Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de høje klippeegne". Ser vi på bopladsernes placering i Blekinge fremgår det tydeligt, at kun en vis udstrækning af kystegnene har været beboet i jernalderen. Af de trekantede grave findes der mindre end ti, dog er to-tre af gravpladserne meget markante for jernalderens periode, hvor f.x. Hjortahammar er det mest berømte gravfelt nogensinde - i Skandinavien. Storelid gravfelt Gravfeltet - ca. 150 x 100 m - ligger lidt syd for Asarum mellem Röselid og Storelid og indeholder ca. 50 oldtidsminder, heraf 6 runde stensætninger 4-8 m i diameter og 0,2-0,3 m i højden. Desuden findes 4 trekantede grave med 6-9 m langsider og 0,2-0,3 m i højden samt ca. 40 bautasten. Nötanabben gravfelt Højene er 2,5-7 m i diameter og 0,15-0,5 m i højden. En høj er omgivet af randsten og har i midten en bautasten og omkring 15 er usikre oldtidsminder. Skibssætningerne er 4,75-12,5 m i længden og bredden er mellem 2,0-5,5 m. Alle er ufyldte og omgivet af tæt lagte randsten. Ca. 16 skibssætninger er beliggende i feltets sydlige del og er sammenkoblet i grupper af 3-4 stk. De kvadratiske stensætninger med sider fra 4,5-6,5 m er ufyldte, har tæt lagte randsten og de 5 af de kvadratiske grave er placeret i feltets sydøstlige del. En af gravene er nærmest rektangulær med sider 9,5 x 6 m. Den trekantede grav er placeret i feltets østlige udkant, er 5,5 m i siderne og 0,2 m i højden og er omgivet af lave randsten. Trekanten er placeret i retning N-VSV-SØ. Omkring fem anlæg blev årene 1970-72 undersøgt og gravfeltet bedømmes hovedsageligt til at være fra vikingetid (800-1050 e.kr.). I Edestad sogn og på et næs i den nordlige del af halvøen Gö ud mod Ronnebyfjorden, ligger gravfeltet Nötanabben. Feltet - ca. 150 x 130 - består af ca. 90 oldtidsminder, såsom 1 røse, 3 runde fyldte stensætninger, ca. 25 høje, 18 skibssætninger, 8 kvadratiske stensætninger, 1 oval stensætning, 1 trekant, 1 stenkreds, ca. 10 ufyldte stensætninger samt 19 bautasten. 1

Hjortahammar gravfelt Hjortahammar gravfelt. Kilde: Sjöberg. Worsaae mente at oldtidsminderne er placeret misvisende. Gravfeltet - 370 x 90 m - ligger på odden i Hjortahammarsviken lidt syd for Hjortahammar og i Förkärla sogn. Her findes ca. 110-120 oldtidsminder, heraf ca. 5 høje der er 7-10 m i diameter og 0,7-1,9 m i højden, ca. 70 runde eller næsten runde stensætninger, ca. 8 kvadratiske stensætninger med sider mellem 8-10 m og omgivet af randsten, 1 skibsformet stensætning af rejste sten på ca. 40 x 12 m, ca. 9 skibssætninger er 16-40 m i længden og bredden er mellem 5,0-10 m, ca. 4 trekantede grave og ca. 8 bautasten. De fire trekantede grave har langsider på mellem 8-15 m og er 0,4-0,6 m i højden med delvis synlige randsten. I den nordlige del af gravfeltet findes en del runde stensætninger som kun er svagt synlige over jorden og gravene er skønnet anlagt i ældre jernalder perioden fra 0 f.kr.-400 e.kr. Den sydlige del af gravfeltet blev undersøgt i 1820 og 1828 - og igen i 1885. På baggrund af fundmaterialet blev de fleste af de undersøgte grave dateret til yngre germansk jernalder / vikingetid (550-1050 e.kr.). Oldsagerne udgør bl.a. skålformede dragtspænder, fingerringe af bronze og sølv, perler og jernknive. I skibssætningen af rejste sten blev fundet skibsnagler, jernstumper og en tand fra et større dyr. Gravfeltet skønnes at have en brugstid fra omkring 300-400-tallet e.kr. og frem til vikingetid. Skitse over Hjortahammar. Kilde: ubekendt. 2

