REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN

MELLEM BRIKKER OG BOLD: JESPER HAR TO FULDTIDSJOB NYE CHEFER PÅ TVÆRS: De forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET INDSIGT & UDSYN Nr. 1 April 2013 7. årgang

INDSIGT & UDSYN APRIL 2013 Leder 3 KENDER DU CLAUS KOFOED Han er født i Nakskov og bor i Beder men han kommer fra Thisted! Mød regionens nye it-chef. 4 Kender du Claus Kofoed? 4 Notitser 5 MINDFULNESS Fra fyldt sind til sindsfuld. I 2012 blev der fokuseret ekstra skarpt på trivsel ved Region Nordjylland blandt andet gennem kurser i mindfulness. 6-7 Fra fyldt sind til sindsfuld 6-7 X-Factor på nordjysk 8-9 X-FACTOR PÅ NORDJYSK Konkurrencer er blevet et populært værktøj for Regionen til at forvandle fagstof til noget, som både borgere og presse kan engagere sig i. 8-9 TÆT PÅ: Jesper Sudergaard har oplevet bump på vejen i sit arbejdsliv, men arbejder i dag både fuldtid i Regionen og i fritiden for AaB. 12-13 Opslagstavlen 10-11 Tæt på: Lageret gav mig det løft, jeg havde brug for 12-13 Rundt i regionen: Nye chefer på tværs af det hele 14-15 Korte kommandoveje og samme kaffebord 16 Aktive patienter kommer hurtigt hjem 17 Nyt for de fleste 18-19 Bagsideklummen: Lad os alle rejse os 20

LEDER MINDFULNESS, FLID OG DYGTIGHED SKAL GÅ HÅND I HÅND Nærvær, mindfulness, stresshåndtering kært barn har mange navne. Det er et faktum, at de mindfulness-kurser, regionen har udbudt, har været en meget stor succes både med hensyn til deltagerantal og med hensyn til deltagernes udbytte af kurserne. Det kan du bl.a. læse nærmere om i bladet. Man kan næsten filosofisk påstå, at det afdækker et behov for at lære, hvordan vi forholder os til tidsånden. Vi lever i et samfund med økonomisk krise, globalisering, konkurrence, hastig forandring og teknologiske kvantespring. Alt sammen ting der uafbrudt påvirker vores hverdag og udløser et behov for, at vi løbende indgår i en forandringsproces såvel i vores privatliv som i vores arbejdsliv. Det er imidlertid ikke kun en individuel opgave at håndtere hverdagen selvom stress formentlig både udløses af faktorer i arbejdsliv og privatliv. Derfor er det arbejde, der udføres af vores LEANorganisation, værd at nævne i denne sammenhæng. Det, man arbejder med her, er jo netop at gøre det klart i den enkelte funktion, hvad succeskriterierne er, og derefter at stille nogle redskaber til rådighed, der kan hjælpe med at få opfyldt kriterierne. En anden ting, vi meget aktivt arbejder med fra ledelsessiden, er porteføljestyring. Målet er her at skabe balance mellem de ressourcer, der anvendes til henholdsvis drift og udvikling, og inden for udviklingsdelen at sikre, at det er de rigtige ting, vi har i gang, og at der er de ressourcer, der skal til, for at de kan lykkes. Vi har nok været for tilbøjelige til at sætte ting i gang og først bagefter fundet ud af, at ressourcerne ikke helt har været til stede. Det er et livsvilkår i dag, at en organisation ikke kan overleve uden fornyelse og innovation. Selv nogle af verdens mest innovative virksomheder har måttet sande dette. Livscyklus for produkter, strategier og organisationer bliver kortere og kortere, derfor er det vigtigt, at vi til stadighed lærer at være i orkanens øje. Vi har brug for redskaber som mindfulness-kurserne, men kurserne gør det ikke alene. Vi må huske på, at uden flid og dygtighed klarer vi det ikke. Per Christiansen Foto: Louise Aamann, Foto/AV INDSIGT & UDSYN Magasin for Regionshuset Redaktion: Trine Østergaard Thomsen (redaktørvikar) og Koncern Kommunikation. Ansvarshavende: Regionsdirektør Per Christiansen Grafisk design: SHRPA Production Layout: PRinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi Oplag: 850 Forsidebillede: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV Bladet findes elektronisk på Regionens intranet, www.personalenet.rn.dk, og på Regionens hjemmeside, www.rn.dk. Ris, ros eller idéer til bladet lægges i postkassen ved receptionen eller mailes til redaktør tina.dessau@rn.dk. 541 687 Svanemærket tryksag

4 INDSIGT & UDSYN Portræt KENDER DU CLAUS KOFOED? Han er født i Nakskov og bor i Beder men han kommer fra Thisted! Mød regionens nye it-chef. Af Sofie Dybro Christensen, Koncern Kommunikation Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV Claus Wegener Kofoed krydser regionsgrænsen hver dag, når han kører på arbejde i sin nyindkøbte Hyundai i30 stationcar. Diesel, selvfølgelig. Hvor fornuftig kan man lige være, bemærker Claus. Men selvom Claus bor i Midtjylland og er født på Lolland, er det ikke fremmed for ham at slå sine folder i Nordjylland. Claus har nemlig tilbragt teenageårene i Thisted og er student fra byens gymnasium, og dermed var tilknytningen til det nordjyske grundlagt: - Når jeg tænker på, hvor jeg kommer fra, så er det Thisted, konstaterer Claus, som senere flyttede til Aarhus for at studere. Forbindelsen til Nordjylland har han dog holdt ved lige, ikke mindst gennem sin kone Karen, som kommer fra Bindslev. Hjertet ligger i Tversted Claus og Karen har et sommerhus i Tversted, som har været i familien i snart 30 FRA EKSPERTSPROG TIL KLINIKSPROG - Min ambition er at gøre it-forståelsen mindre indspist. Det betyder, at når Koncern IT kommunikerer udadtil, skal vi tale kliniksprog frem for ekspertsprog. Det nytter ikke, at vi taler om journalføring del 2. I stedet skal vi fortælle, at lægerne får mulighed for at føre journal og danne epi-kriser direkte i EPJ. Vi skal kommunikere nytteværdien. Nørderiet lader vi blive i IT-Huset. år. Familien holder meget af huset, som er børnenes andet hjem. På spørgsmålet om han har en særlig last, svarer Claus da også prompte: - Sommerhuset! Sommerhuset og naturen. Når jeg ikke oplever det jævnligt, savner jeg det. Claus, Karen og deres tre store børn tilbringer meget tid sammen i Tversted. De nyder skoven, stranden, vidderne og cykler lange ture til Skagen og Hirtshals. - Vi prøver på at være aktive, og så holder vi vægten ved lige henne ved det blå ishus bagefter, smiler Claus med slet skjult hentydning til, at livsnyderi og aktivitet går hånd i hånd. Det nære Når Claus kører fra IT-Huset mod hjemmet i Beder, bruger han køreturen på at lade arbejdsdagen falde på plads. Så når han er hjemme, er han rigtig hjemme. Så har han tid til være i det nære og nyde huset, haven og børnene. Nok har Claus stor interesse for historie, men det er interessen for det nære, han dyrker, og det har høj prioritet at være taxachauffør for sønnen Peter, når han skal til basketball eller ud og spille med sit band. CLAUS WEGENER KOFOED EN MAND I P1-ALDEREN IT-chef i Region Nordjylland 55 år Dyrker bjergvandring i Østrig og langrend i Norge Har været på ungdomslandsholdet i volleyball Skal suge viden til sig på Åbent Universitet, når han engang går på pension Claus specialeafhandling i historie blev udgivet som bog. Nu, godt 25 år senere, er Bomber over Danmark blevet genudgivet i en revideret udgave.

