Unge på kanten af samfundet hvem er de, hvilke barrierer oplever de, og hvad gør en positiv forskel for dem? Anne Mette W. Nielsen: amwn@learning.aau.dk d. 13. marts 2019: Uddannelse til Alle-udvalget, Høje Taastrup Kommune
Oplæggets omdrejningspunkter 1. Hvem er de unge på kanten af samfundet? 2. Hvorfor ender de på kanten, og hvad betyder det? 3. Og hvordan åbner vi nye veje for dem? (perspektiver og diskussion) Når gør en forskel Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser Anne Mette W. Nielsen Niels Ulrik Sørensen
Om Center for Ungdomsforskning 360 grader rundt om ungdomslivet Forskning fra de unges eget perspektiv Foreningen Center for Ungdomsforskning
Unge på kanten af samfundet à NEET (Not in Education, Employment or Training) Men Being outside education or without work may not be the most immediate or important challenge facing a young person, and it is necessary to unpick the NEET category in order to understand the needs of those with specific circumstances. - Simmons (2014)
Hvem er de unge på kanten? Fortællinger om sindslidelser, diagnoser, depressioner, misbrug, ensomhed, vold, omsorgssvigt, tab, sorg, mobning, hjemløshed og kriminalitet Om arbejdsløshed, fattigdom, social armod, mangel på psykiatriske tilbud, psykologhjælp osv. Og om at knække på præstationssamfundet (ny udsathed)
Baggrund Øh, jeg har boet i [et socialt boligområde i Århus] lige så længe, jeg kan huske. Ja. Øh, så havde jeg Min mor, hun havde alkoholproblemer. Øh, og havde problemer med at styre sig selv, når hun drak. Så Det var på munden... Og det var Altså, det var ikke nemt. Det er i hvert fald en god måde at sige det på, ikke altså? Og så havde jeg jo kun hende. Der var ikke andre. Kasper (Teaterprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen, 2017)
Accelererende kriser og udfald Og så en dag da jeg kom hjem, jamen det hele, det sejler bare ik. Jeg passer hele familien, og jeg har sådan en bror, der er fire-og-et-halvt år yngre end mig, som jeg også passede. Han havde ikke gået i skole i et år eller to altså mens jeg havde gået på HF, havde han nærmest ikke været i skole fordi det havde været så voldsomt med min familie der. Øhm og så knækker jeg sammen med et voldsomt angstanfald. Frederik (Billedkunstprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen, 2017)
Antallet af unge på kanten stiger Der skønnes at være mellem 60.000-70.000 unge på kanten af samfundet Siden finanskrisen i 2008 er gruppen af unge på kontanthjælp fordoblet Tilgangen i antal hjemløse 18-24-årige svarer til en stigning på 80 pct. fra 2009 til 2016 (stiger fortsat) Blandt unge ml. 15-24 år skønnes der at være 25-30.000 personer med direkte interventionskrævende misbrug af stoffer I 2011 var 56 ud af 1000 18-24-årige på antidepressiv medicin. Det er en stigning på 148 pct. siden 2001 9.500 unge mangler læreplads og 170.000 unge (hver syvende) ml 15-29 år er hverken under uddannelser eller i job (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019) Problemet bliver ikke strukturelt mindre (Rockwool Fonden, 2017)
Øget polarisering blandt unge pga. For store masker i skolens net Ungdomsfasens kompleksitet øges og ekspanderer i tid Forventningseksplosion blandt de unge det perfekte er blevet normen og sårbarheden øges Øget forældreopbakning blandt flertallet af de unge - vanskeligt for udsatte unge Kravene i uddannelserne bliver stadig større og snævrere Uddannelse og succes i uddannelse fremstår som den eneste vej til samfundsmæssig integration Uddannelse til alle à samtidig med at mange unge oplever, at der er en stoleleg i gang, som de ikke magter
Den viser sig i hverdagslivet som Flydende hverdage Usikker boligsituation Manglende eller svære relationer og netværk
Unge på kanten som en samlebetegnelse Samlebetegnelsen [ unge på kanten ] rummer en forståelse af udsathed som en proces, der produceres og forhandles i et komplekst samspil mellem de konkrete unge og øvrige aktører, de møder i de forskellige sammenhænge, som udgør deres hverdagsliv. - Katznelson et al. (2015)
- Katznelson et al. (2015)
Tab af meningsfulde perspek2ver Underviser: Vi er ved at tale om motivation for uddannelse, fordi vi har nogen her, Christina og Thomas, som ikke rigtig er motiverede. Christina: Der er jo ikke en skid lærepladser, det er det samme som at sige: Drop lige den drøm. Man tager bare grundforløb efter grundforløb, og sådan fortsætter det bare. Underviser: Det handler også om fleksibilitet. Christina: Der er jo ingen praktikpladser, hvis man vil være konditor, for hende Blomsterberg har gjort, at alle piger vil have en uddannelse som konditor. Underviser: Man har altid et valg. Christina: Hvad hjælper det, når der ikke er noget arbejde? Underviser: Det er ikke altid den lige vej. Det er vigtigt, at arbejde med sin holdning. ( ) Thomas: Uddannelse er bare det vi skal. Der er ingen anden vej, men hvor er det, vi skal søge de der jobs? Underviser: Er vi ikke heldige, at vi kan tage en uddannelse og få penge for det? Susanne: Jo, vi er heldige, at vi har uddannelse og sygehuse og sådan noget, men jobs har vi bare ikke. Ikke særligt i hvert fald. Thomas: Jeg synes ikke vi er særlig heldige, at vi bliver masseproducerede gennem en masse uddannelse så hurtigt som muligt, det er jeg ikke tilhænger af, for så lærer du ikke noget. Underviser: Uddannelse er uundgåelig. Mit mål er, at I skal tænke, hvad er fornuftigt for mig?. - Samtale fra forløb i undersøgelsen Brobygning til uddannelse (Gørlich, 2016)
