Statusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskabet i Region Sjælland

Transkript

1 Præhospitalt Center 2015 Statusrapport for akutberedskabet, patientbefordring og sundhedsberedskabet i Region Sjælland Vinder af 2015 Udarbejdet af Præhospitalt Center, marts 2016

2

3 Forord Årsrapporten beskriver aktivitet, resultater og udviklingsområder for de mange forskellige funktioner, som varetages af Præhospitalt Center. Præhospitalt Center kan se tilbage på et år, hvor aktiviteten er øget på alle områder. I 2015 blev der samlet leveret 1,165 mio. borgerrelaterede ydelser. Det er ydelser, som engagerede medarbejdere i Præhospitalt Center og hos operatører, håndterer med et højt serviceniveau og med høj sundhedsfaglig kvalitet. I 2015 gennemførte Præhospitalt Center en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med det akutte præhospitale patientforløb. Undersøgelsen viste stor tilfredshed med indsatsen fra opkaldet til 1-1-2, hen over indsatsen på stedet og under transporten, samt ved overdragelsen til personalet på sygehuset. Undersøgelsen viste endvidere, at borgerne er trygge ved det præhospitale akutberedskab, der er i Region Sjælland. Centret foretog også en evaluering af ordningerne med kommunale nødbehandlere og frivillige akuthjælpere. Det er ordninger, der supplere ambulancetjenesten med henblik på at sikre hurtig og relevant førstehjælp i de områder, hvor det er vanskeligt at sikre en hurtig respons med ambulancerne. Evalueringen viste, at indsatsen fra nødbehandlere og akuthjælpere sikrede både hurtig og relevant førstehjælp, når de blev kaldt ud, samt at deres tilstedeværelse i lokalområdet har stor betydning for borgernes tryghed. Præhospitalt Center har i samarbejde med sygehusene og Falck udviklet en ny og moderne specialambulance, som anvendes i forbindelse med særlige patientgrupper. Specialambulancen blev indsat januar 2015, og det gode arbejde blev belønnet med Regions Sjællands arbejdsmiljøpris var også året, hvor den præhospitale patientjournal (PPJ) blev implementeret i ambulancetjenesten. Den sikrer, at patientdata hurtigt og smidigt kan deles mellem det præhospitale område og sygehuset, og den forbedrer den telemedinske understøttelse af det præhospitale mandskab. I slutningen af 2015 fik det præhospitale område besøg af et hold af eksterne surveyors fra Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Det præhospitale område blev akkrediteret, og der var stor ros ved afslutningen fra surveyteamet til den samlede præhospitale organisation. Rigtig god læselyst. Benny Jørgensen Præhospital Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Resumé... 9 Aktiviteter og resultater: Akutberedskabet... 9 Borgernes oplevelser og tilfredshed Aktiviteter og resultater: Planlagt patientbefordring Aktiviteter og resultater: Kvalitetsarbejdet Akkreditering Kvalitetsarbejde i den daglige drift Indsatsområder Kvalitet Rette kompetence til rette patient Bestilling af liggende kørsel Patientovergange Rapportens opbygning Præhospitalt Center Budget og fordeling af ressourcer Organisering Akutberedskabet i Region Sjælland AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation Sundhedsfaglige opkald til AMK-Vagtcentralen Sundhedsfaglige opkald Sundhedsfaglig visitation Basisberedskabet Akut ambulancekørsel Akut interhospital transport Responstid for akut ambulancekørsel Tidsforbrug: Det samlede præhospitale patientforløb Avancerede præhospitale ressourcer Ambulancer bemandet med paramedicinere

6 Visitation af paramedicinerkompetence Akutbil Akutlægebil Akutlægehelikopter Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) Supplerende præhospitale ressourcer Kommunale nødbehandlerenheder Frivillige akuthjælpere Borgernes oplevelser og tilfredshed med den akutte indsats Tilfredshed med det akutte præhospitale patientforløb Borgernes tryghed og akutberedskabet Den ikke akutte befordring af patienter Ikke akut ambulancekørsel Siddende befordring af patienter Kørsler med Movia Flextrafik, taxa og patientbus Gennemsnitlig rejselængde Omkostningseffektivitet Servicemål for den siddende kørsel m. Movia Flextrafik Ansøgning om udbetaling af befordringsgodtgørelse Transport af patienter til behandling i udlandet Henvendelser vedrørende transport og befordring Henvendelser fra sundhedspersonale Henvendelser fra borgere Kvalitet Akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Intern survey Intern audit: Patientjournaler Intern audit: Sundhedsfaglig visitation Kvalitetsbesøg Patientsikkerhedsrunder Utilsigtede hændelser Klager

7 Uddannelse Ambulancereddere Uddannelse Vedligeholdelsesuddannelse AMK-læger Nødbehandlere og frivillige 112 akuthjælpere Beredskabsplanlægning og risikovurdering Sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsberedskabets deltagelse i Lokal Beredskab Netværk for kommunalt sundhedsberedskab Sygehusenes beredskabsplanlægning Beredskabsøvelser Risikovurderinger af arrangementer Bilag: Akut aktivitet Bilag: Præhospitale ressourcer, 1. feb Bilag: Ikke akut ambulancekørsel Bilag: Den siddende befordring Bilag: Utilsigtede hændelser og klager

8 8

9 Resumé Præhospitalt Center er et selvstændigt virksomhedsområde i Region Sjælland. Centret varetager regionens forpligtigelser i forbindelse med akut opstået skade eller sygdom hos borgerne, samt ved større ulykker og katastrofer. Centret varetager også regionens forpligtigelser i forbindelse med den ikke akutte befordring af patienter til og fra undersøgelse eller behandling på sygehus. Endelig har centret myndighedsopgaver og uddannelsesmæssige forpligtigelser over for det præhospitale mandskab. Det samlede budget for Præhospitalt Center var på 650 mio. kr. i Drift af ambulancetjeneste og akutbiler udgør 57 % budgettet, og drift af AMK- Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation udgør 5 % af budgettet. Udgifter til siddende patientbefordring og refusion af borgernes egne udgifter til befordring udgør henholdsvis 21 % og 8 % af budgettet. Endelig er 9 % af budgettet allokeret til myndighedsopgaver, administration og ledelse. Centret beskæftiger ca. 100 ansatte. Aktiviteter og resultater: Akutberedskabet Regionens AMK-Vagtcentral modtog over sundhedsfaglige opkald i Opkaldene behandles af en særligt uddannet sygeplejerske eller paramediciner med solid baggrund i det akutte område. Den sundhedsfaglige visitator foretager en hastegradsvurdering af situationen, visiterer præhospitale ressourcer til hændelsen og yder den nødvendige støtte over telefonen, herunder vejledning i relevant førstehjælp. Det gennemsnitlige opkald varer knap 3:30 minutter, men hvis der er behov for det, opretholdes kontakten indtil ambulancen ankommer. Syv ud af ti opkald fra resulterer i, at der bliver visiteret en ambulance akut. Det er dog ikke altid den bedste løsning at sende en ambulance. I knap 30 % af tilfældene kan borgeren klare sig udelukkende med rådgivning og vejledning fra den sundhedsfaglige visitator, eller også har borgeren brug for en anden type hjælp, fx fra lægevagten eller den kommunale sundhedspleje. I 2015 rykkede ambulancetjenesten ud akut knap gange. Det er ca udrykninger flere end i Mere end tre ud af fire af udrykningerne starter med et opkald. Den sidste fjerdedel rekvireres af sundhedspersonale, fx praktiserende læge og vagtlæge, eller i forbindelse med akutte overførsler af patienter imellem sygehusene. 62 % af kørslerne blev disponeret med den højeste hastegrad (kategori A), der anvendes til livstruende eller potentielt livstruende hændelser. Andelen af disse akutte kørsler er øget fra 59 % i 2014 til 62 % i Det svarer til en stigning på godt og vel kørsler. Det ændrede kørselsmønster øger presset på ambulancetjenesten i det daglige, idet en kategori A kørsel altid foretages med nærmeste ledige ambulance. Det præhospitale mandskab understøttes døgnet rundt af en AMK-læge, der kan yde telemedicinsk støtte når og hvis der er behov for det. Herudover understøttes ambulancetjenesten af en række ressourcer, der kan yde avanceret præhospital hjælp på et skadested og under eventuel transport til 9