View over Hjortahammar gravfelt. Hjortsberga gravfelt Gravfeltet - 280 x 85 - ligger ca. 10 km nordøst for Ronneby og tæt på Johannishus og Hjortsberga sognekirke - og består af 110-120 oldtidsminder. Der er 19 skibssætninger som er 15-30 m i længden og bredden er mellem 5,0-8 m, 12 kvadratiske stensætninger med sider mellem 5,5-11 m og omgivet af randsten og 1 rektangulær stensætning på 10 x 8 m, 1 oval stensætning, 55 høje fra 3,5-11 m i diameter samt 0,15-1,6 m i højden, ca. 5 runde stensætninger mellem 3-5 m i diameter og 6 bautasten. Gravpladsen har 11 trekantede grave med sider mellem 7,5-16 m og er 0,2-1,0 m i højden. En trekant har en bautasten i midten og tre andre trekanter har lave randsten. Arkæologiske undersøgelser blev foretaget allerede i 1893, 1917 og senest 2004, hvorved et flertal af gravene blev undersøgt, heraf en skibssætning og en kvindegrav fra 800-tallet. Et kort over gravpladsen blev udarbejdet år 1938. Gravpladsen er fra yngre jernalder (400-800 e.kr.), men største brugstid bedømmes hovedsageligt til at være yngre germansk jernalder / vikingetid (550-1050 e.kr.). Omkring 400 m fra det store gravfelt i Hjortsberga ligger et mindre felt - 70 x 25 m - med ca. 10 oldtidsminder. Her findes 2 trekanter, ca. 6 uregelmæssige stensætninger der er 4-10 m i diameter og 0,2-0,4 m i højden samt 2 ufyldte stensætninger af klumpsten. De to trekantede grave har 7-11 m sider og en højde på mellem 0,4-0,5 m. I 1927 blev fem gravanlæg undersøgt, hvoraf de tre blev dateret til vikingetid. Kasa kulle gravfelt Gravfeltet ligger i Hjortsberga sogn mellem Västra- og Östra Vång ved Kasa kulle. Feltet - ca. 170 x 75 m - består af ca. 85 oldtidsminder heraf 10 ufyldte skibssætninger med længde 17-34 m og bredde mellem 5-7 m, 8 trekanter, 17 kvadratiske stensætninger med sider mellem 4,5-6 m, hvoraf de fleste er ufyldte, 8 rektangulære stensætninger med sider 6-16 m x 5-14 m, 28 høje med diameter mellem 3,5-13 m og 0,3-1,3 m i højden samt ca. 15 bautasten. De 8 trekantede grave har mellem 4,5-15 m langsider, hvoraf de syv er stenfyldte og svagt hvælvet til en højde af 0,25-0,9 m. Den ufyldte trekant har 12 m sider og er omgivet af lave randsten. En enkelt trekant har i midten en rejst bautasten. Arkæologiske undersøgelser gennemførtes år 1885, 1927, 1974 og 1978. Ud fra fundmaterialet er en grov datering af gravfeltet fastlagt til romersk jernalder (1-400 e.kr.) og frem til sen vikingetid. Kasa kulle gravfelt (Hjortsberga 45:1). 3

