TENDENS ØRESUND 2012. Dansk version. www.tendensoresund.org

TENDENS ØRESUND 2012 1 Dansk version www.tendensoresund.org

2 Projektleder Birgitte Steenstrup, bst@oresundskomiteen.dk Dataindsamling, analyse og tekst Thomas Behrens Arbetsförmedlingen Mai Lundemark Københavns Kommune, Interreg-projektet Job og Uddannelse Gert Jørgensen Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Eivor Johansson Landskrona stad Anders Axelsson Region Skåne Christian Lindell Region Skåne Christina Ripa Region Skåne Daniel Svärd Region Skåne Lova Wigvall Region Skåne Lene Wittek-Holmberg Wonderful Copenhagen Britt Andresen Öresundskomiteen Peter Krygell Öresundskomiteen Find flere oplysninger her www.tendensoresund.org Grafisk design Mikael Forth/www.forth.dk Tryk CS-Grafisk A/S Oplag 500 stk. Oversættelse til svensk Thomas Hedberg Oversættelse til dansk og redigering Marianne Worm, www.etcetera.dk

TENDENS ØRESUND 2012 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KONTAKTPERSONER En region i udvikling ØRESUNDSREGIONEN...4 DANMARK Et sammenhængende ØRESUNDSREGIONEN og varieret arbejdsmarked..56 SVERIGE Forord.... 4 Arbejdsmarked... 56 Beskæftigelsesregion Öresundskomiteen Pendlingen over Øresund Arbetsförmedlingen... 62 Region Sk Fakta om Øresundsregionen. Hovedstaden...6 og Sjælland Britt Andresen Thomas Behrens Christina R Geografi.... Gert Jørgensen +45 6 31 31 Tilgængelighed 18 18 og mobilitet +46 (0)10...70 486 11 20 +46 (0)44 +45 72 22 34 05 Kort over Øresundsregionen.... ban@oresundskomiteen.dk 7 thomas.behrens@arbetsformedlingen.se Flytninger.... 70 christina.ri gjo@ams.dk Demografi... 8 Birgitte Boligforhold Steenstrup og byggeri Helsingborg... stad 78 Anders Axe Københavns Kommune +45 20 52 Boligpriser. 05 35... Marianne Toreblad 84 +46 (0)40 Viden og innovation Mai...12 Lundemark bst@oresundskomiteen.dk Trafikken over Øresund. +46... (0)42 10 50 68 90 anders.axel Økonomisk udvikling A16J@bif.kk.dk... 12 Københavns Lufthavn.... marianne.toreblad@helsingborg.se 94 Erhvervsstruktur... Peter 16 Krygell Christian L Region Hovedstaden Forskning og udvikling...........................28 peterkrygell@hotmail.com Landskrona stad Birgit Petersen Om analysen... 100 +46 (0)40 Eivor Johansson christian.li Uddannelse... +45 20 56 12 43 36 Mørketal.... +46 (0)41 847 38 30 100 birgit@regionh.dk Ørestat... eivor.johansson@landskrona.se 101 Kultur og oplevelser...40 Om Tendens Øresund... 102 Kultur... Region Sjælland 40 Lunds kommun Identitet... Per Anders Foss 45 Kontaktpersoner.... Jens Nilson 103 +45 57 87 59 59 Turisme... paf@regionsjaelland.dk 46 +46 (0)46 35 82 69 jens.nilson@lund.se Sundhed... 48 Velfærd... 54 Malmö stad Necmi Incegül + 46 (0)40 34 12 83 necmi.incegul@malmo.se

4 EN REGION I UDVIKLING FORORD EN REGION I UDVIKLING Forord Øresundsregionen er hjemsted for 3,8 millioner indbyggere, og de kommende 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere 10 procent. Regionen er en vigtig faktor for såvel den danske som den svenske nationaløkonomi, idet 27 procent af de to landes samlede BNP skabes i Øresundsregionen. Og øresundsintegrationen udgør i økonomisk sammenhæng en vigtig brik på begge sider af Øresund. Øresundspendlerne bidrog i 2010 med 5,5 milliarder kr. værditilvækst til den danske økonomi. Siden Øresundsbron åbnede i 2000, har den danske økonomi gennem øresundspendlingen modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 33 milliarder kr. hvilket i 2010-priser svarer til 1,3 Øresundsbro. Den samfundsmæssige gevinst ved Øresundsbron overstiger med andre ord langt, hvad det har kostet at bygge den. Samtidig sparer Sverige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse på 1,3 milliarder kroner årligt, fordi arbejdsløse svenskere får job i Danmark. Øresundsregionen er ligesom resten af Europa ramt af finanskrisen. Krisen har betydet, at stigningen i flytninger, pendlere og trafik over Øresund er bremset op. Antallet af daglige pendlere lå i 2011 på 18.000 personer, hvilket er lidt under niveauet i 2008, hvor pendlinger var på sit hidtil højeste med næsten 20.000 pendlere over Øresund. I 2011 tog i gennemsnit 91.500 personrejsende (med bil, bus, tog eller færge) og 24.700 køretøjer hver dag over Øresund. Det er en stigning på 1 procent i antal passagerer og et fald på 2 procent i antal køretøjer i forhold til året før. Den økonomiske tilvækst i Øresundsregionen (6 procent) har i perioden 2000-2009 været lavere end gennemsnittet for EU27-området (13 procent). Udviklingen er markant lavere end i både Helsinkiregionen (24 procent) og i Stockholms län (30 procent). Dog voksede voksede bruttoregionalproduktet per beskæftiget i perioden 2000 2009 stærkere i Øresundsregionen (5,3 procent) end gennemsnittet for alle regioner i Europa (4,2 procent). Dette er dog stadig lavere end i både Stockholm (19,2 procent) og Helsinki (16,9 procent) i perioden 2000-2009. Dette er en situation, der skal rettes op på, hvis Øresundsregionen skal forblive en vigtig vækstmotor for hele Skandinavien. Øresundsregionen har mange potentialer, der med fordel kan udnyttes bedre. 35 procent af indbyggerne har en vide-

TENDENS ØRESUND 2012 5 regående uddannelse, hvilket er højere end det nationale niveau i både Danmark og Sverige. I alt cirka 150.000 studerende læser ved regionens 11 universiteter og højere læreanstalter. Andelen af bruttoregionalprodukt der anvendes på forskning og udvikling i Øresundsregionen, er blandt de højeste (4,9 procent) i Europa. Samtidig placeres hele 43 procent af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling for hele Danmark og Sverige i regionen. Alligevel tyder det på, at det kniber med at omsætte disse investeringer til innovationer og kommercielle produkter, hvilket er et generelt problem i både Danmark og Sverige. et øget og gensidigt samkvem på tværs af Øresund inden for såvel kultur, arbejdsmarked, viden og innovation som trafik og infrastruktur. TendensØresund følger og analyserer denne integration, og vi håber, du vil finde analyserne interessante. God læselyst! 12 år efter Øresundsbrons åbning er det glædeligt at konstatere, at den fælles øresundsregionale identitet blandt regionens borgere er voksende. Men identitet og integration forudsætter til stadighed

6 FAKTA OM ØRESUNDSREGIONEN GEOGRAFI FAKTA OM ØRESUNDSREGIONEN GEOGRAFI Geografisk består Øresundsregionen Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm på den danske side og Skåne på den svenske side af Øresund deraf navnet. Administrativt består Øresundsregionen af tre regioner: Region Hovedstaden og Region Sjælland på den danske side og Skåne på den svenske side. Øresundsregionens danske og svenske del forbindes i syd af den 16 km lange Øresundsbro mellem København og Malmö, som åbnede i 2000, og i nord af færgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg. Øresundsregionen dækker et samlet areal på 21.203 kvadratkilometer - svarende til halvdelen af hele Danmarks areal - fordelt med 9.834 kvadratkilometer på den danske side og 11.369 på den svenske side. Målt i kvadratmeter er Skåne størst, men omkring to tredjedele af de 3,8 millioner, der bor i Øresundsregionen, bor i den danske del af regionen. Den danske del af regionen har 2,5 millioner indbyggere og den svenske del 1,3 millioner. Øresundsregionen omfatter Danmarks hovedstad, København, og Sveriges tredjestørste by, Malmö. København- Malmö er det største byområde i Skandinavien. Den gennemsnitlige befolkningstæthed er 179 indbyggere per kvadratkilometer: flest på den danske side af sundet med 258 indbyggere per kvadratkilometer og færrest på den svenske side med 110 indbyggere per kvadratkilometer. Den geografiske variation er stor: fra tætte storbyområder som København og Malmö til relativt tyndt befolkede landsbykommuner på Lolland og i det østlige Skåne. Administrativt udgøres Øresundsregionen på den svenske side af 33 kommuner, som tilsammen udgør Region Skåne, og på den danske side af 46 kommuner, som tilsammen udgør Region Hovedstaden og Region Sjælland. Indbyggertal i Øresundsregionens seks største kommuner (medio 2012) København 552.000 Frederiksberg 101.000 Roskilde 83.000 Malmö 305.000 Helsingborg 131.000 Lund 112.000 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

Slagelse Odsherred Holbæk Sorø Næstved Ringsted Kalundborg Frederiks- værk- Hundested Frederikssund Åstorp Klippan Helsingborg Bjuv Gribskov Helsingør Svalöv Hillerød Fredensborg Egedal Høje- Lejre Roskilde Taastrup REGION SJÆLLAND Køge Faxe Hørsholm Allerød Rudersdal Furesø Greve Solrød Stevns Höganäs Båstad REGION HOVEDSTADEN Ängelhom Kävlinge Örkelljunga Perstorp Eslöv Landskrona Lomma Lund Burlöv Staffanstorp Sjöbo Malmö Svedala Vellinge Skurup Ystad Höör SKÅNE Hörby Osby TENDENS ØRESUND 2012 Östra Göinge Kristianstad Trelleborg Tommelilla Hässleholm Bromölla Simrishamn 7 REGION HOVEDSTADEN Lolland Guldborgsund Vordingborg Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Frederiksberg Albertslund Glostrup Copenhagen Brøndby Hvid- Ishøj Valovrlensbæk Tårnby Dragør Bornholm

8 FAKTA OM ØRESUNDSREGIONEN DEMOGRAFI DEMOGRAFI Befolkningstilvækst Andelen af ældre (+65) vokser hurtigere i den danske del af Øresundsregionen end i den svenske del, mens andelen af gruppen 20-64-årige forventes at vokse hurtigere i den svenske end i den danske del. Forsørgerbyrden forventes på begge sider af sundet at stige med 14-16 procent frem mod årsskiftet 2031 2032 i forhold til 2012. Udvikling Der bor cirka 3.785.000 indbyggere i Øresundsregionen heraf bor to tredjedele i den danske del. Dette tal forventes at vokse med 390.000 indbyggere - godt 10 procent frem mod begyndelsen af 2030-tallet. Stigningstakten forventes at være højest i de førstkommende år, hvorefter den aftager noget i resten af den tyveårige prognoseperiode. Befolkningstæthed Antal indbyggere inden for en 2,5 km radius 50.000-315.000 20.000-50.000 10.000-20.000 5.000-10.000 2.000-5.000 1.000-2.000 500-1.000 200-500 0-200 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Kort: Region Skåne I Skåne forventes befolkningen at vokse med 175.000 indbyggere. På den danske side forventes Region Hovedstaden at vokse med 235.000 indbyggere, mens Region Sjælland først i perioden vil opleve et fald i indbyggerantallet på omkring 21.000 indbyggere - dette fald forventes dog at aftage sidst i prognoseperioden. Samlet set vil tilvæksten i den danske del være på knap 214.000 indbyggere i de kommende 20 år. Den erhvervsaktive gruppe (20-64-årige) forventes at stige med henholdsvis 87.000 i Region Hovedstaden og 58.000 i Skåne. Region Sjælland vil til gengæld opleve et fald i denne gruppe på omkring 60.000 indbyggere frem mod årsskiftet 2031/2032. Flere børn og ældre Befolkningens alderssammensætning i Øresundsregionen forventes som helhed at undergå store ændringer i den kommende tyveårsperiode. Frem for alt forventes antallet af ældre

TENDENS ØRESUND 2012 9 (+65-årige) at stige markant. Det skyldes dels, at der i efterkrigstiden blev født mange børn i 1940 erne, og at disse generationer er nu på vej på pension. Dels skyldes den større andel ældrebefolkning, at vi som helhed lever længere. Der forventes også et stigende antal børn og unge, især i Region Hovedstaden og Skåne. Det skyldes for en stor del øget tilflytning - både migration fra udkantsområder i begge lande og immigration Udvikling i befolkningens alderssammensætning Antal 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Befolkningsudvikling Indbyggertal ved årsskifte Kilde. Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Region Skåne; materiale bearbejdet af Region Skåne Gennemsnitlig årlig ændring Femårsperiode Øresundsregionen DK regionen Øresunds- SE År I alt 2001/2002 3.554.455 2006/2007 3.637.272 2002-2006 15.553 7.545 8.008 2011/2012 3.785.429 2007-2011 31.538 16.765 14.773 Prognose 2016/2017 3.900.680 2012-2016 23.082 12.539 10.544 2021/2022 4.002.106 2017-2021 21.121 10.364 10.757 2026/2027 4.093.149 2022-2026 18.365 10.671 7.694 2031/2032 4.175.572 2027-2031 16.945 10.078 6.867 Kilde. Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Region Skåne; materiale bearbejdet af Region Skåne 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Alder Region Hovedstaden 2011/2012 Prognose Region Hovedstaden 2031/2032 Skåne 2011/2012 Prognose Skåne 2031/2032 Region Sjælland 2011/2012 Prognose Region Sjælland 2031/2032

10 FAKTA OM ØRESUNDSREGIONEN DEMOGRAFI fra andre lande, dels at flere og flere efterhånden når den fødedygtige alder. Konsekvenser for samfundsøkonomien Forsørgerbyrden i Øresundsregionen forventes at stige markant på grund af den stigende befolkningstilvækst i især de ikkeerhvervsaktive aldersgrupper 0-19-årige og +65-årige, som vokser hurtigere end aldersgruppen 20-64 år. Befolkningens ændrede alderssammensætning vil byde på udfordringer for velfærdssamfundet, som vi kender det, herunder især i forbindelse med børneomsorg, skoletilbud, ældrepleje og efterspørgsel på forskellige boligformer. Alle former for pasning, omsorg og pleje vil komme under pres, fordi der vil være færre i den erhvervsaktive alder til at bære den samlede forsørgerbyrde, og flere vil efterspørge offentlige ydelser. Forsørgerbyrden defineres som den byrde, hver person i den erhvervsaktive alder (20-64 år) skal forsørge ud over sig selv. I denne opgørelse er der udelukkende fokus på alder, og ikke hvorvidt personerne i den erhvervsaktive alder er i arbejde eller ej. I den danske del af Øresundsregionen er forsørgerbyrden i 2012 0,68 person, mens den i den svenske del er marginalt højere, nemlig 0,71. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder, skal skåningene forsørge tre personer mere end danskerne. Ved årsskiftet 2031 2032 forventes disse tal at være steget til henholdsvis 0,79 Udvikling i forsørgerbyrden 2012 2032 (den danske del) og 0,81 (den svenske del). Det vil være en stigning i forsørgerbyrden på omkring 16 procent i den danske del og 14 procent i den svenske del. Spændet mellem de to dele af Øresundsregionen vil da være indsnævret til en forskel på omkring 2 procent. Hvis man ser på fordelingen af forsørgerbyrden i de to regioner i den danske del af Øresundsregionen, er forskellen mellem de to markant højere end forskellen mellem den danske og svenske del: I Region Hovedstaden er forsørgerbyrden i 2012 på 0,64 og i Region Sjælland 0,77 - en forskel på 0,13. Ved årsskiftet 2031 2032 forventes Region Geografi 2011/2012 2021/2022 2031/2032 Øresundsregionen DK 0,68 0,71 0,79 Øresundsregionen SE 0,71 0,77 0,81 Region Hovedstaden 0,64 0,65 0,72 Region Sjælland 0,77 0,86 0,98 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Region Skåne; materiale er bearbejdet af Region Skåne

TENDENS ØRESUND 2012 11 Hovedstadens forsørgerbyrde at være 0,72, og Region Sjælland vil have en forsørgerbyrde på 0,98 en markant stigning på 27 procent for Region Sjælland og 13 procent for Region Hovedstaden i forhold til 2012. Selv om forsørgerbyrden er stigende i hele Øresundsregionen, vil stigningen med andre ord være markant større i Region Sjælland og Skåne i forhold til Region Hovedstaden: Skåne og Region Hovedstaden vil ved årsskiftet 2031 2032 have en forsørgerbyrde på henholdsvis 0,79 og 0,98, mens Region Hovedstaden forventes at have en forsørgerbyrde på 0,72. Dalende nettomigration Befolkningstilvæksten i Øresundsregionen forventes at bestå af nyfødte og tilflyttere. Antallet af fødsler per år er større end antallet af døde per år i såvel Skåne som Region Hovedstaden. I slutningen af den tyveårige prognoseperiode forventes antallet af dødsfald at stige yderligere, hvilket skyldes at flere og flere pensionister vil være kommet op i den alder, hvor det naturligt begynder at tynde ud i antallet på grund af alderdom. Det er vanskeligt at vurdere fremtidens flytninger, men nettotilflytningen (antal tilflytninger minus antal fraflytninger) forventes at falde på såvel den danske side som den svenske side af Øresund. Danmarks Statistik har udarbejdet prognoserne for den danske del af Øresundsregionen, og Region Skåne for den svenske del. Prognosernes usikkerhed bliver større, når de brydes ned på kommuneniveau, og tallene bør tolkes med et gran salt. Befolkningstilvæksten forventes at være højest i de største kommuner og disses nabokommuner. Befolkningsudvikling (2011-2021) Ændring i procent 2011-2021 13 23 7 13 4 7 0 4-5 0-10 -5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Region Skåne; materiale bearbejdet af Region Skåne

12 VIDEN OG INNOVATION ØKONOMISK UDVIKLING VIDEN OG INNOVATION ØKONOMISK UDVIKLING Bruttoregionalprodukt i et europæisk perspektiv På nationalt plan har man bruttonationalprodukt (BNP), som er et mål for et lands samlede produktive indsats per år beregnet som værdien af den samlede produktion af varer og tjenesteydelser minus værdien af de anvendte råvarer og hjælpestoffer. På regionalt plan har man bruttoregionalprodukt (BRP), som er et mål for en regions økonomiske udvikling. Målet beregnes på samme måde som BNP, bare på regionalt plan. Den økonomiske vækst i Øresundsregionen har i perioden 2000-2009 været lavere end gennemsnittet for EU27- området: henholdsvis 6,1 procent i Øresundsregionen og 12,8 procent i EU27- landene. Og i sammenligning med Helsinkiregionen og Stockholms län har Øresundsregionens økonomiske vækst været endnu svagere i samme periode: Helsinki har haft en BRP-vækst på 24 procent og Stockholm 30 procent. Desværre mangler der BRP-oplysninger for perioden efter 2009 på grund af efterslæb i den regionaløkonomiske statistik. Eurostats oplysninger om udviklingen Index: 2000=100 120 115 110 105 100 95 90 i BNP indikerer dog, at Skåne, Stockholm og Helsinki også i 2010 og 2011 har haft en højere vækst end Region Hovedstaden og Region Sjælland. Væksten har siden 2009 været højere i Sverige og Finland end i Danmark. Udvikling i BRP og BRP per beskæftiget i EU27 og Øresundsregionen (2000 2009) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 EU27 BRP Øresundsregionen BRP EU27 BRP/beskæftiget Øresundsregionen BRP/beskæftiget Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Beregninger: Region Skåne

TENDENS ØRESUND 2012 13 BRP i Øresundsregionen sammenlignet med EU27 (2000-2009) i millioner euro (2000-priser) 2000 2002 2004 2006 2007 2008 2009 Vækst 2000-09 EU-27 9.202.611 9.527.334 9.911.896 10.433.529 10.788.269 10.842.210 10.375.995 12,8% Øresundsregionen DK 81.819 81.648 83.896 88.516 90.311 90.002 84.597 3,4% Region Hovedstaden 63.233 62.783 64.617 68.615 70.330 70.541 66.732 5,5% Region Sjælland 18.586 18.865 19.279 19.901 19.981 19.461 17.866-3,9% Øresundsregionen SE 31.012 32.102 33.461 36.050 38.718 36.820 35.163 13,4% Øresundsregionen 112.831 113.750 117.357 124.566 129.028 126.823 119.761 6,1% Danmark 173.598 175.337 178.679 188.073 192.022 192.022 182.229 5,0% Sverige 268.253 278.534 296.908 319.584 330.130 328.150 311.742 16,2% Stockholm 76.135 78.886 84.730 92.705 97.618 98.106 98.597 29,5% Helsinki 75.668 78.565 82.025 88.029 93.486 93.860 93.860 24,0% Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Beregninger: Region Skåne En forklaring på den højere vækst i den svenske del af Øresundsregionen end i den danske er, at befolkningen i den svenske del voksede med 9 procent i perioden 2000 2009, mens befolkningen i den danske del voksede med 4 procent. En voksende befolkning kræver et større udbud af varer og tjenesteydelser, hvilket bidrager til øget BRP. Produktivitet Produktivitet måles som regel som øget produktion per arbejdstime. Det er imidlertid ikke muligt at måle på regionalt plan - i stedet kan man med fordel måle værditilvækst per beskæftiget. I Øresundsregionen har væksten i arbejdskraftens produktivitet i perioden 2000 2009 været noget bedre end gennemsnittet for EU27-landene: 5,3 procent i Øresundsregionen og 4,2 procent i EU27. I sammenligning med Stockholms län og Helsinkiregionen har udviklingen i Øresundsregionen været væsentlig svagere: Stockholm har i perioden 2000 2009 haft en BRP-vækst på 19 procent per beskæftiget og Helsinki 17 procent. Inden for Øresundsregionen har Region Hovedstaden dog oplevet en kraftigere produktivitetsvækst end Skåne i perioden 2000 2009. Region Sjælland blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008 og har såvel en negativ BRP-udvikling generelt som BRP-udvikling per beskæftiget. Den samlede BRP-vækst per beskæftiget har i den svenske del været på 5 procent sammenlignet med 6 procent i den danske del.

