FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 47 Vindmølleområde ved Tagmark November 2017 Tagmark
Redegørelse Procedure for udarbejdelse af kommuneplantillæg Procedure omkring offentliggørelse af kommuneplantillæg er angivet i Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer). Før udarbejdelse af forslag til ændringer i en kommuneplan indkalder Kommunalbestyrelsen ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan Kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Thisted Kommunalbestyrlse tilvejebringer et forslag til et kommuneplantillæg, og sender det i offentlig høring i mindst 4 uger. En varetagelse af befolkningens interesser finder Kommunalbestyrelsen sikret i en rimeligt omfang ved en offentlig fremlæggelse af nærværende kommuneplantillæg i en periode af 8 uger. Eventuelle bemærkninger til kommuneplantillægget behandles politisk, og et endeligt kommuneplantillæg vedtages på baggrund af indkomne bemærkninger. Tillægget indarbejdes i Thisted Kommuneplan 2017-2029, som forventes vedtaget i forsommeren 2018. 2
Redegørelse Introduktion og forhold til gældende vindmølleplan Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om tilladelse til at udskifte de seks eksisterende vindmøller ved Tagmark med otte nye vindmøller med totalhøjder op til 150 meter. Vindmøllerne opstilles i Område 300.T.21 Vindmølleområde Tagmark, og erstatter ramme 300.T.10 i Thisted Kommuneplan 2010-2022. fastlægger en ny rammeafgræsning med tilhørende rammebestemmelser for det konkrete projekt. Den nye rammeafgrænsning udpeges på baggrund af miljørapporten og anlægsbeskrivelsen. Retningslinjer og rammebestemmelserne for kommuneplantillæg nr. 47, hørende til Tagmark, har afsæt i kommuneplantillæg 787-1 fra 2012 sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. offentliggøres samtidig med lokalplanen. 3
Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal være vurderet i en miljøvurderingsrapport ifølge Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). I forbindelse med VVM-processen for vindmølleprojektet ved Tagmark er der blevet udarbejdet en samlet miljørapport, der indeholder en VVM-redegørelse og en miljøvurdering for planforslagene. I miljørapporten er der bl.a. blevet foretaget en vurdering af følgende miljøemner: Støj påført naboer og nærmeste bysamfund Visuel påvirkning, skygger og indblik Påvirkningen på landskabet Fredede områder og kulturmiljøer Natur herunder Natura 2000-områder, beskyttede naturarealer og økologiske forbindelser En nærmere beskrivelse og oversigt over projektets miljøpåvirkninger i den samlede Miljørapport. Opmærksomheden henledes til følgende: Visuel påvirkning ved naboejendommene Det vurderes, at knap 1/3 af de nærmeste naboejendomme vil have boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden skærmende bevoksning. For godt halvdelen af naboejendommene vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og vindmøllerne skærme helt eller delvist for udsigten til vindmøllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan andre områder af ejendommen godt have næsten frit udsyn mod vindmøllerne. I vinterhalvåret, uden løv på træerne, vil vindmøllerne ofte være mere synlige bag hegn og træer omkring ejendommen, end i sommerhalvåret. Visuel påvirkning på landskabet Vindmølleområdet ligger i et stort, åbent og fladt landskabsrum, som visuelt giver masser af plads til et stort teknisk anlæg. Overordnet set fremstår det nye vindmølleanlæg som en samlet og relativt velordnet opstilling, der kan passe fint ind i det landbrugslandskab, som præger opstillingsområdet. Samlet set vil de nye vindmøller medføre en øget visuel påvirkning, men møllerne opstilles i et landbrugslandskab, som visuelt er ret robust i forhold til opstilling af nye større vindmøller. Derfor vurderes det ikke, at de nye vindmøller vil forandre den