HISTORISKE SELFIES - OM PROPAGANDA OG ISCENESÆTTELSE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om det politiske portræt historisk og nu. Vi kommer omkring - propaganda og selviscenesættelse Hvad kendtegner propaganda? Propaganda er ofte ensidig kommunikation der spredes for at påvirke andre til at mene og føle noget bestemt. Propaganda bruger både fordrejelser, fortielser og manipulation som virkemidler og spiller ofte på følelser og holdninger. Den er nødvendigvis ikke løgnagtig og kan bygge på reelle fakta, men propagandaen sammensættes og fremstilles på en forsimplende eller fordrejet måde. Hvad er iscenesættelse? Iscenesættelse handler om at sætte noget i gang, iværksætte eller skabe noget, der ofte har til hensigt at præsentere noget på en bestemt måde. Den kan have et "teatralsk" indhold, som har til hensigt at blive præsenteret for et offentligt publikum. Indledning Foto: Stockvault.net At iscenesætte sig selv er ikke et nyt fænomen. Statuer og portrætter af magtfulde personligheder, opstillet på bestemte måder, har fungeret som en slags datidens selfies. Her har man ligesom selfies ønsket at fremstille sig selv på en bestemt måde og gerne i en redigeret form. Persondyrkelsen har været et vigtigt led i disse lederes propaganda, hvor de har forsøgt at skabe et slags kultbillede om sig selv med det formål at opnå folkets gunst. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 1
Selviscenesættelse Selfies og selviscenesættelse er som nævnt ikke noget nyt, men kan spores tilbage i tiden ofte brugt som led i politisk propaganda. Selfies er redigerede virkeligheder, der tjener til at fremstille os selv på en bestemt måde, i bestemte situationer og med bestemte formål for øje. I nyere tid er selviscenesættelsen som magtdemonstration igen kommet på dagsordenen og bruges og findes også indenfor de fleste ekstreme miljøer og voldskulturer samt i krig. Et eksempel er den norske højreekstremist Anders Behring Breivik, som brugte meget tid på sin egen iscenesættelse gennem sine grufulde handlinger, hvilket vil blive gennemgået længere nede. I krig bruges selfies som propagandamiddel til at fortælle både fjenden og éns tilhængere, at man er sejrrig og urørlig. I det næste præsenteres 4 historiske personligheder, der alle har brugt portrættet og selviscenesættelsen som virkemidler i udbredelsen af deres politiske budskaber og i deres politiske propaganda. I 12.fkr. blev Augustus ypperstepræst. Præsteportrætterne viste borgerne hans store fromhed. Kilde: Wikimedia commons, Augusto, Milano 1902., Public Domain Kejser Augustus (63 f.kr.-14 e.kr) Kejser Augustus er et godt eksempel på, hvordan en magthaver gennem portrættet har vist sin magt over folket. Augustus skabte sin egen personkult, hvor han udadtil førte et strengt liv som samfundets moralske vogter, men privat Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 2
nød livet i sin egen langt væk fra offentligheden. Under Augustus kendte folket kun deres hersker gennem skulpturer eller buster opstillet på strategiske steder i riget. Det var kun de færreste, der havde set ham i levende live. Han havde således mulighed for ved større offentlige parader at gemme sig bag påklædning, kropsholdning eller sminke, så han kom til at ligne sine egne portrætter. Før Augustus havde de romerske kejsere lagt vægt på at blive foreviget realistisk med skønhedsfejl og rynker. For Augustus redigerede han kraftigt på virkeligheden, hvor billedhuggere fremstillede ham ung, smuk og helteagtigt. Selvom han blev over 70 år gammel var hans statuer evige unge, ligesom guderne. Napoleon Bonaparte (1769-1821) Napoleon krydser alperne af Jacques-Louis David 1801 Kilde: Wikimedia commons, Jacques-Louis David [Public domain] Statuerne af Augustus blev masseproduceret og stillet op i alle imperiets byer, så man ikke var i tvivl om hans store magt. Som hersker havde han mange ansigter; som krigshelt og fredssymbol, som præst og senator, for at vise at han var ypperstepræst i Rom og havde tilknytning til senatet. Desuden, som general for at minde om hans militære baggrund Napoleon Bonaparte er af historikere blevet beskrevet som en statsleder, der brugte propagandaen i en mere moderne form, blandt andet gennem det skrevne ord. Gennem trykkekunsten udgav han direkte meddelelser til sin hær og til folket om sine militære sejre. Men han brugte også pressen som redskab til at komme ud til folket med budskaber om selve krigen med til tider overdrevne historier om hans militære evner. Målet var at øge støtten blandt civile, løfte hans soldaters Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 3
moral og skade fjendens moral. Napoleon brugte billeder såvel som ord i sin propaganda. og persondyrkelse, er dét der blev opbygget omkring Adolf Hitler i 1930 erne og 1940 erne. Efter han blev første konsul og derefter kejser, havde Napoleon ressourcerne til at udpege de største kunstnere for hans tid - mænd som Jacques-Louis David - som bl.a. har malet billedet ovenfor. Desuden fik han assistance fra kunstneren til frisure, tøj og andet personligt udstyr, som vi i dag vil sige kendetegner Napoleon. Portrætterne, viste Napoleon heroisk lede sin hær i alle mulige situationer. Napoleon var stærkt inspireret af antikkens herskere og lod sig portrættere på lignende måde som antikkens helte eksempelvis den store hærfører Alexander den store. Adolf Hitler. Kilde: stockvault.net Napoleons kroning, hans familie, hans kampe blev udødeliggjort i malerier og i graveringer. Graveringerne blev solgt og delt i og udenfor Frankrig. Adolf Hitler (1889-1945) Propaganda, heltedyrkelse og iscenesættelse har som altid været et redskab til at skabe en glorie om sig selv og sætte fjenden i et dårligt lys. Et af de bedste eksempler på selviscenesættelse Efter 1. verdenskrig var Tyskland i kaos. I 20'erne oplevede Tyskland dog som resten af verden fremgang, men 30'ernes økonomiske krise bød igen på hårde kår for det tyske folk. Ved hjælp af blandt andet Adolf Hitlers talegaver, vandt Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NDSAP) stor opbakning i befolkningen, og de overtog magten i 1933. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 4
