HEM 50 Udvidet antikvarisk kontrol af VVM korridoren for vindmølleparken Vesterhav Nord. Museum Midtjylland 8. september 04 Constanze Rassman, Søren Thimm Meltved Christensen, Anne Mette Poulsen og Martin Winther Olesen
Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af de historiske kort Analyser af luftfotoserier og lidarscanninger 4 Oplysninger vedrørende kortgennemgang 4 Gennemgang af trace 5- Kommunegrænse til Hestbjergvej 5 Hestbjergvej til Trækrisvej 6 Trækrisvej til Præstevejen/Nygård 7 Præstevejen/Nygård til Skjernvej 8 Skjernvej til Løgagervej 9 Løgagervej til Koldkær 0 Koldkær til Pogagervej Pogagervej til Vildbjergvej Vildbjergvej til Helleskovvej Helleskovvej til Merrildvej 4 Merrildvej til Bjalderbæk 5 Bjalderbæk til Vildbjergvej 7 Vildbjergvej til Bassumgård 8 Merrildvej til Egebækvej/Nøvlingskovvej 0 Egebækvej/Nøvlingskovvej til Fonvadvej Fonvadvej til Bassumgård Sammenfattende konklusion
Indledning Museum Midtjylland er blevet bedt om at udfærdige en udvidet antikvarisk kontrol forud for VVM redegørelsen for kabeltraceerne til vindmølleparken Vesterhav Nord. Redegørelsen berører de dele som gennemløber Museum Midtjyllands arbejdsområde. I dette tilfælde de dele som ligger i Herning Kommune (se forside kortet). VVM korridoren løber over en km lang strækning med to alternativer forløb henholdsvis nord og syd om det nye supersygehus ved Gødstrup, og indregnes begge alternativer er den samlede strækning på cirka 4 km. Bredden af korridoren varierer meget, men det samlede areal er på 0.4 mio. kvadratmeter. Den udvidede antikvariske kontrol af VVM korridoren består af flere dele: En gennemgang af kendte fortidsminder som er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse som ligger inden for korridoren (i alt 68 lokaliteter), men med et udblik mod lokaliteter som ligger udenfor, men som kan indikere sammenhængende forhistorisk kulturlandskaber. En gennemgang af de historiske kort, luftfotoserier, lidar-scanninger. Data fra disse analyser indgår i en samlet gennemgang af traceet med henblik på en vurdering af hvor høj sandsynlig der er for at der vil være skjulte fortidsminder i det område som bliver berørt af anlægsarbejdet. Data fra disse gennemgange er medtaget på de vedlagte kortbilag og omtalt i tekst-gennemgangen af de enkelte tracestykker. Opdelingen af traceet i mindre stykker er sket således at det så vidt muligt er topografisk sammenhængende stykker som meningsfuldt kan beskrives samlet. Efter hvert stykke findes en opsummering som sammenfatter hvor store muligheder der må forventes at være, for at der er bevarede skjulte fortidsminder som vil blive berørt af et anlægsarbejde. Analyse af historiske kort. Af historiske kort er der anvendt kortværker: Konceptkort, Original kort og Højkantkort. Konceptkortene er en opmåling, der ligger til grund for de Kongelige Videnskabers Selskabs kortværk. Konceptkortene for området er opmålt i 794 og har en rimelig høj nøjagtighed, specielt i områdets syd østlige del. Kortet omfatter blandt andet agersystemer, vådområder, til dels bygninger, vejforløb, overdrevsarealer og gravhøje. Konceptkortet er et ø-kort, og det har været nødvendigt at foretage en digital bearbejdning for at kunne arbejde med dem. Kortene er scannet af Kort- og Matrikelstyrelsen. Herefter er filerne på Museum Midtjylland blevet komprimeret og georefereret til GIS format. Original kortene er kort, der er opmålt af hvert enkelt ejerlav forud for udskiftningen. Dette kortværk er i det aktuelle område opmålt og revideret mellem 805 og 8. Da kortet både har topografiske og økonomiske informationer, er det muligt at udlæse f.eks. boniteringer af agerjorderne og boniteringer af de tilstødende enge samt placeringen af gårde, gravhøje, tørvemoser etc. Original kortene er noget mere detaljerede end konceptkortene og har en meget høj grad af nøjagtighed. Kortene er ligesom konceptkortene ø kort, men opdelt på ejerlav. Kortene er scannet af Kort- og Matrikelstyrelsen og stillet til rådighed for museerne. Det har været nødvendigt at komprimere kortene og foretage en georeferering til GIS format, inden de kunne bruges til den arkæologiske analyse. Både Konceptkortet og Original kortet viser et billede af det u-drænede og ikke-udskiftede landskab, og har vist sig at være meget stærke markører for spredning af gravhøje, samt specielt yngre bebyggelser (jernalder-middelalder bopladser)
