bymidten svarende til en reduktion på ca. 7 %. På grund af det lave udbud uden for bymidten og afstandene til andre handelsområder vil kun ca. 15 % af omsætningen blive hentet fra butikker fra Frederikssund i øvrigt og

8 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND andre butiksområder. Det er sandsynligt, at der kan opnås en positiv synergieffekt på ca. 0,5-1 mio. kr. pr. år som følge af lidt flere afledte køb i udvalgsvarebutikkerne. Frederikssund har en stærk tiltrækningskraft for borgere uden for byen, og der er forholdsvist langt til byer med et tilsvarende udbud af udvalgsvarer. Det betyder sandsynligvis, at en del af de afledte køb i udvalgsvarebutikkerne allerede foretages i Frederikssund. Dermed er det ikke sikkert, at effekterne bliver mærkbare for de eksisterende udvalgsvarebutikker. Uanset effekternes betydning er antallet af afledte køb i udvalgsvarebutikkerne afhængige af afstanden til den nye dagligvarebutik.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 9 2 Sammenhæng med kommuneplanlægning I Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune er det bl.a. målet, at planlægningen for detailhandel skal åbne muligheder for alle typer af detailhandel inden for kommunens grænser. Det er også målet at understøtte en udvikling, hvor butikkerne lokaliseres, så de tilsammen opnår den størst mulige konkurrencedygtighed. Ydermere fremgår det af kommuneplanen, at der uden for bymidten alene kan etableres butikker til forsyning af et lokalområde. Kommuneplanens formål viser, at detailhandlen skal planlæges på en måde, så det samlede butiksudbud opnår den største konkurrencekraft og at dagligvarebutikker uden for bymidten skal planlægges i forbindelse med boligområder. Dagligvarehandlen er særligt koncentreret i den sydlige del af bymidten omkring butikscentret, Sillebroen. Alene inden for en radius af ca. 200 m ligger mere end 11.500 m² dagligvarehandel fordelt på seks store butikker. I alt er der knap 15.000 m² dagligvarehandel i Frederikssund bymidte. Der er udlagt to lokalcentre i det nordlige Frederikssund ved Holmensvej (med bl.a. Netto) og ved Græse Bakkeby (med bl.a. Dagli' Brugsen). Projektområdet til den nye dagligvarebutik vil få en placering midt mellem bymidten og de to lokalcentre. Placeringen er nær et større boligområde, og projektet understøtter kommuneplanens mål om, at nye dagligvarebutikker skal planlægges i forbindelse med boligområder. 2.1 Restrummelighed Restrummeligheden for detailhandel i Frederikssund bymidte er ca. 33.800 m². Restrummelighederne for lokalcentrene ved Holmensvej, i Græse Bakkeby og Marbækvej er henholdsvis er 500 m², 880 m² og 150 m². Der er dermed ikke mulighed for at placere en ny dagligvarebutik på 1.000 m² i lokalcentret ved Holmensvej eller i lokalcentret Sydbyen ved Marbækvej. I Græse Bakkeby bor der ca. 2.350 personer, og bydelen har allerede en Dagli' Brugsen. Det vurderes derfor, at de eneste reelle muligheder for at udvikle nye dagligvarebutikker i Frederikssund er i bymidten eller som et nyt lokalcenter eller en enkeltstående butik uden for bymidten. 2.2 Afstande til centerområder Projektområdet ved Kocksvej og J. F. Willumsens Vej er udlagt som erhvervsområde til kontor og serviceerhverv. En ny butik uden for bymidten kan principielt etableres som en enkeltstående butik til lokalområdets daglige forsyning eller i et lokalcenter, der betjener en begrænset del af byen, jf. planlovens 5 n. En ny butik på hjørnet af J.F. Willumsens Vej og Kocksvej forudsætter desuden en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Der er to muligheder for at planlægge for den nye dagligvarebutik; som en enkeltstående butik eller som et nyt lokalcenter.

