BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS December 2015
Indhold 1. FORMÅL MED PLANEN 4 1.1 Definition af præhospital indsats 4 1.2 Sammenhæng til øvrige planer 4 1.2.1 Akut Medicinsk Koordination 4 1.2.2 Begreber anvendt i denne plan 4 1.2.3 Risiko- og sårbarhedsvurdering 5 1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure 5 SIDE 2. KRISESTYRING 5 2.1 Beredskabstrin, krisestyring 5 2.1.1 Nøglepersoner 6 2.2 Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse 6 2.2.1 Støttefunktioner, kriseledelse 6 2.2.2 Situationsbillede 6 2.2.3 Informationshåndtering 6 2.2.4 Ekstern krisekommunikation 6 3. ORGANISATION 7 3.1 AMK-Vagtcentralen 7 3.2 Befordringsservice 8 4. BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR 8 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver 8 4.1.1 Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) 9 4.1.2 Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) 9 4.1.3 Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) 10 4.1.4 Siddende patientbefordring 10 4.2 Opskalering 11 4.2.1 Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer 11 2 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
SIDE 4.2.2 Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) 12 4.2.3 Prioritering af præhospitale opgaver 12 4.2.4 Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner 13 5. PRÆHOSPITALE PROCEDURER, AKUTOMRÅDET 13 5.1 Præhospital behandling 13 5.1.1. CBRNE-procedurer, præhospitalt 13 5.2 Visitation og fordeling af patienter 13 5.3 Overdragelse af patienten 14 5.4 Større hændelser, skadestedshåndtering 14 6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER 14 7. KVALITETSSIKRING 15 7.1 Surveys og audits 15 7.2 Evaluering 15 7.3 Revidering af Plan for præhospital indsats 15 7.3.1 Versionsstyring 15 BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab 16 BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer 17 BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer 18 BILAG 4: Delområder 19 BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser 20 BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering 21 BILAG 7: Præhospital kæde 22 BILAG 8: Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats 24 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 3
1. FORMÅL MED PLANEN Denne plan har som formål at skabe overblik over funktioner samt beslutnings- og kommandoveje, så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en fleksibel opskalering af den præhospitale indsats. Der er i denne plan således udelukkende tale om en beskrivelse af eksisterende forhold med fokus på sikker drift i tilfælde af hændelser, der lægger et ekstraordinært pres på præhospitale ressourcer, dvs. nødvendig opskalering af præhospitale akutfunktioner i en beredskabssituation samt nødvendig samtidig nedprioritering af planlagte opgaver. 1.1 Definition af præhospital indsats Præhospital indsats defineres som indsatsen fra en ulykke eller akut opstået sygdom sker til patienten overdrages til behandling på sygehuset. Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i følgende kategorier: 1. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer 2. Basisberedskabet, det vil sige ambulancetjenesten (liggende patienttransport) 3. Avancerede præhospitale ressourcer, herunder akutlægehelikopter, akutlægebil, akutbiler og paramedicinerbemandede ambulancer 4. Supplerende præhospitale ressourcer, som er 1-1-2 akuthjælperne og de kommunale nødbehandlerenheder 5. Siddende patientbefordring, såvel akut som planlagt. For specificering af kategorierne henvises til afsnit 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver. I Region Sjælland styres den præhospitale indsats fra Præhospitalt Center, lige fra visitation af præhospitale ressourcer til overvågning af kvaliteten af de præhospitale ydelser. 1.2 Sammenhæng til øvrige planer Den præhospitale indsatsplan er bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan på linje med sygehusberedskabsplanen. 1.2.1 Akut Medicinsk Koordination AMK-Vagtcentralen, der visiterer og disponerer præhospitale ressourcer, har i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet ansvaret for Akut Medicinsk Koordination (se afsnit 1.2.2 Begreber anvendt i denne plan). Formålet er, at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats. Det betyder, at personale fra AMK-Vagtcentralen overgår til koordineringsfunktioner for regionens samlede indsats ved aktivering af sundhedsberedskabet, jf. gældende action cards med fokus på opgaver ved aktiveret sundhedsberedskab. Koordineringsfunktionen er beskrevet i en selvstændig plan, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Plan for præhospital indsats beskriver således udelukkende de præhospitale opgaver. 1.2.2 Begreber anvendt i denne plan AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), i Region Sjælland omtalt som Akut Medicinsk Koordination, er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundhedsberedskabet er aktiveret. AMK-funktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination mellem indsatsområdet og de sundhedsfaglige ressourcer. 4 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
Aktiveringstelefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiveringstelefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. D4-dok: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på http://dok.regionsjaelland.dk. Præhospitalt Centers øverste ledelse (også kaldet chefgruppen) består af: o Præhospital Direktør o Præhospital Lægelig Chef Præhospitalt Center har en chefvagtsordning, der til enhver tid (24-7) kan kontaktes via AMK-Vagtcentralen for ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til en konkret hændelse på det præhospitale område. 1.2.3 Risiko- og sårbarhedsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan er der udarbejdet operativ konsekvensanalyse på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurdering. Der er udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til Plan for præhospital indsat. Analysens elementer, som fremgår af bilag 8 Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats, er indarbejdet i Plan for præhospital indsats. 1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure Region Sjællands Plan for præhospital indsats er udarbejdet af Præhospitalt Center. De regionale sundhedsberedskabsplaner skal efter bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for præhospital indsats være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3 Revidering af Plan for præhospital indsats. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode. 2. KRISESTYRING Præhospitalt Centers kriseledelse skal sikre, at den præhospitale opgaveløsning er effektiv i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Præhospitalt Centers kriseledelse består af chefgruppen, efter behov suppleret med sektionsledere og sekretariatsleder. 2.1 Beredskabstrin, krisestyring Ved kontakt til præhospital chefvagt, kriseledelse eller Direktionen anvendes kontaktoplysninger i aktiveringstelefonliste. Trin 1: Informationsberedskab Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at præhospital chefvagt kontaktes fra AMK-Vagtcentralen, men hvor chefvagten ikke vurderer, der er behov for fremmøde. Orientering, varsling eller alarmering af præhospital chefvagt er AMK-lægens beslutning i forhold til eventuel aktivering af sundhedsberedskabet, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Inddragelse af præhospital chefvagt ved større hændelser sker via AMK-Vagtcentralens tekniske disponenter. Region Sjællands Direktion orienteres: o Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser o Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes. Trin 2: Mødeberedskab, chefvagt Præhospital chefvagt vurderer, om der er behov for fremmøde, og hvorvidt dette skal ske i Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 5
AMK-Vagtcentralen eller om fremmødet sker i den lokale beredskabsstab, kommandostation (KSN) eller lignende (under politiets ledelse). Trin 3: Mødeberedskab, kriseledelse Chefvagten har ansvaret for at indkalde kriseledelsen ved behov. Der indkaldes de medlemmer af kriseledelsen, den konkrete situation fordrer. Kriseledelsens opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser o At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer, hvor opgaven udføres efter kontrakt o At sikre information internt, herunder på det præhospitale område o At håndtere pressen. Skabelon til dagsorden forefindes i Præhospitalt Centers beredskabsplan for såvel opstartsmøde som de efterfølgende kriseledelsesmøder. Trin 4: Inddragelse af Direktionen Præhospital chefvagt har ansvar for at indkalde Region Sjællands Krisestab (Direktionen) ved behov. Denne koordination anvendes typisk som del af aktiveret sundhedsberedskab, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination. 2.1.1 Nøglepersoner Nøglepersoner for det præhospitale områdes krisestyring er chefgruppen, sektionsledere og sekretariatsleder. Såfremt der er frafald i gruppen af nøglepersoner udpeges relevante suppleanter af tilbageværende medlemmer af chefgruppen. Såfremt der er frafald af hele chefgruppen, overgår ansvaret for krisestyring af det præhospitale område til Region Sjællands Direktion. 2.2 Støttefunktioner for chefvagt eller kriseledelse 2.2.1 Støttefunktioner, kriseledelse Ved beslutning om kriseledelsens fremmøde, fastsættes omfang af sekretariatsbetjening i samråd med sekretariatsleder. 2.2.2 Situationsbillede Elementerne i et situationsbillede er o Resumé af hændelsen (hvad, hvor, hvornår) o Forventet udvikling o Iværksatte tiltag o Ressourcesituation Oplysningerne hentes fra AMK-Vagtcentralen, eksempelvis gennem opstartede minutrapporter. Kriseledelsens situationsbillede fremgår af referat efter hvert afholdt kriseledelsesmøde. 2.2.3 Informationshåndtering Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for præhospital informationshåndtering: o Registrering af informationer jf. retningslinje for minut- og døgnrapporter o Videreformidling af oplysninger for beredskabet, jf. retningslinje o Inddragelse af Region Sjællands kommunikationsstab ved intern informationshåndtering jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab. 2.2.4 Ekstern krisekommunikation Ved opskaleret præhospitalt beredskab anvendes procedurer for ekstern krisekommunikation: o Pressekontakt i kaosfasen/indsatsområdet, jf. Retningslinjer for indsatsledelse o Inddragelse af Region Sjællands pressestab ved øvrig pressekontakt jf. aktiveringsplan for sundhedsberedskab o Krisekommunikationen koordineres med den lokale beredskabsstab, når denne er nedsat 6 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
