Aktstykke nr. 94 Folketinget 2015-16 Afgjort den 10. januar 2013 Tidligere fortroligt aktstykke I af 10. januar 2013. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 94 Skatteministeriet. København, den 21. december 2012. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte systemudviklinger i forbindelse med implementeringen af it-systemet DIAS - Digitalisering af selskabsskat, jf. Lov nr. 545 af 26/5 2010: Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven (Digital kommunikation, køretøjsregistrering, forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter, regler for medlemmer af Skatterådet og Landsskatteretten samt fradrag for særlige integrerede barnesæder) og Lov nr. 591 af 18/6 2012: Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.). De totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter til DIAS forventes at udgøre 69,0 mio. kr. Udgiften i 2013 på 14,8 mio. kr. afholdes af den på 09.21.01. SKAT fastsatte bevilling på 5.143,5 mio. kr. Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet er fortroligt af hensyn til den kommende udbudsproces. Fortroligheden vil blive ophævet medio 2013, når udbudsprocessen er tilendebragt. b. Projektets formål Projektets primære formål er at forøge den digitale kommunikation på selskabsbeskatningsområdet samt at implementere digital understøttelse af reglerne for underskudsfremføring. Projektet skal endvidere bidrage til effektivisering og digitalisering af SKATs sagsbehandling på selskabsskatteområdet samt forbedre SKATs kontrolindsats overfor selskaberne. Den nuværende situation Selskabsskatteområdet er kendetegnet ved en meget lav digitaliseringsgrad (20 pct.), hvor kun 50.000 ud af 250.000 omfattede selskaber selvangiver digitalt. Det betyder, at ikke alle oplysninger i AN012529
2 forbindelse med selvangivelse og sambeskatningsordninger kan indberettes digitalt, ligesom den nuværende it-understøttelse ikke fuldt ud understøtter reglerne på selskabsskatteområdet. Konsekvensen er manuelle og tunge arbejdsprocesser samtidigt med, at der er data, som SKAT i dag ikke har adgang til i digital form. Dette har stor betydning for SKATs mulighed for at kunne gennemføre en effektiv indsats i forhold til selskaberne med henblik på en forøgelse af selskabernes regelefterlevelse samt nedbringelse af skattegabet. Situationen efter indførelse af løsningen Med projektets gennemførelse vil selskaberne fra 1. april 2014 få mulighed for at selvangive digitalt, hvilket indenfor en kort årrække vil blive gjort obligatorisk for selskaberne. I forlængelse af den digitale indberetning vil selskaberne og deres rådgivere få digital adgang til egne skatteoplysninger, hvilket vil indebære en administrativ lettelse for selskaberne. For SKAT vil den digitale indberetning indebære en effektivisering svarende til 32 årsværk i SKAT og en reduktion af SKATs portoudgifter på 2 mio. kr. Udover en forbedret indberetningsløsning vedrørende selskabsselvangivelsen vil den nye løsning understøtte de nye regler vedrørende begrænsning i selskabernes adgang til fremførsel af underskud, idet SKAT vil tilbyde en digital registrering af det enkelte selskabs underskudssaldo og foretage beregningen af den skattepligtige indkomst mv. Dette underskudsregister vil endvidere resultere i større regelefterlevelse på området samt mere korrekt beregning af selskabsskatten for det enkelte selskab. Det forventes desuden, at der vil kunne opnås samfundsmæssige gevinster som følge af et mindsket skattegab, idet it-understøttelsen vil øge gennemsigtigheden på sambeskatningsområdet. Situationen hvis ikke projektet gennemføres Såfremt projektet ikke gennemføres, vil Skatteministeriet ikke kunne levere løsninger til understøttelse af den obligatoriske digitale kommunikation mellem selskaberne og myndighederne. Samtidig medfører den mangelfulde digitale understøttelse udfordringer for Skatteministeriet i forhold til effektiv indsats over for selskaberne, idet en række data ikke i dag er til rådighed i digital form. Organiseringen af projektet Projektet er organiseret med en styregruppe, projektgruppe og referencegruppe. Styregruppen består af repræsentanter fra berørte kontorer i Skatteministeriet og har Skatteministeriets fagdirektør for projekter som formand. Projektgruppen består af medarbejdere fra forskellige dele af Skatteministeriet. Referencegruppen består af repræsentanter fra selskaber samt disses rådgivere. 