Vejprojektet Motortrafi kvejen Sdr. Borup - Assentoft

Transkript

1 1 Vejprojektet Motortrafikvejen Det primære formål med den godt 5 kilometer lange motortrafi kvej mellem Sdr. Borup og Assentoft er at afl aste den nuværende hovedlandevej igennem den sydlige del af Randers. Men vejen, der vil blive et slags nordligt hængsel til Djursland, vil også forbedre forholdene for de trafi kanter, der kører mellem E45 og Djursland. Tidsplan Broerne bygges Vejen anlægges 2014 Åbning Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om vejprojektet, kan du gå ind på vejdirektoratet.dk/ sdr-borup-assentoft eller scanne denne 2D-kode. En 2+1 vej med det ekstra spor til overhaling (her på Djurslandsmotorvejen). 2+1-VEJ En mere sikker løsning Motortrafi kvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft bliver en såkaldt 2+1-vej. Det betyder, at trafi kanterne får mulighed for at overhale via et ekstra spor skiftevis i øst- og vestgående retning. Personbiler kan altså let og sikkert overhale lastbiler. FORDEL FORDEL Større sikkerhed da der vil ske færre hassarderede overhalinger Bedre fremkommelighed end på en almindelig landevej.

2 2 Om projektet Sådan er vejen blevet til I 2001 udarbejder Århus Amt en VVM-redegørelse for projektet. (VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet). 1. januar 2007 overtager Vejdirektoratet vejprojektet efter kommunalreformen. I 2009 opdaterer Vejdirektoratet amtets VVM-redegørelse. Folketinget vedtager en anlægslov for motortrafi kvejen den 11. maj I marts 2011 fastlægger Ekspropriationskommissionen hvor den kommende motortrafi kvej skal ligge. Ekspropriationskommissionen godkender det detaljerede vejprojekt i januar 2012 og i efteråret eksproprierer den areal til vejen. Entreprenøren går i gang med at bygge broer og tunneller i efteråret 2012, og arkæologerne bliver færdige med udgravningerne. I 2013 går entreprenøren i gang med at bygge selve vejen. Arbejdet fortsætter i I dag, den 3. september 2014, åbner Transportministeren motortrafikvejen Sdr. Borup-Assentoft. Vidste du at... Vejprojektet omfatter mere end blot 5,2 kilometer motortrafi kvej. Se hvad vi også bygger: Ombygning af et eksisterende rampekryds ved E45. En rundkørsel øst for E45. Et tilslutningsanlæg ved Clausholmvej. Et halvt tilslutningsanlæg ved Virkevangen. Et halvt forbindelsesanlæg syd for Assentoft, hvor trafi k fra Randers kan komme på omfartsvejen mod Grenå og omvendt. En 150 m lang og 10 m høj landskabsbro over Brusgård Møllebæk. Fire vejbroer, der fører motortrafi kvejen under Kirkevadbrovej, og over Clausholmvej, Gunnerupmosevej og Gunnerupvej. To dyrepassager - en hvor Hovbækken krydser motortrafi kvejen og en ved Clausholmvej. En cykelsti mellem Stånumvej og Munkdrupvej. Stien føres under landskabsbroen ved Brusgård Møllebæk. Motortrafi kvejen set ved tilslutningen til E45

