Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Transkript

1 Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, 1

2 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt (forskellige grupper af) unge i udskolingen? Hvordan kan vi understøtte unges motivation for læring (og videre uddannelse) i udskolingen? Forskningsdesign: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1 privatskole, 1 efterskole) Forskningscirkel omkring temaet motivation for læring i udskolingen. Samarbejde med UCC, 8 lærere fra 4 skoler Mette Pless, [email protected] 2

3 Summe-tid Hvilke motivationsudfordringer oplever I særligt i mødet med de unge på jeres skoler og forløb? 2 min. snak med sidemand/kvinde Stikord på flipover 3

4 Er de unge umotiverede? Mette Pless, 4

5 Er de unge umotiverede? 85 % af elever i klasse mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt (CEFU, 2015) En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse, Pless & Katznelson 2005) Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi at det synes jeg ik, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig, som sådan, ved at lære tingene ved at gøre dem. Fordi at man lærer bedst, hvis man udfører en opgave. Synes jeg! (ung dreng, efter frafald eud, Pless 2009) Jamen altså, der har jeg skrevet rutine og robot Det er fordi jeg har det så ind imellem når du kommer i skole, du har ikke den der glæde, du sidder ikke og tænker det er fordi nu skal jeg lære noget, der fordi det skal man. Det er bare sådan det er. (deltager på forberedende udd.projekt) Alle unge er uddannelsesmotiverede MEN ikke alle er motiverede for skole - læring Mette Pless, [email protected] 5

6 Motivation på tapetet - hvorfor? 16 % af eleverne i 4. klasse synes tit eller meget tit, at undervisningen er kedelig. I 9. klasse gælder det for 34 % af eleverne (UVM trivselsmåling, 2015). Stadigt vanskeligere præcist at gennemskue, hvilke kompetencer, der er brug for når nutidens unge (elever) bliver voksne => uklare pejlemærker Nye Læringsforståelser => Fra modtagere af viden til producenter og medskabere af viden Øget fokus på præstation i ungdomslivet => performance (og perfektheds) kultur Relationsgrammatikken mellem børn og voksne har ændret sig (Trondman, 2013) => ændret lærer-elev-grammatik Identitetsforhandlinger spiller stigende rolle => Modstrid mellem at være en god elev og en rigtig ung? Mette Pless, [email protected]

7 Polarisering i ungegruppen De overpræsterende Klarer sig godt i uddannelsessystemet, men stiller store krav til sig selv i skolen og på alle andre af ungdomslivets arenaer De afkoblede Stærkt skoletrætte. Flere er helt stået af uddannelsessystemet og har svært ved at se en vej videre Mette Pless, [email protected] 7

8 Hvordan kan vi forstå og begrebssætte motivation? Mette Pless, 8

9 Motivation skabes i samspil De unges erfaringer, motiver og meningsskabelse Klasserumskultur og læringsmiljø Motivation Motivation er ikke forudsætningen for læring. Det skal snarere forstås som et resultat af det, der foregår i skolen Fokus på de unges orienteringer og motiver for deltagelse og for det modsatte Hvilke læringsorienteringer dominerer i de udd.sammenhænge de unge indgår i? Hvilke motiver og praksisser understøttes i skolen og hvilke udgrænses? Mette Pless, [email protected] 9

10 Motivationsorienteringer i spil i udskolingen Mestringsmotivation Mestring, progression, feed-back, feed-forward Præstationsmotivation Fokusering, karakterer, konkurrence, leg Udfordring: skoleudmattelse Udfordring: Opgivenhed, manglende uddannelsestillid Relationsmotivation Anerkendelse, fællesskaber, tilhørsforhold Udfordring: Kontekstbundet, skoletræthed Vidensmotivation Udforske, producere sammenhænge nysgerrighed Udfordring: Kedsomhed, mangel på faglige koblinger Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperimenter, samskabelse Udfordring: Snæver læringsforståelse

