Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion



Relaterede dokumenter
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Kristus loven og evangeliet

En ny skabning. En ny skabning

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Jobs løser. Ugens vers

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Langfredag 3. april 2015

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Lærdomme fra Jobs Bog

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

Kristus og loven i Bjergprædikenen

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

#6 Den kristnes kilde til kraft

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Sønnen. Ugens vers. Introduktion

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Udviddet note til Troens fundament - del 1

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

MED RETNING MOD LIVET

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Kristen, discipel eller slave?". af Torben Søndergaard

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. kirke.dk 1

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/ Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Guds lov og Kristi lov

Lad dig fylde med Guds Ord!

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Kristne Kerneværdier

Rejs dig og gå! Tro og helbredelse

Prædiken til bededag, Matt 3, tekstrække

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Den første dimension: RÆK OP

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl Egil Hvid-Olsen. Salmer.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Bibelens syn på autoriteter

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ Småting om bogen 15

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Prædiken til d.10. august Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14, tekstrække

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Transkript:

6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. (Rom 7,4). En kvinde kører langt over den tilladte hastighed. Pludselig ser hun en politibils blinkende blå lys i bakspejlet og hører den kendte lyd af sirenen. Hun trækker ind til siden, griber sin taske og finder sit kørekort frem. Betjenten kommer hen til hende, tager hendes kørekort og går tilbage til sin bil. Hun spekulerer på, hvor stor bøde hun kommer til at få (hun kørte alt for hurtigt); hun tænker også på, hvordan hun skal få råd til at betale. Et par minutter senere kommer politimanden tilbage og siger: Her er, hvad vi vil gøre, unge dame, så du ikke behøver at rammes af lovens straf igen. Vi afskaffer loven. Du behøver ikke længere at bekymre dig om hastighedsbegrænsningerne. Dette er selvfølgelig en latterlig historie, men ikke mere latterlig end den teologi, som siger, at efter Jesu død er loven, de ti bud, blevet afskaffet. I denne uge vil vi se på Jesu død, og hvad den betyder i forhold til loven. Ugens tekster Rom 7,1-6; 8,5-8; 7,7-13; 4,15 ApG 13,38-39 Gal 3,10 56

SØNDAG 4. MAJ 2014 Død for loven Rom 7,1-6 Læs teksten grundigt og lav et sammendrag af, hvad Paulus siger i disse vers. Tænk også over andre bibeltekster om loven. Mange bibeloversættelser har en forkert oversættelse af vers 1, når de siger, at loven er herre over et menneske til døden. En bogstavelig oversættelse lyder sådan: enhver levende person er under lovens herredømme. Eftertrykket er ikke på døden, men på de levende. Eksemplet fra ægteskabet viser, at en gift person, som har et intimt forhold til en anden end ægtefællen, bryder loven og er skyldig i ægteskabsbrud. Kun hvis vedkommendes ægtefælle dør, kan han eller hun blive en andens uden at bryde loven. Nogle mener, at dette afsnit viser, at loven er død; men bogstaveligt siger teksten, at en person er død for loven gennem Kristi legeme (Rom 7,4). Ifølge Rom 6,6 er det vort gamle menneske, som dør. Så længe en person er knyttet til sit gamle jeg, er vedkommende fordømt af loven og derfor fanget i et elendigt forhold (Rom 7,9-11. 24). Når det gamle menneske dør, er personen fri til at indgå i et forhold til en anden til den opstandne Kristus (Rom 7,4). Paulus siger, at fordi lov binder hvert eneste levende menneske, må Guds lov også styre det nye forhold. Men det faktum, at den troende nu er gift med Kristus, betyder, at loven ikke længere er et redskab til fordømmelse; den, som tror på Jesus, er fri fra lovens fordømmelse; for han er dækket med Kristi retfærdighed. Paulus påstår ikke, at de ti bud, som definerer synd, nu er afskaffet; det ville være i modstrid med store dele af Bibelen, også hans egne skrifter. Han taler i stedet om et nyt forhold, som man har til loven gennem troen på Jesus. Loven gælder stadigvæk; men for den, som tror på Jesus og er død fra det gamle menneske og synden, holder loven ikke længere vedkommende fanget i sin fordømmende magt; for nu tilhører han en anden, nemlig Jesus. 57

