Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge. Noemi Katznelson og Anne Görlich
|
|
- Lilian Rikke Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich
2 Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet 2017 Center for Ungdomsforskning er en selvstændig forskningsenhed ved Aalborg Universitet i København. Centerets drift støttes af Foreningen Center for Ung domsfrskning. Centerets forskning stiller skarpt på ungdomsliv og på udfordringer i det danske samfund og de sammenhænge, hvori unge indgår. Det er kendetegnende for forskningen, at den gennemføres i samarbejde med offentlige institutioner, interesseorganisationer, virksomheder etc., og at den tager afsæt i unges egne beskrivelser af deres hverdag og liv. Ønsker du at igangsætte en undersøgelse om et relevant emne, kan vi altid kontaktes. Læs mere om centeret på hjemmesiden:
3
4 Forord Denne pjece er til inspiration for alle, der arbejder med brobygning for uddannelsesparate unge under 30, år men vil også være det for andre, der arbejder med udsatte unge og deres motivation for uddannelse i enten jobcentre, uddannelsesforberedende tilbud etc. I pjecen præsenteres en motivationsmodel, som gør det muligt at arbejde konkret med at skabe forudsætningerne for, at flere unge motiveres for uddannelse. For hvordan flytter man unge, så de oplever en større motivation for at deltage og engagere sig i uddannelse? Hvad får nogle unge til at være motiverede på trods af en ofte tung bagage og andre til ikke at være det? Hvad får nogle til at møde op og andre til at blive hjemme? For at få svar på disse spørgsmål må man kigge på de motiver og rationaler, som ligger til grund for de unges handlinger og ikke mindst på de sammenhænge, de unge indgår i. Hovedbudskabet, der præsenteres her, er, at motivation skal forstås som et resultat af mødet mellem de unge og de sammenhænge, de indgår i. Motivation er ikke noget, der knytter sig alene til den enkelte. At være motiveret er ikke noget, som nogle er, og andre ikke er. Motivation hos unge kan skabes og forandres gennem reflekteret praksis med de unge. Det handler denne pjece om. 4
5 Vi indleder med at skitsere nogle af de udfordringer, der ofte er for de unge og for arbejdet med de unge på deres vej til uddannelse. Derefter præsenterer vi motivationsmodellen, der skal betragtes som et refleksionsredskab, som kan understøtte arbejdet med de unge og med motivationsudfordringer. Dette følges op af fire konkrete eksempler på anvendelse af redskabet, som kan tjene som inspiration i det daglige arbejde sammen med de unge. Pjecens indhold bygger på en større forskningsundersøgelse, hvis konklusioner er nærmere beskrevet i: Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse af Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Micheal Rosholm og Michael Svarer (CeFU, Aalborg Universitetsforlag 2015), og i en videnskabelig artikel Rethinking Motivational Challenges amongst Young Adults on the Margin af Noemi Katznelson (Journal of Youth Studies, Taylor & Francis I håbet om at vi sammen kan bidrage til at hjælpe unge godt på vej. God fornøjelse Noemi katznelson, Centerleder, Professor MSO og Anne, Adjunkt, PhD 5
6 Udfordringer i arbejdet med unge lediges motivation Unge uden uddannelse og arbejde har typisk mange udfordringer, og en af dem er motivation for uddannelse. Mange af de unge har ofte bagagen fyldt med negative skoleoplevelser, frafald fra uddannelser, diagnoser og i det hele taget ondt i livet. Der er nogle dage, hvor man vågner op og tænker: Jeg magter det ikke i dag. Så er det bare den nemme vej, at blive hjemme. (24 årig ung mand) Dette er medvirkende til, at de professionelle, der arbejder med de unge, melder om udfordringer med manglende fremmøde, engagement, forberedelse, prioritering osv. Og tilsvarende arbejder de unge på at tage sig sammen, finde en vej, finde mening, med at føle sig anerkendt set og respekteret osv. De oplever uddannelse som deres eget ansvar, samtidigt med at de ofte også oplever at været gået i stå og ikke rigtig kan komme videre ved egen kraft. Mange gør en kæmpe indsats, og der iværksættes et væld af tiltag på alle niveauer i form af pålæg, sanktioner, men også mentorstøtte, opsøgende og opfølgende arbejde, sms er, opringninger og hjemmebesøg, anerkendende tilgang osv. Alligevel bliver fravær ved med at være en stor 6