Højkantkortene er topografiske, fladedækkende kort, som er opmålt i 874. Kortene inkluderer flere af de elementer, som også er med på Original kortet og Konceptkortet. Her er det dog primært de topografiske data, der er relevante fordelingen mellem eng, hede og dyrket land, højdekurver etc. I mange tilfælde er høje opmålt som topografiske punkter. Disse korts nøjagtighed er meget stor. I det følgende er udvalgte temaer fra alle tre kortværker kombineret med oplysninger fra DKC s database og kendte lokaliteter fra Herning Museums arkiver. Vægten ligger på agersystemer fra Original kortet, idet de har vist sig meget ofte at referere direkte til bebyggede områder i alt fald fra jernalderen og frem. Men de viser også potentielt gode arealer fra ældre agerbrug fra sten- og bronzealder. Fra de historiske kort er medtaget flere gravhøje, som ikke er registreret i DKC s database. Tørvemoser og vådområder er medtaget, da de er relevante i forhold til agerbruget, og fordi man i deres nærhed ofte støder på fund fra jægerstenalderen. Endelig er der lagt vægt på vejsystemer, som typisk følger de naturlige hovedfærdselsårer i landskabet, og som har været brugt gennem århundreder. Topografiske informationer er primært hentet fra Højkantkortet. Kun i de tilfælde, hvor der er nye eller uddybende oplysninger på Konceptkortet i forhold til Original kortet er det omtalt selvstændigt. Analyse af luftfotoserier og Lidarscanninger Lidarscanningerne er en højtopløst digital højdekurvescanning som viser hegn, diger, gravhøje etc. også i områder som i dag er dækket af beplantning. Dette kortværk er stillet til rådighed for museet af Kulturarvsstyrelsen og er blevet gennemgået i forbindelse med denne arkæologiske analyse. Gennemgangen vil blive omtalt i det følgende hvor den supplerer eller bringer nyt i forhold til den topografiske gennemgang. Luftfotoserier. De luftfotoserier som er tilgængelige på nettet er gennemgået med henblik på at se rester af huse, agersystemer etc. i bevoksningen. Fund bliver i lighed med lidarscanningerne inddraget hvor der er noget nyt. Oplysninger vedrørende kortgennemgang Der er ikke foretaget rekognosceringer på traceet. Sammen med rapporten følger oversigtskort -6 som sammentegner de forskellige observationer fra kortgennemgangen. Oplysninger som er hentet fra gennemgangen af de historiske kort, topografiske informationer er angivet med tekst og nummererede signaturer for hver strækning. Kendte fund er angivet med sorte firkanter jf. Sognebeskrivelsen, områder med høj bonitering er angivet med grøn områdesignatur. Udstrækningen af fundene fremgår således ikke af angivelsen, men er delvist inkorporeret i teksten. 4
Gennnemgang af VVM korridoren Fra kommunegrænse til Hestbjergvej Området starter mod nord med en markant banke over et engområde. Traceet dækker den vestvendte men tilsyneladende veldrænede engkant, inden terrænet igen stiger op over et bakkedrag med relativ god agerjord. Kort. Kendte fortidsminder Kort.: Sb.nr: 800-06 Nu sløjfet gravhøj Kort.4: Sb.nr: 800-86-89; 9 5 overpløjede gravhøje. På luftfoto ses det tydeligt at der er yderligere mindst to ikke registrerede høje i gruppen (sandsynligvis enkeltgravskultur) Kort. 6 Sb.nr: 800-5 To Hellekister/stenkister fra sen neolitikum undersøgt af nationalmuseet i 97. Stenkisterne indeholdt blandt andet 5 flintdolke. Gravene ligger lige uden for korridoren, men indikerer senneolitisk aktivitet i området. Indikerende temaer fra Historisk kort På original kortet er angivet tre ældre vejsystemer (kort. og, hvoraf specielt er interessant, da den tilsyneladende er flankeret af højgruppen og som sådan kan repræsentere et meget gammelt overordnet vejsystem). To områder og 5 er angivet som ældre opdyrkede arealer med tilknytning til den gamle bebyggelse Vindgab. Arealerne har en relativt høj bonitering, og det plejer at være en relativt sikker indikator af ældre bopladser. 5
