"GRØNTTORVS- OMRÅDET"

Transkript

1 "GRØNTTORVS- OMRÅDET" Startredegørele Bilag 1 til indtilling om redegørele for igangætning af forlag til lokalplan Bilag 1

2 Vigerlev Allé Høffdingvej Retortvej Grønttorvet Luftfoto af lokalplanområdet og det omgiveler et mod øt. Gammel Køge Landevej Ny Ellebjerg Station Ellebjergvej Baggrund Når Grønttorvet flytter fra Valby, optår der en enetående mulighed for at kabe et nyt, pændende kvarter på den tidligere Grønttorvgrund. Grunden er betinget erhvervet af Hoffmann Ejendomme og Carlyle Group, der ammen har dannet CVM Development. Da Grønttorvet i Valby blev taget i brug i 1958, var det pladmangel og adgangforhold, der tvang groiterne til at rykke ud fra Indre By. Gennem de enete 50 år er byen atter voket kraftigt, og Valby er i dag å tæt på centrum, at en ny udvidele igen kræver en flytning længere væk fra centrum. I 2012 flytter Grønttorvet derfor til et nyt og moderne torv i Høje Taatrup. På Grønttorvområdet kal kabe et integreret byområde med mulighed for at udvikle varieret arkitektur og byrum, der inviterer til oplevele, udfoldele, bevægele og mødet mellem menneker. I et amarbejde mellem JUUL FROST Arkitekter om arkitektrådgivere for CVM og tyke Bolle+Wilon er udarbejdet en materplan med udgangpunkt i parallelopdraget, der blev afholdt i foråret Programmet for parallelopdraget blev ammen med en indtilling om forudgående høring om ændring af planrammerne for området drøftet i Teknik- og Miljøudvalget den 9. januar "Torveporten" er navnet på et område øt for Grønttorvet. Her blev i 2006 udarbejdet tartredegørele for en lokalplan, der bl.a. kulle rumme billige boliger. Indtillingen med tartredegørele blev drøftet i Teknik- og 2

3 Miljøudvalget den 28. eptember "Torveporten" omfatter del en kommunal grund, der benytte om boldbane, del et erhvervområde mod Ringbanen, hvor Dorte Mandrup Arkitekter for ejeren, entreprenør Kay Wilhelmen, har udarbejdet et projekt for en ny bebyggele med butikker for tore udvalgvarer, et hotel amt et fitnecenter nærmet broen over jernbanen. Lokalplanområdet og kvarteret Grønttorvgrunden på knap m² rummer den tore, centrale markedhal og et antal mindre torvebygninger. En del af torvebygningerne ligger på lejede grunde, der tilhører DSB. Værktedbyen mod yd er fra erne. Virkomhederne her er typik 1-2 mandvirkomheder. Flere har tidligere lejet ig ind i lokaler på FLS-grunden. Der er tale om virkomheder i udvikling med behov for en relativt lav leje. Der er blandt de kreative erhverv i bebyggelen interee for ogå at kunne benytte området til beboele, bl.a. for at ikre et løbende vedligehold. Mod Folehaven ligger boligbebyggelen Bekkergård Vænge med et lille butikcenter og mod Retortvej dagintitutionen Margrethegården. Bevaringværdige bygninger Ingen af bygningerne i området har i Bydelatla Valby fra 1994 høj bevaringværdi. Værktedbyen er imidlertid bekrevet om et unikt ekempel på et vellykket værktedbyggeri, der fremtår om et harmonik og velfungerende anlæg med arkitektonike kvaliteter ud over det ædvanlige. Værktedbyen Værdifuld beplantning Lokalplanområdet er tærkt udnyttet med bebyggele og befætele, og der er ikke megen værdifuld ekiterende beplantning. Mod Retortvej er der dog et par ammenhængende træplantninger af tor værdi for vejen. Det drejer ig om blandede bevokninger, hvor det mere er bevokningen om ådan, frem for det enkelte træ, der er værdifuld. Mod Gammel Køge Landevej ved boldbanen er der få, ret tore fine træer og i det ydlige område ved boligerne er der en tor amling af meget bevaringværdig bevokning. Service Området butikforyning bærer præg af tilbagegang. Der finde enkelte butikker på Gammel Køge Landevej, i Bekkergård Vænge og på Retortvej. Der ligger koler både nord og yd for Grønttorvområdet. Den nærmete er Kirebærhaven yd for Folehaven. Grøntto og kara Værdifulde træer og karaktergivende beplantning. Værdifulde træer Karaktergivende beplantning 3

