Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele
Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende hverdag med udgangpunkt i fællekaber. Den tager afæt i de tyrker og kvaliteter, der allerede i dag kendetegner Egedal Kommune. Die kal videreudvikle og tyrke i et amarbejde mellem borgere, virkomheder og organiationer i Egedal. Viionen giver amtidig retning til kommunen trategike arbejde og kommende politikker og trategier kal være med til at føre viionen ud i livet. Viionen Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Let adgang til arbejde Hverdag Hverdagen kal fungere for familier, unge og ældre i Egedal. Det kal være muligt at få arbejdliv til at harmonere med tid til det ociale liv med familie, venner, bolig og fritidintereer. Egedal ønker at kabe muligheder for, at borgere kan finde en egnet bolig i alle livet faer. Vi kal etablere unde, aktive og grønne byer, hvor menneker trive og har lyt til at bo. Der kal være kultur- og fritidtilbud til alle aldre, å vi vedbliver at være et oplagt ted at boætte ig for hovedtaden arbejdkraft. Fællekab Fællekab finde på mange niveauer, på arbejdpladen og i landbyen, omkring intitutionen eller på villavejen. Det kan bidrage til at overkomme nogle af hverdagen udfordringer. Fællekaber kommer ikke af ig elv og er i udgangpunkt baeret på frivillighed. Vi kal vedligeholde ekiterende relationer men ogå udvide og kabe nye fællekaber på tvær af alder og byer. Bevægele Bevægele betyder, at kommunen udvikler ig. Egedal afprøver nye løninger. Vi udvikler den offentlige ervice. Vi arbejder tværfagligt og i nye ammenhænge, hvor ekempelvi kultur og erhverv piller ammen på nye måder. Vi har mod til at tænke i nye metoder og anvende den nyete teknologi. Vi kal ogå være i bevægele rent fyik. I Egedal bygger vi fremtiden på de unde og aktive valg. Fire fokuområder Viionen ætter yderligere retning for fire fokuområder, der kal kendetegne Egedal. De fire fokuområder har i Plantrategien fået hvert it afnit, hvor de uddybe. De idte ider handler om Fremtiden By, om er et bud på, hvordan Egedal viion kan udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien er amtidigt kommunen Agenda 21 trategi for en bæredygtig udvikling. Hvem er vi? Egedal ligger der, hvor Storkøbenhavn holder op, og de grønne frodige landkaber begynder. Egedal er i dag hjem for 42.000 borgere og har maer af potentiale for vækt og mange tyrker at bygge fremtiden på. Vi er en bokommune tæt på hovedtaden med fantatik natur, rige muligheder for byudvikling og en række må og tore byamfund med tryghed og fællekab. Vi giver plad til Familien Jonaon er blevet å glade for at bo i Stenløe Syd, at de har bygget nyt hu to gange. 2
landbruget, ikrer rent drikkevand til et tort opland og paer på naturen til rekreativ benyttele for hovedtaden mange borgere. Fortat foku på byudvikling Vi fatholder trategien om, at byudviklingen kal ke lang S-banen. Her er tore arealer til både nye boliger og erhvervvirkomheder amt udbygningmuligheder i alle de tørre byamfund. Der er derfor ikke planer om at inddrage nye arealer, men på at realiere den allerede planlagte byudvikling. I de kommende år er der foku på at ynliggøre alle de mange muligheder for byudvikling overfor bygherrer, invetorer, potentielle tilflyttere og erhvervlivet. Den demografike udvikling med flere ældre i kommunen giver behov for nye boligtyper, der kan upplere den ekiterende boligmae. Samtidig kal der kabe byer, der tiltrækker yngre tilflyttere, å der ogå fremover er en god balance i alderfordelingen. Byområder kal ikre mulighed for et godt hverdagliv, åvel i de tørre byer og må byamfund om i de nye byudviklingområder. Der kal være gode rammer for fællekab og bevægele, og energi- og miljøhenyn kal være integreret om en naturlig del af planerne for området. Samtidigt kal nye teknologike muligheder anvende. Et ekempel på hvordan dette kan gøre fremgår af afnittet om Fremtiden By. Frem imod Kommuneplan 2017 