Uddannelser og Skoler

Uddannelser og Skoler

Fotojournalistuddannelse journalisthøjskolen, århus Og jeg falder til. i Aarhus. Alle er søde og sjove. De andre fotojournaliststuderende lige så. Både de nye på 1. semester og de ældre. Mads Greve virker også ganske fin, men jeg har desværre ikke talt med ham så forfærdeligt meget endnu. Det bliver først til 2. semester. Det kribler i fingrene. Og jeg glæder mig. Til 2. semester. Det er heldigvis også sjovt nu. Vi har dygtige og engagerede lærere og bliver sendt ud i marken for at interviewe og skrive artikler, og jeg har mit kamera med mig lige under armen. Har taget billeder til noget Undervandsrugby med en masse mænd - mange med lidt ekstra fedt på sidebenene i små badeshorts. Det var tirsdag aften lidt uden for Odense. Det var sjovt. Og så har jeg lavet noget for Citat magasinet med forladte rum, hvor jeg var på et fint bordel og fotografere rum. Når vi starter gennemgange, må jeg lige revolutionere det hele, så vi kan få talt en masse om billeder og være kritiske, og ikke bare tale om hvor vidt det er pænt eller ej! Jeg håber, jeg kan holde fast i mig selv. Men nogle gange tror jeg, det bliver svært. Jeg tror gerne, de vil have man gør det på en bestemt måde. Alt går så stærkt. Med lynets hastighed. Farer frem og tilbage og bliver klogere på en masse. Får nye veninder og venner. Er vist lidt blevet en af drengene, men det passer mig jo også ganske godt. Jeg føler mig virkelig heldig over at være her!:) Men tror Næsten ikke på det. Katrine Marie Kragh Her går det der ud af! Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Jeg glæder mig allerede meget til næste semester og foto - og det har jeg gjort et godt stykke tid nu! Vi har kun haft ét foto-relateret arrangement med skolen. En af de første dage, havde vi et møde med Søren Pagter og Mads Greve, hvor vi 'kunne se hinanden an'. Overraskende nok er jeg en af de ældste foto'er på min 'årgang'. Der er én anden pige, der kommer direkte fra Grundvigs Højskole, ellers er resten drenge-røve! Jeg glæder mig til at beskæftige mig mere med foto i hverdagen i hvert tilfælde! Jeg holder mig naturligvis igang med egne små projekter, og ved at tage billeder til de artikler og projekter vi laver, men det er ikke det samme, når man ikke får kvalificeret kritik på ens arbejde. Ellers så har jeg kæmpet der-ud-af med sprog og journalistik-filosofi (som gik super godt til eksamenerne) og nu med mediejura. Der ud over har vi grundlæggende journalistik hvor vi er 'i marken' en del. Aarhus er sød vil mig. De er flinke, de journalist studerende, selvom de intet fatter om fotografi, og hvor længe det tager at lave et godt billede. Men spændende er det i hvert tilfælde! Og jeg er enormt glad for at gå her, selvom det har været overraskende hårdt at komme igennem det første semester uden foto! Ida Jeg har aldrig opfattet mig selv som pressefotograf, mindst af alt da jeg var i praktik. Nyhedsjournalistik siger mig ikke en døjt og jeg blev mere led end lykkelig af at være i den verden (avisproduktionen). Jeg tror egentlig jeg klarede den fint på Berlingeren. Jeg løste opgaverne og folk var glade. Jeg var

bare overhovedet ikke glad. Det gik for hurtigt. Jeg følte ikke at jeg lavede noget der var spændende overhovedet. Jeg skøjtede rundt og var igen alt for optaget af, hvad folk syntes om mig, i stedet for at tage det roligt og lave mit eget som jeg havde lyst til 98% af de fotografer der bliver færdig fra Journalisthøjskolen ender i freelancemaskinen, pisker rundt og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Tiden er ikke nem lige nu og jeg er bange for igen at glemme det jeg holder så meget af, til fordel for kundepleje, momsregnskab og buisnessportrætter. Nu skal jeg tage nogle beslutninger om, hvordan jeg kommer videre. Skal jeg søge efteruddannelse i udlandet? Skal jeg forsøge at blive assistent hos et forbillede? Skal jeg få mig en uddannelse der kan "bruges" til noget eller skal jeg nedvurdere mit fotografi og blive højskolelærer? Kristian Sæderup De er alt for langsomme til mig herovre, synes virkelig århus er en landsby med stort L! Første semester går jo med, at indfinde sig med at gå i klasse med ene 21 årige, der gerne vil ses og høres af læren, og der skal jeg virkelig være large, for det er da bare så belastende, slap nu lidt af, slå sædet tilbage og kør med på turen, stille og roligt BØRN. Nå men ellers er jeg positiv som altid!!!!!!!! Emil smiler over hele femøren på skolen og Valdemar bor i en campingvogn ude på Lars Hansens pløjemark. Alt er som det plejer i den retning. Mette Frandsen Det bliver enormt godt at komme igang med billederne igen, også selv om der går lidt tid før vi er igennem skrivejournalistikken og skal igang med at fotografere. Mikkel Møller Jørgensen Det har været en kæmpe gave at komme ind på skolen! Og der har ikke sekund været tvivl i mit sind om, at det er det helt rigtige. Jeg er havnet i et smørhul, hvor jeg på alle måder føler mig hjemme og odt tilpas. Vi er 8 dybt engagerede "fodoer" ( århusiansk udtale) der har det virkelig godt med hinanden og de opgaver vi laver. Ofte går jeg fra skolen med et smil om munden, og ofte tænker jeg, at det er virkelig langt ude, at man kan være SÅ glad for at gå i skole. Sisse Stroyer Livet på skolen er fantastisk. Det kommer bag på mig gang på gang, at man kan være så glad for at have sin daglige gang i en betonbunker på toppen af Randersvej. Det er en hel ny verden, hvor det er legalt at nørde igennem og tale teknik, billeder, lys og fortællerteknik. Jo mere vi lærer, jo mere ved vi, at der er lang vej endnu. Jeg drømmer om billeder om natten, jeg tænker i lukketider og photoshop. Det er sygeligt- og det er fantastisk! Tænk, der er snart gået et år og det er fløjet afsted trods det faktum, at det ikke er skide sjovt at bo i Århus. Fatafolket holder sammen og vi har kæmpe glæde af hinanden. Det er helt tydeligt, at vi har lært at fortælle historier på fata. Tak for det! Sisse Stroyer