o Information vedrørende overordnede sundhedsmæssige forhold som konsekvens af hændelsen o I nformation til pårørende via politi. 3. ORGANISATION Ansvaret for den præhospitale drift er placeret hos sektionschef for den operative tjeneste og sektionsleder for befordringsservice. Afsnit 3.1 AMK-Vagtcentralen og 3.2 Befordringsservice beskriver de to enheder, der koordinerer driften af de præhospitale ressourcer. 3.1 AMK-Vagtcentralen AMK-Vagtcentralens funktion opgraderes ved aktiveret sundhedsberedskab til koordineringscenter for den sundhedsmæssige beredskabsindsats. Denne koordinering er beskrevet i Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Tabel 3.1 er en oversigt over organisering for det præhospitale driftsområde. AMK-Vagtcentralens basisfunktion er at være omdrejningspunkt for det præhospitale område. Ressource Organisering AMK-Vagcentral Partnerskab er indgået med ambulanceoperatørerne. Akutlæge-/indsatslederbil hører under regionens ansvar. Basisberedskab Kontrakt for hvert af de 6 delområder med ambulanceoperatørerne 1. Avancerede præhospitale ressourcer o Kontrakter med ambulanceoperatørerne om paramedicinerbemanding af ambulancerne o Én akutbil er drevet af regionen. Kontrakt for hver af de øvrige akutbiler o Landsdækkende akutlægehelikopterkontrakt. Supplerende præhospitale ressourcer o Aftaler med kommunale redningsberedskaber vedr. nødbehandlerenheder. o Aftaler med frivillige borgere vedr. 1-1-2 akuthjælper-ordningerne Siddende patientkørsel o Befordringsservice drives af regionen o Kontrakt om patientbusser med busselskab o Kontrakter med taxavognmænd vedr. øvrige køretøjer via Movia Flextrafik. Tabel 3.1 1 Med idriftsættelse af de nye kontrakter pr. 1. februar 2016 vil Region Sjællands ambulancetjeneste være opdelt i 3 delområder. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 7
Denne funktion varetages når sundhedsberedskabet ikke er aktiveret eller sideløbende med koordinationsfunktionen ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK-Vagtcentralen fungerer døgnet rundt som indgang til regionens præhospitale indsats ved ulykker, der involverer tilskadekomne med behov for præhospital hjælp. Sundhedsfaglig visitation til og disponering af præhospitale ressourcer sker i AMK-Vagtcentralen. 1-1-2 opkald viderestilles fra politiets alarmcentral til AMK-Vagtcentralen, hvor den nødvendige præhospitale ressource (jf. afsnit 4.1.1-4.1.4) visiteres og disponeres ud fra alarmeringen, sammenholdt med retningslinjer for de enkelte præhospitale ressourcer. AMK-Vagtcentralen har overblik over placeringen af mobile præhospitale ressourcer. En allerede disponeret ressource kan omdisponeres afhængigt af alarmeringens alvorlighedsgrad. Den lægelige tilstedeværelsesvagt i AMK-Vagtcentralen 2 (i daglig tale kaldet AMK-lægen), der fungerer som sundhedsfaglig støtte for ambulance- og akutbilspersonale, kan ved aktiveret sundhedsberedskab afsendes som Indsatsleder Sundhed, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination. AMK-lægens kørsel som Indsatsleder Sundhed vil medføre, at læge i beredskabsvagt indsættes som AMK-læge og dermed varetager AMK-lægens opgaver, herunder understøttelse af Indsatsleder Sundheds funktion i indsatsområdet. 3.2 Befordringsservice Region Sjælland varetager siddende patientbefordring som en del af det præhospitale område. Dette gøres for at kunne drage fordel af synergieffekter mellem liggende og siddende patientbefordring. Undtagelsesvise akutte bestillinger uden for åbningstiden varetages af AMK-Vagtcentralen. Åbningstiderne i Befordringsservice fremgår af retningslinje om arbejdstilrettelæggelse i Præhospitalt Center. 4. BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR 4.1 Oversigt over præhospitale opgaver Dette afsnit indeholder en uddybning af de kategorier, Region Sjællands præhospitale indsats er inddelt i. Bilag 6 Emner inden for præhospital visitation og disponering viser emner inden for præhospital visitation og disponering. De præhospitale ressourcer visiteres ud fra følgende hastegrader: o Kørsel kategori A med udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer). o Kørsel kategori B med eller uden udrykning: Akut liggende patientbefordring. Anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. opblussen i kendt kronisk sygdom, hofte- og benbrud mv.) o Kørsel kategori C uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport med behov for observation eller fortsættelse af behandling. o Kørsel kategori D uden udrykning: Planlagt liggende patienttransport uden behov for observation eller fortsættelse af behandling. 2 Ved tilstedeværelsesvagt skal forstås, at AMK-lægen er tilstede 24/7 i/ved AMK-Vagtcentralen. 8 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
o Kørsel kategori E: Akut siddende transport inden for 30 minutter. 4.1.1 Basisberedskab (se kort over placering i bilag 1) Basisberedskabet udføres af ambulancetjenesten med udgangspunkt i bekendtgørelse 1150 af 9/12-11. En ambulance skal bemandes med mindst to personer, hvoraf én som minimum er ambulancebehandler og én som minimum er ambulanceassistent. Akut patientbefordring, kørsel af kategori A+B Ambulancen rekvireres via AMK-Vagtcentralen. Indgangen til AMK-Vagtcentralen ved bestilling af akut liggende patientbefordring er via 1-1-2 (politiets alarmcentral). Sygehusafdelinger henholdsvis praktiserende læger har dog mulighed for at kontakte AMK-Vagtcentralen direkte. Planlagt patientbefordring, kørsel af kategori C+D Denne kørsel rekvireres via Region Sjællands Befordringsservice henholdsvis AMK-Vagtcentralen (uden for åbningstid i Befordringsservice) og udføres af de ambulancer, der også anvendes til kørsel af kategori A og B. Akut siddende transport, kørsel af kategori E Denne kørsel rekvireres via Region Sjællands Befordringsservice henholdsvis AMK-Vagtcentralen (uden for åbningstid i Befordringsservice) og udføres som udgangspunkt af biler tilknyttet Flextrafik, jf. afsnit 4.1.4 Sidende patientbefordring. 