Jubilæumsskrift. December 2006. Træk af Ejby Idrætsforenings 100 årige historie

Jubilæumsskrift December 2006 Træk af Ejby Idrætsforenings 100 årige historie

Kære Ejby IF Tillykke med de 100 år - og velkommen til Køge kommune Vi glæder os til samarbejdet. Læs Køges idrætspolitiske satsning Byens Idræt Idrættens by på www.koege.dk ILSE JAKOBSEN REVISION Ejbyvej 54, 4623 L. Skensved Tlf. 56 82 23 30 Platter og koldt bord Festmenu - Reception - Natmad Ejbyvej 82 A, Ejby Køge tlf. 56 82 03 02 * mobil 40 74 21 16 e-mail: skovbo_diner@tdcadsl.dk SnedkerMadsen Kim Madsen Ejbyvej 51 4623 Ll. Skensved Tlf. 40 91 31 86 * Fax. 56 82 13 07 Mail: snedkermadsen@os.dk DanBolig Aage Jakobsen Revision Ejbyvej 54, 4623 Ll. Skensved Tlf. 56 82 23 30 Helle Lynge En god anbefaling er guld værd! Ejby tlf. 56 82 08 42 ejby@danbolig.dk Borup tlf. 57 52 11 60 borup@danbolig.dk Tornbjergvej 40, Ejby, 4623 Ll. Skensved Motion, spring, bevægelse, aerobic, funk gym, basket, stortrampolin, ældregymn, step, bokseaerobic, boldleg. Kontakt: fm. Hanne Olesen tlf. 56 82 12 39 eller på www.ejbyif.dk Vejgaard og partnere. Ring og få et gratis salgstjek/lån-/købstjek. Butikstorvet, Ejbyvej 59, 4623 Ll. Skensved Ejby. 56 82 00 24 Tips lotto - Posthus Håndkøbsudsalg fra Borup Apotek Åbent man-fre: 9-19, lør: 8-17, weekend 9-16

Forord Efter interviews og samtaler med personer som var aktive medlemmer i Ejby Gymnastikforening for mere end 70 år siden, og efter mange besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Skovbo Kommune, er det lykkedes at samle materiale til dette jubilæumsskrift. Det har været et omfattende projekt, og desværre er kun en mindre del af alle foreningens ildsjæle blevet nævnt, men vi håber, at vi har fået lavet et læseværdigt udpluk af Ejby Idrætsforenings historie fra tiden før foreningens start i 1906 til 100 års jubilæet i november 2006. Hovedvægten er lagt på den ældste historie. En spændende opgave er afsluttet, og vi takker alle, såvel foreningens medlemmer som sponsorer, der har bidraget til at virkeliggøre dette jubilæumsskrift. Med venlig hilsen Redaktionen af jubilæumsskriftet Astrid Tyroll, Thorvald Jensen, Erik Eriksen, Mogens Gammel Pedersen 3

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Ejby før 1906 og historien om Egby Skytteforening og bruddet med gymnastikafdelingen..................... 5 Kapitel 2 Gymnastikforeningens virke 1906 1956................... 14 Kapitel 3 Træk af gymnastikkens historie i Ejby..................... 24 Kapitel 4 Nye udvalg/afdelinger og idrætsfaciliteter efter 1956........ 34 Kapitel 5 Formænd for Ejby Idrætsforening 1906 2006.............. 43 Kapitel 6 Persongalleriet bag jubilæumsskriftet...................... 44 Kapitel 7 Anekdoter og andre historier fortalt af medlemmerne....... 46 4