10 sygehuset. I 2015 var der i alt 25 enheder med avancerede præhospitale ressourcer, heraf 17 ambulanceberedskaber og seks akutbiler bemandet med paramedicinere, samt 2 akutlæger. De avancerede præhospitale ressourcer visiteres i forbindelse med de livstruende eller muligt livstruende hændelser. I 2015 blev paramedicinerne visiteret til lidt over hændelser, mens akutlægerne blev kaldt ud ca gange. Særligt anvendelsen af paramedicinere er med ca flere visitationer øget kraftigt i forhold til Når en borger har akut brug for præhospital hjælp, går der i de mest hastende tilfælde i gennemsnit 8:29 minutter, fra en opgave modtages på AMK-Vagtcentralen, og frem til ambulancen ankommer. Er der tale om en akut, men mindre hastende situation, foretages kørslen med en lavere hastegrad (kategori B). I disse tilfælde går der i gennemsnit 15:59 minutter fra opgaven modtages på AMK-Vagtcentralen og frem til ambulancen ankommer. Som følge af geografien i regionen er der områder, hvor det kan være vanskeligt at være hurtigt fremme med en ambulance, samt hvor køretiden ind til sygehuset ligeledes kan være lang. I disse områder er der indsat akutbiler med paramediciner eller supplerende førstehjælpsressourcer i form af kommunale nødbehandlerenheder (som typisk er deltidsansatte brandmænd) eller akuthjælpere (der er frivillige ressourcepersoner fra lokalområdet). En evaluering af ordningerne med de supplerende præhospitale ressourcer fra december 2015 viste således, at førstehjælperne er først fremme i 95 % af udkaldene, samt at nødbehandleren i gennemsnit er på stedet i lidt over 6 minutter, inden ambulancen ankommer, mens der er tale om 9-10 minutter for akuthjælperne ved de landfaste og 23 minutter på de ikke-landfaste øer. Disse ressourcer er med til at sikre en kortere responstid og hurtigere præhospital hjælp i deres respektive dækningsområder. Effekten er så stor, at den gennemsnitlige responstid i de mest hastende akutte situationer reduceres med over 40 sekunder, når man ser på tiden frem til første enhed på stedet. Borgernes oplevelser og tilfredshed Præhospitalt Center undersøgte i 2015 borgernes oplevelser og tilfredshed med den akutte præhospitale indsats. Brugerundersøgelsen kortlagde patientoplevelsen af den præhospitale indsats, fra opkaldet hen over ambulancereddernes indsats på (skade)stedet, og under transporten frem til overdragelsen på sygehuset. Endelig blev borgernes tryghed i forhold til det akutte beredskab belyst. Borgernes vurdering af tilfredsheden, alt i alt med de enkelte faser af det akutte præhospitale forløb, spænder fra 91 til 98 %. Undersøgelsen viser dermed, at der generelt er en høj grad af tilfredshed med akutberedskabet og den service, som den præhospitale organisation leverer. 10

11 Borgernes oplevelse af opkaldet 69% 22% oplevelse af hjælpen på stedet 79% 18% oplevelse af transporten til sygehuset 85% 13% oplevelse af ankomsten til sygehus 63% 28% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Overvejende tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Kilde: En undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats (juni 2015). Tilfredsheden er størst i forbindelse med de faser af det akutte patientforløb, hvor borgeren har direkte kontakt med det præhospitale personale. Det drejer sig om personalets håndtering af situationen på (skade)stedet (med 97 % tilfredse eller meget tilfredse) og under transporten til sygehuset (med 98 % tilfredse eller meget tilfredse). Undersøgelsen viste endvidere, at borgerne i meget høj grad er overbeviste om, at de kan få hurtig hjælp, hvis de skulle få brug for det igen, samt at borgerne i høj grad er trygge ved det akutte beredskab. Det er således 94 % af borgerne, der angiver alt i alt at være enten meget trygge eller overvejende trygge i forhold til det akutte beredskab i Region Sjælland. I de områder, hvor der er etableret supplerende præhospitale ressourcer, som sikrer mulighed for hurtig og relevant førstehjælp fra en kommunal nødbehandler eller frivillige akuthjælpere, har borgerne angivet at ordningernes tilstedeværelse i lokalområdet har væsentlig betydning for deres tryghed. Det gælder både i forhold til tryghedsfølelsen i dagligdagen og i forhold til selve den akutte situation, hvor førstehjælpernes indsats gør, at såvel den syge eller tilskadekomne borger som dennes pårørende bliver mere trygge. Aktiviteter og resultater: Planlagt patientbefordring Det er personalet på sygehuset, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering, tager stilling til patientens behov for transport i forbindelse med planlagt undersøgelse og behandling på sygehus. Vurderer sygehuset, at patienten har behov for transport, sørger Præhospitalt Center for dette. Samlet blev der foretaget godt og vel ikke akutte kørsler i Kørslerne kan foregå enten liggende eller siddende. Knap 10 % af den ikke akutte aktivitet foregår liggende enten i ambulance eller med et af de nye sygetransportkøretøjer, som kan varetage kørsel af borgere, der ikke har brug for overvågning eller behandling under kørslen. 11

12 Størstedelen af kørslerne mere end kørsler foregår i almindelige køretøjer eller med såkaldte patientbusser, der kører til og fra de primære samarbejdssygehuse uden for regionen. Antallet af kørsler med den siddende patientbefordring er øget med knap i forhold til Med et stigende antal kørsler, samt kørsler der gennemsnitligt bliver længere i takt med at en række behandlinger samles på færre sygehuse, er det vigtigt at kørslerne foregår så omkostningseffektivt som muligt. Driftsopfølgningen i 2015 har enten vist forbedringer eller et i forvejen højt niveau er bibeholdt fra Ofte er det sundhedspersonale, der rekvirerer kørslerne. I 2015 udgjorde antallet af henvendelser fra sundhedspersonale knap opkald. Der er tale om en stigning på knap henvendelser i forhold til Henvendelser fra borgere udgjorde lidt over opkald i Der er tale om en stigning på knap henvendelser i forhold til Størstedelen af opkaldene mere end 90 % vedrører patienttransport. De resterende 10 % vedrører hovedsageligt spørgsmål relateret til befordringsgodtgørelse. I en række tilfælde har borgeren krav på at få refunderet udgifter til befordring i forbindelse med transport til og fra sygehuset. I 2015 modtog Præhospitalt Center mere end ansøgninger herom fra mere end borgere. Samlet udbetalte centret ca. 51 mio. kr. på området. AKTIVITET Akutte kørsler i alt * Akut ambulancekørsel, kørsel A Akut ambulancekørsel, kørsel B Akutbil Akutlægebil Akutlægehelikopter (hændelsessted i Region Sjælland) Kommunale nødbehandlerenheder Frivillige akuthjælpere Ikke akut befordring af patienter i alt Ikke akut ambulancekørsel, kørsel C og D Siddende patienttransport Pakke og prøvekørsel Transport af personale Telefoniske henvendelser i alt Opkald til sundhedsfaglig visitation fra Opkald til AMK-Vagtcentral fra reddere og sygehuse m.v Opkald fra sundhedspersonale vedr. patientbefordring Opkald fra borgere vedr. befordring/ befordringsgodtgørelse Indkomne ansøgninger om refusion af udgifter til befordring Samlet antal serviceydelser * Aktiviteten for ambulancetjenesten, akutbiler og akutlægebilen følger driftsåret, der løber fra 1. februar til 31. januar. Periodiseringen følger kontraktåret for ambulancetjenesten. 12

13 Aktiviteter og resultater: Kvalitetsarbejdet Akkreditering Præhospitalt Center og ambulanceoperatørerne har igennem 2015 arbejdet intenst med at fastholde kvalitetsniveauet efter første akkreditering. I 2015 har der endvidere været arbejdet målrettet med at implementere version 2 af Den Danske Kvalitets Model (DDKM) på det præhospitale område. I efteråret 2015 fik regionen besøg af det eksterne korps af surveyors fra Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som skulle undersøge og vurdere i hvilket omfang, den samlede præhospitale organisationen i Region Sjælland kunne indfri akkrediteringsstandardernes krav. Som noget nyt var også nødbehandlerne omfattet. Det samlede præhospitale område opnåede ved det eksterne survey status som akkrediteret. Der var ros ved afslutningen fra surveyteamet til den samlede præhospitale organisation. Akkrediteringen gælder frem til udgangen af Kvalitetsarbejde i den daglige drift Kvalitetsopfølgningen er et middel til at konstatere, om der har været kvalitetssvigt i organisationerne med henblik på, at der kan blive taget initiativer til foranstaltninger, der imødegår eventuelle svigt fremadrettet. Arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten er integreret i de daglige rutiner på alle niveauer for det præhospitale område. Præhospitalt Center og operatørerne følger området tæt via en række større initiativer, som udføres med faste intervaller. Der er tale om: Interne surveys (egenkontrol af om organisationerne lever op til standarderne i DDKM). Intern audit af patientjournaler og sundhedsfaglig visitation (foretages korrekt dokumentation af indsatsen og er denne i overensstemmelse med gældende retningslinjer). Kvalitetsbesøg (kvalitetskontrol ved Præhospital lægelig chef). Opfølgning på utilsigtede hændelser (hændelser og fejl der ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende). Endelig har Præhospitalt Center modtaget 301 klager over forskellige forhold inden for det samlede virksomhedsområde i Det betyder, at Præhospitalt Center samlet set modtager en klage i 0,03 % af alle de tilfælde, hvor centret leverer en borgerrelateret ydelse. Der er hovedsageligt tale om serviceklager. Indsatsområder 2016 I driftsaftalen for 2016 for Præhospitalt Center er der beskrevet en række særlige indsatsområder for det præhospitale område. Indsatsområderne vedrører: 13