4.1.2 Avancerede præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 2) Med en avanceret præhospital ressource menes en enhed, der er bemandet med kompetencer, der er højere end bekendtgørelsens krav til ambulanceberedskabet (se afsnit 4.1.1 Basisberedskab). AMK-Vagtcentralen visiterer til alle typer af avancerede præhospitale ressourcer. Paramedicinerbemandede ambulancer, kørsel af kategori A+B+C En paramediciner (ambulancebehandler med særlig kompetence) er jf. bekendtgørelse 1150 af 9/12 2011 en ambulancebehandler med gennemført overbygningsuddannelse. Paramedicinerbemandede ambulancer disponeres i størst muligt omfang, og hvor driften - efter den tekniske disponents vurdering - tillader dette, til komplekse tilstande, hvor paramedicinerens kompetencer kan gøre en forskel, herunder: o Til beredskabshændelser, hvor der er behov for at afklare komplekse eller uklare tilstande o Til beredskabshændelser, hvor yderligere paramedicinsk kompetence kan forbedre indsatsen kvalitativt som kvantitativt. Akutbiler Denne type af paramedicinerressource anvendes efter samme principper som de paramedicinerbemandede ambulancer. Derudover kan akutbiler med særlig oppakning disponeres ved større hændelser med behov for eksempelvis iltbehandling. Akutbiler er i modsætning til ambulancer ikke indrettet til patientbefordring. Akutlægebil Akutlægebilens anvendelse sker ud fra en vurdering af alvorlighedsgrad og responstid kontra tidsestimering for beredskabsindsatsen. Akutlægebilen er placeret ved Præhospitalt Center og anvendes af AMK-læge og paramediciner. Der visiteres til opgaver som: o Alvorlig akut tilskadekomst o Alvorlig akut sygdom, herunder hjertestop eller andre tidskritiske sygdomssituationer. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 9
Akutlægebilen har ved aktivering af sundhedsberedskabet funktion som indsatslederbil for Indsatsleder Sundhed, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. Akutlægehelikopter Akutlægehelikopterne, som i daglig tale kaldes HEMS (Helicopter Emergency Medical Service), visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret og lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik og behandling. Den landsdækkende akutlægehelikopterordning består af tre helikoptere med baser i henholdsvis Skive, Ringsted og Billund. Akutlægehelikopterne indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og fremgår som fælles ressource i alle AMK-Vagtcentralers elektroniske disponeringssystemer. Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser, så alle helikoptere kan disponeres til alle dele af landet, hvis der er behov herfor. Akutlægehelikopteren kan ligeledes i særlige tilfælde visiteres til tidskritisk interhospital transport, også kaldet HICAMS-flyvning (Helicopter Intensive Care Medical Service), fra lokalt sygehus til højt specialiseret behandling. Ved store ulykker med behov for læge til funktion som Indsatsleder Sundhed, kan læge fra akutlægehelikopteren fungere som sådan, indtil Indsatsleder Sundhed, afsendt fra AMK-Vagtcentralen, er fremme og kan overtage funktionen, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan Plan for Akut Medicinsk Koordination. 4.1.3 Supplerende præhospitale ressourcer (se kort over placering i bilag 3) Supplerende præhospitale ressourcer er ordninger med udvidet førstehjælp, der understøttes af Præhospitalt Center. Ordningerne indgår i alarmeringssystemet, så det er muligt at anvende de supplerende præhospitale ressourcer som hurtig førstehjælp. Supplerende præhospitale ressourcer anvendes, hvis det skønnes at denne hjælp kan være fremme ved indsatsområdet mindst 5 minutter før basisberedskab eller avancerede præhospitale ressourcer. Vagtcentralen visiterer til supplerende præhospitale ressourcer. 1-1-2 akuthjælpere 1-1-2 akuthjælperne er lokale grupper af frivillige i yderområderne, der gennem Præhospitalt Center er uddannet i udvidet førstehjælp til behandling af akut alvorligt syge og tilskadekomne. 1-1-2 akuthjælpertasker forefindes i opsat skab i hvert af de respektive områder. Nødbehandlerenheder Kommunale redningsberedskaber, har indgået aftale med Præhospitalt Center om drift af nødbehandlerenheder med uddannelse i avanceret førstehjælp. Nødbehandlerenheder disponeres, hvis ambulancen forventes at ankomme mindst 5 minutter senere end nødbehandlerenheden. Nødbehandlerenhedernes positioner fremgår af AMK-Vagtcentralens disponeringssystem. 4.1.4 Siddende patientbefordring Region Sjælland varetager jf. Sundhedsloven kørsel af de af regionens borgere, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke er i stand til at transportere sig selv til og fra behandling på sygehuse i og uden for regionen. Region Sjællands Befordringsservice har ansvaret for bestillingsmodtagelse, visitation og planlægning af siddende patientbefordring. Flextrafik-kørsel Størstedelen af den siddende patientbefordring køres af biler tilknyttet Flextrafik med en 10 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