Det har været mærkeligt at komme i gang med 2. semester. Jeg har været temmelig arrig og rystet en del på hovedet af fotoafdelingen på DJH. Den første måned følte jeg slet ikke, jeg rykkede mig - men nu er det vist så småt ved at gå den rette vej ( -- eller er det fordi, de har fået tæmmet mig og proppet mig i deres fotokasse?). Hovedsagen er, at det går OK. Mit hold er rigtig godt. Vi er totalt forskellige, så fotodiskussionerne er gode. Det er ret fedt. Astrid Dalum Jeg fortryder på ingen måde mit valg om at stoppe på DJH - og jeg fortryder absolut heller ikke at jeg prøvede det af. Søren Nellemann Og så kom den længeventende praktiksøgning, nej hvor jeg glædede mig, nu skulle jeg endelig ud i den virkelige verden, skønt. Og dum som jeg var -og er - så vælger jeg Kristeligt Dagblad og siger nej tak til Berlingeren. Jeg troede jeg havnede et sted hvor jeg kunne lave en masse socialrealistisk, fordi de jo siger de er en avis der skriver om etiske og ekstentielle emner...men jeg er bare trådt så meget ved siden af denne gang, jeg er SLET SLET ikke mellem ligesindede derinde, jeg vender øjne og krøller tæer hele tiden, over mine nye kolleger, og er ved at kvæles. Jeg lærer absolut INGENTING. Der er én gammel fotograf derinde, som skal forestille at kunne give mig kritik, men det hverken kan eller gør han. Jeg kan ingenting, hvis jeg ikke får en røvfuld engang imellem, det ved du jo... Jeg kaldte chefen og fotografen til samtale da der var gået 3 måneder, og forlangte nogle helt basale ting, for overhovedet at kunne være der, og de gloede bare på mig, som var jeg faldet nej fra månen og forsøgte at lappe på de huller som jeg nu kom med, men ingenting er sket. Så nu er jeg virkelig i syv sind, over hvad jeg skal gøre... Skal jeg forsøge at få det bedste ud af det, smide det hele på gulvet og ta orlov, eller skal jeg forsøge mig med lidt lobby-arbejde hos de andre aviser og se om de kan bruge mig for et år?! Mette Frandsen Stadig glad for at være her, men nu trænger jeg til sommerferie. Vi har lige afleveret et journalistisk projekt - pisse irriterende at bruge flere dage på noget, der ikke interesserer mig en dyt. Jeg er blevet redaktørføl på DJHs nye magasin, Citat. Vi har arbejdet 20 timer hele weekenden med layout. Det har været fedt og lærerigt. Vi har skændtes en del. Jeg har haft stridsøksen ude og kæmpet hårdt for bladets fotodel. Juhuu. Astrid Dalum mitthögskolan i sundsvall själv går jag nu på bildjournalist utbildningen på Mitthögskolan i Sundsvall, den utbildning i Sverige som siktar på att bli lika bra som den ni har i Århus. Det är jättekul och vi har många goda föreläsare här. Felipe Morales Letelie

Fotoskoler University of Wales, Newport Jeg synes det går godt i Wales, og at det er ved at være tid til at skrive hjem om, hvordan det er, at studere dokumentarfotografi på University of Wales, Newport. Jeg har meget travlt med studiet hele tiden, men det er også rigtigt spændende. De har undervist i dokumentarfotografi siden 1970'erne, hvor studiet blev grundlagt af David Hurn. I hvor tid er det Martin Parr, der har overtaget stillingen som ansvarshavende for studiets kvalitet. Så der er meget erfaring bag undervisningen, og det kan mærkes. De studerendes niveau er ret forskelligt, men vi er en gruppe på 8-10 personer, som laver gode billeder, og holder sammen. Heldigvis er underviserne gode til at coache ud fra hvor man selv står og ikke ud fra hele holdet niveau. De afleveringer man laver, er ofte af en lang varighed, så man har tid til at gå i dybden med, hvad man end fotograferer. Herovre bliver man undervist i etikken og moralen i jobbet som dokumentarist. Og man vil gerne hele vejen rundt om det emne man fotograferer, og fotografen. "Det er ikke hvordan det ser ud, men hvordan det føles". Som på andre universiteter, vil man gerne skabe et helt menneske, ikke bare en fagidiot. Men de går også mere teknisk til værks end vi er vant til i Danmark. Man skal bl.a. bestå kurser i lyssætning og mørkekammer. Dertil kommer større skriftlige opgaver, hvor man skal forholde sig teoretisk til visuelle medier. Jeg har stor succes ved at fotografere "med maven". De ser ikke så tit herovre, at helt unge studerende kan fotografere følelser. For mig er der ingen tvivl om, at jeg er dokumentarist, og ikke fotojournalist. Johan Peter Jønsson Nottingham Trent University i Nottingham Dejlig by, fuld af studenter. Jeg har faktisk ikke modt nogen Danskere her endnu, som finder jeg lidt maerkeligt, men der er nogle Nordmaend i stedet. Fra naeste år pa universitetet kan vi vaelge mellem 1-6 steder (magasiner, aviser, som assistant hos en fotograf, osv..), hvor vi gerne vil arbejde pa en uge hver til at praktisere lidt, hvordan det er i virkligheden at arbejde i de forskellige felter af fotografi. Katalin Karoly atelier reflexe, paris Det er spaendende at vaere her i Paris. Fatamorganas forhold er langt bedre teknisk, men det maa jeg se at aendre paa. Mörkekammeret er ikke klart. Jeg bliver undervist af Antoine D'Agata, han har udgivet flere böger og er interessant. Igaar mödte jeg Isabel Munos, hun har fotograferet dansere hele sit liv. Det er selvfölgelig en stor oplevelse at arbejde med billeder her, jeg kan naesten ikke sove om natten. Atelier Reflexe er ikke på højde med Fatamorgana - selvom jeg har haft Antoine d Agata i 2 måneder, han er god! Mørkekammeret er nærmest ikke eksisterende og der er ikke den ånd som på FATA at så må

vi sgu få det til at fungere. Vi havde iøvrigt en blind fotograf Eugon Barcar han lever som fotograf og udgiver bøger og udstillinger. Han talte meget om evnen til at tage billeder som skabte imaginære billeder i andres hjerner. Charlotte Hjorth-Rohde Jeg var i Paris for nylig for at moede Veronique fra Atelier Reflexe - som du sagde, en rigtig soed kvinde - vi snakkede om hendes workshops som hun vil afholde naeste efteraar. I 15 dage vil 18 unge fotografer fabulere over et fælles emne med 15 master teachers som deres støtte - det ender i en bog og en udstilling der vil turnere rundt i Europa. Vi kiggede paa mit portfolio og hun syntes om mine fotografier. Sara Glahn Efti Madrid Jeg flyttede til spanien ca. 4 måneder siden nu, for at gå på EFTI, det var den med scholarshipet og det. Her har jeg tid og plads til at lave mine egne projekter, hvad jeg har lyst til og føler for, da skolen primært kun er 9-12, 4-5 gange ugeligt. Alt er på spansk, så det er også spørgsmålet hvad jeg altid får ud af timerne altid, ofte sidder jeg bare og tegner. også fordi vi har nye forløb ca. en gang om ugen, mange gange oftere, og det tager mig så lang tid at vende mig til nye emner, lærer, accenter mm, at det gør det helt umuligt at nå at følge ordenligt med. Jeg kan spansk til en hvis grænse, men at studere på spansk er langt fra muligt for mig nu, både pga. det med at holde koncentrationen tre timer i træk, men så også det faktum at, ja det er på spansk hele lortet. Ellers har de tuturials hver måned, hvor man kan booke en lære eller en gæst til en sludder, det vil svare lidt til vores portfolio gennemgang. Skolen er super flot, massere muligheder for at leje studie, udstyr mm og massere muligheder for klasser i forskellige ting, studielys, kamerateknik, photoshop, mørkekammer, "inspirationsklasser" (hvor der bliver vist værker fra andre), de har 2 store gallerier som bliver fyldt med elevernes værker, gæster udefra mm. Pi international center of photography, new york Jeg har mødt et par studerende her på ICP, som ganske udemærket kender Fatamorgana. Een af dem er fra Singapore og ville faktisk meget hellere være på Fata end på ICP, og spurgte med store øjne og hovedrysten, hvad vi dog kunne lære på ICP, når vi kom fra Fata. Den opfattelse er der faktisk flere, der har givet udtryk for. Han har kontaktet Fata og fik at vide, at han ikke kunne gå der, fordi han ikke kan dansk. Og det kan jeg jo godt se meningen med. Helle Harnisch Jeg har det vildt godt herovre! Tiden flyver afsted, ligesom den gjorde på fata! Men det er fedt og jeg trives ved at være tilbage i et miljø, hvor der produceres! Jeg tror jeg lærer ret meget herovre i landet med store armbevægelser og ambitioner Josefine

