Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering Baggrund Som en del af gennemførelsen af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og Aftale om Naturpakke fra 20. maj 2016 blev det besluttet, at der skal etableres en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og 2018, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofreducerende effekt. Efterafgrøderne målrettes områder, hvor udfasning af de reducerede kvælstofnormer ellers ville have medført risiko for forringelse af miljøtilstanden i henholdsvis kystvand og grundvand. Ordningen er delt i to, således at der først udbydes en tilskudsordning, hvor jordbruger frivilligt kan søge tilskud til udlægning af efterafgrøder i de områder, hvor der er et behov. Hvis der i den frivillige runde ikke søges om nok efterafgrøder til at dække indsatsbehovet, skal der som udgangspunkt fastsættes krav om etablering. Miljø- og fødevareministeren kan dog efter gødskningslovens 18 a, stk. 4 1, fastsætte regler om at dele af kvælstofreduktionen i særlige tilfælde udskydes til det følgende år. De særlige tilfælde omfatter den situation, hvor der er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås. I 2018 er der ikke søgt nok frivillige efterafgrøder til at opnå tilstrækkelig sikkerhed for at indsatsbehovet er dækket, og der er derfor behov for at fastlægge et obligatorisk krav eller udskyde restindsatsen. Der vil med bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 blive fastlagt en ordning, hvorefter der fastsættes et obligatorisk krav på etablering af 2.760 ha efterafgrøder og udskydelse af restindsatsen på 5.340 ha efterafgrøder. Udskydelsen af restindsatsen fastsættes i bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018, og det er denne bekendtgørelse, der herefter udgør planen, der i denne afgørelse er taget stilling til om skal miljøvurderes. 1 Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 CVR 20814616 EAN 5798000877955 mail@lbst.dk www.lbst.dk
Med bekendtgørelsen udskydes i alt 5.340 ha efterafgrøder. Det omfatter en indsats svarende til 5.150 ha efterafgrøder, der er beliggende i de kystvandoplande, hvor der er fastsat en merindsats på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Derudover udskydes 28 ha efterafgrøder, som resterer af kystvandsindsatsen. Denne restindsats er placeret med 26 ha i kystvandoplandet til Horsens Fjord og med de resterende 2 ha i ét andet kystvandopland. Endeligt udskydes i alt 162 ha efterafgrøder fordelt over landet som følge af, at det af hensyn til en mere enkel administration er indsat afskæringskriterier for, hvor små indsatser, der udmeldes krav om etablering af målrettede efterafgrøder for. Afgrænsningskriterierne er fastsat således, at der ikke udmeldes et krav om etablering af efterafgrøder, hvis restindsatsen i et ID15-område er mindre end 5 ha efterafgrøder eller hvis det obligatoriske krav i et ID15-område er mindre end 1 pct. af områdets efterafgrødegrundareal for 2018. Bekendtgørelsen vil efter udstedelsen være tilgængelig på www.retsinformation.dk For belysning af betydningen af krav om etablering af målrettede efterafgrøder henvises til bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og bekendtgørelse om afgrænsning af ID15-områder samt tilhørende screening. Miljøvurderingsloven 2 Efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1 og 2, skal myndigheden gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse udarbejdes inden for bl.a. landbrug, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2, eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Landbrugsstyrelsen vurderer ikke, at planen i sig selv er omfattet af miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1, hvorefter planer eller programmer, der udarbejdes inden for bl.a. landbrug og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, skal miljøvurderes. Baggrunden er, at planen ikke vil fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser til nogle af de projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2. Det vurderes herunder, at planen ikke fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 1, om landbrug, skovbrug og akvakultur. Landbrugsstyrelsen vurderer endvidere ikke, at planen medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger og derfor skal miljøvurderes efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 2. 2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse. nr. 448 af 10. maj 2017. 2