Det der var med til at gøre Adolf Hitler karismatisk, var det store propagandaapparat, der allerede var sat i gang for at fremstille ham som folkets helt. Joseph Goebbels var manden, der blev minister for folkeoplysning og propaganda. Her kontrollerede han alt kulturliv og presse. Hitler blev fremstillet både som frelser, fører, profet, stridsmand samt folkets mand og dermed den mand, som kunne bringe Tyskland ud af den økonomiske krise og give landet en lys fremtid. Anders Behring Breivik - en terrorists selviscenesættelse Han vedkendte sig og tog selv æren for alle sine handlinger. Han forklarer selv sine handlinger med den begrundelse, at han var i krigamp for Norges fremtid, som efter hans mening var har været truet af et indtog i Europa af befolkningsgrupper og folk med andre kulturelle og religiøse baggrunde der har ødelagt smadrede den norske kultur og som går gik imod norske værdier. De unge på sommerlejren repræsenterede, ifølge Breivik, netop en opbakning til denne udvikling og han betragtede dem derfor som landsforrædere. Den 22. juli 2011 gennemførte en 32-årig norsk mand, Anders Behring Breivik, sin nøje planlagte terrorhandling. Først sprængte han en bombe foran regeringsbygningen i Oslo, der kostede 8 mennesker livet. Bagefter tog han til øen Utøya, hvor 564 unge fra AUF, det norske Arbeiderpartiets ungdomsbevægelse, holdt sommerlejr. På øen begik Breivikhan en skudmassakre, der kostede 69 unge, livet. På baggrund af disse handlinger er han efterfølgende blevet dømt som højreekstremist for terrorisme. Utøya, hvor 69 unge blev dræbt ses i baggrunden. Her mindes ofrene - billedet er taget d. 30. juli 2011 By Paalso; Paal Sørensen 2011 (Own work) via Wikimedia Commons Breivik gik fra ord til handling. Bare få timer inden han gennemførte sin aktion, havde han udsendt et omfattende manifest på nettet. Et manifest er en slags offentlig erklæring om og redegørelse for de tanker og ideer og mål der ligger til Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 5
grund for f.eks. en voldelig aktion eller samfundsændring, man har til hensigt at udføre. Manifestet eller erklæringen, hvor han udfoldede sine synspunkter, fyldte 1500 sider og blev sendt til over 1000 mailadresser. Her beskrev han i detaljer sine holdninger og syn på en, for ham, voksende faretruende udvikling i Europa. I slutningen af manifestet har han placeret 7 billeder af sig selv. Billederne kan siges at være udtryk for, hvordan han selv gerne vil fremstå: Som en krigshelt i uniform forsynet med automatvåben og andet militærudstyr. Han udsendte også en video af 4 minutters varighed på YouTube, hvor han blandt andet sammenlignede sin kamp med tempelriddernes korstog i Middelalderen. Manifestet er en tydelig selviscenesættelse. Han fik syet en særlig kommandøruniform, som han lod sig fotografere i lige inden han begik massedrab. I manifestet brugte han 64 sider på at interviewe sig selv om alt lige fra politik, sin barndom og sine hobbyer. Han henviste desuden til at være medlem af en gammel tempelridderorden, som ikke længere findes. Tempelridderne eksisterede i middelalderen og havde til formål at beskytte pilgrimme på militær vis. Påstanden om at være en del af en større kamp og organisation, som f.eks. tempelridderordenen, har derfor formentlig været en måde at retfærdiggøre sine terrorhandlinger på og gøre sine handlinger til en del af noget større. Breivik beskriver selv vigtigheden af selviscenesættelse og hvordan man skal bære sig ad for at få det bedste resultat: - Forbered dig på din fotosession: Tag En af de mange hilsner foran Oslo domkirke Rødt nytt, via Wikimedia Commons et par timer i et solarium for at se friskere ud. Træn hårdt i mindst syv dage forinden. Klip dit hår. Barbér dig. Besøg en skønhedssalon, hvis det er muligt, og få en smule makeup på. Ja, jeg ved, det lyder frastødende på store badass-krigere som os, men vi må tage os så godt ud som muligt på billederne. Tag dit pæneste tøj på. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 6
Kilde: Information: Massemordets æstetik, d. 30. juli 2011 Han skabte således et billede af sig selv som beskytter af Norges fremtid og krigshelt gennem billeder, interview, videoer og det samlede manifest, som han sendte ud kort forinden han begik terrorhandlingen i Oslo og på Utøya i Norge. Afslutning Som vi har set ovenfor er iscenesættelse og selviscenesættelse gennem historien blevet brugt som et vigtigt element i politisk propaganda. Fremstillingen præger den måde, vi danner billeder på og i vores forståelse af kendte personer og begivenheder i historien. Vigtigt er det i den sammenhæng at huske på, at der i forbindelse med disse fremstillinger er foregået en række bevidste valg om at fremhæve og udelade særlige personlige kendetegn. Dette med henblik på at iscenesætte personen på en bestemt måde og med et bestemt formål for øje. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 7