Siden jeg ankom, har jeg haft en mærkelig følelse i kroppen. Den har foreløbigt varet i 6 dage; en slags boblende fornemmelse af det tætteste, man kan komme på umiddelbar lykke. Jeg er helt og aldeles forelsket i livet, Det skal også siges, at jeg i starten var meget frustreret over den manglende kritiske tilgang til billeder, men det er blevet bedre som folk udvikler sig - en dag blev jeg så frustreret, at jeg sagde, hvad jeg mente, var den små-kyniske skandinav og sagde min lærer imod. Det føltes godt, og det gav pote. De andre lyttede og kunne se mine pointer, ja, en pige kom sågar hen til mig til en fest og sagde, at hun syntes, min kritik var spot on, lidt hård, men god. Nogle gange bliver det bare så amerikansk, så ladet med pathos, at jeg er ved at kaste op. Dejligt, at jeg nu føler mig hjemme, og nu føler, at jeg har fået et incitament til at sige, hvad jeg vil :-) Det er blevet meget mere Fata-agtigt for mig (på den rigtigt gode måde), og det er jeg sgu glad for. Vi har kun et par workshops i hele januar måned. Den workshop, jeg har i øjeblikket, er så spændende. Vores lærer, Jean Marie, er den sødeste og bedste New York-mentor, jeg kunne forestille mig. Hun kommer med de bedste guldkorn, og jeg har virkelig fundet ud af, at det her handler om at holde sig til dem, man virkelig får noget ud af. Jeg kan lide de ting, hun viser; hun anbefaler mig ting, jeg skal se ift. mit arbejde, tager sig tid til os og tager os også med på udstillinger uden for skoletid. Jeg får så meget ud af hendes timer - jeg laver meget video og skal også have hende i et helt video-fag i næste semester, hvor vi også skal producere gode ting. Det glæder jeg mig til, selvom vi får travlt. At få den bekræftelse, at det, man laver, kan bruges til noget - også herovre i den ubarmhjertige konkurrenceverden - er virkelig rar. En lærer fra min klasse, "Views from Home" skrev mig uopfordret en mail en uge efter jeg havde vist en video om "den zoologiske ensomhed". Det føltes så godt at få gjort noget færdigt, og hun skrev, at hun håbede, jeg fortsatte med vidoen, at jeg havde et naturligt talent for at klippe (video) og en stærk visuel stil. Det gjorde mig virkelig glad i den frustrerede periode med afslutningen af et semester og 5 forskellige fag. Jeg havde frygtet at få karakterer, men de er sgu også virkelig gode. Dejligt at se, at det betaler sig at knokle. Mit hoved er sprængfyldt med idéer og inspiration, og jeg har snart udfyldt 6 notesbøger med dem og noter, selvfølgelig. Jeg øver mig på at være modig, og New York er nok det bedste sted i verden til den opgave. Så mange karakterer og så mange spændende og åbne mennesker. Som Marie Louise sagde: "Det er det, der er så bekræftende ved at være her. Mennesker vil mennesker". Anne Sofie Jeg er, som du ved, i New York. På ICP. Det er hårdt, smukt, magisk og udmattende på én og samme tid. Jeg var ved at springe i luften den anden dag til første billedgennemgang i en ny time, hvor der ikke blev ytret et eneste kritisk ord. End ikke fra læreren som højest stillede et par ekstra spørgsmål for at udfylde stilheden. Hvis alt bare er lige godt, jamen, hvorfor helvede er vi her så? Savnede virkelig Fata i dét øjeblik og forstår nu i højere grad, hvad de andre elever, der har haft skrevet til dig tidligere, har ment. Kunne heldigvis snakke lidt med Marie Louise om det. :) Personen bag billederne får desuden lov til at snakke og svare på spørgsmål, inden vi andre overhovedet har kommenteret med vores umiddelbare tanker. Billederne får ikke lov til at stå alene. Det opponerede jeg i det mindste lidt imod ved at fortælle om mit forhold til det. Har dog også

fundet ud af, at mine parader i den forbindelse ikke kan bruges til så meget; man er også nødt til at kunne formulere sig om sit eget projekt, har jeg indset. Det skal dog siges, at det er det mest negative, jeg kan komme op med, og at jeg blev positivt overrasket over mange af billederne! Der er nogle virkeligt dygtige mennesker med et stærkt billedsyn. Tror bare jeg har brug for den fornødne kritik, hvis jeg har intentioner om at komme nogen vegne. Og det har jeg jo. Min seminarlærer, Allen Frame, tror jeg dog, jeg kan lære sindssygt meget af, det gælder sådan set for alle lærerne, men i høj grad ham og videokunstneren Jean Marie som jeg også klikker godt med. Skolen og faciliteterne er uden sammenligning og helt fantastiske, og i mandags prøvede jeg at udvikle min første film i mørkekammeret selv. Det var virkelig magisk at se, at der rent faktisk var noget på negativerne, og jeg glæder mig til at få dem over på papirform. Har en tanke om, at et år måske (overhovedet) ikke er nok, og at jeg gerne vil blive to ;) Jeg er forelsket i New York, selvom byen også tramper på mig, og jeg er meget alene, store dele af tiden. Alting er meget kompakt og intenst, der sker noget hele tiden, og jeg forsøger at huske at trække vejret og være til stede så meget som muligt. Anne Sofie Jeg elsker at lære alt det nye og lytte til lærernes erfaringer. Joda, lærerne er gode(!), men SKAL all fotografi være konseptuell? Blir jeg NØDT til at selge mine billeder med ord over og under billederne? Jeg skal nok det, men har i så fall uendelig meget at lære. Dog var jeg til en weekendworkshop med den markante herre Robert Blake. Han fortalte oss at det var nu, når vi er skjøre og små, alene i en stor og hurtig by at vi er våre sanne vesener og kan lære. Efter vi bliver trygge, får oss venner og tilrettelegger oss tempoet er det over, så er vi "infected" og kan vi ikke se og skape billeder på samme måte. Robert var vilt inspirerende. Alle fata-elevene var der til samme workshop (anbefalt av nuværende GS-leder Marina Berio spesielt til fataelever). Alle vil ha hjelp av gamle og nye elever som har gått på fata en gang. Sara Mascara. Jeg elsker at vaere her, jeg moder hele tiden nye spaendende mennesker, bla. Peter Funch og Nicolai Fuglsig, ret sjovt, jeg tror seriost at der er flere danskere her i NY. end i Danmark, det er helt maerkeligt, de er over alt.. Det er helt utrolig, alle folk herover lavet noget fedt og spaendende.. Saa.. Nu har jeg besluttet mig for at blive 1 aar mere og arbejde.. Ann-Sophie Tranekær Fjellø-Jensen Mit eventyr i New York er snart slut, er tilbage i Koebenhavn om 14 dage. Jeg tror ikke helt at det er gaaet op for mig endnu, kan ihvertfald slet ikke forstille mig at skulle undvaere byen og alle dens goder. Jeg har vaeret saa ufattelig glad for, at have haft mulighed for at vaere her i 2 aar. Tiden er simpelhen floejet afsted, jeg synes kun lige, at jeg er ankommet! I det sidste aar har jeg assisteret forskellige fotografer, jeg er simpelhen saa stolt over, at jeg har kunne faa det til at lykkedes. Ann-Sophie Tranekær Fjellø-Jensen