Plantrategien er forarbejdet til den kommende kommuneplan. I tore træk arbejder vi videre med de linjer, der blev lagt i Kommuneplan 2013-2025. Den ekiterende kommuneplan vil, med mindre ændringer, blive videreført i Kommuneplan 2017. Der er iden 2013 vedtaget et enkelt kommuneplantillæg, om vand og klimatilpaning amt tre lokalplaner, der giver mulighed for boligbyggeri og udvidele af en golfbane. Deuden er en del planer under udarbejdele. I de kommende år vil øget klimatilpaning blive aktuelt både i ekiterende byområder og i det åbne land, og det kan give behov for at jutere relevante rammer i kommuneplanen. Dialog På 4 dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere for at fylde viionen ud med konkrete ekempler på de mange initiativer og muligheder, der allerede i dag finde i Egedal. Her kom der bud på, hvordan die kvaliteter kan tyrke og udvikle yderligere. Mange af die forlag er indarbejdet i denne Plantrategi for kommunen kommende udvikling, andre input kommer med i kommunen politikker og trategier. Nordbyen Øltykke Stationby Gl. Øltykke Egedal By Værebro Stenløe Vekø nord Kildedal Byudvikling Stenløe yd Vekø Vekø yd Kong Svend høj Smørumnedre I byudviklingområderne er der plad til 4.000 nye boliger og en række nye virkomheder iær i Egedal By, Stenløe Syd og ved Smørumnedre. Samtidig udvide erhvervområderne ved Kong Svend Høj og Værebro. Byudviklingområder Stationbyerne Eng, lavbund og vådområder Perpektivområder Landbyer, byer og bebyggeler Skovområder 3
Muligheder for alle I Egedal kal der være mulighed for at bo og udfolde ig på mange forkellige måder, uanet alder, uddannele og peronlige forhold. I de byområder, om opføre i de kommende år, er der plad til nye boligtyper til alle livet faer og boliger til borgere med ærlige behov. Der er plad til nye typer af virkomheder og nye former for kultur- og fritidaktiviteter, der upplerer det, vi allerede har. Mulighed for fællekab Alle menneker kal have mulighed for at deltage i fællekabet, både når det handler om boligtilbud, muligheder for arbejde og uddannele amt fritidlivet. Tilknytning til arbejdmarkedet og uddanneleytemet er af afgørende betydning - ikke mindt i forhold til ocialt udatte borgere mulighed for at være en del af fællekabet. Samværet omkring fritidintereer, port og kulturtilbud kan være med til at kabe værdifulde fællekaber og en meningfuld hverdag for den enkelte. En bred inddragele og en ærlig indat overfor de, om er enomme og ikke føler ig inkluderet, kal kabe en god hverdag og en oplevele af at være en del af fællekabet. Muligheder og indflydele til de unge Kommunen amarbejder med erhvervliv og uddanneleintitutioner om at forberede de unge bedt muligt til arbejdmarkedet. De unge kal motivere til at tage en uddannele. Nye roller i amarbejdet Kommunen kan kabe rammerne, men det er borgerne, der kan kabe udviklingen. I de kommende år, vil kommunen rolle ændre ig, å der i endnu højere grad kommer foku på de kommunale kerneopgaver, og meget af initiativet og anvaret for at udnytte mulighederne vil ligge ude i det omgivende amfund. Hvi praktike og peronlige forhold giver problemer med at holde fat i uddanneleforløbet, kal der være tøtte at hente. Mentorordninger og ung til ung-tøtte kan være måder, andre kan hjælpe unge på. Mange unge efterpørger flere tilbud til dere aldergruppe, ikke mindt teder, hvor de kan møde og være ammen omkring fælle intereer, hygge og fete. De unge kal involvere i arbejdet med at kabe die muligheder. Sammenhæng i hverdagen En del børnefamilier oplever, at hverdagen er meget preet. Det kan være vært at nå det hele, hvi begge forældre pendler og har fuldtidjob. Vi kal ikre paningtilbud, der matcher børnefamilierne behov. Mulighed for at arbejde hjemmefra og kabe egne virkomheder kan være en måde, hvor man kaber ammenhæng i hverdagen. Dialogmøde om plantrategien 4