MANDAG 5. MAJ 2014 Syndens og dødens lov Rom 8,1-8 Rom 7,7-13 Paulus forsikrer den kristne om, at nu er der ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov (Rom 8,1-2). Hvis vi læser disse vers ude af deres sammenhæng, ser det ud til at Paulus henviser til to modsatte love: livets lov og syndens og dødens lov. Men forskellen ligger ikke i loven, men i personen før og efter modtagelsen af Kristus. På hvilke måder illustrerer Paulus diskussion lovens rolle? Lovens funktion afhænger af den person, den er knyttet til. Den samme kniv kan fx benyttes af en kirurg til at helbrede og af en morder til at dræbe. På samme måde vil en tyv, som stjæler en andens pung, stå i et andet forhold til loven end den, hvis pung blev stjålet, og som loven skulle beskytte. Loven kan nogle gange beskrives som hellig og budet helligt og retfærdigt og godt (Rom 7,12), andre gange som syndens og dødens lov (Rom 8,2). Men ligesom Guds straf over mennesker ikke får ham til at ophøre med at være en kærlig Gud, gør lovens funktion som et instrument for synd og død den ikke i sig selv syndig. Ifølge Rom 8,5-8 er loven et instrument for synd og død for dem, som vil det kødelige (Rom 8,5). Dette beskriver en person, som endnu er gift med det gamle menneske og ikke har noget tydeligt ønske om at afslutte dette forhold og blive forbundet med den opstandne Kristus. Som et resultat af denne syndige forbindelse befinder personen sig i fjendskab med Gud og hans lov, siden de er modsætninger til hinanden (Rom 8,7). Dernæst lægger Paulus vægt på, at det er umuligt for det, kødet vil at underordne sig under Guds lov eller være Gud til behag (Rom 8,7-8). Dette er tydeligt ikke en henvisning til den person, som omtales i Rom 7,13-25; for denne person tjener Guds lov med sit sind (Rom 7,25). Paulus henviser sandsynligvis til dem, som ved deres uretfærdighed undertrykker sandheden (Rom 1,18). Det er for disse oprørere, at loven bliver et instrument til synd og død (Rom 2,12). Til at tænke over Hvad er dit forhold til loven, når du bryder den? 58

TIRSDAG 6. MAJ 2014 Lovens magt Hvad er lovens hensigt ifølge Rom 4,15; 5,13 og 7,7? Hvad siger Rom 7,8-11 om den effekt, loven har på den, som overtræder den? Ethvert instrument har en hensigt. Ligesom en nøgle bruges for at åbne en lås, eller en kniv bruges til at skære, bruges loven til at definere synd. Hvis det ikke var for Guds lov, ville der ikke være nogen absolut metode til at vide, hvilke handlinger der er acceptable eller uacceptable for ham. Og selv om synden ikke kan eksistere uden loven, gør Paulus det klart, at loven ikke er en villig partner med synden: Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser (Rom 7,13). Hvordan er teksten ovenover med til at kaste lys over 1 Kor 15, 54-58? Hvis 1 Kor 15,54-58 læses isoleret, kunne det se ud til at fremme et negativt syn på Guds lov. Paulus pointe er dog, at loven kun giver kraft til synden, fordi den definerer, hvad synd er. Og syndens løn er døden (Rom 6,23). Hvis ikke der var nogen lov, kunne der ikke være nogen død; for det ville være umuligt at definere synd. Paulus hensigt i 1 Kor 15 er ikke at gøre loven ond, men at vise, hvordan alle, gennem Jesu død og opstandelse, kan opleve sejr over døden, der kommer af at overtræde loven. Til at tænke over Hvornår har du sidst oplevet, at nogen syndede imod dig, dvs. sidste gang nogen overtrådte Guds lov på en måde, som påførte dig smerte eller skade? Hvordan kan en sådan erfaring hjælpe os til at forstå, hvorfor den ide, som hævder, at Guds lov blev afskaffet på korset, er så forkert? 59

