Stabiliserende operation i lænden.

Relaterede dokumenter
Stabiliserende operation i lænden

Stabiliserende operation i lænden. Patientinformation

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Operation for bunden rygmarv. (Tethered cord)

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.

Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips

Operation for svulst i rygsøjlen

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.

Nervus Vagus Stimulator - epilepsi

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Behandling for hjernesvulst

Udposning på hjernens blodkar.

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Stabiliserende operation i nakken

Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt.

Operation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb.

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi.

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Udposning på hjernens blodkar.

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Stabiliserende operation i nakken

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom

Tlf (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/ ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Diskusprolaps/forsnævring i nakken.

Aarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:

Behandling for hjernesvulst

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen

Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.

Aarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.

Operation for svulst i rygmarven

Operation for diskusprolaps i lænden

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Behandling for hjernesvulst

Operation for diskusprolaps i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.

Vejledning til patienter med stiv halskrave.

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Rygbrud information om påsætning af korset

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Fysisk træning også mens du er syg

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)

Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Dagkirurgisk behandling af discus prolaps i lænden. Patientinformation

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)

Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Anvendelse af Aspen Vista 3 punktskorset

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Træn maven flad med måtten som redskab

Til patienter opereret for Tethered Cord

Behandling for hjernesvulst.

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Behandling for hjernesvulst

Indsættelse af nyt hofteled

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

En uges træningsprogram til Gravide

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

- STABILISERENDE RYGOPERATION

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Velkommen til Hoftesektoren

patient vejledning Rygsektionen Ortopædkirurgisk afd. E om stabiliserende operation i ryggen Århus Kommunehospital

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL)

Transkript:

Lidt om ryggen Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Imellem dem er der diskusskiver. De består af en ydre, fast ring og en geleagtig kerne, og der giver ryggen bevægelighed. En række sygdomme giver vedvarende smerter i ryggen, udstrålende smerter til benene, ændret følesans, nedsat muskelstyrke, styringsbesvær med mere. Det kan være forandringer i diskusskiverne eller ændringer efter tidligere operationer, slidgigt i de små led mellem hvirvlerne og forsnævring i rygmarvskanalen, ustabile brud i ryggen, ledskred mellem to hvirvler eller knogletumorer. Tegningen viser stabilisering med brug af metalstave Sidst revideret: 12.03.19 Side 1 af 10 Hjerne- og Rygkirurgi Aarhus Universitetshospital Palle Juul Jensens Boulevard 165 8200 Aarhus Nord Tlf. 78454420 hjerneogrygkirurgi.auh.dk Hjerne- og Rygkirurgi

Din forberedelse til operation Sidste hverdag inden din operation vil du blive ringet op af en sygeplejerske mellem kl. 12-13. Her får du af vide, hvornår du præcist skal møde til operation. Træffer vi dig ikke, skal du møde klokken 7.00. Inden operationsdagen skal du købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen. Ved indlæggelsen bedes du medbringe din vanlige medicin i original emballage. Smykker, værdigenstande og penge medbringes på eget ansvar. Før du møder til indlæggelse, bedes du: Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern smykker og piercinger, neglelak og make up. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Huske at holde pause med det medicin, der er aftalt med lægen Planlægge hverdagen hjemme efter operationen. Hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm. Planlægge transport til og fra hospitalet. Regler for faste Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der derfor risiko for at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før din tid til operation. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te. Morgenmedicin: Du skal kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. Hvis ikke andet er aftalt, tages medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand. Er der ikke aftalt andet, må du spise normalt indtil kl. 02.00 natten før din operation og drikke sukkerholdige væsker indtil kl. 06.00. Før din operation Du skal møde på Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, plan 3. Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til behandlingen. Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. Undlad at have kontaktlinser på. Sidst revideret: 12.03.19 Side 2 af 10