I det nordligste område er arealerne ved Hestbjerg Bæk temmelig oplagte for bopladsfund fra jægerstenalderen Der kendes ganske mange fortidsminder i området i forvejen og der er flere indikatorer både topografisk og på de historiske kort på skjulte fortidsminder fra flere perioder i meget store dele af korridoren. Fra Hestbjergvej til Trækrisvej Fladt landskab med nordvest-vendt skråning og plateau der bliver højere mod sydøst. Den nordligste og sydligste del er på historiske kort præget af dyrkede områder, herimellem har området stået i hede. 6 4 5 Kort. Kendte fortidsminder Sb.nr: 8080-46: Gravhøj, sløjfet Sb.nr: 8080-48: Kogegrube. Fundet ved nedgravning af vandrør. Sb.nr: 8080--: Gravhøje, sløjfet. Udenfor traceet i den nordligste ende, ses på begge sider en hel del gravhøje, der som nævnt herunder flankerer en gammel vejføring. Hvilket indikerer at der har været kraftig forhistorisk aktivitet i området. Indikerende temaer fra Historisk kort Kort,: Høj bonitering Kort,: Gammel vejføring, flankeret af registrerede gravhøje Kort,: Gravhøj Kort,4: Høj bonitering 6
Kort,5: Gravhøje Det er sandsynligt at plateauet med Rishøj som højeste punkt, liggende mellem områder med gravhøje og jord med høj bonitet i nord og syd, kan indeholde spor efter oldtidens bosættelser. Fra Trækrisvej til Præstevejen/Nygård Arealets kontur er præget af vandløb og områder med eng. I sin nordligste udstrækning starter området forholdsvis høj for at så falde mod syd i et engområde. Derefter stiger arealet igen. Bærkær Bæk deler sig i to forløb og løber vest-øst om en bakkedrag. Det her beskrevne område ender med det sydlige forløb af Bærkær Bæk. Kort. Kendte fortidsminder Der ligger ingen kendte fortidsminder i undersøgelsesområde, derimod findes der mange gravhøje umiddelbart øst fra traceet, bl.a. med fund af sten med skåltegn, som dateres til yngre Stenalder og Bronzealder. Indikerende temaer fra Historiske Kort Markerne omkring Vindby står frem pga. deres exceptionelt høje boniteringer (Kort,). Ligeledes i øjnefaldene er to marknavn som Steens Ager og henholdsvis Gammel Jord. Mens Steens Ager kan tolkes snarere som mark med mange sten end som beskrivelse af ejerforhold henviser marknavne som Gammel Jord tit til gamle bopladsspor. Flyfoto og lidarscanninger På lidarscanningen ses i den sydøstlige del tæt på afsnittets slutning, et anlæg som i form og omfang kan interpreteres som gravhøj (Kort,). 7
Selvom der ikke findes kendte fortidsminder i dette afsnit af traceets forløb, findes der en række henvisninger til skjulte fortidsminder på de historiske kort og lidarscanninger. De topografiske forhold sammenholdt med analysen af stednavne og bonitering af jord gør eksistens af bopladsspor sandsynligt, som ligger på begge sider af Præstevejen/Vindby. De topografiske kombinationer med både bæksystem og højt og tørt liggende områder, gør arealet oplagt til beliggenhed for eksempelvis en jagtstation fra ældre stenalder. Som nævnt ovenfor er der via lidarscanningerne fundet en hidtil ukendt gravhøj i den sydligste del af traceet. Fra Præstevejen/Nygård til Skjernvej Traceet løber generelt hen over en relativ høj tør moræne. I den vestlige del løber det på sydsiden af Bærkær bæk og fra midten og i den sidste del skråner det overordnet mod øst og ved den østlige afslutning falder relativt brat ned mod Lundbæk. Højdedrag, der på gamle kort er præget af hede i den midterste del af traceet, mod nord og syd forefindes dyrkede områder. Kort 4. Kendte fortidsminder Sb.nr: 8080-0: Gravhøj, sløjfet Umiddelbart syd for traceet findes følgende fortidsminder: Sb.nr: 8080-9-0: Gravhøje, fredede. Sb.nr: 8080-8-9: Gravhøje, fredede. Sb.nr: 8080-44-45: Gravhøje, overpløjede 8
Indikerende temaer fra original Der er konstateret mulige gravhøje som er indtegnet eller indikeret på original og skærmkort Kort 4;, og 4. Navnene Sparretoft og Vingtoft, der ligger umiddelbart i den nordlige og den sydlige del af traceet, samt navnet Damtoft kan ofte henføres til vikingetiden, eller at der har været andre forhistoriske bosættelser i området. Flyfoto og lidarscanninger Der er ved nærmere undersøgelse af flyfoto og lidarscanninger ikke fundet noget yderligere at bemærke. Ud over det enkelte kendte fortidsminde er der primært indikationer på mulige gravhøje i området, men selve topografien er oplagt for beliggenhed af forhistoriske bebyggelser. Skjernvej til Løgagervej I den vestlige del falder terrænet relativt brat ned mod Lundbæk herefter følger et nyt relativt bredt moræne bakkedrag som afsluttes af forholdsvis stejle skråninger ned til et nord-sydgående engdrag den østligste del ud til Løgagervej består af denne eng og et let hævet, men relativt lavt moræneområde. Kort 5. Kendte fortidsminder Inden for et relativt afgrænset område ligger der tre overpløjede gravhøje (kort 5) Sb.nr: 808-44-46. Højene indgår i sammenhæng med flere fredede gravhøje som ligger lige syd for traceet. 9
