Besvarelser fra lodsejere

Besvarelser fra lodsejere Landmand 1 - fuldtidslandmand Inddæmmet areal på 10 hektar indgår nu i etablering af naturlige vandstandsforhold, rydning, hegning og afgræsningsprojekt i Natura 2000. Arealerne er for mange år siden udpeget som Natura 2000 områder, og er igennem årene gået fra vinterhvede/rødsvingel i 1995 efter oversvømmelse til brak/udyrket mark og nu til permanent græs. Kommunen har ønsket at købe arealet, men beløbet lå under markedspris. Der er ikke givet kompensation selvom arealet, efter reglerne, kunne være genopdyrket. Der laves en fastvandstand på 4-5 hektar og ca. 5-6 hektar afgræsses. Har nu valgt at få det bedste ud af det, og lader arealet oversvømme, da det drejer sig som arealer ved en enkelt pumpestation. Arealerne udlejes nu via en græsningsaftale. Lodsejeren søger selv tilskuddene. Der skal være mere fokus på økonomisk stabilitet i ordningerne. Der skal være mulighed og økonomi til at pleje arealerne løbende. Kommunen har været en god til at hjælpe i selve ansøgningsfasen, og det var aldrig blevet til noget, hvis kommunen ikke havde taget kontakt. Landmanden får hjælp til alt vedrørende regler hos sin landbrugsrådgiver, og betaler selv for dette. Ansøgningsfristen skal strække sig over en længere periode. Det er ikke nok med en ansøgningsrunde. Det tager tid at sætte sig ind i tanke- og regelsæt om Natura 2000, da det er kompliceret. Ligeledes tager det tid at tage stilling til projektet. Landmand 2 - fuldtidslandmand Der arbejdes med flere ting i området også Life projekter. Det værste er at gennemskue fremtiden, da der ikke er stabilitet i ordningerne. Jeg er noget bange for, hvordan det vil se ud på længere sigt. Umiddelbart låser Natura 2000-ordningen rigtig mange ting på den ejendom, som jeg ejer, f.eks. vil det være meget vanskeligt at få godkendt en udvidelse på ejendommen. I mit tilfælde er det et stort problem, hvis jeg forbedrer naturen, som det er ønsket af Staten og EU. Hvis naturen forbedres risikerer jeg at møde flere regler, restriktioner og forbud mod afgræsning af området. Der vil med 100 procents sikkerhed komme yderligere fredninger. Det er jo ikke ligefrem noget fantastisk incitament for at være i disse ordninger. Området har en karakter, hvor jeg ofte frygter, om kontrollen vil gå igennem, da det er et meget vanskeligt terræn. Jeg syntes, at ordningen er god, men rent økonomisk er der alt for meget usikkerhed, hvis man forsøger at se frem i tiden, og økonomien burde være bedre. Der er stor risiko i de 5-årige ordninger. Ligeledes ændres tilskud og forudsætninger løbende, hvilket er vanskeligt at følge med i og håndtere. Der burde være meget mere økonomisk stabilitet i ordningen. En del af mine omdriftsarealer er udpeget til Natura 2000, og indgår i hegningerne. Hvis eller når jeg mister pengene i EB ordningen på disse omdriftsarealer, er der ikke meget tilbage i tilskud. 1

Landmand 3 - fuldtidslandmand Har været med i et stort vådområdeprojekt med mange lodsejere. Der er mange, der har fået hegnet, men nu har 4 ud af 5 i dette område sat kreaturerne ud, så jeg er den eneste, der har kvæg her nu. Der bliver brugt mange millioner på dette, og det kan være svært at forstå. Nu kommer det til at handle om skal arealerne bare ligge eller skal de bortforpagtes eller skal der laves græsningsaftaler - dette er uafklaret. I selve jordfordelingen ser jeg sådan på det, at de landmænd som havde lidt engarealer i projektområdet, men boede langt væk, fik de bedste tilbud i jordfordelingen I vådområdeprojektet er nogle af engene nu alt for våde. Selv her i et tørt år som 2013 har det været for vådt. Det er en udfordring i relation til kommunen, da de medarbejdere der står for åen i kommunen vil have vandstaden højere op, mens de der står for engene vil have vandstanden længere ned. En tredje person i kommunen står for rigkærarealerne, og ønsker noget tredje. Det gør det noget vanskeligt at kommunikere. Når engene bliver våde, skal arealerne til at genryddes manuelt på gåben og med motorsav dette er meget tidkrævende. Der mangler i rydningsordningen mulighed for genrydning især når vandstanden ikke kan styres korrekt. Det gror simpelthen til ret