Kapitel 1 Ejby før 1906 og historien om Egby Skytteforening og bruddet med gymnastikafdelingen Gymnastik og anden form for idræt blev dyrket i Ejby før Egby Gymnastikforening blev stiftet i 1906. Fra en artikel i Kjøge Avis, der omtaler den stiftende generalforsamling i efteråret 1906, fremgår det, at der har været gymnastik i Egby Skytteforeningens regi. Vi kan altså allerede indledningsvis fastslå, at der har været et foreningsorganiseret idrætsliv i Ejby i mere end 100 år. Det bedste gæt er i 110 år. Hvordan var Ejby op til år 1900? Over et spænd på 200 år har der ifølge de statistiske årbøger kun været godt en tredobling af befolkningstallet i Ejby og Nr. Dalby Sogne de to sogne, der i en årrække udgjorde én kommune. Befolkningstallet op til århundredskiftet var tilmed vigende (1890 erne). Efter sigende skyldtes det en række sygdomsepidemier. 1800 900 personer 1860 1325 personer 1880 1590 personer 1900 1460 personer 1925 1690 personer 2005 3270 personer Det er altså ikke på grund af en pludselig befolkningseksplosion, at man bygger Ejby Forsamlingshus. Der sker bare meget op til århundredskiftet på nationalt og internationalt plan. Man taler om en globaliseringsperiode fra 1870-1910 med store forandringer til følge. Der åbnes døre for forandringer og nye koalitioner. Det er oppe i tiden, at der bygges nye institutioner. Der er opstået nye behov, og man har psykisk overskud, og når man gør det i fællesskab (på andelsbasis) har man også råd. Ejby er ikke det eneste sted, hvor der bygges forsamlingshus. De blomstrer frem i Danmark. Samme dag og år indvies f.eks. Gørslev Forsamlingshus. 5

Parti fra Ejbys hovedgade ca. 1906 (postkort). Ejbys første forsamlingshus ligger t.h. i billedet (Ejbyvej 70). Landsbyen Egby Ejby lå i landlige omgivelser, omkranset af løvskov, mose, sø og marker. På det tidspunkt stavedes byen Egby. Muligvis havde den ligesom andre steder i Danmark fået dette navn, fordi der stod egetræer, hvor man anlagde byen. Egby ligger i grænseområdet, hvor Hedeland begynder. Da byen ligger tæt på Kjøge, fik den i folkemunde tilnavnet Egby K for at adskille den fra de 2 andre Ejbyer på Sjælland. Endnu længere tilbage i tiden hed byen Munkeeghby. Ja, faktisk har der ligget en form for by her i nogle tusinde år. Man har nemlig for nylig fundet bopladser i den østlige del af Ejby, der stammer helt tilbage fra jernalderen. Ejby har været et sted, der var godt at bo i ly af åsen og tæt ved et vandløb. Som man stadig kan se af bybilledet, er ikke alle gårde blevet udflyttet. Omkring århundredskiftet (1900) har der boet håndværkere, daglejere foruden gårdejerne i byen. Man boede side om side med de hvidkalkede, stråtækte gårde med stalde og møddinger, og man boede langs den sikkert hullede og snoede gruslandevej, der førte fra Kjøge mod vest til Dalby og Borup og ikke mindst Svenstrup. Til Egby Sogn hørte også andre mindre landsbysamfund, der lå lidt længere væk nordvest for Ejby. Der var ingen strøm i byen. Ingen vejbelysning. Den smule lys, der 6

har været på vejen i de mørke aftener og nætter, kom fra bygningernes belysning med petroleumslamper. Man måtte sikkert medbringe lygte for at undgå hestepærer og vandpytter. Byens hvide bygninger, har formodentlig hjulpet vejfarende til at kunne orientere sig. Byens håndværkserhverv lå næsten alle i bygaden, Egbyvej. Kørte man fra øst til vest passerede man først på højre hånd et andelsmejeri, der efter sigende var et af landets største, og lidt længere henne et slagtehus. Midt på Egbyvej lå Brugsforeningen, en smedie og en tømrermester. I vejkrydset umiddelbart før kirken lå et cykelværksted med karbidgasværk til svejsning, og over for en skomager med tilhørende butik. Ved siden af cykelværkstedet lå Møller-Ellens hus med sin vejrmølle, og endelig som det sidste det nyanlagte smedeværksted lige over for den hvide kirke. Lige uden for byen lå der ved Holme Mølle et bageri. Det var ingen soveby. Man gravede sikkert tørv i mosen til husopvarmning. Her lå en tørvefabrik. I Valore lå et teglværk. Hovedparten af beboerne i Ejby sogn levede af jorden enten direkte eller indirekte. Iflg. Trap Danmark 1898 fordeltes befolkningen efter erhverv således: 18 levede af immat. virksomhed, 683 af jordbrug, 146 af industri, 33 af handel, 75 af andre erhverv, 37 af deres midler, og 27 vare under fattigvæsenet. Al transport foregik med trækvogn, hestevogn, cykel eller slet og ret på gåben. Stierne førte til kirken og skolen. Hver landsby havde sin egen skole. Børnene i Ejby gik i skole hver 2.dag i to fællesklasser i den stråtækte gårdbygning lige over for præstegården til Ejby Kirke. Eleverne havde kun gymnastik om sommeren udenfor. I bygaden lå et husmandslignende hus. Det var byens forsamlingshus, hvor vintergymnastikken holdt til i de lavloftede lokaler. Det foregik i petroleumlampens skær. Først noget senere fik byen en telefoncentral på cykelsmedens foranledning. Det blev i det gamle forsamlingshus, der fra 1910-17 var posthus. Den 14. oktober 1906 indviede man et nyt forsamlingshus på Tornbjergvej på hjørnet til Hestehavevej, lidt uden for byen og tæt på skoven. Flot var den. Formet som et kors. Huset havde gæstgiver, der sørgede for opstaldning af hestene under besøget, mens man blev beværtet. Bygningen havde en stor, højloftet sal, forsynet med balkon. I salen kunne holdes gilder, generalforsamlinger og 7