4 Skolerne genererer en del trafik i form af gående og cyklende børn og vokne. Trafikal adgang Gammel Køge Landevej er ærdele markant med it lige forløb og genplantede træer på dele af trækningen. Der er få krydningmuligheder på Gammel Køge Landevej. Karakteren af vejen er mere om et vigtigt trafiktrøg end en egentlig butiktrøggade. Adgangen til Grønttorvarealet ker i dag primært fra Folehaven og Vigerlev Allé ad Retortvej amt fra Gl. Køge Landevej. Gl. Køge Landevej er en nødvendig fordelinggade, der leder trafikken til og fra den nærved beliggende overordnede vej, Folehaven. Folehaven forbinder byen med Holbækmotorvejen og er derfor en vigtig regional vej. Retortvej fungerer om bydelgade, dv. fordeler trafikken inden for bydelen. Grønttorvet ligger tæt ved S-togtationerne Vigerlev Allé og Ny Ellebjerg med adgang til Køgebugt- og Ringbanen. Ny Ellebjerg kan opgradere væentligt, hvi Ringtedbanen bliver anlagt med top her, og hvi perontogtrafik på Øreundforbindelen godbane bliver genetableret. Der er buruter på Gl. Køge Landevej, Folehaven og Retortvej. På alle de overordnede veje er der cykelti og fortov i begge ider. Retortvej har i dag cykelbaner og fortov i begge ider. Der ekiterer i dag ikke tiforbindeler gennem Grønttorvgrunden. Området gode trafikale foryning medfører en del trafiktøj - ærligt fra jernbanen, men ogå i nogen grad fra de omkringliggende veje. Det ydlige Valby yd for Vigerlev Allé omfatter bl.a. Valby Indutrikvarter, der i die år er under kraftig omdannele. Dagen trafik. Gammel Køge Landevej er området fordelinggade, der binder bydelene ammen. Strækningen er ærdele markant med it lige forløb og genplantede træer på dele af trækningen. Der er få krydningmuligheder på Gl. Køge Landevej. Karakteren af vejen er mere om et vigtigt trafik-trøg end en egentlig butik-trøggade. Kommuneplan Området er i Kommuneplan 2005 udlagt om et E1-områ- 4 Støjdiagrammer

5 de til blandet erhverv med maximal bebyggeleprocent på 110. Udviklingønkerne for området er ikke i overentemmele med kommuneplanrammerne. Derfor forelå i forbindele med den igangværende reviion af kommuneplanen ændrede kommuneplanrammer for området. Regional Udviklingplan 2008 Regionrådet vedtog den 24, juni 2008 den regionale udviklingplan Danmark Hovedtadregion - en international torbyregion med høj livkvalitet og vækt. Af afnittet om infratruktur fremgår, at en af forudætningerne for, at regionen ogå i de kommende år kan være konkurrencedygtig, er, at trænglen ærligt i og omkring København begræne, bl.a. gennem udbygning af den kollektive trafik og mulighed for anvendele af adfærdregulerende virkemidler, om f.ek. Intelligente Tranport Sytemer (ITS) og miljøzoner. Udbygning af Ny Ellebjerg Station til et aflatningknudepunkt for Hovedbanegården indgår om et af forlagene til forbedring af infratrukturen. planer for det ydlige Valby er i overentemmele med den regionale udviklingplan Forlag til Kommuneplan 2009 I Forlag til Kommuneplan 2009 forelå området opdelt om vit på kortet med kommuneplanrammer. For B5-områder til boliger gælder generelt, at området kan bebygge med en bebyggeleprocent på 150, og at der kan bygge i op til 6 etager. Der kal etablere mindt 1 parkeringplad pr. 200 m² etageareal og højt 1 plad pr. 100 m² etageareal. Stjernebemærkningen for Grønttorvet øt betyder, at bebyggeleprocenten beregne for området under ét, og at der kan tillade indtil 25 pct. erviceerhverv placeret i åvel tuetager om i elvtændige bygninger / bygningdele. Bebyggelen kan efter betemmeler i lokalplan opføre i op til 8 etager, dog i op til henholdvi 60 m og 80 m højde i 2 højhue mod banen. For S 3-områder gælder generelt, at området anvende til erviceerhverv, idet dog op til 15 pct. af etagearealet kan bruge til boliger. Området kan bebygge med en bebyggeleprocent på makimalt 185, der kan bygge i op til 24 m, og der kan etablere makimalt 1 parkeringplad pr. 150 m² etageareal. Stjernebemærkningen for Grønttorvet betyder, at bebyggeleprocenten beregne for området under ét. Bebyggelen kan efter betemmeler i lokalplan opføre i op til 8 etager. Der kan dog opføre 2 højhue lang banen med en makimal højde på 125 m. For C3-områderne til boliger og erviceerhverv gælder generelt, at området kan bebygge med en bebyggeleprocent på 185, at der kan bygge i op til 6 etager, og at friarealprocenten for boliger kal være 30 og for erhverv 10. Der kan etablere makimum1 P-plad pr. 200 m 2 erhvervareal. Stjernebemærkningen for Torveporten betyder, at boligandelen kal udgøre mindt 25 %. Bebyggelen kan efter betemmeler i lokalplan opføre i op til 8 etager dog i op til 90 m højde i ét højhu mod banen og i op til 11 etager i én bygning yd for Torveporten.Planrammerne for Værktedbyen fatlægge om E0-område, for derved at ikre et blandet miljø i området. Området forvente ikke at ændre karakter, men indgår i planområdet for at ikre helhedhenyn, herunder infratruktur. I forlag til Kommuneplan 2009 forelå, at København Kommune indgår et partnerkab med en række aktører omkring boligbyggeriet. Grønttorvgrunden og den kommunalt ejede grund yd for Torveporten kal være rammen om et laboratorium for fremtiden bybolig i København. 150 billige boliger øge indpaet i området. Rækkefølgeplan Hele området er i kommuneplanforlaget rækkefølgeplan udpeget om byomdanneleområde og lavenergiområde. Den øtlige del af Grønttorvet nærmet Gammel Køge Landevej amt området nærmet Vigerlev Station er udpeget til realiering i førte del af planperioden. ( ) og den midterte del kan realiere i 2 del af planperioden ( ). Området vil fortat kunne benytte til ekiterende lovlig anvendele uden opførele af nyt byggeri. Detailhandel I Forlag til Kommuneplan 2009 fatlægge rammerne for detailhandel i området, herunder dagligvarebutikker, butikker med pladkrævende varer og tore udvalgvarebutikker. Den makimale tørrele på den enkelte butik fatlægge ogå i kommuneplanforlaget. Omkring Gammel Køge Landevej, Torveporten og Følager fatlægge en ny bymidte. Det forelå i kommuneplanforlaget, at der for Torveporten nord kan etablere m 2 i butikker, der alene forhandler ærligt pladkrævende varer, og m 2 i tore udvalgvarebutikker. Butikkerne placering kal undertøtte udviklingen af Torveporten om et centralt trøg. Arealet i tore udvalgvarebutikker kal være mellem 500 og m 2. Arealet i butikker med ærligt pladkrævende varer må ikke overtige m 2. For Torveporten Syd (Grønttorvet) kan forelå mulighed for at etablere max m 2 i dagligvare- og udvalgvarebutikker. Arealet i dagligvare- og udvalgvarebutikker må ikke overtige hhv og 500 m 2. Ogå her kal pla- 5

