TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Center Thorupgården, afdelingerne Tranehavegård l og ll, Københavns Kommune Indledning mandag den 17. august 2009 fra kl. 12.00 Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Tranehavegård l og ll. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialforvaltningen, Københavns Kommune har valgt, at der som hovedregel kun skal gennemføres ét årligt tilsyn på de private og kommunale tilbud. Tilsynet har valgt, at alle tilsyn i 2009 er anmeldte med den begrundelse, at vi ønsker at skabe et så godt og troværdigt grundlag for vores vurderinger som muligt. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det åbner mulighed for at forberede sig på tilsynene samtidig med, at vi som tilsyn altid kun vil få et øjebliksbillede af opgaveløsningen det enkelte sted. Der er dog, hvis vores iagttagelser taler for det, principielt mulighed for at følge op med uanmeldte tilsyn. De obligatoriske temaer udover det generelle driftstilsyn er brugernes indflydelse og inddragelse af pårørende. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Beboerne fra henholdsvis Tranehavegård l og ll giver udtryk for trivsel. Der er pædagogiske bestræbelser, der går i retning af at sikre beboerne indflydelse på deres eget liv de fysiske rammer er gode og velegnede til formålet. Vi får oplyst, at der kan være særlige udfordringer forbundet med, at beboerne har egen selvstændig lejekontrakt på de enkelte lejemål. Udfordringerne opstår eksempelvis, når beboere ønsker at fremleje lejligheden eller ønsker at udvide husstanden, så den omfatter personer, som ikke er indbefattet af målgruppen det er vores vurdering, at beboerne ligger indenfor målgruppen. Dog har enkelte af beboerne så store og forskelligartede behov, at de ikke lader sig opfylde i de nuværende rammer Tranehavegård l og ll rummer som et samlet tilbud således beboere med meget forskelligartede behov det er vores indtryk, at dagligdagen i såvel de enkelte grupper som i de enkelte boliger er karakteriseret ved struktur og indhold, som tager højde for beboernes meget individuelle behov. Dog kan enkelte beboere opleve, at der bliver stillet for store krav 1
beboerne udtrykker, at de får den hjælp og støtte, de har behov for. Således udtrykkes der tilfredshed med såvel rammer som indhold på Tranehavegård l og ll det pædagogiske arbejde søges baseret på forskellige relevante og anerkendte pædagogiske referencer samarbejdet med de pårørende er individualiseret. Der afholdes to årlige fællesmøder for de pårørende på alle Thorupgårdens afdelinger medarbejdernes kompetencer modsvarer beboernes behov, og der er gode muligheder for videreuddannelse, ligesom der er mulighed for supervision. Der udtrykkes tilfredshed med arbejdsvilkårene der anvendes kun i meget begrænset omfang magt i bofællesskaberne. Regelsættet på området er kendt af medarbejderne, og der er god forståelse for betydningen af at efterleve reglerne om magtanvendelse vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og kan konstatere, at denne er beskrivende, redegørende og retningsgivende for indsatsen. Iagttagelser og anbefalinger Dette er vores første egentlige tilsynsbesøg her. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har ikke kendskab til opfølgningspunkter. Målgruppe Tranehavegård l og ll kan huse i alt 44 voksne personer med psykiske lidelser. Aktuelt er beboerne i aldersgruppen 20 60 år. Tranehavegård I rummer 24 boliger, 8 på hver af de 3 etager. Beboerne er visiteret jf. SEL 107,stk 1. Tranehavegård II rummer 20 boliger. Beboerne er her visiteret jf. SEL 107 stk. 2. I daglig tale kaldes disse boliger for solistboliger. Forskellen mellem Tranehavegård l og ll er graden af behov for støtte. Således forventes det, at beboerne i Tranehavegård ll i vid udstrækning kan klare sig uden støtte i nattetimerne. En stor del af beboerne, ca. 16, er i den