Landbrugsstyrelsen har således vurderet, at udskydelse af efterafgrødekravet på samlet 5.340 ha ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura-2000 område væsentligt. Ved denne vurdering har Landbrugsstyrelsen lagt vægt på, at udskydelsen af en indsats svarende til et krav om etablering af 5.150 ha efterafgrøder påtænkes gennemført i de kystvandoplande, hvor der er fastsat en merindsats på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Det anses imidlertid ikke umiddelbart for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven. På den baggrund anses indsatsniveauet for de pågældende oplande at være højere, end hvad der er nødvendigt for at opnå den forudsatte effekt i forhold til kystvandindsatsen som følge af udfasningen af de reducerede kvælstofnormer. En udskydelse af merindsatsen, som beregningsmæssig kan henføres til udvidelser i akvakultur som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, vil derfor ikke føre til øget kvælstofudledning til de pågældende kystvande og derfor heller ikke til marine Natura 2000-områder ved de pågældende områder. Udskydelsen af de resterende 28 ha målrettede efterafgrøder, der skal kompensere for påvirkningen af kystvande, vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt pga. den begrænsede indsats, der udskydes. Den udskudte indsats er placeret med 26 ha i kystvandoplandet til Horsens Fjord og med 2 ha i ét andet kystvandopland. Ved Horsens Fjord er beliggende Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: De marine naturtyper stenrev (1170) og lavvandede bugter (1160), landnaturtyperne strandeng (1330), grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og klitlavning (2190) samt spættet sæl, skarv, klyde, splitterne og havterne. Udskydelsen ved Horsens Fjord skal dog ses i sammenhæng med, at efterafgrødegrundarealet for kystvandoplandet til Horsens Fjord i 2018 er ca. 8.800 ha, og den samlede indsats til kystvand (udover grundvand) udgør 892 ha efterafgrøder. Det vurderes derfor, at en udskydelse af indsatsen fra 2018 til 2019 for det beskedne areal, ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget væsentligt. Tilsvarende gør sig gældende ved udskydelsen af 162 ha målrettede efterafgrøder som følge af ønsket om af hensyn til enklere administrationen at afskære et obligatorisk krav, hvis dette vil udgøre mindre end 5 ha i et ID15-område, eller hvis det vil udgøre mindre end 1 pct. af et ID15-områdes efterafgrødegrundareal for 2018. Det følger af 8, stk. 1, nr. 3, i miljøvurderingsloven, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, når de vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Myndigheden træffer efter miljøvurderingslovens 10 afgørelse om, hvorvidt planen eller programmet efter miljøvurderingslovens 8, stk. 2, er omfattet af kravet 3
om en miljøvurdering. Ved afgørelsen inddrager myndigheden de relevante kriterier fra lovens bilag 3. Screening Til brug for vurderingen af, om planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes (screening), skal der tages hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3, det vil sige planens karakteristika og kendetegn ved indvirkning og det område, der kan blive berørt, jf. miljøvurderingslovens 10. Landbrugsstyrelsen har på denne baggrund foretaget en screening af udkast til plan. Screeningen fremgår af vedlagte bilag 1. Afgørelse Ved en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 er det Landbrugsstyrelsens vurdering, at planen ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Ved denne vurdering har Landbrugsstyrelsen lagt særlig vægt på, at en udskydelse af restindsatsbehovet ikke ændrer på planens betydning for integrering af miljøhensyn, herunder med henblik på fremme af bæredygtig udvikling. Ud af en samlet indsat på 140.000 ha efterafgrøder i 2018, udskydes der i alt 5.340 ha efterafgrøder til 2019. Udskydelsen betyder, at indsatsbehovet nås året efter. Landbrugsstyrelsen har herunder lagt vægt på, at der af disse 5.340 ha efterafgrøder udskydes en indsats svarende til 5.150 ha for de kystvandoplande, hvor der er fastsat en merindsats på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, og at det ikke umiddelbart anses for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven. Udskydelsen vil derfor ikke have betydning for, om indsatsen for de pågældende kystvandoplande nås. Se også bilag 1 over screening. Høring af berørte myndigheder I henhold til miljøvurderingslovens 32 skal den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelse af en plan, høre berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering. De berørte myndigheder udgøres i denne sammenhæng af Miljøstyrelsen Miljø- og fødevareministeriets departement, Kommunerne, Naturstyrelsen og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Landbrugsstyrelsen har gennemført en høring af disse myndigheder i perioden fra den 22. juni til og med den 6. juli 2018. Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget høringssvar til screeningsudkastet. Klagevejledning 4-ugers klagefrist Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (screeningsafgørelsen), for så 4