14 Kvalitet Der pågår en proces vedrørende et nyt nationalt kvalitetsprogram. Hvordan og i hvilken udstrækning dette vil påvirke kvalitetsarbejdet på det præhospitale område er uafklaret. Præhospitalt Center vil fortsætte med at anvende og vil også videreudvikle den kvalitetsindsats, der allerede foregår under rammerne af DDKM, frem mod vedtagelsen af et nyt nationalt kvalitetsprogram. Fastholdelsen og videreudviklingen er væsentlig for at bibeholde den kvalitetskultur, der er blevet bygget op inden for det det præhospitale område efter indførelsen af DDKM. Uafhængigt af processen med nyt nationalt kvalitetsprogram, vil et væsentligt element i det fremadrettede kvalitetsarbejde være relateret til de kvalitetsmål for den præhospitale indsats, der er vedtaget tværregionalt med 11 faste og 14 supplerende kvalitetsmål. Der pågår en proces med at operationalisere kvalitetsmålene i regionerne. Implementeringen af den elektroniske, præhospitale patientjournal forventes i væsentlig grad at understøtte denne proces. Rette kompetence til rette patient Det indgår som et element i de nye ambulancekontrakter, at regionen forpligtiger sig til at indgå i et samarbejde vedrørende konvertering af liggende kørsler fra kategori C (der skal foretages med ambulance) til kategori D (som kan foretages med sygetransportkøretøj). Centret vil følge udviklingen i tæt samarbejde og dialog med samarbejdspartnere. Det indgår som et element i de nye ambulancekontrakter at antallet af enheder, som bemandes med avancerede præhospitale ressourcer, øges. Centret vil udvikle redskaber til monitorering af ressourcernes anvendelse. Bestilling af liggende kørsel Det indgår som element i de nye ambulancekontrakter, at regionen i størst muligt omfang skal bestille afhentning af patienter til udskrivning senest dagen før kl. 15:00 med henblik på at sikre en bedre planlægningshorisont og dermed større udnyttelse af køretøjerne. Opgaven med at sikre tidlig afhentning af patienter til udskrivning forudsætter et tæt samarbejde med sygehusene, der også vil skulle ændre i nuværende arbejdsprocesser. Patientovergange Patientens overgang mellem det præhospitale område og sygehusene, kan i en række tilfælde håndteres på en mere optimal måde. Optimeringspotentialet og mulige synergier fra udvikling af sundhedsplatformen og implementering af den elektroniske præhospitale patientjournal vil have et særligt fokus i arbejdet, ligesom patientovergangene vil have et særligt fokus i monitoreringen af kvaliteten i den præhospitale indsats. Opgaven med at håndtere patientovergangene på en mere optimal måde skal løses i tæt samspil med sygehusene. 14

15 Rapportens opbygning Statusrapporten for Præhospitalt Center 2015 indeholder en præsentation af det samlede virksomhedsområde. Rapporten er inddelt i selvstændige kapitler, som afhængig af læserens specifikke interesse både kan læses i sammenhæng eller enkeltvist. Statusrapporten er velegnet som et opslagsværk for alle interessenter det være sig politikere, samarbejdspartnere og personale, som arbejder i og med det præhospitale område. I rapportens første kapitel Præhospitalt Center beskrives centrets overordnede opgaver, økonomi og centrets interne organisation. Dernæst følger kapitlet Akutberedskabet i Region Sjælland, hvor aktiviteten i de forskellige led af det akutte præhospitale patientforløb, er beskrevet. Aktivitet og serviceniveau i 2015 sammenholdes med I kapitlet kan man også finde en beskrivelse af Region Sjællands AMK- Vagtcentral og den sundhedsfaglige visitation, og man bliver introduceret til de forskellige præhospitale ressourcer, som borgerne kan møde i forbindelse med akut opstået skade eller sygdom: Fra basisberedskabet i ambulancetjenesten (som er det mest almindelige), til de avancerede ressourcer i form af paramedicinere og specialiserede ressourcer i form af præhospitale akutlæger (der visiteres til borgere med særlige behov), samt de supplerende præhospitale ressourcer i form af nødbehandlere og akuthjælpere (der kan bistå med hurtig førstehjælp i de dele af regionen, hvor der er særlige geografiske udfordringer). Kapitlet efterfølges af Borgernes oplevelser og tilfredshed med den akutte indsats, som indeholder et uddrag af hovedkonklusionerne fra en omfattende brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen kortlagde patientoplevelsen af den præhospitale indsats, fra opkaldet hen over ambulancereddernes indsats på (skade)stedet, og under transporten frem til overdragelsen på sygehuset. Endelig blev borgernes tryghed i forhold til det akutte beredskab belyst. Kapitlet omhandlende Den ikke akutte befordring beskriver udviklingen i aktivitet og serviceniveau på det ikke akutte område. Den ikke akutte aktivitet udgør størstedelen af de serviceydelser centret leverer. Såvel aktivitet som serviceniveau bliver sammenholdt med niveauet i I kapitlet Kvalitet kan man læse om den indsats, der bliver ydet for dels at sikre en fortsat kvalitetsudvikling inden for det præhospitale område, dels for at konstatere om der har været kvalitetssvigt i organisationerne. Kapitlet indeholder også en række konkrete eksempler på den læring som organisationen har gjort sig i løbet af 2015 med afsæt i kvalitetsarbejdet. Endelig kan man i kapitlet Uddannelse læse om de forpligtigelser centret har omkring uddannelse af det præhospitale personale, og i kapitlet Beredskabsplanlægning og risikovurderinger omtales de forpligtigelser centeret har omkring den regionale sundhedsberedskabsplanlægning. Sidst i rapporten finder man et omfattende bilagsmateriale, hvor aktivitet og serviceniveau er belyst over en femårig periode, således at det er muligt at følge udviklingen over tid. 15

16 16

17 Præhospitalt Center Præhospitalt Center fungerer som et selvstændigt virksomhedsområde i Region Sjællands koncernstruktur og udgør en operativ enhed på linje med de somatiske sygehuse og psykiatrien. Centret har ansvaret for den samlede præhospitale indsats. Der er indgået kontrakter med private operatører om drift af siddende patienttransport samt ambulance- og akutbilstjenesten. Operatørerne har et selvstændigt ansvar for at opfylde de kontraktmæssige opgaver og aftaler. Herudover drifter centret regionens AMK-Vagtcentral samt 1 akutlægebil og 1 akutbil. AMK-Vagtcentralen driftes i en partnerskabsmodel med ambulanceoperatøren. Endelig er Præhospitalt Center repræsenteret i styregruppen for den landsdækkende ordning med akutlægehelikopter. Præhospitalt Centers forpligtigelser vedrører følgende opgaver og områder: Myndighedsansvar: Varetager det overordnede myndighedsansvar samt det sundhedsfaglige myndighedsansvar for det samlede præhospitale område. Akutberedskabet: Ansvarlig for at sikre sundhedsfaglig rådgivning og visitation samt disponering af rette ressource i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykke, således at akut syge eller tilskadekomne borgere modtager rettidig og relevant hjælp. Sundhedsberedskabet og AMK-Vagtcentral: Ansvarlig for ledelse og koordination af sundhedsvæsnets samlede indsats i beredskabssituationer. Centret varetager Region Sjællands Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). AMK-funktionen er integreret med Vagtcentralen og den sundhedsfaglige visitation. Ikke-akut patientbefordring: Sikrer, at sundhedsfagligt personale og borgere kan rekvirere relevant transport til/fra undersøgelse og behandling i henhold til gældende lovgivning. Varetager opgaven med udbetaling af befordringsgodtgørelse til borgere, der er berettiget hertil. Uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse: Varetager opgaver relateret til uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for AMKlæger, ambulancereddere, nødbehandlere og frivillige akuthjælpere. Centret forestår dels planlægning og afvikling af uddannelse og varetager tilsynsforpligtelsen for den del af uddannelsen, der foregår hos den eksterne ambulanceoperatør. Koordinering af beredskabsplaner: Varetager den overordnede koordinering af sygehusenes beredskabsplaner samt planlægning og afvikling af øvelser, som forbereder sygehusene og beredskaberne på større ulykker og katastrofer. Daglig drift samt controlling: Varetager den daglige koordinerende funktion for den samlede præhospitale indsats (akut og ikke-akut). 17

18 Centret drifter og forestår controlling af regionens kontrakter med de private operatører for driften af ambulance- og akutbilstjeneste samt den siddende patientbefordring. Regionsrådets overordnede målsætninger for udviklingen af den præhospitale indsats ( ): Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere der ringer på grund af akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospitale indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses den nye sygehusstruktur, der forventes at være fuldt implementeret i 2020 Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringen Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Kilde: Præhospital Plan * Revideret Præhospital Plan er sent til høring i Sundhedsstyrelsen, januar Herefter skal den formelt behandles og godkendes politisk. Budget og fordeling af ressourcer Det samlede budget for Præhospitalt Center for 2015 var på ca. 650 mio. kr. Størstedelen af budgettet er allokeret til de kontrakter, som er indgået med de private operatører omkring drift af ambulance- og akutbilstjeneste samt siddende patientbefordring. Budget for Præhospitalt Center fordelt på udgiftsområde 21% 8% 9% 57% Ambulancetjeneste inkl. akutbiler AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation Siddende patientbefordring Befordringsgodtgørelse 5% Myndighedsopgaver og administration 18

19 Organisering Præhospitalt Center ledes af en Præhospital Direktør i samarbejde med en Præhospital lægelig chef. Der er ca. 100 ansatte i centret fordelt på AMK- Vagtcentral, Befordringsservice og sekretariater: AMK-Vagtcentral: 16 præhospitale akutlæger som varetager opgaven som AMK-læge og som betjener akutlægebilen, der kaldes ud ved alvorlige kliniske hændelser. Akutlægebilen er placeret i forbindelse med AMK- Vagtcentralen. AMK-lægerne varetager endvidere opgaven som Indsatsleder Sundhed på et skadested ved større hændelser. Lægerne er til daglig forankret i en stamafdeling på regionens anæstesiafdelinger. 20 sundhedsfaglige visitatorer samt en sektionsleder, som varetager opgaven med sundhedsfaglig visitation af opkald. 12 paramedicinere samt en sektionsleder som dels varetager opgaven med sundhedsfaglig visitation af opkald til AMK-Vagtcentralen og rykker ud sammen med AMK-lægen på akutlægebilen ved udkald til alvorlige, kliniske tilstande og dels betjener den akutbil, der driftes af Præhospitalt Center. Befordringsservice og -visitation: 24 fastansatte befordringskonsulenter og 13 studentermedhjælpere samt to sektionsledere, som varetager opgaver i forbindelse med befordring af patienter til planlagt undersøgelse eller behandling, foruden beregning og udbetaling af befordringsgodtgørelse. Sekretariater: 12 ansatte med bredt funderede fagligheder fordelt på 4 forskellige sekretariater samt 1 sekretariatsleder: o Fællessekretariat, der forestår sekretariatsbetjening af hele centret og herudover særligt beskæftiger sig med controlling og økonomi. o Kvalitetssekretariatet, der særligt beskæftiger sig med monitorering og udvikling af kvaliteten i den præhospitale indsats, herunder Den Danske Kvalitets Model. o Fagsekretariatet, der særligt beskæftiger sig med den sundhedsfaglige præhospitale indsats, herunder uddannelse af det præhospitale mandskab. o Beredskabssekretariatet, der står for den overordnede koordinering af og træning af sygehusberedskabet samt udarbejdelse af risikovurderinger af arrangementer. Herudover er der tilknyttet i alt 17 tekniske disponenter til AMK- Vagtcentralen samt en vagtcentralleder. De tekniske disponenter er ansat ved regionens ambulanceoperatører. 19