hurtigt i pil og krat. Arealer kommer til at ligne en broget ko med alle de indhegninger og forskellig natur. Dagligt tilsyn med dyr er meget omkostningsfuldt i tid. At passe 10 dyr 10 km væk fra gården dagligt vil måske koste 70.000 kroner i tid og kørsel. Det er der ingen, der gør sig klart, og der er ingen andre end landmænd, der vil gøre det. Argumentet er, at man får tilvæksten, men det står ikke helt mål med indsatsen. Har bygget ny stald til ca. 50 kreaturer, som skal afgræsse arealerne, men rent økonomisk hænger det ikke helt sammen. Et tilskud på måske 5000 kroner pr. hektar er lavt set i forhold til det, man har risiko for at miste. Der er ikke mange penge i denne produktion, men jeg kan lide livet ved åen med fiskeri, jagt og dyrene. Det er nok det, der bærer noget af det. Der bliver hørt for lidt på landmændene, vi har dog passet arealerne i rigtig mange år. Vi har følelsen af, at få trukket det ned over hovedet. Der er så mange regler, at selv rådgiverne er i tvivl, og de kan ikke tage ansvaret, da det er os, der ejer arealerne, der har det. Når vi laver fejl, svarer de økonomiske konsekvenser slet ikke til de tilskud, vi får udbetalt. Sanktionerne er ude af proportioner. Loven er lavet for at straffe landmanden, men loven straffer også naturen det er der mange, der glemmer. Landmændene bliver trætte af det hele. Det er håbløst at have med at gøre, da vi har et system, hvor der ikke er plads til fejl. Selv rådgiverne har meget svært ved at forstå reglerne, og kan ikke altid hjælpe, og kan på ingen måde tage ansvaret. Der er alt for mange ting, der arbejder imod hinanden, og det er kun naturen, der bliver taber. Ordninger er for bureaukratiske. Landmand 4 fuldtidslandmand Landmanden har forpagtet 90 hektar i Natura 2000-området, og har fået kasseret 45 hektar, da det ikke bar præg af, at arealet var afgræsset hårdt nok ned, ligeledes er der ikke græs nok i arealerne. Arealet kan kun bære 55 kreaturer, ca. 0,3 dyreenheder, ellers er der ikke foder nok til dyrene på arealet. Der arbejdes derfor på en dispensation. Han er meget utryg ved ordnin-

gen, da den er meget baseret på det visuelle indtryk og kontrollantens humør. Noget af arealet er omdriftsarealer i Enkeltbetalingsordningen. Overvejer nu at gå ind i rydnings- og hegningsordningen i Natura 2000-området, men gør det ikke inden, at han er helt sikker på, hvad han kan og ikke kan. Der skal udarbejdes skriftlige klare aftaler på dette. Landmanden synes, at der mangler enighed mellem kommune og NaturErhvervstyrelsen, og at det er vanskeligt at få svar på, hvad man egentlig må. Hans egen rådgiver skal have alt på skrift for at kunne vejlede ham. I øjeblikket rykker de for klare regler på området. Det er vigtigt for landmanden at få helt klare aftaler med kommunen, som holder. Hvis det aftales, at der er 55 kreaturer på arealet, og der kun går 40, skal man kunne straffes i kontrollen, men ikke hvis græsset hist og her ikke er gnavet ordentligt ned. Det er ikke klogt, at arealet skal være afgræsset helt ned i slutningen af august i relation til kontrollen, da kreaturerne helst skal gå der til midten af november. Det er ikke nemt at se det kloge i denne dato. Det skal også være sådan, at dyrene kan overleve på arealet. Er generelt godt tilfreds med ordningerne, men vil gerne have klare og forståelige retningslinjer, som han kan forstå og samtidigt håndtere. Der er en god dialog med kommunen, men han mangler stadig nogle afklaringer fra NaturErhvervstyrelsen. Han vil også gerne fremefter passe arealerne, men det kan ikke passe, at man skal gå med en frygt for at skulle betale alle pengene tilbage. Tilbagebetaling bør kun baseres på det enkelte år, hvor forseelsen foreligger. Det er som om, at man godt vil have naturpleje, men man vil også have pengene tilbage. Hvis området ikke passes springer det i skov. Der er mange nøddetræer i området, og ved genrydning har det vist sig, at det nogle gange bare bliver værre, da disse træer bare kommer hurtig op igen. Der mangler alvor bag disse ordninger, da de kan have stor betydning for landmænd med store arealer. Det er væsentligt at have sikkerhed som landmand, for at man kan få sine tilskud udbetalt. Landmand 