visuelle opfattelse af området væsentligt herfra Påvirkning på Flagermus Flagermus blev eftersøgt i 2017 og der blev registreret 6 arter. Størstedelen af de registrerede arter er forholdsvis almindelige, og en enkelt art (Damflagermus) er kategoriseret som truet. Trækkende efterårs-individer af Damflagermus blev observeret i nærheden af Storå/Lilleå og ved et mindre vandhul i mølleområdet, samt ved overdrevskrænten mod syd. Langt hovedparten af vindmøllerne placeres på åbne landbrugsarealer, hvor der er relativt få flagermus. Tæt ved Lilleå, hvor mølle 1 planlægges placeret, er der konstateret en ret stor aktivitet af flagermus (inklusiv Damflagermus) i sensommeren, og derfor kan denne mølle udgøre en potentiel risiko for flagermus. Hvis der påføres mølle 1 et stop for produktionen fra 15. juli til 15. oktober om natten når vindstyrken er under 5 m/sek. i nacellehøjde (jf. anvisningerne i Naturstyrelsens forvaltningsplan for flagermus), vurderes kollisionsrisikoen dog at være minimal. Samlet vurderes projektet derfor ikke at være i strid med habitatdirektivet. 4
Redegørelse Reduktion af luftforurening og drivhusgasser Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den glo-bale opvarmning. Miljørapporten offentliggøres samtidig med fremlæggelse af planforslagene. I henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 3 kan der påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettiget er Miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Klage over afgørelsen skal være indgivet skriftligt til planklagenævnet inden 4 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen af planforslagene. Kommuneplan 2010-2022 Tillæg nr. 787-1 Vindmøller, 2012 Indeholder: Retningslinjer Rammebestemmelser Tillæg nr. 47 Vindmølleområde Tagmark Indeholder: Retningslinjer Rammebestemmelser Diagrammet til venstre illustrerer, at retningslinjer og rammebestemmelserne for kommuneplantillæg nr. 47, hørende til Tagmark, har afsæt i kommuneplantillæg 787-1 fra 2012. 5
Rammebestemmelser Eksisterende rammebestemmelser (kommuneplan 2010-2022) Område nr. og betegnelse: Område nr. 300.T.10 - Vindmølleområde Tagmark. Anvendelse: Vindmølleområde. Der kan opsættes 6 vindmøller. Højde: Totalhøjden må ikke overstige en højde af 130 meter. Illustrationen til højre viser den eksisterende udpegning fra Kommuneplan 2010-2022 300.T.10 6
Rammebestemmelser Fremtidige rammebestemmelser (tillæg nr. 47) Område nr. og betegnelse: Område nr.: 300.T.21 - Vindmølleområde Tagmark Anvendelse: Vindmølleområde. Der kan opsættes 8 vindmøller. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone. Fremtidig lokalplanlagte arealer inden for området udlægges til landzone. Højde: Totalhøjden må ikke overstige en højde af 150 m målt fra terræn til vingespids i højeste position. Illustrationen til venstre viser den fremtidige rammeafgrænsning. Rammen er identisk med lokalplanafgrænsningen 300.T.21 7
Retningslinjer Retningslinjer for rammeområde 300.T.21 1. Vindmøllerne skal placeres i et let opfatteligt geometrisk mønster. 2. Vindmøllerne i vindmølleområdet skal være ensartede mht. farve, konstruktion, antal vinger (3 stk.) og retning på vingernes rotation. 3. Størrelsesforholdet mellem tårnhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, således at rotordiameteren er mellem 10 og 35 % større end tårnhøjden. 4. Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skyg ge i mere end 10 timer om året. 5. Det skal ved etablering af vindmøllerne sikres, at der i det nødvendige omfang etableres afværgetiltag, således at der ikke kan ske en væsentlig påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder. 6. Ved nedtagning af vindmøller skal tilhørende fundamenter, veje o.l. fjernes til én meter under terræn og arealet reetableres til landbrugsdrift. 7. Vindmøller nær Energinets jordkabelanlæg bør som minimum placeres i en afstand på 50 m fra respektafstanden langs jordkabelanlæg. 8. Vindmøller nær Energinets luftledningsanlæg bør som minimum placeres i en afstand på vindmøllens fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget. 8
