Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
|
|
- Lise Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse af tilstanden for grundvand og kystvande i 2017 og 2018 som følge af initiativerne i Fødevare- og landbrugspakken. Dette notat beskriver det faglige datagrundlag og beregningsprincipper for det udmeldte indsatbehov i den målrettede efterafgrødeordning. For en beskrivelse af den administrative opsætning af ordningen henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside: Konsekvenser af Fødevare- og landbrugspakken Vandområdeplanerne baserer sig på et kvælstofregnskab ift. kystvande, som indeholder mål for den ønskede miljømæssige tilstand og fastlæggelse af indsatser for at nå målene. I regnskabet indgår en række forudsætninger om udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, herunder om strukturelle faktorers påvirkning af denne udvaskning i de kommende år (den såkaldte baseline ). Med Fødevare- og landbrugspakken blev der truffet en række beslutninger, som har konsekvenser for kvælstofregnskabet. Der blev samtidig foretaget en række justeringer i de forudsætninger, der ligger til grund for regnskabet. For nærmere beskrivelse af beregningen af kvælstofbelastningen til kystvande henvises til "Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner", der forefindes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside: er/foedevare-_og_landbrugspakke/fagligt_grundlag_for_foedevare- _og_landbrugspakken/kvaelstof/teknisk_notat_om_kvaelstofudvalgets_korrekti oner.pdf Det bemærkes, at Aarhus Universitet i december 2016 har konstateret et behov for en mindre korrektion i de tidligere beregninger af merudvaskning af kvælstof til kystvande. Der er taget højde for konsekvenserne heraf i nye genberegninger af indsatsbehov, og nye kort over indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning er udmeldt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Fødevare- og landbrugspakken indeholder to initiativer, som medfører øget kvælstofbelastning til grundvand: Udfasning af reduktion af kvælstofnormerne (herefter kaldet normlempelsen) og justering af forbud mod jordbearbejdning. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk
2 GEUS har fået til opgave at beregne effekten af disse to initiativer ift. merbelastning af grundvand. Ved beregningen er indregnet effekt fra 2013 og frem af de baselineelementer, der har en betydning i forhold til kvælstofpåvirkning af grundvand, herunder bl.a. ændringer i landbrugsarealet, ændringer i udbytter etc. Desuden er indregnet effekt af to kompenserende foranstaltninger: Skovrejsning og justering af regler om miljøfokusareal. Indsatsbehovet er opgjort ift. ca oplande, der i gennemsnit hver er ca. 15 km2 (de såkaldte ID15-oplande ). GEUS har opstillet en række scenarier, hvor effekten af lempelser, baselineelementer og kompenserende tiltag indregnes med forskellig effekt. Rapport om GEUS' projekt findes på GEUS' hjemmeside: Det bemærkes, at den konstaterede fejl i Aarhus Universitets beregning af merudvaskning til kystvande, jf. ovenfor, ikke har betydning for opgørelsen af indsatsbehov for grundvand. Fastlæggelse af indsatsbehov i den målrettede efterafgrødeordning Formålet med efterafgrødeordningen er at neutralisere effekten af Fødevare- og landbrugspakken, således at lempelserne af kvælstofudvaskningen ikke giver anledning til en forringelse af hverken grundvandets eller kystvandenes tilstand. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor med afsæt i bl.a. Aarhus Universitets og GEUS beregninger fastlagt et indsatsbehov som skal hentes via efterafgrødeordningen. Ved fastlæggelsen af indsatsbehovet for grundvand er der taget afsæt i følgende forudsætninger: - alle grundvandsrelevante baseline-elementer er inddraget (Normtilbagerulning, Delvis ophør af forbud mod jordbehandling i visse perioder, Ændringer i landbrugsareal, Ændringer i udbytter, Energiafgrøder, Økologi, Miljøgodkendelser, Deposition, Biogas, Slæt i stedet for afgræsning) - der er lagt loft over indsatsen, så den beregnede indsats i hvert ID15-opland maksimalt svarer til merudvaskningen fra rodzonen som følge af landbrugspakkens lempelser i det pågældende ID15-opland. - det er lagt til grund, at landbruget i 2016 kun anvender 60 % af den ekstra tilgængelige gødning sfa. ophævelsen af de reducerede gødskningsnormer (denne forudsætning gælder kun for 2106, da landbruget i 2017 og 2018 kan modregne et lavere gødningsforbrug i et eventuelt obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder) I forhold til indsatsbehovet for kystvande er det ligeledes lagt til grund, at landbruget i 2016 kun anvender 60 % af lempelsen af gødskningsnormsreduktionen. Ud over de baselineelementer og kompenserende foranstaltninger, der indgår i forhold til grundvand, er også indregnet effekt af andre kompenserende foranstaltninger, f.eks. vådområder, minivådområder og udtagning af lavbundsjord (som ikke har effekt i forhold til grundvand). Desuden indgår merbelastning som følge af ophør med randzoner og udvidelse af 2