Hvilket sindssygt år I New York det har været for mig. Så mange opture og nedture, succes og fiasko, sved og blod, men også helt fantastiske og uforglemmelige oplevelser. Jeg har lært ufatteligt meget på meget kort tid, men også kæmpet hårdt for at få så meget ud af det som muligt. Det har været overraskende nemt at være så langt væk hjemmefra. I starten var der bare hele det at være flyttet væk fra normer og regler og nu kunne styre tingenes gang fuldstændig selv. Senere blev alle de vilde indtryk til hverdag og pludselig kan man ikke forestille sig at leve på andre måder end denne. Jeg følger konstant med i alt hvad du har gang med alle dine dygtige elever derhjemme, og jeg må sige, at jeg virkelig savner det. Tingene på Fata fungerede på en HELT anden, langt mere fri, måde end de gør her. Ligeså utrolig professionel og inspirerende skolen her er, ligeså stram og snæversynet kan den også være. I starten på ICP kæmpede og kæmpede jeg for, at vi skulle snakke mere billedsprog og mindre "business". Til gennemgange var det som om, jeg var den eneste, der rent faktisk var ærlig og kæftede op som en anden idiot. Heldigvis bar det frugt og langsomt fik jeg flere og flere med på vognen, og folk begyndte langsomt at opdage, at de faktisk også kunne snakke om billeder. Jeg var generelt overrasket over det lave niveau. Måske var mine forventninger til skolen som en af verdens bedste og eleverne bare meget høje, men jeg synes simpelthen, at jeg manglede modstand. Der har været nogle få, men utrolig betydningsfulde lærere og elever, som har gjort det her år det hele værd. Folk som virkelig har givet mig inputs med enorm betydning, og folk som har noget på hjerte. Dem med en uhjælpelig passion for fotografi men også bare for livet generelt. Folk jeg stoler på og som jeg har den der særlige forbindelse med. Det har været fuldstændigt fantastisk at møde dem! Jeg har mødt flere dejlige mennesker det her år end jeg nogensinde havde forestillet mig jeg kunne komme til.. Jeg har haft endeløse diskussioner om fotografi og har udviklet mig enormt meget som fotograf og menneske! Om blot 3 uger er det hele slut. Mads Holm Jeg er faldet helt til herovre og er rigtig glad for skolen/byen ja det hele er bare så fedt. Skolen starter først rigtigt i Oktober, den først måned er intro hvor vi skal igennem udstyr lokaler osv. Så det er dejligt af være rigtig i gang nu og jeg er SÅ glad for skolen og de muligheder de har og selvfølgelig New York. Jeg er så heldig af have fået flere legater efter min ankomst så nu er jeg nået op på 174.000 kr og mangler kun 6.000 kr. så er skolen betalt! Det er jeg bare så dybt beæret ovre og så glad for af det kan lade sig gøre. Men det har godt nok også taget tid, er oppe på 90 ansøgninger. Julie Nymann Jeg mødte jacob aue sobol et par gange her i new york den sidste tid, da han var ovre med hele magnum-halløjet, og det er jo meget rart at fornemme at der er sådan et fata-fællesskab, og at han faktisk havde set og kunne huske mine billeder fra hjemmesiden! Jeg har også mødt birgitta lund de tre gange hun har været i new york i løbet af året, og lige nu er sun hee og ingvild på besøg, så der er fata all over the place. Sofie Holten

Jep, der er mange ting man skal vide, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at huske det hele. Men en ting ved jeg i hvert fald, og det er at udstyret helt sikkert er i orden herovre. Der er vel alt, hvad hjertet begaerer. Jeg ved ikke helt, naar det kommer til billedsnakken... jeg tror virkeligt at folk laver 1000 forskellige ting. De har i hvert fald meget forskellige baggrunde. Jeg har set nogle folks billeder, og jeg er ikke saadan vildt imponeret, men de fleste har faktisk gaaet paa kunstskoler/universiteter rundt omkring eller arbejdet som fotografer. Jeg føler mig priviligeret over min fata-baggrund, nu har jeg bare fundet et meget professionelt og ambitioest miljø at eksperimentere videre i med en masse kontakter og netvaerk, og det taeller jo i denne verden Jeg proever at dreje det i retning af dokumentar, men en personlig version og ikke den journalistiske. Jeg er dog meget nysgerrig paa, hvad de laver i photo journalism-afdelingen, og jeg har heldigvis laert nogle af dem at kende, saa jeg haaber at jeg kan blive ved med at kigge lidt over skulderen hele aaret. Jeg er et lidt splittet sind, men heldigvis synes jeg ogsaa, at alt det vi skal lave i general studies lyder rigtigt spaendende. Sofie Holten ICP er også et godt sted at være, men jeg synes ikke det er værd fuldt så mange penge. Vi er nogle få over de 30, ellers er det ungt miljø. Og meget internationalt. Eleverne er flinke og med mange spændende historier. De fleste lærere er rigtig gode, både teknisk og indholdsmæssigt, og det kræves et højt intellektuelt niveau og at en måske tænker mere i koncept og sammenhæng. Vi skal tale om våre billeder her og det er lidt uvant. En indser hvor vigtig det er at være åben, men samtidig at ikke miste sig selv i alle indtryk og påvirkninger. Vi går til gallerier i Chelsea, men jeg kender det er svært lidt der gør virkelig indtryk. Jeg synes meget er overfladisk. Og det genspejler måske den verden vi lever i. Jeg vil berøres. Og jeg ønsker at berøre. Vi er alle forskellige og jeg synes der bør være plads til alle retninger på arenaen. Men, altså, alt i alt, så er opholdet her et privilegium at få opleve. Nina Worren Famu, Prag Har taget et semester hernede på FAMU. Hvilket er som at åbne en skattekiste, med en masse glemte sager. Her er fotografi stadig analogt og der er undervisning i fotografi på alle planer, både kunst, dokumentar, portræt og en hel masse teknik. Det er virkelig godt. Sanne Vils Axelsen Jeg fölte mig meget ensom i Prag. De var alt for kedeligt for mig. Stemningen var öl og marijuana. Det to tingen er bare slet ikke for mig. claudia