14 90 VIDEN OG INNOVATION ØKONOMISK UDVIKLING 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 EU27 BRP EU27 BRP/beskæftiget Øresundsregionen BRP Øresundsregionen BRP/beskæftiget BRP-udvikling i Øresundsregionen (2000 2009) 130 125 120 115 Øresundsregionen SE (Skåne) 110 Region Hovedstaden 105 Øresundsregionen DK 100 95 Region Sjælland 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Beregninger: Region Skåne Økonomisk vækst i Øresundsregionen Det er for tidligt at tale om Øresundsregionen som en funktionelt integreret økonomisk enhed. Regionen har dog potentialet til på sigt at blive et betydeligt økonomisk centrum, hvis økonomierne på begge sider af sundet bliver knyttet stærkere sammen. Et mål for Øresundsregionens økonomiske potentiale er, at regionen tegner sig for omkring 27 procent af Danmarks og BRP per beskæftiget i Øresundsregionen sammenlignet med EU27 (2000-2009) i euro (2000-priser) 2000 2002 2004 2006 2007 2008 2009 Tillväxt 2000-09 EU-27 45.579 46.583 47.863 48.592 49.113 48.790 47.516 4,2% Øresundsregionen DK 65.517 66.209 68.546 69.658 70.359 71.448 69.271 5,7% Region Hovedstaden 68.873 69.403 72.161 73.976 74.938 76.131 74.021 7,5% Region Sjælland 56.200 57.416 58.690 57.989 57.905 58.423 55.878-0,6% Øresundsregionen SE (Skåne) 64.261 65.008 67.106 69.311 72.290 68.606 67.161 4,5% Øresundsregionen 65.167 65.866 68.129 69.557 70.927 70.599 68.638 5,3% Danmark 63.540 64.859 66.753 67.480 68.043 69.986 69.118 8,8% Sverige 66.024 67.162 71.148 74.480 75.010 74.283 72.649 10,0% Stockholm 79.274 80.993 87.712 92.698 94.286 93.057 94.498 19,2% Helsinki 61.614 62.586 65.963 68.329 71.249 70.150 72.045 16,9% Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Beregninger: Region Skåne

TENDENS ØRESUND 2012 15 Sveriges samlede BNP. Den danske del af Øresundsregionen stod i 2009 for 49 procent af Danmarks samlede BNP. Region Hovedstaden alene står for 38 procent og Region Sjælland for 11 procent. Den svenske del af Øresundsregionen stod for 11 procent af Sveriges samlede BNP, hvilket har været uændret siden 2000. Den danske del af Øresundsregionen tegner sig for to tredjedele af Øresundsregionens samlede BRP. BRP-væksten har været højere i Skåne end i den danske del af Øresundsregionen, hvilket til dels skyldes, at finanskrisen ramte Danmark hårdere end Sverige. Mens Skånes BRP i perioden steg med 13 procent, var den tilsvarende stigning i den danske del af Øresundsregionen på kun 3 procent.

16 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR ERHVERVSSTRUKTUR Øresundsregionen undergår ligesom resten af den vestlige verden nogle strukturelle ændringer: Andelen af beskæftigede inden for den private servicesektor er stigende, mens andelen af beskæftigede inden for produktion og landbrug er faldende. På grund af databrud i statistikken i 2007 er det ikke muligt at beskrive regionens langsigtede strukturændring, men givet er det, at der er store strukturelle forskelle regionens enkelte områder imellem. I 2010 var cirka 11 procent af det samlede antal beskæftigede i Region Hovedstaden beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, inklusive byggebranchen til sammenligning var dette tal for Region Sjælland og Skåne henholdsvis 18 og 20 procent. Selv om fremstillingsvirksomhed går tilbage i alle tre regioner i Øresundsregionen, oplever Region Hovedstaden det største fald. Til gengæld er der en meget stor andel beskæftigede 52 procent - inden for den private servicesektor i Region Hovedstaden. I Region Sjælland og Skåne står den private servicesektor for henholdsvis 43 og 44 procent af den samlede beskæftigelse. De mest fremtrædende sektorer i alle tre regioner er forretningsservice, transport og engrosog detailhandel. Hightechsektoren i Europa Globaliseringen betyder, at de gamle økonomier står over for øget konkurrence fra lande med lavere omkostninger og for at imødegå den øgede konkurrence, skal der tænkes nyt. En strategi kunne være i højere grad at konkurrere på viden frem for pris i forbindelse med vareproduktion og tjenesteydelser. For at kunne analysere hvor videnintensive landenes/regionernes produktion er, har OECD udpeget en række brancher af særlig interesse under klassifikationen hightech. Hightech omfatter brancher med højteknologisk serviceydelse- og vareproduktion, for eksempel specialisering i produktion af lægemidler, kommunikation og fly og for servicesektorens vedkommende forskning og udvikling samt it- og teleydelser. Det er noget misvisende at kalde disse brancher for højteknologiske, da det snarere handler om videnbrancher, som dels er værdiskabende i sig selv, dels udbyder tjenesteydelser, som styrker det øvrige erhvervsliv. Men eftersom begrebet hightech er standard inden for OECD, vil vi også benytte dette begreb i denne rapport. En høj beskæftigelsesandel inden for den højteknologiske sektor anses for at være et vigtigt konkurrenceparameter for at nå EU 2020-målene.

TENDENS ØRESUND 2012 17 Beskæftigede (dagbefolkning) per branche i procent (2010) Branche Skåne Region Hovedstaden Region Sjælland Danmark + Sverige, eksklusive Øresundsregionen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,0 0,4 2,7 2,3 Råstofindvinding 0,1 0,1 0,1 0,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2,3 0,8 2,0 1,6 Tekstil- og læderindustri 0,1 0,1 0,1 0,2 Træ- og papirindustri, trykkerier 1,4 0,3 0,6 1,7 Olieraffinaderier mv. 0,0 0,0 0,1 0,0 Kemisk industri 0,8 0,5 0,6 0,4 Medicinalindustri 0,4 1,5 1,1 0,2 Plast-, glas- og betonindustri 1,3 0,4 1,1 0,9 Metalindustri 1,4 0,5 1,0 2,4 Elektronikindustri 0,3 0,8 0,4 0,8 Fremst. af elektrisk udstyr 0,4 0,2 0,3 0,6 Maskinindustri 1,5 0,7 1,4 2,0 Transportmiddelindustri 0,5 0,0 0,1 1,6 Møbel og anden industri mv. 1,3 0,5 0,9 1,2 Energiforsyning 0,5 0,3 0,5 0,6 Vandforsyning og renovation 0,5 0,3 0,5 0,4 Bygge og anlæg 7,1 4,2 7,5 6,5 Handel 13,9 14,2 16,2 13,3 Transport 5,3 5,1 5,3 4,9 Hoteller og restauranter 3,0 3,4 2,5 3,2 Information og kommunikation 3,3 6,2 2,9 3,5 Finansiering og forsikring 1,4 4,5 3,0 2,1 Ejendomshandel og udlejning 1,6 1,8 1,7 1,5 Reklame, Rådgivning og øvrig erhvervsservice 5,4 6,6 3,7 4,8 Forskning og udvikling 1,2 1,0 0,6 0,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 5,1 5,2 4,8 4,9 Offentlig administration, forsvar og politi 4,7 6,7 5,7 5,4 Undervisning 10,9 8,1 7,6 9,9 Sundhed og socialvæsen 16,4 18,4 19,7 17,0 Kultur og fritid 1,9 2,3 1,4 1,8 Andre serviceydelser mv. 2,4 3,9 3,4 2,6 Uoplyst aktivitet 1,4 0,9 0,7 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal beskæftigede 537.594 842.781 387.153 5.311.727 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

18 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR Hvad angår høj og middel hightech industriproduktion, indtager Øresundsregionen i sammenligning med andre Nuts2 1 -regioner i EU15-området ingen fremtrædende plads. Høj og middel hightech industriproduktion er koncentreret i det sydvestlige Tyskland og nordlige Italien samt Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Øresundsregionen har sammen med Oslo, Stockholm og Helsinki sin styrkeposition inden for højteknologisk service, som omfatter post- og telekommunikation, databehandling samt forskning og udvikling. Hvis man tager afsæt i det absolutte antal beskæftigede inden for hightechsektoren, indtager Øresundsregionen en tiendeplads blandt de 232 regioner, som indgår i statistikken. 1 Nuts2 er EU s regionale inddeling og omfatter i alt 319 regioner størstedelen af Eurostats regionale statistik rapporteres på Nuts2-niveau. Ikke alle regioner indgår i alle statistikker. Vi har i denne rapport arbejdet med et sammenligningsgrundlag på cirka 150 europæiske regioner. Den højteknologiske servicesektor i de 20 førende europæiske regioner sorteret per antal beskæftigede (2011) Placering Land Region Andel af beskæftigede Antal beskæftigede 1 Frankrig Île de France 6,6 344.000 2 Spanien Comunidad de Madrid 6,7 189.000 3 Storbritannien Outer London 5,7 130.000 4 Italien Lombardia 3,0 129.000 5 Italien Lazio (NUTS 2006) 5,5 124.000 6 Tyskland Oberbayern 5,4 123.000 7 Storbritannien Berkshire, Buckinghamshire 9,0 117.000 and Oxfordshire 8 Storbritannien Inner London 6,6 102.000 9 Polen Mazowieckie 4,0 100.000 10 Danmark/Sverige Øresundsregionen 5,0 96.000 11 Spanien Cataluña 2,9 88.000 12 Sverige Stockholm 7,8 86.000 13 Tyskland Köln 4,2 83.000 14 Tyskland Berlin 4,6 74.000 15 Frankrig Rhône-Alpes 2,8 73.000 16 Tyskland Düsseldorf 3,0 72.000 17 Finland Etelä-Suomi (NUTS 2006) 5,4 71.000 18 Tyskland Stuttgart 3,3 66.000 19 Irland Southern and Eastern 4,7 63.000 20 Nederlandene Zuid-Holland 3,5 61.000 21 Tyskland Darmstadt 3,1 60.000 22 Tyskland Karlsruhe 4,4 58.000 23 Storbritannien Surrey, East and West Sussex 4,6 57.000 24 Ungarn Közép-Magyarország 4,4 55.000 25 Danmark Hovedstaden 6,3 54.000 Kilde: Eurostat. Materialet er efterbearbejdet af Region Skåne

TENDENS ØRESUND 2012 19 Den højteknologiske servicesektor i de 20 førende europæiske regioner sorteret efter andel af beskæftigede inden for hightechydelser af det samlede antal beskæftigede (2011) Placering Land Region Andel af Antal Specialiseringsgrad beskæftigede beskæftigede 1 Storbritannien Berkshire, Buckinghamshire and Oxfordshire 9,0 117.000 3,3 2 Tjekkiet Praha 8,1 52.000 2,9 3 Sverige Stockholm 7,8 86.000 2,8 4 Slovakien Bratislavský kraj 7,3 24.000 2,6 5 Spanien Comunidad de Madrid 6,7 189.000 2,4 6 Norge Oslo og Akershus 6,7 42.000 2,4 7 Frankrig Île de France 6,6 344.000 2,4 8 Storbritannien Inner London 6,6 102.000 2,4 9 Danmark Hovedstaden 6,3 54.000 2,3 10 Belgien Prov. Brabant Wallon 5,8 9.000 2,1 11 Storbritannien Outer London 5,7 130.000 2,1 12 Italien Lazio (NUTS 2006) 5,5 124.000 2,0 13 Tyskland Oberbayern 5,4 123.000 2,0 14 Frankrig Etelä-Suomi (NUTS 2006) 5,4 71.000 2,0 15 Belgien Région de Bruxelles-Capitale / Brussels Hoofdstedelijk Gewest 5,4 22.000 2,0 16 Østrig Wien 5,3 42.000 1,9 17 Belgien Prov. Vlaams-Brabant 5,3 26.000 1,9 18 Nederlandene Utrecht 5,0 32.000 1,8 19 Danmark/Sverige Øresundsregionen 5,0 96.000 1,8 20 Slovenien Zahodna Slovenija 4,9 22.000 1,8 21 Sverige Sydsverige 4,8 32.000 1,7 22 Irland Southern and Eastern 4,7 63.000 1,7 23 Schweiz Zürich 4,7 37.000 1,7 24 Holland Flevoland 4,7 10.000 1,7 25 Island Ísland 4,7 8.000 1,7 Kilde: Eurostat. Materialet er efterbearbejdet af Region Skåne

20 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR Beskæftigede inden for hightech fordelt per branche (2010) Øresundsregionen Region Hovedstaden Region Sjælland Sydvestlige Skåne Øvrige Skåne Stockholm FA 2 Højteknologisk produktion Farmaceutiske basisprodukter 3,51 4,66 0,55 4,72 1,73 0,19 Lægemidler 2,45 3,42 2,26 0,97 0,82 1,59 Elektroniske komponenter og kretskort 0,84 0,41 1,12 2,34 0,26 1,07 Computere og computertilbehør 0,74 1,35 0,04 0,22 0,00 1,39 Kommunikationsudstyr 0,17 0,22 0,13 0,13 0,13 2,84 Elektronik 0,14 0,15 0,29 0,08 0,00 0,19 Måle-, prøve- og navigationsinstrumenter 1,01 1,46 0,35 0,23 1,12 1,30 og apparater Stråleudstyr og elektromedicinsk 2,73 4,94 0,87 0,10 0,04 0,22 og elektroterapeutisk udstyr Optiske instrumenter og fotoudstyr 1,78 2,75 0,10 2,07 0,00 0,92 Magnetiske og optiske medier 2,01 3,90 0,00 0,00 0,00 1,43 Luftfarttøj, rumfartøjer m.m. 0,05 0,02 0,03 0,14 0,10 0,08 Højteknologisk serviceproduktion Film-, video- og tv-virksomhed 1,35 2,23 0,30 0,69 0,25 2,43 Lydindspilning og musikudgivelse 1,06 1,63 0,18 0,77 0,45 2,57 Radiotransmission 0,43 0,34 0,39 0,84 0,34 2,33 Planlægning og transmission af tv-programmer 1,95 3,50 0,22 0,64 0,00 1,54 Telekommunikation, fastnet 1,01 1,52 0,33 0,92 0,10 1,38 Trådløs telekommunikation 1,19 2,10 0,06 0,55 0,05 2,38 Telekommunikation, satellit 0,85 1,66 0,00 0,00 0,00 3,63 Anden telekommunikation 1,39 2,15 0,23 1,00 0,56 1,07 Dataprogrammering, datakonsulentvirksomhed m.v. 1,18 1,65 0,31 1,34 0,38 1,86 Databehandling, hosting m.v.; webportaler 1,09 1,68 0,38 0,62 0,41 2,33 Andre informationsydelser 1,34 2,37 0,12 0,33 0,29 3,31 Naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling 1,75 1,61 1,15 4,07 0,31 1,32 Samfundsvidenskabelig og humanistisk 2,00 3,20 0,34 1,76 0,00 2,16 forskning og udvikling Hightechproduktion 1,29 1,81 0,97 0,64 0,53 1,56 Hightechydelser 1,29 1,78 0,41 1,53 0,31 1,82 Hightech i alt 1,29 1,79 0,56 1,29 0,37 1,75 Mindst 50 procent højere specialiseringsgrad end gennemsnittet for Danmark og Sverige Mindst 100 procent højere specialiseringsgrad end gennemsnittet for Danmark og Sverige Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån 2 FA: Funktionel arbejdsmarkedsregion

TENDENS ØRESUND 2012 21 Specialiseringsgraden er et mål for beskæftigelsesandelen inden for hightechsektoren i regionen divideret med den gennemsnitlige beskæftigelsesandel inden for samtlige regioner. Berkshire, Buckinghamshire og Oxfordshire er de regioner, som har den største andel beskæftigede inden for hightechydelser (9 procent af den samlede beskæftigelse), hvilket giver en specialiseringsgrad på 3,3. Stockholm indtager med 7,8 procent af beskæftigelsen og en specialiseringsgrad 2,9 en tredjeplads. Region Hovedstaden er på en niendeplads med 6,3 procent af beskæftigelsen inden for hightechydelser og en specialiseringsgrad på 2,3, mens Øresundsregionen indtager en nittendeplads med 5 procent beskæftigede inden for hightechydelser, hvilket svarer til en specialiseringsgrad på 1,8. Hightechsektoren i Danmark og Sverige I et dansk-svensk perspektiv er Øresundsregionens højteknologiske profil ikke lige så stærk som i et europæisk perspektiv. Ved at beregne et regionalt specialiseringsindeks for den højteknologiske sektor, hvor 1 er lig med gennemsnittet for Danmark og Sverige tilsammen, bliver det muligt at beskrive de forskellige regioners teknologiske profil. Stockholmregionen har en hightechspecialisering på godt 60 procent over gennemsnittet for Danmark og Sverige; til sammenligning har Øresundsregionen et specialiseringsindeks på kun 29 procent over det dansk-svenske gennemsnit. Inden for Øresundsregionen har Region Hovedstaden den højeste specialiseringsgrad på 57 procent over det dansk-svenske gennemsnit, mens det sydvestlige Skåne ligger på 51 procent. Stockholm har en betydelig højere specialiseringsgrad inden for hightech end Øresundsregionen. Hvis man betragter brancherne inden for hightechsektoren enkeltvis, ændrer billedet sig dog noget. Inden for eksempelvis lægemiddelproduktion har Øresundsregionen en konkurrencedygtig position sammenlignet med Stockholm. Inden for selve Øresundsregionen har Skåne specialiseret ikke blot inden for fremstillingsbrancher, men også inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling; eksempelvis er der adskillige forsknings- og udviklingstunge virksomheder inden for såvel bioteknik og telekommunikation. Region Hovedstaden indtager en fremtrædende position inden for primært lægemiddelindustrien, anden avanceret teknologisk produktion og andre datarelaterede brancher.

22 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR Arbejdspladser fordelt per branche i procent (2010) Øresundsregionen Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Danmark Sverige Sverige og Danmark Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 6,6 5,4 9,0 11,3 9,4 8,9 Råstofindvinding 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Fremstillingsvirksomhed 5,0 4,5 6,1 5,5 6,4 5,7 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 10,2 9,8 10,9 9,3 11,5 10,5 Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler 17,9 18,0 17,6 18,1 15,8 17,1 Transport og godshåndtering 4,3 4,2 4,6 4,2 4,6 4,4 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 4,5 4,6 4,1 4,4 4,1 4,3 Information og kommunikation 5,3 6,2 3,7 4,3 4,3 4,6 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 1,4 1,6 1,0 1,6 1,1 1,3 Fast ejendom 4,3 4,8 3,3 5,3 3,0 4,0 Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 13,2 13,2 13,2 10,1 13,2 12,4 Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 4,8 5,4 3,6 4,7 3,6 4,3 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 0,6 0,6 0,7 0,6 0,7 0,7 Undervisning 3,2 2,7 4,0 2,7 4,1 3,4 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 8,6 10,2 5,5 9,5 5,7 7,6 Kultur, forlystelser og sport 3,1 2,6 4,1 2,3 4,2 3,3 Andre serviceydelser 6,1 5,3 7,6 5,3 7,1 6,3 Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 brug, i.a.n. Ekstraterritoriale organisationer og organer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ukendt 0,3 0,2 0,6 0,2 0,5 0,4 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt 208.009 138.116 69.893 305.565 527.427 1.249.010 Kilde: Ørestat Note: Kun virksomheder, som udgør hovedindtægtskilden for ejeren eller andre, indgår. Bivirksomheder uden ansatte medregnes således ikke

TENDENS ØRESUND 2012 23 Region Sjælland har især specialiseret sig inden for mediko. Af samtlige ansatte inden for lægemiddelindustrien i Danmark og Sverige var 62 procent at finde i Øresundsregionen i 2010. Det bør dog noteres, at ovenstående oplysninger er fra 2010. Siden da er der sket en omfattende omstrukturering af telekommunikation og mediko i Øresundsregionen: Nokia i København og AstraZeneca i Lund er således nedlagt, og Sony har bebudet nedskæringer. Øresundsregionen var med godt 44.000 beskæftigede (2010) inden for teknisk forskning og højteknologisk fremstillingsvirksomhed - som udgør i alt 35 procent af Danmarks og Sveriges samlede beskæftigelse i denne sektor det største videncenter efterfulgt af Stockholm FA på andenpladsen med 32.800 beskæftigede inden for denne sektor. Det er dog vigtigt at huske på, at Øresundsregionen endnu ikke kan beskrives som en økonomisk homogen region på samme måde som andre storbyregioner, for eksempel Stockholm. På længere sigt vil øget integration mellem erhvervslivet på Sjælland og i Skåne blive fremmet i form af skalaeffekter 2, som også kan bidrage til at styrke Øresundsregionens position, både hvad angår konkurrence 2 Skalaeffekt eller stordriftseffekter: Store regioner har tendens til at have højere vækst og at være mere innovative end små regioner Arbejdspladser fordelt efter antal ansatte (2010) og i samarbejde med andre storbyregioner i det øvrige Norden og Europa. Arbejdspladser i Øresundsregionen I 2010 var der i alt 208.000 arbejdspladser i Øresundsregionen, heraf 78 procent inden for serviceerhvervene, hvilket var 4 procentpoint højere end gennemsnittet for Danmark og Sverige. Den højeste andel arbejdspladser finder man inden for handel (18 procent) Antal Øresunds- Øresunds- Øresundsregionen Danmark Sverige beskæftigede regionen regionen DK SE 1 52,9 51,9 55,0 49,2 52,7 2-4 22,0 22,4 21,2 23,3 21,8 5-9 10,9 11,2 10,3 12,1 11,1 10-19 7,1 7,3 6,7 7,9 7,2 20-49 4,5 4,6 4,4 4,9 4,6 50-99 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 100+ 1,1 1,1 0,9 1,0 1,0 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt 208.552 138.659 69.893 306.837 527.427 Kilde: Ørestat Note: Kun virksomheder, som udgør hovedindtægtskilden for ejeren eller andre, indgår Bivirksomheder uden ansatte medregnes således ikke

24 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR og liberale erhverv som jura, økonomi, videnskab og teknik (13 procent) samt bygge og anlæg (10 procent). Fordelingen varierer relativt lidt mellem den danske og svenske side af Øresundsregionen. Skåne har en væsentlig større andel arbejdspladser inden for landbrug end den danske del af regionen, men en væsentlig lavere andel arbejdspladser inden for information og kommunikation samt pleje og omsorg og sociale ydelser. Flertallet af virksomhederne i såvel Øresundsregionen som i Danmark og Sverige generelt er små. Cirka halvdelen af alle arbejdspladser var enkeltmandsvirksomheder med kun en medarbejder. Cirka 85 procent af alle beskæftigede arbejdede i små virksomheder med færre end 10 ansatte. Nye virksomheder Etablering af nye virksomheder er en vigtig drivkraft for samfundsøkonomien. I sammenligning med det øvrige Europa har både Danmark og Sverige et relativt lavt antal nye virksomheder, men begge lande har gjort det til en prioritering at øge antallet af virksomhedsetableringer i fremtiden. Såvel den danske som den svenske del af Øresundsregionen har en højere andel virksomhedsetableringer end gennemsnittet for de respektive lande. Antallet af nystartede virksomheder er højere i Sverige end Danmark. Antallet af nystartede virksomheder i Region Hovedstaden er lavere end i Stockholms län og Skåne, men højere end i Region Sjælland. Antal nystartede virksomheder per 1.000 indbyggere i alderen 16-64 år (2001 2009) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Danmark 6,8 6,1 7,1 7,0 8,0 8,3 8,5 8,3 7,6 Sverige 6,3 6,6 6,4 7,3 7,6 7,6 9,2 9,1 10,0 Øresundsregionen 7,9 7,2 8,0 8,3 9,0 9,4 9,8 9,7 9,3 Øresundsregionen DK 8,3 7,3 8,5 8,3 9,5 9,7 9,9 9,8 8,5 Region Hovedstaden 9,3 8,1 9,4 9,1 10,2 10,5 10,6 10,8 9,2 Region Sjælland 6,2 5,7 6,6 6,7 7,8 8,3 8,5 7,7 6,9 Øresundsregionen SE (Skåne) 7,0 7,0 6,8 8,1 8,2 8,6 9,5 9,5 11,1 Stockholms län 10,6 10,2 11,2 11,4 11,1 13,7 13,8 13,5 15,3 Kilde: Ørestat

TENDENS ØRESUND 2012 25 Nystartede virksomheder per branchefordeling (2009) Øresunds- Øresunds- Øresundsregionen Sverige Danmark regionen SE regionen DK Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding 2,5 2,6 2,2 2,2 5,9 Fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning 3,9 3,9 3,8 4,2 4,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 9,4 8,8 10,4 11,3 8,9 Engroshandel og detailhandel 13,9 11,6 17,6 15,3 12,5 Transport og godshåndtering 11,7 13,3 9,3 10,1 10,7 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 4,7 5,0 4,2 4,0 5,1 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, fast ejendom 35,4 38,8 30,0 30,1 36,3 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 18,4 16,0 22,4 22,7 15,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Ørestat Årsværk via nye virksomheder i procent (2009) Øresunds- Øresunds- Øresunds- Sverige Danmark Sverige + regionen regionen DK regionen SE Danmark Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding 2,1 2,3 2,0 1,9 4,9 2,5 Fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning 3,6 3,6 3,6 4,1 4,4 4,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 8,8 8,1 9,6 11,0 8,6 9,9 Engroshandel og detailhandel 15,2 11,9 19,0 16,4 13,8 15,6 Transport og godshåndtering 10,1 10,8 9,2 10,1 9,0 9,9 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 9,9 11,3 8,2 7,8 11,6 9,1 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, fast ejendom 31,1 31,9 30,1 29,0 27,6 29,4 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 19,3 20,2 18,2 19,8 20,0 19,7 Andel i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal i alt 61.808 33.103 28.705 193.093 62.989 379.698 Kilde: Ørestat

26 VIDEN OG INNOVATION ERHVERVSSTRUKTUR I 2009 så 22.500 nye virksomheder dagens lys i Øresundsregionen, hvilket svarer til 26 procent af alle nye virksomheder i Danmark og Sverige. 61 procent af de nye virksomheder blev etableret på den danske side af Øresund. Flertallet af nye virksomheder inden for Øresundsregionen oprettes inden for den finansielle sektor og erhvervsydelser (35 procent), handel (14 procent), bygge og anlæg (9 procent) og hotel og restaurant (5 procent). Branchefordelingen af nystartede virksomheder i Skåne svarer stort set til fordelingen i Sverige som helhed, dog med en vis overrepræsentation, hvad angår engros- og detailvirksomhed. Den danske del af Øresundsregionen adskiller sig primært fra Danmark som helhed med en større andel inden for den finansielle sektor og forretningsservice og en mindre andel nystartede virksomheder inden for engros- og detailhandel. Branchestrukturforskellene er større mellem den danske og den svenske del af Øresundsregionen end i forhold til de respektive lande. I 2009 blev 31 procent af årsværkene i Øresundsregionens nye virksomheder etableret inden for den finansielle sektor og forretningsservice. Derefter følger handel (15 procent) og transport og kommunikation (10 procent). Dette mønster er gennemgående uanset geografiske forhold.