10 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND Enkeltstående butik eller lokalcenter For at der reelt er tale om en enkeltstående butik, bør butikken ifølge "Vejledning om detailhandel" placeres mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. I Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune står det også beskrevet, at afstanden til nærmeste butikker eller centerområder skal være mindst 500 m. Den nye butik vil ligge ca. 330 m fra bymidteafgrænsningen og ca. 500 m, når afstanden måles langs vejnettet. Når der måles til Irma, som er det nærmeste tilgængelige sted i bymidten via vejnettet, er afstanden meget tæt på 500 m. Der er ca. 750 m til Netto, som ligger sydvest for den nye butik. Ca. 400 m nord for projektområdet, målt i luftlinje, ligger en mindre købmandsbutik, der i praksis fungerer som kiosk til boligblokken, Rosenvænget. De lokale vejforhold betyder, at der reelt er knap 600 m mellem projektområdet og den lokale købmandsbutik ved Rosenvænget. Øst for området er der et område udlagt til butikker med særligt pladskrævende varer. Afstanden er ca. 350 m målt både som luftlinjeafstand og som køreafstand. Da kravet om mindst 500 m også gælder områder til særligt pladskrævende varegrupper vil det ikke være muligt at opfylde afstandskravet for en enkeltstående butik. Det vurderes derfor, at den nye dagligvarebutik må planlægges som et nyt lokalcenter, hvortil der ikke er knyttet afstandskrav. Det samlede areal til detailhandel i et lokalcenter må ikke overstige 3.000 m², og den enkelte butik må højst være 1.000 m². Et lokalcenter vil også give mulighed for at planlægge for mere end den ene butik. Som det fremgår af en Natur- og miljøklagenævnsafgørelse (NMK-33-00190) i en sag i netop Frederikssund Kommune et lokalplan og kommuneplantillæg for et lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund, så er det under visse betingelser også muligt at planlægge et lokalcenter til en enkelt dagligvarebutik på 1.000 m 2 uden, at planen dermed sidestilles med en enkeltstående butik og dermed kravet om en afstand på 500 m. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at Regeringen i sin plan for "Vækst og udvikling i hele Danmark" fra november 2015 foreslår en ændring af planlovens detailhandelsregler, så den maksimale butiksstørrelse for en dagligvarebutik i et lokalcenter hæves fra 1.000 m 2 til 2.000 m 2.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 2.3 11 Trafikale planer ny broforbindelse Den nye butik vil få en synlig placering ved J. F. Willumsens Vej, der er en af de mest trafikerede veje i Frederikssund. J. F. Willumsens Vej forbinder områderne vest for Roskilde Fjord med Frederikssund, Slangerup og videre til Hillerød mv. Der er konkrete planer om en ny broforbindelse over Roskilde Fjord syd for Frederikssund by med tilslutning til Frederikssundsvej. Den nye broforbindelse forventes at åbne omkring år 2020. Etableringen af en ekstra fjordkrydsende forbindelse syd for Frederikssund vil medføre, at en del af trafikken, som hidtil har krydset fjorden via Kronprins Frederiks Bro, i stedet vil benytte den nye bro. COWI har udarbejdet en trafikprognose for Frederikssund Kommune i 2015. Modellen viser, at der i 2025 kan forventes ca. 4.700 færre køretøjer via den eksisterende broforbindelse, hvis der etableres en ny broforbindelse i syd for byen. J. F. Willumsens Vej, der leder trafikken til Kronprins Frederiksbro, aflastes også som følge af etableringen af en yderligere bro. Prognosen viser, at der dagligt vil passere i størrelsesordenen 2.000 færre køretøjer forbi projektområdet via J. F. Willumsens Vej, når den nye bro etableres. Prognosen viser samtidig, at trafikken på Kocksvej øges med ca. 300 køretøjer. Samlet set må det derfor forventes, at trafikken ved den nye butik reduceres, hvis en ny broforbindelse etableres. Senere i notatet er det vurderet, hvilke effekter broetableringen vil få for den nye dagligvarebutik.