maksimal grad af samkørsel. Køretøjerne kan ud over de planlagte kørsler anvendes til akut kørsel, som visiteres og disponeres af AMK- Vagtcentralen. Specialkøretøjer til hvilende patientbefordring Disse køretøjer betjener hele regionen efter behov. Hvilende patientbefordring er et alternativ til planlagt liggende patientbefordring. af opgaveløsninger, med samtidig, midlertidig nedprioritering af andre opgaver. Opskalering af præhospitale opgaver finder sted afhængigt af: o Antal tilskadekomne o Geografi o Hændelsens tidsforløb o Tilgængelighed til de tilskadekomne Patientbus Præhospitalt Center har kørsel med patientbus til sygehuse uden for regionen for at øge muligheden for samkørsel. Patientbusserne kan endvidere rekvireres som midlertidig opsamlingssted ved store ulykker. 4.2 Opskalering Når en større beredskabshændelse eller et stort antal samtidige mindre beredskabshændelser sætter pres på de præhospitale ressourcer, kan der være behov for at opskalere specifikke typer Ved hændelser hvor opskalering er nødvendigt følges krisestyringsprocedurerne med kontakt til den præhospitale chefvagt, der jf. afsnit 2 Krisestyring vurderer, om der skal ske fremmøde, og om den øvrige ledelse skal inddrages. 4.2.1 Nedbrud/mangel på præhospitale ressourcer Tabel 4.1 viser procedurerne for forhold, der påvirker de fysiske rammer og øvrige præhospitale ressourcer, så det præhospitale område sættes under pres grundet en lavere kapacitet. Kategori Omhandler nedbrud/mangel ved Procedure Kommunikation IT-systemer Telefoner Radionet Fejlretningsprocedurer forefindes. Bygninger Præhospitalt Center herunder el, vand, varme Mobile ressourcer Akutlæge-/indsatslederbil Akutlægehelikopter Akutbil, Tappernøje Nødbehandlerenheder Procedurer for fejlretning og indsættelse af reserveenheder er bundet op på operatørkontrakterne. Øvrige ressourcer Personale Medicin Utensilier Retningslinjer for at skaffe yderligere ressourcer følges. Tabel 4.1 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 11
Præhospital ressource Planlagt siddende patientbefordring Nedprioritering Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at siddende patientbefordring genoptages. Opmærksomhedspunkt Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. For specifikke sygehusafdelinger kan det komme på tale at ændre procedurer, når patientbefordring er udfordret (f.eks. for dialyse). Ambulancekørsel, kørsel af kategori C+D Borgere og sygehuse informeres om forventet tidsperspektiv for at liggende patientbefordring genoptages. Det er sygehusene ansvar at håndtere situationer, hvor patienter ikke kan komme til/fra sygehuset. Om muligt kan denne transporttype omvisiteres til hvilende patientbefordring. Ambulancekørsel, kørsel af kategori B Denne type kørsel kan afvente, hvis alvorlige forhold kræver dette (f.eks. ekstremt vejr). Den lokale beredskabsstab (under politiets ledelse) vil være nedsat i disse situationer, så kørsel af kategori A stadig fungerer, eventuelt ved hjælp af militærkøretøjer. Tabel 4.2 Såfremt samarbejdsparter og leverandører berøres i en sådan grad, at det påvirker regionens præhospitale drift, forventes det, at denne organisation har planer, der beskriver krisestyring, kriseinformation og krisehåndtering. 4.2.2 Opskalering på tværs af delområderne (se kort over delområder i bilag 4) Præhospitalt består Region Sjælland geografisk af 6 delområder, der er reguleret af hver sin kontrakt 3. Ved mange samtidige akutopgaver tæt på hinanden, kan det forekomme, at et delområde vurderes at have en kritisk lav ambulancekapacitet. AMK-Vagtcentralen initierer i disse situationer, at ambulancer eksempelvis flyttes fra tilstødende delområder til en forkantsdisponering, så det berørte delområde igen opretholder et tilstrækkeligt beredskab. 4.2.3 Prioritering af præhospitale opgaver Der er mulighed for at nedprioritere planlagte præhospitale opgaver midlertidigt. Denne mulighed anvendes typisk ved varsel om ekstremt vejr, hvor kørselsforholdene forringes. Prioritering kan dog også tænkes ind i den samlede præhospitale opgaveløsning ved større beredskabshændelser, hvor ressourcerne anvendes til akutte opgaver. Oversigt af prioritering af præhospitale opgaver fremgår af tabel 4.2. 3 De gældende kontrakter for ambulancetjeneste udløber den 31. januar 2016, hvorefter nye kontrakter idriftsættes. Kontraktområderne er ændret fra seks til tre i de nye kontrakter. 12 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
4.2.4 Tilvejebringelse af præhospitale ressourcer fra øvrige regioner De fem regioner har indgået en aftale om gensidig hjælp, som koordineres gennem regionernes AMK-Vagtcentraler. 5. PRÆHOSPITALE PROCEDURER, AKUTOMRÅDET Det præhospitale område er akkrediteret, hvilket betyder, at der er udarbejdet retningslinjer med beskrivelser af væsentlige procedurer. Dette afsnit er en oversigt over den patientrelaterede del af retningslinjerne for akutområdet, der er den del af det præhospitale område, som kan opskaleres efter behov. 5.1 Præhospital behandling Præhospital behandling følger overordnet den præhospitale kæde, som består af følgende led: 1. Ulykke eller akut sygdom opstår 2. Alarmering og visitering 3. Afsendelse af præhospitale enheder 4. Indsatsen på skadestedet 5. Transport til sygehus 6. Overdragelse til sygehus Oversigt over AMK-Vagtcentralens indsats henholdsvis skadestedsindsats fremgår af bilag 7 Præhospital kæde. Den præhospitale behandling opstartes med en initial vurdering. Derefter afhænger behandling af symptomer (patients tilstand). Bilag 5 Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser viser kliniske præhospitale tilstande, hvor Region Sjælland har udarbejdet særskilt behandlingsinstruks. Dertil kommer præhospitale forholdsregler for medicin samt for præhospital smertehåndtering. Der er mulighed for afslutning af den præhospitale indsats på stedet. Håndtering af livløse og døde på det præhospitale område følger regionens retningslinje herfor. 