TENDENS ØRESUND 2012 27

28 VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer og tjenesteydelser. Det er dog langtfra sikkert, at forsknings- og udviklingsresultaterne kommercialiseres i samme region, hvori forskningen finder sted. Det kan påvirke den økonomiske vækst 1. Det regionale afkast af FoU-investeringer afhænger af flere faktorer, blandt andet gennemførte FoU-aktiviteter i forhold til andre økonomiske tiltag i værdikæden: FoU-aktivitetens fokus (grundforskning, anvendt forskning eller eksperimentel udvikling), det regionale hjemmemarkeds størrelse samt adgang til kapital. Tidsfaktoren spiller også en vigtig rolle, da innovationsprocesser mange gange kan have en tidshorisont på flere årtier. En specialiseret FoUsektor af relevant størrelse og kvalitet er første skridt i retning af økonomisk succes i den moderne videnøkonomi. Øresundsregionen indtager i denne sammenhæng en fremtrædende plads på såvel nordisk som europæisk plan (se side 16 om erhvervsstruktur). Det afspejler sig også i adgangen til kapital især udenlandsk kapital til at finansiere forskning og udvikling. Dertil kommer, at de nordiske lande generelt er kendetegnet ved et godt erhvervsklima 2. FoU-investeringer Investeringer i forskning og udvikling er et centralt mål for regionernes evne og vilje til at optimere videnbasen. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at alle investeringer i forskning og udvikling omsættes til kommercielle produkter. I EU2020-planen, der har som mål at gøre EU til den globalt mest konkurrencedygtige videnøkonomi, er FoU-investeringer en af 14 indikatorer til at måle fremgang. Målet er et investeringsniveau på mindst 3 procent af BNP. De nordiske lande er på nær Norge og Island blandt verdens førende, hvad angår investeringer i forskning og ud- 1 Dette støttes af empiriske studier. Yderligere belæg herfor fremgår af en undersøgelse fra 2006, som omfattede Nuts2-regionerne, hvori man sammenlignede FoU-intensiteten og antal patenter på den ene side og økonomisk udvikling (målt i BNP-vækst per indbygger) på den anden side. Undersøgelsen viste, at den region, som investerede mest i FoU - Braunschweig i Tyskland samtidig var den fjerdedårligste region målt i økonomisk vækst. Omvendt har ingen af regionerne i vækstligaens top-10 en FoU-intensitet på over 2 procent (Hanell, T & Neubauer, J: Geographies of Knowledge Production in Europe. Nordregio WP 2006: 3) 2 Forbes Best Countries for Business 2011. De nordiske landes placering på verdensranglisten (i parentes): Danmark (5), Sverige (7), Norge (8), Finland (13) og Island (23).

100 95 Øresund DK Region Sjælland TENDENS ØRESUND 2012 29 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 FoU-udgifter som andel af BNP i udvalgte lande i procent (2010) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Israel Finland Sverige Kilde: OECD Danmark USA (2009) Tyskland Østrig Island (2008) Frankrig Slovenien Belgien Holland Kina vikling. Allerede i 2010 lå såvel Danmarks som Sveriges og Finlands samlede udgifter til forskning og udvikling langt over EU2020 s målsætning. To tredjedele af disse investeringer blev finansieret af erhvervslivet, hvilket efter international målestok er højt. Irland Storbritannien Norge (2009) Estland Portugal Tjekkiet Spanien Italien Rusland Ungarn Polen Slovakien EU27 OECD i alt (2009) Vestsverige og flere tyske regioner lå tidligere højt på listen over erhvervslivets FoU-investeringer, men faldt noget tilbage i 2009, hvilket kan forklares med, at finanskrisen ramte bilindustrien hårdt. Blandt de 264 europæiske regioner, der rapporterer FoU-investeringer, står Øresundsregionen højt på listen over FoU-investeringer som andel af bruttoregionalproduktet. Øresundsregionen ligger på en ottendeplads (Region Hovedstaden indtager en syvendeplads, Skåne-Blekinge en niendeplads og Region Sjælland en syttendeplads). Investeringsstrukturen er stort set ens på begge sider af sundet. Erhvervslivets væsentlige og markedsorienterede FoUinvesteringer, som udgør 75 procent af de samlede investeringer, kombineres med mere beskedne investeringer fra universiteter og myndigheder (i Region Sjælland er det lidt anderledes, idet der her er en større aktivitet fra myndighedernes side). Dette mønster præger også de øvrige nordiske storbyregioner. På det akademiske område står Øresundsregionen stærkt. Øresundsregionen tæller dels et universitet i verdensklasse, idet Københavns Universitet er nr. 44 i

30 VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING verden ifølge Shanghai-indekset 2011, dels to universiteter blandt de 200 bedste universiteter i verden. Dermed indtager Øresundsregionen en stærk position i såvel Norden som Nordeuropa. Det er kun Stockholm, der står lige så stærkt 3. Ser man på erhvervslivets engagement i landenes FoU-investeringer i forhold til de samlede investeringer, er der en klar sammenhæng mellem disse. Det vil sige, at jo højere FoU-investeringer der finansieres af erhvervslivet, desto FoU-udgifter som andel af BRP i top-20 EU-regioner (2009) højere er det generelle investeringsniveau i landet 4. For de fleste nordiske regioner er denne sammenhæng tydelig. 3 Placering ifølge Shanghai-indekset 2011, www.shanghairanking.com 4 Hanell & Neubauer, 2006 Placering Land Region FoU-udgifter (mio. euro) Andel af BRP i procent 1 Tyskland Braunschweig 3.454 7,93 2 Belgien Prov. Brabant Wallon 922 7,63 3 Finland Pohjois-Suomi 1.129 6,58 4 Storbritannien Cheshire 1.694 6,51 5 Tyskland Stuttgart 8.549 6,44 6 Storbritannien East Anglia 2.961 5,59 7 Danmark Hovedstaden 4.316 5,27 8 Danmark/Sverige Øresundsregionen, inklusive Blekinge län 7.029 4,91 9 Sverige Skåne-Blekinge 1.746 4,73 10 Tyskland Oberbayern 8.067 4,63 11 Tyskland Tübingen 2.468 4,55 12 Sverige Østlige Mellemsverige 1.880 4,55 13 Frankrig Midi-Pyrénées 3.307 4,38 14 Sverige Vestsverige 2.358 4,32 15 Tyskland Karlsruhe 3.676 4,09 16 Finland Länsi-Suomi 1.592 4,06 17 Danmark Sjælland 966 3,97 18 Østrig Wien 2.847 3,95 19 Østrig Steiermark 1.334 3,88 20 Sverige Stockholm 3.503 3,88 21 Finland Etela-Suomi (Helsinki) 3.798 3,83 Kilde: Eurostat. Eftersom Eurostat kun rapporterer oplysninger om Nuts2-regioner, har det ikke være muligt at sondre mellem Skåne og Blekinge, da begge regioner indgår i samme Nuts2-region. Det betyder, at den absolutte værdi af Øresundsregionens FoU-udgifter er lidt for høje.

TENDENS ØRESUND 2012 31 Erhvervslivets FoU-udgifter i milliarder euro samt som andel i procent af BRP (2009) Placering Region Milliarder euro Andel af BRP 1 Cheshire 1,644 6,32 2 Stuttgart 7,865 5,93 3 Braunschweig 2,362 5,43 4 Pohjois-Suomi (NUTS 2006) 0,910 5,31 5 East Anglia 2,024 3,82 6 Hovedstaden 3,094 3,78 7 Øresundsregionen 5,210 3,64 8 Oberbayern 6,238 3,58 9 Skåne-Blekinge 1,295 3,51 10 Tübingen 1,862 3,44 11 Sjælland 0,821 3,38 12 Vestsverige 1,835 3,36 13 Essex 1,164 3,32 14 Midi-Pyrénées 2,400 3,18 15 Länsi-Suomi 1,220 3,11 16 Bedfordshire and Hertfordshire 1,366 3,04 17 Darmstadt 4,426 2,95 18 Østlige Mellemsverige 1,168 2,83 19 Stockholm 2,539 2,81 20 Etelä-Suomi (NUTS 2006) 2,613 2,64 Kilde: Eurostat Øresundsregionen er blandt de førende europæiske regioner, både hvad angår erhvervslivets FoU-udgifter og de samlede FoU-udgifter som andel af BRP. Selv om Øresundsregionen endnu ikke kan betragtes som en funktionelt sammenhængende region, kan man konkludere, at en betydelig del af de samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige er koncentreret i Øresundsregionen. 43 procent af erhvervslivets samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige i 2009 blev lagt i Øresundsregionen. Regionen har også øget sin andel over tid. I 1997 tegnede Øresundsregionen sig for 25 procent af erhvervslivets samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige. Det er en stigning på 18 procentpoint. Det er et gennemgående mønster, at størstedelen af FoU-investeringerne sker i storbyregioner. I Danmark er erhvervslivets egne FoU-investeringer i stor udstrækning koncentreret til den danske del af Øresundsregionen, især Region Hovedstaden. Omkring 84 procent af det danske erhvervslivs FoU-investeringer sker i den danske del af Øresundsregionen: Region Hovedstaden står for størstedelen, 66 procent, og Region Sjælland for 18 procent.

32 VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING Også i Sverige lægges store dele af erhvervslivets FoU-investeringer i hovedstadsregionen, men Stockholms rolle er ikke lige så dominerende i Sverige, som København er i Danmark. Omkring 34 procent af erhvervslivets FoU-investeringer foretages i Stockholms län, fulgt af 25 procent i i Västra Götalandsregionen og 17 procent i Skåne og Blekinge (tal fra 2009). Hvis vi måler erhvervslivets FoUudgifter som andel af BRP, rangerer Øresundsregionen også højt. Region Hovedstaden ligger højest med 3,78 procent, efterfulgt af Skåne-Blekinge og Region Sjælland med henholdsvis 3,51 procent og 3,38 procent. Andelen for den samlede Øresundsregion andrager 3,64 procent. Sammenlignes investeringerne internationalt i nominelle beløb, er det imidlertid ikke indlysende, at det samme beløb kan finansiere lige megen forskning og udvikling i forskellige lande og regioner. Det beror naturligvis på forskellige strukturer, hvad angår erhvervsliv, forskning og omkostninger. En anden del af forklaringen er lønforskelle mellem lande og regioner og mellem brancher. Forskelle i købekraft justeres normalt med forskellige prisindeks. Det er ikke muligt i forbindelse med forskning og udvikling. I lighed med så mange andre tjenesteydelser er forskning og udvikling personaletung, og dermed går størstedelen af FoU-udgifterne til lønninger 5. 5 Danmark og Sverige har ingen statistik over FoUinvesteringer, men i Tyskland indgår disse spørgsmål i FoU-undersøgelserne. De tyske undersøgelser viser, at for de flestes branchers vedkommende går omkring to tredjedele af FoU-udgifterne til finansiering af lønninger, især i deciderede forsknings- og udviklingsmiljøer (Stifterverband für die Deutsche Wissenschaft: FuF-Datenreport 2007. Tabellen und Daten, s. 38 Tabelle 14). For Øresundsregionens vedkommende går omtrent to tredjedele af FoU-udgifterne til lønninger. Selv om det i øjeblikket ikke er muligt at analysere konsekvenserne heraf til bunds, er det rimeligt at antage, at investeringer i forskning og udvikling på den danske side sandsynligvis har en lavere købekraft og således kan finansiere en mindre mængde forskning og udvikling, end tilfældet er i Sverige. Dette får endnu større betydning, når man sammenligner regionerne i Vest- og Østeuropa. Forskellen i købekraft kan påvirke investeringsmønstret i forskning og udvikling i Europa væsentligt på længere sigt, idet det lave omkostningsniveau uden for Vesteuropa i fremtiden vil tiltrække en langt større andel af FoUinvesteringerne. Siden 2000 er lønomkostningerne i Danmark vokset med 35 procent, mens Sverige har oplevet en vækst 18 procent - til sammenligning er lønomkostnin-

TENDENS ØRESUND 2012 33 Den højteknologiske servicesektor i EU15 (2007) Specialiceringsindeks hightechydelser 1,42-3 1,2-1,42 1-1,2 0,001-1 Information mangler Ej EU Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og SCB Kort: Region Skåne gerne i Tyskland steget med blot 6 procent i samme periode. Det er med andre ord blevet relativt dyrere at bedrive forskning og udvikling i Øresundsregionen, i særdeleshed i den danske del. Innovationsevne Evnen til at omsætte forskning, viden og ideer til nye kommercielle produkter og processer er væsentlig for at øge en regions globale konkurrenceevne. Innovationsevne er dog svær at måle, dels fordi begrebet er svært at definere, dels fordi der mangler standardiserede data på regionalt niveau. Et forsøg på at måle regional innovationsevne gøres i den EU-støttede undersøgelse The Regional Innovation Scoreboard. Ifølge undersøgelsen tilhører regionerne i Danmark og Sverige de mest innovative regioner i Europa. Undersøgelsen er baseret på et vægtet indeks af 17 forskellige indikatorer,

34 VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING som inddeles i tre hovedgrupper: innovationsfremmende baggrundsfaktorer (offentlige FoU-udgifter, højere uddannelse, adgang til bredbånd m.m.), innovationsaktiviteter i virksomheder (FoU-udgifter, patenter m.m.) og præstationsfaktorer (ansatte inden for hightechvirksomheder, salg af nye produkter, nye innovationsvirksomheder m.m.). Den seneste undersøgelse fra december 2009 indeholder data fra 2006. Desværre er statistikken i Danmark ikke på regionalt, men på nationalt plan. Danmark som helhed anses for at være blandt de regioner, der har højest innovationsevne, mens Skåne er at finde i den næsthøjeste gruppe, som omfatter en stor del af de centrale og vesteuropæiske regioner (halvdelen af EØS 6 -landenes regioner). 6 EØS-landene består af EU s 27 medlemslande samt Island, Norge og Lichtenstein

TENDENS ØRESUND 2012 35

36 VIDEN OG INNOVATION UDDANNELSE UDDANNELSE Der er 11 universiteter og højere læreanstalter i Øresundsregionen foruden et stort antal professionshøjskoler. Her studerer omkring 150.000 studerende og cirka 10.000 ph.d.-studerende. Ifølge OECD er en højtuddannet befolkning en af de vigtigste og mest robuste indikatorer for urban økonomisk formåen. Øresundsregionen har med knap 700.000 højtuddannede borgere en større andel højtuddannede end henholdsvis Danmark og Sverige som helhed. Andelen at højtuddannede er stigende, især i København. Det til trods mener OECD, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft også fremover vil være en udfordring for hovedstaden. Andel med en videregående uddannelse 25-64 år Procent 45 40 35 30 25 20 2007 2008 2009 2010 Kilde: Ørestat Uddannelse 2500 vigtig for Øresundsregionens tiltrækningskraft I 2000 højtspecialiserede viden- og innovationssamfund som Danmark og Sverige er 1500 uddannelse en afgørende faktor for vækst og international tiltrækningskraft. 1000 Region Hovedstaden Øresundsregionen Skåne Danmark Sverige Region Sjælland Ifølge OECD-rapporten om København 2009 er hovedstadens største udfordringer manglen Svenske på studerende kvalificeret i Danmark arbejdskraft, og Øresundsregionens potentiale burde kunne udnyttes bedre 1. Regionale prognoser fra begge sider af sundet viser også 1 OECD Territorial Review Copenhagen 2009 500 Danske studerende i Sverige 0

TENDENS ØRESUND 2012 37 et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft 2. Uddannelse er en væsentlig faktor for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, idet personer med lav eller ingen uddannelse i høj grad risikerer at havne uden for arbejdsmarkedet. Højtuddannet befolkning 690.500 (svarende til 35 procent) af Øresundsregionens indbyggere i den erhvervsaktive alder (25 64 år) 3 har en videregående uddannelse. Med 35 procent højtuddannede har Øresundsregionen en større andel højtuddannede end såvel Danmark som Sverige har på landsplan (begge 32 procent). Region Hovedstaden har den største andel højtuddannede, fulgt af Skåne og Region Sjælland. 2 Kilde: Regions Skåne (2012) Utbildnings- och arbetsmarknadsprognos för Skåne med sikte på 2020; Det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark (2012) Østdanmark 2010-2024 fremskrivninger med Sam/K-Line 3 Kilde: Ørestat Stigende andel af højtuddannede unge Uddannelsesniveauet blandt de unge i alderen 25-34 år i Øresundsregionen viser, at flere og flere i de yngre generationer tager en videregående uddannelse. Denne tendens er stærkere i Øresundsregionen end i Danmark og Sverige som helhed. Cirka 40 procent af de unge i regionen har nu en videregående uddannelse, hvilket er cirka 5 procent mere end regionens befolkning (op til 65 år) som helhed. De højtuddannede koncentreres i byerne Inden for Øresundsregionen udvikler andelen af unge med en videregående uddannelse sig i forskelligt tempo. Andelen af unge med en videregående uddannelse vokser i Region Hovedstaden og i Skåne, mens den er faldet en anelse i Region Sjælland. Andel universitetsuddannede blandt 25-34-årige 2007 2010 Region Hovedstaden 40,3 41,9 Region Sjælland 24,9 24,1 Skåne 39,0 39,8 Kilde: Ørestat I den svenske del af Øresundsregionen har Lund over 40 procent højtuddannede, mens andelen blandt kommunerne i den nordlige del af Skåne er mindre end 25 procent. Tendensen til at koncentreres i storbyområder og inden for pendlingsafstand heraf er et udbredt mønster. Studerende og folk med en videregående uddannelse flytter til de områder, hvor de bedste uddannelses- og jobmuligheder er.

38 Procent 45 VIDEN OG INNOVATION UDDANNELSE 40 35 Region Hovedstaden Studerendes mobilitet 2500 2000 1500 1000 500 0 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2003/2004 2004/2005 2005/2006 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Svenske studerende i Danmark Danske studerende i Sverige Kilde: Nordisk statistikbank, EDUC05 Note: Som studerende regnes her modtagere af studiestøtte (SU eller CSN). Det inkluderer støtte til såvel hele som dele af et uddannelsesforløb. I Danmark er det Statens Uddannelsesstøtte (SU), som udbetaler økonomisk støtte til unge under uddannelse, og i Sverige er det Centrala studiestödsnämnden (CSN) Øresundsregionen 30 Skåne Svenske studerende er mere mobile end danskere, der studerer i Sverige. 25 end danske Danmark Denne forskel er øget efter åbningen Sverige Der har altid været langt flere svenskere, af Øresundsbron i 2000. I studieåret 20 der tager til Danmark for at studere, Region Sjælland 2010/2011 var der 2.117 svenske stude- 2007 2008 2009 2010 rende, der fik uddannelsesstøtte til heltidsstudier med afsluttende eksamen i Danmark. Antallet af danske studerende i Sverige var samme år 363. Selv når der tages højde for, at antallet af studerende i Sverige er større end i Danmark, er det tydeligt, at Sverige sender en langt større andel studerende til Danmark end omvendt. Udlandsophold er generelt mindre udbredt blandt danske studerende end blandt svenske. De svenske studerende i Danmark har som regel valgt et universitet eller anden højere læreanstalt i Region Hovedstaden, mens de danske studerende i Sverige som oftest har valgt en læreanstalt uden for Øresundsregionen. Nye regler kan påvirke svensk uddannelsesmobilitet Efter ti år med et stigende antal svenske studerende i Danmark faldt antallet med over 100 studerende mellem 2009

TENDENS ØRESUND 2012 39 2010 og 2010 2011 4. Det skyldes muligvis ændrede regler i Danmark, som har gjort det vanskeligere for nordiske studerende at opnå høje karakterer, når deres karakterer fra hjemlandet skal valideres i Danmark. Det gør det sværere at blive optaget på de populære uddannelser. Samtidig er kravet om studieafgifter i 2011 blevet skærpet i forbindelse med enkeltfag i Danmark. Mobilitet højst på universitetsniveau 5 Langt de fleste af dem, der studerer på den anden side af sundet, læser ved universitetet eller anden højere læreanstalt. 90 procent af de svenske studerende i Danmark og 75 procent af de danske studerende i Sverige læste ved universitetet eller anden højere læreanstalt i 4 Tallene varierer afhængig af tidspunktet for undersøgelsen. Nye tal fra CSN indikerer 200. 5 DTS: KELA Students Abroad 2010-2011 2010 2011. Det kan dels skyldes, at den internationale karakterskala for højere læreanstalter og universiteter, ECTS, gør det nemt at sammenligne karakterer og overføre merit mellem europæiske højskole- og universitetsuddannelser. Det kan være noget vanskeligere at validere karakterer mellem internationale erhvervs- og gymnasieuddannelser. Populære studieretninger 2010/2011 Ser man på, hvilke fag der er populære, topper medicin i Danmark i lighed med tidligere undersøgelser listen over populære fag blandt svenskere: 687 var indskrevet ved medicinstudiet i Danmark. Derefter følger økonomi (270) og dyrlæge (218). Arkitektuddannelsen er også en meget eftertragtet uddannelse blandt svenskere (130). Godt en tredjedel af de danske studerende i Sverige foretrækker psykologi, idræt og samfundsfag. Derefter følger kunst og kunsthåndværk, journalistik og medier og lige derefter humaniora og økonomi. Om statistikken En række statistikbanker står bag statistikkerne om uddannelsesområdet i Danmark og Sverige, heriblandt: OECD, Nordisk Statistikbank og Ørestat. Trods den internationale ISCED-standard (International Standard Classification of Education) til at kategorisere uddannelsesniveauer på en international sammenlignelig måde er der stadig visse vanskeligheder med at foretage sammenligninger, eksempelvis er definitionen på en videregående uddannelse ISCED 5a) forskellig i Danmark og Sverige: I Danmark omfatter det et fuldtidsstudium i minimum tre år med afsluttende eksamen, i Sverige kræver det ikke en grad, men mindst tre års fuldtidsstudier.