ONSDAG 7. MAJ 2014 Den kraftløse lov Selv om loven i en forstand giver kraft til synden, er den på en anden side utrolig kraftløs. Hvordan kan den samme ting både have kraft og samtidigt være kraftløs? Igen ligger forskellen ikke i loven, men i personen. For den, som opdager, at han er en synder, tvinger loven ham til at anerkende, at han handler imod Guds vilje og dermed er på vej til døden. Når synderen opdager sin synd, kan han beslutte sig for at følge loven til punkt og prikke. Men den kendsgerning, at han allerede har syndet, har gjort ham til en kandidat for døden. ApG 13,38-39 Rom 8,3 Gal 3,21 Hvad siger disse vers om loven og frelse? Nogle mennesker tror, at streng lydighed mod loven vil sikre dem frelse; men dette er ikke Bibelens lære. Loven definerer synd (Rom 7,7); den tilgiver den ikke (Gal 2,21). Derfor siger Paulus, at den samme lov, som giver kraft til synden, også kom til kort (Rom 8,3). Den er i stand til at overbevise synderen om hans synd, men kan ikke gøre synderen retfærdig. Et spejl kan vise os vores fejl, men det kan ikke rette dem. Ellen White skrev: Loven kan ikke frelse dem, den fordømmer; den kan ikke frelse de døende. (The Signs of the Times, 10. november 1890). Når vi grundigt overvejer lovens hensigt, er det lettere at forstå, hvorfor Jesus blev sonofferet for menneskeheden. Jesu død satte mennesker, der engang levede i i synd, i det rette forhold til Gud og hans hellige, retfærdige og gode lov (Rom 7,12). Og samtidigt viste hans død os, hvor formålsløst det er at forsøge at blive frelst ved at holde loven. For hvis lydighed mod loven kunne frelse os, havde det ikke været nødvendigt for Jesus at dø i vores sted. Den kendsgerning, at han gjorde det, viser at lydighed mod loven ikke kan frelse os. Vi har brug for noget meget mere drastisk. Til at tænke over Hvorfor er lydighed mod Guds lov ikke nok til at sikre vores frelse, selv om vi igen og igen loves kraft til at holde den? I en forstand burde svaret ikke være særlig vanskeligt. Se på dig selv og din lydighed mod loven. Hvor meget håb ville du have, hvis din frelse var afhængig af din lydighed? 60

TORSDAG 8. MAJ 2014 Lovens forbandelse Sl 51,7 Es 64,5 Rom 3,23 1 Mos 2,17 Ez 18,4 Hvad fortæller disse vers om menneskenes natur? Hvordan ser vi dette udtrykt hver eneste dag? Med undtagelse af Kristus deler alle mennesker den fælles erfaring, at vi er blevet smittede af Adams synd. Intet naturligt menneske kan derfor hævde at være fuldkomment retfærdigt. Nogle havde som Elias og Enok et ualmindeligt nært forhold til Gud; men ingen har været i stand til at leve helt uden synd. Og det er med denne virkelighed for øje, at Paulus siger: For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det (Gal 3,10). Sandheden er den, at loven kræver total og fuldkommen lydighed, og hvem har nogen sinde været i stand til at præstere det, bortset fra Jesus? Hvordan er Rom 6,23 med til at definere, hvad lovens forbandelse betyder? Alle mennesker er naturligt under lovens forbandelse. Og fordi loven ikke tillader nogen fejl, er det umuligt for et menneske at udslette en begået synd. Derfor er døden vores skæbne. Jakob tegner et endnu mørkere billede ved at minde os om, at overtrædelse af et punkt af loven svarer til overtrædelse af hele loven (Jak 2,10). Syndens løn er døden, og døden har ingen graddeling. Når vi indser, hvor hjælpeløs vores tilstand er under forbandelsen, er det let at sætte pris på omfanget af Guds kærlighed: Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,8). Ved sin død har Kristus løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld. (Gal 3,13). Til at tænke over Tænk over, hvad Paulus sagde: For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse (Gal 3,10). Dette skyldes, at loven ikke kan frelse os; derfor er vi forbandet med døden. Hvordan kan dette faktum få os til at sætte større pris på alt det, vi er givet i Jesus? Hvordan kan vi i vores liv vise vores taknemlighed for Guds nådegave? Se 1 Joh 5,3. 61