5.1.1. CBRNE-procedurer, præhospitalt Inden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNE-hændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale henholdsvis smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplosivstoffer (E). Præhospitale enheder er udstyret med værnemidler til personale i forbindelse med håndtering af patienter efter evakuering. Forurenede patienter afventer rensning, som i et indsatsområde rekvirereres via politiet. Herudover forefindes procedure for afhentning af CBRNbeskyttelseskit på sygehusene. Det præhospitale område i Region Sjælland følger overordnet set egen retningslinje om sikkerhed på et skadested ved såvel konventionelle som CBRNE-hændelser. For B-hændelser er desuden udarbejdet retningslinjer om forholdsregler og procedurer, der dels reducerer risikoen for at patienter og personale udsættes for smitte eller farlige stoffer, dels beskriver håndtering ved formodet almen farlig, smitsom sygdom. 5.2 Visitation og fordeling af patienter Som udgangspunkt køres patienterne til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledningen. Ved hændelser, hvor der er mere end én alvorligt tilskadekommen tages kontakt til AMK-Vagtcentralen med henblik på visitation og fordeling af patienterne. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 13
Visitation og fordeling af patienter følger retningslinje herfor. 5.3 Overdragelse af patienten Overdragelse af patienten kan ske til anden præhospital enhed eller sygehusafdeling, jf. retningslinje herfor. 5.4 Større hændelser, skadestedshåndtering Funktionen som ambulanceleder varetages som udgangspunkt af ambulance- eller akutbilspersonalet med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil. Ambulancelederen sikrer sig et overblik og rekvirerer ressourcer via AMK-Vagtcentralen, hvorefter der i indsatsområdet behandles og transportklargøres og gives situationsmeldinger til AMK-Vagtcentralen. Meldingerne kan ligge til grund for en aktivering af sundhedsberedskabet, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. I situationer, hvor der er flere syge/tilskadekomne, end der er præhospitale patientbefordringsressourcer til rådighed, vil patientbehandling med maksimal indsats for den enkelte patient skifte til en maksimal indsats for den samlede patientgruppe efter konkret vurdering af Indsatsleder Sundhed. Paradigmet, der skiftes til, benævnes som triagering efter et lønsomhedsprincip, og indebærer et dilemma om behandlingsrækkefølgen, jf. Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. 6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER Vedligeholdelse af kompetencer, der i Region Sjælland indgår som præhospitale funktioner i sundhedsberedskabet: o AMK-Vagtcentralpersonale modtager vedligeholdelsesuddannelse efter funktion og individuelt behov. o Ambulancepersonalet følger efter- og vedligeholdelsesuddannelse jf. bekendtgørelse 1150 af 9/12 2011 krav til efter- og videreuddannelse af ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere). Med idriftsættelse af de nye kontrakter for ambulance- og akutbilstjeneste den 1. februar 2016 løftes kompetencerne for ambulancepersonalet over det af bekendtgørelsen krævede niveau. o Akutbilspersonale indgår i denne sammenhæng i kategorien ambulancepersonale overfor. o Helikopterpersonale følger efter- og videreuddannelse jf. bekendtgørelse 1150 af 9/12 2011 suppleret med specifik efter- og videreuddannelse, der følger af deres rolle som helikopterbesætning. o Vedligeholdelse af kompetencer i Befordringsservice sker løbende ved supervision af faglig koordinator. o Nødbehandlere og 112-akuthjælpere modtager årligt vedligeholdelsesuddannelse. Det præhospitale område deltager derudover i planlægning og operativ udførelse af lokale, regionale og nationale øvelsesaktiviteter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer. Øvelsesaktiviteterne omhandler alt fra dagligdags hændelser til større og mere komplekse hændelser med behov for krisestyring. Formålet for det præhospitale område er et fokus på præhospitale procedurer. Hertil kommer snitfladerne til samarbejdsparterne såvel internt i regionen (herunder sygehuse) som eksternt (fortrinsvist politi og redningsberedskab). Kommunikation er et gennemgående, essentielt fokuspunkt på øvelserne. Det søges at indtænke alle kategorier af præhospitalt beredskab i øvelsesvirksomhed. Eksem- 14 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
pelvis indtænkes 1-1-2 akuthjælpere, såfremt øvelsen finder sted i et område, hvor en 1-1-2 akuthjælperordning er etableret. Derudover opfordres 1-1-2 akuthjælpere og nødbehandlere fra regionens side til at arrangere øvelser lokalt. 7. KVALITETSSIKRING Dette afsnit beskriver, hvordan arbejdet omkring kvalitetssikring af de præhospitale funktioner med deraf følgende læringspunkter, overføres til Plan for præhospital indsats. 7.1 Surveys og audits Interne surveys og journalaudits sker som et led i akkrediteringen. I disse processer undersøges kvaliteten af telefonbesvarelser henholdsvis journaludfyldelse. Afslutningsvis udarbejdes rapport med beskrivelse af læringspunkter. 7.2 Evaluering Ved såvel surveys, journalaudits, øvelser og faktiske beredskabshændelser, følger Præhospitalt Center kvalitetscirklen, illustreret i denne figur: Chefgruppen igangsætter evalueringer ved behov og har ansvaret for at læringspunkter fører til et kvalitetsløft og at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med de ændrede procedurer. Evaluering i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er beskrevet i Bilag 1 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for Akut Medicinsk Koordination. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for præhospital indsats være at opfatte som et dynamisk dokument. Planen revideres derfor efter behov, og gennemgås som minimum en gang om året. Chefgruppen i Præhospitalt Center har ansvaret for, at løbende rettelser tilføjes, og at den årlige plangennemgang igangsættes i årets første kvartal. Ved ændringer fremsendes Plan for præhospital indsats til chefgruppen i Præhospitalt Center for godkendelse. 7.3.1 Versionsstyring Det bemærkes, at Plan for præhospital indsats er versions- og datostyret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen. 7.3 Revidering af Plan for præhospital indsats Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 15
BILAG 1: Placering af præhospitalt basisberedskab 4 Nykøbing S. Asnæs Kalundborg Snertinge Holbæk Borrevejle Jyllinge Basisberedskabet Ruds Vedby Borup Roskilde Greve Ringsted Køge Korsør Slagelse Haslev Store Heddinge Skælskør Næstved Faxe Næstved Syd Præstø Vordingborg Stege Nakskov Maribo Nykøbing F. 4 Beredskabernes placering pr. 1. februar 2015. 16 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 2: Placering af avancerede præhospitale ressourcer 5 Nykøbing S. Kalundborg Holbæk Roskilde Køge Akutbil med paramediciner Slagelse Ringsted Ambulance med paramediciner Akutlægebil/Indsatsleder SUND Helikopterberedskab Næstved Tappernøje Stege Nakskov Maribo Nykøbing F. 5 Beredskabernes placering pr. 1. februar 2015. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 17
BILAG 3: Placering af supplerende præhospitale ressourcer 6 Gørlev Jyllinge Kirke Hyllinge Sorø Store Heddinge Kommunal nødbehandlerenhed 1-1-2 Akuthjælpere Nørre Alslev/Stubbekøbing Rødby 6 Beredskabernes placering pr. 1. februar 2015. 18 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 4: Delområder 7 Nykøbing S. Asnæs Kalundborg Snertinge 3 Holbæk Kirke Hyllinge 1 Jyllinge Roskilde 4 Sorø Ringsted Slagelse Næstved 5 Tappernøje Køge 2 Store Heddinge Stege Nakskov Maribo 6 Nørre Alslev/Stubbekøbing Nykøbing F. Rødby 7 Gældende til og med 31. januar 2016, hvorefter nye ambulance- og akutbilskontrakter træder i kraft, som bl.a. medfø-rer nye delområder for ambulance- og akutbilstjenesten. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 19
BILAG 5: Kliniske præhospitale tilstande med særskilte behandlingsinstrukser Akutte skader Forgiftning Kulilte-/røgforgifning Nedkøling (hypotermi) Traumer, amputation Traumer, fysiske Traumer, kranie Børn, sygdomme Kramper Centralnervesystemet Meningit, bakteriel Døende og døde Terminalpatienter Livløse og døde Hormonsystemet Blodsukker, lavt (hypoglykæmi) Immunforsvaret Overfølsomhed (anafylaksi) Hjerte- og kredsløbspåvirkning Bevidsthedspåvirkning Blodprop, hjertet (akut koronart syndrom) Hjertestopbehandling Karkirurgi Kredsløb, væsketerapi Lungeødem Puls, hurtig (takykardi) Puls, langsom (bradykardi) Kvindesygdomme og fødsel Obstetrisk tilstand, akut Luftvejene Håndtering af vanskelig luftvej Lungekollaps (pneumothorax) Obstruktiv lungesygdom, akut Vejrtrækningspåvirkning, akut Psykiske sygdomme Afvigende adfærd 20 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 6: Emner inden for præhospital visitation og disponering Modtagelse af alarmering Modtagelse af melding fra AMK-Vagtcentralen Teknisk disponering i AMK-Vagtcentralen Basisberedskab Kørselsvejledning Visitation og fordeling af patienter Interhospitale transporter Avancerede præhospitale ressourcer Visitation og disponering af paramedicinsk ressource Visitation og disponeringaf paramedicinerbemandet akutbil Visitation og disponering af Præhospitalt Centers akutlægebil Visitation og disponering af akutlægehelikopter Supplerende præhospitale ressourcer Udkald af nødbehandler Udkald af 1-1-2 akuthjælper Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 21
BILAG 7: Præhospital kæde Ulykke/akut sygdom opstår 112 Alarmering til politi Support til lægmands førstehjælp Visitering til relevant præhospital ressource Præhospital kæde Sundhedsvæsnet Afsendelse af præhospitale enheder Præhospital indsats på stedet Sundhedsfaglig sparring/backup Transport til sygehus Overdragelse til sygehus 22 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
Uddybet præhospital kæde Ulykke eller akut sygdom opstår Alarmering og visitering Afsendelse af præhospitale enheder Indsatsen på skadestedet Transport til sygehus Overdragelse til sygehus AMK- Vagtcentralen - Indringer alarmerer sundhedsfaglig visitator via politiets alarmcentral (112). Sundhedsfaglig visitator visiterer til relevant præhospital ressource. Mulighed for sundhedsfaglig visitators vejledning af indringer via telefon for at kvalificere førstehjælp (patientindsats). Teknisk disponent disponerer den relevante ressource. Sundhedsfaglig visitator kan oplyse indringer om, hvornår de præhospitale ressourcer forventes at ankomme. Præhospitalt udsendt personale har mulighed for at kontakte sundhedsfaglig visitator eller AMK-læge med henblik på sparring eller delegation. AMK-Vagtcentralen inddrages ved omvisitering til anden transport. Kørselsvejledning følges. AMK-Vagtcentralen kontaktes med henblik på fordeling, såfremt der er to eller flere patienter til indlæggelse. - Patientindsats Lægmand yder førstehjælp og alarmerer 112-alarmcentralen. Kvalificering af førstehjælp (patientindsats) ved telefonkontakt med sundhedsfaglig visitator. De ankomne præhospitale ressourcer på stedet yder hjælp og gør patienten klar til transport. Eventuel afslutning på stedet. Transport af patient til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledning. I særlige tilfælde kan anden destination aftales med AMK-Vagtcentralen. Patienten overdrages til sygehus (eller anden præhospital ressource) efter gældende retningslinjer. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 23
