Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog
Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige folkeoplysende voksenundervisning på samme økonomiske vilkår som øvrige kursister. Det være sig personer med psykiske såvel som fysiske handicaps. Det indebærer, at kommunen yder et forhøjet tilskud til undervisning, der er tilrettelagt under særligt hensyn til deltagerens handicap og derfor forudsætter hold med få og ikke over otte deltagere, eller til enkeltdeltagere på hold tilrettelagt som almen undervisning. Denne ordning betyder, at mange borgere med handicap hvert år kan gå til aftenskoleundervisning i Københavns Kommune. I de seneste år har 23 forskellige københavnske aftenskoler udbudt kurser for handicappede. Det er årligt blevet til mere end 70.000 undervisningstimer og over 9.000 holddeltagere. Folkeoplysningslovens bestemmelser i forhold til handicapundervisning bunder i et mål om at skabe ligestilling for handicappede. Det forhøjede offentlige tilskud til handicapundervisning skal sikre, at den kursuspris, man betaler som handicappet på et lille hold, svarer til den pris, man som ikke-handicappet giver på et alment hold. I praksis indebærer det øgede tilskud naturligvis også en risiko for, at målgruppen bredes ud til at omfatte kursister, som ikke har et handicap og dermed ikke har behov for at modtage en særligt tilrettelagt undervisning, der forudsætter små hold. Endvidere har Fritid & Idræt oplevet flere forespørgsler fra aftenskoler, der afspejler en usikkerhed i forhold til vurdering af målgruppen. Derfor har Fritid & Idræt taget initiativ til en dialogproces med arrangørerne og andre interessenter omkring emnet handicapundervisning inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Målet har været at opnå en fælles forståelse blandt aftenskoler og forvaltning i forhold til vurderingen af, hvem målgruppen er i forhold til undervisning og emne. Et yderligere mål med processen har været at sikre, at københavnerne kan gå på aftenskole under ensartede vilkår på tværs af aftenskolerne i kommunen. Eller med andre ord at det samme kursus ikke på den ene aftenskole bliver udbudt som handicapundervisning, mens den på den anden bliver udbudt som undervisning på alment hold. Fritid & Idræt tog kontakt til to af de væsentligste interessenter på området, Aftenskolernes Samråd, som repræsenterer aftenskolerne i København og Danske Handicaporganisationer, der er en paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer. Både Aftenskolernes Samråd og Danske Handicaporganisationer har bakket op omkring initiativet om at nå til en fælles forståelse. 2
De københavnske aftenskoler, der udbyder handicapundervisning, blev inviteret til en cafedebat om emnet i januar 2008. Udgangspunktet for mødet var aftenskolernes konkrete erfaringer med handicapundervisning. På den baggrund indgik de i en dialog om en fælles forståelse af praksis i administrationen. Dette dokument er resultatet af denne proces. Det blev forelagt de deltagende aftenskoler på et efterfølgende høringsmøde i februar 2008. Særlige problemfelter på handicapområdet Folkeoplysningsloven bygger grundlæggende på en stor grad af frihed i planlægningen af aftenskolernes aktiviteter. Det giver gode rammer for udvikling og nytænkning inden for folkeoplysningen samtidig med, at det fordrer en god forståelse for lovens hensigt og ånd. Også i forhold til handicapundervisning er lovens formulering meget åben: 11 stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes supplerende tilskud til udgifter til aflønning mv. af ledere og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne. Fritid & Idræt oplever, at der især kan opstå usikkerhed og fortolkningsproblemer på tre områder: 1. Den konkrete vurdering i den daglige administration af om en deltager er handicappet i forhold til undervisning og emne, samt om et hold skal udbydes som handicaphold eller alment hold. 2. Samarbejde mellem aftenskoler og institutioner. Aftenskolerne kan ikke få tilskud til undervisning, der erstatter eller er en integreret del af den samarbejdende institutions virksomhed. Også her er det vigtigt at understrege, at der skal foretages en konkret vurdering for hver deltager af, om vedkommende er handicappet i forhold til undervisningen i det konkrete emne. 3. Der kan være situationer, hvor behandling/genoptræning ligger tæt op ad undervisning, men hvor det er vigtigt at understrege, at folkeoplysningsloven ikke giver støtte til hverken behandling eller genoptræning. Begge områder hører under anden lovgivning. Dialogen på cafedebatten viste, at det især er i forhold til punkt 1 og 3, at aftenskolerne oplever, der kan opstå usikkerhed. 3
Fokusområder Aftenskolerne identificerede yderligere følgende fokusområder: 1. Særlige kendetegn for handicapundervisning Handicapundervisning er almindelig aftenskoleundervisning, hvor læreren er nødt til at tage et sådant hensyn til den enkelte deltager, at undervisning på hold af normal størrelse ikke giver mening. Med andre ord er det tilrettelæggelsesformen, der bestemmer om et undervisningsforløb skal gennemføres som handicaphold eller alment hold. Det gælder især to forhold: 1. Det kan enten handle om, at der skal tages særlige hensyn i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbet. 2. Eller det kan handle om, at kursisterne har et særligt pædagogisk behov for ekstra opmærksomhed fra underviserens side, og at det derfor er vigtigt med færre deltagere på holdet. 2. Ansvar for vurdering af fag og kursist Såvel skoleleder som underviser og kursist kan og vil i mange tilfælde - bidrage til vurderingen af, om kursisten er handicappet i forhold til undervisningen. Men det endelige ansvar for vurderingen påhviler altid skolelederen. oplever kursisten på nært hold. Mange aftenskoler vil med fordel kunne benytte sig af en praksis, hvor underviseren melder tilbage til skolelederen eller administrationen, hvis det vurderes, at en kursist enten bør flyttes fra et handicaphold til et alment eller omvendt. 