Dine pårørende kan som udgangspunkt være sammen med dig, indtil du skal til operation. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I bliver informeret herom. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Der er adgang til trådløst internet. Operation og bedøvelse Når alt er klar, bliver du ledsaget til operationsstuen, hvor du modtages af en narkosesygeplejerske. Du hilser på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i Klinikken. Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer mellem 2-4 timer. Narkosepersonalet lægger et drop i din hånd. Her i får du sovemiddel og smertestillende medicin. Samtidig får du ilt på en maske og få minutter efter sover du. Narkosepersonalet er hos dig under hele operationen. Efter operationen bliver du vækket. Der er to typer af stabiliserende operation, og du får tilbudt den type operation, som er bedst egnet for dig. Stabiliserende operation med brug af fiksering (Instrumenteret lumbal dese) Under operationen sættes der skruer i de involverede ryghvirvler og stave mellem hvirvlerne, så ryggen bliver mere stabil. Desuden placeres der ofte knogletransplantat hen over de opererede hvirvler, for at de kan hele op som en sammenhængende knogle. Stabiliserende operation uden brug af fiksering (Uinstrumenteret lumbal dese) Under operationen fjernes knogle, bindevæv, diskusvæv som evt. trykker på nervevævet. Herefter frilægges knoglerne på ydersiden af hvirvellegemet, og der ilægges knogletransplantat i flere mindre stykker. Målet er at få kroppen til at tro, at det drejer sig om et brud, så den iværksætter en opheling i området. Du bliver forsynet med et korset de første 3 måneder efter operationen af hensyn til ophelingen. Korsettet skal anvendes, når du er oppegående med henblik på at undgå uhensigtsmæssige bevægelser i ryggen. Efter operationen bliver du vækket. Narkosepersonalet følger dig tilbage til Forberedelse og Opvågning, hvor du bliver observeret tæt. Her må du spise og drikke. Sidst revideret: 12.03.19 Side 3 af 10

Efter operationen På opvågningsafsnittet har du brug for ro og hvile. Hvis du har behov for det, kan en pårørende kort komme ind og hilse på dig. Efter operationen er du på opvågningsafsnittet i ca. 2 timer. Du har et kateter i blæren. Det fjernes kort efter operationen. Du har et dræn i operationssåret. Det fjernes dagen efter. Du skal forvente at have smerter i ryggen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i ryg og ben som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Samme dag, som du er opereret, skal du helst ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Hvis du har fået en stabiliserende operation uden brug af fiksering, hjælper personalet dig med at få dit korset på, inden du kommer ud af sengen. Du må tage forbindingen af efter 24 timer. Du må tage brusebad et døgn efter, at drænet er fjernet. Når personalet vurderer, at du er klar, følges du til Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit, indgang J, Plan 6 eller 7. På Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit er der mulighed for at have en pårørende til at overnatte sammen med dig på din sengestue. Udskrivelse De fleste patienter kan udskrives 2-4 dage efter operationen. Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen, og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Inden udskrivelse laves en plan for din smertebehandling. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 10 dage efter operationen. Ca. 3 måneder efter operationen indkaldes du til at få lavet røntgenbilleder, som kontrol af din operation. Det aftales individuelt mellem dig og din kirurg, om du får svar i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik eller om du kontaktes pr. brev. Retningslinjer efter operationen: Du skal undgå at bøje eller vride i ryggen de første 3 måneder efter operationen, og du må ikke foretage tunge løft i perioden. Når du har været til røntgen kontrol ca. 3 måneder efter din operation får du besked på, om genoptræningen kan intensiveres. Dette sker i samråd med fysioterapeuten i din kommune. Ryggen vil sædvanligvis være så stabil, at du igen kan bevæge dig naturligt uden restriktioner, men du skal dog først regne med at ryggen har fuldt styrke efter 1 år. Sidst revideret: 12.03.19 Side 4 af 10