3 3 Hensyn til naturen Når der kommer en ny vej gennem landskabet, kan det ikke undgås, at det påvirker naturen i området. Dyr, som normalt færdes frit, vil opleve vejen som en barriere. Vælger store dyr som råvildt og kronvildt at krydse vejen, kan både dyr og trafi kanter komme alvorligt til skade. For at sikre at naturen fortsat har gode betingelser og for at undgå uheld på vejene, sørger vi for, at dyrene har mulighed for at passere vejen i sikkerhed. Landskabsbro ved Brusgård Møllebæk Brusgård Møllebæk ligger i en lav dal med græs på begge sider af vandløbet og omgivet af skrænter med bøgeskov mod vest og blandet skov mod øst. Ådalen benyttes blandt andet af rådyr og fl agermus. For at bevare landskabet og dets funktion som levested for dyrene bygger vi en 150 meter lang og 10 meter høj landskabsbro, der fører den nye motortrafi kvej hen over landskabet og møllebækken. Dyrepassager ved hovbækken Både den nye motortrafi kvej og Clausholmvej krydser Hovbækken. Derfor bygger vi passager begge steder, så bækken og dyrelivet kan komme under vejene. Broer til både dyr og mennesker To steder på strækningen fungerer vejbroer også som passager for dyr. En bro fører Kirkevadbrovej over motortrafi kvejen, og broen kan samtidig benyttes som ledelinje for dyr - blandt andet fl agermus. Broen, der skal føre motortrafi kvejen over Gunnerupmosevej, kan også bruges af dyrene. Her skal dyrene dog passere under og ikke over broen. Broen bliver derfor ekstra bred, så der både er en side til trafi kanterne og en side til vildt og fl agermus adskilt af beplantning i midten. Hegn og beplantning skal hjælpe dyrene For at sikre at dyrene i området benytter passagerne, tager vi både hegn og beplantning i brug. Mange steder langs vejen bliver der sat vildthegn op, der forhindrer dyrene i at komme ind på vejen. Sker det alligevel, at et dyr forvilder sig derind, kan det komme ud igen via en række vildtspring på hver side af vejen. Men hegn er ikke nok. Ved hjælp af beplantningen i området leder vi dyrene hen til de broer og tunneller, hvor de kan krydse vejen sikkert. Passage med stier til dyr. Passagerne består af nogle store rør, der forsynes med brede banketter - tørre stier langs bækken - og med stor frihøjde. Derved kan både gående dyr og fl agermus passere frit under vejen. Banketterne er også til glæde for de fredede oddere i området, der kun vil bruge passagerne, hvis de kan gå tørfodet igennem. Odder (Foto: Jens Muff, Naturplan) Eksempel på vildtspring. Et vildtspring er indrettet, så det er nemt for dyrene at komme ud, men svært at komme ind på vejen.

4 4 Luftfoto - august 2014 Ny rundkørsel ved tilslutning mellem motortrafi kvejen og E45 Motortrafi kvejen ved tilslutning til E45 Kirkevadbrovej Kirkevadbrovej 150 meter lang dalbro ved Brusgaard Møllebæk

5 5 Luftfoto - august 2014 Clausholmsvej Kirkevadbrovej og Clausholmvej Hovbækken Gunnerupmosevej Gunnerupvej

6 6 Luftfoto - august 2014 Tilslutning ved Grenåvej Hele motortrafi kvejen set fra E45 - mod øst

7 7 Arkæologi En vej til fortiden Museum Østjylland har forud for anlæggelsen af motortrafikvejen foretaget arkæologiske udgravninger af de fortidsminder, som blev berørt af vejbyggeriet. Udgravningerne afdækkede spor af bosættelser, grave og ofringer gennem år. Fire store udgravninger Bronzealder-bønderne Flere steder har arkæologerne dokumenteret bronzealderbøndernes spor i landskabet. På lokaliteterne Jespervad, Ladegårdslund og Toftesøgård er der udgravet bopladser med spor efter huse og arbejdsområder fra den sene del af bronzealderen (ca. 600 f.kr.). Ved Toftesøgård har arkæologerne udgravet denne fine urne fra yngre bronzealder. Museum Østjylland har udgravet velbevarede fortidsminder på fi re lokaliteter udgravningerne er vist med rødt på kortet. Liv og død gennem år Det ældste fortidsminde var resterne af en dysse fra begyndelsen af bondestenalderen (ca f.kr.). Fem gårde og en gravplads På Toftesøgård var arkæologerne i fodsporene på en gruppe mennesker, som levede i det andet århundrede efter Kristi fødsel ( e.kr.). Fortidslevnene var meget velbevarede, og både en landsby med fem gårde og en gravplads med mere end 28 grave blev undersøgt. Dyssen har været rejst som et gravkammer og har formentlig været genbrugt til begravelser fl ere gange. VIDSTE DU AT... fortidsminderne kun ligger cm nede i jorden. der er gravet 23,8 kilometer søgegrøfter ved forundersøgelsen. arkæologer fra Museum Østjylland har udgravet fi re lokaliteter med velbevarede fortidsminder. du kan besøge museet hjemmeside på En smuk stridsøkse fra slutningen af bondestenalderen (ca f.kr.) er formodentlig fra den seneste begravelse i dyssen. Det allermest interessante var, at landsbyen og gravene viste sig at være samtidige. Det forekommer sjældent, og på den måde får man mulighed for at følge den lille gruppe jernalderbønders liv fra vugge til grav. Det omfattende materiale fra udgravningerne bliver bearbejdet af arkæologer og konservatorer på museet. Dette flotte sølvspænde blev fundet i en af gravene på Toftesøgård. Spændet blev brugt som smykke og til at holde sammen på klædedragten som en slags sikkerhedsnål.