Ejbys hovedgade 2006 med Ejbys første forsamlingshus liggende t.h. i billedet. Bemærk der er ca. 100 års forskel på billede 1 og 2. andre møder men også gymnastikopvisninger. Alt var oplyst af petroleumslamper. Modsat balkonen og midt for endevæggen stod en stor kakkelovn, som var eneste varmekilde i salen om vinteren. Der var efter sigende koldt indtil kakkelovnen blev rigtig varm. Der var ingen badefaciliteter i forsamlingshuset, men i øvrigt tog man ikke bad så ofte den gang. Det ny forsamlingshus gav mulighed for en fornyelse af fritidslivet i byen, da det var meget større end det gamle. Historien om Egby Skytteforening Optakten Det havde været anderledes tider i midten af 1800-tallet. Danmark havde været i krig med Tyskland (Prøjsen) i 1864, og havde afstået Slesvig og Sønderjylland. Det satte sine spor. Skytteforeningerne, der allerede fra 1861 var blevet oprettet rundt om i landet, rørte på sig, og staten måtte efter 1864 lægge restriktioner på skytterne. (Det har der været siden, og det er vi vel alle glade for i dag). For- 8

målet med at være skytte ændrede sig dog ikke. Man skulle stadig opbygge og fastholde skytteegenskaber, forsvarsvilje og moral. Den fysiske del af denne træning blev til gymnastiske øvelser, - en spæd start til den gymnastik, som vi kender i dag. Estrups provisoriske regeringstid var overstået i slutningen af 1800-tallet, og snakken om blåfrakkerne og forsvarsvoldene omkring København var endt. Industrialiseringen var slået igennem, og der var opstået en arbejderbevægelse, som havde rørt på sig. Landbefolkningen var blevet bevidste om deres betydning, og partiet venstre, får endelig det politiske flertal i begge kamre i 1894 og dermed regeringsmagten. Desuden blev landbefolkningen radikaliseret i disse år, og i 1901 sker systemskiftet. Der var altså røre i mange samfundslag, venstre var blevet regeringsbærende og den voksende selvfølelse var gennem et par generationer blevet fremmet af højskolernes virke. Selv om levestandarden stadig var lav, havde man fået mere psykisk overskud. Det drejede sig ikke kun om at overleve, men også om hvordan. Der var flere ideologiske bud på dette. En af de vigtige forudsætninger for, at der kom til at ske en masse på børne-unge- området i det ny århundrede var Skoleloven fra 1899. Den stillede krav om, at man skulle tage hensyn til børnenes alder, fremgang og modenhed. Der stilledes krav til lærernes kvalifikationer, og kun seminarieuddannede kunne blive fastansat. Der blev stillet krav til klassekvotienten, og efter 1900 begynder sognene at forbedre skolebygningerne. Børn og unges udvikling har fået en opprioritering. Da kirken samtidig har en stor indflydelse, især på landsbyskolerne, hvor præsten er selvskrevet formand for skolekommissionen, er det indlysende, at den etiske og opdragende funktion bliver et bærende element i gymnastikforeningen. Egby Skytteforenings dannelse i 1895 Blandt de første skyttekredse her i området er Borup Skytteforening, som var den 15. skyttekreds under Gl. Roskilde Amt Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening (stiftet i 1866). Borup Skytteforening menes at være startet i slutningen af 1860 erne. Egby Skytteforening kom først til i 1895, og foreningen blev den 29. skyttekreds under Gl. Roskilde Amt S, G & I. Da Egby Skytteforening jo er Ejby Idrætsforenings ophav, skal vi her i jubilæumsskriftet ikke undlade at nævne navnene på de tidligste formænd i Ejbys idrætshistorie: 9