3 akvakultur. Indsatsbehov i forhold til kystvande er opgjort til de 90 kystvandoplande, der er beskrevet i vandområdeplanerne. Den indsats, som iværksættes for at opnå en effekt i forhold til grundvand, vil samtidigt have en effekt i forhold til belastning til kystvandene. I nogle tilfælde vil grundvandsindsatsen dække det fulde indsatsbehov til kystvande, i andre vil der være et resterende indsatsbehov. Et eventuelt resterende indsatsbehov til kystvande omregnes til, hvad dette indsatsbehov vil svare til i rodzonen, såfremt indsatsen sker jævnt fordelt på efterafgrødegrundarealet. Retention mellem kystvande og rodzone indgår i beregningen. På baggrund af ovenstående forudsætninger, blev det samlede indsatsbehov fastlagt til ca ha efterafgrøder i perioden Der er derudover lagt et sikkerhedsnet ind svarende til ca ha i perioden, så den endelige indsats i alt svarer til ca ha. Med Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat finansiering til i alt ca ha efterafgrøder. Ved Aftale om Naturpakke blev der afsat yderligere finansiering til i alt ca ha ekstra efterafgrøder. Hermed var der afsat finansiering til ca ha efterafgrøder i perioden Den resterende finansiering er afsat på Finansloven for Den samlede indsats består således i indsats til grundvand, yderligere indsats til kystvande samt indsats på baggrund af dialog med EU kommissionen. Indsatsen i det enkelte ID15-opland omregnes til ha efterafgrøder og til procent efterafgrøder i forhold til efterafgrødegrundarealet. Der er i den forbindelse forudsat en landsgennemsnitlig effekt af efterafgrøder på 33 kg N/ha. Såfremt indsatsen for et ID15-opland er beregnet mindre end 1 ha efterafgrøder, udmeldes ikke et indsatsbehov i webgis. Det er desuden besluttet at undtage oplande med et landbrugsareal mindre end 50 ha og et efterafgrødegrundareal mindre end 75 % af landbrugsarealet for grundvandsindsats. Dette er valgt for at sikre, at der ikke stilles krav om målrettede efterafgrøder i områder, der er for små til, at der meningsfuldt kan udlægges efterafgrøder. Hvis indsatsen udgør mere end 25 % i forhold til efterafgrødegrundarealet (2016 opgørelse), er det besluttet at undtage indsats ud over de 25 %. Såfremt den undtagne indsats er rettet mod grundvand, overføres den manglende indsats til øvrige ID15-oplande inden for det pågældende kystvandopland, såfremt der er et indsatsbehov til kystvande. Såfremt indsatsbehov rettet mod kystvand overstiger 25 % af efterafgrødegrundarealet, udmeldes kun et indsatsbehov svarende til 25 % af efterafgrødegrundarealet. Dette er valgt af hensyn til, at kravet om målrettede efterafgrøder i et område ikke bør overstige effekten af de lempelser, som ordningen skal kompensere for, at der herved bl.a. tages højde for, at data om udvaskning baseret på afgrødefordelingen i 2011 sammenstilles med data for efterafgrødegrundarealet for 2016, og at kravet om målrettede efterafgrøder i et område vil kunne rummes inden for det tilgængelige efterafgrødegrundareal.. 3
4 Datagrundlag og beregninger Datagrundlag for indsatsbehov til udmelding i den målrettede efterafgrødeordning som præsenteres i MiljøGIS på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside fremgår af regnearket "Datagrundlag målrettede efterafgrøder 2017_02_14.xlsx ", der forefindes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Regnearket består af følgende: Kolonne A-J: Grundlæggende oplysninger for ID15 oplandet Kolonne K-AD: Beregning af indsatsbehov til udmelding i den målrettede efterafgrødeordning. Nedenfor gives en beskrivelse af indhold i de enkelte felter: Tabel 1: Kolonneforklaring til regnearket Datagrundlag for den målrettede efterafgrødeordning 2017 Kystvandopland Henviser til de 90 kystvandoplande, der indgår i vandområdeplanerne Aar Aar År for opgørelse af indsatsbehov ID15 opland Id15_model Ident for ID15-opland Hovedvandopland Hovedvandopl Ident for hovedvandopland ifølge and Vandområdeplanerne ID15 opland, areal ha ID15_areal Oplandsareal af ID15-opland Retention fra rodzone til kyst, lokal Retention, gennemsnit for kystvandopland Retention for ID15 opland større end gns. eller mindre end gns. Landbrugsareal (2011 blok) Efterafgrødegrundareal ekskl. økologi Oplande undtaget for grundvandsindsats Indsatstype - oplande % Retention_pct Retention i pågældende ID15-opland ifølge retentionskortlægningen gennemført af GEUS og AU og præsenteret i rapporten "National kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand" % ArealvRet Gns. retention på efterafgrødegrundarealet excl. økologi inden for kystvandoplandet. Beregnet som et arealvægtet gennemsnit. Angivelse af, om retention for ID15-opland er større end/lig med eller mindre end gennemsnit for kystvandoplandet ha Landbrugsarea Landbrugsareal pr. ID15-opland leveret fra l_ha DCA (2011 markblokareal) ha Efterafgrødegrundareal i 2016 (oplysning leveret fra LFST [tidligere NAER]) sbehovstatus FrivilligIndsats behovsamlet Markering af oplande, der er undtaget fra grundvandsindsatsbehov ud fra landbrugsareal <50 ha og efterafgrødegrundareal < 75% af landbrugsarealet Indsatstype i oplande: Grundvand: kun grundvandsindsats, Grundvand&Kystvand: Kombineret indsats til grundvand og kyst, Kystvand: indsats alene til kyst, Ingen indsats: Ingen indsats 4
