NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING

Relaterede dokumenter
Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

Ansøgning om særlig dispensation

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Motalavej, Slagelse Kommune

Borgmester Jørn Pedersen Kolding Kommune. Klavs Busch Thomsen Kolding Kommune Alfabo Kolding Åpark 8, 6000 Kolding

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Ringparken, Slagelse Kommune

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Ansøgning om særlig dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 4

Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken, Vejle Kommune

Cover. Analyse: Karakteristik af beboerne i de syv udsatte boligområder

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.

Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder

50. Anbefaling af kombineret udlejning i boligområdet Finlandsparken

Solvejg von Barm og Pia Skov I 23. marts 2019 I 1. KREDS KONFERENCE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - KRITERIER

BYLIVKOLDING HELHEDSPLAN

KL s høringssvar vedr. ændring af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

UDKAST senest revideret Titel på udviklingsplan. 2. Ansvarlig kontaktperson (er) i boligorganisation

NOTAT: Resultater af fremskudt beskæftigelsesindsats i Æblehaven/ Rønnebærparken

Anmodning om udvidelse af såkaldt hårdt ghettoområde Munkebo

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Notat om udarbejdelse af udviklingsplaner. 1. Indledning

Almene boliger i Aarhus

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Kortlægning af området omkring Skovparken

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl.

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Ansøgningsskema til Udlejningsforsøg finansieret af puljen: Tilskud en Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder

Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Sundparken, Horsens Kommune

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Vejledning til udarbejdelse af en udviklingsplan og afgrænsning af boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

3. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Program for de næste 45 minutter

UDKAST senest revideret Titel på udviklingsplan. 2. Ansvarlig kontaktperson (er) i boligorganisation

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Analyse 17. marts 2015

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2012

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden

11. marts Sagsnr

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

Bydele i social balance

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Dispensationsansøgning for reglerne vedr. bedre fordeling i daginstitutioner

Tid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu. kom foran på ventelisten. boli.nu for alle

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Statusopgørelse 2016 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Vækst og beskæftigelse

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

BoligBarometret. November Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Bydele i social balance

Svar vedr. særlig beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder

Kronik. Hvorfor skal de svageste på boligmarkedet være ansvarlige for integrationen?

Transkript:

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING Kolding Kommune har 2 boligområder på listen over hårde ghettoer. Dette notat relaterer sig til det ene af disse to områder, nemlig boligområdet Skovparken/Skovvejen. Der har i mange år været et stort fokus på boligområdets udvikling, og på rigtigt mange parametre kan der spores en positiv udvikling i forhold til sociale problemstillinger. Dette ændrer ikke ved det faktum, at der fortsat er en koncentration af sociale problemer i boligområdet. Kolding Kommune er gået konstruktivt til opgaven med at skabe varige forandringer i boligområderne på ghetto-listen og ser gode muligheder i de værktøjer, der er præsenteret i udspillet, der skal sikre mere blandede boligområder. Kolding Kommune er allerede i tæt dialog med boligorganisationerne om udviklingsmulighederne i boligområderne. Der er dog forhold i afgrænsningen af boligområdet Skovparken/Skovvejen, der gennem årene har givet anledning til forundring lokalt. Forskellene mellem boligafdelingerne har betydning for relevansen af de påtænkte værktøjer, der er beskrevet i ghetto-udspillet. Dette notat vil redegøre for de enkelte boligafdelingers karakteristika. Beskrivelse af boligområderne Boligområdet Skovparken/Skovvejen er beliggende i den nordlige del af Kolding, og består af 3 boligafdelinger: AAB afd. 21, AAB afd. 22 og Boligselskabet Kolding afd. 2. De tre boligafdelinger ligger i et kvarter, der er afgrænset af vejene Skovvangen, Lærkevej og Nørremarksvej. Der er fysiske forskelle mellem boligområder fx adskiller afd. 22 sig fra de øvrige afdelinger

