Tid til én ny hjemmeside!?

Tid til én ny hjemmeside!? Det erhvervsrelaterede projekt Projektrapport, Januar 2008 Astrid Tschuden Danmarks Biblioteksskole, København

Indhold ABSTRACT...1 1 STARTREFLEKSION...2 2 INDLEDNING...3 3 PROBLEMFORMULERING...3 4 DISPOSITION AF PRODUKTET...4 5 METODE TIL AT UDFORME PRODUKTET...4 6 MÅLGRUPPE...5 6.1 DEFINITION...5 6.2 MÅLGRUPPEUNDERSØGELSE...5 6.3 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE...7 7 MIDTVEJSREFLEKSION...8 8 HEURISTISK EVALUERING AF WWW.UI.DK OG WWW.USEIT.DK...9 8.1 DEFINITION...9 8.2 HVORDAN BRUGES DEN HEURISTISKE EVALUERING I PROJEKTET...9 8.3 HEURISTISK EVALUERING AF WWW.UI.DK...13 8.4 HEURISTISK EVALUERING AF WWW.USEIT.DK...18 9 SLUTREFLEKSION OG REFLEKSION OVER PROCESSEN...24 10 UDVIKLING AF EGEN FAGLIGHED...24 11 LITTERATUR...26

Abstract Projektopgaven indeholder tre målgruppebeskrivelser af Ungdomsinformationens og turistinformationen Use Its kundekreds, som baseres på en spørgeskemaundersøgelse og fem interviews, gennemført af projektstedets personale. Denne målgruppebeskrivelse danner udgangspunkt for en heuristisk evaluering af projektstedets to hjemmesider, henholdsvis www.ui.dk og www.useit.dk. Til gennemførsel af den heuristiske evaluering tages udgangspunkt i 10 heuristikker, som er defineret af Jakob Nielsen. Afslutningsvis gives konkrete forslag til opbygning af én ny samlet hjemmeside, hvor hovedvægten lægges på sidens platform, design og indhold med udgangspunkt i de definerede målgrupper. 1

1 Startrefleksion Da dette projekt ikke blev fastlagt fra projektstedets side, dvs. at jeg selv har fundet projekt og projektsted, var det relativt åbent hvad det var jeg skulle lave. Det eneste som var helt klart fra starten var, at jeg ville gennemføre projektet hos Ungdomsinformationen/ Use It turistinformation. Denne beslutning blev truffet på baggrund af, at jeg igennem mit arbejde som studentermedhjælp fra februar 2007 og som vikar på fuld tid i juni, juli og august måned, blev opmærksom på forskellige problemer i forhold til stedets hjemmeside og manglen på en målgruppebeskrivelse af stedets kunder. Helt fra begyndelsen var det vigtigt for mig at klarlægge overfor projektstedet, hvilke ideer og hvilken motivation jeg havde for at gennemføre dette projekt. Projektfasen startede med, at jeg præsenterede mine overvejelser og forslag til muligt indhold af et produkt og hvordan produktet skulle være udformet (skulle det være en færdig hjemmeside, en præsentation, en rapport osv.). Denne fase var meget relevant for at afstemme begge parters forventninger. I løbet af to møder og flere e-mail korrespondancer opnåede kontaktpersonen og jeg enighed om, hvad projektets produkt skulle indeholde. Det blev klarlagt fra starten, at produktet ikke skulle være en helt færdigudarbejdet hjemmeside, men forslag til én ny hjemmeside. Desuden ønskede projektstedet en målgruppebeskrivelse af deres kunder, som personalet var begyndt på at udarbejde. Pga. personalets tidsmangel og delvis uenighed blev denne dog aldrig færdiggjort. Helt generelt var det projektstedets ønske at produktet skulle være praktisk orienteret og kunne forstås og bruges af stedets ansatte. 2