7 udfordring. Det svingende engagement og fremmøde betyder, at det er svært dels at skabe udvikling i den unges forløb, og dels er det svært for projekter og uddannelser at få hold til at fungere som grupper. Det er dermed også svært for de professionelle at etablere sammenhængende forløb, hvor den unges progression bliver tydelig. Uddannelse anses for en nødvendighed i dag for at kunne klare sig i samfundet, og kravet om uddannelse til selv de mest udsatte unge bliver stadig større. Langt de fleste unge vil hellere end gerne have en uddannelse, men samtidigt kæmper de altså med deres egen motivation, fravær, frafald og skoletræthed. I det følgende præsenteres et bud på, hvordan fravær kan minimeres, og motivation for at deltage kan hjælpes på vej. Vi skal starte med at se på, hvad motivation er. 7
8 Om at skabe motivation Hvad er motivation? Ofte kobler man motivation til den enkelte unge og deres personlige, sociale eller faglige udfordringer. Det kan være udfordringer som netop fravær, men også misbrug, diagnoser, sociale kompetencer, indlæringsvanskeligheder, ordblindhed eller andet, der så at sige forstyrrer motivationen. Når hverdagstalen falder på motivation, forstår vi det således oftest som et spørgsmål om, at Denise ikke er motiveret, mens Stefan er. Motiveret er noget, man kan være eller ikke være, og motivation er noget man kan have meget eller lidt af. Denne forståelse gør vi her op med. Det centrale i vores forståelse af motivation er, at det ikke er noget iboende hos den enkelte unge men derimod noget, der skabes i mødet mellem den unge og den sammenhæng, den unge indgår i. Der vil naturligvis være betydningsfulde faktorer som misbrug, diagnoser og ordblindhed, der knytter sig til den unge, men de står ikke alene. Selv den mest udsatte ung vil være forskelligt motiveret afhængigt af, hvilken sammenhæng han eller hun indgår i. Vi anlægger således en kontekstuel optik og ser på problemerne og løsningerne for højt fravær og manglende motivation i konteksten og ikke i den enkelte. 8
9 Motivationspaletten Diagram kan ses på s.10 Ud fra denne relationelle optik præsenterer vi motivationsmodellen motivationspaletten, som bidrager med viden til, hvordan man arbejder med unges motivation for uddannelse (udviklet og inspireret af Pless og Katznelson, 2015). Modellen er udviklet gennem teoretisk afsøgning af litteraturen omkring motivation og gennem interviews med og observationer af unge og professionelle. Modellen indeholder fem såkaldte motivationsorienteringer: nødvendighedsmotivation, relationsmotivation, mestringsmotivation, retningsmotivation og praksismotivation. Figuren skal forstås således, at alle orienteringer kan spille en rolle for alle unge men i varierende grad. Det afhænger af mødet mellem den unge og en given situation. En ung kan eksempelvis hente motivation ud af relationsmotivationen i en sammenhæng og umiddelbart efter af praksismotivationen. Motivationsorienteringerne kan også gøre sig gældende på samme tid ved, at en ung i en sammenhæng både får skabt eksempelvis mestringsmotivation, relationsmotivation og retningsmotivation. Det vil styrke den unges motivation samlet set. Vi skal vende tilbage med konkrete 9
