Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til: Melbourne, Australien modul 5 og 8 Navn: Sandra Chochoe Ama Adjei Email: sandra_adjei@hotmail.com Evt rejsekammerat: Maria Tækker og Mette Tagmose Hjem institution: Professionshøjskolen Metropol, Institut for sygepleje Holdnummer: Hold D Værtsinstitution/universitet: Deakin University Praktikplads/hospital: - Mental health and illness: Central East Crisis Assessment Treatment Team (CECATT) - Nursing in Community Settings: Box Hill Central Advocate Centre (praktiserende læge) Speciale: Sygepleje Udvekslingsperiode: 9.Marts 19. Juli (official studiestart til sidste eksamensdag)
Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling Lige siden jeg startede på sygepleje studiet har jeg vidst, at jeg ville tage på udveksling ligeså snart det var muligt. Jeg synes, at udveksling er en helt unik mulighed for at komme ud i verden og opleve alt det der sker derude, som vi ikke ser herhjemme. Jeg var interesseret i at udvide min sygepleje horisont og se hvordan man i andre lande udførte den sygepleje, som vi lærer herhjemme på uddannelsesstedet. Specielt var jeg interesseret i hvor forskellene lå fra land til land, da Australien og Danmark jo ligner hinanden på mange måder udviklingsmæssigt. Samtidig følte jeg også, at det kunne være vildt fedt at udfordre mig selv ved at rejse om på den anden side af kloden til et sted jeg aldrig havde været før og snakke et sprog, som jeg normalt ikke snakker til hverdag. Hvorfor jeg valgte at tage til Melbourne, Australien på Deakin University En klassekammerat og jeg havde besluttet os for at tage på udveksling. Vi havde tre forskellige lande i tankerne og til sidst valgte vi så at tage til Australien. Grunden til dette var blandt andet sproget. Det at tage på udveksling i så lang tid kan godt være lidt grænseoverskridende, så vi tænkte at det ville være rart, hvi vi i det mindste kunne sproget i det pågældende land. Samtidig ville vi begge også gerne være af sted i to moduler og dette var muligt på Deakin University i Melbourne. Jeg har altid været enormt glad for at rejse og opleve nye kulturer og for mit vedkommende havde jeg altid drømt om at komme til Australien. Muligheden for at komme til Australien og studere var derfor oplagt. Selvom Australien er et land der ligner Danmark udviklingsmæssigt, kunne jeg rigtig godt tænke mig at opleve de kulturelle forskelle, der er mellem landene. Australiens historie er forholdsvis ny og den australske befolkning er stadig påvirket af den. Kulturelt set er det også et land der har meget at byde på, da det består af en multikulturel befolkning. Sammen med alt dette følte jeg også, at det kunne være ekstremt spændende at få lov til at lære om og blive en del af deres sundhedsvæsen. Vi havde både muligheden for at gennemføre et praktisk modul og et teoretisk modul på Deakin University. Dette var også noget af det, der tiltrak min opmærksomhed, da jeg synes, at det kunne være vildt fedt at få lov til at opleve begge ting, når nu vi var dernede. Min forberedelse til udvekslingsopholdet Vi startede forberedelsen til udvekslingsopholdet ca. et år før vi tog af sted. Først skulle vi sende en ansøgning til Metropol, der så ville vurdere, om vi kunne få lov til at tage af sted. Derefter sendte vi en ansøgning til Deakin University, som er det uiversitet Metropol har en aftale med i Melbourne. Engang i efteråret tog vi så til et obligatorisk møde i Viborg, hvor vi fik en masse information om studiet, hvilket visum vi skulle søge, hvem vi kunne kontakte dernede hvis vi fik brug for det osv. Til dette møde var der