BILAG 8: Operativ konsekvensanalyse, præhospital indsats Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Kommunikationshindringer Forsyningslinjer Telefonnedbrud SINE-udstyr/-net fejlramt IT-nedbrud El, vand, varme Backup-procedure Reparatører tilkaldes Fejlretning og support på alle systemer vedrørende Præhospitalt Center. Dertil kommer fallback-planer med alternativ placering. Systemtest med faste intervaller samt løbende vedligeholdelse af systemer. Krisestyring Frafald af nøglepersoner Udpegning af suppleanter Manglende ressourcer Personalemangel i forhold til opgavemængde ved (akut opståede) specifikke beredskabshændelser. Indkaldelse af personale jf. D4-dok om arbejdstilrettelæggelse. Operatører har egne procedurer. Utensiliemangel Ved behov for utensilier på indsatssted rekvireres dette på regionens sygehuse eller hos leverandører jf. aktiveringsplan. Aftale med Order Group om utensilier. Operatører har egne procedurer. Medicinmangel Såfremt medicin udgår eller kommer i restordre følges D4-dok herom. Aftale med sygehusapotek om opfyldning af medicinskabe. Ved behov for medicin på skadested rekvireres dette på regionens sygehuse, sygehusapotek eller hos leverandører jf. aktiveringsplan. Aftale med indkøbsafdeling om ilt-forsyning til skadested. 24 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Køretøjer, nedbrud Køretøjer tilknyttet Præhospitalt Center: Ved nedbrud på regionens akutlægebil og/eller akutbil i Tappernøje indsættes reservebil som erstatning. Nødbehandlerbiler tages ud af drift ved nedbrud eller andre opgaver for brandvæsenet. Operatørejet køretøj: Operatører har ansvaret for at stille med reservekøretøj. Dagligt tjek af køretøjer. Helikopter, nedbrud Ved nedbrud på en af de tre landsdækkende helikoptere eller udløb af dutytid anvendes en af de øvrige helikoptere i ordningen eller reservehelikopter. Operatør har ansvaret for at stille reservehelikopteren. Brændstofmangel, nationalt plan Udmelding fra nationalt nedsat krisestab følges. Rengøring/klargøring Operatører har procedurer herfor. Opfyldning af ambulancetæpper følger aftale med sygehusene. Samarbejde med sygehusene om procedurer for opfyldning af tæpper Fysiske rammer (lokaler), skade Begrænse skadeomfang Alarmering til 112, hvis relevant o Obligatorisk brandbekæmpelseskursus, medarbejdere. o Brand- og evakueringsinstruks for Præhospitalt Center. Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 25
Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Omsorg for udsatte personer Pludselig opstået sygdom og tilskadekomst ansatte/besøgende Arbejdsulykke Førstehjælp ydes, hvis relevant Tilkaldelse af hjælp (via 112). Ulykke standses Tilkaldelse af hjælp (via 112). o Hjertestarter opsat o Obligatorisk førstehjælpskursus, medarbejdere. o Pårørendeoplysninger for ansatte indsamlet o Årlig arbejdspladsvurdering Patienter, hvor planlagt transport forsinkes væsentligt Information til relevante (patienter, sygehuse mv.) Patientomsorg efter behov. Samarbejde med sygehusene om procedurer. Særlige hensyn til sårbare patientgrupper (f.eks. børn, fysisk handicappede, ikkedansk talende) Præhospital håndtering efter behov er indarbejdet i præhospitale retningslinjer. Procedurer Modtagelse af indgående 112-alarmer samt visitation, nedbrud Disponering Se punkt i årsagskolonnen om: o Kommunikationshindringer o Manglende ressourcer, personalemangel 26 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS
Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Patienttransport, hindringer Herunder vejrligssituationer (snefald, oversvømmelser mv.) Ved kritisk infrastruktur (herunder spærrede veje): o Disponering af køretøjer, så der tages hensyn til spærrede veje. o Kørselsvejledning kan afviges, såfremt kritisk infrastruktur nødvendiggør dette. o Retningslinjer for særligt kritiske patientgrupper (herunder dialysepatienter) følges. o Lokal beredskabsstab etableres af politi, så ressourcer prioriteres og koordineres. Totalforsvarets ressourcer kan indsættes ved behov. o Aftaler med samarbejdsparter om videreformidling af beredskabsmeddelelser. o Øvelser med samarbejdsparter, hvor kritisk infrastruktur indgår. Patientstabilisering udfordret Rådgivning og bistand fra AMK-Vagtcentralen Se punkt i årsagskolonnen om: o Manglende ressourcer, utensiliemangel o Manglende ressourcer, medicinmangel o Særlige hensyn til sårbare patientgrupper Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS 27
Udfordring/ Situation Årsag (hvad skal løses) Håndtering / aktion (hvad gør vi) Forebyggende tiltag Problem med overdragelse af patienter Løsningen er situationsbestemt. AMK-Vagtcentralen kaneventuelt bistå i forholde til overdragelsesudfordringen. Samarbejde med sygehusene om procedurer. Der følges altid efterfølgende op på overdragelsesproblematikker med henblik på læring. Afslutning på stedet udfordret Kan afslutning på stedet ikke gennemføres, indbringes patienten til nærmest egnede sygehus, jf. kørselsvejledningen. 28 Plan for PRÆHOSPITAL INDSATS