2 Indledning Dette erhvervsrelaterede projekt udføres hos Ungdomsinformationen (UI) og turistinformationen Use It, som hører ind under Københavns Kommunes Kulturog Fritidsforvaltning, og afdelingen Kunst & Kultur. Både UI og Use It er samlet til ét informationskontor som ligger i Rådhusstræde 13, 1466 København K. Informationskontoret er åbent for alle, men henvender sig primært til unge mellem 18 og 30 år, der har brug for information af forskellig art. Både UI og Use It har sin egen hjemmeside: UI s hjemmeside hedder www.ui.dk og Use Its hjemmeside hedder www.useit.dk. I forbindelse med en rundspørge, foretaget af UI/ og Use Its personale, på forskellige institutioner (fx hostels), som UI s/ og Use It s kunder er tilknyttet, samt løbende opmærksomhed på statistikken over besøg på hjemmesiderne, er det blevet klart for UI/Use Its personale, at hjemmesiderne ikke fungerer som den informationskilde, de er skabt til at være. Brugerne forsvinder hurtigt igen fra siderne, og flere af de adspurgte institutioner og deres brugere kender hverken til www.ui.dk eller useit.dk. Dette vil UI/ Use It gerne ændre på og derfor skal siderne laves om. De skal samles på én hjemmeside, som skal dække informationsbehovet for en klarlagt målgruppe. Dette projekt laves med det formål at klarlægge UI/Use Its målgrupper for bagefter at kunne gennemføre en evaluering af de to eksisterende hjemmesider og til sidst at give forslag til opbygning, design og indhold på en ny hjemmeside. 3 Problemformulering Ungdomsinformationens hjemmeside www.ui.dk og turistinformationen Use Its hjemmeside www.useit.dk skal samles på én hjemmeside, som skal dække informationsbehovet for en klarlagt målgruppe. Følgende problemstillinger prøves besvaret i løbet af opgaven: Hvilke målgrupper henvender Ungdomsinformationen og turistinformationen Use It sig til og hvad er gruppernes informationsbehov? 3

Hvordan skal den nye hjemmeside struktureres/udformes for at kunne opfylde målgruppernes informationsbehov? Hvordan skal den nye hjemmeside være opbygget i forhold til brugervenlighed og funktionalitet? 4 Disposition af produktet Formålet med dette projekt var at udarbejde en rapport til personalet hos UI/ Use It. Produktets indhold består af følgende tre punkter: 1. En målgruppebeskrivelse af UI/ Use Its kundekreds. 2. En sammenfatning af en heuristisk evaluering af hjemmesiderne www.ui.dk og www.useit.dk. 3. Konkrete forslag til opbygning af en ny hjemmeside, hvor hovedvægten lægges på sidens platform, design og indhold med udgangspunkt i de definerede målgrupper. 5 Metode til at udforme produktet I starten af projektfasen udarbejdes en målgruppebeskrivelse, for at kunne tegne et billede af UI/Use Its kunder og for muligvis at dele dem op i flere forskellige grupper. Valget faldt bevidst på en målgruppebeskrivelse, da det som allerede nævnt var et ønske på projektstedet. Dette gøres, ved hjælp af Molich (2003) som konkret beskriver hvordan man kan nå frem til denne målgruppebeskrivelse. Desuden arbejdes ud fra Cheesman & Mortensens (1987) definition af begrebet målgruppe, for at kunne få en forståelse af hvad begrebet kan dække over. Empirien til målgruppebeskrivelsen baseres på fem interviews og en spørgeskemaundersøgelse, som UI/Use Its personale har gennemført fra august til starten af november 2007. De fem interviews blev foretaget med de ansatte på Det Internationale Kontor for udenlandske studerende, samt medarbejdere på fire andre uddannelsesinstitutioner. Spørgeskemaundersøgelsen foregik på UI/Use Its kontor blandt kunderne. Udover dette trækkes på personalets erfaring. 4