3. Kursusbeskrivelse Der var blandt de deltagende aftenskoler bred enighed om, at et af de vigtigste redskaber er beskrivelsen af kurset og målgruppen i udbudsmaterialet. Beskrivelsen skal være så klar og konkret, at det er nemt for både kursist og aftenskolen at vurdere, om den enkelte er handicappet i forhold til undervisningen og emnet. Når det gælder kursusforløb, der bliver udbudt som handicaphold, skal der altså både være en klar beskrivelse af kursets indhold og en klar beskrivelse af hvilke særlige pædagogiske hensyn, der vil være behov for. I forhold til blandede hold med almen undervisning er det ligeledes vigtigt med en konkret beskrivelse af indhold, så det er nemt for både aftenskolen og kursisten at afgøre, om vedkommende er handicappet i forhold til undervisningen i det konkrete emne. Der var dog blandt aftenskolerne bred enighed om at fremhæve den væsentlige rolle, underviseren kan have, fordi han eller hun har konkret erfaring med emnet og 4
Derudover blev det foreslået, at aftenskolerne kan benytte sig af konsulent- eller lederbesøg på handicaphold for at evaluere, om den enkelte kursist er handicappet i forhold til emne og undervisning. En kursusbeskrivelse bør som minimum indeholde: Beskrivelse af målgruppen Beskrivelse af fag, pris mm. Beskrivelse af pædagogisk metode Præcisering af om der er tale om et lille hold Beskrivelse af tro-og-loveerklæring Det er vigtigt, at kursusbeskrivelsen tydeligt formulerer formålet med, at der skal afleveres en tro-og-loveerklæring. Formuleringen kan eksempelvis være: Kurset gennemføres på et lille hold, fordi der tages særlige hensyn til deltagernes handicap i forhold til emnet. Deltagelse på holdet kræver derfor også, at der som dokumentation bliver udfyldt en tro-og-love-erklæring. 4. Tilmeldingsprocedure Mange aftenskoler lader det skriftlige kursusudbudsmateriale og annoncering på hjemmesiden supplere hinanden. En af fordelene er, at det er muligt at lægge længere og mere uddybende kursusbeskrivelser på hjemmesiden. En anden er, at man kan benytte sig af systemer for online booking. Ved kursustilmelding over telefonen eller ved personligt fremmøde er der en naturlig mulighed for dialog med kursisten om, hvorvidt vedkommende er handicappet i forhold til undervisningen i det konkrete emne. Ved online tilmelding og anden skriftlig tilmelding bør man tilskynde til den samme dialog. Det kan være enten aftenskolen eller underviseren, der kan kontaktes via mail eller telefonisk. Kursusudbud på hjemmesiden bør som minimum indeholde de samme elementer som beskrevet ovenfor. Ligesom formålet med tro-og-love erklæringen igen bør fremgå tydeligt. Det kan eventuelt ske ved en pop-up funktion. For deltagere der har tilmeldt sig telefonisk eller gennem online-booking bør underskrivelsen af tro-og-love erklæringen foregå på holdet, da det her er muligt for underviseren forklare og svare på spørgsmål. 5
5. Hvad er ikke handicapundervisning Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte kursist og det konkrete kursusforløb, om der er tale om handicapundervisning. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke i sig selv er et handicap at være for eksempel ældre eller gravid. For at kunne betragtes som handicappet i forhold til undervisningen skal der være et konkret handicap i forhold til det konkrete undervisningsforløb. Det er ligeledes ikke givet, at en persons handicap er relevant i forhold til at vurdere, om personen er handicappet i forhold til den konkrete undervisning. En person, der har gangbesvær som sit eneste handicap, er for eksempel ikke handicappet i forhold til at deltage på et engelskhold. Indlæringshastigheden alene vil ofte heller ikke være et konkret handicap, da udfordringen i det tilfælde er at finde et kursus på det rette faglige og pædagogiske niveau til kursisten. Undtaget herfra er selvfølgelig de situationer, hvor indlæringsvanskeligheden beror på et handicap. 6
Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Telefon 33 66 69 01 www.fritid.kk.dk Arbejdsgruppens anbefalinger På baggrund af dialogen på cafedebatten den 30. januar 2008 har arbejdsgruppen formuleret nedenstående anbefalinger. Anbefalingerne falder i to kategorier. Først er der konkrete anbefalinger til aftenskolerne i Københavns Kommune og dernæst, er der forslag til konkrete initiativer, som aftenskolerne og Fritid & Idræt sammen kan iværksætte. Redskaber til vurdering i aftenskolernes daglige administration Det første og vigtigste redskab er en konkret og tydelig formulering af udbudsmaterialet, der gør det nemt for kursist såvel som aftenskole og underviser at vurdere, om der er tale om et handicap i forhold til undervisningen. Er man i tvivl om, hvorvidt et undervisningsforløb skal udbydes som handicaphold eller som alment hold, kan man spørge sig selv, hvad der betinger, at undervisningen på dette hold skal være hensyntagende i forhold til målgruppen. Blandede hold giver en oplagt mulighed for at gennemføre kursusforløb for en blandet gruppe af handicappede og ikke-handicappede kursister. Det højere tilskud til handicappede sikrer, at undervisningen kan gennemføres på mindre hold. Og de blandede hold bidrager til at styrke inklusionen af handicappede i de københavnske aftenskoler. Når man skal vurdere om en deltager er handicappet i forhold til undervisning i det konkrete emne, kan et redskab være at formulere, hvilke særlige pædagogiske og fagmetodiske hensyn, der skal tages for, at deltageren kan følge undervisningen. 7
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Marts 2012