1895 1897 Gårdejer Ole Jensen 1898 1899 Skovfoged Poulsen 1900 Ungkarl Krestian Andersen 1901 1904 Maler Jens Petersen 1905 1906 Parcelist N. L. Andersen 1907 Smedemester H. Larsen 1908 1909 Tømrer C. Christoffersen 1910 1911 Gårdejer Anders Andersen 1912 1914 Chr. Madsen Skydesæsonen i Egby startede med en annoncering i Kjøge Avis, 1896, nr. 89, hvor det bekendtgøres, at skydningen begynder i Egby Mose. Gymnastikafdeling under Egby skytteforening I skytteforeningens regi samles karle og piger til gymnastik allerede fra foreningens start. Undervisningen ledes af lærer Pedersen, Ejby Skole, indtil 1904, hvor den overtages af Hans Christensen, der forinden havde taget delingsførerkursus. Han leder gymnastikken i en del år, og er i øvrigt med til bruddet med skytteforeningen, og han bliver Egby Gymnastikforenings første formand. Ejby Forsamlingshus på Tornbjergvej 42 som det så ud i 1948 (postkort). 10

Hvorvidt Egby Skytteforening også har haft gymnastikredskaber til sine gymnaster, ved vi ikke, men i Borup får skytteforeningen i 1902 et tilskud på 65 kr. til en ny træhest. Vi ved, at skytterne har spillet en økonomisk rolle i opstarten af Egby Gymnastikforening, idet Egby Gymnastikforening ifølge regnskaberne årligt betaler et beløb til skytteforeningen. Medlemskabet af Gl. Roskilde Amts S. G. & I gik også via Egby Skytteforening, som man altså skulle betale kontingent til. - Det koster, dengang som i dag, at starte en forening - tilmed i nye lokaler. Gymnastikken, der af hensyn til markarbejdet, foregik i vinterhalvåret, november - marts, foregik i Ejbys første forsamlingshus (Ejbyvej 70), på hverdagsaftener. Forholdene har dog næppe været optimale i de lavtloftede stuer, selv om gymnastikken den gang var mere stille. De trange pladsforhold har givetvis ansporet befolkningen til at bygge Ejby Forsamlingshus i 1906 i et samarbejde med nabobyerne. Her fik man højt til loftet, og her var der plads til redskabsgymnastik. De dygtigste karlegymnaster skulle dog passe på ståltværstiverne ved flyvespringene. Sidste gang udgiften til skytteforeningen forekommer i regnskaberne er i 1916, hvor revisoren påtegner regnskabet med en bemærkning om, at skytteforeningen ikke har fået sit tilgodehavende på 8,00 kr., og sidste gang skytteforeningen overhovedet nævnes er i 1918, hvor der aftales fortsat samarbejde. Som for alle skytteforeninger, har man haft vanskelligt ved at skaffe ammunition under 1. verdenskrig. Og mens krigen raser, kan man forestille sig, at interessen for skydning er på lavpunktet. Det er muligt, at Egby Skytteforening ophører med at eksistere i 1915, fordi der ikke indberettes noget navn på en ny formand til Gl. Roskilde Amts S-, G- og I. Der udstedes dog fortsat delingsførerbeviser i gymnastik til personer under kreds 29, som er skytteforeningens nummer i amtsforeningen. Der er nogle huller i vor viden om Egby Skytteforening, og om forholdet mellem skytter og gymnastikforening. Bruddet mellem skytter og gymnaster i 1906 Ideen til bruddet med Egby Skytteforening var, at man ønskede, at foreningen og i særdeleshed gymnastikken skulle være fri for alkohol. En gruppe mennesker i byen havde set skævt til, hvordan de unge morede sig på markederne. Det gik ikke stille af spiritussen havde været medvirkende til megen tumult. Således blev Egby Gymnastikforening en slags afholdsbevægelse, et ung- 11