Efter målgruppebeskrivelsen gennemføres en heuristisk evaluering af henholdsvis www.ui.dk og www.useit.dk, som baseres på Jakob Nielsens (1997) ti heuristikker. En heuristisk evaluering blev valgt, for at kunne få indblik i problemer og svagheder som begge hjemmesider muligvis måtte have. Til sidst udarbejdes konkrete forslag til én ny, samlet hjemmeside med udgangspunkt i de definerede målgrupper. Desuden bygger disse forslag på IT- og Telestyrelsens guide Websites for flere, samt på inspiration fra hjemmesider såsom www.bibliotek.kk.dk, www.studiebyen.odense.dk og www.youthinformation.com. 6 Målgruppe 6.1 Definition Efter Cheesman og Thing Mortensen (1987) defineres en målgruppe som følgende: En målgruppe er en nærmere afgrænset mængde af individer, og problemet om at nå målgruppen formuleres som et problem om at nå så mange af disse individer som muligt. (Cheesman og Mortensen 1987, s. 5) I forhold til det foreliggende projekt er det vigtigt at undersøge UI/Use Its målgrupper, som det fremgår af definitionen, netop for at finde ud af, hvad de enkelte individer i de enkelte målgruppers behov er. Dette er relevant at have i baghovedet for til sidst i projektet at kunne give konkrete forslag til indhold på én ny hjemmeside, som kan afdække så mange individers behov som muligt. 6.2 Målgruppeundersøgelse Teorien bag den foreliggende målgruppeundersøgelse hentes fra Molich (2003) Brugervenligt webdesign. Som Molich påpeger i sin bog, er det vigtigt at have et godt kendskab til de mennesker man laver en hjemmeside til. Helt grundlæggende 5

skal man være opmærksom på hvad de besøgendes motivation er for at klikke sig ind på netop denne hjemmeside. Desuden mener Molich, at de besøgende sjældent udgør én homogen gruppe og at én besøgende sagtens kan være medlem af flere målgrupper. I forhold til UI/Use Its hjemmeside kan det betyde at en person som er karakteristisk for én målgruppe uden videre kan besøge hjemmesiden og mangle informationer som muligvis tillægges en anden af UI/ Use Its målgrupper. Målgrupperne behandles nærmere under afsnittet målgruppebeskrivelse. For at kunne definere og beskrive målgrupperne kræves en opstilling af brugerkarakteristikker. En brugerkarakteristik kan fungere som en fiktiv person, som overordnet skal afspejle én person i målgruppen. Brugerkarakteristikkerne til det foreliggende projekt indhentes fra de i indledningen allerede nævnte interviews og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. De omtalte interviews er blevet gennemført af UI/Use Its personale med ansatte fra henholdsvis Copenhagen Business School, D.I.S. Danish Institute for Study Abroad, Det Tekniske Universitet, IT Universitetet og Det Internationale kontor på Københavns Universitet (Se bilag 1-5). Jeg valgte at inddrage denne allerede eksisterende empiri, da alle disse kontorers ansatte arbejder tæt sammen med UI/ Use It og det er alle parters oplevelse at kunderne både henvender sig til de ovennævnte kontorer og UI/ Use It. På grund af dette anses det som meget relevant, også at beskæftige sig med disse indsamlede data. I forbindelse med disse interviews blev følgende spørgsmål stillet om de forskellige kontorers besøgende: 1. Hvor mange unge kommer der? 2. Alder? 3. Nationalitet? 4. Hvor længe bliver de her? 5. Hvad efterspørger de? Spørgeskemaundersøgelsen som er blevet gennemført for både UI og Use It indeholdt nitten spørgsmål om blandt andet hjemland, køn, alder, hvor længe respondenten opholder sig i byen, hvad motivationen er for at være i København osv. Desuden spørges til hjemmesiderne www.ui.dk og www.useit.dk. 6

6.3 Målgruppebeskrivelse Ungdomsinformationen og Use It har forskellige målgrupper, som medarbejderne gerne vil have opdelt og beskrevet. Denne målgruppebeskrivelse ønskes, for at kunne afdække kundernes behov bedst muligt. Som allerede nævnt i definitionen af begrebet målgrupper, kan det være et problem at nå så mange individer som muligt i de forskellige målgrupper projektstedet har. Denne problematik understreger, hvor vigtigt det er at udarbejde en klar og tydelig beskrivelse af de forskellige målgrupper for at kunne yde den bedste service overfor kunderne. Overordnet er det afklaret at UI/Use It primært henvender sig til unge mennesker mellem 18 og 30 år. Resultaterne fra den indsamlede empiri fra henholdsvis interviews og spørgeskemaundersøgelsen peger på, at denne kundekreds kan opdeles i tre forskellige målgrupper: (En mere udførlig beskrivelse af de tre målgrupper findes i produktet, som er vedlagt denne rapport) 1. Turister 2. New in town 3. Ny i byen 1. Turister De turister som opsøger Use It har primært behov for at få informationer om: Accomodation, sightseeing, going out, transport og practical information. Da denne kundegruppe overvejende er engelsksproget udformes informationsbehovene på engelsk, med henblik på evt. menupunkter på en hjemmeside. 2. New in Town Denne gruppe kunder efterspørger hovedsageligt informationer om accomodation, paperwork, finding a job, learning danish, transport, telephone/internet og social life. Ligesom i det forrige punkt udformes de enkelte kunders behov på engelsk, da også denne gruppe hovedsageligt er engelsksproget. Også her vil det være op- 7

lagt at bruge disse begreber på engelsk, hvis de skulle anvendes på en hjemmeside. 3. Ny i Byen Den tredje målgruppe, som kaldes for Ny i Byen udtrykker informationsbehov på disse punkter: Bolig, det offentlige, job & uddannelse, rådgivning & vejledning, transport og kultur og fritid. 7 Midtvejsrefleksion Samarbejdet mellem projektstedet, kontaktpersonen og jeg er indtil videre forløbet meget positivt. Projektstedet har opfyldt alle de krav, som blev stillet til dem i forbindelse med projektplanen i starten af september. Fx har jeg fået min egen arbejdsplads og internetopkobling. De ansatte står til rådighed, når jeg har spørgsmål, jeg har fået de aftalte dokumenter osv. Dette bidrog til at udarbejdelsen af de tre målgruppebeskrivelser var spændende at lave og at jeg følte mig tilpas på min arbejdsplads. Det meste af den empiri, som jeg havde fået af mit projektsted kunne inddrages i målgruppebeskrivelsen, hvilket betød, at jeg ikke egenhændigt skulle indsamle empirien. Det kunne have været meget interessant selv at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse/interviews med kunderne eller de ansatte på de internationale kontorer, for at kunne indsamle lige præcis dén empiri, som jeg havde brug for, samt at tilpasse spørgsmålene til det foreliggende projekts formål. Med hensyn til projektets omfang og den tid jeg havde til rådighed, valgte jeg at sætte fokus på en selvstændigt udarbejdet heuristisk evaluering frem for indsamling af empiri. Arbejdsindsatsen og motivationen fra begge sider var høj, indtil mit projektsted den 29.oktober fik at vide, at Ungdomsinformationen/Use It vil blive lukket permanent, fra den 14. december 2007. Denne meddelelse kom som en stor overraskelse for de ansatte og mig, som havde store ambitioner om at bidrage til en udvikling af stedets to hjemmesider. På dette tidspunkt var det svært for mig person- 8

ligt, at holde motivationen i forhold til at arbejde videre med mit projekt på et lige så højt motivationsniveau, som det hidtil havde været. I samarbejde med projektstedet og min kontaktperson, blev jeg enig om, ikke at fokusere på denne tanke, men arbejde videre som om intet var sket, for netop at kunne genfinde og holde motivationen. Dette lykkedes blandt andet, fordi der blandt medarbejderne var tanker om at videreføre UI/Use It på anden vis. Desuden holdt jeg fast i, at det er min egen læring der er vigtigst i hele forløbet, uanset hvad der måtte ske med projektstedet. Så det næste skridt var, at jeg gik i gang med den heuristiske evaluering. 8 Heuristisk evaluering af www.ui.dk og www.useit.dk 8.1 Definition En heuristisk evaluering er en metode, som giver mulighed for at evaluere brugervenligheden af en konkret brugergrænseflade. Fordelen ved denne metode er, at den kan anvendes uden at være afhængig af en eller flere konkrete brugere. Meningen med den heuristiske evaluering er, at en ekspert systematisk gennemsøger et givent produkt ud fra nogle alment gældende principper for brugervenlighed, som kaldes heuristikker. (Nielsen 1993). Jakob Nielsen har opstillet ti heuristikker til brug ved evaluering af hjemmesider. Disse findes bl.a. på www.useit.com. 8.2 Hvordan bruges den heuristiske evaluering i projektet De 10 heuristikker, som danner udgangspunkt for dette projekt, er heuristikker som egner sig til brug i forbindelse med en undersøgelse af interface 1 design og er 1 Interface ifølge Informationsordbogen: Sted i et sammensat system eller i en sammensat proces hvor to systemkomponenter står over for hinanden som selvstændige enheder, og hvor der følgelig 9

blevet opstillet af Jakob Nielsen 2. Heuristikkerne blev anvendt til at undersøge sidernes opbygning og design med UI/Use Its målgrupper som udgangspunkt. Når Jakob Nielsen taler om system forstås i denne rapport de to hjemmesider www.ui.dk og www.useit.dk som system. Alle ti heuristikker blev tilpasset projektets formål og evalueringen gennemførtes ved at skrive resultaterne ned i tekstform, som vurderes at give mere information til UI/Use Its personale end at udføre en evaluering i fx et pointsystem. Jakob Nielsens ti heuristikker ligger til grund for opgavens evaluering. I det følgende gives der en kort forklaring på, hvordan disse ti heuristikker forstås i forhold til efterfølgende evaluering af de nævnte hjemmesider. Desuden henviser Søren Rokkjer Hansen på sin hjemmeside www.usabilityheaven.dk til ti nyere heuristikker, opstillet af Jakob Nielsen: 1. Dårlig læsbarhed af teksten (font og kontrast) 2. Mærkelige links (inkonsistens) 3. For meget flash 4. Lange og uklare tekster 5. Dårlige søgemuligheder 6. Virker ikke i Mozilla, Firefox, Safari eller Oprah 7. Besværlige formularer 8. Manglende afsenderinformationer 9. Stramt og fastlåst layout 10. Dårlig fotoforstørrelse (forstørrelsen er dårlig kvalitet eller kun minimalt større) kan tales om overgang mellem enhederne. Den ene enhed kan være en person, eller en proces udført af en person, og man taler da om en menneske-maskin-grænseflade, en brugergrænseflade eller en brugerflade. Ordet grænseflade kan også findes brugt om programmel der giver let adgang til informationssøgning i flere databaser uanset forskelle i disses kommandosprog mv. En specialiseret betydning foreligger i forbindelsen grafisk brugergrænseflade. 2 http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html 10

I den udstrækning det giver mening, er disse ti nyere heuristikker flettet sammen med heuristikkerne fra www.useit.com. 1. Visibility of system status (Synlig system status) Det er vigtigt for sidens besøgende at kunne bevare overblikket over siden i forhold til, hvor de befinder sig. Desuden skal det være synligt hvordan man kan navigere rundt. 2. Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Herunder lægges hovedvægten på sidens tekst, som skal afspejle målgruppens sprogbrug. Derudover skal man ifølge den nyere heuristik nr. 4 og nr. 7 undgå lange og uklare tekster og besværlige formularer. 3. User control and freedom (Brugerkontrol) Sidens besøgende skal føle en form for kontrol over siden, det vil sige man skal selv kunne bestemme hvordan man vil navigere rundt på selve siden. Herudover er det vigtigt, at der er gode søgemuligheder, jævnfør de nyere heruristikkers nr. 5. 4. Consistency and standards (Ensartethed og standarder) Siden skal afspejle en ensartethed i forhold til design, skrifttyper og standarder. 5. Error prevention (Undgå fejlmeldinger) Designet på siden skal være udarbejdet på en sådan måde, at man kan undgå fejlmeldinger. 6. Recognition rather than recall (Genkendelse frem for erindring) Hjemmesiden skal være kendetegnet ved genkendelighed, i stedet for at man som besøgende skal huske hvordan man bevæger sig rundt på siden og hvor de forskellige informationer ligger. Her er det også relevant at medtage den nyere heuristik 11

nr. ti, som beskæftiger sig med betydningen af kvaliteten på hjemmesidens billeder, ikoner, fotos, etc. 7. Flexibility and efficiency of use (Fleksibilitet og effektivitet i brug(slet en) Siden skal være fleksibel i forhold til hvem der besøger den. Den skal indeholde muligheder for såvel øvede som uøvede besøgende. Dette kan ses i relation til de nyere heuristikkers nr. 9, som siger, at layoutet ikke må være for stramt og fastlåst. Effektiviteten kan også omhandle sidens eventuelle links, der som nævnt i de nyere heuristikkers nr. 2, skal være relevante i forhold til hjemmesidens indhold, informationer og tema. 8. Aesthetic and minimalist design (Æstetik og minimalistisk design) Designet på siden skal være klart og tydeligt, overflødige informationer og grafik skal undgås. Dette stemmer overens med den nyere heuristik nr. 1, som omhandler at dårlig læsbarhed af hjemmesidens tekst skal undgås. Herunder også for meget visuel støj ved overdreven brug af flash, som også nævnes i de nyere heuristikkers nr. 3 9. Help users recognize, diagnose, and recover from errors (Hjælp brugerne med at genkende, bestemme og udbedre fejl) Siden skal give de besøgende mulighed for at påpege eventuelle fejl. 10. Help and documentation (Hjælp og dokumentation) Det skal være klart og tydeligt hvordan man kan få hjælp til siden og en dokumentation af hvem der står bag siden skal være nem at finde. Det passer med de nyere heuristikkernes nr. 8, hvor det påpeges, at afsenderinformationer ikke må mangle. 12

8.3 Heuristisk evaluering af www.ui.dk 1. Visibility of system status (Synlig system status) Når man klikker sig ind på UI s hjemmeside, finder man på venstre side navigationsmenuen med en liste af menupunkter såsom Find et sted at bo, Uddannelses- Info, Rådgivninger, Tilbyd et sted at bo osv. De samme menupunkter finder man også i midten af siden understøttet af billeder og ikoner (se eks. 1). Forholdet mellem billeder/ikoner og tekst behandles nærmere under punkt 4 og punkt 10. Når man klikker på en overskrift i navigationsmenuen, åbner der sig et lille vindue med flere valgmuligheder i form af andre overskrifter, tilhørende denne kategori. Dette lille vindue har også en luk funktion, som man skal klikke på, for at vinduet forsvinder igen. Ligegyldigt hvor man klikker henne på siden, ændrer navigationsmenuen på venstre side sig ikke og forbliver altid synlig. Dermed er der mulighed for at klikke sig ind på andre menupunkter uden at gå en omvej. Det, som kan være et problem, er at der ikke er et åbenlyst link til forsiden, men kun UI s logo, som man kan gætte sig til må være vejen tilbage til forsiden. I midten af forsiden ser man en del billeder/ikoner, som man kan klikke på (indikeret med en hånd når man kører over med musen). Problemet med denne indstilling kan være, at man ikke kommer til en ny side, men i stedet åbner der sig en lille menu på venstre side, hvor man skal vælge igen, det kan være forvirrende. Eks. 1 13

2. Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Generelt er sproget på hjemmesiden en blanding af hverdagssprog og kommunalt sprog. Overskrifterne består af enkelte ord, som ikke altid tydeligt indikerer, hvad man kan forvente af de enkelte menupunkter. Alle menupunkter mangler en beskrivelse af de enkelte overskrifter, som forklarer, hvad de indeholder, i stedet kommer kun underpunkterne frem uden overordnet forklaring. (Se eks.2) Dette kræver at kunderne skal tænke for meget, og at de ved præcis, hvad de leder efter. Eks. 2 3. User control and freedom (Brugerkontrol) Hjemmesidens forside har en søgefunktion i øverste højre hjørne. Denne er dog problematisk, da det kræver en meget præcis søgning. Man får fx ikke forslag til andre stavemåder eller emner, der ligner søgeordet. Derfor forudsætter det, at man er meget konkret i sin søgning og ved, hvad man søger efter. Det giver risiko for, at besøgende forlader hjemmesiden med uforrettet sag. Det samme gør sig gældende i forhold til Use Its hjemmeside, som bliver evalueret senere i denne opgave. I og med at navigationsmenuen på venstre side altid er tilgængelig, mens man klikker rundt på siden, er der altid mulighed for at fortryde, klikke sig ind på et andet menupunkt eller vende tilbage til forsiden. Det, som kan være vanskeligt, er at det ikke er indlysende, hvordan man kan fortryde eller vende tilbage. Man skal kende siden godt for at vide, hvordan den fungerer. Hvis man ikke kender siden, 14

kan opbygning og navigation virke meget forvirrende og ulogisk, og den kræver for meget tænkning. På eks. 3 kan man se at, når man fx har klikket sig ind på Ud i verden og videre til studieophold, kommer man også til menupunktet Au Pair, hvilket virker ret ulogisk, da Au Pair ikke lige umiddelbart har noget med studieophold at gøre. Desuden er det ikke i øjefaldende, hvordan man kan navigere tilbage til menupunktet Studieophold eller til UI s startside. Et andet problem er, at når man klikker på et link til en ny hjemmeside, åbnes linket ikke automatisk i en ny side. Dette betyder at man er tvunget til at navigere væk fra UI siden hvilket kan gøre det vanskeligt at finde tilbage. Eks 3 Eks. 3 4. Consistency and standards (Ensartethed og standarder) Hjemmesiden ui.dk er meget ensartet i designet. Sidens skrifttype er gennemgående den samme og farverne begrænser sig til 4 farver: rød, blå, hvid og sort. Hjemmesiden indeholder næsten ingen billeder eller ikoner, og de som findes, virker ikke tekstunderstøttende. Hvis man ser på eks. 4, hvor man kan se et skærmprint af hjemmesidens hovedmenu og menupunktet Kultur, kan det være svært at forstå, hvad et billede som viser appelsiner har at gøre med emnet kultur. Desuden er det også meget svært at se, hvad det billede, som skal understøtte Uddannelses Info, forestiller, og det refererer på ingen måde til menupunktet. Et af de få billeder, som virkelig understøtter teksten, finder man ved menupunktet Tilbyd et sted at bo, da det er et hus på en hånd. 15

Fx uddannelsesinfo Eks. 4 5. Error prevention (Undgå fejlmeldinger) Designet er meget gammeldags, men siden viser ikke fejl. Selvom hjemmesiden ikke virker opdateret, da det på ingen måde er synligt hvornår den seneste opdatering er blevet fortaget, virker både navigationen og alle links som er lagt ud på siden. Desuden har siden slet ikke en indbygget funktion, som kunne give fejlmeldinger hvis der skulle opstå fejl på siden. 6. Recognition rather than recall (Genkendelse frem for erindring) Som allerede påpeget tidligere er sidens opbygning og design meget ulogisk, hvilket gør at kunden skal tænke meget og huske hvordan det er at navigere rundt. Desuden mangler der en eller flere hjælpefunktioner eller beskrivelser af hvad man kan forvente af siden, hvilket betyder at det kan være meget tidskrævende og besværlig at navigere rundt på siden. For eksempel råder siden ikke over en tydeligt markeret tilbage til startsiden knap, hvormed kunden er tvunget til at lære hvordan man kommer tilbage til startsiden. Her er det tydeligt, at man skal huske i stedet for at man bliver hjulpet af tydelig design og en logisk opbygning. Generelt kræver siden for meget tænkning af kunden, som kan gøre det besværligt at navigere rundt og i sidste ende gør at kunden bliver frustreret og dermed forlader hjemmesiden. 16

7. Flexibility and efficiency of use (Fleksibilitet og effektivitet i brugen) Hjemmesiden www.ui.dk er på ingen måde fleksibel eller effektiv. Den meget forældede opbygning af hjemmesiden er hverken til fordel for nybegyndere eller for rutinerede brugere af Internettet. For uøvede kunder kan det være svært at gennemskue hvordan siden er opbygget og der mangler en hjælpefunktion. I punkt 6 blev der allerede nævnt at siden kræver for meget tænkning. Dette kan især være problematisk i forhold til uøvede kunder, da man som uøvet netop har brug for tydeligt design og en meget entydig opbygning og struktur. Siden skal under ingen omstændigheder være for tidskrævende eller, som allerede nævnt, frustrerende for kunden. I forhold til rutinerede kunder giver siden ingen muligheder for fx at benytte sig af genveje, den inviterer heller ikke til at blive fordi siden kan virke tom eller måske halvfærdig, se eks. 5. 8. Aesthetic and minimalist design (Æstetik og minimalistisk design) Som allerede nævnt tidligere i den foreliggende rapport, understøtter billederne og ikonerne man ser på hjemmesiden ikke teksten. Desuden virker mange billeder og ikoner forældede, især i forhold til UI s målgruppe. Når man surfer rundt på siden, kan der opstå en form for tomhed og uoverskuelighed, da siden ikke bliver udnyttet optimalt. Dette kan tydeligt ses på eks. 5 hvor man kan se navigationsmenuen til venstre hvor der er blevet navigeret til menupunktet Ud i verden Hvorhen?. Dette menupunkt udgør 4 linjer, resten af siden er tom og dette kan føre til at man som kunde muligvis kommer i tvivl, om man nu har fået al den information man gerne vil have. Eks. 5 17

9. Help users recognize, diagnose, and recover from errors (Hjælp brugerne med at genkende, bestemme og udbedre fejl) Hjemmesiden har ingen indbyggede funktioner som opfordrer kunden til at sende en mail, hvis de finder fejl i fx links eller generelle fejl på siden. I det hele taget opfordrer siden ikke til en dialog mellem kunde og UI, tværtimod virker kommunikation på siden som envejskommunikation, fra UI s side. Det kan have den virkning på kunden, at han eller hun ikke fornemmer at UI er interesseret i at komme i kontakt med sine kunder. 10. Help and documentation (Hjælp og dokumentation) Nederst på venstre side på hjemmesiden finder man oplysninger om UI, såsom adresse, telefonnummer, fax, e-mail og åbningstider. Siden mangler en forklaring på hvem UI er, hvad man kan bruge UI til og helt overordnet en beskrivelse af institutionen. Siden bærer Københavns Kommunes logo, men igen gør det sig gældende, at i stedet for at det er nævnt et sted på siden, kan man kun gætte sig til, at UI muligvis hører ind under Københavns Kommune. Desuden mangler siden oplysninger om, hvornår den sidst er blevet opdateret. Dette gør at ui.dk virker død, kunderne kan ikke være sikre på, om siden er forældet, hvilket kan være årsag til tvivl om informationernes aktualitet og kvalitet. 8.4 Heuristisk evaluering af www.useit.dk 1. Visibility of system status (Synlig system status) På forsidens venstre side af www.useit.dk finder man navigationsmenuen, som indeholder hovedoverskrifter som The city and it s people, Cheap sleeps, Sightseeing osv., se eks. 6. Når man klikker på en af overskrifterne, åbner der sig en rullemenu, som ligger under overskriften, med lidt indrykning til højre. Dermed er det synliggjort for den besøgende, at menuen består af hovedoverskrifter og underkategorier. Samtidigt med at rullemenuen åbner sig, åbner de samme menupunkter i midten af siden, hvor man kan læse mere om indholdet af de forskellige underpunkter. Use Its logo finder man i toppen af siden til venstre. Logo- 18

et skal fungere som en home eller tilbage til forsiden funktion, desværre står det ingen steder, så den besøgende må gætte sig til denne funktion. Sidens opbygning er ikke særligt overskuelig for den besøgende, den er dels forældet og kan skabe forvirring hos den besøgende. Den indikerer ikke system status for den besøgende. Logo Menupunktet åbner sig Navigationsmenu Eks 6 Eks. 6 2. Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Sproget på Use Its hjemmeside er engelsk, da den henvender sig til ikke dansktalende kunder. Overordnet er sprogbruget meget enkelt, let forståeligt, teksterne er overvejende tilpas lange og de bliver understøttet af billeder. Overskrifterne er korte og bliver understøttet af korte undertekster og billeder, dette gør at teksten på siden er nem at læse. 3. User control and freedom (Brugerkontrol) Sidens opbygning er ikke særligt overskuelig, hvilket gør det svært for den besøgende at bevare overblikket over, hvor dybt man befinder sig inde på siden. Sidens opbygning er generelt gammeldags og understøtter ikke en form for bruger- 19