40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen Øresundsregionen er Nordens største metropolregion og binder samtidig Danmark og Sverige sammen. Dette giver en særlig kulturel styrke og mangfoldighed i mødet mellem to landes beslægtede, men dog forskellige sædvaner og sprog. Dette indebærer også en række udfordringer og muligheder for en kultur, der skal fungere på tværs af Øresund og skabe en fælles identitet for hele regionen. Kultur er identitet, vaner og udtryk, og kultur indgår i skabende og forbrugende aktiviteter og har betydning for erhvervsliv og arbejdsmarked. Et spændende kulturliv er nemlig ikke blot væsentligt for borgernes trivsel, men også en vigtig faktor, når virksomheder vælger lokalisering, og når udenlandske videnarbejdere søger job i udlandet og skal vælge et nyt land at slå sig ned i med familie og børn. Øresundsregionen er netop kendetegnet ved et rigt kulturliv, dels i form af den mangfoldighed, der strækker sig lige fra bykvarterernes etnicitet til teater, musik og museer på internationalt niveau, dels i form af den identitet, der rækker på tværs af Øresund, og som udfordrer og beriger på grund af forskelle i kultur og sprog. Over 50.000 - eller næsten en tredjedel af alle kulturbeskæftigede i Danmark og Sverige - arbejder i Øresundregionen. Brancherne med tv, film og visuelle medier samt arkitektur som omdrejningspunkt står stærkt i Øresundsregionen, og modsat de seneste års generelle tendens oplever kulturbranchen for øjeblikket en lille fremgang. Kendskabet til regionen og samhørighedsfølelsen er større på den svenske end den danske side af Øresund. Hele 79 procent af svenskerne identificerer sig helt eller delvis med Øresundsregionen, mens det samme kun gælder 44 procent af danskerne 1. Men den fælles identitet styrkes gennem mange forskellige kulturelle samarbejder på tværs af Øresund, eksempelvis den fælles platform for Øresundsregionens kulturelle aktører: Culture Oresund. Hvad angår kulturområdets betydning, så prioriterer borgerne det ganske vist ikke så højt som andre områder, men det er til gengæld her, deres tilfredshed er størst 1. 7 procent af øresundsfamiliernes forbrug går til kultur, de besøger i gen-

25.000 20.000 TENDENS ØRESUND 2012 15.000 10.000 5.000 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Alder Pro 41 Skå Pro Reg Prog nemsnit et museum to gange, frekventerer et bibliotek syv gange og låner seks bøger årligt. 1 Nätverksbaserad urban innovation, Öresundsregionen version 3.0, Underlag till IBU:s projekt om Öresundsregionens kvalitet, identitet och framtid, Oxford Research, 2009. Kulturbeskæftigelsen I Danmark er 66.000 personer beskæftiget i kulturelle brancher, og i Sverige er dette tal 102.000. Heraf arbejder 52.000 i Øresundsregionen, hvilket svarer til 31 procent af samtlige kulturbeskæftigede (168.000) i de to lande. I forhold til den samlede beskæftigelse tegner kultursektoren sig for omkring 2,4 procent af de beskæftigede i Danmark og Sverige. Af Øresundsregionens næsten 1,8 millioner beskæftigede er 3,0 procent beskæftiget inden for de kulturelle brancher. I Region Hovedstaden når andelen op på omkring 4 procent, mens andelen i Region Sjælland og Region Skåne kun når op på mellem 1,5 og 2 procent. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Stockholms län Danmark De kulturelle brancher har således samlet set en lidt større del af arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige, men til trods herfor har den svenske hovedstad i Stockholms län en større andel beskæftigede inden for kulturelle brancher end Region Hovedstaden. Det skyldes primært, at beskæftigelsen i kategorien teater, koncert og kunstnerisk skaben er forholdsvis beskeden i Region Hovedstaden, mens det omvendte gælder biblioteker og arkiver. Den danske side af Øresund er lidt bedre repræsenteret Kulturelle brancher i procent af samtlige arbejdspladser (1.1.2011) Sverige Bøger, aviser og blade Film, video, tv, radio og presse Arkitektvirksomhed Design, foto og oversættelse Teater, koncert, kunstnerisk skaben Museer og kulturmindesamlinger Kilde: Specialdata fra Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån, Öresundskomiteens beregninger Note: Beskæftigede er opgjort efter arbejdssted, i Sverige kun personer over16 år

42 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR med hensyn til arkitektvirksomhed og lidt mindre med hensyn til design, foto og oversættelse. I forhold til de kulturelle branchers beskæftigelse i Danmark og Sverige under ét har Øresundsregionen den største andel af beskæftigelsen når det gælder film, video, tv, radio og presse samt arkitektvirksomhed (35 procent), og den mindste andel, når det gælder teater, koncert og kunstnerisk skaben (25 procent). Trods afmattede konjunkturer og en generel tilbagegang på arbejdsmarkedet fremviser de kulturelle brancher i øvrigt en beskeden fremgang i beskæftigelsen også i Øresundsregionen. Turisme indgår ikke i tallene for kulturbeskæftigede, men i Øresundsregionen er der omkring 10.000 beskæftigede inden for hotel og 41.000 ved restauration. Dertil kommer et stort antal beskæftigede i turistrelevante transportbrancher. Kulturforbruget Forbruget af kultur består dels af borgernes udgifter til forbrug, dels af de midler som det offentlige bidrager med. I Sverige bidrager stat, len og kommuner med næsten en tredjedel af de samlede Befolkningens kulturelle aktiviteter (2010) Museer Teatre (statsstøttede) Biografer Antal Antal besøg i tusinder Besøg per indbygger Antal opførelser Antal besøg i tusinder Besøg per indbygger Antal besøg i tusinder Besøg per indbygger Øresundsregionen 194 7.354 1,9 12.776 2.435 0,6 8.497 2,3 Øresundsregionen DK 145 6.184 2,5 10.637 2.105 0,8 6.560 2,6 Region Hovedstaden 88 5.397 3,2 9.442 1.988 1,2 5.298 3,1 Region Sjælland 57 787 1,0 1.195 117 0,1 1.262 1,5 Øresundsregionen SE (Skåne) 49 1.170 0,9 2.139 330 0,3 1.937 1,5 Danmark 396 11.681 2,1 15.500 2.797 0,5 12.433 2,2 Sverige 429 17.927 1,9 21.720 3.254 0,3 16.419 1,7 Stockholms län 82 8.254 3,9 7.398 1.415 0,7 5.224 2,5 Kilde: Danmarks Statistik og Statens Kunstråd (SE) og Svenska Filminstitutet. Öresundskomiteens beregninger Biografdata: 2011. Svenske museumsdata: 2009 og teaterdata 2008. Teaterdata for Region Sjælland er skønnet

TENDENS ØRESUND 2012 43 udgifter til at producere og forbruge kultur. Generelt brugte det offentlige i Danmark 1,3 procent og i Sverige 1,2 procent af bruttonationalproduktet i 2009 på formål inden for kultur, sport og fritid 2. Borgernes udgifter til kultur udgør i øvrigt omkring 25 procent mere af det private forbrug i Danmark og Sverige end i EU-landene generelt 3. 2 Nordic Statistical Yearbook 2011 3 Eurostat, Household Budget Survey EU-15 I 2004-2006 brugte husstandene i Øresundsregionen årligt 27 milliarder kroner på kulturformål. Det svarer til 17.000 kroner per husstand, hvilket igen svarer til 7 procent af husstandenes samlede udgifter til forbrug. Kulturaktiviteter I Øresundsregionen er der årligt over syv millioner besøgende på regionens museer og kunsthaller. I forhold til indbyggertallet svarer det til to besøg årligt, hvilket svarer til gennemsnittet for Dan- mark og Sverige. Men i Stockholms län besøges museerne dobbelt så ofte. Der er årligt omkring 2,5 millioner teaterbesøg i Øresundsregionen. I Region Hovedstaden er der mere end et teaterbesøg per borger, mens der i Skåne kun er 0,3 og i Region Sjælland endnu færre. Danskere går lidt oftere i teatret end svenskerne, og borgerne i Region Hovedstaden er hyppigere teatergæster end borgerne i Stockholms län. Danskerne går også oftere i biografen end svensker- Befolkningens brug af folkebiblioteker 2011 Antal biblioteker, inkl. filialer Biblioteker per 100.000 indbyggere Lånere per 1.000 indbyggere Bogudlån per indbygger Besøg per indbygger Øresundsregionen 374 9,9 326 6,0 7,3 Øresundsregionen DK 211 8,4 347 5,8 7,3 Region Hovedstaden 120 7,1 373 6,0 8,1 Region Sjælland 91 11,1 295 5,5 5,8 Øresundsregionen SE (Skåne) 163 13,0 283 6,4 7,1 Danmark 525 9,4 310 5,6 6,5 Sverige 1.212 12,8 291 6,1 7,1 Stockholms län 130 6,2 283 4,2 7,1 Kilde: Danmarks Statistik og Statens Kunstråd. Danske data: 2010

44 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR ne, og borgerne i Region Hovedstaden går hyppigere i biografen end i Stockholms län. Der er 374 folkebiblioteker i Øresundsregionen eller et bibliotek for hver 10.000 borgere. Næsten hver tredje borger er bibliotekslåner, og der udlånes seks bøger og er syv biblioteksbesøg per indbygger. I storbyregionerne er der flere indbyggere om hvert bibliotek og en lidt højere låne- og besøgsfrekvens. Antallet af biblioteker og omfanget af biblioteksbesøg er generelt svagt faldende. Om statistikken Det er vanskeligt statistisk at afgrænse, hvad der bør betragtes som kulturelle brancher og dermed som kulturbeskæftigelse. I opgørelsen her medtages fremstilling af aviser og bøger mv., designvirksomhed, herunder arkitekter, fotografer og formgivning. Dertil kommer film og tv/radio, kunstnerisk virksomhed (teater, musik og litteratur mv.), drift af teatre mv. og museer mv. samt folkebiblioteker. Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån benytter to forskellige branchenomenklaturer, henholdsvis DB07 og SNI2007. På det anvendte brancheniveau skulle en sammenligning mellem danske og svenske data være rimelig pålidelig, men mindre forskelle i brancheplacering kan forekomme. Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån har begge for nylig skiftet branchenomenklatur og sammenligninger over flere år er derfor vanskelig. Der er i øvrigt valgt en mere snæver afgrænsning af de kulturelle brancher end tidligere.

KULTUR OG OPLEVELSER IDENTITET TENDENS ØRESUND 2012 45 IDENTITET Den fælles øresundsregionale identitet er voksende, men den forudsætter et øget og gensidigt samkvem på tværs af Øresund både fysisk og mentalt. Kendskabet til regionen og samhørighedsfølelsen er større på den svenske end den danske side af Øresund. Hele 79 procent af svenskerne identificerer sig helt eller delvis med Øresundsregionen, mens det samme kun gælder 44 procent af danskerne 1. Men den fælles identitet styrkes gennem mange forskellige kulturelle samarbejder på tværs af Øresund, eksempelvis gennem netværk mellem Øresundsregionens museer. Skåningene er i den sammenhæng mere åbne over for brugen af mulighederne i København og på Sjælland end omvendt. En spørgeundersøgelse i 2012 blandt 1.500 15-64-årige i regionen dokumenterer således, at hele 59 procent af de 15-64-årige skåninge hver uge ser dansk tv, 55 procent har det seneste år besøgt Sjælland, 53 procent kender nogen, der arbejder på Sjælland, og 51 procent forstår i høj grad dansk 2. Blandt jævnaldrende sjællændere ser kun 13 procent svensk tv, 40 procent har besøgt Skåne, 23 procent kender nogen, der arbejder i Skåne og 40 procent forstår i høj grad svensk. 1 Nätverksbaserad urban innovation, Öresundsregionen version 3.0, Underlag till IBU:s projekt om Öresundsregionens kvalitet, identitet och framtid, Oxford Research, 2009. 2 Undersøgelsen er udført af Öresundskomiteen

46 KULTUR OG OPLEVELSER TURISME TURISME I Øresundsregionen var der i 2011 næsten 11 millioner overnatninger på hoteller og lignende 1. Det svarer til, at Øresundsregionen trods sin geografisk relativt lille udstrækning står for 24 procent af Danmarks og Sveriges overnatninger. Der var otte millioner overnatninger på Sjælland mod næsten tre millioner i Skåne. Udviklingen i Sverige har gennem mange år været noget mere positiv end i Danmark, og siden tilbageslaget efter finanskrisens start i 2008 er antallet af overnatninger steget i Sverige med 8 procent, mens Danmarks stigning er sket senere og er på 5 procent 2. Øresundsregionen har som helhed siden 2007 haft en vækst på omkring 7 procent 1 Med mindst 40 senge 2 Ørestat, Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån i antal overnatninger i både Skåne og på Sjælland. Væksten i Øresundsregionens turisme er båret af en kraftig stigning på 19 procent flere overnatninger fra den øvrige verden end Danmark og Sverige. Ser man på Sjælland alene, er der imidlertid stor forskel i udviklingen: Region Hovedstaden har haft 14 procent flere overnatninger, mens Region Sjælland på få år har mistet hver fjerde overnatning. Overnatningerne i Øresundsregionen er i høj grad baseret på indenrigsturisme, idet kun godt en tredjedel af overnatningerne er fra andre lande end Danmark og Sverige. Turismen i Region Hovedstaden er dog mere international, idet næsten hver anden overnatning her er fra andre lande. Den overordnede fremgang i regionen skyldes en international tendens til, at storbyerne i disse år tiltrækker flere turister, især internationale, end det øvrige land. Samme tendens ses imellem Stockholm og det øvrige Sverige: Storbyen får flere og flere turister, mens det øvrige land taber terræn. Den spirende stigning i den internationale turisme giver sig særligt udslag i antallet af krydstogtturister. På godt ti år er krydstogtpassagertallet firedoblet, og København er den største krydstogthavn i Østersøen. Øresundsregionens metropol København bliver i 2012 besøgt af 376 krydstogtskibe med 840.000 krydstogtpassagerer, hvoraf godt 60 procent af passagerne stiger af eller på i København. Krydstogtanløbene genererer en omsætning på cirka 1,3 milliarder kroner 3. 3 COO Cruise and Ferries, Copenhagen Malmö Port AB (CMP)

TENDENS ØRESUND 2012 47 Også som international konferenceby ligger København pænt placeret som den nordiske storby med flest kongresser. København havde i 2010 102 kongresser og indtog dermed en sekstendeplads på verdensranglisten 4 og pladsen som Nordens største konferencedestination. 4 Wonderful Copenhagen, Union of International Associations. Optællingen inkluderer store internationale arrangementer og møder

48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd, er der mange ligheder mellem Danmark og Sverige. I begge lande ligger sundhedsudgifterne på omkring 30.000 kr. årligt per indbygger, hvilket svarer til gennemsnittet for OECD og EU-landene på omkring 10 procent af BNP (OECD). Men der er samtidig store forskelle mellem de to lande, hvad angår sundhedstilstand, behandling og levevis: Sverige er nummer fem og Danmark nummer 25 på listen over de 34 OECD-lande. I Danmark er levealderen to et halvt år kortere end i Sverige og dermed en af de laveste i Europa. Denne forskel gælder også Øresundsregionen, hvor levealderen i Skåne er godt 81 år, mens den i Region Hovedstaden og Region Sjælland er omkring 78 år. Dertil kommer forskellen mellem kønnenes levealder. Mænd lever på begge sider af Øresund fire-fem år kortere end kvinder, og forskellen i kønnenes levealder er størst på den danske side. I den danske del af Øresundsregionen kan mænd i København kun forvente at blive 74 år mod 77 år i Nordsjælland, hvor mænd har den højeste levealder. I Skåne finder man den laveste levealder for mænd i Perstorp (77 år) og i Malmö (78 år). Hvis man som mand vil sikre sig Middellevetid for en 0-årig født i perioden 2006-2010 Danmark Sverige Region Hovedstaden et længere liv, skal man bosætte sig i Båstad, hvor mænds levealder i gennemsnit når op på 82 år. I gennemsnit har en øresundsborger en levetid på 79 år med et spænd fra 77 i København og til 84 i Båstad. Region Sjælland Skåne Generelt stiger gennemsnitslevealderen hurtigt i disse år. På bare fire år (fra 2006 til 2011) er gennemsnitslevealderen på begge sider af Øresund steget med 0,8 år - lidt hurtigere på den danske side og lidt hurtigere for for mændenes vedkommende. Øresundsregionen Mænd 76,5 79,1 75,9 75,6 79,1 76,9 Kvinder 80,8 83,2 80,5 80,2 83,3 81,3 I alt 78,7 81,2 78,2 77,9 81,2 79,1 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

TENDENS ØRESUND 2012 49 Dødsårsager per 100.000 indbyggere (2009) Danmark Sverige Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Øresundsregionen Mænd Cancer 284 250 237 312 243 255 Hjerte-kar-sygdomme 256 371 219 279 337 270 Selvmord 17 19 13 20 19 16 Trafikulykker 8 6 2 8 4 4 Ulykker i øvrigt 21 32 18 22 27 22 Kvinder Cancer 264 229 224 303 242 246 Hjerte-kar-sygdomme 268 400 241 274 363 287 Selvmord 5 7 5 6 9 6 Trafikulykker 3 2 2 3 3 3 Ulykker i øvrigt 20 24 18 20 25 21 Kilde: Danmarks Statistik og Socialstyrelsen Sverige Hyppigste dødsårsager Generelt er de to store dødsårsager på begge sider af sundet cancer og hjertekar-sygdomme. Danskernes kortere levetid hænger blandt andet sammen med en hyppigere forekomst af cancer tidligere i livet, mens svenskerne dør i en lidt senere alder og dermed oftere af hjertekar-sygdomme. Men hvis man for eksempel sammenligner aldersgruppen 60 69-årige på de to sider af Øresund, er dødsrisikoen i forbindelse med cancer og hjerte-kar-sygdomme markant højere vest end øst for Øresund: Risikoen for at dø af cancer er 30 40 procent højere, af lungecancer op til 50 procent højere og af hjerte-karsygdomme 20 procent højere. Trafikulykker er en lidt hyppigere dødsårsag på den sjællandske side af Øresund, mens selvmord og ulykker i øvrigt er lidt hyppigere på den skånske. Overvægt Blandt Øresundsregionens voksne befolkning er 13 procent svært overvægtige, særligt mange i Region Sjælland og færrest i Region Hovedstaden. Der er stort set lige mange svært overvægtige mænd og kvinder og flest i alderen 55-74 år.

50 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED Svært overvægtige (BMI = 30 og derover) blandt den voksne befolkning i procent Danmark Sverige Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Øresundsregionen Mænd 14 14 11 17 15 13 Kvinder 13 14 11 15 14 13 I alt 13 14 11 16 14 13 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år. Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Rygning Hver femte øresundsborger har et dagligt cigaretforbrug. Danskerne ryger mere end svenskerne og der er generelt flere mandlige rygere end kvindelige. Der er flest rygere i aldersgruppen 45-64 år. 23 procent af borgerne i Region Sjælland ryger til daglig, mens det kun gælder 15 procent af borgerne i Region Skåne. Men inden for regionerne er rygemønstret væsensforskelligt. På Sjælland er der flest rygere i yderområderne, for eksempel Lolland og Odsherred og i vestegnskommuner som Brøndby, hvor over 25 procent ryger til daglig. Nord for København er der flere kommuner, eksempelvis Furesø, Allerød og Hørsholm, hvor det er under 15 procent, der ryger til daglig. I Skåne er der flest rygere (omkring 20 procent) i Åstorp og Östra Göinge, mens der er færrest i Lund og Lomma (under 10 procent). Danskerne indtager sjældent snus, mens 17 procent af de skånske mænd dagligt bruger snus. Kvinder bruger stort set ikke snus. Brug af sundhedsydelser Når man vil sammenligne sundhedssystemets ressourcer og brugen af sundhedsydelser i de to dele af Øresundsregionen, melder der sig en række forbehold, man skal være opmærksom på - eksempelvis påvirkes borgernes adfærd af, hvor tilgængelige sundhedsydelserne er, og i hvilket omfang de er gratis. Se også tekstboks. Lægekapaciteten er nogenlunde ens i de to dele af regionen, men der er lidt flere læger per indbygger øst for Øresund end vest for. I Region Sjælland er der således 2,5 læger per 1.000 indbyggere, mens

TENDENS ØRESUND 2012 51 Daglige rygere blandt den voksne befolkning, i procent Danmark Sverige Region Region Skåne Øresundsregionen Hovedstaden Sjælland Mænd 23 12 21 24 14 19 Kvinder 19 13 18 22 15 18 I alt 21 13 19 23 15 19 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Antal læger og hospitalssenge per 1.000 indbyggere (2010) Danmark Sverige Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Øresundsregionen Læger 3,2 3,1 3,2 2,5 3,4 3,1 Hospitalsenge 3,3 2,7 3,4 3,0 2,8 3,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Sveriges Kommuner og Landsting (Regionfakta) Antal læge- og tandlægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og sengedage (2010) Danmark Sverige Region Region Skåne Øresundsregionen Hovedstaden Sjælland Per indbygger Lægekonsultation 8,3 2,9 7,1 8,4 3,0 6,1 Tandlægekonsultation 0,7 0,4 0,6 0,7 0,3 0,5 Per 1.000 indbygger Indlæggelser 231,6. 215,1 280,7 153,6 209,4 Sengedage 815,9. 757,9 936,1 911,6 842,2 Per indlæggelse Sengedage 3,5. 3,5 3,3 5,9 4,0 Kilde: Danmarks Statistik, Danske Regioner og Socialstyrelsen (SE) Øresundskomiteens beregninger Note: Sundhedskonsultationer omfatter de fleste sundhedsydelser, bortset fra over tandlægekonsultationer (se tekstboks)

52 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED der i Skåne er 3,4. Det omvendte er tilfældet med antallet af hospitalssenge: I Region Hovedstaden er der 3,4 senge per 1.000 indbyggere mod 2,8 i Region Skåne, hvilket dog er en anelse højere end på landsplan i Sverige. Indbyggerne i Øresundsregionen går i gennemsnit til lægen 6,1 om året. Bag dette tal gemmer der sig dog en markant forskel i frekvens, hvis man sammenligner de to landsdele af Øresundsregionen: Danskerne går mere end dobbelt så ofte til læge som svenskerne, omend sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed; se tekstboks. Sammenligningen lider under, at de svenske tal for lægekonsultationer ikke er så omfattende som de danske. Data for sundhedskonsultationer er derfor mere omfattende og sammenlignelige. Samlet er der årligt 7,3 sundhedskonsultationer per indbygger i Øresundsregionen og flest på den danske side. Tandlægebesøg er også en hyppigere foreteelse i den danske del end i den svenske, idet de danske øresundsborgere går dobbelt så ofte til tandlæge som skåningene. I begge lande betaler borgerne selv en væsentlig af deres tandlægeudgifter. Alt i alt er det væsentligt dyrere at pleje sine tænder i Danmark i forhold til Sverige. Se også tekstboks. Antallet af hospitalsindlæggelser er langt højere i Danmark end i Sverige. I Øresundsregionen tegner indbyggerne i Region Sjælland sig for flest indlæggelser, idet der i 2010 var 287 indlæggelser per 1.000 indbyggere mod blot 158 i Skåne. Til gengæld er indlæggelserne af kortere varighed i Region Hovedstaden og Region Sjælland end i Skåne: henholdsvis 4,4, 3,9 og 5,6 dage i gennemsnit. Målt i sengedage per indbygger er brugen af hospitaler lidt større vest end øst for Øresund.