20 20 Organisationsdiagram per 1. januar Controlling Præhospital Direktør Konsulenter Præhospital lægelig chef Organisationsdiagram for Præhospitalt Center Sektionsleder Sektionsleder Sekretariatsleder Sektionsleder AMK VC / IT Operatører Befordringsservice AMK-Vagtcentral Sekretariat Kvalitetssekretariat Beredskabssekretariat Befordringsvisitation Fagsekretariat AMK-læger Korpslæger

21 Akutberedskabet i Region Sjælland Akutberedskabet varetager den akutte sundhedsfaglige indsats, som foregår præhospitalt. Indsatsen begynder som hovedregel med et opkald til 1-1-2, og den afsluttes oftest med indbringelse til sygehus og overlevering af den syge/tilskadekomne borger til sundhedsfagligt personale på sygehuset. Akutberedskabet har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb samt yde omsorg og skabe tryghed. Beredskabet skal i samspil med sygehusene særligt akutafdelingerne skabe sammenhængende akutte patientforløb, som er præget af professionalisme i alle elementer af opgaveløsningen. Grundstammen i Akutberedskabet i Region Sjælland består af et finmasket net af ambulancer (basisberedskabet). Herudover består akutberedskabet af en række avancerede præhospitale enheder, som er bemandet med paramedicinere og/eller akutlæge, herunder akutlægehelikopter. Endelig er der i områder med særlige behov etableret supplerende ordninger i form af kommunale nødbehandlerenheder og frivillige akuthjælpere, som kan være hurtigt fremme og yde basal førstehjælp. I særlige tilfælde samarbejder akutberedskabet også med Søværnets og Flyvevåbnets eftersøgnings- og redningstjeneste, SAR-tjenesten (Search And Rescue), der ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC). Det er den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion på regionens AMK- Vagtcentral, der yder sundhedsfaglig bistand til både regionens borgere og til det præhospitale mandskab, og som sikrer visitationen af de forskellige præhospitale ressourcer, som akutberedskabet råder over. Akutberedskabets præhospitale indsats er illustreret nedenfor. Akutberedskabet i Region Sjælland 21

22 22

23 AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation I Region Sjælland fungerer den sundhedsfaglig rådgivning og visitation samt vagtcentralen som integrerede funktioner med AMK (Akut Medicinsk Koordinering). Fysisk er de placeret i samme lokale. I det daglige har AMK-Vagtcentralen den koordinerende funktion for den samlede præhospitale indsats, hvor organisationen døgnet og året rundt, arbejder for at sikre borgerne den optimale hjælp i den konkrete situation. I tilfælde af større ulykker eller katastrofer varetager AMK den medicinske ledelse og koordination på tværs af regionen, med henblik på at udnytte alle ressourcer optimalt både i den præhospitale organisation og på sygehusene. I beredskabssituationer er det således AMK, der leder og koordinerer sundhedsvæsenets samlede indsats. Sundhedsfaglige opkald til AMK-Vagtcentralen Der blev foretaget lidt over opkald til det sundhedsfaglige personale på AMK-Vagtcentralen i Det svarer til gennemsnitligt 225 opkald i døgnet og indeholder en stigning på ca. 3 % i forhold til Henvendelserne kommer primært fra borgere, som på egne eller andres vegne har kontaktet med et sundhedsfagligt problem som følge af akut opstået sygdom eller tilskadekomst (84 %). I 2015 modtog AMK- Vagtcentralen flere opkald end i Det er isoleret set en øgning på knap 5 %. Dernæst er der tale om henvendelser fra mandskabet i ambulancetjenesten. Der er typisk tale om opkald som vedrører ordination af medicin, lægelig supervision og ordination af afslutning på stedet samt råd og vejledning omkring, hvilket sygehus en patient skal indbringes til. Omtrent 4 ud af 10 henvendelser fra ambulancereddere behandles af den tilstedeværende AMK-læge, mens de sundhedsfaglige visitatorer håndterer de resterende henvendelser. På daglig basis svarer det til hændelser. Endelig er der et mindre antal hændelser, som vedrører den koordinerende funktion for den samlede præhospitale indsats, som AMK-Vagtcentralen varetager. Det vedrører eksempelvis den daglige koordination af kapaciteten på sygehusene på tværs af regionen, herunder belægning på intensivafdelinger og traumepatienter under behandling i akutafdelingerne. Det kan også være meldinger om akutlægehelikopterens (manglende) muligheder for at flyve på grund af særlige vejrforhold, eller det kan være i relation til en dialog med hjemmesygeplejen omkring et patientforløb, der måske kan og skal håndteres uden yderligere præhospital intervention. Herudover rekvirerer sygehusene og primærsektoren både akutte og ikke akutte kørsler med ambulance gennem de tekniske disponenter på AMK- Vagtcentralen. På årsbasis er der tale om kørsler i forbindelse med tilfælde, hvor der er behov for en akut overførsel af en patient imellem to sygehuse eller tilfælde, hvor den alment praktiserende læge/ vagtlægen vurderer, at en borger har behov for at komme akut på sygehuset. Kørslerne kan rekvireres direkte hos den tekniske disponent, idet der allerede er taget sundhedsfaglig stilling til behov og hastegrad. Dertil kommer bestillinger af ikke akut ambulancekørsel om aftenen og i nattetimerne. 23

24 Sundhedsfaglige opkald Det er alarmoperatøren (politiet) som modtager opkaldene til Politiet har til opgave at afklare adressen for den konkrete hændelse. Derefter videresendes alle opkald vedrørende sygdom og tilskadekomst i Region Sjælland til en sundhedsfaglig visitator på regionens AMK- Vagtcentral. Det er en særligt uddannet sygeplejerske eller paramediciner med solid baggrund i det akutte område, der har til opgave at vurdere og prioritere opkaldene efter hastegrad samt visitere præhospitale ressourcer. Vedkommende understøttes døgnet rundt af en tilstedeværende AMK-læge. Når den sundhedsfaglige visitator har foretaget en hastegradsvurdering af hændelsen og visiteret en præhospital ressource, adviseres en teknisk disponent, som sørger for at disponere ressourcen. Imens fortsætter samtalen mellem den sundhedsfaglige visitator og indringer. Opkaldene fra fordeler sig med 42 % i dagtiden (08-16), 36 % om eftermiddagen og aftenen (16-00) og 22 % om natten og i de tidlige morgentimer (00-08). Sundhedsfaglige opkald fordelt på dag og opkaldstime :00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 Gennemsnit man-torsdag fredag lørdag søndag Kilde: AVAYA (telefonsystem), * Opgjort på driftsdøgn (fra 06:00-05:59). Aktivitetens fordeling hen over døgnet varierer alt afhængig af hvilken dag, der er tale om. Der er således særlig høj aktivitet natten til lørdag og søndag, mens aktiviteten om søndagen generelt er en lavere end ugens øvrige dage. Der er stor variation i samtalernes varighed. Fra de korte og ukomplicerede situationer uden behov for særlig råd og vejledning, som håndteres hurtigt, til de mere komplicerede tilfælde, hvor der telefonisk ydes længerevarende vejledning i førstehjælp. Nogle gange opretholdes kontakten helt frem til ambulancen ankommer. Den gennemsnitlige samtalelængde for et opkald fra var på knap 3:30 minutter i Det er væsentlig længere end tidligere. Den gennemsnitlige varighed af samtalen er øget med næsten ½ minut. Udviklingen kan blandt 24