ved kun at have 140 boliger og at der udelukkende er tale om tæt-lav bebyggelse. Boligselskabet Kolding afd. 2 er den eneste afdeling som udover almene familieboliger også rummer 84 ungdomsboliger. Boligselskabet Kolding, afd. 2 AAB, afd. 21 AAB, afd. 22 474 lejemål (816 beboere) 554 lejemål (1544 beboere) 140 lejemål (187 beboere) Familieboliger Ungdomsboliger (84) Familieboliger Etagebyggeri Etagebyggeri Familieboliger Tæt-lav 1 De forskellige byggetyper og lejlighedstyper slår igennem på beboersammensætningen i de enkelte afdelinger. Både AAB afd. 22 og Boligselskabet Kolding afd. 2 har en beboersammensætning, der afviger fra de karakteristiske træk, der gør sig gældende for beboersammensætningen i de hårde ghettoer. AAB afd. 21, Skovparken Afdelingen består af 554 lejemål. Der er tale om etagebyggeri. Etnicitet (Andelen af beboer med ikke-vestlig baggrund) 78,3 % 78,0 % 79,0 % Uddannelsesniveau (Andelen af beboere i alderen 30-64 år 44,7 % 42,8 % 42,5 % Arbejdsmarkedet (Andelen af beboere i alderen 18-64 år 44,6 % 45,5 % 45,1 % Når vi således går tæt på AAB afd. 21 og dens placering i forhold til ghetto-kriterierne, så er der ingen tvivl om, at beboersammensætningen svarer til de karakteristiska der er gældende for boligområder på ghettolisten. Kolding Kommune oplever generelt et godt og konstruktivt samarbejde med de lokale boligorganisationer. Der er tradition for et tæt samarbejde i forhold til de boligsociale udfordringer, ligsom der iøvrigt er en løbende og åben dialog mellem kommunen og boligorganisationerne. Et af resultaterne af denne dialog er bl.a. at der allerede er iværksat en lang række tiltag fx fremskudt beskæftigelsesindsats. På trods af denne indsats er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at ændre på beboersammensætningen. Boligorganisationen har planer om fysiske tiltag, der skal fremtidssikre AAB afdeling 21 i forhold til tilgængelighed. I den sammenhæng forventes det at indføre boliger med tilgængelighed i op mod 1/3 af 1 AAB afd. 22 er i midt i en fysisk helhedsplan, hvor afdelingen renoveres for ca. 75. mio. 2 Opgørelsen for uddannelsesniveau er ikke umiddelbart sammenlignelig med ghetto-kriterierne. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at hente sammenlignelige tal. Tallene for uddannelsesniveau indikerer udviklingen i afdelingen og afdelingens placering i forhold til øvrige afdelinger i boligområdet.

afdelingen. Der vil i den sammenhæng blive reduceret i antallet af boliger, men det forventes også, at det med tilgængelighed vil være muligt at tiltrække nye beboergrupper til afdelingen. Det er vores opfattelse, at en målrettet indsats i forhold til en mere blandet beboersammensætning primært er relevant for AAB afd. 21. Boligselskabet Kolding afd. 2 Afdelingen består af 474 lejemål. Der er tale om etagebyggeri. Etnicitet (Andelen af beboer med ikke-vestlig baggrund) 40,4 % 40,4 % 40,7 % Uddannelsesniveau (Andelen af beboere i alderen 30-64 år 37,1 % 38,4 % 38,0 % Arbejdsmarkedet (Andelen af beboere i alderen 18-64 år 33,1 % 35,7 % 33,7 % Boligselskabet Kolding afd. 2 har en væsentlig lavere andel af beboere med ikke-vestlig baggrund end boligområderne på ghetto-listen. Etnicitet er desuden det afgørende kriterie for, at boligområder overhovedet kan betegnes som ghetto. I forhold til andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet/- uddannelse er der heller ikke grundlag for at betragte afdelingen som særligt udsat i henhold til ghettolistens definitionerne. Vi anbefaler, at man ændrer arealafgrænsningen for boligområdet Skovparken/Skovvejen, således at Boligselskabet Kolding afd. 2 ikke er omfattet. Dette begrundes i, at afdelingens karakteristika ikke berettiger til, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for denne afdeling. AAB afd. 22, Skovparken Afdelingen består af 140 lejemål. Der er tale om tæt-lav bebyggelse. Etnicitet (Andelen af beboer med ikke-vestlig baggrund) 21,8 % 22,2 % 21,4 % Uddannelsesniveau (Andelen af beboere i alderen 30-64 år 42,1 % 50,7 % 44,6 % Arbejdsmarkedet (Andelen af beboere i alderen 18-64 år 51,0 % 52,9 % 51,2 % I forhold til andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, så markerer afdelingen sig med en andel på kun 21,4 %, og er dermed ikke i nærheden af det afgørende kriterie for at boligområdet kan betegnes som ghetto. Den fysiske udformning af bebyggelsen i afdelingen er markant anderledes. Der er tale om rækkehuse med egen have. Lejlighedstypen henvender sig til en anden målgruppe end etagebyggeri.