domsalternativ til spritten, og det forblev den mere eller mindre konsekvent i ca. 50 år. Flere af gymnastikforeningens arrangementer var officielt alkoholfrie helt op til 1960. Og som vedtægterne sagde: Foreningens Formål er en dygtig, sund og god Ungdom. Dette søges opnået ved at øve Gymnastik og anden opdragende Idræt, samt ved Tale og Sang om Fædreland og Folkeliv. Skytterne bibeholdt, så længe de var en aktiv forening, et samarbejde med gymnasterne. Skytteforeningen lukkes endeligt 20 år efter dannelsen af Egby Gymnastikforening knager samarbejdet på landsplan mellem skytter og gymnaster. Der var røster, som ytrede utilfredshed med skytternes militaristiske baggrund og ånden fra 64. Andre var utilfredse med, hvor ringe gymnasternes indflydelse var på det foreningsmæssige liv. Flere og flere kvinder deltog i gymnastik. De var klart underrepræsenteret. Fakta var, at der ingen stemmeret var i kredsene under amtsforeningerne, hvis man ikke var skytte. Dermed havde man heller ikke indflydelse på landsledelsen (overbestyrelsen). Efter et opgør med skytternes landsledelse om foråret blev De Danske Gymnastikforeninger grundlagt i september 1929. Ved generalforsamlingen samme år i Ejby ændres navnet fra Ejby Gymnastikforening, kreds 29 til blot Ejby Gymnastikforening, og der vælges en helt ny bestyrelse. De sidste rester af Egby Skytteforening blev hermed nedlagt. Et af de allerførste fodboldhold fra Ejby ca. 1920. Billedet er taget foran en af de gamle gårde. 12

Delingsførerbevis til Niels Rasmus Eriksen i 1920, medlem af Gl. Roskilde Amts Skytteforening 29. kreds. Niels Rasmus Eriksen var far til Erik Eriksen, der bl.a. har været formand for foreningen i to perioder. 13

Kapitel 2 Gymnastikforeningens virke 1906-1956 Foreningens start var flyvende. Der var 64 aktive medlemmer, 16 passive og 9 bidragydende personer. Kontingentet var 1,- kr årligt. De første 10 år var der dog nogen ustabilitet i holdene, som sattes i gang. Efter 5-6 år startede man også et småpige-hold, der dog gled ud igen. Pigegymnastikken forsvandt også et par år, mens karleholdene til gengæld flerdobledes. En forklaring har vi ikke fundet i protokollen fra den gang, men årsagen kan være, at der kun var én gymnastikleder med de begrænsninger, der ligger heri og i den fritid, der er til rådighed. Årstal Karle Piger Drenge Småpiger 1906/07 33 16 15 0 1912/13 27 15 28 15 1913/14 72 0 22 0 1914/15 72 0 11 0 1915/16 13 24 19 0 1916/17 27 16 26 25 Foreningens udvikling i de første 25 år De første 10 år kan betragtes som en konsolidering af foreningen i h. t. sit opdragende formål. I 1920 traf generalforsamlingen så beslutning om, at der ikke måtte findes spiritus, og at der ikke måtte være offentlig dans ved gymnastikopvisningen. Gymnastik Inden for gymnastikken skete der tilsyneladende ikke de store overraskende nyheder i denne periode. Måske klog af skade besluttede man i 1919, at lederne skulle forpligtes til at føre holdene til amtsopvisning. Året efter var karleholdet fordoblet og bestyrelsen måtte igennem en vanskellig og langvarig beslutningsproces (2 generalforsamlinger) før en deling af holdet besluttedes. Det var første gang, at man i foreningens historie tog stilling til et første- og et andethold (bredde/elite diskussion). Efterhånden som der kom flere idrætshøjskoler og ny fokus på gymnastikken blev behovet for god ledelse klart. I 1926 besluttede 14

Karle, drenge og piger fra amtsopvisningen 1912. man for første gang, at der i løbet af sæsonen skulle være en kritisk bedømmelse af undervisningen. En gymnastiksagkyndig skulle komme til byen og forestå dette. Foreningsarrangementer Bestyrelsen blev efterhånden mere bevidst om et bredere socialt sigte med foreningen. I 1923 besluttedes, at der skulle holdes maskerade i Ejby Forsamlingshus. Den første fastelavnsfest i februar 1924 blev en kæmpe succes Karle- og pigehold fra 1920-1921. Billedet er taget foran Ejby Forsamlingshus. 15

