Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og bekendtgørelse om afgrænsning af ID15-områder ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering Baggrund Som en del af gennemførelsen af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og Aftale om Naturpakke fra 20. maj 2016 blev det besluttet, at der skal etableres en målrettet efterafgrødeordning fra 2017, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofreducerende effekt. Efterafgrøderne målrettes områder, hvor udfasning af de reducerede kvælstofnormer medfører risiko for forringelse af miljøtilstanden i henholdsvis kystvand og grundvand. Ordningen er delt i to, således at der først udbydes en tilskudsordning, hvor jordbruger frivilligt kan søge tilskud til udlægning af efterafgrøder i de områder, hvor der er et behov. Hvis der i den frivillige runde ikke søges om nok efterafgrøder til at dække indsatsbehovet, skal der som udgangspunkt fastsættes krav om etablering. Miljø- og fødevareministeren kan dog efter gødskningslovens 18 a, stk. 4 1, fastsætte regler om at dele af kvælstofreduktionen i særlige tilfælde udskydes til det følgende år. I 2018 er der ikke søgt nok frivillige efterafgrøder til at opnå tilstrækkelig sikkerhed for, at indsatsbehovet er dækket, og der er derfor behov for at fastlægge et obligatorisk krav eller udskyde restindsatsen. Der vil med bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og bekendtgørelse om udskydelse af restindsatsbehov for målrettede efterafgrøder i 2018 blive fastlagt en ordning, hvorefter der fastsættes et obligatorisk krav på etablering af 2.760 ha efterafgrøder og udskydelse af restindsatsen på i alt 5.340 ha efterafgrøder. Det obligatoriske krav om målrettede efterafgrøder fastsættes for de enkelte ID15- områder i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og de ID15-områder, hvor der efter den frivillige ordning har vist sig behov for et obligatorisk krav, er afgrænset i bekendtgørelse om afgrænsning af ID15-områder. Disse bekendtgørelser udgør herefter sammen planen. 1 Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 CVR 20814616 EAN 5798000877955 mail@lbst.dk www.lbst.dk
Bekendtgørelserne vil efter udstedelsen være tilgængelige på www.retsinformation.dk For belysning af betydningen af udskydelsen af restindsatsbehovet henvises til bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 samt tilhørende screening. Miljøvurderingsloven 2 Den obligatoriske del af den målrettede efterafgrødeordning bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden fremgår den målrettede efterafgrødeordning af nitrathandlingsprogrammet. Det målrettede efterafgrødekrav er miljøvurderet i december 2016 i forbindelse med miljøvurderingen af ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet efterafgrødeordning. Den overordnede indsats er således også fastsat, idet det af nitrathandlingsprogrammet fremgår: Som en del af den politiske aftale om Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 er reduktionen i normerne for kvælstofanvendelse blevet udfaset, og regeringen har introduceret et midlertidigt initiativ for at begrænse N-udvaskning gennem fremme af etablering af yderligere efterafgrøder i 2017 og 2018 (for en nærmere beskrivelse af ordningen se også 2.4.8). Ordningen består af en frivillig del og et obligatorisk krav til efterafgrøder, såfremt den frivillige del af ordningen ikke når de fastsatte mål. Efter udløbet af ansøgningsfristen til den frivillige efterafgrødeordning vil landmanden være bundet af indmeldte frivillige efterafgrøder samt det obligatoriske krav for yderligere efterafgrøder og vil ikke længere kunne fravælge disse krav uden konsekvenser. Af pkt. 2.4.8.2 fremgår det videre: I oplande hvor det viser sig, at landmands deltagelse i den frivillige efterafgrødeordning er utilstrækkelig, vil der blive fastlagt obligatoriske krav til landmændene om udlæg af efterafgrøder det samme år, eller alternativt en reduktion af gødningsnormen samme år, for at nå den målsatte effekt. Når ansøgningsfristen for den frivillige efterafgrødeordning udløber den 21. april 2017 og 2018, beregner ministeriet, om der er behov for et yderligere krav om obligatoriske efterafgrøder i hvert opland i det pågældende år.. Med planen fastsættes indsatsniveauet imidlertid mere præcist for hvert ID15- område, og der skal tages stilling til, om dette i sig selv skal miljøvurderes. 2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse. nr. 448 af 10. maj 2017. 2