25 andet henføres til et stort fokus i den daglige drift på at øge kvaliteten i den sundhedsfaglige visitation, hvor der fx gennem auditering på samtaler løbende identificeres indsatsområder, hvor det kan gøres lidt bedre. Den forlængede samtalevarighed øger ikke den tid der går inden ambulancen visiteres og disponeres. Varighed af opkald fra percentil 50 percentil 75 percentil 95 percentil Gennemsnit Varighed :08 03:01 04:14 07:12 03:26 Varighed :48 02:35 03:40 06:28 03:00 Kilde: AVAYA (telefonsystem), Når alarmoperatøren viderestiller opkald til den sundhedsfaglige visitator på AMK-Vagtcentralen, besvares opkaldet i 93 % af tilfældene inden for 20 sekunder. Servicegraden er under målsætningen for området, og der kan også registreres en reduktion i performance i forhold til Dette skyldes til dels, at de sundhedsfaglige visitatorer har skullet håndtere ca flere opkald parallelt med at opkaldene tager længere tid at behandle. Området har stor bevågenhed fra såvel ledelse som medarbejdere, hvilket også har resulteret i en forbedret performance i de seneste driftsstatistikker. Tid inden en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra sekunder 15 sekunder 20 sekunder Servicegrad % 92 % 93 % Servicegrad % 93 % 95 % Servicemål - 95 % 97 % Kilde: AVAYA (telefonsystem), I de tilfælde, hvor opkaldet ikke besvares af den sundhedsfaglige visitator inden for 20 sekunder fra viderestillingen fra alarmoperatøren, disponeres automatisk en ambulance med den højeste hastegrad (kategori A) til hændelsen alarmoperatøren orienterer så indringer om, at ambulancen er på vej, og vedkommende vil herefter blive ringet op af en sundhedsfaglig visitator hurtigst muligt, med henblik på at få foretaget den fagligt korrekte vurdering og visitation af præhospital ressource 1. Der er således ikke nogen borgere, der oplever ikke at få hjælp, når de ringer heller ikke i spidsbelastningssituationerne. I praksis er det ikke muligt at besvare samtlige opkald fra indenfor 20 sekunder. Det hænger blandt andet sammen med, at der ved tilskadekomst og sygdom i det offentlige rum ofte vil være flere borgere, som ringer ind omkring den samme hændelse. Fænomenet kaldes klyngekald. Det kan fx være i situationer med trafikuheld på motorvejen, brand i et villakvarter om natten eller hjertestop på byens gågade. Situationerne med klyngekald kan være særdeles udfordrende at håndtere for AMK-Vagtcentralen, som skal afdække, hvorvidt der er tale om én enkelt hændelse eller flere af hinanden uafhængige hændelser, samt sikre visitation af den rigtige præhospitale ressource til hændelsen/hændelserne. 1 I nogle tilfælde er ambulancens responstid så kort, at den sundhedsfaglige visitator ikke kan nå at tage kontakt til indringer inden ambulancens ankomst. 25

26 Sundhedsfaglig visitation Den sundhedsfaglige visitator foretager en individuel vurdering af hver enkelt hændelse for at give borgeren den rette hjælp. Vurderingen understøttes af Dansk Indeks for Akuthjælp et beslutningsstøtteværktøj som bygger på COT-modellen (Complained Oriented Triage) og tager udgangspunkt i de oplevede symptomer hos patienten. Med afsæt i klassificeringen af symptomer foretages en vurdering af, om der er behov for at visitere en præhospital ressource. Såfremt der er behov for at sende en ambulance, træffes beslutning omkring hastegrad for den pågældende hændelse og eventuel indsats fra en avanceret præhospital ressource. Størstedelen af de lidt over opkald fra resulterer i, at der visiteres en ambulance akut til hændelsen. Det er således tilfældet ved mere end syv ud af ti hændelser. I forhold til 2014 er der visiteret flere akutte kørsler til borgere efter opkald til Øgningen dækker dels flere opkald, men kan også henføres til, at en større andel af opkaldene resulterer i en akut kørsel med ambulance. Stigningen kan endvidere i særlig grad henføres til de mest hastende kørsler i kategori A. Sundhedsfaglig visitation og ambulancetjenestens hastegrader Kørsel A: Kørsel B: Kørsel C: Kørsel D: Kørsel E: Anden hjælp: Livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst Akut ambulancekørsel med udrykning til situationer med fx større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer. Der vil ofte blive visiteret en avanceret præhospital ressource i disse tilfælde i form af paramediciner, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Det er altid nærmeste ambulance, som disponeres til hændelser med denne hastegrad. Akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst Akut ambulancekørsel med eller uden udrykning til situationer med fx opblussen i kendt kronisk sygdom, hoftebrud, benbrud m.v. Det vil ofte være nærmeste ambulance, som disponeres til hændelser med denne hastegrad, men disponeringen kan foretages under hensyntagen til den aktuelle beredskabssituation i området. Liggende befordring som vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der er behov for liggende befordring med observation eller fortsættelse af behandling, fx interhospitale transporter eller transport til indlæggelse efter ordination af egen læge eller vagtlæge. Kørslerne afvikles uden udrykning. Liggende befordring som ikke vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der er behov for liggende befordring, men hvor der ikke er behov for observation eller fortsættelse af behandling. Kørslerne afvikles uden udrykning. Siddende befordring som ikke vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der sundhedsfagligt er belæg for at patienten tilses af sundhedsfagligt personale på sygehus, men hvor der ikke er behov for liggende befordring. Kørslerne afvikles med Flextrafik/taxa. Anden instans eller egenomsorg Ud fra en konkret vurdering kan den sundhedsfaglige visitator undlade at visitere assistance i form af ambulancekørsel eller anden transport, hvis kriterierne i Dansk Indeks begrunder det eller efter konference med AMK-lægen. Borgeren kan blive omstillet til fx vagtlæge, hjemmepleje samt akuttelefonen eller kan afsluttes efter relevant rådgivning. 26

27 Visitationsmønstret har stor betydning for regionens ambulanceberedskab. Det er altid nærmeste ambulance, der disponeres til potentielt livstruende hændelser (kørsel A), mens AMK-Vagtcentralen har et vist handlerum til at finde den for det samlede beredskab bedst egnede enhed til de akutte men ikke livstruende hændelser (kørsel B). Man kan fx friholde en ambulance med paramediciner, så den fortsat er i beredskab og klar i tilfælde af, at der opstår en potentielt livstruende situation i området og i stedet disponere en ambulance uden paramediciner, der har en anelse længere responstid, men som er fuldt ud i stand til at håndtere situationen. Resultat af den sundhedsfaglige visitation af opkald fra Hastegradsvurdering Akut ambulancekørsel, kategori A (40 %) (44 %) Akut ambulancekørsel, kategori B (27 %) (27 %) Ikke akut ambulancekørsel, kategori C/D (0 %) (0 %) Siddende befordring, kategori E (1 %) (1 %) Vejledning og omstilling til anden instans m.v. * (32 %) (28 %) opkald i alt (100 %) (100 %) Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport, AVAYA (telefonsystem), * Foruden henvendelser fra borgere, der efter rådgivning og vejledning kan klare situationen med egenomsorg, indeholder tallet også henvendelser, som omstilles til anden instans fx lægevagten eller den kommunale hjemmepleje samt i mindre omfang klyngekald. Selvom borgeren oftest ringer i forventningen om at få tilsendt en ambulance, så er det ikke altid den bedste løsning hverken for borgeren eller for det samlede beredskab. I ca. tre ud af ti tilfælde kan vedkommende klare sig udelukkende med rådgivning og vejledning fra de sundhedsfaglige visitatorer, eller også har borgeren ikke behov for en ambulance men derimod anden sundhedsfaglig hjælp. I disse tilfælde hjælper de sundhedsfaglige visitatorer med at formidle kontakten videre i systemet. Hyppigste klassifikationer i henhold til Dansk Indeks for opkald, samt visiterede kørsler i kategori A med samme klassifikation Blødning - ikke traumatisk Psykiatri - suicidal Bevidstløs voksen Krampeanfald Alkohol - forgiftning - overdosis Trafikulykke Mavesmerter - rygsmerter Ulykker Nedsat bevidsthed - lammelser Ekstremitetssmerter - Sår, brud og Vejrtrækningsproblemer Brystsmerter - hjertesygdom Uafklaret problem 0% 5% 10% 15% 20% 25% Pct. visitationer 2015 Pct. visiteret kørsel A 2015 Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport,

28 Basisberedskabet I Region Sjælland er ressourcerne i ambulancetjenesten organiseret ved en responstidsmodel. Modellen indebærer, at regionen stiller konkrete servicekrav til ambulancernes responstid i forbindelse med akutte hændelser. I det daglige, er det ambulanceoperatørens ansvar at sikre, at ambulancetjenesten overholder kravene om, hvor lang tid der må gå, inden ambulancen er fremme hos den akut syge eller tilskadekomne borger. Det betyder i praksis, at det er ambulanceoperatørens opgave at beslutte præcis, hvor mange beredskaber, der skal indsættes, for at operatøren kan leve op til servicekravene, ligesom ambulanceoperatøren også beslutter, hvor ambulancerne skal placeres rent geografisk. Placering af ambulancetjenesten (basisberedskabet), driftsåret 2015 * Ambulancetjenestens basisberedskab udfører både akut ambulancekørsel samt liggende og ikke akut transport af patienter til og fra undersøgelse og behandling, inkl. patienttransport imellem sygehuse. Inden for responstidsmodellen har regionen valgt at have indflydelse på placeringen af et bestemt antal af ambulanceberedskaber bemandet med paramediciner. I driftsåret 2015 var der indsat 17 af sådanne beredskaber. 28