Let adgang til arbejde Egedal har en erhvervtruktur med landbrug, indutri, byggeri, handel og tranport. De traditionelle erhverv og en truktur med mange må virkomheder har vit ig at være en tyrke. Virkomhederne og kommunen har et fælle anvar for inkluion på arbejdmarkedet, når borgere med handicap eller ærlige behov har brug for at finde nyt arbejde, læreplad eller uddannele. Let adgang til arbejde er centralt for en god hverdag. Det handler om tilgængelighed til arbejdmarkedet, god infratruktur og om at kabe nye arbejdplader i kommunen. Hovedtadområdet udgør et tort amlet arbejdmarked, hvor en del af arbejdkraften bor og har dere hverdag her i Egedal. Vi amarbejder om regional vækt En robut erhvervtruktur Kommunen vil tøtte de ekiterende og mange nye må virkomheder med at voke og kabe flere lokale arbejdplader. Det kal være nemt at drive virkomhed i Egedal og kommunen indat fokuerer iær på at kabe de bedte rammer for at tarte egen virkomhed, opbygge netværk og ikre en optimal ervice og kommunikation. De unge er fremtiden Børn og unge kal kende de lokale virkomheder, og kolerne kal etablere amarbejde med erhvervlivet om uddannele. Et tærkt erhvervliv er til gavn for alle, og involvering af børn og unge kal give dem lyten til at vende tilbage til Egedal efter endt uddannele. Egedal arbejder ammen med andre kommuner, Region Sjælland og Region Hovedtaden om at tiltrække virkomheder, kabe nye arbejdplader og ikre, at Greater Copenhagen bliver en attraktiv metropol. En god placering Egedal har en god placering med adgang til arbejdplader i hovedtaden og på reten af Sjælland. Der er ogå god mulighed for at komme på arbejde i Egedal. Motovejen til Frederikund vil kabe fornyet interee for erhvervområderne ved Kong Svend Høj og på igt ogå ved Værebro. Med adgang til ek S-togtationer er der gode muligheder for kollektiv tranport til arbejde. Automatike eller førerløe S-tog er på vej, og det vil give kortere rejetid og hyppigere afgange. Fra S-banen er der let adgang til metroen og den kommende letbane lang Ring 3. Det kal være nemt at kifte tranportmiddel for at komme på arbejde med kollektiv tranport. Gode og ikre tier og en udbygning af pendlerecykeltier til tationerne kal bidrage til, at flere er et alternativ til bilen. Byggeplad i Egedal 5
Energi og miljø i balance Egedal har i en årrække haft foku på energiforbrug og vedvarende energi. Gadelamper og hue med lavt energiforbrug, olceller på tagene og flere nye varmeværker er alt ammen ynlige tegn på, at Egedal bevæger ig fremad med ny energi. Forude ligger et Danmark, om i 2050 kal være helt uafhængigt af kul, olie og naturga. Allerede fra 2035 kal den amlede varmeforyning komme fra vedvarende energi. To veje fører ammen til målet: Energiforbruget kal reducere, å vi kun bruger den nødvendige energi. Det forbrug, der er tilbage, kal foryne fra anlæg der bruger ol, vind og andre fornybare reourcer. Vi nedætter forbruget af energi Egedal er i vækt og de nye byggerier opføre om lavenergi med et minimalt energibehov. I de kommunale bygninger er energiforbruget reduceret og kommunen ejendomtrategi ikrer nye inveteringer i energireduktioner og optimal udnyttele af bygningmaen. De mange ældre boliger i Egedal har amme mulighed for tore bepareler på varmeregningen, og der er behov for, at borgere og virkomheder ogå reducerer dere energiforbrug. Renovering af bygningmaen udgør deuden et tort erhvervmæigt potentiale, om kal realiere i amarbejde mellem banker, boligejere og erhvervliv. Mere vedvarende energi I dag kommer varmeforyningen i Egedal næten udelukkende fra olie og naturga. Fremtiden Egedal kal hente energi til opvarmning fra kilder om biomae, bioga, olvarme og geotermi. De nye byområder bliver forynet med fjernvarme fra lokale varmeværker, der bruger olenergi og biomae. Når fjernvarmen er udbygget lokalt, kan Egedal på igt koble ammen med det torkøbenhavnke fjernvarmenet, der både bruger varme fra affaldforbrænding og vedvarende energi. I 2014 tod vindenergi for hele 40 % af det amlede elforbrug i Danmark. El fra vind