også mulighed for at tage en engelsk test, hvis ens studentereksamen var ældre end 4 år gammelt. Efter mødet mødtes vi med en anden sygeplejestuderende fra Metropol, der lige var kommet hjem fra et udvekslingsophold i Melbourne på Deakin University. Hun fortalte os om sin rejse og alt hvad hun synes, der var værd at vide. Det var rart at høre om det at tage på udveksling, fra en der faktisk selv havde været af sted. Da vi endelig var blevet godkendt af Deakin University, begyndte visum ansøgningen, obligatoriske lægetjek og blodprøver og køb af flybilletter. Deakin University har også en helbreds forsikring, som de beder en om at søge om, så man er dækket, mens man læser hos dem. Da det jo er en dyr omgang at skulle rejse om på den anden side af kloden, søgte vi også om en del legater. Når nu vi skulle af sted på modul 5 og 8, var vi nødt til også at bytte rundt på nogle moduler hos studievejlederen, så det passede sammen og ikke tog de samme moduler to gange. Dette var hurtigt og nemt at ordne. Vi besluttede os for at tage af sted til Australien en måned før studiestart, så vi kunne vænne os lidt vores nye hjem de næste 6 måneder inden alt læsningen og afleveringerne startede. Vi valgte først at finde et sted at bo, da vi var ankommet og vi fandt et hyggeligt hus, hvor vi boede sammen 7 andre studerende fra Deakin University, nogle lokale og andre på udveksling ligesom os. Fagligt udbytte Deakin University i Burwood ligger ca. en time fra Melbourne centrum. Det er et kæmpestort campus, der har masser af faciliteter som bibliotek, fitness center, boghandel, caféer osv. De har også en helt masse tilbud om at melde sig ind i forskellige grupper/klubber, hvor man kan mødes med andre, der har samme interesser, som en selv. Deakin inviterer også alle nye udvekslingsstuderende på en introtur til en lille by, der hedder Lorne, der ligger langs Great Ocean Road i Victoria ca. 2-3 timer udenfor Melbourne. På denne tur har man mulighed for at møde andre studerende, men man surfer, vandrer og spiller strandfodbold. Efter introturen tilbyder Deakin også en introuge på campus, hvor man kan få lidt mere info om universitetet og undervisningen og få svaret på de spørgsmål man skulle have. På Deakin University arbejder de med modulbeskrivelser, ligesom vi gør på Metropol og det er meget klart, hvad de ønsker, at man får ud af modulet/semestret. Vi havde ca. 7 undervisningstimer om ugen fordelt på tre fag: Nursing in Community Settings, Mental Health and Illness og et online fag der hed Interprofessional Collaboration. Der var en masse læsning og nogle afleveringer i løbet af semestret samt 4 ugers praktik sammenlagt. Det at skulle til at aflevere opgaver i løbet af semestret var nyt for os, da det ikke er noget vi arbejder med på Metropol. Men jeg synes faktisk, at det var rart, da jeg føler at jeg fik fordybet mig mere i nogle af emnerne end jeg ellers ville have gjort, hvis det udelukkende var læsning.