INDSIGT & UDSYN Notitser 5 HVILKE OPGAVER ER DER SÆRLIGT FOKUS PÅ I AFDELINGERNE LIGE NU? Regional Udvikling har fokus på et samarbejde med Transportministeriet om samtænkning af jernbanedriften. Målet er at kunne indgå en aftale inden for de nærmeste måneder, som overflytter finansiering og planlægningskompetence til det nordjyske, så vi i højere grad selv kan udbygge og koordinere den kørsel, der levers af Nordjyske Jernbaner, med den kørsel der leveres af DSB. Koncern HR er involveret i at implementere den nye ledelsesstruktur. Aflønningen af de nye klinikledelser er på plads, og der arbejdes med netværk for de nye ledelser. Herunder arbejdes der med seminarer vedrørende opstart af de nye klinikker og forhandlinger om ny MED-aftale, der skal passe til den nye struktur og kultur. Koncern Kommunikation har i den seneste tid været travlt optaget af webprojekt, en række pressesager, navngivning af nye klinikker samt støtte til vigtige projekter så som akutmodtagelser og ny ledelsesmæssig organisering. Koncern IT forbereder ny funktion i patientjournalen, så sygeplejersker og læger selv kan journalføre. Desuden arbejdes der på at rulle NemSms ud til de borgere, som ønsker en reminder på aftalen med sygehuset. Den nye telefoniplatform rulles fortsat ud, så vi kan sikre sammenhæng mellem sygehuse og administration. Projektafdelingen, Nyt Aalborg Universitetshospital er i fuld gang med at definere regionens ønsker og krav til det nye byggeri, og de første møder i arbejdsgrupperne med medarbejdere og ledere fra Aalborg Universitetshospital er afholdt. Sundhed og Sammenhæng sender spørgeskema ud til 35.700 borgere i forbindelse med undersøgelsen Hvordan har du det? med fokus på trivsel, sundhed og sygdom. Desuden arbejdes med ny regional sundhedskoordinatorfunktion jævnfør reformen af fleksjob/førtidspension. Primær Sundhed har fokus på overenskomstforhandlingerne for almen praksis, rekruttering af læger samt på byggeriet af de fire lægehuse i Hurup, Jammerbugt, Brønderslev og Sæby. Derudover bliver der arbejdet på det nye sygesikringssystem samt med controlling på praksisområdet. Sundhed Plan og Kvalitet forbereder udredningsretten i en regional task force, og der arbejdes med forberedelserne til version 2 af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover opstartes arbejdet med en regional kræfthandlingsplan. SPK er desuden med til at forberede premieren på de tre fælles akutmodtagelser. Koncern Økonomi lægger i øjeblikket de sidste hænder på regnskabet. Endvidere er der fokus på budgetlægningsprocessen for 2014, ligesom en ny henteordning af blodprøver hos de praktiserende læger er ved at blive igangsat. Endelig er en ny indkøbs- og udbudspolitik godkendt og godt i gang med at blive implementeret. Regionssekretariatet arbejder på oplæg om den politiske organisering i regionsrådet efter nyvalget i efteråret. Der skal tages stilling til, om der skal være stående udvalg i stedet for de nuværende rådgivende udvalg med større beslutningskompetence. Første drøftelse finder sted på regionsrådets temadag den 24. april. FEEEEEST! Har du husket at sætte kryds i kalenderen den 17. maj? Ellers så gør det nu! For der fester personalet fra Regionshuset og IThuset - og det går man ikke glip af!

6 INDSIGT & UDSYN Mindfulness Mindfulness-kurset har bl.a. hjulpet deltagerne til at blive mere bevidste om deres vejrtrækning. Forrest: Martin Korsbakke Troelsen. I midten: Karen Melchior og Jacob Lind. Bagerst: Irene Gjerløv og Iben Rosbak. FORMÅL MED MINDFULNESS Travlhed er kommet for at blive, men du lærer at trives bedre i det med mindfulness. Primært fordi du bliver bedre til at lukke af for ting, der ikke er relevante i nuet. Du bliver bedre til at løse dine opgaver, og du laver færre fejl, fordi du går fokuseret til værks. Der er ikke så meget tankeflimmer på skærmen. Du bliver bedre til at planlægge og afvikle dine opgaver, så du ikke løber rundt og slukker ildebrande dagen lang. Du lærer at værdiafklare dine tanker og handlinger. Relationerne til andre styrkes, fordi du bliver mere bevidst om, hvad der henholdsvis er deres, vores og mine følelser og ansvar. Du får redskaber til at sætte en pause ind mellem impuls og reaktion. På den måde stopper du også dig selv i at sprede dårlig energi og negative fortællinger rundt om dig. Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm DAGLIG DOSIS MINDFULNESS Lav en rutine ud af at trække vejret meget bevidst, mens din computer åbner. Mærk dit eget åndedræt gennem kroppen. Brug SOAS-modellen, der står for: Stop op, Observer tanken/følelsen, Accepter, den er der, Svar bevidst eller giv slip på tanken. Hvis du eksempelvis bliver vred over en mail, så accepter følelsen, men vent med at svare, til du er i stand til at agere konstruktivt. Tøm hovedet og mærk kun dine fodsåler, mens du går hen til printeren. Fokuser 100 procent på dråberne, der falder på din krop, under morgenbadet. Visualiser, du sidder i et akvarium. Alle dine tanker er fiskene, der svømmer roligt forbi. Du konstaterer, de er der, men du forholder dig ikke til dem. Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm

INDSIGT & UDSYN Mindfulness 7 FRA FYLDT SIND TIL SINDSFULD I 2012 blev der fokuseret ekstra skarpt på trivsel i Region Nordjylland. blandt andet gennem kurser i mindfulness. Foto og tekst: Mette Goddiksen, freelancejournalist - Det er den bedste rosin, jeg nogensinde har smagt! Ordene er Irene Gjerløvs, og der er tale om en ganske almindelig, mørkebrun rosin. I efteråret var hun sammen med 17 andre medarbejdere fra Koncern IT på kurset Trivsel i travlheden træn mindfulness. De seks kursusgange handlede i store træk om at blive bedre til at prioritere og styre sine tanker og dermed nemmere etablere fokuseret handlekraft i travle situationer. Fem af deltagerne er samlet for at fortælle, hvad de fik ud af det. Og nogle af opgaverne på kurset mindes med brede smil. Eksempelvis den med at sanse en rosin meget fokuseret. Ikke bare rutinemæssigt putte den på morgen-grynene og så ellers skynde sig at spise, mens man tænker på dagens arbejdsopgaver, om børnene har fået pakket gymnastiktasker, og hvad man i øvrigt skal have til aftensmad. Nej, rosinen skulle nærstuderes, nulres og til sidst spises. - Det var lidt grænseoverskridende at spise sådan en rosin, der var helt blød, varm og fyldt med fingerfims, fortæller Iben Rosbak, der lige som de andre skulle vænne sig til den nye måde at være i verden på. IT-supporter Martin Korsbakke Troelsen mødte også op med sund skepsis. - Det var ikke det, jeg først forventede Måske syntes jeg, at det var sådan lidt hippieagtigt og halvpædagogisk Træstamme i strømpesokker Kursisterne griner lidt forlegent ved tanken om første gang, de blev præsenteret for Tai Chi, som er en form for kropsliggørelse af mindfulness. I starten var de meget selvbevidste og generte over at skulle stå sammen og lave forskellige øvelser i strømpesokker. For eksempel stod de med bøjede knæ og flad fod, mens de omfavnede et fiktivt træ og forestillede sig, de slog rødder. - I starten syntes jeg, det var noget humanistpladder. Men da jeg først kom ud over blufærdigheden, så blev det rigtig godt. Og så kunne hvem som helst stå uden for vinduet og kigge ind, fortæller Jacob Lind. Kursisterne lærte at blive bevidste om deres vejrtrækning bruge den til at sætte en pause ind mellem impuls og reaktion. Det bruger de alle fem ofte i dagligdagen, når de trænger til at stoppe op og genoprette den indre balance midt i travlheden. I starten lærte de at trække vejret dybt, akkompagneret af store armbevægelser. Nu er øvelsen så integreret, at den kan laves mere diskret for eksempel i køen i Netto eller danne en form for helle i løbet af en arbejdsdag. - Så virker man heller ikke så mærkelig, griner Iben Rosbak. Hun er blevet rigtig god til at stoppe op, når hun er stresset og irriteret og lige ja trække vejret. Stor gevinst Alle fem IT-medarbejdere melder, at de har haft gevinst ud af at deltage på kurset, hvor der også undervises i at gøre relationer til kolleger bedre. - Jeg er blevet bedre til at anerkende, at jeg ikke altid kan lave om på tingenes til- stand, men kun på, hvordan jeg selv reagerer. Jeg er blevet bedre til at fokusere og blive hos mig selv i stedet for at løbe med på de andres følelser, fortæller Irene Gjerløv, og Jacob Lind supplerer: - Jeg er blevet bedre til at sætte mig i de andres sted og se, at hvad, der er super vigtigt for mig, ikke nødvendigvis er det for de andre. Jeg kigger på perspektivet i stedet for bare at få det sådan grrr kan de da ikke bare få opgaven af sted! Karen Melchior nikker og fortæller: - Det er noget med at blive bevidst om sine valg og være til stede og nærværende, hvor man er. Jeg kan stadig godt finde på at tjekke min mail derhjemme, men jeg planlægger det i højere grad. Er bevidst om, at det er dét, jeg gør. - Og så er det noget med at acceptere, at ting tager tid og det altså ikke går hurtigere, fordi man føler sig stresset. Så er det også vigtigt ikke at bekymre sig over de andres opgaver og lære at give slip. Så er man også mere nærværende, når man kommer hjem til familien, fortæller Martin Korsbakke Troelsen. Hvis du har spørgsmål til indholdet af kurserne, kontakt Anne Mølholm, udviklingskonsulent i Koncern HR -Ledelse og kompetenceudvikling, tlf: 22 49 18 99 / anne.moelholm@rn.dk Hvis du har spørgsmål til tilmelding, kontakt Mia Nørby, tlf: 29 62 93 94 / m.noerby@rn.dk

8 INDSIGT & UDSYN Regionale konkurrencer X FACTOR PÅ NORDJYSK Konkurrencer er blevet et populært værktøj for regionen til at forvandle fagstof til noget, som både borgere og presse kan engagere sig i. Af Charlotte Damborg, Regional Udvikling Foto: Anne Marie Heide Hviid, Charlotte Damborg, Lars Horn (Baghuset) og KRUSEENGELUND Foto: Lars Horn, Baghuset Foto: KRUSEENGELUND De rå betonsøjler er lyst op af neon-lilla lys. Konfettien hænger klar til at kaste glans over vinderen, mens publikum bliver instrueret i at klappe før det store liveshow. Liveshow, finale, seerstemmer, dommere. Det lugter af X Factor, men produceren er Region Nordjylland, stedet er Nordkraft, og deltagerne er 160 erhvervsledere, borgmestre og regionsrådspolitikere. - Vi ved godt, at innovation er hundesvært, men det behøver ikke at være så støvet, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman til tv-kameraerne. Denne aften skal der hverken danses, synges eller bages, men den mest innovative nordjyske virksomhed skal kåres - mest for sjov, men også for alvor. Her udløser det klapsalver, at der er skabt 120 arbejdspladser i Frederikshavn. Men på ægte nordjysk maner er det også en lille smule underspillet; sloganet for vindervirksomheden er: Ka du stav det, ka vi lav det, og direktøren har fejret nomineringen med pølser og øl til medarbejderne. Spalteplads og selvtillid Stort anlagte konkurrencer er blevet et populært værktøj til at fange opmærksomheden lige fra folkeskoleelev til erhvervsleder og medier. Innovationskampagnen Tag Fat har kørt over 12 torsdage i TV2/Nord med nomineringer af virksomheder i alle kommuner og kulminerer denne aften i et liveshow i Nordkraft. - Vi kunne have lavet en traditionel kampagne, men konkurrenceformen er en god måde at få budskabet bredt ud for færre penge, og hvad er mere motiverende end en konkurrence, fortæller udviklingskonsulent Tommy Henriksen fra Kontoret for Erhverv, Kompetence og Teknologi. Selv om medarbejderne bag kampagnen har ladet sig inspirere lidt af programmer som DR s Væxtfaktor, så er der også klare forskelle. - Vi hænger ikke nogen ud som dårlige. Vindere, dommere og følelser er vigtige for medierne, så det er med. Men vi vil gerne sige: Du er god. Du er også god. Det skal være motiverende for alle, der er med, siger Tommy Henriksen. Den holdning deler BrainsBusiness, der organiserer det nordjyske it-erhverv, og som netop for tredje gang har kåret årets nordjyske it-virksomhed eller person. - Vi vil gerne vise, at vi har et stærkt it-miljø heroppe, og vi promoverer alle seks nominerede, fortæller udviklingskonsulent Thomas Kampmann, som repræsenterer Region Nordjylland i BrainsBusiness samarbejdet, og fortsætter: - Det virker rent kommunikationsmæssigt at lave en award. Vi får omtale til en værdi, der langt overgår investeringen. Men den største overraskelse er nok, hvor meget det betyder for vores selvforståelse at samle 300 mennesker for at fejre, hvad vi kan heroppe. Præmien betyder ikke alverden, men det gør selve æren, og den bliver også brugt som løftestang i vindernes markedsføring.