TENDENS ØRESUND 2012 53 Om sundhedssystemerne Behandlingsressourcer, struktur og registrering er vidt forskellig i Danmark og Sverige. Derfor er der en række vanskeligheder og forbehold omkring sammenligninger på tværs af Øresund, både hvad angår antal læger og hospitalssenge, konsultationer og indlæggelser på hospital. Se også Nomesko: http://nomesco-da.nom-nos.dk/ Begge landes sundhedssystemer er grundlæggende opbygget omkring samme velfærdsidealer og har mange ligheder, men i Danmark benyttes et system med privatpraktiserende læger og lægecentre, mens lægerne i Sverige som oftest er tilknyttet hospitaler og sundhedscentre. Næsten alle kontakter til det offentlige sundhedssystem i Danmark registreres som lægekontakter på grund af afregningssystemet. I Sverige registreres visse konsultationer derimod som kontakter med andet sundhedspersonale end læge, det gælder for eksempel sundhedspleje. Et bedre sammenligningsgrundlag er derfor sundhedskonsultationer, der inkluderer registrering af alle slags sundhedsydelser, inklusive psykiatrisk behandling (men eksklusive tandlægekonsultationer). I det danske sundhedsvæsen foretages megen behandling ambulant, og patienter bliver udskrevet meget hurtigt. Hospitalernes fordeling efter specialer har betydning for, hvor patienter bliver behandlet. En del patienter indlægges på et lokalt hospital, mens der foretages udredning, sendes derefter til et større hospital for at blive behandlet og til sidst tilbage til det lokale hospital. Det giver flere indlæggelser af relativt kort varighed. Dertil kommer, at hurtige udskrivninger i Danmark kan betyde lidt flere kortvarige genindlæggelser. I Sverige er der tendens til, at patienterne har lidt længere forløb på et og samme sygehus. I tal for Region Hovedstaden indgår patienter fra det øvrige land indlagt på specialfunktioner på Rigshospitalet. Lægebehandling i Danmark er gratis, mens der i Sverige betales for lægekonsultation og hospitalsindlæggelse. Betalingen i Sverige fastsættes regionalt og er typisk på et par hundrede kroner. I både Danmark og Sverige betaler borgerne generelt for tandlægebehandling. I Danmark støttes almindelige behandlinger såsom tandeftersyn med et mindre tilskud, mens de dyre behandlinger ikke støttes; til gengæld har mange borgere en privat sundhedsforsikring, der i vist omfang reducerer udgifterne til tandlægebehandling. I Sverige får borgerne et mindre grundtilskud og desuden 50 procent eller mere i tilskud til dyre behandlinger. Dertil kommer, at tandlægebehandling generelt er billigere på den svenske side end den danske. På begge sider af Øresund foretages der løbende omfattende kortlægning af befolkningens sundhed og levevis ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. For en række parametre er data desværre ikke direkte sammenlignelige - det gælder eksempelvis alkoholvaner.

54 KULTUR OG OPLEVELSER VELFÆRD VELFÆRD Danmark og Sverige er blandt de mest veletablerede velfærdssamfund i verden og har begge en meget høj levestandard og et velfungerende demokrati. Øresundsregionen forbinder på flere måder det bedste fra de to lande. Danmark og Sveriges position bekræftes af OECD, der i 2011 udarbejdede et velfærdsindeks: Your Better Life Index. Indekset omfatter 33 medlemslande og er baseret på 11 parametre med data om borgernes levevilkår og deres tilfredsgrad. Indekset er ikke udarbejdet for regioner og findes kun på nationalt niveau. Imidlertid kan man med en vis rimelighed slutte, at det, der gælder for Danmark og Sverige, i høj grad også gælder for Øresundsregionen. Indekset viser, at Danmark og Sverige er blandt de absolut bedst placerede lande med hensyn til oplevet livskvalitet, god balance mellem arbejde og privatliv, et Borgernes tilfredshed med / enighed i nedenstående udsagn (2009) i procent Tilfredse med: Den kollektive transport De grønne områder Jobmulighederne Integrationen af indvandrere Chancen for at få en god og billig bolig Den administrative service Sikkerheden Sundhedssystemet København 86 88 71 97 68 52 18 68 97 86 Malmö 88 95 90 96 49 37 38 82 91 78 6 storbyer 85 86 84 96 50 42 21 59 90 87 Enige i: Sportsfaciliteterne Kulturtilbuddene Luftforurening er et stort problem Byen vil bekæmpe klimaændringer Støj er et stort problem Dette er en ren by Byen er sund at leve i Ressourcerne bruges forsvarligt Udlændinge er velkomne her Man kan stole på folk Fattigdom ej et problem her Ej svært at betale sine regninger København 71 71 57 44 61 52 87 84 53 89 Malmö 63 77 59 70 74 74 77 75 36 90 6 storbyer 58 63 56 57 76 46 76 77 31 80 Anm. 6 storbyer er den gennemsnitlige tilfredshed/enighed blandt borgerne i Amsterdam, Berlin, Bruxelles, Hamborg, Helsinki og Stockholm Kilde: EUROSTAT, Urban Audit, Perception Survey 2010

TENDENS ØRESUND 2012 55 velforvaltet demokrati og høj valgdeltagelse samt et godt socialt netværk. Helbred, uddannelse og indkomst (justeret for købekraft) placerer dog de to lande længere nede ad ranglisten, især Danmark. I forbindelse med Eurostats regionale statistikprojekt, Urban Audit, gennemførtes i 2009 den tilbagevendende Perception Survey, hvor borgerne i 75 europæiske storbyer spørges om deres oplevede tilfredshed med deres byer. Borgerne i Øresundsregionens to store byer København og Malmö er målt på 20 velfærdsindikatorer generelt mere tilfredse med deres byer end gennemsnittet af borgerne i seks sammenlignelige nordeuropæiske storbyer. jobmuligheder, integration af indvandrere, gæstfrihed over for udlændinge og fraværet af fattigdomsproblemer. De manglende sportsfaciliteter, luftforureningen, byens renholdelse og sundhed er Københavns største problem. Malmö ligger til gengæld i front, hvad angår grønne områder, sportsfaciliteter, boligmuligheder, effektiv administrativ service, bekæmpelse af klimaændringer og borgernes evne til at kunne betale deres regninger. I Malmö savner borgerne en bedre integration af indvandrere og et bedre fungerende sundhedssystem. Som i de andre byer er der stor tilfredshed med kulturtilbuddene og sikkerheden i både København og Malmö. København scorer højest både i forhold til Malmö og de seks nordeuropæiske sammenligningsbyer - hvad angår

56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst af stagnation, om end forløbet ikke er helt identisk på den danske og svenske side af Øresundsregionen. I Skåne steg beskæftigelsen en anelse i 2010, men har siden begyndelsen af 2011 været svagt faldende, hvilket har resulteret i begyndende stigende ledighed i Skåne. Siden begyndelsen af 2010 er beskæftigelsen faldet en anelse på Sjælland, mens ledigheden ifølge den officielle ledighedsstatistik har været nogenlunde uændret og svagt stigende ifølge arbejdskraftundersøgelsen AKU. Krisen er gået værst ud over Sjælland. Inden krisen satte ind, var ledighedsniveauet i Skåne næsten dobbelt så højt som på Sjælland. Men ledighedsniveauet antal ledige i procent af arbejdsstyrken i Skåne er ifølge AKU-statistikken nu ikke meget højere end på Sjælland. I 2010 var der næsten 1.690.000 beskæftigede 16-64-årige i Øresundsregionen. Dertil kommer cirka 18.500 arbejdspendlere på tværs af Øresund, som ikke er medregnet i den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik. 17.700 pendlede daglig fra Skåne til Sjælland, 700 i den modsatte retning. Næsten 70 procent af regionens beskæftigede svarende til 1.161.600 perso- Om arbejdsmarkedsstatistikken Ørestats registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik bygger på de to nationale registerbaserede arbejdsmarkedsstatistikker: RAS fra Danmarks Statistik og RAMS fra Statistiska Centralbyrån. RAS (Danmark) er baseret på indbyggerantallet per 1. januar og RAMS (Sverige) per 31. december hvert år, hvilket giver forskellige årsoplysninger for Danmark og Sverige. De seneste oplysninger fra Ørestat er RAS 2011 og RAMS 2010. I øresundsstatistikken er RAS tilpasset RAMS, hvilket betyder, at tallene for den danske del af Øresundsregionen oplyses med et års forsinkelse i forhold til den officielle danske statistik. Seneste version af Ørestats arbejdsmarkedsstatistik tager således ikke højde for den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. Analysen suppleres derfor med aktuelle oplysninger fra arbejdskraftundersøgelsen AKU 1. AKU er en spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres såvel i den danske som den svenske del af Øresundsregionen, og kan kun i begrænset omfang opgøres på såvel forskellige aldersgrupperinger som regionalt niveau. 1 Den Internationale Arbejdsorganisation ILO står bag undersøgelsen arbejdskraftundersøgelsen Labour Force Survey, som i Danmark og Sverige kaldes AKU. I Danmark og Sverige gennemføres AKU-undersøgelsen af Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån, og i EU varetages opgaven af Eurostat.

TENDENS ØRESUND 2012 57 Beskæftigelsens udvikling blandt 16-64-årige (2000 2010) Index (2000=100) 115 110 105 100 95 90 85-00 -01-02 -03-04 -05-06 -07-08 -09-10 Kilde: Registerbaseret arbejdskraftstatistik, Ørestat (RAS/RAMS) Øresundsregionen SE Øresundsregionen Øresundsregionen DK Beskæftigelsesudviklingen i Øresundsregionen (2009 2012) Index (2000 kv 2 =100) 120 118 116 114 Øresundsregionen SE 112 110 108 Øresundsregionen 106 104 Øresundsregionen DK 102 100 1.kv 2.kv 3.kv 4.kv 1.kv 2.kv 3.kv 4.kv 1.kv 2.kv 3.kv 4.kv 1.kv 2009 2010 2011 2012 Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Ørestat ner boede på den danske side, og 30 procent - eller 529.000 - boede på den svenske side. Beskæftigelsen af personer i den erhvervsaktive alder - 16-64 år - steg støt i Øresundsregionen fra 2002 til 2008, kraftigst på den svenske side. I 2008 ændrede beskæftigelsen sig ikke nævneværdigt. Fra 2008 til 2009 oplevede begge sider af Øresundsregionen et kraftigt fald i beskæftigelsen, og der forsvandt cirka 90.000 beskæftigede fra Øresundsregionen. Fra 2009 til 2010 fortsatte beskæftigelsen med at falde fra 2009 til 2010 på den danske side, mens den svenske del af Øresundsregionen genvandt en stor del af den tabte beskæftigelse. Nyere data fra AKU peger på, at beskæftigelsen på den danske side siden begyndelsen af 2010 har været stagnerede på nær et kortvarigt fald i begyndelsen af 2011. Der er ingen klare tegn på en

58 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET forbedret konjunktursituation. På den svenske side af Øresundsregionen steg beskæftigelsen - ligeledes ifølge AKUopgørelsen - lidt i 2010. Denne udvikling er siden vendt: De nyeste AKUdata peger således på, at beskæftigelsen siden primo 2011 er faldet i den svenske del af Øresundsregionen. Arbejdspendling på tværs af Øresund Grænsependlere indgår ikke konsekvent i arbejdsmarkedsstatistikken. Eksempelvis optræder indpendlere fra Skåne ikke i den sjællandske arbejdsstyrke og visa versa. De nyeste data peger på, at pendlingen er nogenlunde stabil. Da konjunkturerne var på deres højeste, pendlede 19.800 personer fra Skåne til Sjælland, i 2010 var det 17.800 personer. De seneste fem år har antallet af arbejdspendlere fra København til Skåne ligget stabilt på Ændring i beskæftigelsen efter alder (2005 2010) Alder -19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 -20-10 0 10 20 30 40 50 Procent Øresundsregionen SE Kilde: Ørestat (RAS/RAMS) Øresundsregionen DK 600-700 Beskæftigelsesgrad personer. Det er således ikke 80,0 ændringer i pendlingsstrømme, der har 78,0 influeret væsentligt på udviklingen i 76,0 den samlede beskæftigelse og ledighed i 74,0 Øresundsregionen. 72,0 70,0 Udvikling efter alder 68,0 På den danske side var beskæftigelsen ul- 66,0 64,0 62,0 timo 2010 nogenlunde af samme omfang som ultimo 2005. Blandt de yngste på det danske arbejdsmarked ses et fald i beskæftigelsen, især blandt de 25-29-årige. Krisen i 2008 og den nuværende stagnation har blandt andet Øresundsregionen gjort det vanskeligt DK for nyuddannede Øresundsregionen både akademikere og faglærte at finde arbejde. Øresundsregionen SE

40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 TENDENS ØRESUND 2012-20 -10 0 10 20 30 40 50 Procent 59 Øresundsregionen SE Øresundsregionen DK Derimod er beskæftigelsen blandt de ældste på det sjællandske arbejdsmarked steget markant. Det skyldes dels den almindelige aldring i den sjællandske befolkning, dels at det ikke var dem, der stod forrest i rækken, da krisen satte fart på afskedigelserne. På det skånske arbejdsmarked var beskæftigelsen samlet set højere i 2010 end i 2005. Beskæftigelsen er ligesom på den danske side steget mest blandt de ældste på arbejdsmarkedet, men bemærkelsesværdigt er det også, at der er sket en væsentlig stigning (næsten 27 procent) i de 20-24-åriges beskæftigelse; denne gruppe var tidligere præget af stor lediggang. Kun blandt de 55-59-årige er der sket et markant fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsesfrekvensen andelen af befolkningen i beskæftigelse er fortsat højere på Sjælland end i Skåne, men Beskæftigelsesfrekvens (2000-2010) Beskæftigelsesgrad 80,0 78,0 76,0 74,0 72,0 70,0 68,0 66,0 64,0 62,0 60,0 58,0-00 -01-02 -03-04 -05-06 -07-08 -09-10 Kilde: Ørestat (RAS/RAMS) krisen Alder har indsnævret forskellen betydeligt. På den danske side har en teknisk omlægning -19 af RAS reduceret beskæftigelsen, hvilket er en del af forklaringen 20-24 25-29 på det ellers bratte fald i beskæftigelsesfrekvensen. 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 Øresundsregionen DK Øresundsregionen Øresundsregionen SE Beskæftigelsesfrekvensen blandt de 30-59-årige er på nogenlunde samme niveau i Skåne og Sjælland. Derimod er der på tværs af sundet store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen blandt de ældste og yngste.

60 Øresundsregionen SE I den anden Øresundsregionen ende af aldersskalaen DK er det sandsynligvis den særlige danske efter- 70,0 Øresundsregionen ET 68,0 SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Øresundsregionen SE 66,0 64,0 62,0 60,0 58,0-00 -01-02 -03-04 -05-06 -07-08 -09-10 Ændring i beskæftigelsen efter alder (2005 2010) lønsordning, der resulterer i den noget lavere beskæftigelsesfrekvens blandt de Alder 60-64-årige. -19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Øresundsregionen SE Kilde: Ørestat (RAS/RAMS) Øresundsregionen DK Procent Arbejdsløsheden Desværre er arbejdet med at harmonisere de officielle danske og svenske ledighedsstatistikker endnu ikke afsluttet. Derfor findes der p.t. ingen sammenlignelige registerbaserede opgørelser af ledigheden i Skåne og på Sjælland. Den spørgeskemabaserede stikprøveundersøgelse (AKU) er p.t. den eneste kilde til at sammenligne udviklingen i ledighed i Øresundsregionens to områder med nogenlunde konsistente data 1. På den danske side er beskæftigelsesfrekvensen blandt de yngste meget højere Ledighedsprocent 10 end i Skåne. Det skyldes formentlig, at 9 danske 8 skolebørn og studerende med beskæftigelse 7 tæller som beskæftigede i 6 5 4 3 den danske RAS, hvilket i mindre grad er tilfældet i den svenske RAMS. 1 I Sverige og Danmark defineres den officielle ledighed lidt anderledes, end tilfældet er i AKUopgørelsen. På den danske side betyder det, at ledighedsprocenten er 1-2 procentpoint højere i AKU end i den officielle ledighed. Det kan skyldes, at AKU medregner personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, men for eksempel er studerende.

45-49 50-54 55-59 60-64 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Øresundsregionen SE Øresundsregionen DK Procent TENDENS ØRESUND 2012 61 Arbejdsløshedsudvikling (2006 2012) Ledighedsprocent 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1.kv 3.kv 1.kv 3.kv 1.kv 3.kv 1.kv 3.kv 1.kv 3.kv 1.kv 3.kv 1.kv 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Øresundsregionen SE Øresundsregionen DK ledigheden steget godt 1 procentpoint siden begyndelsen af 2010. Ifølge den officielle danske ledighedsopgørelse har ledigheden været uændret siden begyndelsen af 2010. Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) I årene op til 2008 var ledigheden markant højere i Skåne end på den danske side af Øresundsregionen. Da krisen satte ind, var ledigheden i Skåne på cirka 7 procent, mens den på Sjælland var mellem 3-4 procent, altså en forskel på 3-4 procentpoint. I begyndelsen af 2012 er denne forskel i ledighedsniveau redu- ceret til 1 procentpoint. Ledigheden i Skåne og Sjælland har ikke været tættere på hinanden i de sidste 15 år. AKU tegner for Sjælland et lidt mere dystert billede af ledighedsudviklingen end den officielle ledighedsstatistik (Danmarks Statistik). Ifølge AKU er

62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del af Øresundsregionen. Mens pendlingen fra Sydvestskåne til den danske del af Øresundsregionen udgjorde 55 procent af al pendling over Øresund i 1999, så udgjorde den i 2010 hele 81 procent. Øresundspendlere løfter dansk økonomi med 5,5 milliarder kroner om året Øresundspendlerne bidrog i 2010 med 5,5 milliarder kroner i værditilvækst til den danske økonomi. Siden Øresundsbron åbnede i 2000 har den danske økonomi via øresundspendlingen modtaget en betydelig økonomisk indsprøjtning på i alt 33 milliarder kroner. For de penge kan man bygge 1 1/3 Øresundsbro. Den samfundsmæssige gevinst ved Øresundsbron overstiger med andre ord langt, hvad det har kostet at bygge den. Samtidig med at den danske økonomi får et økonomisk løft af øresundspendlingen, sparer den svenske økonomi udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi svenske arbejdstagere får job i Danmark i stedet for at blive arbejdsløse. I 2010 løb denne besparelse op i 1,3 milliarder kroner. Beregningerne viser kun en del af den regionaløkonomiske effekt, som Øresundsbron har og har haft. Eksempelvis har den kortere rejsetid over Øresund til og fra Kastrup også haft en positiv effekt på antallet af virksomhedsetableringer i og omkring Malmö samt antal af svenske flyrejsende fra Kastrup. Værdien af disse og mange andre effekter er ikke beregnet. Øresundsbron er den vigtigste enkeltstående årsag til, at langt flere har fået og har udnyttet muligheden for at pendle til et job på den anden side af sundet, idet såvel rejsetid som rejseomkostninger er blevet reduceret væsentligt med åbningen af den faste forbindelse. Effekter på samfundsøkonomien De mange svenskere, der er kommet ind på det danske arbejdsmarked, har løst et arbejdskraftproblem, og hvis de danske arbejdsgivere ikke havde haft mulighed for at rekruttere svenskere, havde dansk økonomi mistet produktion og dermed værditilvækst. Samfundsværdien af, at en person er i beskæftigelse, beløber sig til omkring 550.000 kroner. Samfundsværdien måles som en virksomheds værditilvækst per medarbejder. Værditilvæksten beregnes ved at trække værdien af de råvarer, hjælpestoffer og serviceydelser, som virksomheden bru-

TENDENS ØRESUND 2012 63 Pendlernes bidrag til værditilvæksten i fordelt på brancher (2010) Nettopendlingsstrøm, personer Bruttoværditilvækst per beskæftiget i DKK Øresundspendlingens bidrag til værditilvæksten, millioner DKK Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding 15 901.100 14 Industri 778 664.500 517 Forsyningsvirksomhed 40 1.911.800 77 Bygge og anlæg 274 359.000 99 Handel 1.690 382.300 646 Hoteller og restauranter 771 201.600 155 Transport og kommunikation 2.042 730.500 1.491 Finansiering og forsikring 469 1.490.300 699 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme 1.325 791.100 1.048 Offentlig og privat service 300 584.000 175 Uddannelse 285 393.100 112 Sundhedsvæsen 1.325 326.500 433 Kultur, fritid og anden service 323 385.800 125 Ikke oplyst 7 533.900 4 I alt 9.645 5.594 Kilde: Danmarks Statistik, Øresundsdatabanken og Öresundskomiteens egne beregninger ger i produktionen, fra virksomhedens omsætning. Værditilvæksten går til aflønning af medarbejderne, overskud i virksomheden samt produktionsskatter (ejendomsskatter, vægtafgifter, arbejdsmarkedsbidrag, lønsumsafgift m.m.). Værditilvæksten per medarbejder varierer betydeligt afhængig af erhverv. Visse erhverv - eksempelvis medicinalvareindustrien og finansiel virksomhed - har en meget høj værditilvækst, mens for eksempel hoteller og restauranter har en lav værditilvækst per medarbejder. Værdien for det danske samfund af øresundspendlernes arbejdskraft svarer til værditilvæksten i de brancher, hvor de er ansat. Beregningerne af pendlernes bidrag til værditilvæksten er baseret på branchefordelt pendlerstatistik fra Øresundsdatabanken samt nationalregnskabstal for den danske økonomi.