Nu er et halvt år overstået på FAMU og jeg har bestemt mig for at droppe skolen. Sissel ku holde ud et helt år, jag fik nok efter 4 måneder! Det har vaeret blandede fölelser for skolen med gode ting och nogen ting som ikke er så gode. Jeg ku godt give det et försög til men det er bare ikke vaert alle de penge man må betale for uddannelsen (4500 euro per semester). Min klasse bestod af 5 elever (og 3 erasmusstudenter). Der var en 17-årig rysk pige, en 19-årig schweitzisk dreng som vaeret militaer, en 20-årig ukrainsk photoshop og glamour elskende mode fotograf og en meget maerklig pige fra Serbien som nogen gange ikke kom till lektionen fordi hun var midt oppe i en dröm som hun var nödt til at afslutte. Med mine snart 24 år fölte jeg mig alligevel som en bedstemor i klassen... Fotoafdelningen er rimeligt lille med 2-5 elever i hver klasse. Det betyder ikke at laererne eller sekretaeren har styr på noget som helst. Det tog mig en måned at finde ud af hvordan systemet med at vaelge og framfor alt finde mine klasser! Jeg var i starten meget frustrered over at mange klasser ikke skete fordi laereren ikke dukkede op og uden at give besked. En anden barriäre var sproget. Nogen laerere var rimeligt gode til engelsk og nogen talte kun tjeckisk så vi havde en elev som oversatte. Det var nok mere frustrerende for mig som er bedre til engelsk end de andre elever som havde samme nivå af engelsk som laererne. En go ting er at man kan vaelge klasser fra alle de forskaellige afdelninger, for eksempel film, dans, teater, musik og sport! Jeg vaelgte nogle cinematography kurser som havde en höjere nivå end fotoafdelningen og så tog jeg et kursus i svömning! Jeg har vaeret riktigt glad for kemilaereren som underviste i mörkerkammeret. Han har arbejdet i FOMA fabrikken i 25 år og kan en hel masse om forskaellige teknikker. Også teknik laereren er riktigt söd og go til Sinar kameraet og studiet. Desvaerre taler han ikke et ord engelsk. Viktor Kolar er vores dokumentarlaerer som er rimeligt kendt i fotverden. Fordi vi ikke har fået så mange opgaver föltes det hele lidt langsomt og oproduktivt. Det tog nok 2 måneder för jeg en gang brugte mit kamera. Det gode vid skolen er at det er naesten omuligt at fotografere digitalt. Alt og alle bruger analog teknik og det har jeg vaeret riktigt glad for! Dog har jeg nu besluttet mig for at flytte tilbage til Berlin hvor det sker lidt mere og mer inspirerende omgivelser (prag er en smukk men noget kedelig by. De fleste ryger marijuana og drikker öl, alt for aflappet for mig!). Jeg er kommit ind på Ostkreuzschule fur Fotografi og begynder i marts. Först må jeg laere tysk! Jeg er ikke sikker på om Ostkreuz er skolen for mig men jeg vil pröve den af og se havd der sker. Jeg skal også söge til Glasgow og Göteborg claudia Nu har her jeg været i gang med skolen i godt en måned, og jeg må sige at jeg værdsætter min fata tid mere og mere hver dag! Jeg har altid følt at Fata var unik, men kan jeg virkelig føle forskellen... Jeg har været ret så frustreret de sidste par uger; skolen er forfærdelig dårlig til at kommunikere, og det gælder alt fra aflyste klasser og deadlines til at svare tilbage på vigtige spørgsmål pr mail. Jeg hører fra de andre studerende, at det er specielt slemt i år, men jeg ved ikke om det er et godt eller dårligt tegn - forhåbentligt betyder det at det bliver en del bedre i fremtiden...

Jeg savner fata meget, men jeg tror stadig væk at FAMU kan nå at blive som jeg håber og forventer. Nu har jeg har i hvert fald selv så småt startet et foto-projekt op, for jeg mangler meget mere fokus på rent faktisk at fotografere og ikke kun al teknikken, som de har ret meget fokus på 1 år. Så må vi se hvordan det udvikler sig... Jeg håber bare, at jeg kan holde mit fokus og finde nok opbakning til mit fotografi til at lave det jeg virkelig brænder for at videreudvikle... Sissel Mht. til skole går det stadigvæk meget op og ned. Jeg har næsten vænnet mig til den manglende struktur, men jeg har det stadigvæk meget svært med ikke at have nok fokus på det personlig fotografi. Tekniske opgaver er der masser af, og på den front har jeg bestemt lært noget (så hvis der skal fotograferes glas med Sinar, ringer du bare til mig ;) ), men jeg havde ikke regnet med at al fokus skulle være på det. De lærer vi har på de områder er super dygtige, ingen tvivl om det, men jeg mangler stadig et modstykke, som virkelig brænder for fotografi og kan give mig et modspil. Heldigvis har vi en sidste workshop med Ken Grant, fra Newport universitet, Wales. Han er meget bedre end hvad jeg hidtil har oplevet her, så konsultationerne med ham har allerede hjulpet mig på vej og i bedre humør. Jeg skulle hilse fra Nina - hun har det godt. Hun kan gøre som hun vil, stort set, og det passer hende godt. Som hun sagde til mig: "FAMU er som en knap jeg trykker på når jeg vil have noget ud af dem en gang i mellem" ;) Der er meget stor forskel på bachelor og master studierne, men jeg tror det passer næsten perfekt til hende her, så jeg er helt bange for at hun bliver tjekkisk til sidst ha ha :) Jeg håber at alt stadigvæk går godt på Fata! Hvor er det forresten fedt at Claudia kommer her ned - det bliver dejligt med mere Fata-spirit! Og skønt at se hvor hun har udviklet sig på 2. semester :) Sissel Faguddannelsen teknisk skole, danmark Hvis du nogensinde hører nogle Fata-elever snakke om at tage ud på den skole for at lære noget om foto, så giv dem et solidt los i røven og derefter mit telefonnummer, så jeg kan tale dem fra det! Der er INTET at komme efter. Ud over de søde folk man kommer i klasse med. For en måneds tid siden begyndte jeg at arbejde på en plastfabrik, og grunden til at jeg orker at arbejde på fabrik er fordi jeg vil spare penge op til Fatamorgana. Jeg har lyst til det igen. Jeg har sindssyg meget lyst til det igen. Rasmus Rasmussen Medieskoler medieskolen fotografisk kommunikation Jeg vil bare lige fortælle dig at jeg ikke går på mediehøjskolen mere. Jeg kunne slet ikke klare den skole og måden vi blev undervist på. Jeg tror aldrig jeg finder en skole som Fatamorgana igen. Ragnhild

Jeg har gået på fotografisk kommunikation i snart to måneder nu. Det går rigtig godt og jeg er indtil videre meget overrasket over hvor godt det er herude. Havde ærligt talt frygtet det hele ville handle om reklamer og det gør det på ingen måde - endnu i hvert fald. Jeg glæder mig til at tage i skole hver dag og bliver udfordret meget af mine lærere og klassekammerater. Jeg må indrømme at jeg er dybt lykkelig over at jeg endte her og ikke som fotojournaliststuderende. Det er som om jeg hver dag folder min fantasi mere ud og det føles helt fantastisk! Vi har arbejdet med portrætter i kunstigt og naturligt lys, menneske i rum, objekter og et lidt større individuelt projekt. Projektet gik ud på at visualisere stemningen i en selvvalgt sang og det var sindsygt spændende. Jeg har fået meget ros på skolen allerede, det handler især om min fantasi og min evne til at have dybde i mine billeder. Det er helt klart noget jeg kan mærke at fata og dig har udviklet i mig. Det er jeg virkelig glad for :-)) Og folk ser meget op til Fatamorgana her på skolen. Både lærere og elever. Clara danmarks designskole Jeg er mega glad for at gå her, og er lige påbegyndt min bachelor, som jeg skal til bedømmelse i. Ulla Maria Aude Jeg fik aldrig praktikplads i københavn, men derimod i London. Jeg var der i knap fire måneder. På forårssemesteret tog jeg på udveksling til Rotterdam, på designskolen. Det har været helt vildt at bo i udlandet i sammenlagt næsten et helt år, det havde jeg sgu aldrig drømt om! Nu er jeg tilbage i Kolding på sidste år, og er i lige kommet hjem fra Bordeaux i Frankrig, hvor jeg sammen med to andre har været inviteret til arkitektur centeret for at lave en indstallation som en del af gruppen Bureau Detours, jeg er medlem af. Jeg er efterhånden meget glad for det jeg laver og kan se en god rød tråd fra dagene tilbage på fatamorgana og frem til nu. Jeg er interesseret i menneskers interaktion, men har fundet ud af hvorfor det var svært for mig at fotografere, jeg synes det er meget sjoverer og mere givende at arbejde sammen med andre. Det blir spændende at lave afgang, ved stadig ikke helt hvad emnet skal være, men den overordnede retning er fundet. Ulla Maria Aude Jeg er dog kommet ind på Designskolen, og går nu og finder mig til rette her, uden helt at vide, om det er præcis det jeg helst vil. Der er mange gode muligheder inden for mine interesseområder, men den er også meget kommerciel i den nye uddannelsesplan. Jeg vil se tiden an, for jeg kan mærke, at det ikke rykker lige så meget i mig, som Teaterskolen gør. Mie Riis