2) Udgifter ved projektet De samlede udgifter til projektet udgør 69,0 mio.kr. inkl. renter, jf. tabel 1. Tabel 1: Faseopdelte projektudgifter (risikojusteret), mio. kr. (2013-pl) Total Tot. % 2010 2011 2012 2013 2014 1. Ide 0,2 0,2% 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 2. Analyse 2,0 3,3% 0,0 0,4 1,6 0,0 0,0 3. Anskaffelse (=3.1+3.2) 9,3 15,1% 0,0 0,0 6,1 3,2 0,0 3.1. Specificering 6,1 9,9% 0,0 0,0 6,1 0,0 0,0 3.2. Udbud 3,2 5,3% 0,0 0,0 0,0 3,2 0,0
3 4. Gennemførsel 50,2 81,4% 0,0 0,0 0,0 43,4 6,8 5. Realisering 0,0 0,0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total excl. renter 61,6 100,0% 0,2 0,4 7,7 46,6 6,8 Renter jf. tabel 2 7,3 n.n. Total inkl. renter 69,0 n.n. Den fulde it-løsning tages i brug den 1. april 2014. Projektets udgifter er estimeret til 61,6 mio. kr. og fordeler sig således: Udgifterne i projektets idé- og analysefaser er på i alt 2,2 mio. kr. og har primært været til interne ressourcer samt konsulenter til analyse og udarbejdelse af projektinitieringsdokumentet mv. Udgifterne i anskaffelsesfasen er på i alt 9,3 mio. kr. og udgøres primært af interne ressourcer suppleret med konsulenter til udarbejdelse en kravspecifikation og vurdering af tilbud. Udgifterne i gennemførselsfasen er på i alt 50,2 mio. kr. og vil primært udgøres af interne ressourcer, udvikling af systemløsningen og i mindre omfang konsulenter, primært på it-arkitektur, etablering og drift af test- og produktionsmiljøer, tilretning af grænseflader til øvrige it-systemer i SKAT mv. I tabel 2 fremgår udgiftspåvirkningen på den omkostningsbaserede bevilling 09.11.01. Koncerncentret, hvorunder projektet gennemføres. Systemet ibrugtages fuldt ud den 1. april 2014 og afskrives over otte år. Udgifterne er fordelt i afskrivningerne på anlægget og ikke-aktiverbare udgifter, der vedrører renter samt lønudgifter primært i anskaffelsesfasen, der ikke kan lægges på anlægget. Tabel 2: Omkostningsbaserede projektudgifter, mio. kr. (2013-pl) Total Ibrugtagning 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Udgifter til aktiver: afskrivninger 30,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 1,0 Driftsudgifter 38,5 0,2 0,4 7,7 14,8 10,3 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 0,3 0,1 0,0 - heraf øvrige udgifter 31,1 0,2 0,4 7,7 14,0 8,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf renter 7,3 0,0 0,0 0,0 0,8 1,5 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 0,3 0,1 0,0 Total inkl. renter 69,0 2014 0,2 0,4 7,7 14,8 13,2 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0 1,0 Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger Omkostningerne til projektet i 2013 og frem afholdes indenfor Skatteministeriets eksisterende rammer. Som følge af investeringen vil den langfristede gæld stige med i alt 30,5 mio. kr. frem til aktiveringstidspunktet 1. januar 2014. Beløbet ventes at holde sig inden for Skatteministeriets låneramme. 3) Gevinster ved projektet DIAS skal understøtte, at selskaberne indberetter selvangivelsen digitalt og ikke længere indsender selvangivelser på papir. Realisering af business-casen forudsætter, at selskaber og rådgivere hurtigt vil begynde at indberette digitalt på frivillig basis, når løsningen er fuldt implementeret i april 2014. Det er således forudsat, at den digitale indberetning stiger fra 20 % til 50 % i 2014, 75 % i 2015 og 98 % i 2016. Den samlede nettogevinst for projektet beløber sig til 47,6 mio. kr.