På Deakin var underviserne rigtig dygtige og var mere end villige til at hjælpe, hvis man havde brug for det. Samtidig tog de også hensyn til, at vi som danske studerende ikke kendte til systemet og hjalp os også med dette, hvis der var brug for det. Faget Interprofessinal Collaboration var et online fag, hvilket var rigtig udfordrende i starten. Jeg vænnede mig til det efterhånden og når jeg tænker tilbage på det, synes jeg egentlig, at det var en fin måde at undervise på. Der lå en vis frihed i, at vi selv kunne bestemme, hvornår vi ville deltage, bare vi opfyldte kravene, om hvor meget vi deltog. Selvom det var udfordrende og til tider grænseoverskridende, lærte jeg en masse om mig selv og hvad jeg egentlig er i stand til at bidrage med som sygeplejestuderende. Jeg blev mere selvsikker og det blev nemmere og nemmere for mig at bidrage med viden fra min profession. Samtidig lærte jeg en masse om andre professioner, som jeg ikke vidste særlig meget om i forvejen. I fagene Mental Health and Illness og Nursing in Community Settings havde jeg en praktik på henholdsvis tre og én uge. Der var stor forskel på mine to praktikker. I Mental Health and Illness fulgte jeg et Crisis Assessment Treatment Team, som fik henvisninger om folk, der var mistænkt for at lide af en mental sygdom. Deres opgave var så at køre ud til disse mennesker og vurdere om personen skulle indlægges eller om han/hun kunne blive behandlet for sin lidelse i hjemmet. Da det var praktikplads, hvor focus var på det akutte, var jeg mest med som observatør, da det var meget erfarne sygeplejersker, der tog sig af arbejdet. Jeg sad for det meste bare og lyttede og skrev noter. Nogle af dagene fik jeg lov til at styre samtalen med patienten, som var en del af en vurdering af deres mentale tilstand. I min sidste uge i praktikken kørte jeg og min buddy nurse ud til folk i deres hjem og her skulle jeg så indlede samtalen og sørge for at vi fik svar på de spørgsmål vi havde, for at kunne vurdere klientens tilstand. Når vi så kom tilbage på kontoret, havde jeg ansvaret for at dokumentere hvad vi havde fundet ud af efter vores besøg. Derefter stod jeg for at fremlægge de informationer vi havde om klienterne ved vagtskiftet. Klienterne i denne praktik led af mange forskellige psykiske lidelser og deres mentale tilstand var meget forskellig fra klient til klient. Den mentale tilstand var derfor det der var afgørende for, hvor glade de var for at kommunikere med mig, der på sin vis var fremmed for dem. Nogle gange bad sygeplejerskerne mig også om at holde mig baggrunden, hvis vi havde at gøre med en aggressiv eller truende klient. I min praktik hos den praktiserende læge fik jeg til gengæld lov til at udføre meget mere sygepleje, blandt andet injektioner og sårpleje, som var det vi havde mest af. Jeg blev kastet ud i at gøre ting jeg aldrig havde prøvet før og jeg oplevede at de havde stor tillid til mig, hvilket var utrolig rart og helt sikkert hjalp på selvtilliden. Australierne er et dejligt og ekstremt venligt folkefærd og er utroligt nemme at kommunikere med, hvis man bare er åben og imødekommende. Vi havde mange patienter, der var interesseret i at høre om Danmark og vores sundhedsvæsen, da de hørte at jeg var udvekslingsstuderende. Vi havde kun én eksamen til slut og det var i Mental Health and Illness. Dette var en to timers lang eksamen
på stedet, som indeholdte et par cases, hvortil der hørte en masse spørgsmål. Hvis man havde fulgt med i løbet af semestret, synes jeg egentlig ikke at denne eksamen var specielt svær. Nogle af spørgsmålene var lidt udfordrende, men de fleste krævede bare korte og præcise svar, som var til at svare på. Kulturelt udbytte Noget jeg lagde særligt mærke til og var meget begejstret over, mens jeg var i Australien, var befolkningens venlighed. Det at smile og hilse på alle på sin vej er nærmest en selvfølge for de fleste australiere. Man er heller ikke bange for at starte en samtale med fremmede og det var især noget jeg lagde mærke til i praktikken. Der var ingen akavede øjeblikke mellem patient og sygeplejerske og patienterne virkede oprigtigt interesserede i mig og mit liv som udvekslingsstuderende. I Australien lagde jeg mærke til, at der er stor fokus på deres multikulturelle befolkning og deres velbefindende. Det hænger blandt andet