Filmskoler dffb, berlin jeg bor i berlin og går på filmskolen der hedder "dffb". jeg går på linien "fotograf", der er kun 3 linier på min skole, det er en lille men meget anerkendt en. instruktion, fotograf og produktion. jeg er snart färdig med mit 3.år, og har lidt bare et åbent "värksted" foran mig. ind imellem mine projekter er der seminarer på skolen som jeg også kan tage, jeg skal have et vist antal for at ku få mit diplom når jeg engang har lavet min afslutningsfilm. som fotograf forventes det, eller det mest normale er, at man arbejder men instruktörene og laver sammen med dem deres projekt. jeg ved endnu ikke hvad jeg gör. der er nogle instruktörer hvor jeg godt ku forestille mig at lave deres ting sammen med dem, hvor jeg som fotograf også godt kunne have en medskaber/medskriver funktion, det vil jeg jo helst. eller måske laver jeg projekter som alene fotograf/instruktör, så må jeg bare vente på den gode ide til hvordan det skal fungere. nå, men altså: dffb er en klassisk filmskole kan man vel sige, den er lille af slagsen, men har et godt ry og hörer vistnok til top 3 af tysklands filmskoler. den er bygget op sådan så at ligemeget hvad du söger ind som, gennemgår alle eleverne det samme forlöb i det förste år, alle skal lave en film som instruktör og en som fotograf, ligemeget hvad du har sögt ind som. det var den primäre attraktion for mig, for jeg vidste at jeg ikke var så interesseret i det rent tekniske med fotografarbejdet, hvad jeg ku fornemme at faget nok temmelig meget er. i 2. år går man så hver til sit og fotograferne har undervisning alene, instruktörene alene osv, og i slutningen af 2. år laver instruktörerne så deres midtvejsfilm og fotograferne fotografere det, og producenterne producerer det. dermed er grundstudiet slut og hovedstudiet fölger. det består så bare af fälles seminarer, praktiske og teoretiske, og så fremstilling af individuelle projekter (forventes mest af instruktörerne) og afslutningsfilm. jeg aner ikke hvad jeg kommer til at lave når jeg engang er färdig med skolen. grundskole forlöbet kan godt väre lidt träls. det er 2 år hvor dit liv ikke kommer til at bestå af andet end dffb på godt og ondt. der et er stramt tilrettelagt skema, seminarer hele tiden og privatlivet lider. nogle seminarer er rigtig fede hvis der er gode gruppe-energi (de fleste seminarer foregår i grupper hvor man er 2-6), nogle er rövsyge fordi lärerne ikke er rigtige lärere, lidt for smarte eller uerfarne typer fra film/tv-branchen, eller fordi folk er smadret og trätte og der er ingen energi overhovedet, eller fordi det ganske enkelt også kan väre kedeligt at snakke om forskellige mikrofontyper eller en gammel tysk eller amerikansk stummfilm. lärerne er nästen 100% gästelärer, folk fra branchen. film og tvbranchen. altså ingen kunstnere. for det meste tekniske folk eller intellektuelle folk. men ingen pädagogiske kunstnere der som sådan interesserer sig for at se dine kvaliteter som du ikke selv kan se, og vil hjälpe dig med at styrke dem. der er ingenlunde en lärerautoritet/pädagogik som man kender fra fatamorgana. en ting som skuffede mig meget ved skolen, er den ikke fra begyndelsen udtrykker en

personlig interesse for de enkeltes elevers udtryk, styrker og svagheder. du findes i starten ikke, og kun de färreste formår at lave noget som er "deres". linien er meget upersonlig. det finder jeg dårligt for en filmskole, jeg fandt det dårligt for mig. teknik er nödvendigt, men personlig udvikling og vejledning også. i det mindste er opmärksomhed og interesse fra skolens side vigtig, synes jeg, og den får man kun når man skal udvälges til optagelse, men heller ikke der virker de särligt interessede. der er tit en uafslappet nervös stemning ved de der optagelser. dffb er primärt fiktions orienteret, hvis du ved du kun vil dokumentar og ikke behöver at snuse til fiktions värktöjer (hvis du kan nöjes med at lure dem af i biografen), så findes der bedre skoler for dig end dffb. den danskes dokumentarlinie er blandt de bedste, og national film- and tvschool i england er vistnok også meget god. Jide Tom Akinulemi Kunstakademier göteborg höjskolen for fotografi Göteborg er en fin by, hyggelig. Der er masser af skov, plads og træer. Skolen er god, Men der er lidt for meget teori efter min smag. nogle gange har jeg været ved at drukne lidt i det. Jeg er ikke så god til det med at læse og formulere mig mundtligt. og det har der været rigitg meget af. Men det er jo god træning. Jeg kan faktisk mærke jeg bliver bedre. Man kan vælge noget der hedder independent studies. Her formulere man selv sine projekter og udføre dem under vejledning af en professor. det har hjulpet mig meget, har nok været det tætteste jeg er kommet på fata. heroppe snakker man jo meget om tanken bag. Idéen. Man ser ikke meget til hinanden uden for skolen. Så det kan blive lidt ensomt i længden. Men det er ikke noget der genere mig. Desuden er jeg nu flyttet sammen med Kim Catton og Simone Alexandra som også er tidligere fata'er, jeg skal lige vænne mig til det men tror det kan komme til at fungere fint. alexander Jeg har det okay oppe i Göteborg, men jeg flygter ret tit til København. Det er meget anderledes heroppe. Du havde ret i at det er en meget tænke-tænke-skole. Isabella Quist Der er ca 300-500 ansøger flere i år ind sidste år. og de tager ca 20 elever ind. på papiret skal man kunne komuniker på nordisk, men i praktisk er man nød til at lære svensk, for de forstår ikke meget af hvad man siger her oppe... Men omkring skolen... Den er fantastisk.. Jeg elsker det... i modsat til fata er der ekstremt meget tid og stilhed! så man kan virkelig høre sine egne tanker... skolen har mange lukkede dør og meget ofte kan man være på skolen en hel dag nærmest uden at se folk... det er det tragiske ved stedet