seneste tid visiteret ind fra Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er vores generelle vurdering, at beboerne på Tranehavegård l og ll ligger indenfor målgruppen. Dog har enkelte af beboerne så store og forskelligartede behov, at de ikke lader sig opfylde i de nuværende rammer. Det har betydet, at de pædagogiske forløb og således den samlede indsats omkring nogle af beboerne har vist sig ikke at være tilstrækkelige. Man skønner, at det drejer sig om 5-6 personer. Beboernes forhold Den pædagogiske tilgang tager primært afsæt i teorier om relationspædagogik og Recovery. Tilgangen er individualiseret, og der trækkes på almen viden om misbrug, dobbeltdiagnoser, psykiatri, NADA mm. Omdrejningspunktet er samtaler med kontaktpersonerne om forventninger og mål for opholdet. 2
I sin konkrete udmøntning er pædagogikken baseret på at skabe et udviklende miljø versus et regressivt miljø. Der er således fokus på, at ansvaret for egen livssituation skal blive hos beboerne eller gives tilbage. Der er tale om en form for mindste middel indgrebs princip, hvor beboerens ressourcer er i centrum. Hjælpen og støtten gives efter behov, og der er dermed ikke udmålt ugentligt antal støttetimer mm. Den pædagogiske tilgang i henholdsvis Tranehavegård l og ll varierer. Beboerne i l eren opsøges af kontaktpersonerne, hvorimod beboerne i ll eren i højere grad selv skal opsøge hjælpen. Der afholdes månedlige beboermøder. Fremmødet er svingende. I forhold til de pårørende er der mulighed for at mødes med disse 2 gange årligt på fællesmøder som afholdes for alle Thorupgårdens afdelinger. Her kan der være forskellige temaer til drøftelse, eksempelvis skizofreni mm.. Ellers er samarbejdet med de pårørende individualiseret. Vi har talt med flere af beboerne enten i deres hjem eller i fællesskabet. Fra beboerside gives der udtryk for trivsel, og de pædagogiske bestræbelser bekræftes. Således fortælles der om tætte relationer til kontaktpersonerne, hvor der kan opstå en form for fortrolighed, at det er et godt sted at bo og at man bliver behandlet ordentligt. Det værdsættes, at der er tale om en kombination af egen bolig og fællesskab, at beboerne deltager i ansættelse af medarbejdere, afholder husmøder, og der er fokus på det, den enkelte formår. Der fortælles også om, at det kan være svært selv at skulle tage ansvar og være selvstændig, at dette kan opleves som svigt fra medarbejdernes side, at personalet ved for lidt om medicin, der er ikke paratviden på dette område, at det kunne være fint med en decideret madordning, at det kan være vanskeligt at få fat i en nattevagt, at man har oplevet at blive talt ned til at af løst tilknyttet personale, at der kan være nabokonflikter, som kan være vanskelige at håndtere mm. Fra beboerside gives der således udtryk for, at man får den hjælp og støtte, som man har behov for. Der er tilfredshed med såvel rammer som indhold på Tranehavegård l og ll. Der gives dog også udtryk for, at den pædagogiske tilgang ind imellem kan være vanskelig at honorere, jf. ovenstående Efterfølgende forelagde vi problematikken vedr. det manglende kendskab om medicin for ledelsen. Her fremgik det, at medarbejderne opfordrer beboerne til selv at søge viden om medicin, frem for at medarbejderne fortæller herom. Af beboerne blev dette opfattet som manglende viden. Vi vil opfordre medarbejdere og ledelse til at gå i dialog med beboerne om flere af ovennævnte udsagn, da det er af største vigtighed, at det pædagogiske koncept og den konkrete dagligdag løbende er til drøftelse beboere og medarbejdere imellem, så der er en fælles forståelse af de pædagogiske bestræbelser. På baggrund af ovenstående er det vores indtryk, at dagligdagen, i såvel de enkelte grupper som i de enkelte boliger, er karakteriseret ved en struktur og et indhold, som tager højde for beboernes meget individuelle behov. Dog kan enkelte beboere føle, at der bliver stillet for store krav. Det er ligeledes vores opfattelse, at det pædagogiske arbejde søges baseret på forskellige relevante og anerkendte pædagogiske referencer. De fysiske rammer Tranehavegård l og ll er beliggende i ældre etagebyggeri i København SV. i Tranehavegård I er der fællesrum, køkken, aktivitetslokaler og kontorer for beboerne. Boligerne ligger tæt ved forretninger, caféer, offentlige transportmidler mm. 3