INDSIGT & UDSYN Regionale konkurrencer 9 Professionalisme og fokus Det er ikke kun erhvervslivet, der skal være gode til at være opfindsomme. Også i forhold til fremtidens medarbejdere har Region Nordjylland haft held med at bruge konkurrenceformen til at få budskabet igennem. Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelser kører for anden gang innovationskonkurrencen Nordjyske Nyskabere, hvor 200 elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser arbejder kreativt og innovativt med at udvikle den bedste idé: - Konkurrence er et lidt mere gakket redskab end almindelig undervisning, og formen motiverer se-mig -generationen. De høje krav og de eksterne dommere får de unge til at arbejde ekstremt seriøst med deres idé, fortæller uddannelseskonsulent Louise Wagner. Erfaringen er, at deltagerne kan lide at fortælle deres venner og familie om konkurrencen, men de unges engagement kommer ikke af sig selv. Indholdet og rammerne skal være i orden, og det kræver mange mandetimer til planlægning og kommunikation. - Konkurrencen skal afholdes professionelt, så Foto: Anne Marie Heide Hviid de unge føler sig taget alvorligt. Det må aldrig blive konkurrence for konkurrencens skyld, forklarer Louise Wagner. Og det er en generel erfaring blandt dem, som bruger konkurrence som redskab til at nå faglige mål; resultaterne kommer ikke af sig selv, hverken i forhold til deltagerne eller medierne. - Det er et kæmpestort arbejde, uanset hvordan man gør det. Man skal have gjort sit hjemmearbejde, og man skal hele tiden holde sig sit mål for øje budskabet må ikke drukne i konkurrenceformen, siger Tommy Henriksen. Foto: Charlotte Damborg KONKURRENCER PÅ NORDJYSK Nordjyske Nyskabere 200 elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser konkurrerer om at opfinde nye produkter eller services (2012 og 2013) www.nordjyskenyskabere.dk Tag Fat virksomheder i alle nordjyske kommuner kappes om at blive den mest innovative nordjyske virksomhed (2012) www.tag-fat.dk BrainsBusiness Award det nordjyske it-erhverv kårer årets itvirksomhed eller person (2010-) www.brainsbusiness.dk Den Nordjyske Madkasse Nordjyske folkeskoleklasser dyster om at lave den mest sunde og lækre madpakke med brug af nordjyske råvarer (2011 og 2012) www.foodcollege.dk/dennordjyskemadkasse Foto: KRUSEENGELUND Nordjylland på Spil 800 nordjyske elever fra de gymnasiale uddannelser konkurrerer om de bedste ideer til Nordjyllands udvikling (2011) www.nordjyllandpaaspil.dk

OPSLAGSTAVLEN Aktiviteter med æg: Påsken er præget af æg, og vi har samlet idéer til sjove aktiviteter. Påsketraditioner: Gækkebreve blev i 1600-tallet kaldt bindebreve, og var ligesom i dag fyldt med uløselige gåder. I slutningen af 1700-tallet opstod gækkebreve med rim og remser, som vi kender dem i dag. Påskeæg blev populære efter 2. Verdenskrig, og i dag gives de chokoladeholdige og sukkersøde æg til børn, barnlige sjæle og i forbindelse med gækkebreve. Påskeharen kom til Danmark i 1900-tallet, og oprindeligt kom den med æg til artige børn. I dag gemmer haren æg, som børnene skal finde. Påskebryggen blev første gang produceret i Danmark i 1890 erne, men allerede inden bryggede man stærke øl til højtiderne. Mange bryggerier har i dag en påskebryg. Puste æg: Æggene sprittes for at undgå salmonella. Derefter prikkes et lille hul i begge ender, og nu kan blommen og hviden pustes ud. Æggene kan herefter dekoreres med farver. Trille med æg: De hårdkogte æg trilles efter tur ned ad en bakke eller skråning, og det kan enten gælde om at komme længst med sit æg eller ramme de andres æg Væddeløb: Deltagerne tilbagelægger en strækning med et hårdkogt æg på en ske uden at tabe ægget. Legen kan udvides ved at gå baglæns, hoppe eller dreje rundt. Rammer uden kunst I april vil forhallen i Regionshuset være præget af tomme rammer. En måned uden kunst er kunstforeningens måde at vise, hvordan forhallen ville se ud, uden den. Læs mere om kunstforeningen på PersonaleNet. Normalt er eksempelvis kunstmalerier i ramme, men i april vil der i stedet være rammer uden kunst. Foto: Klaus Anton Lundgaard Konkurrence Har du tjek på påsken i Danmark? Gæt med og deltag i konkurrencen om fire biografbilletter og tilhørende guf. Aflevér dit bud i postkassen ved Regionshusets reception eller send det til tina.dessau@rn.dk senest torsdag den 18. april 2013. Vinderen offentliggøres på PersonaleNet fredag den 19. april 2013. 1. Hvor stort er madspildet i Danmark over påsken? a. 1,2 mia b. 1,4 mia c. 1,6 mia 2. Hvor mange danskere (ca.) rejste i 2011 over Storebælt i påskedagene? a. 110.000 b. 150.000 c. 180.000 3. Hvor langt triller et Anthon Bergs Fuglepåskeæg på produktionsbåndet? a. 200 m b. 2 km c. 20 km