Indikerende temaer fra Historisk kort Der er flere opdyrkede arealer med forhøjede boniteringer Kort 5;, og ) For det østligste område ved vi agrene tilhører den gamle u-udskiftede gård Revning den er flyttet fra en placering i engen til sin nuværende placering engang i 800 årene og der er foretaget udgravninger af en boplads fra bronzealderen lidt nord for den nuværende placering (HEM 4746), der er ingen tvivl om at der i denne del af korridoren, specielt i den nordlige del er forhistorisk aktivitet. Flyfoto og lidarscanninger Der er ingen supplerende bemærkninger fra luftfoto og Lidar scanninger Der er flere både kendte og ukendte, men indikerede gravhøje fra stenalderen, særligt den nordsydgående række af gravhøje kan tyde på at der har været en gammel vejføring her. De afgrænsede arealer med forhøjede boniteringer og flere engdrag med tørre skråninger har gode muligheder for fund fra mesolitikum alt i alt må der siges at være en meget høj risiko for skjulte fortidsminder i hele traceet. Løgagervej til Koldkær Den vestlige del består generelt af en nordvendt let skrånende moræne. Stykket skæres af Vognstrup bæk, med relativt markante engkanter. Øst for bækken rejser landskabet sig som en vestvendt moræne. Kort 6. Kendte fortidsminder På kanten af skråningen ned mod Vognstrup Bæk er der registreret en overpløjet høj 808-65. Højen er synlig og velmarkeret på kortet fra 874 (kort 6, 6) 0
Indikerende temaer fra Historisk kort Hovedparten af arealet henligger som hede ved den historiske kartering, men der er opdyrkede arealer med forhøjede boniteringer i den sydlige del af traceet (vest for Vognstrup Bæk) Kort 6, og og et sammenhængende område øst for bækken Kort 6,. Stykket gennemskæres af flere relativt vigtige vejsystemer Løgagervej mod vest (Kort 6, 4) sammen med en forbindelse til de historiske gårde Vognstrup hvor der også er markeret et vadested over bækken (Kort 6, 5) Flyfoto og lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Ud over den kendte høj, hvoromkring der godt kan være flere, er der på morænestykket længst mod vest, stor sandsynlighed for skjulte fortidsminder. Ned mod bækken, både i forbindelse med vådområdet og i forbindelse med vadestedet er det ligeledes sandsynligt at der vil være fund fra såvel stenalder som senere perioder. Det samme gælder på østsiden af Vognstrup Bæk. Fra Koldkær til Pogagervej Dette afsnit af traceet er topografisk kendetegnet af morænebakke som falder mod nord og nordøst. Den nu udrettede bæk som løber fra Bæklund i nordøst-sydvest kan ses på det gamle kortmateriale i sit oprindelige forløb. Kort 7. Kendte Fortidsminder Kort 7.: sb.nr. 808-8 overpløjet gravhøj Kort 7.: sb.nr. 808-7 overpløjet gravhøj Umiddelbart syd for traceet ved Koldkær findes en række af 6 fredede gravhøje, der går nordvestsydøst. Sb.Nr: 808-0-5.
Indikerende Temaer fra de historiske Kort Traceet starter og slutter i opdyrkede arealer med let forhøjede boniteringer (Kort 7, 4 og 7, 6), mens hovedparten af arealet henligger som hede ved den historiske kartering. I den vestlige del af afsnittet bliver traceet gennemskåret af et forholdsvis stort vejsystem (Kort 7, 5). Flyfoto og Lidarscanninger På reliefkortet kan ses en forhøjning (Kort 7, ), som ligeledes kan identificeres på luftfoto, og derfor tolkes som gravhøj. De registrerede gravhøje kan have tilknytning til den ældre vejføring samt rækker af gravhøje, der ellers har præget landskabet heromkring. Der er i dette område mellem gravhøje, gammelt vejforløb, lavninger og med høj bonitering stor chance for beliggenhed af bopladsspor. Pogagervej til Vildbjergvej Stykket er hovedsageligt dækket af det omfattende engområde Tranekjær! hvori der er flere veldrænede holme og klitter som er meget oplagte for mesolitisk bebyggelse. I den vestlige ende starter området på den østvendte skråning ned mod engen og det slutter i øst med en vestvendt skråning ned mod engen. 6 Kort 8. Kendte Fortidsminder Sb.nr: 808-6: Enkeltfund. Skår (middelalder) og forarbejdet flint (stenalder) Sb.nr: 800-98: Enkeltfund. Flint, flækkeblokke (ældre stenalder) Umiddelbart nord for traceet, ved Hedegaard i nordkanten af Tranekjær, er der registreret et depotfund indeholdende flintøkser og en spydspids af flint. Sb.nr: 808-6.