også økonomisk. Af et overskud på 210 kr. bevilgedes Sygeplejeforeningen 120 kr. Flot gjort. I 1926 begyndte man at gå fra dør til dør for at hverve ældre medlemmer. Egby Gymnastikforening blev mere og mere en forening for alle borgere i sognet. Afslutningsopvisningen blev særlig festlig det år. Efter opvisningen var der sanglege, fællesspisning og efterfølgende bal til kl. 2 om natten for medlemmerne. I lang tid havde man haft de såkaldte Grædeballer. (Hvor lang tid disse grædeballer afholdes, vides desværre ikke). Nu overvejedes et Chokoladebal, tydeligvis til de yngre årgange. Ny forening på landsplan: De Danske Gymnastikforeninger I 1929 sker splittelsen mellem skytter og gymnaster på landsplan. Der dannes en ny landsorganisation: De Danske Gymnastikforeninger ved en stiftende generalforsamling den 23. september 1929. Det skal nævnes her, fordi det fik stor betydning for udviklingen inden for breddeidrætten. Idrætsfolk fra Ejby spillede en rolle og den nyvalgte formand, Valdemar Hansen, Osted, tog straks fat på at udbygge Borrevejle Idrætscenter ved Roskilde. Det 25. jubilæumsår Jubilæumsåret 1931 skulle efter planerne være startet med en rigtig fastelavnsfest med fastelavnsridning rundt i sognet som noget nyt, men p.g.a. Mund- og klovesyge - udbrud opgav man det. Der opstod dog en ny aktivitet, nemlig motionsgymnastik. Folkedans var så småt startet op året før (1930) og man havde ligeledes i 1930 taget beslutning om en ny sommeraktivitet: håndbold, men der gik et par år med at få det hele på plads. I 1931 afholdt man fælleslæsning og bal for børnene (chokoladebal). Selve 25-års jubilæet blev afholdt i Ejby Forsamlingshus den 14. november kl. 19 med fælles kaffebord og bal. Foreningens udvikling fra 25. 50. år (1931 1956) De efterfølgende 25 år blev en blomstringsperiode aktivitets- og medlemsmæssigt. Ejby Gymnastikforening var sognets samlingspunkt for ung som gammel. Man tog flere rigtige beslutninger, der ad åre gjorde Ejby til stedet med de gode gymnaster, gode håndboldspillere og folkedans, og man bandt det sammen med festlige arrangementer. 16

Gymnastik, folkedans, håndbold og fodbold I 1932 skete det så. Håndbold holdt sit indtog i Ejby. Foreningen lejer en Boldplads et Areal på ca. 6 Skæpper Land beliggende ved Ejby Skov, tilhørende Forpagter Kristian Jørgensen, Ejby, til en Pris af 5 Tønder Korn årligt, afregnet til Dagspris hvert år den 1. Oktober, første gang 1933. I kroner lød prisen på 25 kr./år. I 1938 genforhandledes aftalen for yderligere 8 år frem til 1946 og der sattes net op langs med marken. Folkedanseraftener blev påbegyndt. Man havde fået en ung og energisk instruktør ved navn Kristian Kristiansen, som foreningen fik meget glæde af de næste 30 år. Der var nu både gymnastik og håndbold om foråret. For at højne undervisningen, besluttede bestyrelsen, at man ville have 2 gymnastiksagkyndige til at vurdere gymnastikundervisningen, og man begyndte at investere i nye redskaber. I 1935 indkøbtes således en barre og en ny buk, der godt nok greb dybt i foreningskassen, men som viste sig et være den rigtige investering til de kommende dygtige mandlige gymnaster. Året efter købtes 2 balancebomme, som jo er standardredskab i dag. 1935 blev også året, hvor forårsopvisningen var ved at vælte Ejby Forsamlingshus. 200 tilskuere var proppet ind i salen, og der skulle også være plads til gymnasterne, 4 børnehold og 2 voksenhold. Gymnastikafslutningerne i Ejby Forsamlingshus forblev tilløbsstykker gennem årene. Hen på sommeren 1940 købte man et klaver til forsamlingshuset, som kunne lejes ud til foreningerne. Endelig kunne man komme rigtigt i gang med den nyere kvindegymnastik til musik, som bl.a. Snoghøj Højskole repræsenterede. Antallet af deltagere i amtsopvisningen kunne variere, men Ejby var altid godt og smukt repræsenteret. I 1938 får et pigehold fra Ejby opfordring til at deltage i Bellahøj-opvisningen i anledningen af Stavnsbånd-jubilæet. 24 piger deltog. Foreningen havde en fortsat medlemsfremgang, bortset fra i 1943. Nedgangen skyldtes især folkedans, men der var et par strenge vintre, og forsamlingshuset havde ikke brænde nok til at fyre op med, når der var gymnastik og folkedans i huset. Det var måske heller ikke politisk korrekt at praktisere dansk folkedans under krigen. I 1944 var medlemsantallet steget markant, hvilket kan være en følge af begivenhederne i eftersommeren 1943, hvor tyskerne strammede grebet om Danmark. Perioden under den 2. verdenskrig kunne have været vanskelig for idrætten i Ejby, men Ejby Forsamlingshus var så heldig ikke at 17