8 8 Arkæologi Den nye motortrafi kvej skal sikre bedre forhold for trafi kanterne i fremtiden, men den er også vejen til fortiden. Før arbejdet med at anlægge den nye vej begyndte, undersøgte arkæologerne, om der var fortidsminder i jorden, som skulle gemmes for eftertiden. Museum Østjylland har i 2011 prøvegravet det område, som den nye motortrafi kvej kommer til at berøre. Der blev gravet cirka 23,8 kilometer søgegrøfter med gravemaskine, og de mange søgegrøfter afslørede otte lokaliteter med så velbevarede fortidsminder, at de skulle undersøges af arkæologerne. De otte udgravninger Vilstrup Bopladsområde med bevaret kulturlag fra ældre romersk jernalder. Der er også fundet spor fra bondestenalderen. Ladegårdslund Bopladsområde formentlig fra yngre bronzealder. Jespervad Bebyggelse fra yngre bronzealder. Toftesøgård I Spor efter en boplads fra yngre bronzealder/førromersk jernalder Toftesøgård II Dyssetomt fra bondestenalderen med et bevaret flisegulv og et lag af brændt flint Toftesøgård III: Første del af gravplads fra ældre romersk jernalder. Gravpladsen har formodentlig hørt til jernalderlandsbyen, som ligger tæt ved. (Toftesøgård IV) Toftesøgård IV Landsby med fem indhegnede gårde fra ældre romersk jernalder Toftesøgård V Anden del af gravplads fra ældre romersk jernalder (første del er Toftesøgård III). Museum Østjylland har udgravet otte lokaliteter med velbevarede fortidsminder - udgravningerne er vist med lilla på kortet. Vidste du at... før motortrafi kvejen kunne anlægges, skulle arkæologerne undersøge otte lokaliteter med velbevarede fortidsminder. motortrafi kvejen dækker et areal på m² Vejdirektoratet betaler for de arkæologiske undersøgelser. Arkæologerne undersøger om der er fortidsminder på et areal ved at grave søgegrøfter med cirka 15 meters afstand. Hvis der er velbevarede fortidsminder, kan de for eksempel vise sig som mørke plette og plamager i undergrunden under muldlaget. De forhistoriske anlæg er markeret med træpinde og opmålt med GPS. I forgrunden er stolpehullerne i et hus afmærket med landmålerstokke ( Toftesøgård IV).