og olceller kal bruge i varmepumper de teder, hvor der ikke kan etablere fjernvarme. Solceller dækker i dag mere end tre procent af det amlede elforbrug i Egedal. Kommunen egne olcelleanlæg dækker 15 % af elforbruget i de kommunale bygninger. Udvikling i balance Arbejdet med energi og miljø er en del af kommunen Agenda 21 indat. Agenda 21 er en global dagorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, om tager henyn til både de økonomike, ociale og miljømæige apekter. Målet er at ikre en udvikling, hvor der er balance mellem det nuværende forbrug af reourcer og fremtidige generationer behov og muligheder. I Stenløe Syd leverer det nye varmeværk CO2 neutral fjernvarme. Et tilvarende værk opføre til foryning af Egedal By. 6
Tallene vier, at det nytter I Egedal tammer 90 % af CO2 belatningen fra energiforbrug. Udviklingen i CO2 belatningen afpejler, hvor meget energi amt hvilke former for energikilder der bruge. CO2 udledningen i Egedal er faldet med 16 % fra 2007 til 2013. Faldet kylde hovedaligt en tørre andel vindenergi i det danke elnet. Men det kylde ogå, at boligejere er kiftet til fjernvarme, naturga eller varmepumpe fremfor oliefyr. Forbruget af olie til opvarmning var 40 % lavere i 2013 end i 2007. Tranporten er en udfordring Vejtrafik tår alene for 1/3 af den amlede CO2 belatning i Egedal. Vi forøger at kabe de bedt mulige rammer for at bruge offentlig tranport til arbejde og andre gøremål, men peronbilen er fortat den foretrukne tranportform. Med S-tog tationer ved Kildedal og Måløv har Egedal borgere adgang til hele ek S-tog tationer med gode muligheder for parkering. Sammen med Flexbu og nye pendlercykeltier til tationerne er der god flekibilitet og mulighed for at kifte til den kollektive tranport. Udover tog og bu er elbilerne på vej. Elbiler kan fylde vejene uden motortøj og forurenende benzino. Vi amarbejder om energiplanlægning Egedal Kommune amarbejder med de øvrige kommuner amt Region Hovedtaden om en viion for den fremtidige energiforyning. Målet er et ammenhængende energiytem i hovedtadregionen baeret på 100 % vedvarende energi. Midlet er trategik energiplanlægning, om på tvær af kommunegræner kal ikre overblik og ammenhæng i inveteringer ho foryningelkaberne. Hold hu med reourcerne Affald kal fremover ortere i flere fraktioner end i dag, før det forlader huholdningen. At Egedal borgere orterer affaldet korrekt har tor betydning. Det giver mulighed for at genanvende metal og plat, om tidligere blev kørt til forbrænding. Genanvendele reducerer forbruget af reourcer, da det f.ek. parer 95 % af energien, hvi aluminium ommelte fremfor at kulle producere på ny. Lokal afledning af regnvand Klimaet ændrer ig, og Egedal har i flere omgange oplevet, at voldomme kybrud har givet lokale overvømmeler. Vækt og byudvikling giver flere befætede arealer, hvor vandet ikke kan nedive. I kombination med voldommere nedbør ætter det kloakytemerne under pre. Lokale løninger til at aflede regnvandet kan ikre bygningerne og afværge kader. Grundejerforeninger og borgere bør vurdere, om der kan etablere fælle løninger i form af lokal nedivning af regnvandet. I Egedal By etablere gaderne med plad til nedgravede renovationløninger og grønne regnbede, hvor vand fra tage og befætede arealer kan nedive. Vejene udforme, å de kan lede vandet ud i de grønne arealer ved kybrud. 7
Mangfoldighed i den nære kultur og natur Landkabet og naturen er noget af det, der gør Egedal til et attraktivt ted at bo. Kulturlivet og de mange fritidaktiviteter giver muligheder for opleveler og fællekab, og det kaber identitet og ammenhold på tvær af kommunen. De mange lokale aktiviteter er et vigtigt upplement til hovedtaden øvrige tilbud. Der kal være plad til både foreninglivet og de ikke-organierede brugere i kultur- og idrætanlæggene. Naturen er tæt på Nye digitale måder at kommunikere på kan gøre det lettere at få et overblik over mulighederne og gøre det flekibelt at bruge