12 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 3 Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Frederikssund De følgende afsnit beskriver omsætningen i dagligvarebutikkerne i Frederiksund. Omsætningen sammenholdes med det lokale forbrugsgrundlag for at afklare oplandet til den nye butik og effekterne for den eksisterende detailhandel. 3.1 Omsætningen i den nye dagligvarebutik Det forudsættes, at der i området på hjørnet af Kocksvej og J. F. Willumsens Vej vil blive etableret én dagligvarebutik med et samlet bruttoetageareal på 1.000 m². Det vurderes, at arealintensiteten i den nye butik ved Kocksvej og J. F. Willumsens Vej vil være på niveau med de øvrige dagligvarebutikker i byen. COWI har i 2014 udarbejdet en detailhandelsanalyse for Frederikssund Kommune. Analysen viste bl.a., at den gennemsnitlige omsætning pr. m² i Frederikssunds dagligvarebutikker er ca. 35.000 kr. pr. m². Dermed forventes den nye butik at opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 35 mio. kr. pr. år (2014-priser). 3.2 Omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker Dagligvareforsyningen i Frederikssund er kendetegnet ved en betydelig koncentration i Frederikssund bymidte. Netto i den nordlige del af byen og Rema 1000 i den sydlige del af byen er de eneste større decentrale dagligvarebutikker i Frederikssund, foruden Dagli' Brugsen i Græse Bakkeby og lokale kiosker. Dagligvareforsyningen i den nordlige del af Frederikssund omkring den nye butik består i dag af Netto på hjørnet af Frederiksværkvej og Holmensvej, Irma og Fakta i den nordlige del af bymidten, Meny i den vestlige del af bymidten samt dagligvarebutikken i boligforeningen Rosenvængets bebyggelse ved Heimdalsvej. Herudover udgøres dagligvarehandlen i den nordlige del af Frederikssund af en Dagli' Brugsen i Græse Bakkeby nordøst for Frederikssund. I alt omsatte de fem nærmeste dagligvarebutikker Netto, Irma, Fakta, Meny og dagligvarebutikken i Rosenvænget, for ca. 160 mio. kr. i 2014. I bymidten ligger yderligere seks dagligvarebutikker, herunder to varehuse (Kvickly og Føtex) og fire discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi og Lidl). Bymidtens seks største dagligvarebutikker omsatte i 2014 for ca. 325 mio. kr. Derudover omsatte de mindre og mere specialiserede dagligvarebutikker i Frederikssund, herunder bagere, kiosker, materialister, ostehandler, vinhandler mv. for i størrelsesorden 100 mio. kr. i 2014.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 13 4 Oplandsanalyse Den nye dagligvarebutik på hjørnet af Kocksvej og J. F. Willumsens Vej vil primært forsyne de nærmeste omkringliggende boliger med dagligvarer. For at kunne planlægge for en ny dagligvarebutik på 1.000 m² skal der redegøres for det lokale forbrugsgrundlag. 4.1 Vurdering af lokalt forbrugsgrundlag Den nordlige del af Frederikssund kan opdeles i flere mindre oplande med et tilhørende lokalt forbrugsgrundlag. Afgrænsningerne af oplandene tager udgangspunkt i områdets infrastruktur, landskabelige barrierer og boligområdernes indbyrdes placeringer. Detailhandelsanalysen fra 2014 viste, at en borger i Frederikssund Kommune i gennemsnit bruger ca. 26.400 kr. pr. år på dagligvarer i de fysiske butikker. Oplandet omkring Græse Bakkeby ligger som et naturligt afgrænset boligområde nord for Græse Å, Frederikssundvej og Roskilde Fjord. Der bor ca. 2.350 personer i oplandet til Græse Bakkeby. Området har en lokal brugs, Dagli' Brugsen, som den eneste store dagligvarebutik. Med et samlet forbrugsgrundlag for dagligvarer på i størrelsesordenen 60 mio. kr. pr. år vurderes det, at Græse Bakkeby er delvist underforsynet med dagligvarer. Af diskretionshensyn kan omsætningen og dækningsgraden ikke oplyses for oplandet omkring Græse Bakkeby. Oplandet omkring lokalcentret ved Holmensvej indeholder hovedsageligt boligområdet omkring Byvej i den nordlige del af Frederikssund foruden området omkring Frederikssund Gymnasium og to erhvervsområder. Oplandet er afgrænset af Roskilde Fjord mod vest, af J.F. Willumsens Vej mod syd, af Græse Å mod nord samt erhvervs- og centerområdet mod øst. Der bor ca. 2.250 indbyggere i oplandet. Der er dermed et betydeligt lokalt forbrugsgrundlag til områdets ene dagligvarebutik, Netto, på ca. 60 mio. kr. pr. år. Af samme årsager som for Græse Bakkeby kan dækningsgrad og omsætningen ikke oplyses af diskretionshensyn. Oplandet omkring den nye butik ved Kocksvej og J. F. Willumsens Vej er defineret som de boligområder, der ligger langs J. F. Willumsens Vej og sidevejene vest for Frederiksværkvej. Mod nord afgrænses oplandet naturligt af det grønne bælte, der strækker sig mellem boligområdet langs Heimdalsvej og boligområdet langs Thorsvej. De fleste borgere med bopæl på Heimdalsvej vil have lettere adgang til Netto ved hjørnet af Frederiksværkvej og Holmensvej end til den nye butik ved Kocksvej. Boligområdet er derfor ikke en del af oplandet til den nye butik. Omvendt vil borgere med bopæl på Thorsvej have lettest adgang til den nye butik. Boligområdet er derfor inkluderet i oplandet til den nye butik. Mod øst afgrænses oplandet af Frederiksværkvej og mod vest af Roskilde Fjord. Mod syd afgrænses oplandet af Falkenborgvej. Borgere syd for Falkenborgvej vurderes i højere grad handle dagligvarer i Irma og Fakta i bymidten, som ligger lidt tættere på end den nye dagligvarebutik. Der bor i alt ca. 2.860 personer i oplandet til den nye butik svarende til et årligt forbrugsgrundlag på i størrelsesordenen 75 mio. kr. pr. år. Der er dermed et stort lokalt forbrugsgrundlag til den nye butik.