9 9 Arkæologi Bronzealder-bønderne ved bækken På lokaliteten Jespervad øst for Clausholmvej har Museum Østjylland udgravet en lille boplads fra sen bronzealder. Bebyggelsen bestod af et enkelt langhus og en mængde såkaldte gruber, dvs. nedgravninger fra forhistorisk tid med forskellige funktioner. En smuk spydspids af fl int dukkede også frem som et bevis på, at der allerede i den tidlige bronzealder levede folk i området. Hvem var de? Beboerne ved Jespervad indgik formentlig i et større netværk af bopladser og enkeltgårde. De boede på et højtliggende plateau syd for Brusgaard Møllebæk. Her har de haft god adgang til både landbrugsjord, ferskvand og fjordens ressourcer. Denne lille skål blev glemt eller smidt væk i bronzealderen og fundet igen under udgravning af en grube i Arkæologerne har fundet gruber, der har været brugt til madlavning, og fi re meget store gruber, som sandsynligvis er ovne (såkaldte kogegruber). En smuk spydspids af flint vidner om, at stedet også blev besøgt i den tidligste bronzealder. Bopladsen har været i brug forholdsvis kort tid. Sporene kan meget vel svare til et enkelt husholds forbrug på en generation. Herefter er man fl yttet lidt væk, som det var almindeligt i bronzealderen. Måske har man opgivet det lerede område og er fl yttet over på den sandede nordside af Brusgård Møllebæk, hvor hovedparten af de øvrige registrerede bronzealderpladser ligger. Der er også fundet gruber, der tolkes som sporene efter opgravning og/eller forarbejdning af råler til keramik, lerklining mm. Udgravning af grube. Mulden afrømmes med en gravemaskine for at afdække forhistoriske nedgravninger i undergrunden. Vidste du at... bronzealderen varede fra år 1700 til 500 før Kristi. i bronzealderen anvendte man stadig flint til en del redskaber. Sidst i perioden begyndte man at eksperimentere med jern, men bronzealderens foretrukne metal var den gyldne bronze. ikke alle personer i samfundet var lige magtfulde. Der er tydelige forskelle på folks status og rigdom.

10 10 Arkæologi De gravlagte på bakken En stor gravplads fra jernalderen er dukket op af mulden langs med Grenåvej, syd for Assentoft ved Toftesøgård. Forundersøgelser i 2011 viste, at der var mulige grave i området. Det blev besluttet at åbne et areal op på omkring 2 hektar ( m 2 ), da arkæologerne forventede at fi nde fl ere grave. Arealet viste sig at dække over mindst 29 grave. Gravene er overordentligt godt bevaret. De ligger i små klynger, som måske er udtryk for de gravlagtes relationer. Både børn og voksne er stedt til hvile på pladsen. Nogle har fået mange lerkar med i graven andre ganske få. I overfl aden er det ikke muligt at se gravene mere, men i jernalderen har de været markeret. Omkring fl ere af gravene er der fundet huller efter stolper, der har båret en overdækning af en slags. Disse to grave lå tæt sammen. Graven til venstre har indeholdt en voksen person, der har fået otte lerkar med sig på den sidste rejse. Til højre ses den kun godt én meter lange barnegrav, hvori der var et fad og en lille kop. Var de to mon i familie? Som sig hør og bør Traditionen bestemte, hvordan den døde skulle ligge i graven, og hvordan lerkarrene skulle placeres. Den døde blev normalt gravlagt på siden med optrukne ben, med hovedet i vest, ansigtet vendt mod syd og ryggen mod nord. Men der var forskel på folk det viser gravene tydeligt. Nogle fi k få lerkar med sig, mens andre fi k op til tolv lerkar med i graven. Lerkarrene har indeholdt forskellige madvarer. Man har også fået personlige ting med som våben og smykker - gravgaver, der kan fortælle arkæologerne lidt om, hvem der har ligget i graven. I gravene på Toftesøgård er der fundet spænder af bronze og sølv, der har holdt klædedragten sammen, og perler i glas og rav, foruden jernknive og andre jerngenstande fx bæltespænder. En af gravene var særlig fi n. Den var opbygget med en høj stenramme. Her havde den døde, udover fl ere lerkar, en jernkniv og et bronzespænde, også fået sit jernsværd og skjold med i graven. De to høje Dette flotte sølvspænde blev fundet i en af gravene. Spændet blev brugt som smykke og til at holde sammen på klædedragten som en slags sikkerhedsnål. Ikke alle blev begravet i en jordfæstegrav, nogle blev brændt. Her er en meget velbevaret urne fra gravpladsen. Øverst på bakken har der ligget to gravhøje, som næsten er væk. I højen mod nordøst fandt arkæologerne resterne af et gravkammer af store sten - en såkaldt dysse. De store sten var borte, men rester af gulvet var stadig bevaret. Dyssen er opført i bondestenalderen for ca år siden, og var allerede et fortidslevn, da jernalderbønderne kom til stedet. Mod syd lå der en anden høj, hvis centrum var blevet ødelagt. Til gengæld havde denne et fi nt bevaret stentæppe ved foden af højen. Jernalderbønderne har altså valgt at gravlægge deres døde tæt op af deres forfædres grave. Vidste du at... Fire lerkar placeret i det sydvestlige hjørne i en af gravene. I denne grav var der i alt 10 lerkar af forskellig slags foruden en jernkniv og et bronzespænde århundrede efter Kristi kaldes ældre romersk jernalder. Gravpladsen dateres til slutningen af denne periode. Det var en særlig østjysk skik at give de døde store mængder af lerkar i forskellige størrelser og typer med i graven. Formentlig var jernaldergravene synlige på overfl aden som stendynger, små tuer eller med stolper omkring.