Albueteknik For at overholde retningslinjer som beskrevet, skal du lære at komme ind og ud af sengen på en bestemt måde, så du undgår vrid i ryggen: Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i senge igen, skal du bruge samme teknik i omvendt rækkefølge. Mens du er indlagt De første dage, efter at du er opereret, vil du ligge i sengen det meste af dagen. For at styrke kredsløbet skal du udføre følgende øvelser: Rygliggende med fast pude under knæene. Spænd låret og stræk knæet, så hælen løftes fri af underlaget og sænk benet igen. Gentag med det modsatte ben. Vip med fodleddet a) Op og ned b) I cirkler Du skal trække vejret godt igennem, altså trække vejret dybt og puste ud med spidse læber. Fysioterapeuten vil vejlede dig i at vende dig i sengen, komme ind/ud af seng og komme op at stå og gå. Ligeledes vil du få instruktion i træning af ryg, mave og ben samt hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med daglige aktiviteter. Fysioterapeuten instruerer dig i hjemmeøvelser til brug, indtil du starter træning i din kommune. Hvilestillinger Du bør respektere kroppens træthedssignaler, de kan og skal ikke arbejdes væk. Du kan fx lægge dig fladt på ryggen med pude eller lignende under knæene. Sidst revideret: 12.03.19 Side 5 af 10

Eller du kan lægge dig på siden med en pude mellem knæene. Den siddende stilling Når du sidder i en stol, er det vigtigt: At stolen er høj, at den har et lige ryglæn, at sædet er plant (brug evt. skråkile og/eller lændepude). At der er armlæn på stolen, så du kan støde fra med armene, når du vil rejse dig fra eller sætte dig i stolen. At sidde kortvarigt, da det kan give flere smerter i ryggen at sidde i længere tid. Start med at sidde 5-10 min. ad gangen. Efter de første dage kan den tid, du sidder, gradvist øges. Skift ofte mellem at sidde, stå, gå lidt omkring og hvile liggende. Undgå at sidde i dybe lænestole eller med benene over kors. Fodtøj Gå med fodtøj, der sidder fast på foden. Sålen bør være eftergivelig og stødabsorberende. Hjælpemidler Nogle vil have behov for hjælpemidler for at undgå smerter og blive så selvhjulpne som muligt. Du vil evt. have behov for at tale med en ergoterapeut. Hjælpemidlerne låner du midlertidigt fra din kommune, hvor dine pårørende evt. skal hente dem. Dagligdagen Det er vigtigt hurtigt at finde ind i en normal dagsrytme og at være oppe det meste af dagen. Du må gå alt det, du kan holde til, først inden døre, men efterhånden også spadsereture udendørs. Du skal dog være opmærksom på, at kroppen trænger til hvile ovenpå operationen. Vi anbefaler, at du de første uger hviler dig liggende flere gange dagligt. I forbindelse med operationen påvirkes stillingen i din ryg, hvilket kan ændre din holdning lidt. Dette giver dig en ændret balance, og det kan du mærke de første dage som en let usikkerhed, når du er oppe. Kroppen vænner sig dog til den nye balance, og efterhånden vil du mærke mindre til det. Smerter Det er normalt, at have ondt i ryggen efter operationen, og de smerter, der var til stede før operationen, vil ofte først klinge af efter nogen tid. Det er de færreste, der bliver helt smertefri, men langt de fleste oplever en betydelig bedring, således at hverdagens gøremål kan udføres med færre smerter og flere kræfter. Du skal forvente at skulle bruge smertestillende medicin i starten. En god smertebehandling er en del af behandlingen, idet du så får et hurtigere og bedre resultat. Inden du udskrives vil der blive lavet en plan for din videre smertebehandling, og der sendes elektronisk recept på eventuel ny medicin. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at tage medicinen, før smerterne bliver forstærket, så de er nemmere at slå ned. Frygten for nye smerter eller flere Sidst revideret: 12.03.19 Side 6 af 10