29 Basisberedskabet bestod i 2015 af 66 til 70 ambulanceberedskaber fordelt over hele regionen. Flertallet af beredskaberne er døgnbemandede, mens de øvrige ambulancer er til rådighed på de tidspunkter af døgnet, hvor der er brug for dem. Ambulancerne i Region Sjælland bemandes alle af mindst to personer. Heraf har den ene som minimum gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent, mens den anden som minimum har gennemgået ambulancebehandler. Der er tale om et lovgivningsbestemt mindstekrav. Ambulanceassistent En ambulanceassistent har gennemgået en praktisk og teoretisk uddannelse, der sikrer, at vedkommende kan indgå i et korrekt samarbejde med øvrige deltagere i den præhospitale indsats, sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige redningsberedskab. Ambulanceassistenten har ikke delegerede medicinske kompetencer, hvilket betyder, at vedkommende ikke selvstændigt kan varetage sundhedsfaglige opgaver på skadested eller under transport. Ambulancebehandler En ambulancebehandler har gennemført uddannelsen til ambulanceassistent og har arbejdet som ambulanceassistent i mindst 1½ år. Ambulancebehandleren har modtaget teoretisk og praktisk uddannelse på en uddannelsesinstitution, hospitalspraktik, færdigheds- og simulationstræning samt ambulancepraktik. Ambulancebehandleren har delegerede medicinske kompetencer og er i stand til at udføre præhospital behandling fx smertelindring samt overvågning og behandling under transport af patienter. Akut ambulancekørsel Ambulancetjenesten i Region Sjælland rykkede ud til godt og vel hændelser med akut opstået sygdom eller tilskadekomst hos regionens borgere. I forhold til 2014 er det er en stigning på ca akutte kørsler svarende til en samlet aktivitetsstigning på ca. 3 %. Størstedelen af de akutte ambulancekørsler foretages på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering og visitation af borgernes opkald til I 2015 gjorde det sig gældende i otte ud af 10 tilfælde (81 % af tilfældene med kørsel A og 79 % af tilfældene med kørsel B). De resterende godt og vel 20 % af de akutte kørsler blev visiteret af en praktiserende læge eller vagtlæge. Det er ved den akutte ambulancekørsel til hændelser som vurderes livstruende eller potentielt livstruende (kørsel A), at stigningen i aktiviteten er fundet sted. Her er der således registreret over flere kørsler. De mest hastende ambulancekørsler er dermed øget med 9 % i forhold til Den akutte ambulancekørsel til hændelser, som vurderes akutte uden at være livstruende (kørsel B), har derimod oplevet et fald på 5 % i I alt er der registreret knap af denne type kørsler. Der er betydelige forskelle i, hvordan aktiviteten har udviklet sig i de forskellige geografiske områder, som driften er inddelt i. Det er særligt i den sydligste del af Region Sjælland, at aktivitetsstigningen har fundet sted. 29

30 Akut ambulancekørsel (kørsel A og B) opgjort på delområde Ændring Område 1: Lejre, Roskilde ,2 % Område 2: Greve, Køge, Solrød ,9 % Område 3: Holbæk, Kalundborg, Odsherred ,2 % Område 4: Ringsted, Slagelse, Sorø ,4 % Område 5: Faxe, Næstved, Stevns ,3 % Område 6: Guldborgsund, Lolland, Vordingborg ,3 % Akutte kørsler der ikke kan henføres til delområde, fx udenregionalt optageområde Akutte ambulancekørsler Kategori A og B i alt ,1 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsårene * Ekskl. akut interhospital transport. Akut interhospital transport Ambulancetjenesten varetager også opgaven med transport af patienter imellem sygehuse. Størstedelen af aktiviteten 85 % foregår som ikke akut kørsel, mens 9 % af overførslerne foretages som kategori A kørsel og 5 % af kørslerne foretages som kategori B kørsel. I 2015 blev der foretaget ca akutte overførsler. Heraf blev ca. 2/3 foretaget med kørsel A og ca. 1/3 med kørsel B. Det samlede antal af akutte interhospitale transporter ligger ca kørsler under niveauet for de foregående år. Reduktionen er sket inden for kategori B kørsel. De akutte interhospitale transporter udgør knap 4 % af den samlede akutte aktivitet. Responstid for akut ambulancekørsel Region Sjælland er inddelt i 6 delområder, og kravene til responstiden i kontrakterne er tilpasset det enkelte delområdes geografi, infrastruktur og befolkningstæthed. For den akutte og potentielt livstruende ambulancekørsel (kørsel A) er kontrakterne bygget op omkring servicemål for andelen af ambulancer, der skal være ankommet til skadestedet indenfor 5, 10, 15 og 20 minutter. For den akutte, men mindre hastende ambulancekørsel (kørsel B), er kontrakterne bygget op omkring servicemål for andelen af ambulancer, der skal være ankommet til skadestedet indenfor 15, 30, 45 og 60 minutter. Det er ambulanceoperatørens ansvar at sikre, at kravene overholdes. Responstid opgøres som den tid, der går fra en opgave er visiteret i AMK-Vagtcentralen, til ambulancen er fremme på skadestedet. 30

31 Responstidsområder samt ambulanceoperatør (driftsåret 2015) Den gennemsnitlige responstid for en kørsel A var i 2015 på 8:29 minutter. Til sammenligning var den 8:16 minutter i Responstiden for den del af aktiviteten der potentielt er livstruende for borgeren, er dermed ikke øget væsentligt selv om aktiviteten er øget med ca kørsler. Servicemål og realiserede responstider for akut kørsel A i de 6 delområder fremgår af nedenstående oversigt. Responstid for ambulancekørsel A Delområde Responstid >20 Gns. (min.) Område 1: Mål 30 % 70 % 90 % 99 % 1 % Realiseret 30 % 73 % 95 % 99 % 1 % 7:41 Område 2: Mål 26 % 80 % 95 % 97 % 3 % Realiseret 23 % 82 % 97 % 99 % 1 % 7:27 Område 3: Mål 25 % 62 % 87 % 95 % 5 % Realiseret 25 % 64 % 89 % 97 % 3 % 8:54 Område 4: Mål 35 % 67 % 90 % 97 % 3 % Realiseret 35 % 69 % 93 % 99 % 1 % 7:52 Område 5: Mål 23 % 70 % 91 % 97 % 3 % Realiseret 25 % 69 % 91 % 98 % 2 % 8:31 Område 6: Mål 22 % 56 % 83 % 94 % 6 % Realiseret 24 % 59 % 86 % 96 % 4 % 9:32 Region Sjælland Realiseret 27 % 68 % 91 % 98 % 2 % 8:29 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret Den gennemsnitlige responstid for en kørsel B var på 15:57 minutter i Til sammenligning var den 15:31 minutter i Responstiden på en akut, men ikke livstruende kørsel B er således øget med gennemsnitligt knap 30 sekunder i det seneste driftsår. 31

32 Udviklingen skal ses i lyset af den samlede aktivitetsstigning i antallet af kørsler på det akutte område, ligesom det skal medtages i betragtningen, at der ikke er tale om livstruende hændelser, hvorfor kørslen også er mindre hastende. Servicemål og realiserede responstider for akut kørsel B i de 6 delområder fremgår af nedenstående oversigt. Responstid for ambulancekørsel B Delområde Responstid >60 Gns. (min.) Område 1: Mål 65 % 93 % 97 % 99,5 % 0,5 % Realiseret 62 % 94 % 99 % 100 % 0 % 14:22 Område 2: Mål 61 % 93 % 97 % 98 % 2 % Realiseret 72 % 97 % 99 % 100 % 0 % 13:01 Område 3: Mål 46 % 88 % 97 % 99 % 1 % Realiseret 50 % 89 % 98 % 99 % 1 % 17:03 Område 4: Mål 56 % 93 % 98 % 99 % 1 % Realiseret 58 % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:39 Område 5: Mål 54 % 91 % 98 % 99 % 1 % Realiseret 57 % 91 % 98 % 100 % 0 % 15:59 Område 6: Mål 45 % 83 % 95 % 98 % 2 % Realiseret 47 % 84 % 96 % 99 % 1 % 18:27 Region Sjælland Realiseret 56 % 91 % 98 % 99 % 1 % 15:57 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret Implementeringen af Region Sjællands Sygehusplan og Specialeplan, hvor specialer og modtagelse af akutte patienter samles på færre enheder, medfører en række udfordringer for den præhospitale indsats, idet kørslen skal foretages til det relevante sted for behandlingen. I en række tilfælde vil det være længere væk end tidligere, og dermed er ambulancerne optaget af opgaver i længere tid. Tidsforbrug: Det samlede præhospitale patientforløb Der gik i gennemsnit 20 minutter fra ambulancens ankomst på skadestedet, og frem til ambulancen forlader skadestedet igen. Ved hændelser hvor de sundhedsfaglige visitatorer har vurderet, at der var tale om en livstruende eller potentielt livstruende situation, var der et tidsforbrug på gennemsnitligt ca. 21:30 minutter, mens det ved de mindre alvorlige tilfælde var på ca. 17:30 minutter i gennemsnit. Tidsforbrug på (skade)stedet Tidsforbrug Ambulance kørsel A Ambulance kørsel B Akut kørsel m. ambulance i alt 15 minutter 30 % 49 % 37 % 30 minutter 55 % 41 % 50 % 45 minutter 10 % 7 % 9 % 60 minutter 2 % 2 % 2 % < 60 minutter 4 % 1 % 2 % Gns. tid på skadested 21:36 17:38 20:05 Kilde: EVA2000. Der gik i gennemsnit 24 minutter fra ambulancen forlod skadestedet til den ankom til sygehuset og overdrog patienten til videre behandling på sygehus. 32