Rengøring af møbler: Vittighed Hvorfor er det farligt at gå en tur om foråret? Fordi træerne skyder, solen stikker, blomsterne er vilde og lærken slår. Så er det tid til at gøre haveog strandmøbler klar til forår og sommer. Åbent værksted Døjer du med smerter i muskler og led, så er det måske noget for dig at deltage i det åbne værksted med Krop og Job. Her kan du få tips til konkrete øvelser og meget andet. Der afholdes åbent værksted i Regionshuset: Torsdag den 21. marts kl. 11-12 Torsdag den 25. april kl. 11-12 Torsdag den 30. maj kl. 11-12 Torsdag den 27. juni kl. 11-12 De fleste danskere husker sommertiden, fordi det er tid til at finde havemøblerne frem. Her giver rengøringsekspert Louise Grønhøj fra Basic Clean dig et par tips til, hvordan du gør møblerne forårsklare. - Plastik-, laminat- og aluminiumhavemøbler er nemme at rengøre. Anvend blot en opløsning af universalrengøringsmiddel og en blød børste, som ikke ridser. - Træ-havemøbler skal rengøres jævnligt, da materialet tager skade af snavs, vind og vejr. Rengør i en opløsning af universalrengøringsmiddel og vand med en blød børste. Bliver træet mørkt i farven, er det typisk tegn på svampeangreb og mug. I så fald bør du anvende et rengøringsmiddel med desinficerende effekt og følge produktanvisningen og virketiden nøje. - Teaktræs-havemøbler indeholder naturlige olier og kan derfor med lidt vedligeholdelse holde sig flot længe uden at tage skade af vejret. Bliver træet beskidt, kan det rengøres med universalrengøringsmiddel. En ekstra gang olie vil pifte farven i møblet op. Et par generelle råd husk at omhu er besværet værd! - Anvend en blød børste, der ikke ridser - Skyl altid sæberester af havemøblerne efter rengøringen - Aftør altid de rengjorte havemøbler med en tør og ren klud Få flere rengøringstip på www.basicclean.dk Tip Hvorfor ikke tage en tur i Aalborg Zoo nu hvor foråret er ved at være over Danmark? Personaleforeningen sponsorerer aga-tudsen og agutien (en gnaver) og som et led i dette sælger de billetter til 105 kr. stykket.

12 INDSIGT & UDSYN Tæt på LAGERET GAV MIG DET LØFT, JEG HAVDE BRUG FOR Jesper Sudergaard har oplevet bump på vejen i sit arbejdsliv, men arbejder i dag både fuldtid i Regionen og i fritiden for AaB. Af Thomas Chemnitz, Koncern Kommunikation Jesper Sudergaard, 37 år, er depotassistent og lægger varer på plads på Sygehus Nord. Selvom vejen dertil har været lettere bumpet, mærkes det ikke på ham. Han arbejder fuld tid i regionen, og i fritiden er der også plads til, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde. - Jeg opfatter mig som håndværker i regionen, og jeg kommer ud og skal udføre det, der er bestilt. Det er en service, og når de betaler for en service, så skal det være i orden. Sådan gælder det for hele lageret, siger Jesper Sudergaard. Der er stolthed i stemmen, og det dækker ikke kun over Jesper Sudergaards egen indsats. Det peger ind i hele den tilgang, som Centrallageret har, mener han. - Vi pakker og leverer til alle sygehusene og praktiserende læger og har 2.600 varenumre og et par tusinde skaffevarer, for tæller Jesper Sudergaard. Centrallageret håndterer alle varer undtagen medicin - lige fra rengøringsmaterialer, toiletartikler, kitler og operationsudstyr såsom skalpeller, sprøjter og kanyler. - Vi var en del af konflikten i 2008 og blev pludselig meget synlige og fik en endnu større betydning. Vi blev kimet ned, for folk ville have toiletpapir og kaffe, selv om intet af det var livsnødvendigt. Centrallageret er en del af Indkøbskontoret, som hører til Koncern Økonomi. Centrallageret ligger på Fåborgvej og har 42 ansatte, hvoraf 10 arbejder med at levere varer til Sygehus Syd og to til Sygehus Nord. Jesper Sudergaard arbejder mest på Nord. Mors fødselsdag eller AaB Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke så skarpt skåret hos Jesper Sudergaard. Han arbejder også hos AaB Fodbold som træner og holdleder. Som træner, tager han sig af U13 drenge, og desuden er han assisterende holdleder for AaBs superligahold. - Det er mere en livsstil, selvom jeg får honorar for det. Jeg har altid været glad for fodbold og stresser af ved at være der. Jesper Sudergaard tager hver dag direkte fra arbejde og ud til AaB, og han kommer først hjem midt på aftenen. - Jeg tænker ikke over, at jeg lægger så mange timer i det. Det er dejligt, at jeg kan være med til at flytte de unge mennesker i den rigtige retning, siger Jesper Sudergaard. Hans familie har hans prioritering af fodbold, selvom der ind i mellem må træffes nogle svære valg: - Det sværeste er, hvis man skuffer ved ikke at møde op til familiefester. Min mor fyldte 60 år, og festen blev holdt i Malaga, men jeg deltog ikke, selvom AaBs træningslejr var næsten i samme område. Sådan er det, konstaterer Jesper Sudergaard. Bump på vejen Jesper Sudergaard er ufaglært, og med 10. klasse i rygsækken begyndte han på et lager i Grønlandshavnen. Siden arbejdede han med bil-klargøring, hvilket betød polering og hårdt fysisk arbejde. - Jeg fik dårlig ryg af arbejdet og blev sygemeldt. Jeg var syg i to år og kunne undervejs ikke se lyset for enden af tunnelen. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne holde til og ikke holde til. Jeg følte mig på den ene side syg og så alligevel ikke. Det satte nogle begrænsninger. - Derfor vidste jeg heller ikke, om nogen ville ansætte mig, og det var en hård periode, for det var svært at se det positive. Lyset for enden af tunnelen kom på flere fronter. AaB og Region Nordjylland blev løsningen. Først jobtræning i AaB, og siden ferieafløser på Centrallageret. - Jeg kunne langt om længe se en ende på det helvede, det var at være sygemeldt. På lageret gjorde jeg et fint indtryk og fik lejlighed til at blive fastansat. Det gav mig det løft, jeg havde brug for. Kompetencer og kærlighed Næste step er, at Jesper Sudergaard gerne vil have en lager- og logistikuddannelse. - Der er skåret ned på kurserne i øjeblikket på grund af økonomien. Men jeg håber, at jeg på et tidspunkt får lov at tage et kursus i lager og logistik. Jeg kan mærke på mine kollegaer, der har taget kurset, at det giver mere kendskab til opbygning af varelager, og hvordan man håndterer fx sterilvarer, siger han. Ud over en uddannelse er der plads til en kvinde i Jesper Sudergaards liv: - Det ville være dejligt og så ville det være fint, hvis hun også havde nogle store interesser, som fyldte i hendes liv. Men, finder man den rette, så giver man måske også afkald på noget af det, man går og laver, siger han med klar henvisning til sin interesse for fodbold. OM JESPER SUDERGAARD 37 ÅR Født og opvokset i Blendstrup og flyttede til Storvorde med sin mor som 11-årig Single og ingen børn Ansat på Centrallageret siden 2005 Træner og holdleder for AaB Fodbold

INDSIGT & UDSYN Tæt på 13 Som et ekstra fuldtidsjob er depotassistent Jesper Sudergaard træner og holdleder i Aab Fodbold for både unge og professionelle.