af det er så asocialt og der ikke sker noget rund om skolen og det er virkeligt svært at hive de svenske elever op af stolene. vores undervisning er delt ind i 5 ugeres moduler så i teorien har vi eksamen hver 5 uge men praktsik har vi ikke nogen eksamner overhoved. vores fag er delt ind i 4 grupper tekniske fag som web design, photoshop, grafisk formgivning, video, kamera tekning, studie tegning, eller kurser i hvordan vi kommer ud med vores ting. teorifag har man et fast hver halve år, første og andet år har vi haft henholdsvis kultur og kunstteori og fotohistorie. tredje gruppe af fag er tupiks som består af en praktisk og teoretisk del, det er meget forskeligt hvad fagene kan indholde de kan være meget læse tunge, eller have meget gruppe arbejde men også bare indholde fordrag eller oplæg. det første år havde jeg to tupiks og en sommer tupik. mit sommer tupik har været undervandsfotografi hvor vi har fået dykker catifikat og blevet undervist i undervands teknik lys forhold og flash m.m. til sidst har vi kritik klasser som er obligatoriske og som er efter hver 5 uges modul som er mere diskution af projekter og hvad vi går og andre gør... normalt har man 2-3 skole dage om ugen resten af tiden er op til en selv at bruge.. fordi at der er så få skole dage er der mange som bor langt fra skolen og en del som pendler rigtig meget! skolen er meget åben og meget fri og alt er op til dig selv der er ikke nogen som sparker dig i r...en eller spørg til hvordan det arbejde skrider frem af eller giver dig nogen deatlines, men modsat er alt også tilladt og skolen navn er (högskolen for fotografi) er kun halvdækkende, der er ikke nogen krave om du skal fotografer elller filme, men det er det som skolen faciliteter henvensig i mod... forresten har skolen alt hvad hjertet begær med udstyr... lige fra 5x4 film til digitalt hasselbad til flere hundred tusenkoner sidste år købe skolen 5 d5er og der har været meget snak ok vi skal have nogle hd filmkameraer(de kikker på en modle til 60-70000 skr).. vi har stor printer tror nok den tager 2 m gange hvor lang det skulle være. og c-printer og det eneste man betaler for er papir og film! også er der såfølig alt i computer og scanner! Lars Dyrendom Hogeschool voor de Kunsten Utrecht Der er sket uendeligt meget. Efter to måneder på tommelfingeren, flyttede jeg jo til Holland. Siden da har jeg haft travlt med at starte på HKU, lære 13 housemates at kende og lære et nyt sprog. Andet semester står for døren på kunstakademiet i Utrecht, og du kan tro, at jeg glæder mig til at komme i gang! Første semester har været en bred introduktion i mange forskellige fag. Vi har haft både maling, tegning, skulptur, eksperimentel 3D, idélaboratorium, træ, metal, digital, kunsthistorie og filosofi. De fleste fag er praktiske, og det teoretiske foregår sideløbende med det praktiske. Så vi lærer mens vi har fingrene i gipsen osv. Det er lige som jeg gerne vil have det! Især i de fag, hvor vi fokuserer på den gode idé, kan jeg mærke, at fata har rustet mig til denne uddannelse. Faktisk er det mere typisk at eleverne er gode teknisk og håndværksmæssigt, men mangler forståelsen for, hvad/hvorfor/hvordan... Jeg er lige modsat. Det er sjovt. Du kan roligt anbefale min skole til dine elever. Kunstakademiet hedder HKU (Hogeschool voor de

Kunsten Utrecht) og deres Fine Art-linje varer 3 år. Studiet koster ca. 10.000 kr årligt, men det er samtidig SU-berettiget. Angående deres internationale linje, så er det noget nyt for dem, og de udvikler konstant på det. Det fungerer rimeligt godt med engelsksprogede alternativer til de hollandske forelæsninger osv., men man skal være forberedt på at lære lidt hollandsk for at klare sig. Det tager et halvt års tid. Skolen er som sagt rimeligt praktisk fokuseret (på den gode måde), og de har faciliteterne i orden. Undervisningen er kun i få fag så højtragende konceptagtigt, som du ville rynke på næsen ad. Så hvis du har elever som mig, der godt kan lide den slags, men måske også trænger til at holde fødderne på jorden ind i mellem så er HKU simpelthen det rette sted. Og.. Hvis nu de siger jamen.. er Rietveld ikke bedre?, så er svaret: Nej, det er det samme. Du må endelig sende dine elever videre til mig, hvis de overvejer at søge herned! Tami Harmony Panik gerrit rietveld academie, amsterdam Rietveld er en spænnende akademi. Den er meget anderledes de andre akademier tror jeg. Faciliteterne er ikke de bedste, det findes ikke super meget penger og så videre. Men har man viljen, potentialen, så kan alt la sig gøre. Man arbejder meget selvstændigt, samtidigt, lissom på Fatamorgana, sa bruger man sig meget af hinanden indom selve gruppen. Jeg synes det minder om Fatamorgana på den måde at vi har 3 lærere som vi diskuterer vores arbejde med hver uge. Ingen pardon, arbejdet på bordet og så skal det diskuteres. Det som er anderledes er at det ikke er så meget "følelser" på bordet. "terapi" arbejde er de ikke så glada for. Her er mennesker fra hele verden og når man finder ordnen i det Rietveldska kaos så bliver man meget glad for skolen. Selve Amsterdam som by er speciel. Den er rimligt lille når man lær at kende den. Det er svært at finde bolig men selvfølgelig finder man noget. Kunstverden her er spændende med mange gallerier og happenings. jeg kan kun sige: - det er ingen dans på roser - men selvfogelig skal du anbefale skolen for dine elever. Det bedste de kan gøre er at ta her ned og besøge skolen. Føle stemningen. Bestille en tid med Johannes Schwarts, koordinatoren pa fotografidepartmentet, og diskutere sin portfolie med ham. Charlott Markus nu er jeg jo ved at være færdig med basisåret, og jeg er ikke helt sikker på at jeg skal på foto næste år. suk. de har nok hjernevasket mig. Alexander Krone Jeg sidder godt i det her i Amsterdam, bliver jo færdig til sommer, så der er mange ender at slutte. Om en uge tager jeg til Berlin for at skyde en kortfilm. Eller en noget kunstagtig version af en sådan. Og ugen efter tilbage i Amsterdam starter en række udstillinger som jeg og en grafisk designer står for. Vi arbejder med skolens bibliotek som en privat samling og prøver på