33 Ved hændelser hvor de sundhedsfaglige visitatorer har vurderet, at der var tale om en livstruende eller potentielt livstruende situation, var køretiden gennemsnitligt godt 23 minutter, mens den ved de mindre alvorlige tilfælde var på ca. 25 minutter i gennemsnit 2. Det samlede tidsforbrug af det akutte præhospitale patientforløb fra den første kontakt til AMK-Vagtcentralen og frem til overdragelse på sygehus var 55 minutter i Det er marginalt længere tid end i Tidsforbrug: Det samlede præhospitale patientforløb Kørsel A :29 21:36 23:14 Kørsel B :57 17:38 25:10 Kilde: EVA :00 15:00 30:00 45:00 Responstid Tid på skadested Køretid til sygehus Avancerede præhospitale ressourcer Der er i Region Sjælland indsat avancerede præhospitale ressourcer i form af ambulancer og akutbiler bemandet med paramedicinere samt akutlæge på AMK-Vagtcentralen (AMK-læge) og på helikopterbasen i Ringsted. AMK-lægen forestår telemedicinsk understøttelse af det præhospitale mandskab og har også en udkørende funktion. De avancerede præhospitale ressourcer er i beredskab døgnets 24 timer året rundt, og de er geografisk placeret med henblik på at sikre, at flest mulige af regionens borgere hurtigt kan modtage avanceret præhospital assistance. I 2015 var der i alt 25 enheder med avancerede præhospitale ressourcer i regionen. Ressourcernes geografiske placering sikrer, at op imod 94 % af regionens borgere kan modtage assistance fra en avanceret præhospital ressource indenfor 15 minutter efter opkald til Det er de sundhedsfaglige visitatorer på AMK-Vagtcentralen, som forestår visitationen af det specifikke kompetenceniveau. Herefter er det en teknisk disponent, som sikrer disponering af kompetencen til den konkrete hændelse. 2 Det skal bemærkes, at en væsentlig andel af de kørsler der visiteres som kørsel A til en hændelse, de kører fra skadestedet som en kørsel B (hastegraden nedskaleres i ca. 60 % af tilfældene), mens det blot er et fåtal af hændelser, hvor hastegraden opskaleres fra en kørsel B til en kørsel A (ca. 5 % af hændelserne). 33

34 Placering af avancerede præhospitale ressourcer, driftsåret 2015 Ambulancer bemandet med paramedicinere I 2015 havde Region Sjælland indsat 17 ambulanceberedskaber bemandet med paramedicinere. Beredskaberne yder avanceret præhospital indsats på et skadested og i ambulancen. Paramedicinernes anvendes endvidere med henblik på at højne kvaliteten af interhospitale transporter. Paramediciner En paramediciner er en ambulancebehandler med særlige kompetencer. Paramedicineren har gennemført uddannelsen til ambulancebehandler og har arbejdet som ambulancebehandler i mindst 3 år. Paramedicineren har gennemgået teoretisk og praktisk uddannelse på en uddannelsesinstitution, hospitalspraktik, færdigheds- og simulationstræning samt praktik med akutlægebil eller lignende lægefaglig supervision. Paramedicineren har yderligere delegerede medicinske kompetencer og er i stand til at udføre avanceret præhospital behandling, herunder at administrere visse former for medicin intravenøst. Paramedicineren kan udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse lange patienttransporter til specialafdelinger. 34

35 Visitation af paramedicinerkompetence Paramedicinerne visiteres næsten udelukkende til hændelser med en livstruende eller potentielt livstruende tilstand (kategori A kørsel). Kompetencen blev visiteret til lidt over akutte hændelser i Der er tale om en markant øgning på ca. 22 % i forhold til 2014, hvor paramedicinere blev visiteret til hændelser. Den øgede anvendelse af paramedicinere betyder også, at der visiteres en avanceret præhospital ressource i 66 % af de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige visitator visiterer en kategori A kørsel. Andelen er øget med 5 procentpoint i forhold til Paramedicineren visiteres som oftest til hændelser, hvor borgeren udviser symptomer på brystsmerter/hjertesygdom, er bevidstløs/har nedsat bevidsthed, har vejrtrækningsproblemer eller krampeanfald. Samlet udgør disse symptomer knap 2/3 af hændelserne. Forskellige former for ulykker og tilskadekomst herunder trafikulykker udgør yderligere 11 % af hændelserne. Dansk Indeks klassificering for akutte kørsler med paramediciner Mulig dødsfald Alkohol - forgiftning - overdosis Ulykker Nedsat bevidsthed - lammelser Krampeanfald Trafikulykke Bevidstløs voksen Uafklaret problem Vejrtrækningsproblemer Brystsmerter - hjertesygdom Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport, % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Pct. visitationer af paramedicinerkompetence 2015 I 2015 blev paramedicinerambulancerne anvendt i forbindelse med interhospitale transporter knap gange. Samlet set foretages næsten hver fjerde interhospitale transport med ledsagelse af paramediciner. Akutbil Region Sjælland havde i 2015 indsat 6 akutbiler med paramedicinere. De er et døgndækkende supplement til ambulancetjenesten, der ikke selvstændigt kan transportere patienter, men som kan disponeres med henblik på at iværksætte hurtig, livreddende eller stabiliserende præhospital behandling. Fordelen ved at anvende akutbiler med paramedicinerkompetence er blandt andet, at den avancerede præhospitale ressource hurtigt er til rådighed for beredskabet igen, såfremt der ikke er behov for at paramedicineren ledsager patienten under transport til sygehuset. Akutbilerne er indsat i områder med mere end 20 minutters kørsel til nærmeste akutsygehus, og de er placeret med henblik på at sikre en akutbilsresponstid på 15 minutter i enhedens dækningsområde. 35

36 De disponeres i tilfælde hvor enheden kan være fremme på skadestedet før ambulancen, eller hvor enheden er den nærmeste præhospitale ressource med paramedicinerkompetence. De disponeres hovedsageligt til hændelser, hvor det er vurderet at hændelsen er livstruende eller potentielt livstruende. Akutbilerne blev disponeret til knap hændelser i Det er en reduktion på knap 3 % i forhold til Udviklingen er en konsekvens af en optimeret anvendelse af de 17 ambulancer med paramedicinere. Der er betydelig variation i, hvor ofte de forskellige enheder bliver disponeret. Den laveste aktivitet findes ved akutbilsenheden i Stege, der med knap 600 udkald i 2015 gennemsnitligt blev kaldt ud 50 gange om måneden. Den højeste aktivitet er ved akutbilsenheden i Tappernøje, som med ca udkald i 2015 gennemsnitligt havde 150 månedlige udkald. Kørsel med akutbil Kalundborg Maribo Nakskov Nykøbing Sj. Stege Tappernøje * Kilde: Driftsopfølgning, driftsårene Den gennemsnitlige responstid i hele Region Sjælland i forbindelse med hændelser som får visiteret en kørsel A, reduceres fra 8:29 minutter til 8;04 minutter som følge af akutbilernes indsats. Responstid kørsel A, inkl. akutbiler Delområde Responstid >20 Gns. (min.) Område 1: Ambulance 30 % 73 % 95 % 99 % 1 % 7:41 Ingen akutbil Område 2: Ambulance 23 % 82 % 97 % 99 % 1 % 7:27 Ingen akutbil Område 3: Ambulance 25 % 64 % 89 % 97 % 3 % 8:54 m. akutbil 29 % 70 % 94 % 99 % 1 % 8:04 Område 4: Ambulance 35 % 69 % 93 % 99 % 1 % 7:52 Ingen akutbil Område 5: Ambulance 25 % 69 % 91 % 98 % 2 % 8:31 m. akutbil 25 % 70 % 92 % 98 % 2 % 8:19 Område 6: Ambulance 24 % 59 % 86 % 96 % 4 % 9:32 m. akutbil 27 % 65 % 91 % 98 % 2 % 8:34 Region Ambulance 27 % 68 % 91 % 98 % 2 % 8:29 Sjælland m. akutbil 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret

37 Det er særligt i regionens ydergeografi, at borgere med en potentielt livstruende tilstand mærker effekten af akutbilerne. Således reduceres den gennemsnitlige responstid i den sydlige del af regionen (som har akutbiler placeret i Maribo, Nakskov samt Stege, og som også assisteres af akutbilen i Tappernøje) med næsten 1 minut, mens responstiden i den nordlige del af regionen (som har akutbiler placeret i Kalundborg og Nykøbing Sj.) reduceres med 50 sekunder. Akutlægebil På AMK-Vagtcentralen er der døgnet rundt en AMK-læge til stede. Lægen yder støtte til personalet på AMK-Vagtcentralen samt til redderne i ambulancer og akutbiler. Den vagthavende AMK-læge har også en udkørende funktion og kan visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig specialiseret, lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik, behandling og visitation. Visitationen følger beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks og inddrager også responstid til skadestedet, således at anvendelse af den lægefaglige ressource ved patienten er meningsfyldt i prognostisk sammenhæng. Kørsel med akutlægebil Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Udkald 2014 Udkald 2015 * Kilde: Driftsopfølgning, driftsårene Akutlægebilen blev kaldt ud 642 gange i løbet af I forhold til 2014 er der tale om en stigning på 5 %. Aktiviteten svarer til, at der dagligt foretages 1,8 kørsel med akutlægebilen i Region Sjælland. Akutlægehelikopter Region Sjælland indgår i den landsdækkende akutlægehelikopterordning. Akutlægehelikopteren visiteres af regionernes AMK-Vagtcentraler til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig specialiseret, lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik, behandling og visitation. De primære opgaver for akutlægehelikopteren er hurtig indsats og transport til specialbehandling af svært tilskadekomne patienter og syge patienter med visse medicinske tilstande (fx blodprop i hjertet eller hjernen). Ved væsentlig tidsmæssig gevinst kan den anvendes til interhospital transport. 37