10 eksempler på dette. Motivationsmodellen bygger på følgende principper: 1. Jo flere motivationsorienteringer, der bringes i spil på samme tid, jo stærkere og mere modstandsdygtig overfor udfordringer bliver motivationen. 2. Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid. 3. Der er ikke forskel på god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige motivationsorienteringer. Vi skal her se nærmere på de konkrete motivationsorienteringer: 10
11 Nødvendighedsmotivation Når jeg siger ordet uddannelse, hvad tænker I så? Jamen jeg tænker, at det er vigtigt. Det er fremtiden. Uanset hvilket arbejde, så er der ingen fremtid uden uddannelse. Og så tænker jeg på penge. Du skal bruge en uddannelse for at kunne tjene pengene. (Ung kvinde) Nødvendighedsmotivationen fremmes af et gennemgående ønske hos stort set alle unge om at få en uddannelse og et job. Størstedelen af de unge fremhæver, at de er motiveret for at få en uddannelse, fordi de oplever det som adgangsbilletten til et arbejde og til at blive samfundsmæssigt integreret og kunne få en værdig fremtid. Nødvendighedsmotivationen har i høj grad karakter af at være bundet op på et ydre pligtbetonet krav et pålæg som langt de fleste ønsker at imødekomme, men som de samtidigt har vanskeligt ved at forbinde sig følelsesmæssigt til. Det skal jo gøres, som én formulerer det. Samlet set fylder nødvendighedsmotivationen hos mange unge, som en motivation for at komme med på den vogn, der handler om samfundsmæssig inklusion og accept. Nødvendighedsmotivationen bør aldrig være eneste motivationelle drivkræft. Det er derfor centralt, at andre motivationsorienteringer skabes, da kvaliteten af motivationen ellers vil bære præg af lav udholdenhed i forhold til at kunne tolerere modstand og udfordringer på vejen til uddannelse. 11
12 Relationsmotivation Jeg synes, de gider at tage en seriøst og virkelig hjælpe en. Det var derfor, jeg kom videre. Jeg fandt én som tog mig seriøst og ikke stod med det der underlige kolde blik, hvor det bare så ud som om det fes ind ad det ene øre og ud af det andet, når jeg sagde noget. Det blev taget seriøst her og det er det, jeg tror der har gjort, at jeg er kommet videre så hurtigt som jeg gjorde. (Ung mand) I forhold til unge på kanten af uddannelsessystemet er betydningen af relationer helt centralt. Det er relationen til de professionelle og til andre unge, der kan få de unge til at møde op. På den måde er der en tydelig kobling mellem fremmøde og fravær på den ene side og relationsmotivationen på den anden. Når relationerne til de professionelle tillægges stor betydning, handler det om forskellige forhold. Først og fremmest handler det om tilhørsforhold. Ofte savner de unge nære relationer og konkrete oplevelser af at betyde noget for andre. For det andet handler relationsmotivationen om oplevelsen af at blive taget seriøst, lyttet til og støttet, som helt centralt for at skabe motivation både for at møde op men også mere generelt for uddannelse. Man kan i forhold til det relationelle skelne mellem den individuelle relationsmotivation, som skabes gennem en en-til-en kontakt med for eksempel en mentor, og så en kollektiv relationsmotivation, som opstår i kontakten og i fællesskabet med andre unge i en given sammenhæng. Samlet set spiller begge disse former for relationsmotivation en helt central rolle i arbejdet med at skabe motivation, idet det bidrager til de unges oplevelse af betydning, anerkendelse, tillid, tilhør, ligeværd m.m. 12