14 IndsIgt & Udsyn Rundt i regionen Nye chefer på tværs 21 nye forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. det handler om at få de nordjyske patienter så let gennem systemet som muligt. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne De er hyret til at binde Region Nordjyllands nye klinikker sammen på tværs. De skal glemme alt om vaner, plejer og tidligere tiders søjleopdelte sygehusvæsen og i stedet tage udgangspunkt i patienterne. Og kun patienterne. Elisabeth Birnbaum fra Klinik Hjerte- Lunge ved Aalborg Universitetshospital og Pia Hæstrup fra Klinik Medicin på Sygehus Vendsyssel har ligesom 19 andre fået titel af forløbsansvarlig viceklinikchef en ny stilling i det nordjyske sundhedssystem, der er oprettet for at få patienterne så hurtigt og effektivt igennem systemet som muligt. Vi har mødt de to og spurgt dem, hvad de selv tænker om den opgave, de står over for. Pia Hæstrup: Jeg tænker, at det er en udfordrende stilling, som vi selv skal være med til at bygge op. Regionen sender et klart signal om, at det enkelte patientforløb skal opkvalificeres, men de nærmere forventninger til os fra organisationens side er ikke skitseret på forhånd. På den måde må vi acceptere, at vi asfalterer vejen, mens vi kører. Elisabeth Birnbaum: Jeg tænker ikke, at jeg skal gå ind i et konkret patientforløb og gøre noget, men fange de generelle tendenser, hvor der er noget, vi kan gøre bedre for vores patienter. Det kan være internt i klinikken eller på tværs i sygehuset eller mellem sygehusene. Det kan også være i samarbejde med primærsektoren. Både vi og vores omgivelser er undersøgende i forhold til vores terræn lige nu. Vi skal selv ud og forme stillingen som forløbschef. Hvordan kommer patienterne til at mærke, at I findes? Pia Hæstrup: Patienterne skulle gerne kunne mærke en øget kvalitet. De skulle gerne få oplevelsen af et helt forløb. Fra de bliver visiteret til indlæggelse, og til de er hjemme igen, kan der være en del overgange, og der skulle de gerne kunne mærke, at personalet hele vejen rundt ved, hvem de er, hvorfor de kommer, og hvad der skal ske. Elisabeth Birnbaum: Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny. Der skal være lagt en plan, og patienten skal kende planen. Vi håber også på at effektivisere nogle arbejdsgange og minimere nogle ventetider. Det lyder sådan lidt fabriksagtigt, men det handler om at gøre systemet mere enkelt og smidigt. Det virker ret oplagt. Gjorde man ikke den slags før? Elisabeth Birnbaum: I nogen grad, jo. Vi har alle været med til at arbejde i teams, men det her giver jo anledning til at tænke ud over det hierarkiske, søjleopdelte sygehusvæsen. Kan man ikke sige det sådan? Pia Hæstrup: Jo. Det er vigtigt, at vi netop ikke indkapsler os i egen klinik. Det er ikke meningen. Som forløbsansvarlige skal vi skabe samarbejder på tværs det er netop det, der skal højne kvaliteten. Vi er nødt til at inddrage de kompetencer, der ligger uden for egen klinik, fordi patienterne kan være så komplekse. Hvad ser I som de største udfordringer forude? Pia Hæstrup: Lige nu tænker jeg meget på at få team-samarbejdet kørt ind på alle niveauer og snitflader i organisationen. Vi skal også passe på ikke kun at italesætte vigtigheden af et tværgående samarbejde. Der skal handling bag. Medarbejderne har brug for at se, at der sker noget, at det gør en forskel, og at de spiller en aktiv rolle i forandringerne. Det er

af det hele dem, der skal på banen og have ejerskab til den her proces. Ser I nogle lavthængende frugter i den nye struktur, man hurtigt kan plukke? Elisabeth Birnbaum: Dem kigger jeg i hvert fald efter. Jeg vil jo gerne i løbet af kort tid skabe nogle små succeser. Sammen med klinikerne og specialerne prøver jeg at definere, hvor vi kan gøre en forandring ret hurtigt. Det, man kan rykke hurtigst på, er måske noget inden for egen klinik. Hvis man skal ud og have fat i samarbejdspartnere i huset, i en kommune eller på et andet sygehus, skal der jo et længere og sejere træk til, end hvis man ændrer på et forløb inden for egne rammer. Hvordan er I blevet taget imod som forløbschefer? Pia Hæstrup: Jeg er blevet taget rigtig godt imod, men går ydmygt til opgaven, forstået på den måde, at jeg ser min primære rolle som ambassadør og relationel koordinator. Den, der kan tillade sig at stille de nysgerrige spørgsmål og udfordre den traditionelle måde at tænke patientforløb på. Jeg tror, at de fleste i organisationen synes, det giver god mening med en forløbsansvarlig viceklinikchef. Elisabeth Birnbaum: Det handler også om at huske, hvilken opgave vi kommer for at løse. Vi kommer jo med fokus på rammerne, logistik og koordinering af patientforløb, ikke for at levere svarene på det faglige eller overtage det faglige ansvar for patienterne. Det har vi dygtige folk til. Pia Hæstrup: - Vi skal asfaltere vejen, mens vi kører på den. Det vigtige er, at vi ikke indkapsler os i egen klinik. Elisabeth Birnbaum: - Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny.

16 IndsIgt & Udsyn Rundt i regionen viljen til hele tiden at udfordre og forbedre patientbehandlingen er blevet ikke bare kultur, men selve drivkraften to forskellige steder i farsø. vi kigger indenfor og spørger, hvorfor det er så vigtigt hele tiden at udvikle og hvor enkelt man i virkeligheden kan gøre det. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne KoRte KommaNdoveje og samme KaffeboRd direkte snak på tværs af fag og specialer er med til at give effektive patientforløb på Medicinsk Afdeling på sygehus Himmerland. nærheden giver en smidig hverdag. Afstanden mellem sengeafsnit og ambulatorium er ikke noget at snakke om på Medicinsk Afdeling på Sygehus Himmerland. Det samme gælder afstanden mellem læger, sygeplejersker og det øvrige personale. - Stedet er ikke større, end at kaffebordet er det samme, fortæller overlæge Gunnar Lauge Nielsen. - Det gør, at mange ting går lidt smidigere. Lægerne trækker ikke hen og sidder for sig selv med sygeplejerskerne et andet sted, konferencen mellem forskellige specialer går nemmere, og det virker i det hele taget logisk at have korte kommandoveje og direkte snak i stedet for at sende en henvisning, som skal kigges på et andet sted i systemet. Måden at arbejde på minder om det, som man ønsker at indføre på regionens øvrige sygehuse via nye tværgående klinikker og ændret ledelsesstruktur. I Farsø er det hverken nyt eller besværligt, men en naturlig del af hverdagen at tænke på tværs af afdelinger og faggrupper. Medicinsk Afdeling har blandt andet netop koblet sig på et relationelt koordine- ringsprojekt, der skal sikre ensartede tilbud for patienter med KOL i hele regionen. Erfaringerne fra Lungemedicinsk i Aalborg og Dronninglund vil blive overført til Farsø, og afdelingerne har udvekslet sygeplejersker som led i planen om at flytte nogle opgaver fra læge til sygeplejerske en væsentlig fordel i et område, hvor det ikke just vrimler med lungemedicinere. På samme måde har afdelingen gjort en del for at få nogle af sine indlæggelser konverteret til ambulante forløb, fortæller Gunnar Lauge Nielsen. - Folk, der eksempelvis bliver mistænkt for at have en blodprop i benet, har vi traditionelt indlagt. Nu får de en sprøjte med blodfortyndende medicin og bliver sendt hjem, siger han. Dagen efter bliver patienterne ultralydsscannet og udstyret med flere sprøjter, hvis mistanken viser sig at være rigtig. Og så bliver de sendt hjem igen. - Når folk er mobile og kan køre frem og tilbage, er der ingen grund til, at de skal ligge og snorke på en firesengsstue. Der er ingen risiko ved at sende dem hjem, ingen forskel i behandlingen, siger Gunnar Lauge Nielsen og fortæller, at nogle stikker sig selv derhjemme, mens andre kører ind til sygeplejerskerne på ambulatoriet og får deres daglige indsprøjtning, indtil de blodfortyndende piller virker. Uanset hvad sparer ordningen sengepladser på sygehuset. - Det er politisk opportunt og oven i købet fornuftigt, konstaterer Gunnar Lauge Nielsen. Gunnar Laugesen mener, at den tætte tværfaglighed på Medicinsk Afdeling har været med til at skabe smidighed i patientbehandlingen.