11 11 Arkæologi Velbevaret jernalderlandsby Syd for Assentoft ved Toftesøgård fandt arkæologerne en meget velbevaret landsby tæt ved den gravplads, der er beskrevet på en af de andre udstillingsplancher. Både landsbyen og gravpladsen er fra tiden omkring Kristi fødsel og de første århundreder efter. Denne periode kaldes ældre romersk jernalder. Landsbyen bestod af fem indhegnede gårde. Gårdene ligger pænt ved siden af hinanden på en øst vestgående række, og arkæologerne regner derfor med, at de har ligget der samtidig. Hvor stort et område, landsbyen har bredt sig over, er ikke blevet fuldt afdækket, men arkæologerne tror, at der befi nder sig to til fi re gårde under mulden nordvest for det undersøgte område. Landsbyen lå der i 100 år Hver gård bestod af en hovedbygning og to mindre bygninger - formodentlig lader. Hovedbygningerne var meget ens dimensioneret - omkring 18 meter lange og 4,5 meter brede. Arkæologerne fandt tegn på, at alle hovedbygningerne blev fuldstændig ombygget mindst én gang. Man regner med, at levetiden for bygninger som disse med jordgravede stolper var ca. 30 år, så gårdenes levetid har altså været omkring 60 år. Udgravningen dækkede et areal på m 2. Fundene skal analyseres Der venter nu museets ansatte et stort arbejde med at få overblikket over de mange detaljer i udgravningen, og fundene fra landsbyen skal analyseres. Dermed kan udgravningerne blive til gavn for den fremtidige forskning i ældre jernalder. Museet håber også selv at kunne arbejde videre med landsbyen, da det i forvejen ligger inde med en stor viden om periodens landsbyer og gravpladser. Stolpehul med mørkt spor efter stolpen, som i bunden har været støttet af en flad sten. Ved fl ere af gårdene fandt arkæologerne bygninger, der lå ind over indhegningerne, og som derfor ikke kan have ligget der på samme tid som gårdene. Bygningerne stammer også fra ældre romersk jernalder, men vurderes til at have ligget på stedet umiddelbart før eller efter gårdene. Samlet set vurderer arkæologerne, at hele landsbyen har eksisteret i omkring 100 år. Vidste du at... Husene var indrettet med beboelse i den ene ende og stald i den anden ende århundrede efter Kristi fødsel kaldes ældre romersk jernalder. Sporene efter landsbyen blot lå cm under jordoverfl aden. Arkæologerne tog en minigraver i brug for effektivt at kunne undersøge de mange stolpehuller i landsbyens huse og hegn.

12 12 Kom til åbning onsdag 3. september 2014 Onsdag den 3. september åbner motortrafi kvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft. I den anledning inviterer Vejdirektoratet til den offi cielle åbning af vejen. Program Kl Mødested: Telt på tilslutningsanlægget ved Clausholmvej Anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet byder velkommen Transportminister Magnus Heunicke taler Borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, taler Kl Transportminister Magnus Heunicke åbner motortrafi kvejen Let traktement Kl Forventet afslutning Vi håber på at se rigtig mange af jer!