5 - deltidslandmand Umiddelbart føles det som om, at man får noget presset ned over hovedet. Har sammen med 9 lodsejere fået etableret hegning og græsning på i alt ca. 25 hektar. Der er etableret fangfolde, som gør det meget lettere at indfange dyrene. Vi har rigtig mange forskellige dyr i indhegningerne heste, får, geder og Galloway køer. Arealet ligger op til en by, og der kommer efterhånden flere forbi, og ser på dyrene. Det ser også flot ud. Rydningen har gjort arealet mere tørt. Arealet er meget lavt, og det har været en betingelse og altafgørende, at nogle af grøfterne i midten af arealet bliver oprenset løbende. Det er umuligt at have dyr gående på meget fugtige arealer, da de får parasitter og leverigter. Under etableringen af området blev der gået virkelig hårdt til værks med trævæksten, men det virker godt i dag. Det er et stort arbejde at holde hegn, og kommunen har lovet at holde trådene fri for græs. Det er blevet noget lettere efter, at arealet er blevet ryddet. I det hele taget har vi en god kommunikation og et godt samarbejde med kommunen.

Der skal laves to ordninger da kontrollen skaber alt for meget frygt. Der skal laves en ordning for naturarealer og en for landbrugsarealer. Sidste år gik der 2 kontrollører rundt i 2 dage. Jeg var meget nervøs i de 2 dage, da jeg har mange hektar landbrugsjord ved siden af naturarealerne, men heldigvis godkendte de arealerne. Jeg har alle arealerne via græsningsaftaler. Jeg har taget de vådeste arealer ud af ansøgningen for at være sikker på, at det kan godkendes. Jeg tjener meget lidt på at have arealerne, men kan godt lide at have dyrene. Jeg får vel omkring 1700 kroner pr. hektar, og dette står ikke helt mål med arbejdet og den tid, som opsyn med dyrene tager. Indfangningen er også tidskrævende. Landmand 6 fuldtidslandmand Jeg er fuldtidsbeskæftiget, og lever 100 procent af naturpleje ved at passe græsningsarealerne via 1-5-årige græsningsaftaler. Jeg har rigtig mange dyr. Græsarealer på kontrakt er absolut det nemmeste. Jeg har forlangt, at kommunen tager sig af rydning og hegning af arealerne ved at benytte Natura 2000-ordningerne, da en stor del af arealerne er offentlige. Det er meget dyrt at skulle lægge penge ud til hegning af store arealer. Hvis et hegn koster 1,25 million plus moms er det mange penge at skulle lægge ud på forskud. Det er slet ikke sikkert, at banken vil være med til dette. Dette burde ændres i ordningen, da indtjeningen på ingen måde står i forhold til investeringen. I ordningen kunne regningerne i mine øjne sendes løbende til NaturErhvervstyrelsen, hvis der i forvejen forelå et totalt tilbud på rydning og hegning. Generelt er ordningerne fine, men det er vigtigt at tænke sig godt om, når man anvender Natura 2000-ordningerne. Det er vigtigt at samarbejde med biologer og landbrugsrådgivere, det er her jeg har fået hjælp. Jeg bruger altid rådgivere til at udarbejde ansøgninger. Jeg ser det som min forsikring. Tilskuddene begynder at nærme sig noget, man kan leve af, men hvis man straffes kan det økonomisk blive meget omfattende. Ordningerne er forbundet med meget frygt, da man aldrig ved, hvad man har. Frygt holder mange tilbage. Det er vigtigt at oparbejde tillid mellem parterne, så der kan komme et godt samarbejde. Har været kontrolleret, og der blev fundet mindre fejl. I Danmark har vi kontrolmyndigheder, mens det i andre lande mere ser ud som om myndighederne er samarbejdspartnere. Jeg synes selv, at jeg har et godt samarbejde med kommunen. Det er vigtigt at have et godt samspil med samfundet. Jeg har selv gårdbutik, og betragtes også som et udflugtsmål. Vi kan få meget mere ud af dette i Danmark, hvis vi vil. Vi mangler meget viden i Danmark om naturpleje. Jeg har derfor været i Sverige for at se, hvordan de håndterer naturplejen. Jeg er bange for, at meget viden er gået tabt gennem tiden, f.eks. viden om afgræsning af lyng om vinteren og græsmarker om sommeren. Vinterafgræsning af lyng har vi ikke beskæftiget os så meget med. Ligesom at 15 år gammel lyng ikke har meget foderværdi. Dyrene taber sig nogle gange på arealerne, så det er vigtigt at flytte dem løbende. Det er vigtigt for at vide, hvad der er rigtigt at gøre.