6 Boliger (1-2 etager) Boliger (3-6 etager) Boliger og erviceerhverv Serviceerhverv Blandet erhverv Indutri Teknike anlæg Intitutioner Fritidformål Særlige betemmeler Rammerne i forlag til Kommuneplan ceringen hovedageligt ke lang Torveporten. VIGERSLEVVEJ Forlag til Valby Bydelplan 2009 Valby Bydelplan er udarbejdet i et amarbejde mellem Valby Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Deuden har fagforvaltningerne deltaget løbende i proceen. Lokaludvalget har været anvarlig for den lokale proce og borgerinddragelen i forbindele med bydelplanlægningen. Udvalget har i denne proce afholdt ca. 30 forkellige arrangementer, og det kønne, at omtrent borgere har deltaget i proceen på den ene eller anden måde. Efter den lokale proce har lokaludvalget overdraget det udarbejdede input på baggrund af borgerinddragelen til Økonomiforvaltningen, der har foretået den endelige gennemkrivning og redigering af materialet. Den endelige bydelplan vil indgå om bilag til Kommuneplan 2009 med tatu om handling- og temaplan. Bydelplanen vil angive lokaludvalget og forvaltningerne fælle retninglinjer og principper for udviklingen af Valby, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovmæige kompetencer. Forlag til Bydelplan for Valby indeholder en viion om, at Valby kal være en mangfoldig og grøn bydel, der hænger ammen på kryd og tvær - både fyik og ocialt, og hvor der finde et aktivt lokalamfund. I forhold til udvikling af bydelen bekrive det bl.a. om vigtigt, at der tage henyn til Valby ærlige karaktertræk, mangfoldighed og hitorike baggrund. Endvidere pege på., at karakterfulde indutribygninger, hvor det er muligt, bør bevare og bidrage til bydelen karakter, og at der i udviklingen af Valby deuden bør lægge vægt på attraktive friarealer, der indbyder til kreativ udfoldele og fungerer om mødeteder for alle Valby borgere. Udviklingarbejdet med Grønttorvområdet og Ny Ellebjerg-området er foregået ideløbende med bydelplanarbejdet og i dialog med lokaludvalget, der har fulgt arbejdet med programkrivning og afholdele af parallelopdrag for både Grønttorvet og Ny Ellebjerg. ELLEBJERGVEJ Fingerplan 2007 I henhold til Fingerplan 2007, der er Miljøminiteriet Landplandirektiv for hovedtadområdet, kal tationnære kerneområder udnytte med bebyggeleprocenter, der modvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Kerneområderne afgræne med udgangpunkt i gangaftande til tationer på 600 m. I dag er den nordvetlige del af Grønttorvområdet tationnær i forhold til Vigerlev Allé Station, men den øtlige del er tationnær i forhold til Ny Ellebjerg Station, der er udpeget om knudepunkttation. Ved knudepunkttationer kal det tiltræbe, at byggemulighederne forbeholde regionale funktioner, herunder kontorer- GAMMEL KØGE LANDEVEJ hverv og detailhandel. Med den kiterede forlængele af Indre by Ringtedbane-perronen på Ny Ellebjerg Station vil hele Grønttorvområdet være tationnært, herunder tørtedelen i forhold til Ny Ellebjerg. Andre planer København-Ringted Hvi nybygningløningen med en bane via Køge bliver vedtaget af Folketinget, vil det for Valby betyde, at banen kal løbe fra Ny Ellebjerg Station, under Gammel Køge Landevej, gennem området ved Kulbanevej og ud til Holbækmotorvejen. Alt efter det valgte niveau for banen vil anlægget få indflydele på vejføringen, iær omkring Retortvej, om vil kulle føre under eller over banen. Anlægget vil deuden betyde, at banen bredde øge. Dette har konekvener for den nordlige og nordvetlige del af Grønttorvgrunden og Retortvej. Trafiktyrelen har planer om at etablere en niveaufri krydning mellem København-Ringtedbanen og vetbanen. Den aktuelle udformning af krydningen er i form af en fly-over i 14 m højde. Rammer for Lokalplanlægn 6