faciliteterne. Naturen giver mulighed for ro og fordybele midt i en treet hverdag. Motion og frik luft er til gavn for vore undhed. Nærhed til de rekreative arealer er afgørende for, hvor meget de bliver brugt. Derfor er det vigtigt, at der er let adgang til grønne områder fra byer og boligområder. Vore veludbyggede tinet, gør det nemt at komme ud i naturen, men alt for få kender til mulighederne. Vi kal blive bedre til at ynliggøre adgangen til naturen og de rekreative områder. Vi kal bekytte og udvikle vore natur i amarbejde mellem kommunen og borgerne. Der kal være teder, hvor den fredelige og ufortyrrede natur kan opleve, og andre teder, hvor den kan bruge mere aktivt. Mange tilbud bedre overblik Vi har et bredt og varieret udbud af kultur- og fritidtilbud med over 200 foreninger og 16.000 ugentlige brugere af idrætanlæggene. Muik undervining på Stenløe Privatkole 8 Digitale platforme kan ogå bidrage til et tyrket amarbejde imellem foreningerne, og til at kabe kontakt mellem borgere der gerne vil yde en frivillig indat og andre, der har brug for hjælp til konkrete opgaver. Bevægele i byen og naturen Planlægningen af byen rum og adgangen til landkabet kal være med til at kabe gode rammer for idræt og bevægele. Vi kal gøre det nemt at træffe de unde valg; Tage cyklen i tedet for bilen, å vi bruger vore krop, parer energi og undgår forurening, bevæge o ud i naturen amt bruge byrummene til leg og port. Hvi der er mulighed for opleveler og aktiviteter lang cykel- og gangruterne, bliver de mere jove og intereante at bruge, og derfor vil kommunen arbejde videre med at optille motionredkaber på udvalgte teder. Andre teder kan der etablere iddeplader, bålplader, fugletårne, naturlegeredkaber og lignende.
Der kommer ogå nye rekreative muligheder, når der med klimatilpaning etablere tore vådområder i landkabet. I de nye byområder kal der arbejde med at kabe gode og levende byrum, der giver både børn og vokne lyt til at være fyik aktive med leg, port og bevægele. Børn og unge Vi kal kabe attraktive tilbud i vore byrum, idrætområder og natur, om ogå appellerer til de unge. De unge kal involvere i udviklingen af ådanne tilbud. Med kolereformen er der lagt op til en tættere kobling mellem kole, fritidtilbud og det lokale erhvervliv. Vi kal udnytte de lokale værdier i underviningen f.ek. naturen, landbruget, hitorien og vore energiprojekter. Det giver børn og unge et øget kendkab til vore kommune og medvirker til at kabe identitet og interee for at engagere ig. Met mulig værdi for pengene Der er mange ønker til nye kultur- og fritidanlæg. Multifunktionelle løninger, hvor flere funktioner tænke ammen, å forkellige brugergrupper kan dele om amme anlæg, kan kabe met mulig værdi for de begrænede midler, der er. I byudviklingområderne er der plad til nye aktiviteter på udearealer, for ekempel katerbane, amfiteater og legeplader, der amtidig kan kabe byliv. I Egedal By vil tørre nye kultur- og idrætanlæg, der retter ig mod hele kommunen kunne placere. Inveteringer i kunt og byrum vil, ammen med en variation og kvalitet i arkitekturen, gøre områderne mere attraktive for både invetorer og kommende tilflyttere, og vil amtidig give nye muligheder for opleveler og aktiviteter for kommunen øvrige borgere. Partnerkaber Ved amarbejde og nye partnerkaber mellem kommunen, frivillige, foreninger og erhvervliv kal der øge fondmidler til nye anlæg og aktiviteter, både i nye og ekiterende byområder og i den bynære natur. Det er borgerne egne initiativer, der kaber liv i Egedal. De gode idéer og initiativer kan realiere i fællekab med andre. Bevægele i den nære natur 9