Jeg vil opfordre landmænd til selv at tage kontakt til kommunen, hvis de har en god ide. Mine egne erfaringer er gode med dette, og vi har ofte fundet en løsning i fællesskab. Det er vigtig at have samme ide og mål med, hvor man vil hen med et projekt Landmand 7 Jeg har meget store arealer i Natura 2000-området, og har deltaget i rydning, hegningsordninger og bevarelse af gamle træer. Jeg har tidligere forsøgt at lave et vådområde uden for Natura 2000-området, og har brug over 100.000 kroner i konsulentbistand. Vådområdet blev ikke til noget, så det betragter jeg lidt som et nederlag. Vi har hårdt brug for professionel hjælp til at lave ansøgningerne rent ud sagt: Så hjælp mig dog. Der er alt for mange papirer, mange betingelser, det er for indviklet, og der bruges alt for mange penge på at lave ansøgninger set ud fra landmandens synspunkt. Jeg skal bruge ufattelig meget tid på at ringe rundt for at forstå det hele. Tilskudsordninger er for indviklede, og det ser også ud som om, at ikke alle tilskudskroner bliver anvendt. Vi ønsker ikke langvarige ordninger, som binder os på hænder og fødder. Det må kunne laves, så det også er muligt at komme ud af ordningerne igen. Jeg mangler, at kommunen er meget mere proaktiv, og tager fat i lodsejerne. De kender områderne og tilskudsordningerne. De skal sætte målene, så jeg kan forstå dem. Det er vigtigt, at kommunen kommer ud til landmanden, ser områderne, og har en dialog om, hvad der kunne gøres, hvilke muligheder der er på arealerne. Det er vigtigt at sende en person og ikke en masse breve og e-mails. Direkte kontakt til landmænd er meget vigtigt i større projekter. Der skal findes løsninger. Hvis tingene går i hårdknude, må man finde de personer, der kan løse det om det så skal være en psykolog. Hvis tingene ikke lykkes første gang, må man sammen sætte sig ned og se på: Hvad gik der lige galt her og Hvordan kommer vi så videre? i stedet for bare at opgive det hele. Der skal arbejdes smartere ved at inddrages landboforeningsformænd/borgmestre eller lign. Det er som om stat kun kan arbejde med stat, kommune kan kun arbejde med kommune osv. Det er vigtigt, at alle parter kan finde ud at samarbejde. Samarbejdet mellem alle parter fungerer ikke altid, og det kan gøres meget bedre. Stat og kommune kender målet, men landboforeningerne kender midlet til at igangsætte den ønskede proces. Det ville være hensigtsmæssigt, at landboforeningerne var mere aktive, og havde en mere aktiv rolle i processerne. En del af de økonomiske midler skal afsættes til rådgivning på området. Herved kunne landboforeningerne hyres til nogle af opgaverne og få en mere aktiv rolle. De har lettere adgang til medlemmerne. Stat og kommune ønsker jo, at der skal ske noget på området. Det er vigtigt, at jeg har en indtægt på arealerne, og at den ikke forringes. Når der sker reduktion i landbrugsordningerne, bliver det mere og mere vigtigt, at jeg kan have en indtægt på de arealer, som går mere over i natur eller allerede er udpeget til natur, der skal bevares. Kommunen skal se det, som om, de hjælper min virksomhed. Det er jo virksomhedsoverlevelse, det hele tiden handler om. Det er vigtigt at forstå.

Kort sagt bruges der for mange timer på at læse og skrive og på proces- sagsbehandling. Kommunen skal være mere proaktive i relation til relevante støtteordninger og midler til lodsejerne. Kom ud af byen og besøg lodsejerne. Landboforeningerne og borgmestre skal være mere aktive. Undgå konflikter og find i stedet løsningerne i samarbejde.