13 Men selvom betydningen af relationer er stor, kan det i forhold til de unges motivation for uddannelse ikke stå alene. Det er afgørende for motivationen for uddannelse, at relationsmotivationen spiller sammen med andre motivationsorienteringer, da relationerne jo netop er bundne til en given sammenhæng, og således ikke i sig selv hjælper den unge på den videre vej gennem uddannelse. Det er en typisk fare i arbejdet med udsatte unge, at man tænker, at hvis man har fået skabt forudsætninger for en god relationsmotivation gennem eksempelvis et øget fremmøde, så er den unges forudsætninger for videre uddannelse også blevet bedre. Det er de ikke nødvendigvis. Det er hvis relationsmotivationen bruges som løftestang for at skabe andre motivationsorienteringer, at den unges muligheder for uddannelse øges. Mestringsmotivation Matematik og dansk har aldrig været min stærke side. Så vi brugte halvanden måned på at terpe matematik og dansk, så jeg kunne få optagelsen til hf. Og jeg ser det sådan: Var jeg ikke kommet over til Hanne og Hans så var jeg aldrig endt på hf. (Ung mand) Oplevelsen af motivation er tæt knyttet til oplevelsen af at rykke sig lærings- og udviklingsmæssigt og dermed opnå, hvad der indenfor den pædagogiske forskning kaldes mestring. Mange unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, bærer historier med sig, der i høj grad er præget af negative mestringserfaringer. For mange er der endog tale om en uhyre stor mangel på oplevelser af at kunne mestre faglige såvel som fysiske, personlige og sociale kompetenceområder. I relation til faglig mestring kan konkrete læringsmål være fremmende. Hertil kommer, at det er centralt at koble mestringsoplevelserne til den unges egen indsats og strategi. Omgivelserne skal således skabe mu- 13
14 lighed for mestringsoplevelser, men samtidigt også understøtte fortællingen om, hvad der i den unges indsats har ført til oplevelsen. Dermed oplever den unge selv at kunne gøre noget for at ændre sin situation. Stadig mere forskning peger på vigtigheden af den unges egen tro på og forventning om at kunne komme til at mestre det, som den unge har brug for at kunne og oplever at fejle i forhold til. Unge, som har en stærk forventning om, at de kan lære det, som de står overfor, vil være mere motiveret for at engagere sig og yde en indsats end unge, som har en ringe forventning om mestring. I relation til mestringsmotivationen er det yderligere centralt, at det, de unge lærer at mestre, også kobler sig til, hvad den unge skal fremadrettet. Faren er her, at den unge i en sammenhæng får mestringsoplevelser, men at disse er løsrevne og svære for den unge at bruge på den videre vej i uddannelse. Retningsmotivation Jeg tror det vigtigste jeg har fået ud af det, det er retning. Fundet ud af, hvad og hvor det her fører hen, hvad er det næste skridt for mig. Jeg har fået mere motivation for at gennemføre. Det har nok været det største, der er sket. (Ung mand) Retningsmotivation skal ses i sammenhæng med den identitetsfase og livssituation, de unge befinder sig i og som handler om de valg, de står overfor, og den retning som deres liv skal tage. Altså at kunne se målet og meningen med at skulle flytte sig. Motivation i relation til retning og livsvalg handler for de unge om at finde en afklaring på, hvad de skal, og hvad der giver mening for dem i relation til hvilke muligheder og ikke-muligheder, der tegner sig for dem. Valg og forestillinger, om hvor man er på vej hen og hvilke mu- 14
15 lighedshorisonter der tegner sig, kan virke motiverende, hvis det bliver tydeligt, hvorfor man er i gang med det, man er. Og tilsvarende kan manglen på retning og perspektiv være med til at fremme de-motivationen. Samlet set handler det om at lytte til de unges tanker om, hvad de har gode erfaringer med, og hvad de skal efterfølgende. At understøtte dem i at formulere og se en retning, uanset om det er en karakter, et job, et fællesskab etc. Retningsmotivationen kobles dermed til de muligheder, de unge oplever at have og har og til det at kunne se, hvad det man er i gang med kan føre til efterfølgende. Praksismotivation Vi kom i forskellige praktikker og der kom vi også over i praktik derovre og jamen allerede første dag, der gav det mig bare blod på tanden. Det var det der var spændende, og det var den vej jeg ville. (Ung kvinde) Praksismotivation