Fremtiden By Vore kommune voker, og nye områder giver rum til flere boliger og arbejdplader. Nye veje forbinder Egedal med det trafikale net omkring København. Egedal er tadig ig elv, tæt på hovedtaden og på vej til at blive en rigtig by. Det kræver identitet at lå rødder på bar mark. Egedal værdier om muligheder, mangfoldighed, bevægele og fællekab kal vinge i takt med byggekranerne for at kabe en levende Egedal By ved det nye Rådhu og Sundhedcenter. En levende og mangfoldig by Kulturen, idrætten og det aktive foreningliv bliver en del af fundamentet, og byen truktur og indretning kal gøre det nemt for alle at tage unde valg. De fyike rammer bliver en blanding af forkellige boligtyper og ejerformer. Her kal være plad til alle - uanet hvor i livet man tår, og hvilke behov man har. Rum til børnefamilier, unge, ældre og udatte grupper og mulighed for at vælge, om man vil eje eller leje in bolig. Etablering af bofællekaber vil give nye muligheder for det ociale liv og bedre udnyttele af faciliteter og reourcer. Nærhed til naturen er fortat Egedal kendetegn og veje og tier giver god adgang til landkaberne. Her er mange lokale muligheder for mangfoldige rekreative opleveler og for naturkønne ruter for de, om vælger cyklen til arbejde eller kole. I Egedal By bliver der ogå plad til lettere erhverv. Sammen med kommunen andre områder til erhverv er der rammer og gode betingeler for at etablere mange forkellige lag virkomheder i kommunen. En miljøvenlig by Den nye by bliver en miljøvenlig by. Bygningerne opføre om lavenergi med et minimalt forbrug af energi og vand. De foryne med CO2 neutral fjernvarme baeret på biomae og olenergi. Byen ikre mod kybrud og overvømmeler. En del af regnvandet fra tagene genanvende, og reten bliver ynligt i kanaler og bainer i rekreative områder. Sammen med S-tog, bu og cykel vil elbiler efterhånden blive måden, vi tranporterer o på. Fællekab og medanvar Behovet for at pare på reourcerne og tage henyn til miljøet præger livet i en vokende og global verden. Skal der være energi og reourcer til fremtiden byer og indbyggere, må borgere og virkomheder bruge hverdagen muligheder for at tage anvar. Huker vi at ortere affaldet korrekt? Kan vi elv give en hånd med de nære opgaver fremfor at vente på offentlig ervice? Hvordan tranporterer vi o? Måke er fremtiden, at vi deler, når vi har behov - fremfor at alle ejer noget, der kun af og til bruge. Deleordninger og kollektive løninger udvikle hatigt i kraft af internettet muligheder og de ociale medier. Med få klik kan man bytte feriebolig, betille en delebil eller låne en ting, man mangler i en konkret ituation. Illutration af Egedal By, hvor boligerne komme til at ligge ud mod det åbne land ved Amalietien. 10
Internettet muligheder kan fint kombinere med det nære fællekab og bidrage til at tyrke lokalamfundet. Nye trukturer i arbejdlivet betyder, at mange får mulighed for at arbejde uafhængigt af den fyike arbejdplad. Det kan give behov for faciliteter om kontorcafeer, hvorfra arbejdet kan pae med mulighed for fælle pauer og ocialt amvær. Den udvikling kan give boligområder nyt liv efter årtier, hvor de har ligget øde hen indenfor normal arbejdtid. Den marte digitale by Den nye by er født ud af informationamfundet. Planerne for byudviklingen amt projektering af infratruktur og byggerier vil foregå digitalt. Byggeanøgninger og godkendeler ker om al anden kommunikation, elektronik. Længe før byen rejer ig i murten og mørtel, er den forinden opført i en virtuel verden af filer og tegninger. De tore mængder data om den fyike by kan kombinere med information om, hvilke behov vi har i hverdagen, og hvordan vi bevæger o og bruger byen. Teknologien kaber nye muligheder Selvkørende biler er en del af fremtiden, og ammen med idéen om at dele fremfor at eje, kan det betyde en tille og fredelig by, hvor rummet mellem huene fylde af liv og aktivitet fremfor gader med parkerede biler. De førerløe biler betille via nettet og finder vej med GPS. Digital information med ekempelvi oplyninger om vejarbejde eller uheld ikrer en hurtigere alternativ rute. Servicemeddeleler fra leverandører ikrer kommunikation og mulighed for at handle effektivt og henigtmæigt. På amme måde tyre byen forbrug og udvekling med det omgivende amfund. Data om forbrug af varme