Tranehavegård I rummer 24 boliger, 8 på hver af de 3 etager. Der er 21 toværelses lejligheder og 3 etværelseslejligheder, alle med eget køkken og bad. Tranehavegård II rummer 12 toværelses lejligheder og 8 et værelses lejligheder, alle med eget køkken og bad. Vi får oplyst, at man på Tranehavegård har været stillet overfor særlige udfordringer i form af beboere, som, qua det faktum at beboerne har indgået selvstændige lejekontrakter, har ønsket, at fremleje boligen, eller ønsket at husstanden skulle forøges med personer, som ikke ligger indenfor målgruppen for Tranehavegårds tilbud om hjælp, støtte og vejledning fra kontaktpersonerne. Det har dog endnu været muligt at tale sig til rette om tingene, men på sigt ligger der her en udfordring, som man på en eller anden måde sammen med myndigheden bør forholde sig til. Det er vores vurdering, at de fysiske rammer er gode og velegnede til formålet. Personaleforhold Der er ansat 12 kontaktpersoner til at yde hjælp, støtte og vejledning til beboerne på Tranehavegård. Kontaktpersonerne har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Primært er der tale om pædagoger og social- og sundhedsassistenter, enkelte er dobbeltuddannede med både en pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund. Personalet er opdelt i to teams med en teamkoordinator i hvert team. Normeringen er udmøntet, så der altid er mindst 2 på arbejde i dagtimer og 2 3 i aftentimerne. Nattetimerne dækkes ind af Natbasen på Thorupgården. Medarbejderne giver udtryk for, at der er gode muligheder for efteruddannelse og supervision, ligesom jobrotation er en mulighed. Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler. Der er fokus på mulighederne i tværfagligheden. Fremadrettet er der ønsker om misbrugsuddannelse, med fokus på dobbeltdiagnosticerede. Der er udarbejdet beredskabsplaner til brug ved kritiske situationer som vold og trusler, ligesom kontaktpersonerne er udstyret med overfaldsalarmer. Fra medarbejderside udtrykkes der tilfredshed med arbejdsbetingelserne. Det er vores vurdering, at medarbejdernes kompetencer modsvarer beboernes behov, og der er gode muligheder for videreuddannelse, ligesom der er mulighed for supervision. Der er fokus på arbejdsmiljøet, og der udtrykkes fra medarbejderside tilfredshed med arbejdsvilkårene. Myndighedsforhold Der anvendes kun i meget begrænset omfang magt i bofællesskaberne. Regelsættet på området er kendt af medarbejderne, og der er god forståelse for betydningen af at efterleve reglerne om magtanvendelse. De interne husregler, som beboerne har været med til at udforme, giver ikke anledning til bemærkninger, da de knytter sig tæt til det regelsæt, som vi kender fra almennyttige boligselskaber. Kontaktpersonerne er beboerne behjælpelige med evt. klager osv. Medicinhåndtering Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret ført tilsyn med medicinhåndteringen, der ikke har givet anledning til bemærkninger Den skriftlige dokumentation V har gennemgået den skriftlige dokumentation og kan konstatere, at denne er beskrivende, redegørende og retningsgivende for indsatsen Yderligere opfølgning til kommende tilsynsbesøg Der er ikke punkter til opfølgning. 4
Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning på Tranehavegård og vi har efter individuel aftale talt med flere beboere.. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 27. september 2009 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5