bannere rundt omkring i byen hvor der står, at de byder alle flygtninge velkomne. Australien har jo på sin vis en ret ny historie og er stadig påvirket af den dag i dag. I undervisningen på universitet havde vi undervisning om det multikulturelle Australien og blev der lagt stor vægt på de indfødte i landet og deres helbred, da de indfødte har en meget lavere gennemsnitlig levetid i forhold til ikke indfødte australiere. Vi snakkede en del om, hvordan man på bedst mulig måde kunne udføre en sygepleje til dette folk på en måde som var respektfuld og tog hensyn til deres kultur og sygdomsbillede. Dette emne synes jeg var utrolig spændende og noget vi godt kunne lære noget af i Danmark. Det var dog også det mest udfordrende fag, da jeg ikke havde den store viden om de indfødte i Australien, før jeg tog derned. I undervisningen tog underviseren udgangspunkt i, at man havde en god viden om emnet, da de fleste studerende jo er født og opvokset i landet og derfor kender til historien. Jeg vil sige at sygeplejersken i Danmark og Australien ligner hinanden meget godt og jeg tror dette er på grund af landenes udviklingsniveau. Dog vil jeg sige, at jeg oplevede i at man i Australien arbejdede mindre med teoretikere og mere med det fysiske ved forskellige sygdomme. Dette var en ny måde for mig at arbejde på, men på en eller anden måde også ekstremt rart at prøve noget nyt. I Danmark har vi en meget høj hygiejne standard og jeg vil sige, at jeg blev lidt overrasket over nogle af de ting jeg så i praktikken. Blandt andet blev der samlet ting op fra gulvet og brugt igen. I mine praktikker lagde jeg også mærke til, at de ikke brugte håndsprit særlig meget, som jeg er vant til herhjemme fra. Social erfaring På universitet havde vi kun ca. 7 timer om ugen, så der var derfor ret meget forberedelse/læsning, som man skulle klare derhjemme. Da vi havde så få undervisningstimer, var det begrænset hvor meget vi så de andre studerende, men vi havde en gang i mellem noget gruppearbejde, hvor vi lærte hinanden lidt bedre
at kende. Som alle andre australiere var de studerende søde og rare. Vi boede i et hus med 7 andre studerende, hvor de fleste var australiere. Det var rigtig rart at have nogle at snakke med, som havde styr på alt det vi gik og var forvirrede over. De hjalp os med at finde tilrette på studiet og generelt i byen. Sygeplejerskerne som jeg fulgte i min praktik var imødekommende og man kunne mærke på dem, at de var glade for at have studerende. Jeg var heldig at jeg fik et praktiksted, hvor de havde god tid til mig og vi havde tit tid til at sætte os ned og snakke om læringsudbytter osv. Jeg hørte fra andre studerende, at de på deres praktiksted slet ikke fik hjælp fra vejledere og for det meste stod på egen hånd. Hvad andre skal vide om udvekslingsopholdet Inden jeg tog på udveksling var jeg en smule nervøs over at skulle snakke engelsk hele tiden og at undervisningen selvfølgelig også ville foregå på engelsk. Dog vil jeg sige, at det overhovedet ikke på noget tidspunkt har været et problem med sproget, hverken på universitetet eller i andre situationer, hvis bare man er villig til at kaste sig ud i det og ikke holder sig tilbage. Mit engelsk har også udviklet sig under denne tur og det er mere naturligt for mig at snakke engelsk nu. Noget andet der også er rart at vide er, at Australien er et ret dyrt land at leve i og det skal man lige være klar på. Men når det er sagt er det virkelig alle pengene værd. Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at se et kæmpe kontinent og opleve deres kultur og lære om deres historie og især i en sundhedsmæssig sammenhæng. Før jeg tog på udveksling til Australien, var jeg en smule bange for, at man dernede stillende ekstremt høje krav til de studerende og jeg var bange for at jeg ikke ville kunne følge med og leve op til deres forventninger. Efter at have gennemført semestret vil jeg dog sige, at der slet ikke er noget at være bange for. Underviserne og de andre studerende er så søde og mere end villige til at hjælpe, hvis der skulle være brug for det og det samme skal siges om de sygeplejersker jeg fulgtes med i praktikken. Hvis bare man læser det materiale, der hører til undervisningen og kommer til timerne, kan man sagtens følge med, skrive nogle gode opgaver og klare sig fint til eksamen.