eller brug af apparater vil ikre, at den vedvarende energi fra vind og ol udnytte optimalt. Tranport af varer og ydeler kan koordinere, å behovet for tranport nedætte og bliver hurtigere og nemmere. En chip i kraldepanden på torvet ikrer, at den tømme, når den er fuld og ikke før eller efter. Vi kan elv indberette et hul i vejen, og vi får direkte information om, hvornår det lukke. Reervation af idrætfaciliteter kan ke på tedet og ikrer flekibel og fuld udnyttele. Chip og App kan give uendelige muligheder for at hente information om konkrete ting eller teder, uanet hvor man befinder ig. Den marte by tyrker relationerne mellem myndigheder, virkomheder, organiationer og borgere. Ved at dele data og udnytte tilgængelig information, kabe der nye løninger, ervice og måder at leve på, på tvær af byen ektorer. Planlægning og etablering af den nye by og andre af Egedal byområder vil tage højde for de teknologike muligheder både dem vi allerede kender, og dem der endnu er på vej. Illutration af en udbygget Egedal By. Her bliver plad til omkring 3.000 boliger og 200.000 m2 til erhverv og ervice. 11
12 Dialogen om Egedal fremtid forætter I efteråret 2014 blev der afholdt fire dialogmøder, hvor borgere, foreninger, erhvervliv og politikere mødte og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. De mange input er blevet taget med i arbejdet med denne plantrategi og i andre kommende trategier og politikker i kommunen. Har du bemærkninger eller idéer til Plantrategien, kan du frem til 3. juli 2015 ende dem til Egedal Kommune på mailadreen CPK@egekom.dk eller til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke. Alle bemærkninger vil blive forelagt Byrådet inden trategien godkende endeligt. Vi inviterer alle til at deltage i borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Her er det muligt at høre mere om, hvordan kommunen arbejder videre med de mange input fra dialogmøderne.
B E K E N D T G Ø R E L S E Den 07.05.2015 Plantrategi 2015 Byrådet vedtog den 29. april 2015, at fremlægge Plantrategi 2015 for Egedal Kommune. Plantrategi 2015 tager afæt i Byrådet nye viion: Egedal - Hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Let adgang til arbejde Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Plantrategien giver en række bud på, hvordan viionen kal realiere og udfolde i den fyike planlægning af nye byområder. Plantrategien indeholder ogå kommunen Agenda 21 trategi. Du kan e Plantrategien på kommunen biblioteker, på Center for Borgerervice amt på kommunen hjemmeide egedalkommune.dk. Har du bemærkninger til Plantrategien kal du ende dem kriftligt til Egedal Kommune, Dronning Dagmar Vej 200, 3650 Øltykke eller på mailadreen cpk@egekom.dk i perioden fra den 8. maj til den 3. juli 2015. På fire dialogmøder mødte borgere, erhvervliv, foreninger og politikere i efteråret 2014 og drøftede en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. Nu forætter dialogen om Egedal fremtid på borgermøde den 1. juni 2015 kl. 17 på Egedal Rådhu. Alle intereerede invitere, program og tilmelding vil fremgå af kommunen hjemmeide egedalkommune.dk og i lokalavien. Egedal Rådhu Dronning Dagmar Vej 200 3650 Øltykke Åbningtid Mandag - ondag 10.00-14.00 Tordag 10.00-17.30 Fredag 10.00-12.00 Telefon 7259 6000 Mail kommune@egekom.dk Web egedalkommune.dk
Det lovmæige grundlag Ifølge Planloven 23a og 33a kal Byrådet inden udgangen af den førte halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en trategi for kommuneplanlægningen og en trategi for kommunen bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21). Egedal Kommune har valgt at amle Plantrategi og Agenda 21-trategi i et dokument. Byrådet fatætter en frit på mindt 8 uger for fremættele af ideer, forlag m.v. til trategien. Efter udløbet af de 8 uger tager Byrådet tilling til de fremkomne bemærkninger. Byrådet kan i den forbindele vedtage ændringer til trategien og offentliggør herefter in belutning herom. ide 2 af 2