View over Hjortsberga gravfelt. De stenfyldte triangulære grav med lige sider kunne pege på en datering fra perioden 300-550 e.kr. Undersøgelser af Saval år 1974 og 1978 tolkes stratigrafisk som, at gravpladsen tidligere har været i brug i perioden yngre bronzealder / førromersk jernalder (1100 f.kr.-1 e.kr.) Listerby gravfelt I Ronneby kommune ligger et meget lille gravfelt med 2 oldtidsminder, hvoraf den ene er en røse med en diameter på ca. 10 m og den anden en stenfyldt trekant med 10-12 m langsider og 0,4 m i højden. Trekanten er placeret i retning SV-NV- SØ. I det sydøstlige hjørne ligger en falden hjørnesten. Vedeby kummel (Vedby) gravfelt Gravfeltet ligger i dag i Karlskrona ca. 600 m øst for Backabo i et område, der støder op til Gullbemavägen. Tidligere lå gravpladsen tæt op til Vedeby gård, der allerede eksisterede i midten af det 18. årh. Det er et af de største gravfelter med en beliggenhed tæt ved Lyckeby åen. Gravfeltet - 175 x 110 m - indeholder ca. 85 oldtidsminder, heraf 31 høje 4-6 m i diameter og 0,3-1,0 m i højden omgivet af delvis synlige randsten, 6 uregelmæssige stensætninger 4-6 m i diameter og 0,2-0,4 m i højden, 1 triangulær stensætning, 17 trekanter, 1 kvadratisk stensætning med 5 m sider og højde på 0,3 m, 6 skibssætninger af klumpsten med 12-17 m længde og mellem 4-6,5 m bredde samt 3 bautasten. Den triangulære stensætning har 7-8 m langsider og er 0,4 m i højden og vurderes til at være fra perioden 300-550 e.kr. Der er delvis synlige randsten samt sten i hjørnerne. De sytten trekantede grave har indbuede sider på mellem 7-15 m og en højde på 0,2-0,4 m. og er placeret i gravfeltets sydvestlige del og bedømmes generelt til at være fra perioden yngre romersk jernalder C3 / vikingetid (310-1050 e.kr.). Gravfeltet blev arkæologisk undersøgt i det 19. årh. og selv den danske forsker - J. Worsaae - besøgte stedet år 1840. Gravformerne er karakteristiske for yngre jernalder (400-800 e.kr.). Skibssætningernes form er så nøjagtig at flere forskere mener de er matematisk beregnet. Året 1817 gennemførtes en udgravning af en større høj i området kaldet 'Busehögen', der dog viste sig at være fra bronzealderen. Skitse af Vedeby gravfelt 1938. 4

Lilla Lund beliggende i Hoby Sogn. Her lå en såkaldt stjerneformet grav med meget lange, smalle arme med datering tæt på vikingetid. Gravfelter fra vikingetid Trekantet grav med indbuede sider fra Vedeby. Kilde: Worsaae. Store Backe gravfelt Gravfeltet består af ca. 20 oldtidsminder og ligger syd for Jämjö og tæt på Hedabyholmen ud mod Hallarumsviken. Gravfeltet - 40 x 160 m - indeholder 3 høje med 4-5 m i diameter og 0,2-0,4 m i højden og omgivet af randsten, 4 runde stensætninger med 4-6 m i diameter og 0,3 m i højden, 4 trekanter, 6 skibssætninger med en længde på mellem 10-15 m og bredde på 2-4,5 m omgivet af randsten samt 3 bautasten. De fire trekantede grave har langsider på mellem 4-12 m og en højde på 0,2-0,4 m. Tre af trekanterne har indbuede sider og gravfeltet må være fra perioden yngre romersk jernalder C3 / vikingetid (310-1050 e.kr.). Gravfeltet har tidligere været en del større som i 1800-tallet blev ødelagt ved nymatrikulering. Store Backe er ikke arkæologisk undersøgt. Ifølge Worsaaes rejsebeskrivelse i Blekinge fra 1840, fandtes der dengang et gravfelt benævnt Flere steder i Blekinge ligger en del mindre gravfelter alle dateret til vikingetid. Augerum 24:1-280 x 60 m - ligger på en bjergskråning ca. 500 m fra Lyckeby åen. Her findes 18 oldtidsminder, hvoraf 7 er høje, 1 stensætning og 10 bautasten. Omkring 50 m fra det første gravfelt ligger Augerum 