er en form for motivation, som er helt central for mange af de unge, som har haft svært ved at gennemføre uddannelse, og som har dårlige erfaringer med traditionelt boglige fag. Det er motiverende for disse unge at få mulighed for at afprøve ting eller arbejde med læringsstoffet på varierede måder, herunder også at få hands on. Praksismotivationen handler om at gøre sig erfaringer, der kobler sig til, enten hvad de unge ser for sig fremadrettet, eller som kan bidrage til en afklaringsproces. Disse processer kan fremmes af praktikker, som gør tanker konkrete, og som bidrager til oplevelsen af at være i en proces på vej mod noget. Der er således en klar sammenhæng mellem de unges oplevelser af mødet med praksis og hands on aktiviteter og så oplevelsen af motivation for uddannelse. 15
16 Motivationsarbejde i praksis Vi skal her komme med fire eksempler på, hvordan arbejdet med motivation mere konkret kan tage sig ud. Eksemplerne er hentet fra evalueringen af forsøg med brobygning til uddannelse og sat ind i denne specifikke sammenhæng med fokus på motivation: 1.Snusepraktik Snusepraktikker eller endags-praktikker kan tilrettelægges på mange måder. Kernen i snusepraktikken er, at de unge er ude og afprøve, hvad det vil sige at være på et grundforløb frem for at læse sig til det. For at sætte flere motivationsorienteringer i spil kan man vælge en form, hvor vejleder eller mentor er med, når de unge er ude i praktik og deltager på lige fod med de unge. Dette giver mulighed for at være 16
17 sammen med de unge på andre måder, og det giver mulighed for at tale med de unge på en mindre formel måde. I snusepraktikken bringes forskellige motivationsorienteringer i spil. 2.Gruppevejledning Gruppevejledning foregår ved, at alle unge på holdet er med til at reflektere sammen med en af de unge, som er i fokus. Den unge i fokus har udfyldt et skema om fritidsaktiviteter, kompetencer etc. og de andre unge kommenterer det vedkommende selv udfylder. Traditionelt foregår vejledning i et rum med en ung og en vejleder, hvor de via samtale afklarer muligheder. I denne form foregår det samme, men altså med deltagelse af alle de andre unge på holdet. Dette giver god mulighed for at bringe flere motivationsformer i spil. 17
18 3.Co-operative learning Undervisningsformen i dette eksempel adskiller sig fra traditionel tavleundervisning. Formen er inspireret af co-operative learning og engagerer de unge gennem tempo, skift og et relativt højt energiniveau. Formen kan tage sig ud på mange måder, men vil i kraft af den mere dynamiske undervisningsform bringe følgende motivationsorienteringer i spil: 4.Ungeinddragende evalueringspraksis Ungeinddragende evalueringspraksis består i, at de unge en gang om ugen evaluerer ugens aktiviteter, som kan være undervisning, udflugter, 18
19 temadage etc. De unge får mulighed for at give underviserne feedback, og underviserne lytter og går i dialog med de unge. Den ungeinddragende evalueringspraksis bringer flere motivationsorienteringer i spil: Ovenstående eksempler skal ses som inspiration til at udvikle aktiviteter i brobygningsforløbene eller andre sammenhænge, hvori de unge indgår. Det centrale er, at aktiviteterne tænkes på måder, der inddrager forskellige motivationsorienteringer. Dette bidrager til, at et motivationssamspil kan opstå, og således virke fremmende for de unges motivation for uddannelse. 19
20 Center for Ungdomsforskning Tlf: (+45) Aalborg Universitet i København A.C Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereBrydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge
Brydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU To nedslag i ungdomslivet De top-motiverede unge En historie om unge som seismografer
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereUdsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU.
Udsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Oplægget i dag Samfundsmæssige rammer om unges veje mod voksenlivet og gennem uddannelsessystemet
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereCENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019
CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 2019 Et indblik i CeFUs aktuelle forskning om unges mestringskompetence, uddannelseslyst, motivation og deres relation til de fagprofessionelle Center
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereNEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016
NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik
Læs mereUNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET
UNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET hvem er de unge på kanten af samfundet, og hvordan kan de støttes? Konference hos Center for Ungdomsforskning 9. november 2017 UNGE PÅ KANTEN AF SAMFUNDET hvem er de unge på
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereDE TOPMOTIVEREDE UNGE
DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereTOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017
TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017 Perspektiver på unges hverdagsliv og mødet med professionelle Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 29. marts 2017 TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereNY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019
NY UDSATHED Konference om ny udsathed hos Center for Ungdomsforskning D. 25. november 2019 NY UDSATHED CeFU konference 25. november 2019 Mistrivsel, mental usundhed, diagnose-eksplosion, præstationskultur,
Læs mereTopmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereTOP OG BUND I UNGDOMSLIVET
TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS
Læs mereUDFORDRENDE OG LÆRINGSPOTENTE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET. Konference hos Center for Ungdomsforskning 22. november 2018
UDFORDRENDE OG LÆRINGSPOTENTE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET Konference hos Center for Ungdomsforskning 22. november 2018 UDFORDRENDE OG LÆRINGSPOTENTE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET Konference hos Center for Ungdomsforskning
Læs mereUNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR
UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR Du er, hvad du præsterer. Konference hos Center for Ungdomsforskning 8. maj 2018 PROGRAM 09.00-09.30 Kom og få en croissant og en kop morgenkaffe 09.30-09.45 Vi byder velkommen,
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereOverliggernotat. Job-bro til uddannelse: Baggrund, formål og målgruppe
Overliggernotat 16-06-2017 Job-bro til uddannelse: Baggrund, formål og målgruppe AFA/AKR VOA/TGH 1. Baggrund Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2014, er en central intention, at
Læs mereEmpowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune
Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune I jobcentret i Halsnæs Kommune har vi siden 2014 arbejdet fokuseret med empowerment og en ressourceorienteret tilgang til
Læs mereNETVÆRKSKONFERENCE OM UDSKOLING, OVERGANGE OG UDDANNELSESVALG
NETVÆRKSKONFERENCE OM UDSKOLING, OVERGANGE OG UDDANNELSESVALG De unges og forskningens replik til de uddannelsespolitiske tendenser Center for Ungdomsforskning 22. marts 2018 NETVÆRKSKONFERENCE De unges
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereIntroduktion til spørgeskema
Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds
Læs mereHVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?
HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG? - 360 GRADER RUNDT OM UNGDOMSLIVET Netværkskonference for medlemmerne af foreningen Center for Ungdomsforskning, med rig mulighed for networking og udvikling af interessefællesskabet
Læs mereDet gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK
Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper Anders Ladegaard Formand UU DANMARK Intensivt vejledningsforløb Middelfart uge 45 2016 Forløbet bygger på karrierelæringsprincipper og har et ressourceorienteret
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUnge og uddannelse hvorfor og hvordan?
Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs mereBrydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).
Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGENERATION MÅLRETTET?
GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUnge på vej mod uddannelse og beskæftigelse.
Unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse Hvor er de unge? Væresteder Aktivitetstilbud Dagtilbud Brobygning Prod.- skole EUD TAMU STU EGU KUU I sociale tilbud I forberedende tilbud I uddannelse Skjult
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Sofie Carsten Nielsen Sofie.Carsten.Nielsen@ft.dk Beskæftigelsesministeren
Læs mereUnge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte
Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer
Læs mereKortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse
Kortlægning af viden om de fire klare mål Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Hvad skal vi tale om i dag? Hvad står vi ovenpå? Kort om kortlægningen
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereTemamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015
Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereHVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD?
HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD? HVAD SKAL VI TALE OM I DAG?» Forskningskortlægning kort fortalt» Hvad siger forskningen om fastholdelse? TAKE AWAYS» Brug forskning til serviceeftersyn» Tilpas
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereAf Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer
1 Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Af Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer Center for
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mere