smerter kan være årsag til, at du ikke kommer ud af sengen og holder dig i gang. Efter udskrivelsen vil du gradvis, typisk over 3-4 uger, have mindre brug for smertestillende medicin. Vi er behjælpelig med forslag til nedtrapning. Du kan også spørge din egen læge. Vær opmærksom på, at du kan blive forstoppet af smertestillende medicin. Det anbefales at drikke op til 2 liter væske dagligt samt spise regelmæssigt og fiberrigt. Ved manglende effekt heraf kan man i kortere perioder benytte sig af afføringsmidler. Genoptræning For at styrke og stabilisere ryggen er det vigtigt, at du begynder at træne dine muskler allerede under indlæggelsen, og at du følger denne træning op med daglige øvelser hjemme, indtil du starter træning i kommunen. Dette er fundamentet for den videre træning og for at få det bedst mulige resultat af operationen. Du skal først træne stabilitet omkring rygsøjlen, senere trænes styrke og udholdenhed. Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som et slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning. Muskelkorsettet set fra siden: 1. Aktivering af muskelkorsettet: Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i korsettet. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal kun spænde så lidt, at du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen i 5-10 sekunder og gentag 5 gange. Lav øvelsen 5 gange dagligt. Ved alle de efterfølgende øvelser, er det vigtigt, at du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelsen. Øvelserne kan du starte umiddelbart efter operationen, og du skal bruge dem som hjemmeprogram de første 3 måneder. 2. Mavemusklerne Udgangsposition. Rygliggende med bøjede ben og fødderne i underlaget Træning Spænd muskelkorsettet, som i øvelse 1. Lav et lille nik med hovedet ned mod brystet og løft hovedet let op. Lad skulderbladene blive i underlaget. - Hold stillingen i 5 sek. og sænk hovedet langsomt. Sidst revideret: 12.03.19 Side 7 af 10

3. Rygmusklerne Udgangsposition Rygliggende med armene ned langs siden. Træning Pres baghoved, arme og hæle i underlaget. Spænd i ballerne samtidigt - Hold spændingen i 5 sek. - Slip langsomt spændingen 4. Stående vægtoverføringer Udgangsposition Stå med ret ryg og en lille afstand mellem fødderne. Spænd muskelkorsettet. Træning Før vægten skiftevis fra højre til venstre ben i et langsomt tempo. Du kan evt. støtte dig ved en væg eller bordkant. 5. Stå med en lille afstand mellem fødderne. Spænd muskelkorsettet. Stå på hæle og stå på tæer. 6. Stå med hænderne på en væg og ret ryg. Træd bagud med det ene ben strakt. Læg vægten fremover det forreste bøjede knæ til strækket mærkes i læggen på bageste ben. Hold hælen i gulvet og stå med parallelle fødder. Hold stillingen i 30 sek., gentag 2 gange for hvert ben. 7. Sætte/rejse dig fra en stol Udgangsposition Stående med ret ryg foran en stol med armlæn. Ned at sidde: Placér den ene fod lidt bagved den anden. Spænd muskelkorsettet. Bøj knæene. Skub bagdelen bagud. Støt med hænderne på armlænet. Sæt dig langsomt ned på stolen Sidst revideret: 12.03.19 Side 8 af 10

Op at stå: Skub dig frem på stolekanten. Stræk knæene, og kom op til stående igen, og slip spændingen i muskelkorsettet. Øvelserne skal udføres 1-2 gange dagligt med 5 gentagelser af hver til at begynde med. Senere kan du øge antallet gradvist som du fornemmer, er muligt (op til 10-15 gentagelser af hver øvelse). Desuden er det vigtigt at gå ture hver dag og at holde sig i gang med lette daglige gøremål. Det er f.eks. en god træning at gå på trapper. Inden du bliver udskrevet, får du en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Samtidig bliver der sendt en kopi til din hjemkommune, og det er din henvisning til videre træning i kommunen. Kommunen giver dig besked om, hvor og hvornår du skal møde til træning. Du skal huske at overholde de angivne retningslinjer for ryggen de første 3 måneder efter operationen. Som tidligere beskrevet betyder det, at du skal undgå at bøje eller vride i ryggen i den periode. Det gælder altså også, når du begynder på træningen i kommunen. Som beskrevet i din genoptræningsplan, kan din træning intensiveres efter 3 måneder i samråd med den læge, der har opereret dig og den kommunale fysioterapeut. Gode råd: Løft kun lette ting de første måneder. Fordel vægten ligeligt i begge hænder. Gør dine gåture længere og længere for hver dag. Du må selv køre bil, når du føler dig i stand til det. Sid med ret ryg, hvis du træner på kondicykel. Træning i træningscenter/lettere sportsudøvelse/ gymnastik og cykling i trafikken anbefales først efter din 3 måneders kontrol. Vi anbefaler først løbetræning efter 6 måneder. Du må gå til svømning, når såret er helet. Begynd med rygsvømning Du bør vente med kontaktsport til 3-4 måneder efter operationen. Sidst revideret: 12.03.19 Side 9 af 10