7 København - Ringtedbanen: grundløning for linjeføring Pga. et ådant anlæg indflydele på de tilgrænende områder har bedt Trafiktyrelen beregne, hvad en niveaufri krydning om fly-under vil kote. I høringperioden fra 22. eptember til 1. december 2008 om miljøredegørelen for København-Ringted har blandt 268 parter fremendt høringvar til Trafiktyrelen. Den endelige linjeføring vente fatlagt i efteråret 2009, hvorefter anlægloven kal vedtage. Øreundbanen Et andet projekt, om Trafiktyrelen har under overvejele, er igen at benytte Øreundbanen godpor til perontrafik. Dette kræver udvidele af tationen med ektra perroner og anlæg af et ektra por yd for den nuværende jernbane. Trafiktyrelen ønker at fremtidikre mulighederne ved at pålægge de tilgrænende områder en deklaration, der muliggør en enere ekpropriation. Dette berører del arealer, om Grønttorvet i dag lejer af DSB, del Kay Wilhelmen ejendom ved Torveporten. Ny bro for Gammel Køge Landevej over banen Banedanmark arbejder med forlag om at forny broen, der fører Gammel Køge Landevej over banen. Dette vente at give mulighed for at føre Øreundbanen perron å langt mod vet, at der kan opnå adgang fra begge ider af vejen. Deuden vil der kunne etablere en ti på nordiden af banen, eventuelt ogå på ydiden. Den forlængede perron vil gøre FLS-området og tørre dele af Grønttorvområdet tationnært. Lokalplaner i området For området mellem Følager, Poppeltykket, Ellebjergvej og Gammel Køge Landevej gælder lokalplan nr. 83, der fatlægger anvendelen til lettere indutri med en makimal bebyggeleprocent på 110. For dette område forvente der om nævnt nedenfor under Silvangrunden fremat ønke om en ny lokalplan. Den del af Ny Ellebjerg-området, der ligger nord for banen er omfattet af lokalplan nr. 154 og nr Lokalplanerne fatlægger anvendelen til henholdvi lettere indutri og indutri med makimale bebyggeleprocenter på 110 og med fatlæggele af en række bygninger om bevaringværdige. FL Smidth-området er omfattet af lokalplan nr. 391 med tillæg nr. 1, der fatlægger arealet lang Ramingvej til erviceerhverv med makimal bebyggeleprocent på 110 og de øvrige arealer til boliger og erviceerhverv med makimal bebyggeleprocent på 120. For Ny Ellebjergområdet og Valby Idrætpark er der ved at blive udarbejdet forlag til lokalplan. Byudviklingen på arealerne lang Gl. Køge Landevej amt byudviklingen andre teder i Valby, bl.a. Carlberg, vil bidrage til en tigning i trafikken på Gl. Køge Landevej. I et byudviklingperpektiv på år forvente trafikken på Gl. Køge Landevej at tige til ca køretøjer i døgnet. Denne trafiktigning er både foråraget af byudviklingen i Valby og den generelle trafikudvikling. Projekter i området Den udarbejdede helhedplan for "Ny Ellebjerg" opdeler området i 3 kvarterer, der betegne henholdvi den grønne bydel yd for banen, den røde bydel ved Carl Jakoben vej og SOHO ved Trekronergade. Den grønne bydel har Følager og denne forlængele til den vetlige tationforplad om det vigtigte trukturerende element og kal e i ampil med Torveporten på den anden ide af Gammel Køge Landevej. Lang nordiden af byrummet ved Følager placere udadvendte funktioner i en plint om trækker ig helt op til banen, og i hvilken der ogå etablere parkering. På plinten og over byrummet placere der fem bolig- og erhvervblokke med en amlet højde på 5-6 etager. På ejendommen yd GRØNTTORVET VALBY IDRÆTSPARK 364 7