Indikerende Temaer fra de historiske Kort På de historiske kort, ser det ud til at Tranekjær Mose har været udloddet og eventuelt brugt til græsning. Området har lav bonitering. Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. De enkelte fund der er gjort på kanten af engområdet, tyder på at der har været forhistorisk aktivitet på stedet, særligt med karakter af ældre stenalder. Engområdet er drænet, men der er mulighed for at der kan være organisk materiale bevaret. Vildbjergvej til Helleskovvej Plateauet stiger igen mod Helleskov, efter den store lavning ved Tranekjær Mose. I landskabet ses små fugtige områder med mindre søer. Kort 9. Kendte Fortidsminder Kort 9,. sb.nr. 800-6: enkelte flintgenstande, formodentligt stenalder Indikerende Tema for Historiske Kort Kort 9, : Høj bonitering Flyfoto og Lidarscanninger Kort 9, : Mulighed for spor efter gravhøj, der er overpløjet.
Udenfor traceet mod nordvest, indikerer løst fundne flintøkser mulige anlæg fra stenalderen. Helleskovvej til Merrildvej Mindre vandløb, nord-syd. Ses ikke på senere kort, kan være lagt i dræn i nyere tid. Rørkjær og Merrild Mose. I dag tørlagt. Mulighed for organisk bevaring. Tranholm Bæk. Mulighed for nærliggende neolitiske bopladser Sydvendte skråninger. 7 4 7 8 5 6 Kort 0. Kendte fortidsminder Sb.nr. 80-47 gravhøj overpløjet Umiddelbart nord for traceet i en linje fra ovenstående overpløjede gravhøj Sb.nr. 80-47, findes på historiske kort yderligere 5 gravhøje, alle overpløjede, hvoraf kun to er registrerede i Fund og fortidsminder som følgende: Sb.nr. 80-4. Overlund. Gravhøj, overpløjet Sb.nr. 80-48. Birktoft. Gravhøj, overpløjet. Har ligget i kant af haveanlæg. Sb.nr. 800-50. Sverigesvej. Omfattende jernalderboplads. HEM 55. Indikerende Tema for Historiske Kort Kort 0,: Høj bonitering. Kort 0,: Gammel vejføring Kort 0,: Høj bonitering. Kort 0,4: Rørkjær og Merrild Moser. 4
Kort 0,5: Gammel vejføring, der har ført til og fra Merrild Gårde med smedje og teglovn, der ses på gamle høje målebordsblade. Kort 0,6: Høj bonitering. Kort 0,7: Mindre række af ikke registrerede gravhøje, der rækker NV-SØ. Kort 0,8: Høj bonitering. På luftfotos ses 6-9meter lange og 5-6meter brede mørke plamager, der sandsynligvis indikerer beliggenheden af boplads med dertil hørende grubehuse. Ligeledes er her stednavnene Boelstoft og Birktoft, navne der refererer til oldtid. Kort 0,9: Område indeholdende kulturarvsareal med den store jernalderboplads HEM 55. Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Ved Romvig Gårde lidt nord for området har museet tidligere registreret en jernalderboplads (HEM 09) og spor efter teglovne fra nyere tid (HEM 0). Vest for bækken er der i den nordlige del af Vildbjerg undersøgt grave fra både førromersk jernalder og ældre romersk jernalder, samt omfattende bopladsspor fra hele ældre jernalder og gårdsanlæg fra ældre germansk jernalder. Til bebyggelsen fra førromersk jernalder kan knyttes en grube med spor efter bronzestøbning. Fra sen førromersk jernalder er der bevaret jernudvindingsovne, og til gårdsanlægget fra ældre germansk jernalder hører en lang række slaggegrubeovne. Området er registreret som kulturarvsareal (Vildbjerg Sogn sb. nr. 5 Pugdal). I området er også udgravet den store jernalderboplads HEM 55, Sverigesvej. Det vurderes at der med stor sandsynlighed vil forekomme massive mængder af fund indenfor det afmærkede område 9. Merrildvej til Bjalderbæk Nord-syd gennem området løber Herningsholm Å. et vest for denne præges af mindre højninger og lavninger, hvorimod landskabet mod øst kendetegnes ved næs med sydvendt skråning. 7 8 5 6 4 Kort. 5 5