vidt angår retlige spørgsmål inden 4 uger efter screeningsafgørelsens annoncering på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, det vil sige senest den 27. august 2018 ved kontortids udløb, jf. miljøvurderingslovens 51. Klageportalen Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen), jf. miljøvurderingslovens 52, jf. dog 21, stk. 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se mere om, hvordan man klager via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageberettiget Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 5
Bilag 1 Screening af udskydelse til 2019 af restindsatsbehovet for målrettede efterafgrøder i 2018 I det følgende er foretaget en vurdering af, om udskydelse til 2019 af restindsatsbehovet for målrettede efterafgrøder i 2018 kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3. Den målrettede efterafgrødeordning forløber i 2018 som en kompenserende foranstaltning som følge af lempelserne i Fødevare- og Landbrugspakken (FLP). Den målrettede efterafgrødeordning består af to dele. Dels en tilskudsordning hvor jordbruger frivilligt kan ansøge om tilskud til udlægning af efterafgrøder i områder med et indsatsbehov, og dels en obligatorisk del, hvor der udmeldes et obligatorisk krav om udlægning af efterafgrøder i de områder hvor der ikke er opnået tilstrækkelig sikkerhed for at indsatsen er dækket under den frivillige ordning. Miljø- og fødevareministeren kan dog fastsætte regler om, at dele af kvælstofreduktionen i særlige tilfælde udskydes til det følgende år. De særlige tilfælde omfatter den situation, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås. Indsatsbehovet i 2018 er 114.300 ha, hvoraf 51.300 ha dækker et indsatsbehov i forhold til beskyttelse af kystvand, og 63.000 ha dækker et indsatsbehov i forhold til beskyttelse af grundvand. Da ansøgningsrunden lukkede den 20. april, havde landmændene søgt tilskud til udlæg af 105.000 ha. Placeringen af efterafgrøderne medfører efter endt ansøgningsrunde og efter udmelding af et obligatorisk krav et mindre restindsatsbehov på 5.340 ha, som med bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrøder i 2018 (der udgør planen) vil blive udskudt til indsatsbehovet for efterafgrøder i målrettet regulering i 2019. Den indsats, der vil blive udskudt, omfatter en indsats svarende til 5.150 ha efterafgrøder, der er beliggende i de kystvandoplande, hvor der er fastsat en merindsats på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Det anses imidlertid ikke umiddelbart for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven. Udskydelsen vil for hvert af disse kystvandoplande udgøre den indsats, der var afsat til at kompensere for en øget udledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Derudover vil der af hensyn til en enklere administration blive udskudt de resterende 28 ha efterafgrøder, som skulle etableres som en del af kystvandsindsatsen. Denne restindsats er placeret med 26 ha i kystvandoplandet til Horsens Fjord og med de resterende 2 ha i ét andet kystvandopland. Udskydelsen ved Horsens Fjord skal ses i sammenhæng med, at efterafgrødegrundarealet for kystvandoplandet til 6
Horsens Fjord i 2018 er ca. 8.800 ha, og den samlede indsats til kystvand (udover grundvand) udgør 892 ha efterafgrøder. Endeligt vil der blive udskudt i alt 162 ha efterafgrøder fordelt over landet som følge af, at det af hensyn til en mere enkel administration er indsat afskæringskriterier for, hvor små indsatser der udmeldes krav om etablering af målrettede efterafgrøder for. Afgrænsningskriterierne er fastsat således, at der ikke er udmeldt et krav om etablering af efterafgrøder, hvis restindsatsen i et ID15-område er mindre end 5 ha efterafgrøder, eller hvis det obligatoriske krav i et ID15-område er mindre end 1 pct. af områdets efterafgrødegrundareal for 2018. (1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: - i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler: En udskydelse af restindsatsbehovet i 2018 har