14 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND Bymidtens dagligvarebutikker har et stort opland, der dækker store dele af Frederikssund og oplandet omkring. Frederikssund bymidte havde i 2014 en dagligvareomsætning på knap 500 mio. kr., hvilket er betydeligt mere end de fleste andre danske byer med ca. 15.000 indbyggere.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 15 5 Dækningsgrad for dagligvareforsyningen i Frederikssund På baggrund af kendskab til butikkernes omsætning og til en gennemsnitlig Frederikssund-borgers årlige forbrug i dagligvarebutikkerne, kan en såkaldt dækningsgrad beregnes. Dækningsgraden er et udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandelen inden for et afgrænset område. Dækningsgraden er et anvendeligt mål for et områdes detailhandelsmæssige styrke og oplandseffekt. 5.1 Dækningsgrad for oplandet til den nye butik Forbrugsgrundlaget for dagligvarer i oplandet omkring den nye butik er som nævnt tidligere beregnet til ca. 75 mio. kr., hvilket i grove tal svarer til omsætningen i to discountbutikker med et butiksareal på hver ca. 1.000 m². På baggrund af omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Frederikssund, konkurrencen i oplandet og erfaringer fra andre steder vurderes omsætningen i den nye butik at være på ca. 35 mio. kr. pr. år. Forholdet mellem omsætningen i butikken og oplandets forbrug viser dækningsgraden i oplandet. Hvis butikken etableres inden for en kort tidshorisont, vil dækningsgraden i oplandet omkring den nye butik være i størrelsesordenen 50 %. Dækningsgraden er baseret på omsætningen i både den nye butik og købmandsbutikken ved Rosenvænget. 5.2 Dækningsgraden for Frederikssund nord Indbyggertallet i den nordlige del af Frederikssund, eksklusiv Græse Bakkeby, er ca. 5.200 personer, hvilket giver et årligt forbrugsgrundlag på ca. 137 mio. kr. Dagligvareomsætningen er begrænset til Netto og den lille købmand ved Rosenvænget. Dækningsgraden for oplandet i den nordlige del (den nye butiks opland samt Nettos opland) er beregnet til i størrelsesordenen 40 % uden etablering af den nye butik. Der er dermed et handelsunderskud på i størrelsesordenen 80 mio. kr. om året. Af diskretionshensyn kan de nøjagtige dækningsgrader ikke oplyses.

16 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 5.3 Dækningsgraden for Frederikssund by For Frederikssund by som helhed afspejles den stærke dagligvarehandel i en samlet omsætning på ca. 615 mio. kr. i 2014 og en dækningsgrad på 123 % for Frederikssund by som helhed. For Frederikssund Kommune som helhed er er dækningsgraden for dagligvarehandlen beregnet til 105 %. Omsætningen i kommunens dagligvarebutikker er således ca. 5 % højere end borgernes samlede årlige dagligvareforbrug. Dermed er der et mindre overskud på handelsbalancen for dagligvarer i kommunen under ét. Samlet set står dagligvarehandlen i Frederikssund stærkt, men boligområderne i den nordlige del af Frederikssund har forholdsvist langt (knap 2 km) til den nærmeste dagligvarebutik. Den eneste større dagligvarebutik i området mellem J. F. Willumsens Vej og Græse Bakkeby er Netto ved Holmensvej. Der er et betydeligt lokalt forbrugsgrundlag i området.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 17 6 Udviklingen i forbrugspotentiale i det nordlige Frederikssund, 2014-2027 Udviklingen i forbrugsgrundlaget har betydning for dagligvarehandlen i den nordlige del af Frederikssund. Særligt udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget, internethandlen og etablering af den nye broforbindelse har betydning for forudsætningerne for dagligvarebutikkerne. 