Opmærksomhedspunkt Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at håndteringen af personlige problemer er det, som en stor del af de professionelle, der arbejder med unge på kanten, opfatter som det mest centrale element fx i brobygning. Vores undersøgelser peger på, at det ikke er her, projekter primært gør en forskel. Analyserne angiver ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem fokus på personlige problemer og en effekt på de unges videre uddannelsesforløb. Det betyder med andre ord, at de unge har behov for hjælp til personlige problemer, men at det ikke er det samme, som at personlig udvikling skal være det centrale element i projekter, der bringer dem tættere på uddannelse og arbejde, og dermed retningsgivende for hvilke aktiviteter, der tilbydes de unge. Snarere er den personlige udvikling noget, der sker som konsekvens af en hel række af aktiviteter. - Gørlich (2016)
Hvad gør en forskel for unge på kanten? Nogen i noget Når gør en forskel Unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter som alternativ arena for sociale indsatser Anne Mette W. Nielsen Niels Ulrik Sørensen
Uddannelses(llid Prøv at fortælle lidt om de mange gode ting. Altså, nu ved jeg, at jeg i hvert fald godt kan holde koncentrationen, hvis det er noget, jeg interesserer mig for. Jeg er ikke hundrede procent retarderet. Var det det, du troede? Ja, det troede jeg lidt. Sådan, det var lidt den følelse, jeg havde. Efter at have gået på mange skoler og ja jeg tror i hvert fald, at mit skind er blevet lidt tykkere. Jeg bliver ikke jeg lader mig ikke slå ud lige så meget mere. Og nu tror jeg også på, at folk kan lide mig, og hvis de ikke kan lide mig, så er det jo lige meget. - Katrine (Billedkunstprojekt for unge uden uddannelse og arbejde, Nielsen & Sørensen 2017)
De unges uddannelsestillid styrkes gennem Stærke, men fleksible rammer à seje rammesætninger Positive fællesskaber bygget op om kunnen à social tryghed Faglig udvikling à mestrings- og planlægningskraft
Seje rammesætninger Fra udflydende og uforudsigelige hverdagssammenhænge til sammenhænge, der er karakteriseret ved en sej (en stærk men bøjelig og fleksibel) kvalitet, som kan rumme udsving og udfald og alligevel skabe en følelse af nødvendighed (rutiner, ritualer og regler + små offentligheder): à Skaber forudsigelighed og genkendelighed à Hjælper unge til at overskride sig selv og egne forestillinger om hvad de kan à Giver de unge erfaringer med at strukturere hverdagen
Positive fællesskaber Fra deficit-fællesskaber eller isolation til rummelige fællesskaber, hvor de unge er fælles om at kunne noget sammen: à Plads til forskellighed à Skaber spejlingsmuligheder à Oplever at kunne overskride sig selv og bruge sig selv på nye måder
Faglig udvikling Fra at være fanget i og presset ud af en nulfejlskultur til at kunne være i og arbejde med at få styr på processer, der også indebærer uforudsigelighed og tab af kontrol: à Opleve gentagelser, forfinelse af teknikker og styring à Lære at håndtere fejl og blive ved materialet også når de støder på udfordringer à Udvikle mestrings- og planlægningskraft, herunder håndtere og bearbejde uforudsigeligheder og afvigelser
Indsatser virker, når De skaber stærke kollektive rammesætninger for selvudfoldelse (nogen i noget!) De gør op med nulfejlskultur og ansporer de unge til at vise, hvad de kan De skaber et samspil mellem de mange forskellige elementer i de socialpædagogiske og faglige processer De arbejder med velovervejede rekrutterings- og udslusningsprocesser (overgange)
Anbefalinger,l arbejdet med unge på kanten 1. Arbejd med tydelige kollektive rammesætninger 2. Vær ambitiøse sammen med de unge 3. Arbejd med undersøgende tilgange i aktiviteterne 4. Understøt de unge i at blive ved 5. Giv løbende de unge mulighed for at bruge sig selv på nye måder 6. Se et projekt som en del af et samlet liv (fokus på overgange og helheder) 7. Vær opmærksom på ikke kun at arbejde med de unges personlige problemer, men fokuser på aktiviteterne
Nye perspektiver for arbejdet med unge på kanten? Spørgsmål, perspektiver og fælles diskussion: Hvilke opmærksomhedspunkter rejser undersøgelserne i forhold til udvalgets arbejde med uddannelse og unge på kanten?
Referencer Andersen, S.H. et al. (2017). Hvad vi ved om udsatte unge - Historik, omfang og a rsager. Rockwool Fonden/Gyldendal Bjørsted, E. & Pihl, M.D. (2019). Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder. Arbejdernes Erhvervsråd Görlich, A. & Katznelson, N. (2015). Unge uden uddannelse - hvem er de unge og hvordan oplever de kravet om uddannelse? Tidskriftet Brydninger i Ungdomslivet, Center for Ungdomsforskning Görlich, A. m. fl. (2016). Hvad virker i indsatsen for ledige unge? Evaluering af forsøg med Brobygning til Uddannelse, Center for Ungdomsforskning Nielsen, A.W. & Sørensen, N.U. (2017). Når kunst gør en forskel. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Simmons, R., Thompson, R. & Russell, L. (2014). Education Work and Social Change (Basingstoke, Palgrave Macmillan) Woodman, D. & Wyn, J. (2015). Youth and Generation: Rethinking Change and Inequality in the Lives of Young People (Sage)