Aldersfordelingen adskiller sig således fra de øvrige afdelinger på ghetto-listen. Aldersfordeling afd. 22 0-18 år 12 10 11 18-29 år 15 6 9 30-49 år 27 25 26 50-64 år 49 50 48 o. 65 år 85 86 88 Disk. 0 3 5 I alt 188 180 187 Kilde: Danmarks Statistik (Statistiske nøgletal på boligområder) Afdeling 22 er karakteriseret ved en høj andel af folkepensionister. Således er 47 % af beboerne over 65 år. Dette betyder, at en stor andel af beboerne falder udenfor aldersgruppen, der tæller med i opgørelserne over andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet/uddannelse. Gruppen af beboere, der aldersmæssigt falder i gruppen 30-64 år og således påvirker kriterierne for uddannelse, udgør 74 personer. Ud af de 74 personer i alderen 30-64 år var der i 2017 ca. 24 personer på førtidspension, som det ikke umiddelbart er realistisk at rykke på i forhold til deres uddannelsesbaggrund. Gruppen af beboere, der aldersmæssigt falder i gruppen 18-64 år og således påvirker kriterierne for tilknytning til arbejdsmarkedet, udgør 83 personer. Ud af de 83 personer var der 44 fuldtidspersoner udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf ca. 25 var førtidspensionister. Der er således tale om ca. 19 fuldtidspersoner, der er udenfor arbejdsmarkedet, men som samtidig umiddelbart er mulige at påvirke i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. AAB afd. 22 er klart den afdeling, der har den højeste andel udenfor arbejdsmarkedet, hvad man dog ikke kan se ud af procenttallene er, at der er tale om relativt få personer. Rent statistisk er der tale om et spinkelt grundlag, hvor få personer vil ændre procenterne markant. Med vores lokale viden og supplerende data fra Danmarks Statistik, så vurderer vi, at boligafdelingen er en velfungerende afdeling, der giver gode mulighed for et aktivt seniorliv. Vi anbefaler, at man ændrer arealafgrænsningen for boligområdet Skovparken/Skovvejen, således at AAB afd. 22 ikke er omfattet. Dette begrundes i, at afdelingens karakteristika ikke berettiger til, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for denne afdeling.

Fokuseret indsat gennem områdeafgrænsning Med afsat i den nuværende områdeafgrænsning af Skovparken/Skovvejen opfylder området som helhed ghettokriterierne. Zoomer men derimod ind på enkelte delområder/afdelinger, som er omfattet af områdeafgrænsning, vil man opleve at delområderne/afdelingerne er væsentligt forskellige i forhold til bl.a. beboersammensætningen samt den fysiske udformning af bebyggelsen. På baggund af de faktuelle forhold og kommunens lokalkendskab, er der ikke tvivl om, at AAB afd. 21 isoleretset opfylder kriterierne for at kunne betegnes som et ghettoområde. Derimod adskiller både Boligselskabet Kolding afd. 2 og AAB afd. 22 sig på flere afgørende parametre som fx etnicitet og aldersfordeling. Kolding Kommune anbefaler derfor, at man ændrer områdeafgrænsningen, så de pågældende afdelinger ikke omfattes af den udviklingsplan, der i øvrigt skal udarbejdes for afd. 21 i Skovparken. Såfremt den nuværende områdeafgrænsning tilpasses som foreslået, ændrer dette ikke på at kommunen også fremadrettet vil have et særligt fokus på henholdsvis Boligselskabet Kolding afd. 2 og AAB afd. 22, som er beliggende i umiddelbar fysisk sammenhæng med AAB afd. 21. Det er i sagens natur helt essentielt at, man ved en målrettet indsats i én afdeling/ét område ikke blot flytter de boligsociale udfordringer til andre områder. Derfor arbejdes der også i øjeblikket på at etablere et monitoreringsværktøj, som skal sikre kommunen et løbende overblik over udviklingen i beboersammensætningen i de enkelte boligområder/- afdelinger i hele kommunen. Uanset en eventuel ændret områdeafgrænsning af området ved Skovparken/Skovvejen, er det efter vores opfattelse relevant at arbejde videre med de nye styringsredskaber for, hvem der kan flytte ind i udsatte boligområder. Ved at ændre områdeafgrænsningen og dermed isolere det område, hvor udfordringer er størst, er det vores opfattelse at der skabes de bedste muligheder for at udarbejde en fokuseret udvilkingsplan.