aktive patienter KommeR hurtigt hjem Ortopædkirurgien i Farsø har i årevis tænkt tværfagligt og gjort patienterne aktive i deres eget forløb. det sparer tusindvis af liggedage alene blandt knæ- og hoftepatienterne. At tænke tværfagligt og skabe sammenhængende patientforløb er det nye sort i Region Nordjylland, men på sygehuset i Farsø hører det for længst hverdagen til. - Vi har snakket relationel koordinering i mange år, siger Dorte Ebdrup. Hun er tidligere oversygeplejerske og har nu titel af funktionsansvarlig afsnitsleder i ortopædkirurgien i Farsø ved Aalborg Universitetshospital. - Det har længe været lige meget, hvilken søjle man kommer fra vi samles tværfagligt og har alle respekt for, at den eneste grund til, at vi er her, er det gode patientforløb. For syv år siden kom knæ- og hoftepatienterne under lup på det lille sygehus. De var i gennemsnit indlagt i 11,2 dage i forbindelse med en operation i Farsø en smule længere end landsgennemsnittet. Hver en sten i forløbet blev vendt, lige fra indkaldelsesbrevet til hvordan man fulgte op på patienterne efter udskrivelsen. Alene ved at få fokus på disse patienter faldt antallet af liggedage til omkring 7 henover foråret 2006, i dag er det nede omkring 2,8. Og patienterne er glade og tilfredse med at blive gjort aktive i eget forløb, forsikrer Dorte Ebdrup. De bliver inddelt i hold på tværs af køn og alder, de kommer til informationsmøde, og de instrueres på forhånd i brug af hjælpemidler og betydningen af kost og motion, så de kan være aktive allerede i ventetiden, og personalet kan klare mest muligt inden operationen. Og så får patienterne på forhånd at vide, hvad de har i vente, fortæller Gitte Zytphen-Adeler, der er souschef på ortopædkirurgiens sengeafsnit i Farsø og tovholder på knæ- og hoftepatienterne. - Når vi siger, at vi forventer, at de kan tage hjem dagen efter operationen, så er folk indstillede på det. Og så skal der faktisk rigtig meget til, før de ikke også kommer hjem, siger hun. Med en målrettet indsats har ortopædkirurgien i Farsø kunnet spare over 6000 sengepladser om året til knæ- og hoftepatienter, og ifølge Dorte Ebdrup er udviklingen alene drevet af medarbejderne og deres ideer. - Hver gang der kommer en medarbejder med en ide til, hvordan vi kan gøre det bedre, så bliver der lyttet. Der er ikke langt fra ide til handling herude, siger hun. Gitte Zytphen-Adeler supplerer: - Lægerne siger somme tider, at man skal passe på, hvad man siger i Farsø. For det er gennemført i morgen. sparer tid uden at slække på KvaliteteN Patienterne inddeles i tremandshold på tværs af køn og alder. De deler informationsmøde, operationsdag, stue og genoptræning. Farsøs ortopædkirurger opererer normalt et hold knæpatienter og et hold hoftepatienter om dagen. Patienterne møder fastende ind på selve operationsdagen i stedet for dagen før. Patienterne er aktive under indlæggelsen. De er ude af sengen allerede på operationsdagen, de administrerer egen smertemedicin og opfordres til at tage aktiv del i dokumentationen af smertescore. Alle patienter svarer på et evalueringsskema både før deres udskrivelse og ved kontrol seks uger efter, ligesom der jævnligt holdes feedbackmøder med grupper af patienter. Alle kan ringe til en hotline, når de er blevet udskrevet. Ved problemer kan de tilses samme dag i ambulatoriet. Dorte Ebdrup og Gitte Zytphen-Adeler er hele tiden på udkig efter det næste udviklingsprojekt, der kan give bedre patientforløb.

18 IndsIgt INDSIGT & Udsyn UDSYN Rundt i regionen Nyt for de fleste Nye regler for at overføre ferie Ferieaftalen er ændret i relation til overførsel af ferie. Før skulle du senest lave aftale om at overføre ferie den 30. april den dato er nu ændret til 30. september. Aftale om overførsel af ferie kan være uafviklede ferietimer ud over fire uger pr. år. Medarbejdere, der holder ferie med løn, har både ret og pligt til at afholde alle ferietimer (fem uger) inden 1. maj. Der er ikke ændrede regler i relation til den 6. ferieuge. Ikke afholdte timer pr. 30. april overføres automatisk til næste ferieår. Ønske om udbetaling af den 6. ferieuge for indeværende ferieår, skulle være meddelt Løn og Personale inden 1. oktober 2012. Ferie der ikke er afholdt, udbetalt eller aftalt overført til efterfølgende ferieår pr. 30. september, afregnes til feriefonden senest den 15. november. personalepolitikker itop Den 1. juni 2013 sker der noget nyt: Hovedudvalget har revideret personalepolitikkerne, der skal udgøre fundamentet for vores arbejdsliv i Region Nordjylland. De nye fælles værdier er: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed, Professionalisme. Hovedudvalget vil skabe et klart og gennemskueligt personalepolitisk grundlag med færre retningslinjer og plads til lokal dialog. Fremover vil der være otte personalepolitikker, der generelt er mere kortfattede og præcise end tidligere. På nogle områder vil det blive endnu tydeligere, at vilkårene er ens, uanset hvor i Region Nordjylland man er ansat; for eksempel vil 1. juni 2013 være dagen, hvor samtlige arbejdspladser og matrikler bliver røgfrie for ansatte. Nu skal i betale mindre for jeres it-udstyr Region Nordjylland er gået sammen med Region Hovedstaden og Region Sjælland om fælles indkøb af pc er og tilbehør. Det betyder, at afdelingerne fremover kan få det samme udstyr som hidtil, men til billigere penge. Allerede i første kvartal af 2013 har regionen samlet sparet små 2 mio. kroner på aftalen og gevinsten lander hos jer, der bestiller udstyret. Læs mere om udvalget af pc er og udstyr på PersonaleNet under Hjælp til IT og derefter Indkøb. Hold øje med PersonaleNet, hvor du i løbet af foråret vil kunne læse meget mere om de nye personalepolitikker.