64 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND Effekter på arbejdsmarkedet De danskere, der på et tidspunkt har valgt at bosætte sig på den anden side af sundet og pendle til arbejde i Danmark, har som regel også haft deres job på den danske side, før de flyttede. De bidrager med andre ord lige så meget til dansk økonomi, efter at de er blevet øresundspendlere, som de gjorde før. Allerede i 1999 - inden øresundsintegrationen for alvor tog fart - udgjorde danskerne omkring 10 procent af pendlingen fra Skåne til Sjælland. I analysen betragtes derfor 10 procent af de danske pendlere fra Skåne til Sjælland som et tilskud til den danske økonomi på lige fod med de svenske pendlere. Pendling fra den svenske side af Øresund til Danmark (2010) Arbejdsplads 4-250 251-500 501-1.000 1.001-2.000 2.001-11. 000 Bopælskommune 9-250 251-500 501-1.000 1.001-2.100 2.101-11. 000 Pendlingsstrømmen fra Skåne til Sjælland er langt større end strømmen den modsatte vej, som udgjorde 633 pendlere i 2009. I princippet kunne de 633 job i Danmark have været besat af pendlere bosat i Danmark, således at man ved Kilde: Region Skåne beregning af pendlernes økonomiske bidrag skulle nøjes med at tage nettopendlingen fra Sverige til Danmark. Pendlingsstruktur 96 procent af øresundspendlerne bor i Sverige og arbejder i Danmark. Heraf udgør svenskere 40 procent og dermed

TENDENS ØRESUND 2012 65 den den største andel, mens danskerne udgør 37 procent. Den resterende andel er født uden for Sverige og Danmark. 57 procent af pendlerne på Øresundsbron pendler med tog, mens resten tager bilen. Danskerne, der er flyttet til den svenske del af Øresund, vælger i højere grad end de svenske pendlere at tage bilen til jobbet. Den store andel danskere skyldes, at det økonomiske incitament til at flytte til Sverige var meget stærkt frem til midten af 2007, hvor de danske boligpriser begyndte at falde. Først i 2005 tog danske Øresundspendlernes bopælsland 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Fra Øresund DK til Øresund SE 166 188 204 281 539 533 536 692 734 750 623 708 633 712 Fra Øresund SE til Øresund DK 2.130 2.365 2.584 3.010 3.751 4.697 5.683 7.160 8.783 12.744 17.890 19.097 18.387 17.702 I alt 2.296 2.553 2.788 3.291 4.290 5.230 6.219 7.852 9.517 13.494 18.513 19.805 19.020 18.414 Kilde: Ørestat Øresundspendlernes fødested 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Danmark 884 938 929 1.208 1.822 2.419 3.063 3.811 4.545 6.011 7.400 7.379 7.149 6.868 Sverige 1.212 1.362 1.569 1.753 2.004 2.187 2.329 2.804 3.445 4.804 7.225 7.968 7.660 7.315 Øvrige lande 200 253 290 330 464 624 827 1.237 1.527 2.679 3.888 4.458 4.211 4.231 I alt 2.296 2.553 2.788 3.291 4.290 5.230 6.219 7.852 9.517 13.494 18.513 19.805 19.020 18.414 Kilde: Ørestat Pendlere fra Øresundsregionen SE fordelt på bopæl og arbejdsplads i procent (2010) København by Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vestog Sydsjælland Øresundsregionen DK Sydskåne 54 21 4 2 1 81 Nordøstskåne 0 0 0 0 0 1 Nordvestskåne 4 3 10 0 0 18 I alt 59 24 14 3 1 100 Kilde: Ørestat

66 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND virksomheders rekruttering af svenske medarbejdere for alvor fart på grund af arbejdskraftsmangel i Danmark. På grund af den demografiske udvikling (se side 8) i Øresundsregionen ventes der i fremtiden markant større problemer med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft i den danske del af Øresundsregionen end i den svenske. Derfor ventes pendlingen i fremtiden i højere grad at blive trukket af reel arbejdsmarkedsintegration frem for boligmarkedsintegration som i de første år af Øresundsbrons levetid. Antal pendlere Omkring 18.000 personer pendlede dagligt mellem deres bopæl og arbejdsplads på den anden side af Øresund i 2011. I 1999, året før Øresundsbron åbnede, var der 2.600 daglige øresundspendlere. De første år af Øresundsbrons levetid steg antallet af pendlere pænt, mens stigningen i perioden 2005 2007 var exceptionelt høj på grund af såvel danske virksomheders arbejdskraftsmangel som store prisforskelle på boliger Pendlere over Øresund Antal 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1995 Færger Pendlere i tog på de to sider af sundet. I 2008 toppede antallet af pendlere med 19.800 og er siden faldet, i takt med at først finanskrise og siden lavkonjunktur har trukket sine 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Pendlere med flyvebåde Pendlere i bil Kilde: Øresundsbron, DSB og Ørestat. Note: 2011 er Öresundskomiteens beregning

TENDENS ØRESUND 2012 67 spor i det øresundsregionale landskab. Pendlernes branchefordeling Flertallet af øresundspendlerne fra den svenske del af Øresundsregionen arbejder i den danske tjenestesektor. Det afspejler Københavns erhvervsstruktur, der er stærk inden for forretningsservice, forskning og udvikling (FoU) samt handel. Det er især detailhandlen og forretningsservice, der siden årtusindeskiftet har ansat medarbejdere fra den svenske del af Øresundsregionen. Transportbranchen har altid haft mange svenske ansatte, hvilket især skyldes Københavns Lufthavn, som traditionelt er en stor arbejdsplads, der tiltrækker ansatte fra et stort opland, inklusive Skåne. Den dag i dag er transport og kommunikation stadig de brancher, der har flest øresundspendlere ansat. I forhold til arbejdspladserne på både den danske og den svenske side af sundet er der relativt mange indpendlere fra den svenske side af Øresundsregionen til handel-, hotel- og restaurant-, transport- og ejendomssektorerne, mens der er relativt få til bygge og anlæg, offentlig administration, undervisning samt social og sundhedsvæsen. Pendlere fra den svenske side af Øresundsregionen til den danske side fordelt på brancher 1999 2010 Andel 1999 Andel 2010 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6 28 0% 0% Industri 222 1.365 9% 8% Energi- og vandforsyning 6 74 0% 0% Bygge- og anlægsvirksomhed 174 416 7% 2% Engros- og detailhandel 334 3.083 13% 17% Hotel og restauration 128 1.307 5% 7% Transport og kommunikation 682 3.898 26% 22% Finansiel virksomhed mm. 80 916 3% 5% Udlejning og ejendomssalg 287 2.416 11% 14% Offentlig administration og personlig service 70 528 3% 3% Uddannelse 102 634 4% 4% Sundhedsvæsen mv. 374 2.447 14% 14% Renovation, foreninger og kultur 119 585 5% 3% Uoplyst erhverv 0 5 0% 0% I alt 2.584 17.702 100% 100% Kilde: Ørestat

68 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND Pendlernes uddannelsesniveau efter bopæl (2010) Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Folkeskole/grundskole 6% 12% Gymnasiel og erhvervsfaglig uddannelse 27% 44% Videregående uddannelse 64% 42% Ukendt 3% 2% Kilde: Ørestat Øresundspendlerne arbejder i højere grad end andre i den private sektor. 72 procent af alle pendlere fra såvel den svenske som den danske side er ansat i den private sektor. Det kan sammenholdes med, at kun henholdsvis 60 og 66 procent af arbejdspladserne på den danske og den svenske side er at finde i den private sektor. Pendlerne er generelt veluddannede. Hele 64 procent af de pendlere, der er bosiddende i Danmark, har en videregående uddannelse, mens uddannelseskompetencerne er noget mere differentierede blandt de svenskbosiddende pendlere; her har 42 procent en videregående uddannelse og 44 procent en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning er det både på den danske side og svenske side af Øresund kun omkring 35 procent af samtlige 20-64 årige, der har en videregående uddannelse. Med hensyn til pendlernes fordeling efter køn er det sådan, at for hver tre mænd, der pendler fra den svenske side af Øresundsregionen til den danske, er der kun to kvinder.

TENDENS ØRESUND 2012 69

70 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET FLYTNINGER TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET FLYTNINGER Befolkningstilvækst Siden Øresundsbrons åbning i 2000 og frem til 2012 er indbyggerantallet i Øresundsregionen vokset med omkring 270.000. Væksten fordeler sig med henholdsvis 6 procent vest for Øresund og 11 procent øst for Øresund. En del af denne vækst skyldes et fødselsoverskud på 40.000 hovedsagelig på den danske side den øvrige vækst skyldes et tilflytningsoverskud. Der er netto indvandret 100.000 personer fra andre lande end Danmark og Sverige, mens 40.000 netto er migration fra andre regioner i de to lande, især Sverige. Omfanget og retningen af flytningerne bestemmes hovedsagelig af arbejdsmarkedet (løn, kvalifikationer og mobilitet), boligmarkedet (prisdannelse og beliggenhed) samt kulturforskelle og indvandrerpolitik. Væksten i Øresundsregionens indbyggerantal lå ret konstant på omkring 15.000 årligt fra slutningen af 1990 erne og frem til 2005, men den årlige vækst kulminerede med 37.000 i 2009. Det stigende fødselsoverskud og især indvandringsoverskuddet har båret væksten i indbyggerantallet. Flytte- og fødselsoverskud 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Ørestat På den danske side af Øresund er befolkningstilvæksten i perioden 1998 2011 steget til omkring 20.000 årligt og er især betinget af et stigende indvandringsoverskud på 12.000 fra andre lande samt en mindre stigning på omkring 5.000 tilflytninger fra det øvrige Danmark. Nettoudvandringen af danskere (blandt andet til Skåne) er ophørt Indvandringsoverskud Flytteoverskud Fødselsoverskud 25.000

20.000 15.000 10.000 5.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 TENDENS ØRESUND 2012 Flytteoverskud Fødselsoverskud 71 efter 2007, og der er samtidig sket en øget nettoindvandring fra især vestlige lande. Det årlige fødselsoverskud ligger på omkring 4.000. I Skåne kulminerede antallet af indvandrere og tilflyttere fra det øvrige Sverige i 2009 med i alt 23.000. I 2011 er tallet dalet til et beskedent niveau på omkring henholdsvis 5.000 og 6.000. Med til den faldende indvandring tæller, at nettoindvandringen fra Sjælland kulminerede med 2.800 i 2006, men at det nu er afløst af en nettoudvandring til Sjælland. Til gengæld har Skåne oplevet et stigende fødselsoverskud gennem de senere år. Flytningerne over Øresund Efter åbningen af Øresundsbron skete der en voldsom vækst i flytningerne over Øresund, og det var helt markant sjællænderne, der begyndte at flytte til den skånske side af Øresund. Flytte- og fødselsoverskud, gennemsnit per år (2000-2011) 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 00-04 05-09 10-11 00-04 05-09 10-11 Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Indvandringsoverskud Flytteoverskud Fødselsoverskud Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Ørestat De vigtigste drivkræfter bag den danske 5.000 flyttestrøm til Skåne i perioden 2000 4.500 2007 var mulighederne for at få mere bolig 4.000 og en billigere bolig for pengene. Dertil 3.500 kom de lavere leveomkostninger og 3.000 for nogle de lempeligere familiesammenføringsregler 2.500 i Sverige. Den bedre og billigere bolig i Skåne oftest Malmö 2.000 blev for de fleste kombineret med det 1.500 bibeholdte attraktive og vellønnede job 1.000 500 0 på Sjælland som oftest i København. Det var denne danske flyttestrøm til Skåne, der startede pendlingsbølgen fra Skåne til Sjælland. 13.000 personer er i perioden 2000 2011 flyttet varigt fra Sjælland til Skåne, Fra og Skåne danskerne til Sjælland udgør halvdelen af den daglige pendling fra Skåne til Sjælland. Fra Sjælland til Skåne Boligpriserne har haft stor indflydelse

10.000 72 TILGÆNGELIGHED 5.000 OG MOBILITET FLYTNINGER 0 00-04 05-09 10-11 00-04 05-09 10-11 Øresundsregionen DK Øresundsregionen SE Indvandringsoverskud Flytteoverskud Fødselsoverskud Flytninger over Øresund (1998 2011) 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Kilde: Ørestat 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fra Skåne til Sjælland Fra Sjælland til Skåne Til gengæld kulminerede flyttestrømmen fra Skåne til Sjælland i 2010, hvor den overgik antallet af flytninger fra Sjælland til Skåne, men herefter er også denne flyttestrøm aftaget. I 2011 var der 500 flere flytninger mod vest end mod øst. Ligesom flyttestrømmen mod Skåne er præget af, at 75 procent er danskere, gælder det også flyttestrømmen den modsatte vej, idet mange danskere nu flytter tilbage til Sjælland efter at have boet i en periode i Skåne. Kun hver femte, der flytter fra Skåne til Sjælland, er svensk statsborger. på flytteadfærden. Da den store forskel mellem de høje boligpriser i Region Hovedstaden og de lave priser i Skåne kulminerede i 2007, fulgte flyttestrømmen samme mønster. 14.000 12.000 10.000 3.000 2.500 2.000 Efter DKK 2008 er både prisforskellen og flyt- Antal teoverskuddet til Skåne faldet væsentligt og flytteoverskuddet er endda blevet til et flytteunderskud. Flyttestrømmen fra Sjælland mod Skåne var i 2011 dalet til det halve af niveauet for 2007, hvor den nåede et maksimum. Flytningerne er nu kun det dobbelte af 2000-niveauet. En stigende andel af flyttestrømmen er hverken født i Danmark eller Sverige. I 2010 stammede hver tredje, der flyttede til den anden side af Øresund, fra et andet land end Danmark eller Sverige. Andelen er lige stor for begge flytteretninger og er aftaget lidt i 2011.

1.500 1.000 500 0 199 199 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 201 201 Merpris Merpris Flytninger (netto) Flytninger (netto) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 TENDENS ØRESUND 2012 73 Merprisen for en enfamiliebolig i Region Hovedstaden i forhold til Skåne (DKK per m 2 ) samt nettoflytningerne fra Region Hovedstaden til Skåne (1998 2011) DKK 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Merpris Flytninger (netto) - Antal 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500-500 -1.000 Kilde: Realkreditrådet, Värderingsdata AB og Ørestat. Svenske prisdata efter 2008 er skønnet Antal flytninger fra Sjælland til Skåne efter statsborgerskab 5.000 5.000 4.500 4.500 4.000 4.000 3.500 3.500 3.000 3.000 2.500 Andet 2.500 2.000 Andet Svensk 2.000 1.500 Svensk 1.500 1.000 Dansk 1.000 500 5000 Dansk 2001 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Ørestat 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 5.000 Antal flytninger fra Skåne til Sjælland efter statsborgerskab 5.000 4.500 4.500 4.000 4.000 3.500 3.500 3.000 3.000 2.500 Andet 2.500 2.000 2.000 1.500 1.500 1.000 Andet Svensk Svensk Dansk 1.000 500 5000 Dansk 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Ørestat 5.000 Procent Antal

74 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET FLYTNINGER Flytninger over Øresund Ændring i Ændring i procent procent 2007 2011 2007-2011 2007 2011 2007-2011 Flytninger mod øst fra Sjælland til Skåne Fra Til København by 2.126 1.117-47 Malmö 2.671 1.307-51 Region Hovedstaden i øvrigt 1.593 825-48 Sydvestskåne i øvrigt 651 288-56 Region Sjælland 656 343-48 Skåne i øvrigt 1.038 674-35 I alt 4.375 2.285-48 I alt 4.360 2.269-48 Flytninger mod vest fra Skåne til Sjælland Fra Til Malmö 1.248 1.645 32 København by 968 1.256 30 Sydvestskåne i øvrigt 273 337 23 Region Hovedstaden i øvrigt 709 1.004 42 Skåne i øvrigt 541 678 25 Region Sjælland 385 415 8 I alt 2.062 2.660 29 I alt 2.062 2.675 30 Bemærk. Danske og svenske tal for antal flytninger stemmer ikke præcist Tal for 2011 er foreløbige. Kilde: Ørestat Flytteretning En meget stor del af flytningerne på tværs af Øresund sker koncentreret mellem de to store byer København og Malmö. Flyttestrømmen mod Skåne har især været præget af mange førstegangsflytninger over Øresund, og det er især Malmö, der er målet for flytningerne. Flyttestrømmen fra Sjælland til Skåne er i dag halveret i forhold til kulminationen i 2007. Faldet er relativt størst for Malmö og Sydvestskåne, mens det øvrige Skåne ikke har oplevet et helt så stort fald i tilflyttere fra Sjælland. Den omvendte flyttestrøm fra Skåne til Sjælland er fra 2007 til 2011 steget med 29 procent. Væksten i flyttestrømmen fra Skåne kommer især fra Malmö. Væksten i flytningen til Sjælland er relativt størst til København, især til resten af Region Hovedstaden uden for København, og skyldes i høj grad danskere, der vælger at flytte tilbage til den danske del af regionen, nu da boligpriserne er faldet markant. I 2007 var der generelt en markant net-

2.500 2.500 Andet Andet 2.000 2.000 Svensk Svensk 1.500 1.500 1.000 1.000 Dansk Dansk 500 500 0 0 2001 2001 2002 2002 2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 TENDENS ØRESUND 2012 75 Flytninger mellem Storkøbenhavn og Malmö efter alder (2011) Procent Procent Antal Antal 50 50 1.200 1.200 40 40 1.000 1.000 800 800 30 30 600 600 20 20 400 400 10 10 200 200 0 0 0 0 0-5 0-5 6-15 6-15 16-24 16-24 25-34 25-34 35-54 35-54 55-64 55-64 +65 +65 år år 0-5 0-5 6-15 6-15 16-24 16-24 25-34 25-34 35-54 35-54 55-64 55-64 +65 +65 år år Flytninger Flytninger til til og og Flytninger Flytninger mellem mellem fra fra Storkøbenhavn Storkøbenhavn Storkøbenhavn Storkøbenhavn Fra Fra Sjælland Sjælland Fra Fra Skåne Skåne og og Malmö Malmö og og Malmö Malmö til til Skåne Skåne til til Sjælland Sjælland Kilde: Ørestat Note: Storkøbenhavn er København og omegn, og Malmö er Sydskåne toflytning fra alle områder på Sjælland til alle områder i Skåne. Nettoflytningen gik i 2011 den modsatte vej fra alle områder i Skåne. Flytninger mellem Sjælland og Skåne efter alder (2011) Kilde: Ørestat Flytternes alder Migranterne mellem Storkøbenhavn og det øvrige Danmark og mellem Malmö og det øvrige Sverige er for størstedelens vedkommende omkring 16 24 år gamle altså typisk unge, der flytter hjemmefra. Migranterne på tværs af Øresund mellem Storkøbenhavn og Malmö er væsentlig ældre, omkring 25 34 år det vil sige typisk yngre mennesker, der enten har stiftet eller er ved at stifte familie. Generelt er kvinder yngre end mænd, når de flytter, og det gør sig især gældende for dem, der vælger at krydse Øresund for at slå sig ned på den anden side. Uanset om man flytter fra Sjælland til Skåne eller den modsatte vej, er migranterne nogenlunde lige gamle. Der tegner sig dog et billede af, at migranterne, der flytter tilbage til vest for Øresund, er lidt ældre typisk familier med børn - end migranterne, der flytter til den østlige del af Øresundsregionen.

76 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET FLYTNINGER Danskeres ændrede bosætningsmønster i Skåne Per 1. januar 2012 boede der omkring 25.000 danske statsborgere 1 i Skåne, hvoraf ganske mange (15 procent) er født i Sverige. Dertil kommer nogle tusind personer, som er født i Danmark, men som har fået svensk statsborgerskab. I sidstnævnte gruppe er over halvdelen ældre end 60 år. 1 Ifølge en tidligere opgørelse fra Region Skåne er cirka 75 procent af alle danskfødte i Skåne danske statsborgere, hvilket svarer til, at der aktuelt skulle være bosat cirka 32.000 danskere i Skåne. Danske statsborgere i Skåne 1.januar 2000 Tilflytningen fra Danmark til Skåne steg markant siden 2000, hvor der dengang boede næsten 10.000 danske statsborgere i Skåne. Tilflytningen til Skåne er aftaget siden 2007, samtidig med at flytningerne fra Skåne til Danmark er steget, fordi mange danskere vælger at flytte tilbage efter en tid i Skåne typisk når deres børn når den skolepligtige alder. Før 2000 var danskerne overrepræsenteret i mange kommuner i Nordvestskåne, blandt andet i mindre industrikommuner som Klippan, Åstorp, Perstorp og Örkelljunga. Det var klart hertil, danskerne var indvandret før 2000, og 39 procent af danskerne boede på det tidspunkt i Nordvestskåne. Vækst 2000-2011 1.januar Pct. af befolkning 2012 1.1.2012 Danske statsborgere i alt 9.588 15.529 25.117 2,0 Procentfordeling Sydvestskåne 47 78 66 2,6 Malmö stad 25 64 49 4,1 Øvrige Sydvestskåne 21 14 17 1,2 Nordvestskåne 39 14 24 1,9 Nordøstskåne 8 4 6 0,8 Sydøstskåne 6 3 4 1,2 Kilde: Ørestat Efter 2000 skete der et skift i bosætningsmønstret, selv om alle kommuner i Skåne oplevede en øget tilflytning fra Danmark. I perioden 2000-2011 flyttede 15.500 danskere til Skåne, og kun 14 procent heraf bosatte sig i Nordvestskåne, mens 78 procent bosatte sig i Sydvestskåne. Og væksten er koncentreret til Malmö stad, som har modtaget 64 procent af Skånes nettotilvækst af danskere. Det øvrige Sydvestskåne har haft en relativt lille tilvækst af danskere. Og i

TENDENS ØRESUND 2012 77 Nordøst- og Sydøstskåne, hvor den danske bosætning i forvejen er beskeden, har tilvæksten af danskere været endnu mere beskeden. I 2012 bor halvdelen af Skånes 25.000 danske statsborgere i Malmö og udgør 4 procent af befolkningen. Andre kommuner i Skåne med 3-4 procent danskere er Bjuv, Örkelljunga og Klippan, mens Kristianstad med kun 0,3 procent danske statsborgere er den by, der har den mindste population af danskere. Fremtidens flyttebevægelser Da Øresundsbron åbnede i 2000, blev det stigende antal flytninger over Øresund udtryk for en begyndende integration mellem Øresundsregionens danske og svenske del. Flytningerne var en del af et mønster, som startede med, at især københavnerne flyttede fra de hastigt stigende boligpriser og bosatte sig der, hvor der var gode og billige boliger og i en afstand, så de kunne beholde deres attraktive og højtlønnede job på den danske side af Øresund. Flytningen til et andet land kan være en spændende udfordring, men den kan også have omkostninger i form af kulturelle og sproglige hurdler og barrierer med at etablere nye netværk - måske på bekostning af gamle netværk og familie. Efter nogle år vælger mange danskere derfor at flytte tilbage til der, hvor de kom fra, blandt andet fordi børnene har nået den skolepligtige alder. Andre flytter måske tilbage, fordi det danske boligmarked på grund af de seneste års store prisfald er blevet mere tilgængeligt, eller fordi mange efter finanskrisen har mistet jobbet i Danmark og er blevet arbejdsløse. Fremtidens flyttebevægelser vil blive påvirket af udviklingen på et usikkert boligmarked og et arbejdsmarked med høj arbejdsløshed, og af at de økonomiske konjunkturer alt andet lige har været gunstigere på den svenske end den danske side af Øresund. Vil det fortsat være fordelagtigt at bosætte sig i Malmö med hensyn til boligpriser, rejseomkostninger og rejseafstand? Vil flytningerne fremover stadig være koblet tæt sammen med pendling tilbage til et vellønnet job i København, eller vil flere danskere flytte både bopæl og arbejdsplads til Skåne og dermed blive mere og varigt integreret på den skånske side? Ligeledes vil fremtiden vise, om nogle af de godt 7.000 skåninge, der i dag pendler til et job på den danske side, vil slå sig ned nærmere deres arbejde. Vil de efter boligprisernes fald i København og på Sjælland kunne finde sig til rette på det danske boligmarked?