Det følger af 8, stk.1, nr. 3, i miljøvurderingsloven, at der skal gennemføres en vurdering af planer og programmer, når de vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Myndigheden træffer efter miljøvurderingslovens 10 afgørelse om, hvorvidt planen eller programmet efter miljøvurderingslovens 8, stk. 2, er omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved afgørelsen inddrager myndigheden de relevante kriterier fra lovens bilag 3. Screening Til brug for vurderingen af, om planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes (screening), skal der tages hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3, det vil sige planens karakteristika og kendetegn ved indvirkning og det område, der kan blive berørt, jf. miljøvurderingslovens 10. Landbrugsstyrelsen har på denne baggrund foretaget en screening af udkast til planen. Screeningen fremgår af vedlagte bilag 1. Afgørelse Ved en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 er det Landbrugsstyrelsens vurdering, at planen ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Ved denne vurdering har Landbrugsstyrelsen lagt særlig vægt på, at det obligatoriske krav bidrager til, at den indsats, der er forudsat i nitrathandlingsprogrammet, nås, således at kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres. Da kravet ikke giver anledning til en øget udvaskning fra landbrugsarealerne, vurderes det ikke at have negativ betydning for eksisterende miljøproblemer. Sammenlignet med ordningens samlede indsats på 114.300 ha efterafgrøder, vurderes det obligatoriske krav at have en begrænset positiv effekt, da det obligatoriske krav vedrører 2.760 ha. Kravet er placeret i 109 ID15-områder. ID15-områder er i gennemsnit 1500 ha store. Se også bilag 1 over screening. Høring af berørte myndigheder I henhold til miljøvurderingslovens 32 skal den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelse af en plan, høre berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering. De berørte myndigheder udgøres i denne sammenhæng af Miljøstyrelsen Miljø- og fødevareministeriets departement, Kommunerne, Naturstyrelsen og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 3
Landbrugsstyrelsen har gennemført en høring af disse myndigheder i perioden fra den 22. juni til og med den 6. juli 2018. Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget høringssvar til screeningsudkastet. Klagevejledning 4-ugers klagefrist Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (screeningsafgørelsen), for så vidt angår retlige spørgsmål inden 4 uger efter screeningsafgørelsens annoncering på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, det vil sige senest den 27. august 2018 ved kontortids udløb, jf. miljøvurderingslovens 51. Klageportalen Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen), jf. miljøvurderingslovens 52, jf. dog 21, stk. 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se mere om, hvordan man klager via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageberettiget Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 4
Bilag 1 Screening af obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder i 2018 I det følgende er foretaget en vurdering af, om et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder i 2018 kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3. Den målrettede efterafgrødeordning forløber i 2018 som en kompenserende foranstaltning som følge af lempelserne i Fødevare- og Landbrugspakken (FLP). Den målrettede efterafgrødeordning består af to dele. Dels en tilskudsordning hvor jordbruger frivilligt kan ansøge om tilskud til udlægning af efterafgrøder i områder med et indsatsbehov, og dels en obligatorisk del, hvor der udmeldes et obligatorisk krav om udlægning af efterafgrøder i de områder, hvor indsatsen ikke er dækket under den frivillige ordning. Hvis der kun mangler en mindre del af indsatsen, er der dog mulighed for at udskyde den manglede indsats til året efter. Indsatsbehovet i 2018 er 114.300 ha, hvoraf 51.300 ha dækker et indsatsbehov i forhold til beskyttelse af kystvand, og 63.000 ha dækker et indsatsbehov i forhold til beskyttelse af grundvand. Da ansøgningsrunden lukkede den 20. april, havde landmændene søgt tilskud til udlæg af 105.000 ha. Placeringen af efterafgrøderne medfører efter endt ansøgningsrunde et restindsatsbehov, og der vil blive udmeldt et obligatorisk krav på 2.760 ha. Den resterende del af restindsatsbehovet vil blive udskudt, jf. udkast til bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018. (1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: - i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler: Et obligatorisk krav til efterafgrøder har ikke betydning for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler. - i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki: Et obligatorisk krav er beskrevet i nitrathandlingsprogrammet, der er blevet miljøvurderet. Planen viderefører den indsats, der er forudsat i nitrathandlingsprogrammet. Af nitrathandlingsprogrammet fremgår det således: Som en del af den politiske aftale om Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 er reduktionen i normerne for kvælstofanvendelse blevet udfaset, og regeringen har introduceret et midlertidigt initiativ for at begrænse N-udvaskning gennem fremme af etablering af yderligere efterafgrøder i 2017 og 2018 (for en nærmere beskrivelse af ordningen se også 5