blive beslaglagt under krigen, som det skete andre steder, hvor foreningerne blev husvilde. I øvrigt omtaltes krigen kun ganske lidt, og der er ingen udpegning eller hentydninger til besættelsesmagten. Det var klogt. Man har selvfølgelig været nødsaget til at tilpasse sig forholdene på den tid, således også at følge reglerne om mørklægning og anden begrænsning i forsamlingsfriheden. Borrevejledagene Igennem mange år samledes gymnastik og idrætsforeningerne i juni måned i Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. Det er en begivenhed som stadig afholdes på det smukke areal med udsigt over Ro- Ejby karlehold i Borrevejle ca. 1939, under ledelse af Kristian Kristiansen. skilde Fjord, og som forhåbentlig vil fortsætte trods økonomiske vanskeligheder lige nu. Tidligere startede børnene allerede fredag eftermiddag på cykel fra Ejby til Borrevejle. En frisk tur på 25-30 km. Foruden ledere for cykelholdet deltog gerne en lappemand. Ved amtsturneringer og lignende klarede ejbyholdene sig normalt godt i håndbold. Man havde flere amtsmestre. Ejby Gymnastikforening havde flere gode gymnaster og nye meldte sig under fanerne. Borrevejledagene har givet unge som gamle gymnaster og idrætsmennesker nogle gode oplevelser. 18

Ejby pigehold i Borrevejle ca. 1939. OBS, der er klaverledsagelse. Idrætsplads i Ejby Bestyrelsen begyndte under krigen overvejelserne om en idrætsplads. Foreningen søgte hjælp hos kommunen, men kunne selvfølgelig ikke få noget. I 1946 køber kommunen et jordlod syd for håndboldbanerne. Her blev der efter nogle år taget fat på at etablere en fodboldbane og atletikbaner. Fodboldbanen stod færdig i 1950. Interessen for fodbold var der, men den var ikke så overvældende, at der skete noget i gymnastikforeningens regi. En fodboldklub dannes uden for foreningen i begyndelsen af 1950 erne, men den lukkes efter et par år. Ejby Skole, nu Ejby Lilleskole, står færdig 1956 Byen udvides med et nyt boligkvarter ved Præstemarksvej ( mosen ). Samtidig bygges en ny skole ved Holmelille. Med opførelsen af en gymnastiksal til skolen løste man et par problemer for gymnastikholdene. Bl.a. fik man nu et omklædningsrum med tilhørende badefaciliteter. Desuden fik man en friere loftshøjde uden de generende tværstivere, hvilket var en fordel for springholdene. Der blev også bedre mulighed for at spille badminton, selv om bommene kunne være i vejen for høje bolde. Med bygningen af Ejby Skole følger en ny skolestruktur. De æld- 19

ste skolesøgende børn kommer til Ejby. Det betyder en del for tilgangen af børn og unge til Ejby. Foreningsarrangementer og traditioner i perioden 1931 1956 Fælleslæsninger fortsatte op igennem 30 erne og man begyndte på foredragsaftener om vinteren. De viste sig at være en succes, så man fortsatte med sang-, foredrags- og lysbilledaftener helt op i halvtredserne. Af og til foregik det i samarbejde med sognets andre foreninger. Den sociale aktivitet var blevet omfattende. I 1937 afholdtes hele 10 sådanne arrangementer på en sæson. Filmaftener og dilettant kom også med på programmet. I maj 1936 afholdt man den første grødaften. Pigerne kom med rødgrøden og karlene med mælken og fløden. Først hyggede man sig med lege, sang og dans. Når mørket sænkede sig, trak man indendørs og satte sig ved de smukt pyntede borde og nød rødgrød med fløde. Det var en ny måde for de unge at være sammen på. Et par år efter måtte man invitere én med. Højskolesangbogen blev flittigt brugt, og det blev hurtigt en tradition, at præsten læste en historie. Grødaftenerne blev normalt holdt i juni september, når der var friske bær og frugter at tilberede grøden af. Ejby Præstegård og de større gårde omkring Ejby lagde haver og Holdet bag dilettantkomedien i 1946. 20