6.1 Lidt flere nye borgere i Frederikssund Der er planlagt for ca. 120 nye boliger i den nordlige del af Frederikssund frem mod 2027. Hvis det forventes, at der i gennemsnit vil bo 2,5 borgere i de nye boliger svarer det til ca. 300 flere borgere. Det svarer også til, at forbruget på dagligvarer vil være ca. 8 mio. kr. højere end i dag, og dermed vil forbrugsgrundlaget til den nye dagligvarebutik være endnu større. Der er også planer om nye boliger i Lille Blødevejskvarteret vest for Sillebroen, men det vurderes ikke, at byudviklingen vil få væsentlig betydning for forbrugsgrundlaget i den nordlige del af Frederikssund. Derudover er der boligudbygningsmuligheder i lokalplanlagte områder i Sydbyen, men mulighederne begrænser sig til nogle få år. Frederikssunds byudviklingsmuligheder i øvrigt knytter sig hovedsageligt til den nye by, Vinge, både når det gælder erhverv og boliger. 6.2 Svagt stigende privatforbrug Forbrugspotentialet i den nordlige del af Frederikssund forventes at stige svagt de kommende år. I detailhandelsanalysen er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig stigning på 3-7 % frem mod 2027. Det svarer til en forbrugsstigning på ca. 4-10 mio. kr. pr. år for den nordlige del af Frederikssund. Det giver dermed et ekstra forbrugsgrundlag i butikkerne. 6.3 Flere dagligvarer handles via internettet De senere år har internethandlen vundet stadig større indpas hos de danske forbrugere. Dagligvarehandlen foregår stadig kun i begrænset omfang i internetbaserede butikker, men frem mod 2027 vil andelen sandsynligvis stige. Detailhandelsanalysen tog udgangspunkt i, at internethandlen med dagligvarer vil stige fra ca. 1-2% af forbruget i dag til 3-6% i 2027. Det svarer til, at forbrugerne i den nordlige del af Frederikssund om 12 år vil bruge ca. 1 mio. kr. om året mindre i de fysiske dagligvarebutikker end de gør i dag. Internethandlen har således kun beskedne effekter på dagligvarehandlen og er væsentligt lavere end den stigning, der kan forventes som følge af væksten i forbruget. 6.4 Faldende trafikmængder i Frederikssund nord Der åbner som nævnt en ny broforbindelse syd for Frederikssund omkring 2020. Ifølge trafikprognosen forventes det, at trafikmængderne langs J.F. Willumsens Vej

18 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND i 2025 vil falde med ca. 4.700 biler om dagen i forhold til niveauet i 2015. På den anden side forventes der ca. 300 flere biler ved Kocksvej på daglig basis. Den samlede reduktion på ca. 4.400 biler i døgnet ved projektområdet vil få en betydning for butikkens omsætningspotentiale. Der er ingen dagligvarebutik i projektområdet i dag, så det er vanskeligt at vurdere, hvor mange af de daglige bilister, der potentielt vil handle i den nye butik ved J. F. Villumsens Vej. I det følgende er de opstillet en række erfaringstal for en trafikalt beliggende dagligvarebutik på 1.000 m²: Årlig omsætning Ca. 35 mio. kr. Antal daglige kunder i bil Ca. 700 Forbrug pr. person Ca. 200 kr. Årlige åbningsdage Ca. 300 Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange af de forbikørende bilister, som vil handle i butikken ved J. F. Willumsens Vej. Hvis det eksempelvis antages, at 1 ud af 50-100 forbikørende bilister vil handle i den nye butik ved J. F. Villumsens Vej svarer det til, at reduktionen i omsætningen fra den forbikørende trafik vil være i størrelsesordenen 2,5-5 mio. kr. pr. år. Det vurderes ikke, at reduktionen vil påvirke butikken betydeligt. Forbrugsstigningen vil udligne det lavere antal bilister, der dagligt kører forbi projektområdet. Det er er muligt, at en lidt lavere eller lidt højere andel af de forbikørende bilister vil vælge at handle i den nye butik. Ovenstående skal ses som et eksempel på beregning af effekterne. Med det stigende privatforbrug, den forventede boligudbygning og den voksende internethandel betyder udviklingen, at der om 12 år vil være et forbrugsgrundlag i dagligvarebutikkerne, der er ca. 11-17 mio. kr. højere end i dag. På den anden side betyder den faldende trafikmængde som følge af etableringen af de nye broforbindelse, at der vil være i størrelsesordenen 5 mio. kr. lavere forbrugsgrundlag fra den forbikørende trafik. Samlet set vurderes det, at forbrugsstigningen, udviklingen i internethandlen, befolkningsudviklingen og den trafikale omlægning vil betyde, at omsætningspotentialet i den nye butik vil være ca. 5-10 mio. kr. højere i 2027 end det er i dag.