8 for Følager opføre der en kombination af butik, andet erviceerhverv og boliger bl.a. i et punkthu i 10 etager, der kan fungere om landmark i forhold til adgangen til tationforpladen. For "Valby Idrætpark" er et forlag til en lokalplan under udarbejdele i forlængele af en arkitektkonkurrence og kommunale belutninger med henblik på her at kabe et nyt bykvarter med idræt, boliger og erhverv. Der forvente en rummelighed til nybyggeri på ca m 2, hvoraf knap halvdelen er boliger. For området yd for Følager, der er domineret af butikker med ærlig pladkrævende varer, herunder Silvan, forvente der fremat ønker om ny lokalplan, når detailhandelretninglinjerne i Kommuneplan 2009 er vedtaget. For de nævnte udviklingområder i det ydlige Valby under ét, inkluive de igangværende byggerier på FL Smidth-området, er rummeligheden for nybyggeri af tørreleordenen m 2, hvoraf omkring halvdelen er boliger varende til ca nye boliger. Grønttorvet og Torveporten: Boliger og erviceerhverv Poppeltykket Butikker med ærligt pladkrævende varer og erviceerhverv F. L. Smidth m Toftegård Plad Område omkring Ny Ellebjerg Station: Kultur- og iværkættermiljø mv. amt boliger Valby Idrætpark Idræt- og kulturliv i ampil med boligog erhvervanvendele Byrumanalye for det ydlige Valby På baggrund af de mange aktuelle omdanneleprojekter er det ydlige Valby analyeret for at ikre ammenhæng mellem de aktuelle planområder og de omgivende områder. Byrumanalyen er et internt arbejddokument, om bearbejde løbende af Teknik- og Miljøforvaltningen. Analyen foku er udpegning af mulige forbindeler på tvær af baner, tore veje og andre barrierer og trafikikre forbindeler til bl.a. Valby Idrætpark og Valbyparken. Det er ønket, at Valby binde ammen af gode tier, overgange i lykryd, broer og tunneler. Det kal være nemt at komme rundt på cykel og til fod uden at tage tore omveje. Byudviklingen fortærker ønket om flere broer og tunneler, iær for at ikre forbindeler mellem de ny boligområder og bydelen koler. Ved etablering af en ny bro på Gammel Køge Landevej over jernbanen bør der ikre plad til tier på begge ider af banen under broen. Bydelen kal udvikle med foku på grønne elementer og rekreative anlæg. Ekempelvi kan en række tier gøre grønnere og indgå i ammenhængende forløb. Stierne kal kunne bruge mangfoldigt, f.ek. ved mulighed for idræt undervej. Aktivitetfelter og må grønne åndehuller giver mulighed for udfoldele og ophold, om gør tierne oplevelerige og tillokkende. Små byrum kan indrette for uorganieret udeliv og kabe rammer for mødet i byrummet. Central i analyen er ogå de ekiterende og kommende byrum i kvarteret og dere betydning for Valby ammenhæng. Ekempelvi kan nævne den nye trøggade Torveporten og Følager, hvor en høj grad af bymæighed kabe, hvor Ny Ellebjerg Station og Grønttorvområdet forbinde. En tyrkele af Valby grønne forløb og grønne områder med rekreativ værdi vil ogå tyrke bydelen grønne profil og bidrage til byliv med bæredygtighed og miljøhenyn. Lang banetrækningerne kan grønne korridorer opretholde. Der kal arbejde for, at der i forbindele med anlæg af Ringtedbanen lang Kulbanevej etablere en parkkile, der kobler op til Vigerlevparken. Der kal arbejde for, at de tørre veje kommer til at fremtå om grønne gaderum, hvor biltrafikken kan afvikle, amtidig med at allé plantninger amler de forkelligartede facadeforløb til en helhed. Gammel Køge Landevej fremhæve om kvarteret centrale og grønne ake. Krydet mellem denne ake og indfaldvejen Folehaven - Ellebjergvej bør ved byudvikling indramme om et grønt knudepunkt, gerne med brug af et vandelement, der kan fremhæve nærheden til Valbyparken og Kalveboderne og danne et markant byrum i overgang mellem fortad og by. Parallelopdraget Med JUUL FROST Arkitekter om rådgivere inviterede CVM i foråret 2008 tre internationale arkitektfirmaer til at deltage i et parallelopdrag om at udvikle en materplan for Grønttorvområdet. I programmet for parallelopdraget blev formuleret 8 intentioner for området: Byområdet kal forme af byrummene Byområdet kal have plad til alle Byområdet kal være tæt og højt Byområdet kal rumme både permanente og midlertidige aktiviteter Byområdet kal både kunne amle og prede aktiviteter 8

9 LANGGADE ROSKILDE DANSHØJ VALBY KBH H VIGERSLEV ALLÉ NY ELLEBJERG NY ELLEBJERG SJÆLØR KBH H LUFTHAVN ÅMARKEN Viion for byrum og forbindeler i ydlige Valby Planer for omdannele i ydlige Valby Byrumanalye Viion for byrum og forbindeler i ydlige for det Valby ydlige Valby - viion for byrum og forbindeler Planer for omdannele i ydlige Valby Fodgængertrøg med ekvener af plader, opholdog aktivitetområder amt evt. handel og kultur Grønne cykelruter Hovedforbindeler for fodgængere og cykliter Vigtige ny broer /tunneler på tvær af jernbaner Skoler Aktivitet / mødeted S Fodgængertrøg med ekvener af plader, opholdog aktivitetområder amt evt. handel og kultur Grønne cykelruter Hovedforbindeler for fodgængere og cykliter Vigtige ny broer /tunneler på tvær af jernbaner Stationadgang Skoler Aktivitet / mødeted Grønne gaderum giver karakter lang trafikårer og trøg Ny principiel grøn kile der forbinder til Vigerlevparken Ekiterende parker og grønne områder Græne for lokalplan Grønttorvområdet Grønne gaderum giver karakter lang trafikårer Lokalplanforlag og "Grønttorvområdet" trøg Ny principiel grøn kile der forbinder til Vigerlevparken 9

10 Fra Byrumanalyen: Ekiterende barrierer: Jernbaner og tore veje amt nye paager på tvær Forbindeler med koler, attraktioner og grønne områder Nye trøg i udbygningmråderne Styrket grøn truktur Parkkile og alléer Byområdet kal knytte an til de omgivende områder og amtidig have in tærke identitet Byområdet kal forbinde med omgivelerne ved velfungerende forbindelelinjer og am menhænge Byområdet kal udvikle til et urbant bæredyg tigt område. Der blev i forbindele med parallel opdraget afholdt tre velbeøgte borgermøder i Valby. Evalueringkomiteen vurderede, at forlaget fra den tyke tegnetue Bolle+Wilon var det bedt egnede grundlag for den efterfølgende helhedplan. JUUL FROST har efterfølgende bearbejdet Bolle + Wilon materplan til den helhedplan, der kal danne grundlag for lokalplanen. Forlag til helhedplan I udformningen af materplanen for Grønttorvområdet har plader, gader og grønne områder førte prioritet. Det er viionen, at Grønttorvområdet bliver et kvarter, hvor beboere og beøgende får mulighed for udendør ophold og kan kabe liv i alle døgnet vågne timer. Boligerne i Grønttorvområdet bliver bygget i forkellige tørreler. Der kal både være plad til den unge tuderende, børnefamilien og det ældre ægtepar. Grønttorvområdet bliver en bydel i varierede højder og tætheder. Den centrale del af området bebygge med karreer og længehue i 5-7 etager, men den ydlige del af området bebygge med åbne karreer og rækkehue i 3-4 etager. Der kal være gode byrum mellem bebyggelerne. Helhedplanen hovedgreb bevarer dele af Grønttorvet gamle torvehal og kaber her et centrum fyldt med aktiviteter. Den nuværende tore torvehal opretholde om kulturpor og omdanne til en central plad med en række pavilloner med plad til alken former for liv. De nye pavilloner genbruger øjler og dragere fra de gamle haller, men i et nyt udtryk og med nyt indhold. Det aktive bydelhjerte omkrane af to lange hurækker. Den ydlige hurække er primært boliger, men den nordlige rummer en blanding af boliger og erhverv på de øvre etager, og detailhandel og retauration- og caféliv i tueetagen. På nordiden op mod banen ligger kontorbyggeri og boliger. Et antal tårne er placeret længt mod nord og danner en markant kyline mod banen. På ydiden finde hovedageligt boliger, og kalaen bliver mindre, å kvarteret tilpae den karakterfulde Værktedby og de omkringliggende villakvarterer. Der er forbindele mellem det nord- og ydlige delområde og den centrale plad via forkellige paager igennem de to lange hurækker. Ankomten til området fra Gammel Køge Landevej markere af en bygningaccent i 11 etager. 10