Kendte fortidsminder Sb.nr: 800-: Gravhøj, overpløjet. Sb.nr: 8009-6: Gravhøj, tvivlsom Sb.nr: 8009-7: Gravhøj, tvivlsom Sb.nr: 8009--: Gravhøje, tvivlsom Sb.nr: 8009-54: Boplads, yngre germansk jernalder/vikingetid. Sb.nr: 8009--4: Gravhøje, overpløjet. Sb.nr: 8009-57: Kirkeligt anlæg, kirkegård. Middelalder Sb.nr: 8009-6: Gravhøj med stenkiste. Bortgravet, lå i 895 i grusgrav Sb.nr: 8009-5: Gravhøj, fredet Sb.nr: 8009-7: Gravhøj, overpløjet. Sb.nr: 8009-58: Udpeget til kulturarvsareal. (se nærmere under konklusion) Sb.nr: 8009-55: Bopladsspor, yngre romersk jernalder Sb.nr: 8009-56: Bopladsspor, yngre germansk jernalder Sb.nr: 80-8: Bopladsspor, bronze- / jernalder Sb.nr: 80-7-76: Begravelse, senneolitikum Indikerende tema for Historiske Kort Kort,: Høj bonitering i forhold til det omkringliggende. Kort,: Høj bonitering Kort,: Høj bonitering Kort,4: Høj bonitering Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Ved Nøvlingholm (Sb.nr. 8009-5-54), på landevejen Vildbjerg-Tjørring er undersøgt et gårdsanlæg fra yngre jernalder, bl.a. et 5 m langt hus, mindre huse og rester af hegn. Ved undersøgelse af arbejdstrace nord for landevejen fremkom boplads, bl.a. huse fra omkring år 0 og 6 grave fra romersk jernalder. Ligeledes er der ved Nøvlingholm registreret en ødekirke med tilhørende kirkegård (Sb.nr. 8009-57). Opad kirkegårdens vestlige dige, ca. midt på, ligger en gravhøj (405:). Sb.nr: 8009-58: Syd for den nu nedlagte Nøvling Kirke (sb. nr. 57) er der ved udgravninger forud for anlæggelse af en ny vej undersøgt bopladser med huse fra ældre romersk jernalder, to langhuse fra yngre romersk jernalder og en velbevaret gård fra yngre romersk/ældre germansk jernalder. Husene ligger på en relativ høj flade på vest siden af Herningsholm A. Fladen er omgivet af en række markante bakker: Børshøj, Torshøj og Faldbjerg. Der er fundet en gravplads med veludstyrede grave fra samme perioder som bopladserne. Det må forventes, at der ligger flere grave på disse markante banker ligesom området omkring Børshøj og mellem bakkerne må forvendtes at indeholde relativt massive spor af oldtidsbebyggelse. 6
Bjalderbæk til Vildbjergvej Plateau med sydvestvendt skråning, der afskæres mod øst, sydvest og nordvest af forgreninger af Herningsholm Å og Bjalderbæk. 4 5 4 6 7 8 Kort. Kendte fortidsminder Sb.nr: 808-5: Gravhøj, overpløjet Sb.nr: 808-8: Gravhøj, overpløjet, forsvundet i grusgrav Sb.nr: 808-9: Gravhøj, fredet Sb.nr: 808-0-: Gravhøje, overpløjede Sb.nr: 808-4-5: Gravhøje, fredede Sb.nr: 808-7-40: Gravhøje, overpløjede Sb.nr: 808-4: Gravhøj, forsvundet ved grusgravning Sb.nr: 808-4: Gravhøj, overpløjet. Genfundet i forundersøgelse 04. HEM 56, Trindtoft II. Sb.nr: 808-4: Gravhøj, afsat på Generalstabskort, ej genfundet. Sb.nr: 808-77: HEM 59, Trindtoft. Kulturlag, huse, grave. Daterende fra maglemosekultur til bronzealder. Sb.nr: 80-8: Bopladsspor, førromersk jernalder Kort,8: Findested for sølvskat. Indikerende tema for Historiske Kort Kort,: Høj bonitering Kort,: Nørre Mose. I dag tørlagt. Mulighed for organisk bevaring Kort,: Sønder Mose. I dag tørlagt. Mulighed for organisk bevaring. Kort,4: Høj bonitering Kort,5: Høj bonitering 7
Kort,6: Navnet Trind Toft indikerer igen ældre bebyggelse og en god jord, angiveligt vikingetid. Kort,7: Høj bonitering Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Beliggenheden på plateauet ned mod åen er ideel til beliggenheden af bosættelser fra oldtiden. Sammen med toft navne på steder og den høje bonitet i området, tyder meget på at der er stor sandsynlighed for ældre bebyggelse, jernalder til vikingetid. Hertil kommer også at Museum Midtjylland af flere omgange har foretaget arkæologiske undersøgelser i Tjørring med fine fund til følge. Den kommende motorvej til Holstebro fører cirka nord-syd fra Kvartborg i nord til Trindtoft i syd på tværs af kabeltraceet. Ved Trindtoft er der igangværende udgravning af bopladsspor fra ældre stenalder og helt frem til