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 19 7 Effekter på den eksisterende detailhandel ved placering i Frederikssund nord I det følgende gives en vurdering af betydningen af en ny dagligvarebutik i den nordlige del af Frederikssund set i forhold til det eksisterende udbud af daglig- og udvalgsvarer i området samt detailhandlen i Frederikssund bymidte. 7.1 Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker Omsætningen i en ny dagligvarebutik vil som udgangspunkt ikke medføre, at borgerne bruger flere penge på dagligvarer end tidligere. Derfor vurderes omsætningen i høj grad at blive hentet fra de eksisterende butikker. Nogle kunder, der i dag handler i de eksisterende dagligvarebutikker i området og i bymidten, vil i stedet benytte den nye dagligvarebutik. Erfaringsmæssigt vil den største del af omsætningen blive hentet fra de nærmeste butikker. I det følgende forudsættes det, at den nye butik etableres inden for en kort tidshorisont, og at butikken vil opnå en årlig omsætning på 35 mio. kr. (2014-priser). I dag handler borgerne i den nordlige del af Frederikssund en stor del af dagligvarerne i de nærmeste butikker, herunder Irma, Fakta, Netto og Meny. Med en ny dagligvarebutik får mere end 2.500 borgere nærmere til den nye dagligvarebutik end til de eksisterende butikker. Dermed vil størstedelen af omsætningen i den nye butik blive hentet fra de nærmeste butikker. Det vurderes, at ca. 50-60 % af omsætningen i den nye butik svarende til i størrelsesordenen 18-21 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de nærmeste butikker. Det svarer til 11-13% af den aktuelle omsætning i de eksisterende butikker. En betydelig del af dagligvareforbruget i den nordlige del af Frederikssund vurderes også at blive hentet fra de øvrige butikker i Frederikssund bymidte, der har et stort udbud af dagligvarehandel. Ca. 30-40 % af butikkens omsætning vurderes at blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker bymidten svarende til ca. 10-15 mio. kr. pr. år. Det svarer til 3-4 % af den aktuelle omsætning i bymidtens øvrige store dagligvarebutikker. Den sidste kategori af butikker, der forventes at blive påvirket som følge af den nye dagligvarebutik, er de lokale købmænd, tankstationer mv. Med den trafikale beliggenhed er det muligt, at den nye butik vil hente en begrænset del af omsætningen fra øvrige dele af Frederikssund. Det vurderes, at den nye butik vil hente i størrelsesordenen 0-10 % af omsætningen fra de øvrige lokale butikker i Frederikssund og nabobyerne, herunder Dagli' Brugsen i Græse Bakker, kiosker ved tankstationer langs J. F. Willumsens Vej, butikker i Hornsherred, butikker i Ølstykke mv. svarende til ca. 0-3 mio. kr. pr. år.