FREDAG 9. MAJ 2014 Læs Ellen White The Desire of Ages, Det er fuldbragt, s. 758-764 Loven kræver retfærdighed et retfærdigt liv og en fuldkommen karakter, og dette kan mennesket ikke give. Det kan ikke opfylde kravene i Guds hellige lov. Men Kristus, der kom til jorden som menneske, levede et helligt liv og udviklede en fuldkommen karakter. Dette tilbyder han frit som gave til alle, som vil tage imod. Hans liv træder i stedet for menneskers liv. På denne måde får de ved Guds overbærenhed tilgivelse for fortidens synder. Og foruden dette bliver mennesket ved Kristus helt gennemtrængt af Guds egenskaber. Han opbygger den menneskelige karakter, så den ligner den guddommelige karakter, en prægtig struktur af åndelig styrke og skønhed. Således opfyldes lovens retfærdighed i den troende ved Kristus. Gud ville vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus (Rom 3,26). (Ellen White, The Desire of Ages, s. 762. Jesu død viser på en mægtig måde Guds lovs uforanderlighed. Da vores første forældre syndede, kunne Gud have afskaffet sin lov og fjernet straffen for overtrædelse. Men dette ville have betydet en skrækkelig tilværelse i et lovløst samfund for alle jordens beboere. I stedet valgte Gud at sende sin søn som stedfortræder for os, ved at han på alle menneskers vegne påtog sig den retfærdige straf for synd, som loven kræver. Gennem Jesu død står hele den menneskelige race i et nyt forhold til Gud. Dette betyder, at enhver af os gennem tro på Jesus kan få vores synd tilgivet og stå som fuldkomne i Guds øjne. Spørgsmål til drøftelse 1. Mange religioner lærer, at Gud ved afslutningen af et menneskes liv vejer vedkommendes gode gerninger op imod de onde, før han afgør, om vedkommende skal belønnes i livet efter døden. Hvad er så frygtelig forkert ved en sådan tankegang? 2. Jesus, et med Gud, døde for vores synd. Hvis vi tror, at lydighed mod loven kan lægge noget til dette i forhold til at frelse os, hvad siger det da om vores tro på effektiviteten af Jesu offer? 3. Nævn andre grunde til, at ideen om Guds lovs afskaffelse efter korset, er forkert. Hvad mener folk egentligt blev afskaffet, når de påstår dette? Hvilket bud mener de blev ophævet? 62

DIALOG TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Ord og udtryk Denne sabbat kan være en god anledning til at samle nogle af de spørgsmål, som klassens studium har rejst til de bibelske tekster. Kristi retfærdighed er et godt bibelsk udtryk, som fik særlig betydning på reformationstiden i lyset af Martin Luthers genopdagelse af evangeliet. Hovedtekster for Luther var Rom 1,16-17 og 3,20-22. Luther havde fejlagtigt lært fra sin katolske undervisning, at Paulus her talte om den retfærdighed, som et menneske skulle udvikle for at kunne bestå på dommens dag. Men ved studiet af Salmernes Bog, som han forberedte en serie undervisningstimer over, opdagede han, at Skriften definerede Guds retfærdighed anderledes (se tekster som Sl 98,1-2; 99,4; jvf. Es 56,1). Guds retfærdighed er Guds retfærdige gerninger, hvorved han i Kristus tilgiver og befrier synderen. Bed evt. et medlem af klassen eller inviter en gæst til at genfortælle højdepunkter i Martin Luthers erfaring. Når vi derfor bruger udtryk som at blive dækket af Kristi retfærdighed, betegner vi Jesu tilgivelse af vores synd såvel som den kraft, hans nåde giver os til at blive frigjort fra syndens slaveri. I Jesus ser vi en personificering af loven. Når vi betragter Jesus på korset, ser vi det højeste udtryk for Guds fuldkomne retfærdighed og samtidig uselviskhed, kærlighed og villighed til at tilgive! Det er ved at betragte Jesus på Golgata, at jeg ser mig selv som en synder og det er også ved at betragte den korsfæstede, at jeg oplever tilgivelse og erfarer kraft til et nyt liv. Personligt kristenliv Teologiske diskussioner om de begreber, denne uges studie omhandler, har gennem kristenhedens historie ofte været ført med lidenskab og voldsomhed. Husk, at Jesus er hovedpersonen midt i alle begreberne! Vi siger ofte, at Kristi retfærdighed frelser mig; men naturligvis er det ikke begrebet, men en person, som er min frelser! Drøft enighed og uenighed med kristen venlighed ellers bryder du loven! 63

NOTER TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 64

NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 65