ikke som sådan betydning for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler. - i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki: De målrettede efterafgrøder er beskrevet i nitrathandlingsprogrammet. De målrettede efterafgrøder er et kompenserende virkemiddel for at undgå den merudvaskning af næringsstoffer, der ellers ville være konsekvensen af udfasning af de reducerede kvælstofnormer for afgrøder. Udfasningen af de reducerede kvælstofnormer blev politisk vedtaget med Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015. Planen udstedes med hjemmel i gødskningslovens 18 a, stk. 4, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at dele af kvælstofreduktionen i særlige tilfælde udskydes til det følgende år. Det er en forudsætning for, at et restindsatsbehov kan udskydes efter gødskningslovens 18 a, stk. 4, at det enkelte ID15 områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås. - planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling: En udskydelse af restindsatsbehovet ændrer ikke på planens betydning for integrering af miljøhensyn, herunder med henblik på fremme af bæredygtig udvikling. Ud af en samlet indsat på 114.300 ha efterafgrøder i 2018, udskydes der i alt 5.340 ha efterafgrøder til 2019. Udskydelsen betyder blot, at indsatsbehovet nås året efter. Af disse 5.340 ha efterafgrøder udskydes en indsats svarende til 5.150 ha for de kystvandoplande, hvor der er fastsat en merindsats på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Det anses imidlertid ikke umiddelbart for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven. 7
Udskydelsen vil derfor ikke have betydning for, om indsatsen for de pågældende kystvandoplande nås. Derudover udskydes der, af hensyn til en enklere administration, de resterende 28 ha efterafgrøder, som skulle etableres som en del af kystvandsindsatsen. Denne restindsats er placeret med 26 ha i kystvandoplandet til Horsens Fjord og med de resterende 2 ha i ét andet kystvandopland. Udskydelsen ved Horsens Fjord skal ses i sammenhæng med, at efterafgrødegrundarealet for kystvandoplandet til Horsens Fjord i 2018 er ca. 8.800 ha, og den samlede indsats til kystvand (udover grundvand) udgør 892 ha efterafgrøder. Ved Horsens Fjord er beliggende Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: De marine naturtyper stenrev (1170) og lavvandede bugter (1160), landnaturtyperne strandeng (1330), grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og klitlavning (2190) samt spættet sæl, skarv, klyde, splitterne og havterne. Udskydelsen ved Horsens Fjord skal dog ses i sammenhæng med, at efterafgrødegrundarealet for kystvandoplandet til Horsens Fjord i 2018 er ca. 8.800 ha, og den samlede indsats til kystvand (udover grundvand) udgør 892 ha efterafgrøder. Det vurderes derfor, at en udskydelse af indsatsen fra 2018 til 2019 for det beskedne areal, ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget væsentligt. Endeligt udskydes der i alt 162 ha efterafgrøder fordelt over landet som følge af, at der af hensyn til en mere enkel administration er indsat afskæringskriterier for, hvor små indsatser der udmeldes krav om etablering af målrettede efterafgrøder for. Afgrænsningskriterierne er fastsat således, at der ikke udmeldes et krav om etablering af efterafgrøder, hvis restindsatsen i et ID15-område er mindre end 5 ha efterafgrøder, eller hvis det obligatoriske krav i et ID15-område er mindre end 1 pct. af områdets efterafgrødegrundareal for 2018. - miljøproblemer af relevans for planen eller programmet: Som en del af den politiske aftale om Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 er reduktionen i normerne for kvalstofanvendelse blevet udfaset, og regeringen har introduceret de målrettede efterafgrøder som et midlertidigt initiativ for at begrænse N-udvaskning. De målrettede efterafgrøder målrettes områder, hvor udfasning af de reducerede kvælstofnormer for afgrøder medfører risiko for forringelse af miljøtilstanden i henholdsvis kystvand og grundvand. Selvom restindsatsen udskydes, sikres det, at indsatsbehovet nås, dog med et års forsinkelse, men dog således at kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres. Da udskydelsen på sigt ikke giver anledning til en øget udvaskning fra landbrugsarealerne, vurderes den ikke at have betydning for eksisterende miljøproblemer. Landbrugsstyrelsen vurderer derfor, at en udskydelse af restindsatsbehovet ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 8
- planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse): De målrettede efterafgrøder indgår i den danske implementering af nitratdirektivet og er nævnt i som en indsats i nitrathandlingsprogrammet. Det vurderes, at en udskydelse af restindsatsbehovet til året efter, ikke har en væsentlig miljømæssig betydning, idet der alene vil være tale om, at en mindre del af den positive effekt, der er tilskrevet ordningen, forsinkes et år. For så vidt angår udskydelsen af 5.150 ha vedrører de en indsats, der skal modvirke en påvirkning, som ikke forventes at finde sted i 2018. Den målrettede efterafgrødeordning bidrager desuden til overholdelse af vandrammedirektivets krav om at forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Udskydelsen af restindsatsbehovet for så vidt angår de 162 ha efterafgrøder på baggrund af de fastsatte afskæringskriterier, som er fordelt over landet, kan have en yderst begrænset betydning for vandkvaliteten, hvilket dog vurderes at være usandsynligt. For så vidt angår udskydelsen af udlægning af efterafgrøder på 5.150 ha på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, så vurderes det, at udskydelsen ikke medfører nogen forringelse, da det ikke umiddelbart anses for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven. (2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: - indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet: De målrettede efterafgrøder skal bidrage til at sikre en neutralisering af merudvaskningen fra de øgede kvælstofnormer, der blev indført med Fødevare- og Landbrugspakken. Indvirkningen på miljøet vurderes sandsynlig, men meget begrænset dels som følge af, at det er en begrænset indsats, der påtænkes udskudt og dels fordi indsatsen vil blive gennemført blot med et års forsinkelse. - indvirkningens kumulative karakter: En udskydelse af restindsatsen vurderes ikke at have indvirkning på miljøet med hensyn til indvirkningens kumulative karakter, da udskydelsen skal ske således, at der fortsat sikres et bidrag til neutralisering af merudvaskningen fra de øgede kvælstofnormer, der blev indført med Fødevare- og Landbrugspakken. - indvirkningens grænseoverskridende karakter: En udskydelse af restindsatsbehovet vurderes ikke at kunne få indvirkning på miljøet af grænseoverskridende karakter, da der er tale om en meget begrænset indsats, der udskydes. Hovedparten af den kystvandindsats, der udskydes vedrører kystvandoplandet ved Horsens Fjord og har derfor ikke grænseoverskridende karakter. Udskydelsen af en 9
indsats svarende til 5.150 ha efterafgrøder skyldes, at det ikke umiddelbart anses for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018, som følge af lov om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Udskydelsen vurderes derfor ikke at have betydning for kystvande. Endeligt vurderes det, at udskydelsen af i alt 162 ha efterafgrøder som følge af administrative afskæringskriterier for det målrettede efterafgrødekrav vil være spredt over store områder i Danmark, og har derfor ikke en grænseoverskridende karakter. - faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker): En udskydelse af restindsatsbehovet vurderes ikke at have betydning for faren for menneskers sundhed og miljøet, da det alene omhandler en udskydelse af en mindre del af indsatsen med et år. -indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt): Den udskudte indsats er begrænset til en række geografisk afgrænsede områder, hvor man ikke ad frivillighedens vej er kommet i mål med indsatsbehovet i forhold til kyst- og grundvand. Da udskydelsen ikke går ud over indsatsen i den frivillige tilskudsordning vurderes det ikke at øge den geografiske og rumlige udstrækning. Den udskudte indsats vedrører et større geografisk område, men påvirkningen i de enkelte områder vurderes meget begrænset. - værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og - Intensiv arealudnyttelse: En udskydelse af restindsatsbehovet vurderes ikke at have betydning for særligt karakteristiske naturtræk eller kulturarv eller at overskride miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier eller for intensiv arealudnyttelse, da det alene omhandler en udskydelse på et år, og det drejer sig om etablering af efterafgrøder på omdriftsarealer. - indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan: En udskydelse af restindsatsbehovet vurderes ikke at have betydning for områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan, da det alene omhandler en udskydelse på et år, og det drejer sig om etablering af efterafgrøder på omdriftsarealer. 10