Normalt vil du være sygemeldt i ca. 1½-3 måneder efter operationen. Det afhænger af arbejdets karakter og sygdommens sværhedsgrad. Der er derfor tale om betydelige variationer. Husk at du selv har ansvaret for at overholde retningslinjer og træning. Det er grundlaget for det bedste resultat. Hjælpeskema Hjælpeskemaet bagerst i vejledningen er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Kontaktoplysninger Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik: Mandag-tirsdag og torsdag kl. 8-15 Onsdag kl. 9-15 Fredag kl. 8-14 Tlf: 78454420 Forløbskoordinator for rygpatienter: Pernille Finck Tlf. 20268314 Mandag og torsdag kl. 8-13.30 Ved nyopståede problemer efter operationen kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Hvis det drejer sig om sundhedsfaglig problemstilling, beder vi dig ringe hverdage mellem kl. 8-12 (onsdag kl. 9-12) Ved sundhedsfaglige problemstillinger, som ikke kan vente: Udenfor Klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit tlf. 78454461 For yderligere info se: hjerneogrygkirurgi.auh.dk Kontakt venligst Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik inden din operationsdag: Såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. Kontakt os senest en uge før din indlæggelse. Hvis du har infektion i kroppen, andre tilstødende sygdomme eller sår i nærhed af operationsområdet. Med venlig hilsen Personalet i Hjerne- og Rygkirurgi og Fysio- og Ergoterapien Sidst revideret: 12.03.19 Side 10 af 10

Hjælpeskema 1. Dit operationssår Symptomerne viser sig yderst sjældent efter tredje uge. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C målt i endetarmen Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: På mandage, tirsdage og torsdage kl. 8-15, onsdage kl. 9-15 og fredage kl 8-14 kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på tlf. 7845 4420. Uden for klinikkens åbningstid kontaktes vagtlægen. Du bedes informere Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. 2. Smerter i lænden Spørgsmål 2-5 er oftest relevante de første 8 uger efter din operation. Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værste tænkelige smerte: I hvile: Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur): Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig og scorer over 3 i hvile og over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Aarhus Universitetshospital Hjerne- og Rygkirurgi

Mange lændesmerter opstår pga. spændinger i musklerne eller overbelastning. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på om dine aktiviteter udløser forværring af smerterne. I så fald skal du holde igen med aktiviteter og holde flere pauser. Det er dog vigtigt, at du laver de medgivne øvelser udarbejdet af fysioterapeuter 3. Udstrålende smerter som trækker ud i ryg, baller og ben Hvis du har udstrålende smerter: Er dine smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine smerter det samme i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 5-7 dage stadig det samme i forhold til før operationen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Er dine smerter forværret i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 3-4 dage stadig forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. 4. Nedsat kraft, lammelse eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder Hvis du har kraftnedsættelse og/eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder: Er kraftnedsættelsen mindre eller det samme end før operationen: Ingen grund til handling, afvent genoptræningsforløb. Er kraftnedsættelsen ændret eller forværret i forhold til ved udskrivelsen: Tag kontakt til Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit 1.

5. Problemer med vandladning eller afføring Hvis du har nyopståede problemer med at lade vandet og/eller problemer med at holde på luft og afføring, er det vigtigt at søge hjælp samme dag. På mandage, tirsdage og torsdage kl. 8-15, onsdage kl. 9-15 og fredage kl 8-14 kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik på tlf. 7845 4420. Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit 1.