jernalderen. Vildbjergvej til Bassumgård På denne strækning ligger Gødstrup Sø mod vest og Herningsholm Å mod øst. Herimellem præges området af lavtliggende, fugtige områder og mindre højdedrag hvorpå der med stor sandsynlighed kan findes yderligere bopladsspor ud over de enkeltfund, der allerede er indleverede. På nordsiden af Gødstrup Sø og området omkring Sivebæk findes der efterretninger om fund af flintøkser, uden bestemt findested, men noteret at det er fundet i eller ved Sivebæk. Dette sammenholdt med den sydvendte skråning ned mod Gødstrup Sø der er præget af fund fra yngre stenalder, vikingetidsgravplads og beliggenheden af middelalder voldstedet Tårnborg. 5 4 Kort. 8
Kendte fortidsminder Øst for denne strækning ligger Tjørring, der de seneste år har udstykket en stor del, hvilket har betydet at der er lavet arkæologiske undersøgelser i store områder af Tjørring. Disse undersøgelser har givet mange fine arkæologiske fund af bopladser og gravpladser. Sb.nr: 804-65: Flintsamlinger. Bopladsspor. Ældre stenalder. H.C. Jørgensens samling og P.O. Overgaards samling. Sb.nr: 804-74: Enkeltfund, flint. Bopladsspor. Yngre stenalder Sb.nr: 804--4: Bopladsspor, ældre jernalder. HEM 54-54. Sb.nr: 808-48: Enkeltfund, flint. Bopladsspor. Yngre stenalder Sb.nr: 808-54: Voldsted, fredet. Middelalder Indikerende tema for Historiske Kort Kort,: Høj bonitering Kort,: Høj bonitering. Stor sandsynlighed for beliggenhed af mesolitisk bosættelse, da der allerede er registreret flintsamlinger i området. Kort,: Høj bonitering Kort,4: Høj bonitering. Med stor sandsynlighed for beliggenhed af bosættelse, da der allerede er registreret omfattende spor på de omkringliggende områder. Kort 4,5: Ikke registreret gravhøj, overpløjet. Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Området her er fyldt med forhistoriske aktiviteter, hvilket ovenstående oversigt viser, samt det omfattende arkæologiske fundmateriale der kommer når der bliver foretaget undersøgelser i området. Herunder blandt andet HEM 54 Ørskovgård, HEM 54 Bassumgård I og HEM 54 Bassumgård II repræsenterer meget snævre udsnit af mere omfattende bopladsområder fra bronzeog jernalder, som må ligge på bakkedraget. Fundet ved HEM 544 Gudenåvej er nok det yderste hjørne af et bopladsområde, som ligger på næsset mellem Tyvkær Bæk og Storåen, men som desværre nok er destrueret af det ældre parcelhuskvarter, som i dag udfylder hele området. Voldstedet består af en nærmest oval banke, der hæver sig -4 m over det omgivende terræn. Voldstedet, der er græsklædt, ligger ved den nordlige ende af Gødstrup sø. Grænsen for det fredede areal følger i syd og øst bankens fod og forløber ellers langs gravens yderkant. Ovennævnte mindesmærke må ikke udjævnes, fjernes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. 9
Merrildvej til Egebækvej/Nøvlingskovvej Lavt liggende hede- og engområde, hvor en del af Skavlkjær bæk løber langs med traceet. Kort 4. Kendte fortidsminder Nordøst for den sydlige ende af denne strækning er registreret 9 gravhøje, hvoraf 5 er fredet. Der findes også en række af gravhøje syd herfor, vest for Skibbild, hvor 6 ud af 8 er fredede. Sb.nr: 8009-8-5: Gravhøje, 5 fredede, 4 overpløjede. Sb.nr: 8009-5: Bosættelsesspor. Ældre jernalder. HEM, Nøvlingskov Indikerende tema for Historiske Kort Nordligst og midt i denne strækning ses på de høje målebordsblade indtegnet teglovne, sandsynligvis anvendt i forbindelse med opbygning af gårde. Kort 4,: Gammel vejføring Kort 4,: Høj bonitering Kort 4,: Område med registrering af hulbælte HEM 5000, der har udstrækning på tværs af kabeltraceet. Der er vest for Overgård fundet spor af boplads fra yngre stenalder. Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. På baggrund af de registrerede fund menes det at den sydvendte skråning ned mod Skavlkær Bæk har stor sandsynlighed for at indeholde skjulte fortidsminder. 0