11 Handler om Nysgerrighed, videbegær Vidensmotivation Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Udfordringer Manglende koblinger Interesse som krav Jeg kan godt lide fysik og kemi og sådan noget med spændinger og elektricitet og diverse ting.det er bare den måde verden er bygget op. Så synes jeg også det er spændende at lære. (dreng, 8. klasse) Jeg ved én ting, at i gamle dage så var det, at man ikke kunne lide de sorte og sådan noget. Jeg synes, at man kan lære, at man skal se, hvordan det var i gamle dage. Jeg kan bedre lide det, der er nu, end gamle dage. (dreng, ungdomsskole) Mette Pless, [email protected] 11

12 Præstationsmotivation Handler om Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Udfordringer skoleudmattelse (de fagligt stærke, som presser sig selv), og de-motivation (de elever, som ikke oplever at mestre (karakter)kravene Igen det der lidt, jeg kan godt lide at blive kendt som den kloge og konkurrence-menneske. Vi er nogle som har fået det image at vi er kloge. Og så er det folk der kommer og er sådan: "Hjælp mig", nogle gange. (dreng, 8. kl.) Jeg synes også i faglige timer, hvis man får stillet et spørgsmål, kan man være bange for at svare forkert. Men her (på ungdomsskoleforløbet), der er ikke rigtigt noget forkert svar, der er kun forskellige rigtige svar, så det er meget nemmere, og man svarer ikke forkert på samme måde. (pige, 8. kl.) Mette Pless, [email protected] 12

13 Mestringsmotivation Handler om Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Udfordringer Opgivenhed Mangel på mestringsforventninger Det (med karakteren) betyder meget, altså man føler det er rart når man rykker op, sådan, så bliver man helt glad sådan: Ja, jeg er blevet bedre til det her. (pige, 9. klasse) Int: Hvad betyder det når man interesserer sig for et fag? Altså, man vil faget mere. Det er fx når vi har tysk og engelsk, som jeg ikke er så gode til. Det er sværere for mig. Det er hårdere, så er jeg slet ikke motiveret til at have de fag. Men jeg prøver bare at være så godt med som jeg kan. Nogen gange føler jeg det er fint nok, andre gange så vil jeg bare, væk (pige, 9.kl) Mette Pless, 13

14 Relationsmotivation Handler om Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Udfordringer Relationsmotivation kan ikke stå alene At finde balancen mellem det relationelle og det faglige Lene, hun er også god. Det er lidt mere på det personlige plan, hvor man kan snakke om private ting. Det derhjemme og sådan nogle ting, vi får mere respekt for dem. Hvis de så er seriøse, så kan vi godt høre efter, for hvis man så har et godt forhold til dem, så vil man heller ikke have at de blive irriterede over at vi ikke gider at høre efter. (pige, 9. klasse) I: Hvor meget betyder det her med vennerne (for skolelivet)? Flere: Meget Dreng: ALT (elever, 7. klasse) Mette Pless, 14

15 Involveringsmotivation Handler om Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse/samskabelse Udfordringer Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Manglende sprog for anderledes læreprocesser Underviserens fokus teaching to the test Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det som en gruppe. (dreng, 9. klasse) Vi skulle lave en kortfilm, vi har skullet lave reklamer. Sådan nogle lidt alternative lektier, som man ikke nødvendigvis lærer noget af, men er lidt mere kreativt og samarbejde.(dreng, 8. klasse) Mette Pless, [email protected] 15

16 Fokus på læringsmiljøet Mette Pless, 16

17 Motivation i udskolingen Ungdomsuddannelserne udgør klar horisont for unge i udskolingen Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskole og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig. => Hvordan kan man arbejde med skolens faglige indhold og horisont, så man letter oversættelses- og motivationsarbejdet for disse elever? Stærkt fokus på at performe godt karaktermæssigt sikre sig de bedste (uddannelses)muligheder i fremtiden => snævert læringsbegreb Progression og mestring kobles tæt til karakterer => Hvordan kan man skærpe de unges blik for de læreprocesser, der rækker udover - og ved siden af - karaktergivning? Mette Pless, [email protected] 17