78 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGFORHOLD OG BYGGERI BOLIGFORHOLD OG BYGGERI Boligforhold Der er 1,8 millioner boliger i Øresundsregionen, fordelt på 1,2 millioner i den danske del og 0,6 millioner i den svenske del. Omkring 70 procent af regionens boliger er koncentreret omkring Øresund, det vil sige det tætbefolkede Region Hovedstaden og de skånske øresundskommuner samt Stormalmö. Andelen af etageboliger, små boliger og lejeboliger er lidt større i den svenske del, mens boligerne i den danske del klart er de ældste. Boligstrukturen i Region Hovedstaden og i det sydvestlige Skåne ligner hinanden med en stor andel små etageboliger. Boligstrukturen 1.1.2011 Boliger i alt Etage- Små boliger Leje- og Gamle boliger Nye boliger boliger (1-2 værelser) andelsboliger -1920 1981- Antal Pct. Øresundsregionen 1.786.556 52 28 54 18 8 Øresundsregionen DK 1.205.143 52 25 50 21 7 Øresundsregionen SE 581.413 54 34 61 12 9 Region Hovedstaden 820.413 64 28 57 21 6 København by 365.406 90 38 74 35 3 Københavns omegn 242.016 55 23 53 5 6 Nordsjælland 191.529 30 16 35 11 11 Bornholm 21.462 11 14 28 40 9 Region Sjælland 384.730 26 17 36 23 10 Østsjælland 101.584 30 18 37 10 14 Vest- og Sydsjælland 283.146 25 17 35 28 9 Region Skåne 581.413 54 34 61 12 9 Sydskåne 350.377 59 37 65 10 9 Nordøstskåne 78.270 38 28 47 15 9 Nordvestskåne 152.766 51 32 60 13 10 Stormalmö 305.523 63 38 68 9 8 Kilde: Ørestat

TENDENS ØRESUND 2012 79 Det ses særlig tydeligt i centerkommunerne, København by og Stormalmö. Begge byer er domineret af etageejendomme, hvor 38 procent af boligerne er på 1-2 værelser, og hvor langt hovedparten er lejeboliger. Over halvdelen af Øresundsregionens små boliger ligger i København og Stormalmö. Boligerne i regionens centre er også gamle og især i København, hvor over 126.000 eller hver tredje er opført før 1921. Langt hovedparten af disse boliger er naturligvis moderniseret, men trods omfattende byfornyelse og forbedringer er der stadig mange ældre boliger i Københavns Kommune, som er i en dårlig stand. 35.000 - eller 12 procent mangler mindst en af de moderne faciliteter som bad, toilet og fjern- eller centralvarme. De øvrige dele af Sjælland og Skåne uden for København og Stormalmö præges modsat bycentrene ikke af etageboliger, men af en stor andel boliger med have (enfamiliehuse, rækkehuse mv.) - det gælder især Region Sjælland, Nordsjælland, Bornholm og Nordøstskåne. Her er hovedsagelig større boliger med tre værelser eller mere, ligesom ejerboliger er langt mere udbredt her. Uden for de tætbefolkede områder er der relativt få etageboliger, små boliger og lejeboliger, men de forekommer lidt hyppigere i Skåne end på Sjælland og øerne. De gamle boliger findes mest i regionens centre og i periferien. Boligbyggeriet I starten af 1990 erne var boligtilgangen stor i Skåne, mens den var ekstremt lav på den danske side af Øresund. I en lang periode fra midten af 1990 erne og frem til 2003 var der kun en tilgang på omkring 5.000 8.000 boliger (inklusive nedlæggelser) årligt i hele Øresundsregionen. Den danske situation var blandt andet resultatet af mange sammenlægninger af meget små boliger i og omkring København, nedlæggelser af utidssvarende boliger samt et meget lavt aktivitetsniveau for nyt boligbyggeri. Samme tendens prægede 1980 erne. I 2004 skete der en næsten eksplosiv vækst i boligbyggeriet ikke blot i og omkring København, men også i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med de forbedrede konjunkturer i Danmark, som i hovedstaden især blev synliggjort ved udbygningen af havneområderne og opførelsen af en helt ny bydel, Ørestad. Nybyggeriets eskalering skal også ses i sammenhæng med periodens opskruede prisforventninger, da prisen på ejerboliger fra 2004 til 2006 steg med omkring 40 procent i Region Hovedstaden. Generelt er der på den danske side af Øresund blevet bygget mest uden for

80 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGFORHOLD OG BYGGERI Boligtilgang i Øresundsregionen (1991 2011) 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Øresundsregionen SE 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Kilde: Danmarks Statistik og SCB 1998 1999 København bortset fra årene 2004 2008, hvor byggeboomet gav København og omegn flere tusinde nye boliger. Nu er situationen den, at nybyggeriet overalt er gået helt i stå. Samtidig stiger befolkningstallet Antal i Storkøbenhavn voldsomt 20.000 med over 15.000 flere indbyggere om året, mens enhver vækst uden for Øresundsregionen DK 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Storkøbenhavn er forsvundet. Relativt set er der siden 2000 7 procent flere borgere i København og omegn, men kun 4 procent flere boliger. Omvendt er der i resten af Region Hovedstaden og Region Sjælland i denne Antal periode kommet 10 procent flere boliger til, men kun 4 20.000 procent flere borgere. Denne udvikling betyder en større efterspørgsel på boliger i København. Prisdannelsen på ejerog andelsboliger er imidlertid præget af usikkerhed og fortsat tilbageholdende efterspørgsel, mens huslejeniveauet derimod er stigende. Manglen på billige boliger betyder, at unge københavnere i større og større omfang vælger at dele bolig, og at de bliver boende med deres børn i forholdsvis små boliger. Samtidig hæmmer den danske lejelov mobiliteten på boligmarkedet. Mange ældre mennesker sidder i meget store boliger i den gamle boligmasse til meget lav husleje, men ønsker måske at flytte til en mindre, mere tidssvarende og ældrevenlig bolig med elevator og moderne faciliteter. Men det hindrer den danske lejelov, fordi en ny og mindre bolig med stor sandsynlighed vil være væsentlig dyrere i husleje end deres nuværende bolig. Der forventes dog en opblødning af den danske huslejeregulering i de kommende år. 15.000 15.000

Antal 0 20.000 Øresundsregionen SE 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Øresundsregionen DK Gennemsnitlig vækst i antal boliger og indbyggere (1994 2011). Øresundsregionen DK 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal 20.000 TENDENS ØRESUND 2012 Gennemsnitlig vækst i antal boliger og indbyggere (1994 2011). Øresundsregionen SE 81 15.000 15.000 10.000 10.000 5.000 5.000 0 0-5.000 1990-1994 1995-1999 2000-2004 Boligtilgang København by og omegn Region Sjælland 2005-2009 2010 1990-1995 2000 2005 2010 2011 1990 1995 2000 2005 2010 1990 1995 2000 2005 2010 2011 - - - - - - - - - - - 1994 1999 2004 2009 1994 1999 2004 2009 1994 1999 2004 2009-5.000 Befolkningsvækst Boligtilgang Befolkningsvækst Øvrige Region Hovedstaden Sydvestlige Skåne Øvrige Skåne Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. På den svenske side af Øresund er der en mere jævn udvikling med en årlig tilgang i perioden 2010 2011 på 2.500-30 25 3.000 flere boliger og en vækst i befolkningstallet på 10.000 12.000. Væksten i boliger og befolkning er overvejende sket i det sydvestlige Skåne. Også her er der en vis relativ skævhed mellem væksten i befolkningstallet og bolig-

82 - - - - - - - - - - - - 1994 1999 2004 2009 1994 1999 2004 2009 1994 1999 2004 2009-5.000-5.000 Boligtilgang Befolkningsvækst Boligtilgang TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGFORHOLD OG BYGGERI København by og omegn Øvrige Region Hovedstaden Sydvestlige Skåne Region Sjælland udbuddet. Siden 2000 er der kommet 4 procent flere boliger til i såvel det sydvestlige Skåne som i resten af Skåne, men væksten i indbyggerantal i det sydvestlige Skåne er på 11 procent i forhold til kun 3 procent i det øvrige Skåne. Der er lidt flere etageboliger, små boliger og lejeboliger i den svenske del af Øresundsregionen, mens boligmassen i den danske del er ældst. Boliger i Øresundsregionen procent fordelt efter størrelse (1.1.2009) 30 25 20 15 10 5 0 figur: Gennemsnitlig vækst i antal boliger og indbyggere Øresundsregionen DK (1994-2011) fil: boliger i Øresundsregionen.pdf 80x67 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5- værelser Øresundsregionen SE Kilde: Ørestat Boligernes størrelse varierer meget. Mens den samlede rummelighed har været nogenlunde konstant siden 2000, er antallet af små og store boliger vokset mest. Boligerne i den svenske del af regionen omfatter lidt flere etværelsesboliger end den danske del. I gennemsnit er en bolig i Øresundsregionen på 100 kvadratmeter og 3,5 værelse. Målt på antal værelser er boligerne på den danske side af sundet en smule større, men målt i kvadratmeter er de en smule mindre end på den svenske side. Dertil kommer, at man i Sverige måler nettoarealet, det vil sige selve boligarealet, mens man i Danmark måler bruttoarealet, det vil sige inklusive mure, installationsskabe, fællesarealer mv. Øresundsregionen DK I forhold til befolkningens størrelse er der stort set lige mange boliger til rådighed på begge sider af sundet.

TENDENS ØRESUND 2012 83 Boligbehovet i fremtiden Der kan rejses en række spørgsmål til den fremtidige udvikling på boligmarkedet. Men en stor udfordring er den rådende mangel på boliger til en rimelig pris, hvad enten det er eje- eller lejeboliger. De store byers offentligt ansatte, eksempelvis lærere, politibetjente, lægesekretærer og sygeplejersker, skal kunne bo bynært og til en fornuftig pris. Samtidig kan byfortætning og nye boligers nærhed til arbejdsstederne bidrage til lavere miljø- og CO2-belastning 1. Også boligernes fleksibilitet med hensyn til formål og indretning er med til at smidiggøre udbuddet i forhold til efterspørgselen fra forskellige befolkningsgrupper, for eksempel unge og pensionister, og disses flyttemobilitet. Bykvarterers sociale sammenhængskraft kan styrkes gennem 1 Se både Assessment and Recommandations, OECD Copenhagen Review, 2009, og Bostadsläget i Öresundsregionen, Slutrapport, Skåne Län, 2009. blandede ejer- og boligformer. Endelig kræver fremtidens klimatiltag, at nybyggeri skal være energineutralt, og at den bestående boligmasse skal efterisoleres og i stigende grad forsynes med energi fra vedvarende energikilder. Boligopgørelser Som boliger medregnes alene boliger, der er bygget til formålet som helårsbeboelse; det vil sige, at kollegier, døgninstitutioner samt fritidshuse og andet, der benyttes til helårsbeboelse, ikke indgår i opgørelsen. Boligtallene omfatter samtlige boliger, uanset om de er beboede eller ej. De danske boligtal er baseret på løbende indberetninger til Bygnings- og Boligregistret, mens de svenske er baseret på en mere usikker årlig opdatering tilbage fra Folke- og boligtællingen 1990 (FoB90). Forskellige ejerformer i de to lande vanskeliggør en direkte sammenligning af ejerstrukturen på tværs af Øresund. I Danmark betragtes andelsboliger i private andelsboligforeninger som lejede boliger, mens ejerlejligheder medregnes som ejede boliger (selv om de måtte være fremlejet). Fordelingen efter boligstruktur og antal værelser er for danske data baseret på de beboede boliger. I Sverige medregnes boliger med hyresrätt som lejede boliger, mens lejligheder med bostadsrätt betragtes som ejede boliger. Boligtilgangen omfatter boligbyggeri opgjort som nettotilvæksten i boligbestanden, det vil sige det indberettede fuldførte byggeri med fradrag af nedlæggelse og sammenlægning boliger.

84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere, der ved Øresundsbrons åbning i 2000 begyndte at flytte østpå til Skåne og især Malmö og omegn. Som oftest beholdt de deres job på den danske side og pendlede tilbage over Øresund. Omkring årtusindskiftet var priserne på enfamiliehuse væsentlig lavere, hvis man købte bolig uden for Region Hovedstaden. I forhold til priserne i Københavns Kommune var kvadratmeterprisen for et enfamiliehus i 2000 næsten 40 procent lavere i såvel Region Sjælland som Skåne. Indtil 2000 var prisen for en bolig i Region Hovedstaden og Malmö kun få Kvadratmeterpriser for parcelhuse (2000 2011) København = indeks 100 100 80 60 40 20 0 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Sjælland Region Sjælland Skåne Kvadratmeterpriser for ejerlejligheder (2000 2011) København = indeks 100 100 80 60 40 20 0 Skåne Malmö Stad Malmö Stad 2000 2006 2011 2000 2006 Kilde: Realkreditrådet (Boligmarkedsstatistik), Svensk Mäklarstatistik AB, Värderingsdata AB og Statistiska Centralbyrån. Öresundskomiteens beregninger. Malmö 2011, delvist skønnet 2011

20 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Malmö Stad 2006 2011 TENDENS ØRESUND 2012 85 Den svenske krones kursudvikling i forhold til den danske 100 90 80 70 60 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2011 Kilde: Danmarks Nationalbank procent lavere end i København. Men efter 35.0002000 øgedes prisforskellen, indtil den kulminerede i 2006, hvor boligpriserne i København var steget til det 30.000 dobbelte 25.000 af priserne i Region Sjælland og 20.000 Skåne, mens prisen i Malmö lå på omkring to tredjedele af de københavnske priser. 15.000 10.000 Fra 5.000 boligprisboblen bristede i 2006 og frem til 2011, er prisforskellen næsten udjævnet, undtagen for 35.000 Region Sjællands vedkommende, hvor kvadratmeterprisen på et parcelhus er faldet til 43 30.000 procent af prisen i København; 25.000 dermed er kvadratmeterprisen meget 20.000 lavere her end øst for Øresund. 15.000 Prisforskellen mellem ejerlejligheder 10.000 er endnu større end mellem 5.000 enfamiliehuse. I såvel Malmö som generelt i Skåne lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris i danske kroner for ejerlejligheder på omkring 40 procent af prisen i København i 2000. Frem til prisboblen i 2006 øgedes denne forskel markant, og boligpriserne i København steg til det tredobbelte af Skåne. Fra 2006 er forskellen reduceret, så boligpriserne i Malmö, Skåne og Region Sjælland nu ligger på omkring 60 procent af kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed i København. Prisudviklingen siden 2006 har helt klart bevirket, at det i dag er mindre attraktivt for københavnere og sjællændere at købe bolig på den svenske side af Øresund. Prisforskellen på tværs af Øresund har i de seneste 10-15 år også været præget af store udsving i den svenske kronekurs. Men derudover spiller forskellige lånemuligheder (blandt andet de sær- 0 0-96 -98-00 -02-04 -06-08 -10-11 -96-98 -00-02 -04-06 -08-10 -11

86 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER lige danske obligationslån kontra typisk svenske korttidslån), renteniveau og boligbeskatning også ind på prissætningen af boliger. Det fremgår ikke af statistikkerne. Prisstigninger efter boligprisboblen Boligprisboblen var et dansk fænomen med et overophedet boligmarked, som kulminerede i 2006 og var særlig markant i København og Region Hovedstaden. For eksempel steg kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i København i løbet af 2005 med 40 procent. Medvirkende til de markante boligprisstigninger var især introduktionen af de afdragsfri realkreditlån med en fleksibel rentetilpasning, som blev indført i 2003, hvor korttidsrenten var historisk lav. Efter prisboblen er de danske boligpriser faldet markant, især i hovedstadsområdet og især i årene 2006 2008. Frem til 2010 2011 stabiliserede priserne sig nogenlunde, og prisen for en ejerbolig var generelt svagt stigende, men gennem 2011 skete der atter en afmatning i priserne. Den negative udvikling er gået hårdest ud over Region Sjælland, men generelt er de danske priser tilbage på niveauet fra 2004 2005. Set i forhold til 2000 har der dog været pæne prisstigninger, størst i København, hvor enfamiliehuse er steget med 81 procent og ejerlejligheder med 70 procent. Begge boligtyper er i samme periode kun steget med 35 procent i Region Sjælland. I Skåne er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger mere end fordoblet i forhold til 2000, og især prisen for ejerlejligheder har halet ind på de danske priser. For ejerlejligheder alene i Malmö er der tale om en tredobling af prisen. Prisudviklingen i Sverige har været jævnt stigende og har undgået den prisboble, der ramte Danmark, kun afbrudt af en forbigående tilbagegang i slutningen af 2008. I Skåne er priserne dog i vist omfang stagneret de sidste par år i forhold til den generelt fortsatte prisstigning i Sverige. Boligomsætning Omfanget af boligudbud og bolighandler giver en god indikator for prisdannelsen. I Skåne har omfanget af bolighandler været stabilt gennem adskillige år, og især har der været en omfattende omsætning af ejerlejligheder i perioden 2009 2011. Selv om priserne på den danske side af Øresund er tilbage på 2004 2005-niveau, så er boligmarkedet helt anderledes fastlåst end det svenske. I 2004 blev der solgt 30.000 ejerboliger, men der var løbende kun knap 10.000 boliger til salg. I 2011 blev der derimod kun solgt 17.000 boliger, mens der løbende var 21.000 til

TENDENS ØRESUND 2012 87 100 90 salg. 80 Men udbuddet er i virkeligheden lig, hvor det i 2004 tog tre måneder. langt større, idet udsigten til at lide tab og 70 ikke at kunne indfri en meget stor Endelig hører det med til billedet af det belåning får mange til helt at afstå fra at fastlåste danske ejerboligmarked, at boligefterspørgselen er stor og stigende i sælge 60 deres ejerbolig. Det varede i 2011 mere 1996 end et 1998 halvt år 2000 at sælge 2002en ejerbo- 2004 2006 Storkøbenhavn, 2008 2010 2011 hvor der er stor tilflytning og en kraftigt stigende befolkning, samtidig med at byggeriet nærmest er gået i stå. Det har tvunget huslejen op i mange lejeboliger og fremlejede ejerboliger. Det fastlåste boligmarked skyldes dels, at mange undlader at sætte deres Enfamiliehuse mv.: Gennemsnitlig m 2 -pris i DKK. (1.kvt.1996 4.kvt.2011) Ejerlejligheder: Gennemsnitlig m 2 -pris DKK. (1.kvt.1996 4.kvt.2011) 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0-96 -98-00 -02-04 -06-08 -10-11 -96-98 -00-02 -04-06 -08-10 -11 Københavns Kommune Region Hovedstaden Region Sjælland Malmö Stad Skåne Kilde: Realkreditrådet (Boligmarkedsstatistik), Svensk Mäklarstatistik AB, Värderingsdata AB og Statistiska Centralbyrån Öresundskomiteens beregninger. Malmö 2011, delvist skønnet

88 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER Pris for en ejerbolig på 120 m 2 i bycentrum (2011) 1.000 euro per m 2 I alt mio. euro London 15,2 1,8 Paris 13,4 1,6 Zürich 11,4 1,4 Rom/Milano 7,2 0,9 Stockholm 7,0 0,8 Helsinki 6,2 0,7 Wien 5,1 0,6 Amsterdam 4,3 0,5 Madrid/Barcelona 4,0 0,5 København 4,0 0,5 Berlin 3,7 0,4 Dublin 3,7 0,4 Bruxelles 2,8 0,3 Malmö 1,9 0,2 Kilde: The Global Property Guide 2012 Note: Tal for Malmö er Öresundskomiteens skøn International sammenligning Målt i forhold til andre europæiske storbyer er priserne på ejerboliger i Øresundsregionens bycentre forholdsvis billige, især fordi priserne på det københavnske ejerboligmarked er faldet gennem en længere periode, mens andre storbyer har klaret sig noget bedre de senere år. Det er iøjnefaldende, at mens priserne i København ligger på 2005-niveauet, så er de i Stockholm i perioden 2005 2011 steget med 40 procent, og kvadratmeterpriserne i Stockholm ligger omkring 75 procent højere end Københavns. Tal fra Statistiska Centralbyrån tyder dog på, at det prisniveau, som Global Property Guide angiver for Stockholm, er en del overvurderet. bolig til salg, da de er teknisk insolvente og tilbageholdende med at realisere det tab, et salg ville påføre dem. Dels skyldes det, at mange familier med børn bliver boende i byen, hvor der tidligere var tendens til at flytte ud af byen til grønnere områder. Det betyder et lavere udbud af ledige boliger, hvilket på sigt sandsynligvis vil påvirke prisdannelsen i form af stigende priser, selv om der naturligvis også er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til boligpriser.

TENDENS ØRESUND 2012 89 Ejerboliger Enfamiliehuse: I Danmark medregnes patriciervillaer, parcelhuse, dobbelthuse samt kæde- og rækkehuse og stuehuse. I Sverige medregnes småhus. Ejerlejligheder: I Danmark omfatter disse boliger typisk boliger i en etageejendom som er udstykket i individuelle ejerboliger. I Sverige medregnes boliger med en bostadsrätt, som på flere måder svarer til en dansk ejerlejlighed, men ikke helt. En lejlighed med bostadsrätt betyder delt ejerskab i en etageejendom via en ejerforening. Andelsboliger / hyresrätt Andelsboliger i Danmark og boliger med hyresrätt i Sverige betyder også et fælles ejerskab med ret til at bebo en bolig i en boligforening, men disse boligformer be tragtes som lejeboliger og er ikke dækket af en systematisk prisstatistik.