5 Frivilligt indsatsbehov, grundvand, GEUS Frivilligt indsatsbehov meldt ud. Ingen indsats i oplande undtaget for indsats. Frivilligt indsatsbehov, grundvand kg N kg N kg N/ha sbehovoprinde lig sbehov_k7 sbehov_ha_k8 Indsatsbehov til grundvand på ID15-niveau som beregnet af GEUS og præsenteret i rapporten "National kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand" Indsatsbehov til grundvand på ID15, indsats på oplande undtaget for grundvandsindsats er sat til 0. Såfremt beregnet indsats overstiger 25 % af efterafgrødegrundarealet, er anført indsats svarende til 25 % Indsatsbehov til grundvand på ID15-niveau pr. ha efterafgrødegrundareal. Frivilligt indsatsbehov, grundvand, effekt til kyst Merudledning/indsatsbe hov til kyst. Indsatsbehov til kyst, rodzoneberegning, uden indregnet grundvandsindsats Frivillig indsats, reguleringsintensitet, excl ha Effekt til kyst af frivillig indsats, excl ha Frivillig indsats, grundvand, ha efterafgrøder, excl ha Frivillig indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen, ha efterafgrøder ha ekstra efterafgrøder fordelt på efterafgrødegrundareal, hvor der allerede er et indsatsbehov Frivillig indsats i alt, ha efterafgrøder Frivillig indsats grundvand incl ha kg N sbehovret_k7 kg N, kyst IndsBehKystUI ndregngrundv Inds_k10 kg N IndsBehKystUI ndregngrundv IndsRodz_k10 Effekt af frivillig indsats til grundvand beregnet til kyst ved indregning af retention: Indsats *(100-retention)/100 Merbelastning til kystvandområdet i pågældende år. Kolonnen kan ikke summeres. Indsats af hensyn til kyst omregnet til indsats i rodzonen, såfremt der ikke blev lavet nogen grundvandsindsats. Det antages, at indsatsen fordeles jævnt i forhold til efterafgrødegrundarealet kg N/ha k51 Reguleringsintensitet udtrykt i kg N/ha efterafgrødegrundareal. Der indgår frivillig indsats til grundvand og yderligere indsats til kyst, men ikke de " ha". kg N, kyst k52 Effekt af indsats beregnet med retention til kyst: k51*efterafgrødegrundareal*(100- Retention_pct)/100. ha k53 Grundvandsindsats omregnet til ha efterafgrøder: sbehov_k7/33. " ha" indgår ikke. ha k54 Indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen omregnet til ha efterafgrøder. Der indgår ikke de " ha". ha k55 Ekstra indsats ( ha) fordelt ud fra efterafgrødegrundareal på de oplande, hvor der i forvejen er et indsatsbehov > 1 ha. ha k56 Sum af indsats til grundvand, kyst og ekstra indsats omregnet til ha efterafgrøder: sum(k53+k54+k55). ha k80 k53 + k55*(k53/(k54+k53)) 5
6 Frivillig indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen, incl ha Grundvandsindsats incl ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal Yderligere indsats til kyst incl ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal Samlet indsats incl ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal ha k81 k54 + k55*(k54/(k54+k53)) % k82 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til grundvandsindsats % k83 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til yderligere indsats til kyst % k84 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til samlet indsats 6
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereTeknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015
UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Miljø & biodiversitet J.nr. 16-8630-000011 Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereOrientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereØkonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner
Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereTillægsaftale til Aftale om målrettet regulering
Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om vandplaner
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om vandplaner (beretning nr. 13/2013) 1. august 2017 RN 702/17 1. Rigsrevisionen følger
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereAftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug
Den 16. januar 2018 Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkepartier
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereMålrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk
Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Hvorfor Målrettede Regulering? Kystvandopland: 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII Østersøen, Bornholm(56, 57) 3.1 Bornholm Ikke-forringelse, grundvand,
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 27. juli 2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 Udkast af 22. juni 2018 til bekendtgørelse
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereBeregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereLandbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?
Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS Workshop 3 - Grundvandsbeskyttelse ATV Vintermøde - 7. MARTS 2018 Link til rapport: http://mst.dk/media/133303/landbrugspakkenomkostninger-for-vandforbrugere-ogkommuner.pdf
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereIndsatserne er endvidere i juridisk forstand, i forhold til habitatdirektivet, "kompenserende" og ikke "afværgende".
Dato: 16. februar 2016 Skrevet af: Bo Håkansson boh@dn.dk DNs kommentarer til "Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer" i relation til marine natura 2000 områder og habitatdirektivets
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereTilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016
Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mere