forskellig vis at skabe et billede af hvem denne samler er. Der ud over er jeg sammen med nogle venner fra skolen igang med at udgive en LP. Det er noget med at konvertere billeder om til lyd og tilbage igen. Det er alt sammen meget spændende, men også rigtig meget arbejde. Jeg håber alle projekterne vil være en realitet før sommer, men hvem ved, måske et af dem ryger i vasken før den tid. Ved siden af alle gruppeprojekterne laver jeg mine egne ting. Det er fedt at gå i skole. Marianne Bruun Vierø kunstakademiet, københavn Frustrationen stiger ÅHHHHHHHHHH, så har våran proffesor ankommit Thomas Locher, tysk konstnär. Hmm, jag vet att jag nån gang dömmerhurtigt, men han ær icke konsemtrerad. De 2 gang jag nu mött honom, sahar han talat om sej själv, även då jag möttes med honom och skullevisa mina bilder påmin atleje. De enda han sa konkret till mig om mina bilder var att dom hade en godhög kvalitet. JAG TROR JAG SVIMMAR! När skall jag få höra saker som jag kan använda... Suck! De enda som kankse var någerlunda possetivt, var att jag kanske får Boris Mikhailov som gæstelære. Julia Ekström Tiden går hortigt inne på akademin. Det första två terminerna är nu passé och en härlig sommar väntar. Jag har varigt i fullkomlig förvirring vad jag vill med minfotografi, och har tagit många turer som inte gett mig mer än att jagblivit ännu mer förvirrad. Jag var en tur uppe i sthlm ochfotograferade, bilderna syns jag selv e nån ren lort, men folk påakademin syns de e go. Så tänkte att jag skulle bruge de bilderna i livell till skol utställingnen, men gick konstant orolig och bekymmrad för det jag selv syns att de e ren piss fotografi. Så tog jag migsammen idag, last minit! Och nu har jag lagt en serie, som e vad juliafotografi är och man kan se att det e min fotografi. Jag struntar ivad akademin säger, jag gör mitt race, inte deras. Julia Ekström glasgow school of art Jeg er lige nu på udveskling i Glasgow, hvilket er helt vildt skønt! Det er godt nok en spændende by og en god skole! Jeg ved at du opfordrer dine elever til at søge herop, hvis de vil uddanne sig videre og det skal du også! Selvfølgelig ser jeg nok tingene i lyset af den korte periode jeg er her, men tror altså også at hvis man skal tage en hel uddannelse her, at det er værd det! Send dem herop. Send dem også gerne til sverige, men der er mere miljø omkring skolen heroppe

og byen er mere levende! Set fra det her perspektiv er göteborg ikke specielt fantastisk, så det er et tiltrængt break. Jeg lærer meget i sverige (allermest hvem jeg er :)), men ja som sagt - der er mere miljø heroppe, en anderledes kultur, mere nærværende og personlige lærere. Mmm, ja, det er sådan jeg ser det - efter at have været her i en lille måned. Mette Hartung Kirkegaard Nu er vi endelig kommet igang. Vi fotograferer og drikker masser af pints. Mest af alt fotograferer vi selvfølgelig. Vi er glade for skolen, men klart er det at intet kan måle sig med Fatamorgana. Det er sgu lidt sløvt herovre. Vores nuværende projekt består i at prøve en masse ting af. Iscenesættelse, portræt/selvportræt, manipuleret og still-leben. Så det bare ren leg. Alle billederne skal være farve og taget med mellemformats kamera. Og selvfølgelig fremkaldt i mørkekammer. Julie Breuning efter 6 vilde måneder i en ny by og på en ny fantastisk skole, har jeg endelig fået lov til at læne mig tilbage og tænke over hvad denne nye skole giver mig vi er 30 studerende i hver klassetrin hvor folk kommer fra hele verden det er utrolig lærerigt at se andres engangsvinkler til fotografiets verden. Så har vi 5 meget forskellige lærere som også har meget forskelligt engangsvinkler til fotografiet- de er der alle dage og man har massere tid til at få snakket om sine billeder-når det så er sagt skal man ikke tro at man kommer ud med en følelse af "ihh nu ved jeg hvad jeg skal" Nej.-.for de siger ikke det billede er dårligt - det billede er godt. De siger hvad for nogle kunstnere man skal tjekke og læse om og kigge på, så giver de en steder man kan besøge eller mennesker-de er en forbindelse. Debatterne bliver aldrig de samme som på fatamorgana til fredagsgennemgangen, men det er vi ved at lave om på. Det er vigtigt man selv tager interativ til debat, man skal sige hvad man føler og mener også kommer alle de andre også-så nu er debatterne startet men de er nu meget høflige-men det er blevet bedre.. klassen består af alle aldre fra 19 til 54 år så der er meget forskellige holdninger..og der er ikke en slags fotografi på den skole, alle er så forskellige som dag og nat-men det er godt! Så er vi så heldige at have et kamera rum hvor vi kan udlåne alle slags kameraer fra storformat til mellemformat til super 8 kameraer, det er en fantastisk gave at kunne lege med nye værktøjer og udforske..også har vi 2 farvemørkekamre (meget store og rummelige) og 3 sort hvid mørkekamre..og de bliver brugt meget og det er rigtig herligt. Der er kæmpe printere og skærerum, monteringsmaskiner.. studio og computerrum hvor der blive rundervist i photoshop, final cut og indesign osv.. men kan gå til det hvis man har lyst men det er helt frivilligt. Skolen er meget fri, man kan egentlig gøre som man vil, man skal kun være der om torsdagen til historie og critik som er fag som man selv vælger-og det er utroligt spænende.

Men ellers skal man selv gøre en indsats for at skrive sig på til at snakke med lærerne og komme på skolen, der er elever hele tiden og alle er meget hjælpsomme-man er aldrig alene. Der er et stort bibliotek med kunstbøger og alle de fotobøger man kan drømme om og film! Man skal lave skitsebog og research journal, men det er rigtig godt for det for en til at se hvad man egentligt er inspireret af og man samler mere sammen. Det er meget nemt at finde et sted at bo for det er en studieby med massere af unge. Glasgow er også en meget rummelig by, der er plads til alle. det er en rå by, det hele dufter lidt af et gammelt bryggeri og det er en industriby, men der er smukt lys og kører man 30 min i tog er man ude i naturen som er helt fantastisk. Der er meget natteliv-koncerter-udstillinger og ferniseringer næsten hver anden dag. Emilie Lundstrøm Jeg fik lyst til at fortælle dig at du har en god skole. Det er ikke en nyhed, men når man er et sted, som på en del områder ikke rigtig kan måle sig med Fatamorgana, sendes den og du en del tanker. Jeg har haft final crits idag. Der er så megen snak og så mange fine ord om "oralative vision" og post-modernitet osv, hvilket kan være hensigtsmæssigt til tider. Men det må da være vigtigst at koncentrere sig om billederne! Hvor har jeg været sur i dag. Fik en fin nok kritik, men hele måden den bliver givet på er under al kritik! Mangler folk at tale med. Udfordring og skub. Lotte Fløe Christensen Har været tilbage i Glasgow et par måneder nu og har efterhånden omstillet mig fra Helsinki. Det var koldt, mørkt, lidt ensomt og fotografimæssigt virkeligt godt for mig at være i Finland. Og endnu bedre havde det været hvis jeg kunne tale finsk! Men uanset det uforståelige sprog følte jeg mig mere hjemme der end i Storbritannien... (hvor jeg nu egentlig godt kan lide at befinde mig, når jeg ved at det ikke er for evigt.) Kristina og jeg har en udstilling i Berlin som du hermed får invitationen til. Jeg er temmelig spændt på hvordan det kommer til at se ud og om vores fotografier kan finde ud af at hænge i det samme rum. Nå, det bliver hvad det bliver - og sikkert fint. Glæder mig til at få det op. Efter Berlin rejser jeg til Arles hvor jeg er med på WIP (WorkInProgress) som er en udstilling arrangeret af studerende på Ecole Nationale de la Photografie i Arles. Lotte Fløe Christensen Jeg trives og føler at jeg ka' bevæge mig i hvilken som helst retning uden at det bliver set ned på, indtil videre. Jeg nyder at være omgivet af så mange andre kunstformer, det er virkelig livgivende og inspirerende... Men når alt det er sagt, så savner jeg virkelig også fata, hvor man har en anden og mere koncentreret omgang med alle elevers billeder... Det har virkelig givet mig meget...:-) Valdemar Cold Winge Leisner