2.4.8). Ordningen består af en frivillig del og et obligatorisk krav til efterafgrøder, såfremt den frivillige del af ordningen ikke når de fastsatte mål. Efter udløbet af ansøgningsfristen til den frivillige efterafgrødeordning vil landmanden være bundet af indmeldte frivillige efterafgrøder samt det obligatoriske krav for yderligere efterafgrøder og vil ikke længere kunne fravælge disse krav uden konsekvenser. Det obligatoriske krav bidrager således til, at den indsats, der er forudsat i nitrathandlingsprogrammet, nås. Det obligatoriske krav skal endvidere ses i sammenhæng med udkast til bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018, hvorefter den resterende del af indsatsen for 2018 udskydes til 2019. - planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling: Den målrettede efterafgrødeordning mindsker i sig selv kvælstoftilførslen til kystvande, herunder marine Natura 2000-områder, og grundvand, og den har dermed en positiv effekt for vandmiljøets tilstand. Det obligatoriske krav vil bidrage til at sikre denne positive effekt. Sammenlignet med ordningens samlede indsats på 114.300 ha efterafgrøder, vurderes det obligatoriske krav dog at være begrænset, da det obligatoriske krav vedrører 2.760 ha. Kravet er placeret i 109 ID15-områder. ID15-områder er i gennemsnit 1500 ha store. - miljøproblemer af relevans for planen eller programmet: Et obligatorisk krav har til formål at sikre, at indsatsbehovet nås, således at kvælstofudledningen til vandmiljøet reduceres. Da kravet ikke giver anledning til en øget udvaskning fra landbrugsarealerne, vurderes det ikke at have negativ betydning for eksisterende miljøproblemer. Det obligatoriske krav forventes derimod at have en begrænset positiv effekt på kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. - planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse): Et obligatorisk krav indgår i den danske implementering af nitratdirektivet, og det er nævnt som en indsats i nitrathandlingsprogrammet. Det vurderes, at kravet ikke har en væsentlig miljømæssig betydning, og at den betydning, der måtte være, er den positive effekt, der kan tilskrives kravet. (2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: - indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet: Et obligatorisk krav skal sikre en neutralisering af merudvaskningen fra de øgede kvælstofnormer, der blev indført med Fødevare- og Landbrugspakken. 6
Kravet vil have en begrænset positiv effekt. Effekten vurderes sandsynlig, og den vil omfatte den indsats, der er fastsat for planperioden 2018/2019. - indvirkningens kumulative karakter: Et obligatorisk krav vurderes ikke at have indvirkning på miljøet med hensyn til indvirkningens kumulative karakter, da kravet sammen med den frivillige tilskudsordning skal bidrage til at sikre en neutralisering af merudvaskningen fra de øgede kvælstofnormer der blev indført med Fødevare- og Landbrugspakken. - indvirkningens grænseoverskridende karakter: Et obligatorisk krav vurderes ikke at kunne få indvirkning på miljøet af grænseoverskridende karakter, da det alene omhandler reduktion af kvælstofudvaskning til grundvand. - faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker): Et obligatorisk krav vurderes ikke at medføre fare for menneskers sundhed og miljøet, da det alene omhandler etablering af efterafgrøder for at sikre en reduktion af kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. -indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt): Et obligatorisk krav omfatter 109 ID15-områder, hvor man ikke ad frivillighedens vej er kommet i mål med indsatsbehovet i forhold til grundvand. Kravets udstrækning i de enkelte ID15-områder vurderes dog begrænset. Da kravet ikke går ud over indsatsen i den frivillige tilskudsordning, vurderes kravet ikke at øge den geografiske og rumlige udstrækning. Desuden har kravet alene en sådan mindre positiv indvirkning for miljøet, der kan tilskrives restindsatsbehovet. - værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og - Intensiv arealudnyttelse: Et obligatorisk krav til efterafgrøder vurderes ikke at have betydning for særligt karakteristiske naturtræk eller kulturarv eller at overskride miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier eller for intensiv arealudnyttelse, da det alene omhandler etablering af efterafgrøder på omdriftsarealer. - indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan: Et obligatorisk krav til efterafgrøder vurderes ikke at have betydning for områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan, da det alene omhandler etablering af efterafgrøder på omdriftsarealer. 7