ærket v t e n N a e l r e så på plads net- Giv gangene et pift I gode hænder Vores fælles fortælling om, hvordan vi gerne vil have, at patienter, pårørende, samarbejdspartnere og brugere oplever deres møde med den nordjyske region og det nordjyske sundhedsvæsen, er blevet til en serie af kunstmotiver. Målet med kunstserien er, at motiverne ud over at være dekorative også får beskueren til at tænke over, hvad det betyder at være i gode hænder hos Region Nordjylland. For en billig penge er det nu muligt at udsmykke gange, mødelokaler eller personalestuer med disse motiver. Der åbnes for bestilling fra alle dele af regionen. Ved bestilling inden 1. maj betaler Koncern Kommunikation halvdelen af prisen, så prisen bliver 300 kroner for et lærred på 80x80 cm og 500 kroner for et lærred på 1x1 meter uafhængigt af motiv. Ud over disse standardstørrelser kan du også bestille andre størrelser eller hele tapetserede vægge. Her er udgangspunktet, at bestilleren selv betaler, men der kan aftales støtte afhængig af den konkrete sag. Hvis du er blevet inspireret og gerne vil have noget I gode hænder -kunst på din arbejdsplads, så kontakt Katrine Mørk fra Koncernkommunikation på katrine.moerk@rn.dk / 41 61 63 41. Se alle billederne på www.igh.rn.dk. med at danne er godt i gang På LE ANLE AN-enheden i Regionshuset. og ne se hu ge em der repræværk på sy et kan du se, hv en al on rs Pe jælp til ). siden på deling (under H af n di s ci æ pr senterer 5-dages LE AN rne har fået en ne so er sp rk te æ Alle netv stand til at star r sætter dem i uddannelse, de s afdeling. processer i dere elem LE AN-enh lige møder mel år te ot og es n ld Der af ho er deler vi vide spersonerne. H som har behov den og netværk er er sygehuse, D r. je tø rk væ -enheden er i udvikler soner, og LE AN er sp rk æ tv ne være, og hvor for flere dan rollen skal or hv g, r. in kr dialog om s har behov fo t enkelte sygehu de er on rs pe mange byggeprogram for det nye universitetshospital på vej Mange ledere og medarbejdere på Aalborg Universitetshospital har givet deres input til byg geprogr ammet for det nye universitetshospital sammen med rådgivere fra Indigo og folk fra projektafdelingen. Nogle har arbejdet med logistikken de afsluttede dere s arbejde i februar. Herudover er der nedsat en række grupper i forhold til de kliniske funk tioner eksempelvis fæll es akutmodtagelse, operationsområdet, senge mv. Arb ejdet i disse grupper forventes afsluttet inden sommer ferie n, hvorefter byg geprogrammet skal sammenskrives og kvalitetssikres, inden det afleveres i september. Læs mere på www.nytaalborguh.dk under fanen: Inddragelse af brugere.

LAD OS ALLE REJSE OS Af: Jane Kempf Bertelsen, Koncern IT Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto A/V Pas på ellers bliver den flad. Advarslen kom fra en nær kollega i slutningen af 1980 erne. Hun havde på det tidspunkt siddet på en kontorstol i 25 år, og kunne fremvise en ret flad kontorrøv. Det sker aldrig for mig, tænkte jeg så jeg blev roligt siddende på min magelige kontorstol. Det var dumt. Forleden læste jeg i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at stillesiddende arbejde øger risikoen for at få diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Og fysisk aktivitet i 30 til 60 minutter om dagen slet ikke er nok. Hold da helt op, så fik dødsangsten en til på kassen. Heldigvis følger der et godt råd med undersøgelsen, for det gør der altid. Minimer den tid du sidder ned. Så lever du måske lige så længe som dine kolleger, der bevæger sig på jobbet. Mere bevægelse, det har jeg forstået. Og her opstår den første udfordring. Evolutionært er vi skabt til at bevæge os så lidt som muligt for at spare på kalorierne. Det er derfor naturligt at sidde ned, når vi arbejder, til møder og når vi spiser frokost. Min unge kollega bruger endda kontorstolen som rullestol, når hun vil bruge papirkurven. I fritiden sidder vi ned til møder i forældreråd, bestyrelser, teater, biografer, til middag med vennerne og foran TV. Vi sidder ned i rigtig mange timer. Forleden læste jeg, at min favorit-klummeskriver Lucy Kellaway fra Financial Times også interesserer sig for undersøgelsen. Hun er nu ikke bange for at blive fed og dø. Hun frygter at i stedet at miste sin kreativitet. For»hvis man vil tænke mindre firkantet, er man nødt til at komme væk fra kontorets fire vægge«, Hun anbefaler stå og gå møder, så hjernen og viljen styrkes. Hun påstår endda, at de store fremskridt inden for magelige kontormøbler er en af hovedårsagerne til, at arbejdsintensiteten resolut nægter at stige. Når alle sidder så mageligt, får man aldrig travlt med at lave noget. Se det var måske argumentet. Når vi øger kreativiteten øger vi produktiviteten. Kan det virkelig passe? Hvis det var mig, som var chef, ville jeg rejse mig og skabe en op at stå bevægelse. Ikke med forbud og regler, men som en ny trend. Vi kan måske låne et mantra fra de hellige haller LAD OS ALLE REJSE OS - De fleste af os har jo allerede hæve-sænkeborde, men bruger dem bare ikke. I mødelokalerne kan vi fjerne borde og stole eller holde et gående møde. Især politikere vil have godt af at rejse sig op, for tro mig - i politik sidder man rigtigt meget. Lad os vende det på hovedet, så den, som taler, sætter sig ned og resten bliver stående, ligesom når vi holder fest og midtpunktet bliver siddende, når vi råber hurra... Nå, jeg har i hvert fald rejst mig. Og jeg synes allerede, jeg kan mærke en forskel. Den flade kontorrøv har fået et spark. Og så hjælper det måske også lidt på dødsangsten. Har du lyst til at skrive? Medarbejder med mening skrives på skift af et fast panel af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer. Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan du henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.