Egebækvej/Nøvlingskovvej til Fonvadvej et har her været præget af lynghede, brudt af vandløb og mose. Skibbild Nørre- og Sønderbæk afvander området, begge åer løber ud i Herningsholm Å. et byder på enkelte lavninger, men hovedsageligt nogle gode plateauer og mindre forhøjninger der indbyder til beliggenhed af gravhøje og bosættelser. Øst for den nordlige del af denne strækning ligger den nuværende Nøvling Kirke, der er en flytning af den gamle Nøvling Kirke, der har ligget ved Nørvlingholm længere mod nordøst og er udpeget til kulturarvsareal. 5 4 6 7 8 Kort 5. Kendte fortidsminder Umiddelbart øst for den nordligste del af denne strækning ligger en nord-sydgående række på 9 gravhøje, hvoraf 6 er fredede. Sb.nr: 8009-4-4: 9 gravhøje, heraf 6 fredede og overpløjede. Ligeledes findes der en mindre øst-vestgående række gravhøje syd for området. Sb.nr: 8009-4-49: 6 gravhøje, hvoraf er fredede og 4 er overpløjede. Sb.nr: 8009-7: Gravhøj, fjernet ved grusgravning Sb.nr: 8009-4-6: Gravhøje, fredede. Sydøstligst på denne strækning, hvor Fonvadvej og Fonvad Bæk mødes, findes en samling gravhøje vest for gården, Kildegård. Sb.nr: 804--9: 8 gravhøje, hvoraf er fredede og 6 er overpløjede. I dette område registreredes, i forbindelse med forundersøgelse ved nedlægning af naturgasledning, fund af bopladsspor fra yngre stenalder: Sb.nr: 804-07-08. Indikerende tema for Historiske Kort Kort 5,: Gammel vejføring, gennem nordøstligt liggende gravhøje, samt mod sydøst hvor koncentrationen af gravhøje er mere massiv.
Kort 5,: Område for beliggenhed af Helligkilde, hvor Fonvadvej møder Fonvad bæk. Flyfoto og Lidarscanninger Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. De landskabelige flader mellem rækkerne af gravhøje og gamle vejføringer er ofte rige på beliggenheden af bopladser. Fonvadvej til Bassumgård Nordvendt, let kuperet skråning på nordsiden af et næs, der afskæres af kablet og mod nord er afgrænset af Skibbild Sønderbæk og Herningsholm Å med Gødstrup Sø 5 4 Kort 6. Kendte fortidsminder Sb.nr: 804-44: Gravhøj, overpløjet. Sb.nr: 804-67: Bosættelsesspor, grube. Ældre jernalder. Sb.nr: 804-68: Enkeltfund. Skivehjul fra ældre stenalder. Findested for Bjerregårdehjulet. Sb.nr: 804-05: Bosættelsesspor med grave. Yngre jernalder til vikingetid. HEM 49. Sb.nr: 804-6: Bosættelsesspor. Yngre bronzealder / ældre jernalder. HEM 5 Sb.nr: 804-4: Bosættelsesspor. Yngre bronzealder. HEM 5090 Indikerende tema for Historiske Kort Stednavnet Helstrup kan henføres til forhistorisk tid, endelsen strup menes at stamme fra vikingetiden. Kort 6,: Høj bonitering
Kort 6,: Høj bonitering. Indeholder massive bopladsspor fra jernalder og vikingetid ved udgravning HEM 49. I den nordlige del, omkring gården er registreret en del detektorfund. Kort 6,: Gravhøje der kun er set på Historiske kort. Flyfoto og Lidarscanninger De gravhøje der kunne ses på de historiske kort er ikke at se på hverken flyfoto eller lidarscanninger. Der er ikke supplerende oplysninger fra luftfoto og lidarscanninger. Der er tydelig overgang i landskabet fra hedeområde, hvor boniteringen er lav til den gode jord, hvor boniteringen er høj. Dette afspejler sig tydeligt i mængden af fortidsminder i området. Det vurderes ud fra allerede kendte fund at området omkring Helstrupgård, Ørskov og Bassumgård er potentielt godt for beliggenheden af bebyggelse fra jernalder til middelalder. Sammenfattende konklusion Som udgangspunkt er intet område indenfor det ovennævnte trace frigivet til anlægsarbejde, da der over hele traceet er registreret fortidsminder i større og mindre grad. For nærmere beskrivelse af stykkerne i traceet henvises til kortmateriale og konklusioner for hvert enkelt område i ovenstående gennemgang.