hus til. Grødaftenerne ophørte i 1960 p.g.a. manglende tilslutning. Ved forårs- eller sommerballerne opførtes dilettantforestillinger og senere friluftskomedier, som foregik i gymnastikforeningens regi eller med dens deltagelse, idet Husmandsforeningen også havde en dilettantgruppe. Forsamlingshuset var fyldt til bristepunktet når forestillinger som Abekatten, Studeprangeren, Eventyr på Fodrejsen, og Soldaterkammerater blev opført både 2 og 3 gange. Første gang var formodentlig i 1936. Efter krigen kom der mere gang i at skrive revyer til festerne, og i 1949 opførtes friluftsstykket Når Junidagen gryer skrevet af Svend Allerslev i anledning af 100 års dagen for grundlovens tilblivelse De medvirkende i friluftsstykket Når junidagen gryer, skrevet af Sv. Allerslev. Billedet er taget på håndboldbanen i Ejby. 5. juni 1849. Der var imponerende scener med 6-8 ryttere til hest og ca. 50 dilettantskuespillere fra hele Ejbys opland. Der blev kun afholdt 2-3 friluftsspil. De gik ret hurtigt i sig selv, da scenegrunden hældede den forkerte vej, så de bagerste publikumsrækker ikke kunne se, hvad der foregik. Igennem flere år afholdtes julebal 2. juledag med fælles kaffebord. Præsten i Ejby læste højt. Pastor Balslev involverede sig kraftigt i arbejdet med de unge, og hans efterfølger Føns-Jørgensen, var en stor gevinst for lokalsamfundet lige til sin død. I 1943 fik man en skribent på det ret unge medlemsblad der udkom som Fastelavnsblad. Det var Poul Clausen, den senere verdensgymnast. Bladet var håndlavet i ét eksemplar og cirkulerede blandt medlemmerne. Bladet eksisterede til 1960. Passive medlemmer Allerede fra foreningens start fandtes begrebet passivt medlem- 21

skab. Det kan hænge sammen med, at der har været en begrænsning i forsamlingsfriheden, og at festerne skulle være lukkede. D.v.s., at for at komme ind, skulle man have et medlemskort. Det var en ordning, som blev brugt i mange år, og som senere blev koblet sammen med oms-/momsfritagelse. Der er sikkert mange, der kan huske, de har haft sådan et bal-medlemsskab. Med et glimt i øjet vil man kunne hævde, at jo flere passive medlemmer, Ejby Gymnastikforening havde, desto bedre var de til at lave sammenkomster og fester. Men der sker en samlet stigning i medlemsantallet, og det viser, at foreningen tilpasser sig tidens behov, og påtager sig nye aktiviteter, herunder arrangeres sang-, fælleslæsnings- og foredragsaftener m.m.. Der er de berømte Grædeballer. I 30 erne og 40 erne var man meget kreative. Ejby Gymnastikforening får en bredere rolle i lokalsamfundet. Man bliver en social faktor. I de tilgængelige protokoller figurerer de passive medlemmer med navns nævnelse, hvorimod de aktive medlemmer findes med blot et antal. Man må have haft et medlemskartotek, som desværre ikke findes på lokalhistorisk arkiv. I vedtægterne fra 1933 er der en medlemskategori, som hedder ældre passive. Det er et udtryk for, at foreningen bestræbte sig på at være for alle ikke længere kun for de unge. Begrebet ældre passive erstattes under 2. verdenskrig tilsyneladende af bosiddende passive medlemmer. De betalte samme kontingent som de aktive. ÅRSTAL Bosiddende/ældre I ALT AKTIVE Passive Passive Passive Medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer 1906-07 19 64 1925-26 131 88 1936-37 59 208 267 1939-40 260 1940-41 53 234 287 214 1941-42 49 201 250 1942-43 80 234 314 1943-44 73 219 292 1944-45 72 259 331 1945-46 91 302 393 1946-47 111 313 424 1952-53 ophørt 318 1954-55 348 Tabel over udvikling i antallet af medlemmer fra 1906 til 1955. (Kilde: Ejby Gymnastikforenings protokoller). 22