20 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND Den samlede konsekvensvurdering ses af tabel 1. Konsekvenserne for dagligvarebutikkerne i Frederikssund Nuværende omsætning (mio. kr.) Omsætning afgivet til ny dagligvarebutik (%) De nærmeste butikker i Frederikssund nord De øvrige store dagligvarebutikker i bymidten Øvrige mindre dagligvarebutikker i Frederikssund 160 315 - Min Maks Min. Maks. Min. Maks... 50 60 30 40 0 10 Omsætning afgivet 18 21 10 15 0 3 til ny dagligva- rebutik (mio. kr.) Andel af aktuel 11 13 3 4 - - omsætning (%) Tabel 1: Konsekvensvurdering for dagligvarebutikkerne i Frederikssund ved etablering af en ny dagligvarebutik på 1.000 m² på hjørnet af J. F. Willumsens Vej og Kocksvej. Butikken forventes at opnå en årlig omsætning på 35 mio. kr. pr. år og forventes etableret inden for en kort tidshorisont. 7.2 Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker En dagligvarebutik på 1.000 m² har kun et begrænset udvalg af udvalgsvarer. Normalt regnes hele omsætningen i denne type butikker som dagligvarehandel. Derfor bliver effekterne for den eksisterende udvalgsvarehandel også begrænsede. Den største effekt på udvalgsvarehandlen i Frederikssund bymidte vil ske som følge af, at den nye dagligvarebutik tiltrækker kunder, der ellers ville handle i bymidtens butikker. Erfaringsmæssigt handler kunderne både daglig- og udvalgsvarer på 10-20 % af turene til bymidten. Med en ny butik uden for bymidten er det sandsynligt, at nogle af kunderne vil fravælge bymidtens dagligvarebutikker til fordel for den nye butik. Dermed fravælges nogle af de spontane indkøb i udvalgsvarebutikkerne også. Med udgangspunkt i konsekvensanalysen i tabel 1 vil den nye butik hente ca. 25 mio. kr. pr. år fra de eksisterende dagligvarebutikker i bymidten svarende til ca. 70-75 % af omsætningen i den nye butik. Erfaringsmæssigt vil en gennemsnitlig dagligvarebutik på 1.000 m² med en god trafikal beliggenhed have ca. 700 daglige kunder. Dermed svarer det til, at dagligvarebutikken ved J.F. Villumsens Vej vil tiltrække ca. 500 daglige kunder, som ellers ville handle i Frederikssund bymidte. Som nævnt besøger kunderne både dagligvare- og udvalgsvarebutikker på ca. 10-20 % af turene til bymidten. Dermed svarer den nye dagligvarebutik til ca. 50-100 færre daglige kunder i bymidtens udvalgsvarebutikker. Flere af bymidtens dagligvarebutikker ligger ikke i umiddelbar sammenhæng med udvalgsvarebutikkerne. Derfor antages det, at andelen, der handler både dagligvarer og udvalgsvare på samme tur er nærmere 10 % svarende til ca. 50 færre kunder i udvalgsvarebutikkerne. Hvis det antages, at et gennemsnitligt køb i en udvalgsvarebutik er 200 kr.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 21 svarer det til en daglig omsætning i bymidtens udvalgsvarebutikker på 10.000 kr. Med 300 årlige åbningsdage svarer det således til en årlig omsætning på ca. 3 mio. kr. pr. år. Her til kommer, at en del af varerne alligevel vil blive købt i Frederikssund bymidte på en anden indkøbstur. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor tiltrækningskraft et handelsområde har og hvor sandsynligt det er, at et indkøb foretages i handelsområdet. Dækningsgraden i Frederikssund by er 195 % for beklædning og 168 for øvrige udvalgsvarer. Dermed er det meget sandsynligt, at udvalgsvarerne alligevel bliver købt i Frederikssund på en anden tur, selvom det daglige kundeflow muligvis bliver lidt lavere. 7.3 Effekter for attraktiviteten af den nordlige del af Frederikssund som bosætningsområde Med etablering af en ny dagligvarebutik på 1.000 m² vurderes området ikke at få et markant bredere dagligvareudbud, som f.eks. et supermarked vil kunne tilføre. På den anden side vurderes området at blive styrket i forbindelse med den højere koncentration af dagligvarebutikker. Den nordlige del af Frederikssund vurderes samlet set at blive styrket med etableringen af en ny dagligvarebutik, da omsætningen i højere grad end i dag vil kunne holdes i området. Den tilgængelige placering på J. F. Willumsens Vej betyder, at flere boligområder i den nordlige del af Frederikssund får kortere afstand til et større udbud af dagligvarer. En stærkere dagligvarehandel kan være med til at øge områdets attraktivitet som boligområde.