25:1-75 x 69 m - der består af 12 oldtidsminder, heraf 6 runde stensætninger, 1 uregelmæssig stensætning samt 5 skibssætninger. Gravfeltet Augerum 32:1 ligger ca. 500 m fra Vedeby gravfeltet og omkring 900 m fra Lyckeby åen. Feltet indeholder en stenkreds (domarring), der blev undersøgt år 1899. Ved udgravningen fandt man glasperler, ovale spænder samt en del keramik. I Björketorp - lidt vest for Listerby - står en interessant konstellation, bestående af to bautasten og en runesten dateret til yngre germansk jernalder (550-750 e.kr.). Runestenen står nøjagtig samme sted som dengang Ole Worm i 1627 lod den tegne. Runetypologien er senurnordisk og indskriften er placeret på to sider af stenen. Matematisk udregnet skibssætning fra Vedeby. Kilde: Worsaae. Björketorp stenene fra 600-700-tallet. 5

A-siden består af seks vandrette linjer, der læses nedefra og op. B-siden består af en enkel vandret linje. Runesteksten lyder - "Himmelglans runerækken skjulte jeg her, kraftruner. Med argskab uophørlig med trolddomsdød, (bliver) den der bryder det [mindesmærket]. Jeg spår fordærv". Båden er fra yngre germansk jernalder / vendeltid (550-800 e.kr.). Koncentrationen af gravpladser omkring Lyckeby åen har fået flere forskere til at bedømme området beboet af en tidlig hersker elite - og flere ser samtidig Lyckeby åen som jernalderens "leden" mellem Småland og eventuelle bopladser ved åens udløb. Runestenen står på den oprindelige plads, hvor Björketorp-, Leråkra- og Listerby-sognene mødtes. Sværdbeslag fra Sturkö. I bugten Stora Sandvik på den nordøstlige spids af Sturkö fandt en fisker år 1947 et sværdbeslag ca. 35 meter fra stranden. Sværdbeslaget er et smukt stykke smykkehåndværk af guld med indlagte granater og den tekniske sammensætning peger på, at det er produceret i Rhin-området i Tyskland sidst i 400-tallet. År 1895 undersøgte Montelius en bådgrav i Augerum. Ifølge optegnelserne lå båden et kort stykke fra Augerums kirke - men stedet har ikke kunne lokaliseres mere præcist. Den gravlagte var en kvinde på mere end 60 år, der lå i en smal båd med spidse ender. Af båden fandtes kun resterne af naglerne, men af aftrykket mod jorden kunne man slutte sig til bådens form. Af yderligere fund fra graven er perler, spænder og en eksklusiv perlekrans. I 1963 forsøgte Arkeologiska Institutionen ved Lunds Universitet - forgæves - at lokalisere Montelius bådgrav. Vedeby gravfelt. Stjerneformet grav fra Lilla Lund i Hoby sogn. Kilde: Worsaae. 6

Sjöberg: Sjöbergs reseberättelser 1816. J.J.A. Worsaae: Blekingske mindesmærker fra hedenold i deres forhold til de øvrige, Kjöbenhavn 1846. R. Odencrants: Hjortahammar. Saga och forskning. Blekingeboken 1947. J. Sandström & J. Frykman: Vikingatid ur annorlunda perspektiv. Blekingeboken 1974. Anna Lihammer: Det Centrala Landskapet, Elitära miljöer i östra Blekinge under vikingatiden och den tidiga medeltiden, 2004. Mikael Henriksson: Johannishus, särskild arkeologisk undersögning, Blekinge museum rapport 2006:8 Thomas Persson: Vedeby, Stadsträdgården, Kulturlandskapsutredning, Blekinge museum rapport 2009:32 Riksantikvarieämbetet. 2011 - Karsten Krambs, version 1.3-15. Marts 2012. Kasa kulle gravfelt. 7