4 Tabel 3: Effektiviseringsgevinster, mio. kr. (2013-pl) Total 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 1. Driftsudgifter, hvis ikke projektet gennemføres 2. Driftsudgifter, hvis projektet gennemføres 3. Bruttogevinster / reducerede udgifter (1-2) heraf personaleomkostninger 4. Projektudgifter (total inkl. renter), ref. tabel 2 269,9 0,0 0,0 0,0 0,0 25,3 33,7 33,7 33,7 33,7 33,7 33,7 33,7 8,4 153,3 0,0 0,0 0,0 0,0 19,8 22,7 17,7 17,7 17,7 17,7 17,7 19,1 3,0 116,6 0,0 0,0 0,0 0,0 5,5 11,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 14,6 5,4 144,6 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 14,5 19,5 19,5 19,5 19,5 19,5 19,5 4,9 69,0 0,2 0,4 7,7 14,8 13,2 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0 1,0 5. Nettogevinster (3-4) 47,6-0,2-0,4-7,7-14,8-7,7 5,9 11,1 11,3 11,5 11,7 11,9 10,7 4,4 Note: I tabellen er medtaget gevinster i hele afskrivningsperioden, dvs. 1. april 2014-31. marts 2022. Note: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger Økonomiske gevinster for Skatteministeriet De personalemæssige besparelser udgør 30 årsværk fuldt indfaset på selskabsskatteområdet. Der vil endvidere være en besparelse på to årsværk fuldt indfaset i posthåndteringen, da opgaven med modtagelse, sortering og håndtering af selvangivelser på papir bortfalder. Omlægningen af kommunikationen fra breve til digital kommunikation vil indebære en årlig portobesparelse på 2 mio. kr. fuldt indfaset. Ikke-økonomiske gevinster Skatteministeriet har identificeret fem ikke-økonomiske gevinster ved indførelse af DIAS, som knytter sig til samfundsøkonomiske gevinster og gevinster for Skatteministeriet. Disse ikke-økonomiske gevinster fremgår af tabel 4 og gennemgås nedenfor. Tabel 4: Ikke-økonomiske gevinster. Gevinst nr. Beskrivelse og (enhed) 1 Reduktion af skattegab 2 Forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave 3 Mere effektiv sagsgang på selskabsskatteområdet 4 Øget grad af regelefterlevelse 5 Mere effektiv indsats over for selskaberne Der er fastlagt målepunkter for Reduktion af skattegab og Forenkling af selskabernes og rådgivernes skatteadministrative opgave. I løbet af gennemførelsesfasen vil de endelige målepunker for de resterende ikke-økonomiske gevinster i tabel 4 blive fastlagt. De samfundsmæssige gevinster knytter sig til, at selskaber og rådgivere vil opleve, at der sker en forenkling af deres skatteadministrative opgave i forbindelse med indberetning af selvangivelsen. Løsningen vil i Skatteministeriet forbedre sagsgangene på selskabsskatteområdet, forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, sikre en bedre service for virksomhederne samt højne retssikkerheden på området.
5 Endvidere vil regelefterlevelsen blandt selskaberne stige, idet Skatteministeriet med udviklingen af underskudsregisteret i højere grad kan understøtte automatisk beregning og validering af data ifm indberetning og beregning af underskudsfordelingen. Den digitale adgang til alle indberetningsdata vil endvidere forbedre det grundlag, hvorpå Skatteministeriet planlægger og gennemfører indsatser overfor selskaberne. Underskudsregistret kan bl.a. forhindre at samme underskud benyttes flere gange, når der sker en løbende central registrering af de enkelte selskabers underskud. Herved forhindres bl.a., at et underskud videreføres i en koncern, selvom det selskab, der har underskuddet, er udtrådt af sambeskatningen. SKATs undersøgelser viser, at det årlige skattegab på området udgør godt 70 mio. kr. På denne baggrund skønnes det, at underskudsregistret på sigt vil give et varigt årligt merprovenu efter tilbageløb i størrelsesordenen 25 mio. kr. For at sikre en korrekt skatteberegning er det imidlertid nødvendigt, at der fremskaffes tilgængelige og specifikke data om fremførte underskud fra tidligere indkomstår, dvs. uudnyttede underskud fra indkomstårene 2002 2012. Disse foreligger ikke digitalt for så vidt angår de enkelte sambeskattede selskaber, da de hidtil er blevet oplyst som et samlet tal for hele sambeskatningskredsen. Selskaber, der ønsker at videreføre underskud fra perioden før idriftsættelsen af underskudsregisteret, vil således skulle indberette data herfor. Da omkostningen vedrørende håndteringen af disse indberetninger vil skulle afholdes uafhængigt af, hvorvidt DIAS-projektet gennemføres eller ej, indgår den ikke i nærværende aktstykkes business case. 4) Risikoprofil De samlede projektudgifter inkl. renter er udregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit. Projektomkostningerne er estimeret til 69,0 mio. kr. Statens IT-projektråd har vurderet, at projektet har en normal risiko, og det er således ikke vurderet nødvendigt at gennemføre en Monte Carlo-simulering med henblik på at sikre bedre risikoafdækning. Ud af projektomkostningerne på 69,0 mio. kr. udgør den samlede risikopulje 5,8 mio. kr., svarende til forskellen mellem det ikke risikojusterede skøn og det risikojusterede skøn. Tabel 5: Risikoprofil for Økonomiske nøgletal, mio. kr. (2013-pl). Beskrivelse Risikojusteret Ikke risiko-justeret Nettonutidsværdi, mio. kr. 25,7 30,6 Intern rente 8,22% 9,05% Samlede projektudgifter, mio. kr., inkl. renter 69,0 63,1 Samlet bruttogevinst, mio. kr. 116,6 116,5 Samlet nettogevinst, mio. kr. 47,6 53,4 Projektets seks væsentligste risici samt håndtering af disse er beskrevet i det følgende. I. Selskaberne/rådgivere ønsker ikke at anvende den nye løsning. Selskaberne/revisorer/advokater vil blive tilbudt at deltage i projektets referencegruppe, hvor de vil have mulighed for at blive hørt, deltage i prototyping, review af løsningen samt blive involveret i udarbejdelse af kommunikationsmateriale til de fremtidige brugere af systemet. Derudover vil parterne blive bedt om at bidrage med deres krav og ønsker til en ny løsning, som understøtter de interne forretningsprocesser mellem selskaberne og deres rådgivere.
6 II. Da den fremtidige leverandør ikke er kendt for nuværende, kan man risikere, at det ikke er muligt at etablere de digitale løsninger, som efterspørges indenfor den økonomiske ramme. Projektøkonomien er fastsat med udgangspunkt i projektets leverancer, som er beskrevet i de såkaldte User Stories, som er blevet estimeret og vægtet mod hinanden. Dette er derefter blevet sammenholdt med erfaringstal fra andre projekter i Skatteministeriet, og det samlede estimat er blevet suppleret med tilsvarende erfaringstal for miljøer, drift, licenser og risiko-/ændringspulje. III. Nuværende leverandør er ikke i stand til at levere de fornødne integrationer til og tilpasninger af eksisterende systemer i rette tid/kvalitet. Allerede i forbindelse med modelleringsarbejdet vil der blive afgivet bestilling til de eksisterende leverandører. Der vil blive afholdt projektstatusmøder med deltagelse af Skatteministeriets projektleder samt projektlederne fra de nuværende og den kommende leverandør. IV. Projektets nøgleressourcer har ikke den fornødne tid til at levere input til projektet pga. konkurrerende opgaver. Projektlederen skal udarbejde tre måneders planer for ressourcebehov. Der vil være tæt koordination og samarbejde mellem projektleder og ressourceansvarlig i Skatteministeriet med henblik på at sikre, at de nødvendige ressourcer er til rådighed i projektet. Der afsættes en pulje til indkøb af konsulenter til afhjælpning af eventuel ressourceknaphed vedr. projektkritiske ressourcer. V. Der er forretningsmæssigt meget høje ambitioner med projektet, og derfor en risiko forbundet med, om de forretningsmæssige krav på selskabsskatteområdet vil kunne omsættes til en IT-løsning. Der er tilknyttet it-teknikere til projektet gennem hele projektperioden, ligesom selskabsfaglige specialister og interne brugere er godt repræsenteret i projektgruppen. Udbudsmaterialet vil indeholde prototyper og use cases, således at det bliver synligt for leverandøren, hvilke forretningsmæssige og funktionelle krav, der vil være til it-løsningen. VI. Selskabsskatteområdet har stor politisk bevågenhed, hvorfor der er en øget risiko for, at der kommer ny lovgivning i projektets levetid. Der vil være tæt samarbejde på tværs af Skatteministeriets organisation med henblik på at de juridiske og politiske kontorer sikrer tidlig involvering/information i relation til projektet. 5) Behandling i Statens IT-projektråd. I overensstemmelse med reglerne for statslige it-projekter blev projektet i maj 2012 forelagt Statens IT-projektråd. Rådet fandt, at projektet havde afleveret et solidt og gennemarbejdet materiale, der demonstrerede, at Skatteministeriet havde arbejdet grundigt med projektet. Rådet vurderede projektet som havende normal risiko og anbefalede ikke et review af projektet. Da projektet lå tæt på beløbsgrænsen på 60 mio. kr., hvor rådet i udgangspunktet anbefaler review, blev rådet i juli 2012 bedt om en tilkendegivelse af, hvorvidt der var behov for et review forud for eventuel forelæggelse for Finansudvalget. Rådet tilkendegav med udgangspunkt i den fremsendte handlingsplan og gevinstrealiseringsplan, at der ikke var anledning til at revurdere rådets oprindelige anbefaling.
7 Ved den oprindelige vurdering af projektet kom Statens IT-projektråd med en række anbefalinger, da rådet vurderede, at der var en række yderligere væsentlige risici forbundet med projektet. Skatteministeriet har taget anbefalingerne til efterretning og på den baggrund opstillet en handlingsplan IT-projektrådets anbefalinger (kursiv) og Skatteministeriets handleplan gennemgås nedenfor. 1) Ansvarsfordeling mellem den nuværende og kommende leverandør. Inden udbuddet bør der udarbejdes en model med henblik på at fastslå, hvilket ansvar henholdsvis den nuværende og den nye leverandør har i forbindelse med udviklingen af løsningen. Efter indgåelse af kontrakten bør der være fokus på at sikre en effektiv og koordineret leverandørstyring kombineret med et stærkt ledelsesmæssigt fokus, således at projektet i forlængelse af de indgåede aftaler får den nødvendige prioritering hos alle parter. Skatteministeriet efterkommer anbefalingen ved at mobilisere de nuværende leverandører frem mod projektstarten, og derefter ved at integrere alle opgaver og ansvarsfordeling i den samlede projektplan, som der følges op på løbende under fælles statusmøder på projektlederniveau. 2) Succes med høj digitaliseringsgrad afhænger af om brugerne frivilligt vil anvende løsningen. Trods flere gode incitamenter bør der udarbejdes plan for løbende brugerinddragelse frem mod idriftsættelsen, og det bør overvejes om løsningen skal gøres obligatorisk at anvende. Skatteministeriet har allerede involveret en række brugere under afdækningen af krav til løsningen og efterkommer anbefalingen ved at indarbejde plan for kommunikation og brugerinvolvering i projektplanen. Det vil ikke være muligt at gøre løsningen obligatorisk før ultimo 2014, hvor Skatteministeriet forventer at have en kørende løsning i stabil drift. 3) Specifikation af gevinstrealiseringstakt mv. Der bør skabes bedre overensstemmelse mellem business casen og gevinstrealiseringsplanen, således at det tydeligt fremgår, hvornår de enkelte gevinster forventes indhøstet, samt hvilke tiltag, der understøtter gevinstrealiseringen. Skatteministeriet har efterkommet anbefalingen ved at udarbejde justeret gevinstrealiseringsplan, så den er indbyrdes afstemt med business casen. 4) Revurdering af tidsplan. Tidsplanen bør især revurderes i forhold til use cases og teknisk specificering. Skatteministeriet har efterkommet anbefalingen ved at forlænge specifikationsfasen med en måned. Business-casen er ikke ændret, da udgiften til forlængelsen opvejes af et for højt estimeret ressourceforbrug i denne og forudgående periode. 5) Sikring af beslutningsproces, der understøtter agil udvikling. Der bør arbejdes yderligere med at sikre en beslutningsproces, der kan støtte op omkring et agilt udviklingsforløb, da et sådant forløb typisk forudsætter løbende, hurtige beslutninger, der kan have stor indflydelse på den samlede løsning og funktionalitet. Skatteministeriet vil efterkomme anbefalingen ved at beskrive samarbejdsorganisationen, som skal understøtte det agile forløb, og det vil indgå i projektets udbudsmateriale, som er under udarbejdelse. 6) Sikring af at løsningen kan genudbydes og flyttes til anden leverandør. Udbudsmaterialet bør indeholde tekniske dokumentationskrav og kontrol af overholdelse ved systemoverdragelse af hensyn til at sikre, at den specialudviklede løsning kan genudbydes og flyttes til anden leverandør.
8 Skatteministeriet vil efterkomme anbefalingen ved at stille krav om teknisk dokumentation i udbudsmaterialet. Test og godkendelse af den leverede dokumentation samt eksternt kodereview vil være en del af den enkelte delleveranceprøve. 7) Sikring af tilstrækkelige testmiljøer og datakvalitet på tværs af systemer. I forbindelse med udbudsmaterialet bør der være fokus på etablering af de nødvendige testmiljøer samt at sikre den nødvendige datakvalitet på tværs af systemer. Skatteministeriet vil efterkomme anbefalingen ved at tage højde herfor i udbudsmaterialet. 8) Reestimering af projektbudget. Budgettet bør reestimeres med passende risikotillæg, især for udviklingsdelen og timeprisen for interne ressourcer. Der gøres opmærksomt på, at med en projektudgift på 54,3 mio. kr. og i alt 59,8 mio. kr. risikojusteret, vil et budgetskred med bare 0,2 mio. kr. føre til, at der skal ske forelæggelse for Finansudvalget. Skatteministeriet har med udgangspunkt i rådets anbefaling vurderet behovet for at reestimere budgettet med passende risikotillæg, især for udviklingsdelen og timeprisen for interne ressourcer. Skatteministeriet har ændret det risikojusterede projektbudget til 61,6 mio. kr. (2013-pl). Statens IT-projektråd har ikke fundet, at den ændrede business case giver anledning til fornyet vurdering af sagen. Der henvises i øvrigt til Statens IT-projektråds anbefalinger og svar på den opfølgende forespørgsel om review samt Skatteministeriets handleplan, som er vedlagt som bilag. Statens IT-projektråd vurderer, at handlingsplanen virker gennemarbejdet og indeholder konkrete forslag til handlinger i forlængelse af rådets anbefalinger. Statens IT-projektråd havde et par beregningstekniske observationer mv. relateret til gevinstrealiseringen, som Skatteministeriet vil redegøre for/rette op på ved næste statusrapportering til rådet. Med Statens IT-projektråds afsluttende bemærkninger in mente arbejder Skatteministeriet videre ud fra handlingsplanen og med at fastlægge hvilket aftalegrundlag der anvendes til at sikre de aftalte leverancer fra den nuværende leverandør, hvilke ekstra krav et agilt udviklingsforløb stiller til aftalegrundlaget med både den nuværende og den kommende leverandør og hvordan Skatteministeriet sikrer sig, at der i et sådant agilt udviklingsforløb kan træffes hurtige beslutninger om projektet på relevant højt niveau. 6) Specifikation af udgifter i indeværende finansår Udgiften i 2013 på 14,8 mio. kr. afholdes af den på 09.21.01. SKAT fastsatte bevilling på 5.143,5 mio. kr. Udgifterne fra 2013 og frem afholdes indenfor Skatteministeriets eksisterende bevillingsramme. 7) Tidsplan for fremtidige orienteringer Aktivitet Orientering om resultatet af det gennemførte udbud samt projektstatus i øvrigt. Orientering i forbindelse med overgang til drift og afsluttende implementering samt projektstatus i øvrigt. Juni 2013 Maj 2014 Dato
9 Orientering om projektets drift og effekter et år efter overgang til drift. Maj 2015 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, da der er tale om et it-projekt med samlede omkostninger på over 60 mio. kr. jf. Budgetvejledning 2011 pkt. 2.2.18.3. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektet igangsættes og udbudsprocessen kan gå videre. Prækvalificerende udbud er offentliggjort 17. august 2012 med forbehold for, at Finansudvalget godkender igangsættelse af systemudviklingen. Baggrunden for, at prækvalifikationen er igangsat inden denne forelæggelse, er projektets stramme tidsplan. Det er forudsat i lovgivningen, at der skal være udarbejdet en løsning, der kan understøtte selskaberne i automatisk beregning af indkomstgrundlaget for 2013, og det er derfor afgørende, at den digitale løsning er på plads i god tid inden selvangivelsesfristen den 1. juli 2014. Godkendes projektet, forventes udbuddet afsluttet med kontraktens underskrivelse i maj 2013. Finansudvalget vil blive orienteret, når udbuddet er gennemført, såfremt dette ligger inden for de økonomiske rammer. Alternativt forelægges et søgende aktstykke. d. Projektet har været forelagt IT-projektrådet, hvis udtalelser vedlægges som bilag til dette aktstykke. e Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at DIAS projektet igangsættes og udbudsprocessen går videre. Den samlede økonomiske ramme for projektet er 69,0 mio. kr. svarende til de totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 21. december 2012 HOLGER K. NIELSEN / Jens Madsen Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 10-01-2013