22 NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 8 Effekter på den eksisterende detailhandel ved placering i Frederikssund bymidte Som alternativ til placeringen i Frederikssund nord kan butikken også vælges at placeres i bymidten. Det følgende giver en vurdering af betydningen af en ny dagligvarebutik i Frederikssund bymidte set i forhold til det eksisterende udbud af daglig- og udvalgsvarer i området. 8.1 Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker På samme måde som ved en placering i Frederikssund nord vil omsætningen i en ny dagligvarebutik i bymidten som udgangspunkt ikke medføre, at borgerne bruger flere penge på dagligvarer end tidligere. Derfor vurderes omsætningen i høj grad at blive hentet fra de eksisterende butikker i og omkring bymidten. Nogle kunder, der i dag handler i de eksisterende dagligvarebutikker i og omkring bymidten, vil i stedet benytte den nye dagligvarebutik. Erfaringsmæssigt vil den største del af omsætningen blive hentet fra de nærmeste butikker. I det følgende forudsættes det, at den nye butik etableres inden for en kort tidshorisont, og at butikken vil opnå en årlig omsætning på 35 mio. kr. (2014-priser). Frederikssund bymidte har et stort udbud af dagligvarer i forhold til byens størrelse. Den store koncentration skal ses i sammenhæng med, at der uden for bymidten kun findes to store dagligvarebutikker Netto i nord og Rema 1000 i syd. I bymidten ligger der to store varehuse (Kvickly og Føtex), to supermarkeder (Meny og Irma), samt fem discountbutikker (to Fakta-butikker, Netto, Aldi og Lidl). Den samlede dagligvareomsætning i bymidtens dagligvarebutikker er i 2014 opgjort til ca. 420 mio. kr. Det vurderes, at endnu en discountbutik i Frederikssund bymidte stort set ikke vil påvirke handelsmønstrene i Frederikssund og omegn. Dermed vil stort set hele omsætningen i den nye butik blive hentet fra butikker i bymidten. Det vurderes, at ca. 80-85 % af omsætningen i den nye butik svarende til i størrelsesordenen 30 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de nærmeste butikker i bymidten. Det svarer til ca. 7 % af den aktuelle dagligvareomsætning i de eksisterende store dagligvarebutikker i bymidten. En mindre del af omsætningen vil blive hentet fra de øvrige butikker nord og syd for bymidten. Det vurderes, at ca. 10 % af omsætningen vil blive hentet fra øvrige eksisterende butikker nord og syd for Frederikssund bymidte. Det svarer til ca. 2,5-5 mio. kr. pr. år og vil stort set ikke påvirke de få eksisterende butikker. De resterende ca. 5-10 % af omsætningen svarende til ca. 2,5 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra et bredt opland i og omkring Frederikssund og vil stort set ikke få effekter på de eksisterende butikker.

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND 23 Den samlede konsekvensvurdering ses af tabel 2. Konsekvenserne for dagligvarebutikkerne i Frederikssund De nærmeste butikker i Frederikssund bymidte De øvrige store dagligvarebutikker i Frederikssund Øvrige dagligvarebutikker omkring Frederikssund Nuværende omsætning 420 - - (mio. kr.) Omsætning afgivet Min Maks Min. Maks. Min. Maks. til ny dagligva- rebutik (%) 80 85 5 10 0 5 Omsætning afgivet 28 30 2,5 5 0 2,5 til ny dagligva- rebutik (mio. kr.) Andel af aktuel 7 7 - - - - omsætning (%) Tabel 2: Konsekvensvurdering for dagligvarebutikkerne i Frederikssund ved etablering af en ny dagligvarebutik på 1.000 m² i Frederikssund bymidte. Butikken forventes at opnå en årlig omsætning på 35 mio. kr. pr. år og forventes etableret inden for en kort tidshorisont. 8.2 Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker Som tidligere nævnt har en dagligvarebutik på 1.000 m² kun et begrænset udvalg af udvalgsvarer, og effekterne for den eksisterende udvalgsvarehandel også begrænsede. Den største effekt på udvalgsvarehandlen i Frederikssund bymidte vil ske som følge af, at den nye dagligvarebutik tiltrækker kunder, der ellers ikke ville handle i bymidtens butikker. Som nævnt handler kunderne både daglig- og udvalgsvarer på 10-20 % af turene til bymidten. Med en ny butik i bymidten er det sandsynligt, at bymidten samlet set bliver endnu mere attraktivt og at nogle af kunderne, der før handlede andre steder, i stedet vil vælge at handle i Frederikssund bymidte. Dermed opnås også lidt flere af de spontane indkøb i udvalgsvarebutikkerne. Med udgangspunkt i konsekvensanalysen i tabel 2 vil den nye butik kun hente i størrelsesordenen 5 mio. kr. pr. år fra butikker uden for Frederikssund bymidte. Det svarer til, at der kan tiltrækkes 0,5-1 mio. kr. ekstra i udvalgsvarebutikkerne, hvis den nye dagligvarebutik placeres i kort afstand til udvalgsvarebutikkerne. Her til kommer, at en del af varerne i forvejen bliver købt i Frederikssund bymidte på en anden indkøbstur. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor tiltrækningskraft et handelsområde har og hvor sandsynligt det er, at et indkøb foretages i handelsområdet. Dækningsgraden i Frederikssund by er 195 % for beklædning og 168 % for øvrige udvalgsvarer. Dermed er det meget sandsynligt, at udvalgsvarerne i forvejen bliver købt i Frederikssund på en anden tur, selvom det daglige kundeflow muligvis bliver lidt højere.