Retningslinjer Redegørelse for retningslinjer Vindmøller skal placeres, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt. Vindmøllerne ved Tagmark er opstillet på to parallelle forskudte rækker, i øst-vest-gående retning. De indbyrdes afstande mellem møllerne i hver række er ensartede. For at en vindmøllepark kan opfattes som en helhed, er det væsentligt, at møllerne er ensartede. Dette er især vigtigt idet store møller kan ses over stor afstand. Der skal således sikre en sammenhæng mellem højden på vindmølletårnet og rotordiameteren, så vindmøllerne får et harmonisk udtryk. Det er vurderet i den udarbejdede miljørapport, at det fastsatte interval for størrelsesforhold mellem rotordiameter og tårnhøjde betyder at vindmøllernes proportioner vil fremstå harmonisk i sammenhæng med omgivelserne. Det skal tilstræbes, at ingen nabobebyggelse påvirkes af skyggekast fra møllerne i mere end 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid. Det nærmeste Internationale naturbeskyttelsesområde er Natura 2000-området ved Kællingedalen, der er en markant kystskrænt, som er en del af et større habitatområde, der også omfatter Hanstholmreservatet syd for Hanstholmknuden. Påvirkningen af området og dets udpegningsgrundlag er behandlet i miljørapportens afsnit 8,3 og det er vurderet at der ikke vil være nogen direkte indvirkning på de naturtyper, dyr og planter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de nærmeste Habitatområder. Heder. moser, strandenge, åer, søer, vandhuller, ferske enge samt overdrev er beskyttet iht. naturbeskyttelsesloven. I nærområdet findes kun enkelte beskyttede småbiotoper - strandhede- der med meget lille sandsynlighed indeholder beskyttede dyrearter eller planter. Hertil kommer, at etablering og drift af vindmøllerne ikke i væsentlig grad vil berører denne biotop og dermed heller ikke hertil knyttet plante- og dyreliv. Negative effekter på beskyttede planter og dyr er derfor minimal og vurderes at være uden betydning på populationsniveau for relevante arter. Det tages hensyn til den visuelle påvirkning ved at sikre, at der ved en nedtagning af vindmøllerne ligeledes nedtages tilhørende fundamenter, veje og lignende. Støjkonsekvenszone I forbindelse med vindmølleområdet udlægges en støjkonsekvenszone om de nye vindmøller, som skal sikre, at der ikke planlægges for støjfølsom beboelse eller arealanvendelse i området, som vil kunne forhindre vindmøllernes fortsatte drift. Der kan gives dispensation til støjfølsomme aktiviteter eller anvendelser inden for støjkonsekvenszonerne, hvis den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. Miljøstyrelsens vejledninger for de pågældende støjbelastende aktiviteter eller anvendelser. Tilsvarende dispensationer i støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets øvelsesområder kan kun gives med Miljøministeriets tilladelse. Der udlægges støjkonsekvenszone omkring vindmølleområde svarende til det areal, der ligger indenfor 37 og 39 db(a)-støjlinjerne i forhold til støjfølsom arealanvendelse jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller med følgende konsekvenser: indenfor støjkonsekvenszonen må der ikke etableres støjfølsom arealanvendelse f.eks. boliger, institution, kolonihaver og/eller rekreative formål. Støjkonsekvenszonen for vindmøleområdet fastlægges endeligt, når der meddeles byggetilladelse til det enkelte vindmølleområde. Støjlinjen ved 39 db fremgår af kortet på næste side og indikerer en foreløbig støjkonsekvenszone. 9
Retningslinjer Støjudbredelsen ved vindhastighed på ved 8 m/s, der ligeledes fremgår af Miljørapportens kapitel 3. 10