11 Arealgræne for fremtidig baneudvidele Materplan for Grønttorvet Torveporten Dorte Mandrup Arkitekter har for Kay Wilhelmen-gruppen projekteret en erhvervbebyggele mellem banen og Torveporten. Bebyggelen omfatter i alt m² etageareal fordelt på fitne, liberale erhverv i en 4 etager bebyggele med butikker i tuen og et hotel i 24 etager. Vejen Torvekanten forudætte flyttet for at opnå en bedre trafikafvikling i forhold til Torveporten-Følager krydning af Gammel Køge Landevej. Fra Torveporten lede beøgende ad den flyttede Torvekanten ind i en intern gade med butikker på begge ider. Den interne gade forbinde med infratrukturen på Grønttorvet, herunder den kommende tiforbindele over banen. Mod Gammel Køge Landevej anlægge et hævet torv, der giver adgang til hotellet. Torvet udforme i harmoni med byrummet på Ny Ellebjerg på øtiden af Gammel Køge Landevej. På grund af den herkende uikkerhed om banen langigtede planer må de foreliggende plankiter - både CVM materplan og projektet for Torveporten - revidere, inden der kan udarbejde forlag til lokalplan. Uikkerheden påvirker CVM område met, og det kan derfor komme på tale at fremme en elvtændig lokalplan for Torveporten. Arkitektonik og byplanmæig vurdering Grønttorvområdet er med in tørrele og indramning af tore trafikårer tiltrækkeligt robut til at kunne bære enkelte højhue. Indpaning af højhue i Grønttorvområdet er i overentemmele med Forlag til Kommuneplan 2009, Hovedtruktur ide I området omkring Ny Ellebjerg Station og Gammel Køge Landevej kan højhue være med til at undertrege udviklingen af et nyt elvtændigt bykvarter. Der kal Materplan for Torveporten nord. 11

12 Byrumanalye for det ydlige Valby med foku på Grønttorvområdet. Viion for byrum og forbindeler i ydlige Valby Lokalbutikker Butikker Fodgængertrøg med ekvener af plader, ophold- og aktivitetområder amt evt. handel og kultur Grønne cykelruter Cykelforbindeler Fodgængerforbindeler Fremtidige vej- og byrumtræer (ekiterende og nye) Ekiterende anvendele) Mulig fremtidig anvendele) Centrale elementer i byrumanalyen for Grønttorvområdet udvikling er 1 forbindeler over banen, de tore veje og andre barrierer, herunder en 1A let tibro over jernbanen mellem FLS-grunden og Grønttorvet 1B, en let tibro over banen mellem Vigerlev Allé Station og Grønttorvet 1C, trafikikre forbindeler over Folehaven- Ellebjergvej til Kirebærhaven Skole og bibliotek amt 1d til Valbyparken 2 at udforme de omgivende trafikårer med boulevardpræg, og iær fremhæve Gammel Køge Landevej 2A om kvarteret centrale grønne ake. 3 udformning af Torveporten-Følager om kvarteret trøggade og trygge adgang til Ny Ellebjerg Station fra vet og yd. 3A trøggaden krydning af Gammel Køge Landevej. 4 lang de markerede byrumforløb kal bygningerne tueetage have ektra højde og behandle ærkilt. De åbne facader kal bruge til udadvendte, fritidprægede og kulturelle intentioner eller publikumorienterede erhverv. Den forelåede øtlige tiforbindele over banen 1A tjener til at få ammenbundet det centrale Valby, FLS-området og Grønttorvområdet i én ammenhængende bevægele. Den nøjagtige placering kal fatlægge ålede, at den tilgodeer 1B Schønberg Allé, Lily Broberg Vej og Clara Pontoppidan Vej nord for banen. I det videre forløb igennem området mod yd kal to forløb ærligt fremhæve: del 5 mod butiktorvet ved Bekkergård Vænge 6, del mod krydet Retortvej/Folehaven, hvor der er butikker og en ældre fodgængerbro. foretage en overordnet vurdering af vindniveauet og kyggevirkning på området plader og omkring højhuene. Intentioner i forlaget til lokalplan Intentioner i forlagene til overordnet plangrundlag kal gøre det muligt at omdanne det knap 30 ha tore areal med det nuværende Grønttorv, Værktedbyen, og ejendommene omkring Torveporten til et integreret og varieret byområde med bl.a. boliger og erviceerhverv, at udnytte området tationnære beliggenhed med god adgang til Vigerlev Station i vet og Ny Ellebjerg Station i øt til at udvikle et område med høj tæthed og tor bymæighed, dog med en variation af tætheden - tættet ved tationerne og mere åbent/grønt midt i, at indtænke en miljømæig, urban bæredygtig udvikling amt attraktive byrum fra tarten at detailhandel indpae i området, herunder lokal butikbetjening at omdanne Torveporten-Følager til en bymæig gade med butikker og andre publikumorienterede funktioner, at opretholde biladgang fra Retortvej i vet og Gammel Køge Landevej i øt. Grønttorvområdet bliver bygget med udgangpunkt i gode byrum. Grønttorvområdet bliver et blandet kvarter 12