0,5 0,0 90 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET TRAFIKKEN OVER ØRESUND Region Hovedstaden Region Sjælland Skåne Stockholms län Danmark Sverige Museer og kulturmindesamlinger TRAFIKKEN OVER ØRESUND Færger i nord bro i syd I 2011 tog i gennemsnit 91.500 personrejsende (med tog, bus eller færge) og 24.700 køretøjer hver dag over Øresund i bil. Det er en stigning på 1 procent i antal passagerer og et fald på 2 procent i antal køretøjer. Det er tredje år i træk, at antallet af køretøjer, der daglig passerer Øresund, falder. Det faldende antal køretøjer er et udtryk for den lavkonjunktur, der præger især dansk økonomi. I 1990 erne blev Øresund passeret af mellem to og tre millioner biler årligt via færgerne. Efter en mindre tilbagegang i trafikken i starten af 1990 erne voksede antallet af køretøjer over Øresund med gennemsnitlig 10 procent om året fra 1995 til 1999. Nye færgeruter, flere afgan- Trafikken over Øresund (1990 2011) Personrejser over Øresund (2001 2011) Millioner køretøjer 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0-90 -91-92 -93-94 -95-96 -97-98 -99-00 -01-02 -03-04 -05-06 -07-08 -09-10 -11 Øresundsbron Færge København-Malmö Færge Helsingør-Helsingborg Kilde: Øresundsbron og Shippax Millioner personrejser 40 35 30 25 20 15 10 5 0-01 -02-03 -04-05 -06-07 -08-09 -10-11 Bil Tog Færger Flyvebåde Kilde: Shippax og Øresundsbro Konsortiet

TENDENS ØRESUND 2012 91 ge, lavere priser samt økonomisk vækst i Danmark og Sverige var årsagen til trafikvæksten. Åbningen af Øresundsbron resulterede yderligere i et trafikspring på 43 procent, og den samlede trafik over Øresund voksede i gennemsnit med 10 procent hvert år i perioden 2001 2007. Allerede primo 2008 lurede den finanskrise, som brød ud i lys lue senere på året, lige om hjørnet. Væksten i trafikken over Øresund bremsede voldsomt op og endte for hele 2008 på 3 procent. Siden da er trafikken faldet år for år. Personbiltrafikken udgør langt hovedparten - 91 procent - af al trafik over Øresund, mens lastbiltrafikken udgør 8 procent og bustrafikken 1 procent. 80 procent af personbiltrafikken vælger at krydse Øresund via Øresundsbron, mens det tilsvarende gælder for omkring halvdelen af lastbiltrafikken. 76 procent af alle personrejser over Øresund foregår Rejseformål for rejsende over Øresund (uge 9, 2009) Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bil Landgang Bil Tog H-H færgerne Øresundsbron via Øresundsbron med enten bil eller tog. Rejseformålet varierer for de forskellige transporttyper 4.500.000 over Øresund. Færgerne har 4.000.000 en høj andel fritids- og ferierejsende, mens 3.500.000 Øresundsbron har en høj andel pendlere. 3.000.000 I alt 61 procent af de rejsende med færge tager på en fritidstur eller ferie, mens 32 procent er pendlere. På Øre- 2.500.000 2.000.000 sundsbron er 36 procent af de bilrejsende 1.500.000 1.000.000 500.000 Total Ferie Miniferie Fritid Erhverv Pendling uddannelse Pendling arbejde Kilde: Øresundsbro Konsortiet og 49 procent af de togrejsende pendlere, mens 35 procent af de bilrejsende og 39 procent af de togrejsende er på en fritidseller ferietur. 20% 18% De erhvervsrejsende tager i høj grad bilen 16% over broen, når de skal lave forretninger 14% på den anden side af sundet. 28 procent 12% af de rejsende i bil rejser med et erhvervsmæssigt formål, mens det for togrejsen- 10% 8% 6% 4% 2%

92 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET TRAFIKKEN OVER ØRESUND des vedkommende kun er 9 procent og 16 procent af dem, der anvender færgen, der tager over sundet i erhvervsmæssigt øjemed. Trafikken over Øresundsbron 230 millioner mennesker har passeret Øresundsbron enten i tog eller bil siden åbningen i 2000 de 141 millioner i bil og de resterende 89 millioner i tog. De 141 millioner personrejsende i bil fordeler sig på 62 millioner køretøjer i perioden 2000 2011. Togtrafikken Fra 2001 til 2011 er antallet af togrejsende mere end fordoblet fra 4,9 millioner til 11,1 millioner rejsende. I samme periode er antallet af persontog steget 10 procent. I 2011 kørte der 59.500 passagertog over den faste forbindelse. Mængden af gods, der bliver fragtet med tog over Øresundsbron, er steget 114 procent fra 2001 til 2011, og antallet af godstog er steget med 46 procent. I alt kørte 9.700 godstog over broen i 2011. Åbningen af Citytunnelen på den svenske side i december 2010 med de to nye stationer i Malmö, Hyllie og Trianglen, har forkortet rejsetiden mellem København og Skåne med fem minutter. Det har styrket togets konkurrencekraft i forhold til bilen som transportmiddel. I 2011 er antallet af togrejsende steget 8 procent, mens biltrafikken over Øresundsbron faldt 1 procent. Størstedelen af rejserne med Øresundstoget sker inden for Øresundsregionen, hvor 90 procent af passagerernes rejser er regionale. Fire af fem togpassagerer er bosiddende i Sverige, og en af fem bor i Danmark. Kun en meget lille andel er udlændinge. Pendlerne dominerer blandt de togrejsende. Cirka 60 procent af de rejsende på Øresundstoget er job- eller studiependlere. Af de resterende 40 procent er hovedparten fritidsrejser, mens en lille andel er erhvervsrejsende og ferierejsende. Biltrafikken over Øresundsbron Biltrafikken over Øresundsbron faldt 1 procent i 2011, hvilket først og fremmest skyldes et fald i pendlertrafikken. I alt 19.146 køretøjer per dag passerede i gennemsnit Øresundsbron i 2011. Udviklingen i biltrafikken over Øresundsbron kan opdeles i forskellige faser, der følger den økonomiske udvikling i det omkringliggende samfund. Fra åbningen i 2000 og frem til og med 2007 lå den årlige vækst i biltrafikken på mellem 10 og 17 procent. I 2007 blev successen for alvor slået fast, da trafikken for første gang var højere, end de oprindelige trafikprognoser havde forudsagt. I 2008 satte finanskrisen ind, og der skete en

TENDENS ØRESUND 2012 93 øjeblikkelig afmatning i væksten i biltrafikken. Biltrafikken steg det år 5 procent. I 2009 var der nulvækst i trafikken, og i både 2010 og 2011 er trafikken faldet. Alle typer trafik er steget i løbet af Øresundsbrons levetid, men særlig bemærkelsesværdig er udviklingen i pendlingen. Pendlingen udgør i dag 40 procent af al personbiltrafik mod 5 procent i 2001. Ud over pendlertrafikken består personbiltrafikken over Øresundsbron af den regionale erhvervstrafik, der udgør 18 procent af personbiltrafikken, samt af ferie- og fritidstrafikken, der udgør de resterende 40 procent af personbiltrafikken på Øresundsbron. Valutakursen har også sat sit præg på trafikken over Øresundsbron. I 2009, hvor den svenske krone faldt i værdi som følge af den uro, der var på de finansielle markeder, tog mange danskere til Skåne for at købe billigt ind. Nu er udviklingen vendt, og den svenske krone er stærkere end nogensinde i Øresundsbrons levetid, hvilket gør det fordelagtigt for borgere med bopæl på den svenske side af Øresund at tage en tur til Danmark for at handle. Lastbiltrafikken er i 2011 steget kraftigt for andet år i træk. I 2011 steg lastbiltrafikken 9 procent. Øresundsbrons kapacitet Øresundsbrons motorvej har en kapacitet på cirka 4.000 biler i timen i hver retning. Det er specielt kapaciteten i tunnelen, som vil begrænse trafikken på broen. Men før der opstår kritisk trængsel på selve forbindelsen, vil der opstå kapacitetsproblemer på tilfartsvejene. Togtrafikken over Øresundsbron veksler mellem højfrekvent passagertrafik og internationale godstog jævnt fordelt over døgnet samt sporadiske passager- og materieltog. Primært på grund af trafikkens forskellighed begrænses den køreplanlagte trafik i myldretiden til cirka ti tog i timen i hver retning. I både Sverige, Norge og Danmark debatteres behovet for at satse på højhastighedstog. Højhastighedstogene skulle i givet fald ankomme til Kastrup. Samtidig forventes der et stigende behov for at køre gods på skinner, og fremtidens befolkningsudvikling i Øresundsregionen peger på, at den danske side får et øget behov for at rekruttere medarbejdere fra den svenske side. Samlet set vil det sætte pres på kapaciteten på Øresundsbrons banedel, og der er behov for at fokusere på initiativer, der kan forøge kapaciteten på tværs af Øresund. Allerede i dag er der kapacitetsproblemer ved Københavns Lufthavn, Södra stambanan i Skåne samt på banestrækninger i det centrale København, og disse forventes at blive forværret de kommende år.

94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed er nemlig altafgørende for at tiltrække turister, investorer, medarbejdere, kongresser og store internationale begivenheder til et område. En vigtig forudsætning for tilgængeligheden til og sammenhængen i Øresundsregionen er en veludbygget infrastruktur. For virksomhederne betyder det, at varer og tjenesteydelser kan distribueres hurtigt og effektivt. Og for borgerne betyder det større frihed til at vælge mellem forskellige arbejds- og bosteder. En lufthavns samlede internationale flytrafik - ruteantal og frekvens - er en indikator for en bys tilgængelighed, uanset om trafikken har selve byen som destination eller er transittrafik. Hvad enten det drejer sig om at tiltrække internationale investeringer, turisme eller højtuddannet arbejdskraft, er det således af afgørende betydning for Øresundsregionens konkurrencekraft og udvikling, at der er et veludbygget rutenet af internationale flyforbindelser til og fra Københavns Lufthavn og en velfungerende infrastruktur. Flyforbindelser fra lufthavnene i København, Oslo, Stockholm/Arlanda og Helsinki (2009) Lufthavnens betydning for Øresundsregionen Københavns Lufthavn er med sin geografiske beliggenhed og et omfattende rutenetværk det naturlige valg for mange rejsende til og fra Skandinavien. og kommer dermed til at fungere som porten til Skandinavien. Og siden Øresundsbron åbnede i 2000, har Københavns Lufthavn, der med sin centrale beliggenhed i Kastrup blot ti kilometer fra Københavns centrum - ligger Antal Ruter CPH OSL ARN HEL Oversøiske 24 6 18 12 Europæiske 97 73 68 40 Skandinaviske 13 6 7 9 Internationale ruter i alt 134 85 93 61 Indenrigs 6 26 25 18 Ruter i alt 140 111 118 79 Antal passagerer (mio.) 22,7 21,1 19,1 14,8 Transfer andel (2009) 25% 16% 6% 13% Kilde: Copenhagen Connected og Københavns Lufthavne - CPH

1.000.000 500.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 4% 2% 0% TENDENS ØRESUND 2012 95 Passagerudvikling i Skandinaviens hovedlufthavne i millioner (2008 2011) Millioner passagerer 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 2008 2009 2010 2011 Kilde: Copenhagen Connected og Københavns Lufthavne - CPH midt i Øresundsregionen, været det primære lufttrafikale centrum for ikke blot København, men også Skåne. København Oslo Stockholm I 2011 rejste 1,6 millioner svenske passagerer til en international destination fra Københavns Lufthavn. Lufthavnen er dermed den næstmest benyttede lufthavn for svenske borgere efter Arlanda i Stockholm. Svenske passagerer udgjorde i 2011 16 procent af samtlige internationalt afgående passagerer i lufthavnen, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor svenske passagerer udgjorde 11 procent (en million) af de internationalt afgående passagerer. Københavns Lufthavn (CPH) er Skandinaviens største lufthavn, ikke blot målt i samlet antal passagerer, men også hvad angår international trafik, direkte oversøiske ruter samt antal destinationer: København har i alt 134 internationale ruter, mens Stockholm til sammenligning har 93, Oslo 85 og Helsinki 61. Københavns Lufthavns position Københavns Lufthavn er med sine mange flyforbindelser, omfattende internationale flyrutenet og strategiske beliggenhed midt i Øresundsregionen et vigtigt logistikcentrum for ikke blot Danmark, men også det sydlige Skandinavien. Men de interkontinentale ruter koncentreres mere og mere omkring færre og større knudepunkter (hubs), og de store megahubs i Amsterdam, Frankfurt, München, London og Paris udfordrer Københavns position som hub. Københavns Lufthavn oplever imidler-

96 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN Udvikling i lavpristrafik i Københavns Lufthavn (2000 2011) Antal passagerer 4.500.000 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 23 tid også hård konkurrence fra byer som 22 Hamborg, Stockholm, Oslo, Reykjavik 21 og Helsinki, der alle satser benhårdt på Andel LCC 2010 2011 Vækst, Andel 2011, procent procent IDP 9.607.000 10.239.000 6,6 Lokale 7.310.000 8.000.000 9,4 78 Transfer 2.297.000 2.239.000-2,5 22 Millioner passagerer Kilde: Copenhagen Connected og Københavns Lufthavne - CPH 24 20 19 18 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% at erobre København markedsandele. På sigt udgør endvidere Berlin en trussel, hvor en storlufthavn vil stå klar ultimo 2013 med Oslo en Stockholm årlig kapacitet på op til 27 millioner passagerer. I 2008 passerede 21,5 millioner passagerer gennem København; til sammenligning passerede 19,3 passagerer gennem Oslo og 18,2 millioner gennem Stockholm samme år. Københavns Lufthavn havde ganske vist det største antal passagerer nogensinde i 2011, men spændet mellem de tre lufthavne er i perioden 2008 2011 indsnævret noget: København havde i 2011 22,7 millioner passagerer, Oslo 21,7 og Stockholm 19,1. Stockholm og Oslo oplever således en højere vækstrate end København og haler inde på Københavns position som førende skandinavisk lufthavnshub. Andelen af lavpristrafik (LCC) vokser hastigt. Fra i 2000 at udgøre omkring 3 procent af den samlede trafik er den i perioden 2000 2011 vokset til at udgøre omkring 18 procent, svarende til godt

TENDENS ØRESUND 2012 97 fire millioner passagerer årligt. Lavprisselskabet easyjet er lufthavnens tredjestørste flyselskab i dag. Lavprisselskaberne er med til at skabe den vigtige tilgængelighed, primært fra europæiske markeder, da mange forretningsfolk vælger det billigste alternativ, når de rejser inden for Europa. Samtidig er lavprisselskaberne med til at øge konkurrencen blandt flyselskaber betydeligt, da de har en anden omkostningsbase end de traditionelle netværksselskaber. Flere LCC-ruter betyder altså billigere og flere alternativer til de passagerer, der rejser point-to-point i Europa. De traditionelle luftfartsselskaber får med andre ord vanskeligere ved at fylde deres fly på de såkaldte feederruter 1, hvor de flyver i direkte konkurrence med lavprisselskaberne, da de potentielt mister point-topoint-trafikken 2, der er med til at sikre ruten. Dermed risikerer de at måtte reducere antallet af afgange på disse ruter. Københavns position som luftfartshub risikerer således at blive udhulet, såfremt feedertrafikken til de interkontinentale ruter eroderes yderligere. Samtidig med det stigende antal LCCruter er andelen af transfertrafik (passagerer, der flyver til en lufthavn for at skifte fly til anden destination) dalende. I 2005 udgjorde den samlede transfertrafik 33,4 procent af det samlede antal international departing passengers (IDP); dette tal er i 2011 dalet til 22 procent, et fald på 11,4 procentpoint. 1 Feedertrafik defineres som trafik fra Norge, Sverige, Baltikum, Polen og det nordlige Tyskland til knudepunktet København, hvor passagererne skifter fly for at fortsætte videre til andre destinationer i Europa eller oversøiske destinationer. 2 Point-to-point-trafik er trafikken mellem to byer uden mulighed for mellemlandinger og transfers. Point-to-point-trafik dækker over det forhold, at rejsende kun benytter flyrejsen for at komme fra A til B - og ikke fra A til C via B. Internationale flyruter er afgørende Københavns Lufthavn er ud over at være det centrale trafikcentrum i Øresundsregionen også et væsentligt nordeuropæisk trafikalt knudepunkt. Lufthavnen har hidtil klaret sig godt i forhold til resten af Europas storbyer, når man måler på international flytrafik og antal passagerer 2011 var et rekordår med 22,7 millioner passagerer. Men kampen om at tiltrække nye ruter er hård, og København risikerer at tabe terræn: Amsterdam satser for eksempel på skandinaviske ruter uden om København, Helsinki går målrettet efter trafikken til vækstmarkederne i Asien, og Berlin udvider sin lufthavnskapacitet markant. Derfor skal den internationale trafik i Københavns Lufthavn styrkes, og der er fra flere sider iværksat en offensiv strategi, der skal sikre Københavns Lufthavns position som Øresundsregionens og Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt.

98 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN Københavns Lufthavne har for eksempel formuleret en ambitiøs strategi om at fastholde lufthavnens status som effektivt knudepunkt og sikre vækstpotentialet under titlen World Class Hub. Og Wonderful Copenhagens har taget initiativ til projektet Copenhagen Connected. Begge projekter har til formål at styrke og udbygge tilgængeligheden til Danmark og Øresundsregionen. Målet nås gennem målrettet markedsføring for at sikre og tiltrække internationale flyruter til regionen. som forbinder København og Øresundsregionen med vækstmarkeder. Tilgængelighed er nemlig en forudsætning for, at Danmark ses som en attraktiv destination for turister, for internationale konferencer samt for virksomheder og organisationer, der skal etablere nye hovedsæder. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det ikke kun drejer sig om at fastholde eksisterende ruter og få nye ruter til lufthavnen. Det handler i høj grad om at få de rigtige ruter. For uanset om det gælder internationale investeringer, turisme eller højtuddannet arbejdskraft, er det af afgørende betydning, at der er et bredt rutenet af internationale flyforbindelser til og fra Københavns Lufthavn,

TENDENS ØRESUND 2012 99 Case Copenhagen Connected har i 2011 og 2012 medvirket til at etablere direkte ruter mellem Københavns Lufthavn og en lang række destinationer af betydning for dansk erhvervsliv. Det er blandt andet tilfældet for ruterne til Toronto, Shanghai, Dubai og San Francisco, Bahrain samt flere andre. Et konkret eksempel er den direkte rute mellem Dubai og København med Mellemøstens største flyselskab, Emirates. Ruten vil styrke adgangen til ikke bare Mellemøsten, men også til nøgle markeder i Syd- og Sydøstasien, Australien og Oceanien. Den nye rute er blevet en realitet, efter at Copenhagen Connected parallelt med Københavns Lufthavns ruteudviklingsarbejde i mere end et år har været i dialog med Emirates. Aftalen med Emirates gør det muligt at markedsføre København, Danmark og Øresundsregionen massivt i Australien og Indien for dermed at øge efterspørgslen på rejser til København. Copenhagen Connected Copenhagen Connected er iværksat på initiativ af Wonderful Copenhagen. Projektet er et delprojekt under Global Connected og har via destinationsmarkedsføring til formål at øge efterspørgslen og dermed tilgængeligheden til København, Danmark og Øresundsregionen. Bag Copenhagen Connected står en lang række offentlige og private parter: Wonderful Copenhagen VisitDenmark Københavns Kommune Region Hovedstaden Region Sjælland Fonden til Markedsføring af Danmark Københavns Lufthavne m.fl. Malmö Stad Lunds Kommune Region Skåne Derudover har en lang række fremtrædende virksomheder og organisationer tilkendegivet deres støtte til projektet, heriblandt: LO, Dansk Metal, DI, Dansk Erhverv, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, FLSmidth, Københavns Universitet m.fl.

100 OM ANALYSEN MØRKETAL OM ANALYSEN MØRKETAL Inden for statistik taler man af og til om mørketal. Det er de hændelser eller personer, som man ikke kender til, og som man derfor ikke kan tage højde for i statistikken. For eksempel indgår grænsependling i Øresundsregionen for en stor del ikke i de officielle statistikker. Ikke fordi der mangler oplysninger om grænsependlerne, men fordi disse statistiske oplysninger ikke er integreret med de officielle registre. Strengt taget handler det altså ikke om mørketal, men at der tegner sig et misvisende billede af udviklingen i Øresundsregionen - især for Skånes vedkommende. Eksempler herpå: De omkring 18.000 øresundspendlere, som i 2010 var bosat i Skåne og arbejdede i Danmark, indgår ikke i Statistiska Centralbyråns officielle registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik. 10.500 af disse grænsependlere boede i Malmö kommune. Hvis grænsependlerne inkluderes i statistikken, vil antallet af beskæftigede for Skånes vedkommende være godt 3 procent og for Malmö næsten 9 procent højere end de officielle statistikker. I den officielle registerbaserede statistik er beskæftigelsesfrekvensen (20-64 år) for Skåne 71,1 procent og 62,0 for Malmö kommune. Regnes grænsependlerne med, bliver de korrekte tal henholdsvis 73,5 procent og 67,5 procent. Tallene er for 2010. I 2010 udgjorde den officielle lønsum for beskæftigede med bopæl i Skåne 153,4 milliarder svenske kroner. Hvis grænsependlernes lønindkomster inkluderes heri, beløber dette tal sig til 161,6 milliarder svenske kroner. I 2008 var den officielle lønsum for Malmö 32 milliarder svenske kroner, men dette tal stiger med 5,2 milliarder, hvis øresundspendlernes lønsum inkluderes. I 2010 havde 99.000 skåninge i alderen 20-64 år heraf 40.000 med bopæl i Malmö - ingen skattepligtig indkomst i Sverige. Af denne gruppe arbejdede 15.000 (15 procent) i Danmark, og 9.000 (23 procent) heraf boede i Malmö. I 2010 udgjorde gruppen 20-34-årige, som hverken studerer eller arbejder i Skåne, 23,3 procent i Skåne og 29,5 procent i Malmö. På landsplan (Sverige) var andelen 18,3 procent. Hvis man tager højde for den andel af de unge, der er øresundspendlere, ændres andelen til 20 procent for Skåne og 22,8 procent for Malmö.

OM ANALYSEN OM ØRESTAT TENDENS ØRESUND 2012 101 OM ØRESTAT Allerede i dag findes der en del statistik om Øresundsregionen, som beskriver udviklingen inden for: Pendling Flytninger på tværs af sundet Erhvervsliv Befolkning Boliger Arbejdsmarkedet En stor del af disse oplysninger stammer fra øresundsdatabasen, som er en helt unik database med statistik om såvel den danske som den svenske del af Øresundsregionen. Oplysningerne er harmoniseret, således at tal fra begge sider er sammenlignelige. Grænsestatistikken produceres i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån i Sverige, og formålet er at belyse den øresundsregionale udvikling og integration. Øresundsdatabasen udvikles løbende. I 2011 iværksatte man således et nyt projekt: Ørestat III. Ørestat III er et EUfinansieret projekt, som har til formål at styrke videngrundlaget om samfundsforhold i Øresundsregionen for at understøtte den øresundsregionale udviklingsstrategi Ørus. Projektet har fokus på: Viden og innovation Kultur og oplevelser Sammenhængskraft og vekslende arbejdsmarked Tilgængelighed og mobilitet Klima og bæredygtighed Sundhed og livsstil Projektet, som afsluttes i 2014, drives af Region Skåne i samarbejde med Region Hovedstaden, Region Sjælland, Helsingborg stad, Landskrona stad, Malmö stad, Arbetsförmedlingen, Öresundskomiteen og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og har et budget på cirka 1,3 millioner euro. www.orestat.dk www.orestat.se

102 OM ANALYSEN OM TENDENSØRESUND OM TENDENS ØRESUND Tendens Øresund er resultatet af Projektleder et samarbejde mellem statistikere Birgitte og Steenstrup, analytikere bst@oresundskomiteen.dk ved 12 organisationer i Øresundsregionen: Arbetsförmedlingen i Skåne, Beskæftigelses- Dataindsamling, analyse og tekst Thomas Behrens Arbetsförmedlingen Mai Lundemark region Hovedstaden Københavns og Kommune, Sjælland, Interreg-projektet Interreg-projektet Job og Uddannelse, Job og Uddannelse Gert Jørgensen Malmö stad, Landskrona Beskæftigelsesregion stad, Lunds Hovedstaden kommun, Helsingborg og Sjælland stad, Region Eivor Johansson Hovedstaden, Region Landskrona Sjælland, stadregion Anders Axelsson Skåne, Wonderful Region Copenhagen Skåne og Öresundskomiteen. Lindell Region Skåne Christian Christina Ripa Region Skåne Daniel Svärd Region Skåne Lova Wigvall Region Skåne Lene Wittek-Holmberg Wonderful Copenhagen Britt Andresen Öresundskomiteen Peter Krygell Öresundskomiteen Find flere oplysninger her www.tendensoresund.org Grafisk design Mikael Forth/www.forth.dk Tryk CS-Grafisk A/S Oplag 500 stk. Oversættelse til svensk Thomas Hedberg Oversættelse til dansk og redigering Marianne Worm, www.etcetera.dk

TENDENS ØRESUND 2012 103 KONTAKTPERSONER ØRESUNDSREGIONEN DANMARK ØRESUNDSREGIONEN SVERIGE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Gert Jørgensen +45 72 22 34 05 gjo@ams.dk Københavns Kommune Mai Lundemark A16J@bif.kk.dk Region Hovedstaden Birgit Petersen +45 20 56 12 43 birgit@regionh.dk Region Sjælland Per Anders Foss +45 57 87 59 59 paf@regionsjaelland.dk Öresundskomiteen Britt Andresen +45 31 31 18 18 ban@oresundskomiteen.dk Birgitte Steenstrup +45 20 52 05 35 bst@oresundskomiteen.dk Peter Krygell peterkrygell@hotmail.com Arbetsförmedlingen Thomas Behrens +46 (0)10 486 11 20 thomas.behrens@arbetsformedlingen.se Helsingborg stad Marianne Toreblad +46 (0)42 10 50 68 marianne.toreblad@helsingborg.se Landskrona stad Eivor Johansson +46 (0)41 847 38 30 eivor.johansson@landskrona.se Lunds kommun Jens Nilson +46 (0)46 35 82 69 jens.nilson@lund.se Malmö stad Necmi Incegül + 46 (0)40 34 12 83 necmi.incegul@malmo.se Region Skåne Christina Ripa +46 (0)44 309 32 73 christina.ripa@skane.se Anders Axelsson +46 (0)40 623 97 26 anders.axelsson@skane.se Christian Lindell +46 (0)40 675 34 12 christian.lindell@skane.se

104 beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland