Rådighedstillæg er også for magistre

DM - Fagligt Nyt Rådighedstillæg maj 2014 Rådighedstillæg er også for magistre Rådighedstillægget er for alle akademikergrupper i kommuner, regioner og staten. Det er der bare ikke alle, der er klar over. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Rådighedstillæg. Er det ikke et tillæg forbeholdt Djøf ere? Nej, det er det bestemt ikke. Faktisk skal vi så langt tilbage som til OK 08, hvor tillægget blev en ret for magistre og øvrige akademikere. I DM oplever i ofte, at TR erne måske af gammel vane ikke tænker over, at alle akademikere har ret til tillægget, og der kan stadig opstå diskussioner om retten til rådighedstillægget lokalt. Lotte Espenhain Møller er chefkonsulent i DM og rådgiver tillidsrepræsentanter, når de har tvivlsspørgsmål. Der er egentlig ikke så meget at rafle om. Er du ansat i en offentligt, administrativ stilling som generalist har du ret til tillægget. Det er stillingens indhold og ikke titlen, som er afgørende for, om der skal ydes rådighedstillæg, siger hun. Stor sejr ved OK 08 Det var en stor politisk og principiel sejr, da DM ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008 fik indført, at rådighedstillægget også skulle omfatte DM ere. Det var DM s ønske at gøre op med den lønmæssige forskel, der eksisterede mellem akademikere, der bestrider de samme stillinger, men med forskellige uddannelsesbaggrunde. Peter Grods Hansen er formand for DM s offentligt, administrativt ansatte. Han vurderer, at indførelsen af rådighedstillægget var en milepæl for DM ere i det offentlige. Det var i virkeligheden en grov miskredit at visse akademikergruppers kompetencer, at det kun var forbeholdt nogle akademikergrupper at have ret til tillægget. Derfor var det også glædeligt, at vi kom på omgangshøjde på dette punkt ved OK 08, siger Peter Grods Hansen. Det var i virkeligheden en grov miskredit at visse akademikergruppers kompetencer, at det tidligere kun var forbeholdt nogle akademikergrupper at have ret til tillægget. Peter Grods Hansen, formand for DM s offentligt, administrativt ansatte Rådighedstillæg er også for magistre...1-2 Fakta om rådighedstillæg...2 Leder: Rådighedstillæg til alle...3 Kort nyt... 4 Brevkasse... 5-6 Nye tillidsvalgte...7 Kurser for tillidsvalgte i DM... 8-9

Rådighedstillæg DM - Fagligt Nyt maj 2014 2 Alle har ret til tillægget Han opfordrer derfor til, at TR erne lokalt er opmærksomme på, at alle akademikere har ret til rådighedstillægget. Du har ret til rådighedstillæg, når du er ansat i en administrativ generaliststilling. Og så er det fuldstændig underordnet, hvor du er organiseret og hvilken akademisk uddannelse, du har, siger han. Der er egentlig ikke så meget at rafle om. Er du ansat i en offentligt, administrativ stilling som generalist har du ret til tillægget. Lotte Espenhain Møller, chefkonsulent, DM Rådighedstillæg Fakta om rådighedstillæg En formel forudsætning for at få rådighedstillæg er, at den enkelte påtager sig en rådighedsforpligtelse. Efter DM s opfattelse er det ikke et individuelt valg, men derimod en forpligtelse, som følger af stillingens karakter. Derfor kan en arbejdsgiver heller ikke undgå at yde tillægget med henvisning til, at man ikke ønsker/ikke har brug for rådighedsforpligtelsen. Rådighedstillæg i kroner og ører Er du ansat i kommuner og regioner starter tillægget ved 2800 kroner ved et års anciennitet og slutter på 5300 kroner efter syv års ansættelse. I staten får du 3100 kroner det første år og stiger gradvist op til 4800 kroner, som du får, når du har otte års anciennitet. I regioner og kommuner er rådighedsforpligtigelsen på op til 35 timer i kvartalet, mens den i staten er på 20 timer i kvartalet. Der er ikke en entydig fælles forståelse af, hvornår rådighedsforpligtigelsen anvendes. Men hovedreglen er, at forpligtelsen dækker behovet for medarbejderens arbejdsindsats ved opgaver, som ikke er planlagte eller forudsete. Når arbejdsgiver ikke vil yde rådighedstillæg Overenskomstens udgangspunkt er, at der skal ydes rådighedstillæg til alle akademikere i administrative generaliststillinger. Derfor skal man kontakte DM s sekretariat, hvis arbejdsgivere ikke vil yde rådighedstillæg i forbindelse med nyansættelser i sådanne stillinger. Arbejdsuge på 37 timer Rådighedsforpligtelsen kan ikke konverteres til permanent ekstraarbejde eller en systematisk forlængelse af arbejdstiden. En normal arbejdsuge er på 37 timer, uanset om der ydes rådighedstillæg eller ej.

Leder DM - Fagligt Nyt maj 2014 3 Rådighedstillæg til alle Af Ingrid Stage, formand for DM, is@dm.dk Jeg starter denne leder med at spole tiden seks et halvt år tilbage. I januar 2008 brugte jeg nemlig mange timer i forhandlingslokalet i gang med at forhandle OK 08 i hus. Et af de store mål med OK 08-forhandlingerne var, at magistre og andre akademikere i øvrigt også skulle have ret til rådighedstillægget, som dengang udelukkende var et Djøf-tillæg. Den principielle og egentlige også store sejr kom i hus, og retfærdigheden skete fyldest, for hvorfor i alverden skulle modtagere af rådighedstillægget styres af uddannelsesbaggrund? Det skal naturligvis styres af arbejdsindhold og ikke, om du er universitetsuddannet økonom eller har en magisteruddannelse som fx humanist. I dag, godt seks år senere, er alle generalister ansat i offentligt, administrative stillinger berettiget til tillægget, som starter på 2800 kroner om måneden. Og vi oplever heldigvis i vores daglige kontakt med tillidsrepræsentanterne, at rigtig mange er klar over, at alle akademikere nu i seks år har haft ret til tillægget. Men desværre oplever vi også i enkelte tilfælde, at nogle måske af gammel vane ikke tænker over, at tillægget som rent Djøftillæg for længst er fortid. I DM har vi naturligvis en pligt til at gøre både tillidsvalgte og arbejdsgivere opmærksomme på denne ændring. Derfor bruger vi denne udgave af Fagligt Nyt på at gøre opmærksom på rådighedstillægget, ligesom vi i vores daglige rådgivning af tillidsvalgte, og når vi er i kontakt med arbejdsgivere, naturligvis gør opmærksom på rådighedstillægget.

Kort Nyt DM - Fagligt Nyt maj 2014 4 Arbejdsmiljøet halter En række danske virksomheder har fortsat store udfordringer med at få det psykiske arbejdsmiljø på ret køl. Fra 2007 til 2014 er der sket en tredobling i andelen af ledere, som vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen halter. Det skriver Lederne med baggrund i en ny undersøgelse, der baserer sig på svar fra 1444 ledere. I 2007 vurderede ni procent af de adspurgte ledere, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen var meget dårligt eller dårligt. Den andel er nu vokset til 27 procent. Samtidig viser den nye undersøgelse, at kun halvdelen af lederne bedømmer det psykiske arbejdsmiljø som godt eller meget godt mod 69 procent i 2007. Akademikerkampagnen er sikret overlevelse Akademikerkampagnen bliver reddet på stregen. Efter at have overset den i finansloven, lover regeringen nu at afsætte penge til den succesfulde kampagne i beskæftigelsesreformen. Den ellers så effektfulde Akademikerkampagne, der har sikret 2000 ledige akademiker job på to år, kom ikke med i den seneste finanslov og var derfor truet med at måtte stoppe. Men i det nye udspil til en beskæftigelsesreform har regeringen afsat midlerne, der kan sikre kampagnens overlevelse. LO mister fortsat medlemmer Akademikerne går frem Fra 1. januar 2013 og et år frem mistede de danske fagforeninger i alt 16.000 medlemmer. Det gik især ud over LO. I LO s 17 fagforbund faldt antallet af medlemmer med 3,1 procent. Omvendt er medlemstallet i Akademikerne stigende. Selv om medlemmerne fra Den Danske Landinspektørforening og IDA, som igen har meldt sig ind i Akademikerfællesskabet oplever Akademikerne fremgang. Pr. 1. januar 2014 var det samlede medlemstal på 325.000. Bliv MED-underviser PUF (Parternes Uddannelsesfællesskab) søger 15 nye MED-undervisere til at varetage MED-uddannelsen i kommuner og regioner. De nye undervisere bliver klædt på at opgaven i PUF Akademi, hvor de vil indgå i et stærkt, landsdækkende netværk af undervisere. Som PUF-underviser er man i funktion 12-20 gange om året, og du får masser af inspiration med tilbage til sin egen organisation. Læs mere på puf.dk eller kontakt PUF s direktør Ulla Bertelsen på 2916 2090 / ub@puf.dk eller chefkonsulent i KTO, Henrik Carlsen på 3347 0617 / hc@kto.dk Danskerne er mest tilfredse med jobbet Danskerne er de mest tilfredse med deres egne arbejdsforhold i hele EU, og vi mener også, at arbejdsforholdene generelt er gode. Det viser en ny undersøgelse fra EU-kommissionen, som Videncenter for Arbejdsmiljø omtaler. Vi er fleksible, føler der er god balance mellem arbejde og fritid og er ikke overbebyrdet. Det fremgår af EU Kommissionens undersøgelse blandt godt 26.000 lønmodtagere fra hele EU. Hele 94 procent af danskerne mener, at deres egne arbejdsforhold er gode. Det er det højeste i EU, hvor gennemsnittet er 77 procent. Danskerne er ikke bare de mest tilfredse, vi er også de mindst utilfredse. 58 procent af de adspurgte EU-borgere mener at deres arbejdsforhold er blevet dårligere inden for de seneste fem år hvor finanskrisen har raset. Men i Danmark er det kun godt hver tredje, som føler, at arbejdsforholdene er blevet dårligere.

Brevkasse DM - Fagligt Nyt maj 2014 5 Spørgsmål Jeg er ansat i en privat virksomhed og skal fratræde med udgangen af næste måned. Nu vil jeg høre, om jeg skal vinke farvel til min bonus, som jeg plejer at få med udgangen af kalenderåret? Spørgsmål Jeg er TR for en række deltidsansatte og er i kommet i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder er de samme som for de fuldtidsansatte. Svar Som funktionær har du ret til en forholdsmæssig andel af din bonus, når du fratræder. Det følger af funktionærlovens 17a. Hvis du fx fratræder ved udgangen af juli måned, så har du krav på 7/12 af din sædvanlige bonus. Bonussen udregnes på samme måde, som hvis du stadig var ansat i virksomheden. Du har ret til at få din bonus udbetalt på det sædvanlige udbetalingstidspunkt. Normalt kan det dog aftales, at du modtager din andel af bonussen tidligere, fx på fratrædelsestidspunktet, hvis det ellers er muligt at opgøre den der. Vi anbefaler, at der allerede ved ansættelsen tages højde for forhold ved fratræden, herunder at kriterierne skal være så objektive som muligt, så det er entydigt, hvordan bonus skal opgøres. Konsulent Jacob Plenaa Thorngreen, jp@dm.dk Svar For deltidsansatte gælder følgende: Deltidsansatte er ansat på samme vilkår som fuldtidsansatte. Den eneste forskel er den aftalte deltid. Dette betyder, at alle firmavilkår også er gældende for den deltidsansatte, dog kan nogle forhold ske forholdsmæssigt den aftalte tid. Dette ses fx typisk ved feriefridage, hvor en deltidsmedarbejder på 50 procent tid (18,5 timer) har 2,5 feriefridage, hvorimod en fuldtidsansat har fem feriefridage. Det er lovligt at forskelsbehandle forholdsmæssigt ved frihed, men anden forskelsbehandling, fx at medarbejderen ikke er inviteret med til julefrokost vil være ulovlig forskelsbehandling af deltidsansatte. Ved deltidsansatte skal det bemærkes, at disse kan ansattes både på tidsbegrænset forhold og i en fast stilling. Derudover er deltids- og tidsbegrænsede ansættelsesvilkår også gældende for studerende. Det ses meget ofte, at studerende er tidsbegrænset ansat frem til de bliver kandidater, hvilket er en lovlig tidsbegrænsning. Konsulent Marcel Worm-Marquardtsen, maw@dm.dk

Brevkasse DM - Fagligt Nyt maj 2014 6 Spørgsmål Under min ferie faldt jeg og brækkede min ankel. Efter et kort ophold på hospitalet valgte vi at afbryde ferien og rejse hjem igen. Det var mere kompliceret end som så, og det tog fem uger, inden jeg kunne genoptage mit arbejde. Heldigvis havde vi en rejseforsikring, som vi kunne benytte os af så på den måde får vi både rejse- og hospitalsbehandling erstattet. Men hvad med mine feriedage? Kan jeg få lov til at holde en ny ferie på et andet tidspunkt? Svar Du har faktisk ret til at få erstattet feriedage, når du bliver syg efter ferien er begyndt. Imidlertid er der en karensperiode, som er afhængig af, hvor mange feriedage du har optjent i ansættelsesforholdet. Hvis du har optjent fuld ret til ferie, har du mulighed for at få erstattet ferie efter fem sygedage. Karensperioden er forholdsvis, så hvis du kun har optjent 10 feriedage er karensperioden på to dage. For at kunne opnå ret til erstatningsferie er det vigtigt, at du melder dig syg og orienterer din arbejdsgiver om din sygdom allerede på første sygedag, samt at du fremskaffer en lægedokumentation. Det er dig selv, der skal sørge for at indhente og betale for lægedokumentationen. Spørgsmål Jeg har hidtil været ansat som lektor på et universitet, og er nu efter positiv faglig bedømmelse blevet tilbudt en stilling som professor MSO (med særlige opgaver). Hvad betyder det for min løn? Svar Når du bliver ansat som professor MSO vil dit centralt fastsatte lektortillæg bortfalde. I stedet vil du som minimum blive ydet et MSO-tillæg på 14.553,92 kroner pr. måned. Din almindelige basisløn vil forblive uændret. Udover basisløn og MSO-tillæg har du mulighed for at aftale individuelle tillæg, herunder kvalifikationstillæg. Det er TR en på arbejdspladsen, der forhandler løn til professorer med særlige opgaver. Din TR kender det lokale lønniveau og kan fortælle, om der er fastsat tillæg i en eventuel lokalaftale eller lønpolitik. Jeg vil derfor anbefale dig at kontakte din TR og forhøre dig om muligheden for at få forhandlet et individuelt tillæg. Held og lykke i dit nye job. Konsulent Lonnie Holm Aabroe, lha@dm.dk Konsulent Mette Askov, ma@dm.dk

Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt maj 2014 7 Nye tillidsvalgte Maria Baltzer Gormsen, TR Region Syddanmark Odense Universitetshospital Berit Dahl-Hansen, TRS Region Syddanmark Odense Universitetshospital Margrethe Nicoline Sofie Vejs-Petersen, TRS Aarhus Universitet, Administration Nanna Bruun, TR NNE Pharmaplan A/S Claus Marcussen, TRS Vejen Kommune Nynne Meyn Christensen, TR Københavns Universitet, Biologisk Institut Anne Rosell Holt, AMR Faxe Kommune Nina Yoo Pedersen, AMR Novo Nordisk A/S Hillerød Helle Kildevang, TR Professionshøjskolen UCC, Efter- og videreuddannelse Mette Simonsen, FTR Gribskov Kommune Mette Dyrdal, TR Danmarks Tekniske Universitet, Adgangsog Suppleringskursus Martin Patrong Haspang, TRS Danmarks Tekniske Universitet, Adgangsog Suppleringskursus Hans Peter Birk Hansen, TR Odense Kommune, By- og Kulturforvalt., Ældre- og Handicapforvalt., Social- og arbejdsmarkedforvalt. Anne Katrine Raundrup Jensen, TR Grønlands Selvstyre, Pinngortitaleriffik, Naturinstitut Nanette Hammeken Arboe, TR Grønlands Selvstyre, Pinngortitaleriffik, Naturinstitut Lars Emil Bender-Jacobsen, TR Skatteministeriet, Koncerncenter Borger og Virksomhed Ivalo Uhrskov Jensen, TRS Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Management Engeneering Tage Svend Petersen, AMR Bornholms Regionskommune

Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt maj 2014 8 For nyvalgte TR er grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? 19. juni 2014 kl. 10.00 15.30 i DM på Frederiksberg. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber 26. august 2014 kl. 10.00 28. august 2014 kl. 15.00 i Middelfart (internat). Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser Forhandlingstræning Hvad kan relevante love bruges til, når kollegernes interesser skal varetages? Hvad kan lønstatistikker bruges til? Hvad kan en overenskomst indeholde, og hvordan kan vi måske få en? Hvilke muligheder giver loven om de ansattes ret til information og høring? 13. november 2014 kl. 10.00 kl. 17.00 og 14. november 2014 kl. 9.00 12.00 i DM. Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. 9. september 2014 kl. 10.00 11. september 2014 kl. 15.00 i Roskilde (internat). Temakursus for alle TR er Få overblik over alternative ansættelsesformer På temadagen vil du få overblik over alternative ansættelsesformer, såsom løntilskud, introduktionsstillinger, praktik, seniorjob mv. Vi vil herunder komme ind på din rolle som TR og dine handlemuligheder i konkrete situationer samt fordele og ulemper ved ansættelsesformerne. Endelig vil vi komme ind på DM s politik på området. 8. oktober 2014 fra kl. 10 til kl. 15.30 i DM på Frederiksberg.

Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt maj 2014 9 For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Forhandlingstræning forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. På www.dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Tilmelding Du tilmelder dig via DM s hjemmeside www.dm.dk Kurser og arrangementer TR-kurser og arrangementer. Du er altid velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om lb@dm.dk 38 15 67 18. Underviser: Ole Smit er selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i kommunikation og forhandlingsteknik. 23. september 2014 kl. 10.00 24. september 2014 kl. 15.00 i Roskilde. At hjælpe andre med at hjælpe sig selv Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre for at hjælpe medlemmer bedst muligt, hvad enten de befinder sig i en vanskelig situation, er blevet afskediget, er i krise eller er et brokkehoved uden at virke for afvisende eller omklamrende? Hvordan kan du yde kollegial assistance til andre tillidsrepræsentanter og selv få hjælp? Få svar på, hvordan du sætter den rette grænse for involvering og samtidig udvikler din emotionelle intelligens, og hvordan du bliver i stand til at bevare engagement og overskud og hindre udbrændthed. Underviser: Josef Guldager, erhvervspsykolog (Cand.psych.). 21. oktober 2014 kl. 10.00 22. oktober 2014 kl. 15.00 i Roskilde (internat). DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Esben Geist (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør) Kontakt redaktør Troels Mørk på tm@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk dm.dk ISSN 1395-6442