13 Plad mod Grønttorvet og gang- og cykelbroen over banen med både boliger, forretninger, erhverv og intitutioner. Med boliger kommer der til at bo omkring menneker i området, og der bliver kabt omkring arbejdplader. Detailhandel, cafeer og kulturliv kal være med til at give bydelen liv. Bebyggelen kal udforme i et nutidigt formprog og må gerne have referencer til de nuværende torvehaller og til Værktedbyen. Planen har en amlet rummelighed til nybyggeri på ca m² etageareal, varende til en bebyggeleprocent med et gennemnit på ca Fordelingen mellem boliger og erhverv er ca. 52% til boliger og 48% til erhverv og intitutioner. De to tationnære områder i øt og vet har en bebyggeleprocent på ca. 185 % og udgør førte etape i udbygningen af bydelen. De reterende områder har en mindre tæthed på ca.150 % og er overvejende boligområder. Området fatlægge i kommuneplanen om lavenergiområde - energiklae 1. Specifikke krav fatlægge i lokalplanen. Lokalplanen tænke opdelt i et antal underområder. Område I A og I B fatlægge til henholdvi erviceerhverv og boliger og erviceerhverv med makimal bebyggeleprocent på ca. 185 og henholdvi 15% og 25% boliger. Område I C (Værktedbyen) fatlægge til kreative erhverv med makimal bebyggeleprocent på 60. Op til 40 % af etagearealet kan anvende til boligformål, tilknyttet den enkelte virkomhed. Værktedbyen forelå fatlagt om bevaringværdig. Nærmet Værktedbyen opføre 3-4 etager karreer i en intim kala med reference til den ekiterende bebyggele. Område I D fatlægge til offentlige formål (dagintitution) med makimal bebyggeleprocent på 60. Område I E fatlægge til boligformål med makimal bebyggeleprocent på 60. IG Vigerlev Allé Retortvej Lokalplanområde Græne mellem underområder Høffdingvej 2081 IA ID Grønttorvet II IE IF 2063 IC Folehaven b a IB Gammel Køge Landevej Ellebjergvej Ellebjerg Station m. 13

14 14 Område I F fatlægge til teknike anlæg med mulighed for midlertidig anvendele til rekreative formål. Område I G fatlægge til teknike anlæg (jernbane). Den nøjagtige græne mellem område IF og IG vil blive fatlagt efter nærmere aftale med banemyndighederne. Område II fatlægge til boligformål med op til 25% erhverv. Byrum og landkab Der kal udvikle forkellige koncepter for området mange nye byrum, om vil blive detaljeret i lokalplanforlaget. Nogle kal have karakter af intime opholdplader eller lommeparker, andre kal være åbne og ignalere tore vidder. Området nordlige kant lang banen kal udforme om et kuperet landkab med mulighed for både aktivitet og rekreation. Landkabet kal amtidig tjene til at kabe aftand mellem banen og bebyggelen og fungere om tøjkærm. Stiforbindeler og byrum udforme med forkellig karakter. Nogle kan indrette til brug for bevægeleaktiviteter åom kating, treetoccer, baket og hockey. I åvel bygning- om landkabbearbejdningen bør bæredygtighed tænke ind om et tema til at kabe variation og identitet: - olcellefacader - grønne facader og tage - lokal regnvandhåndtering med kanaler og forinkelebainer - vindkulpturer - grønne forarealer og gadetræer Trafik Det overordnede mål med trafikytemet internt på Grønttorvgrunden er, at det kal undertøtte et attraktivt byliv amt undertøtte målætningen om, at cykel-, gang- og kollektiv tranport bliver de foretrukne tranportmidler. Dette tiller krav til gode forbindeler til cykler og gående og til kollektiv tranport. Der vil være to primære adgangveje til området - Retortvej og Torveporten (grønne pile på figur). Retortvej tillutte Folehaven i det ekiterende ignalregulerede kryd, om må ombygge for at få plad til nødvendige vingbaner. Torveporten er forbindelen til Gl. Køge Landevej, der ogå i dag er et ignalreguleret kryd, men om kræver en ombygning for at kunne afvikle trafikken til/ fra Grønttorvet. Det forvente, at den fremtidige trafik fordele nogenlunde ligeligt på de to adgangveje. De to kryd der kal ikre biladgang til Grønttorvet er amtidig vigtige krydningpunker for de bløde trafikanter og kal derfor indrette, å der opnå en tryg og ikker afvikling af die. Adgangvejene kal udforme, å de kan håndtere trafikafviklingen og amtidig giver en indbydende velkomt til området. Øvrige veje - udover adgangvejene - kal indrette, å gennemkørende trafik undgå, og der ikre en lav kørehatighed for biler. Dermed tage der henyn til cyklende, gående og vage trafikanter. Alle veje kal indrette, å de er tilgængelige for alle. Belyning, beplantning og vejinventar kal bidrage til, at gaderne får en byrummæig høj kvalitet. Mindt 85 % af parkeringpladerne kal placere i kontruktion, dv. max 15 % må ligge på terræn. Der bør ikke anlægge parkeringgader, men parkering på terræn bør ke i afmærkede felter og indarbejde om en del af de hatigheddæmpende forantaltninger. For at ikre, at cyklen ogå bliver det foretrukne tranportmiddel for beboere, beøgende og folk, der kommer til at arbejde i Grønttorvområdet, kal der planlægge funktionelle og trygge cykelforbindeler gennem området med god adgang til tationerne, koler og dagintitutioner mod nord og yd amt hoppingcentret Spinderiet i nord. Stiforbindelen mod nord kal ikre via en tibro over jernbanen. Stibroen vil både være med til at bryde jernbanen barrierevirkning og vil give et alternativ til den trafikerede Gl. Køge Landevej for den nord-ydgående cykel-/gangtrafik. Velfungerende cykelparkering er et vigtigt element i at få folk til at bruge cyklen og til at

15 Bolle + Wilon 3D viualiering kabe gode byrum. Det betyder, at cykelparkeringen kal ligge tæt på målet, og en væentlig del af beboer- og erhvervparkeringen bør være overdækket. Bæredygtighed Grønttorvområdet kal være en urbant bæredygtig bydel. Der kal tænke helhedorienteret ved udviklingen af bydelen. Urban bæredygtighed favner fra miljømæige forantaltninger og reourceoptimering over ociale relationer til økonomik rentabilitet. har beluttet, at der kal tænke miljørigtigt i forbindele med nybyggeri, tørre renoveringer, byfornyele og anlægarbejder. Derfor har Borgerrepræentationen tiltrådt retninglinjerne Miljø i byggeri og anlæg. Miljø i byggeri og anlæg kan hente på under Byøkologi eller få ved henvendele til Center for Miljø og Center for Bydeign. Projektet kal vurdere i forhold til kommunen bæredygtighedværktøj. Miljøvurdering Det er Teknik- og Miljøforvaltningen opfattele, at lokalplanen omfang og indhold er af en ådan karakter, at der er behov for at foretage en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer i forbindele med udarbejdelen af lokalplanen. Trafiktøj Miljøtyrelen har udgivet en ny vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje ligeom der er kommet et Tillæg juni 2007 til vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner, hvor der anvende en ny beregningmodel. I forlaget til Kommuneplan 2009 må nye boliger og dagintitutioner om hovedregel ikke etablere, hvi trafiktøjen overtiger 68 db på facaden. Regnvand Det er overordnede mål, at regnvand kal aflede eller nedive lokalt for derigen- nem at fatholde grundvandet under byen til drikkevandformål og for at der tilføre vand til øer og vandløb (jf. København Kommune Spildevandplan 2008). Af pildevandplanen fremgår det, at regnvand kal forøge afledt eller genanvendt indenfor matriklen. En række tiltag kan medvirke til at opfylde dette krav. For ekempel ved at udnytte regnvandet til rekreative formål, grønne tage, toiletkyl, vakeri, vanding, bilvak, permeable belægninger etc. Ved en landkabelig bearbejdning af området kunne det overveje at kupere terrænet, ålede at regnvand kan aflede til et ytem af kanaler. Affald Der kal afætte plad til opamling af kildeorteret affald i henhold til Regulativ for erhvervaffald og Regulativ for huholdningaffald. Energi Nybyggeri udlægge til lavenergiklae 1 for bolig- åvel om kontorbyggeri i henhold til gældende bygningreglement. Byggeriet er ålede ikke underlagt krav om tillutning til kollektiv varmeforyning. Men der vil utvivlomt kunne indgå aftale herom med København Energi, da det ligger i et område, der allerede er dækket af fjernvarmenettet. Selv om der ålede kan vælge andre energiformer, er fjernvarmen tadig den bedte miljømæigt og ogå den økonomik met rentable, med mindre der bliver tale om paiv energibyggeri. Midlertidlighed I løbet af de førte etaper af udbygningen af området vil en tor del af de ekiterende bygninger og haller blive liggende tilbage i den centrale del af området. Die bygninger kan eventuelt anvende af de nuværende lejere eller få en midlertidig anvendele med kreative værkteder, iværkættere og divere nytartede event og aktiviteter. Alle die funktioner vil bidrage til at etablere et 15

16 SA068, 1:357,1, Date: JUUL I FROST Architect byliv i bydelen og markere den i folk bevidthed om et byområde i kraftig omdannele. Udbygningaftale Der har i forbindele med planlægningen været drøftet muligheden for indgåele af en frivillig udbygningaftale med grundejeren. Aftalen kunne indeholde muligheder for finaniering af: 1. Gangbro til FL. Smidth-grunden/Ramingvej 2. Forbedring af vejkryd Torveporten-Gl. Køge Landevej 3. Forbedring og forkønnele af Torveporten om byrum og adgangvej 4. Skoletiforbindele til Folehaven Tidplan Indtilling om forlag til lokalplan forvente forelagt Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræentationen i eptember - november 2009 med offentlig høring i december, januar og februar og endelig vedtagele i Borgerrepræentationen april - maj Materplan 3D Cowi 16 Fremtidig trafik