38 Den visiteres ud fra en disponeringsvejledning, som blandt andet indeholder geografiske kriterier, og hvor transporttid med ambulance forventes at overstige minutter. Fra basen i Ringsted kan alle geografiske områder i Region Sjælland dækkes indenfor minutter. I 2015 blev akutlægehelikopterne visiteret til i alt 671 hændelser med optageadresse i Region Sjælland. Der er tale om en væsentlig øgning i antallet af flyvninger i forhold til året før, hvor akutlægehelikopteren blev visiteret til 601 hændelser i hele regionen. I 2015 foretog akutlægehelikopteren gennemsnitligt 1,8 missioner dagligt i Region Sjælland. Aktiviteten varierer hen over året. Visiterede flyvninger med akutlægehelikopter i Region Sjælland Omr. 1: Lejre Roskilde Omr. 2: Greve Køge Solrød Omr. 3: Holbæk Kalundborg Odsherred Omr. 4: Ringsted Slagelse Sorø Omr. 5: Faxe Næstved Stevns Omr. 6: Gundborgsund Lolland Vordingborg Kilde: Driftsopfølgning, kalenderåret * Akutlægehelikopteren var i de første 8 måneder af 2014 kun bemandet med akutlæge i døgnets lyse timer. I døgnets mørke timer bestod den sundhedsfaglige kompetence af paramedicinere. Akutlægehelikopteren visiteres oftest i forbindelse med hændelser i regionens ydergeografi. Over 40 % af flyvningerne foregår i den sydlige del af regionen (delområde 6), mens knap 20 % af flyvningerne foregår i den nordlige del af regionen (delområde 3). Missionerne fordeler sig med ca. 50 % traumer, 40 % medicinske tilstande og 10 % overflytninger af patienter mellem sygehuse. I 2015 resulterede seks ud af ti missioner i, at en patient blev fløjet til et sygehus. Som oftest flyves patienten til specialiseret behandling, og her er det især Rigshospitalet, der modtager patienterne fra Region Sjælland, mens det internt i regionen er Roskilde Sygehus, der er den primære modtager af patienterne. Erfaringsmæssigt er der ca. 20 % af missionerne, hvor akutlægen på helikopteren har patientkontakt uden at dette resulterer i, at patienten blev fløjet ind til et sygehus. Patienten indbringes i så fald oftest til sygehuset med ambulance, men det forekommer også, at forløbet afsluttes på stedet. I de sidste ca. 20 % af missionerne er akutlægehelikopteren blevet afmeldt undervejs, og missionen således afsluttet uden patientkontakt. 38

39 Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) AMK-lægen kan visiteres til skadestedskoordination i hele regionen i særlige situationer, hvor der er 6 eller flere tilskadekomne. AMK-lægen fungerer da som Indsatsleder Sundhed (ISL-SU). Der har i 2015 ikke været behov for aktivering af sundhedsberedskabets indsatslederfunktion til større beredskabshændelser. Supplerende præhospitale ressourcer Der er i Region Sjælland indsat en række supplerende præhospitale ressourcer i udvalgte områder med særlige behov i form af kommunale nødbehandlerenheder og frivillige ordninger med akuthjælpere. Ordningerne er etableret med henblik på at sikre hurtig og relevant førstehjælp, i akutte situationer i områder med særlige behov, hvor responstiden med ambulance og akutbil kan være lang. Placering af supplerende præhospitale ressourcer, driftsåret 2015 * Yderligere 3 ordninger med frivillige akuthjælpere er under etablering. Ordningerne placeres i Odsherred og Lolland kommuner. 39

40 De supplerende præhospitale ressourcer disponeres aldrig alene. Der disponeres altid enten en akutbil eller en ambulance til hændelsen. Kommunale nødbehandlerenheder I samarbejde med en række kommuner har Region Sjælland etableret nødbehandlerenheder i områder, hvor ambulancer og akutbiler erfaringsmæssigt kan have en responstid på mere end 15 minutter, og hvor der samtidig er et aktivitetsmæssigt belæg for det i form af en vis mængde kørsler med en køretid på over 10 minutter. Der er placeret nødbehandlerenheder 7 steder i regionen. Den typiske nødbehandler er en kommunalt deltidsansat brandmand, som har modtaget en særlig førstehjælpsuddannelse, der er godkendt og certificeret af Præhospital lægelig chef i Region Sjælland. De har et udrykningskøretøj med førstehjælpsudstyr og kommunikationsudstyr til rådighed. Førstehjælpsudstyret omfatter blandt andet hjertestarter, ilt og Epi-Pen (som kan anvendes ved allergiske reaktioner). Nødbehandlerne kan kaldes ud døgnets 24 timer af regionens AMK- Vagtcentral. Det er de tekniske disponenter, som kalder nødbehandleren ud i forbindelse med akutte kørsler (kørsel A), hvis den tekniske disponent vurderer, at en nødbehandler vil kunne være fremme mindst 5 minutter før ambulance og/eller akutbil. I tilfælde af hjertestop sendes nødbehandleren dog automatisk, hvis vedkommende er tættest på hændelsen, eller hvis det ekstra mandskab på stedet kan tilføre en behandlingsmæssig værdi. Udkald fordelt på nødbehandlerenhed Rødby Gørlev St. Heddinge Sorø Stubbekøbing Jyllinge Kirke Hyllinge 2014 i alt 2015 i alt Kilde: Driftsopfølgning, kalenderåret * Nødbehandlerenheden i Jyllinge var ikke fuldt ud i drift i august-december I 2015 blev nødbehandlerne kald ud i alt gange. Aktiviteten er dermed øget med ca. 15 % i forhold til I gennemsnit svarer det til, at nødbehandlerne kaldes ud knap 120 gange om måneden. Aktiviteten varierer ordningerne imellem. Enhederne i Rødby og Sorø har den højeste aktivitet med ca. 30 udkald per måned. Enheden i Stubbekøbing havde den laveste aktivitet med 12 månedlige udkald om måneden. 40

41 Den gennemsnitlige responstid for nødbehandlerenhederne i 2015 var 6:08 minutter. Det er marginalt hurtigere end i Responstiden varierede ordningerne imellem. Forskellene afspejler de geografiske forhold og infrastruktur, som enhederne opererer under. Enheden i Sorø havde den korteste gennemsnitlige responstid på 5:38 minutter, mens enheden i Kirke Hyllinge gennemsnitligt havde den længste responstid på 6:56 minutter. Responstid fordelt på nødbehandlerenhed Enhed Gns. (min.) Gørlev 36 % 88 % 100 % 100 % 6:23 Jyllinge 40 % 94 % 99 % 100 % 5:52 Kirke Hyllinge 29 % 87 % 98 % 100 % 6:56 Rødby 37 % 92 % 99 % 100 % 6:05 Sorø 46 % 93 % 99 % 100 % 5:38 St. Heddinge 34 % 82 % 97 % 100 % 6:46 Stubbekøbing/Nr. Alslev 46 % 91 % 98 % 100 % 5:49 Region Sjælland 39 % 90 % 99 % 100 % 6:09 Kilde: Driftsopfølgning, * Responstid for nødbehandlerenheder opgøres fra tidspunkt fra udkald af enheden. Indsatsen fra de kommunale nødbehandlerenheder betyder, at borgere som rammes af en potentielt livstruende ulykke eller sygdom hurtigere får hjælp af en førstehjælpsuddannet person i de områder af regionen, hvor det er vanskeligst at sikre en hurtig respons fra ambulanceberedskabet. I 95 % af indsatserne ankommer enheden erfaringsmæssigt til skadestedet før ambulance eller akutbil. I 2015 gik der i gennemsnit ca. 6 minutter fra nødbehandlers ankomst og frem til ambulancens ankomst. Nødbehandlerenhedernes betydning for den gennemsnitlige responstid i regionen fremgår nedenfor: Responstid kørsel A, inkl. akutbiler og nødbehandlerenheder Delområde Responstid >20 Gns. (min.) Ambulance 30 % 73 % 95 % 99 % 1 % 7:41 Område 1: Ingen akutbil m. nødbeh. 32 % 77 % 95 % 99 % 1 % 7:22 Ambulance 23 % 82 % 97 % 99 % 1 % 7:27 Område 2: Ingen akutbil Ingen nødbeh Ambulance 25 % 64 % 89 % 97 % 3 % 8:54 Område 3: m. akutbil 29 % 70 % 94 % 99 % 1 % 8:04 m. nødbeh. 30 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:53 Ambulance 35 % 69 % 93 % 99 % 1 % 7:52 Område 4: Ingen akutbil m. nødbeh. 38 % 73 % 93 % 99 % 1 % 7:29 Ambulance 25 % 69 % 91 % 98 % 2 % 8:31 Område 5: m. akutbil 25 % 70 % 92 % 98 % 2 % 8:19 m. nødbeh. 26 % 72 % 92 % 98 % 2 % 8:09 Ambulance 24 % 59 % 86 % 96 % 4 % 9:32 Område 6: m. akutbil 27 % 65 % 91 % 98 % 2 % 8:34 m. nødbeh. 29 % 68 % 92 % 98 % 2 % 8:16 Ambulance 27 % 68 % 91 % 98 % 2 % 8:29 Region m. akutbil 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 Sjælland m. nødbeh. 30 % 73 % 94 % 99 % 1 % 7:50 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret

42 Frivillige akuthjælpere I samarbejde med frivillige lokale kræfter har Region Sjælland etableret ordninger med såkaldte akuthjælpere i særligt udsatte områder. Ordningerne er dels etableret på regionens større, ikke landfaste øer, dels i områder af regionens ydergeografi med lang ambulanceresponstid. Ordningerne med akuthjælperne er baseret på frivillig indsats, og det kræver en meget stærk lokal forankring både at etablere og vedligeholde ordningerne. Den enkelte ordning består af 8-12 frivillige, og i hele regionen er der ca. 130 aktive akuthjælpere. Akuthjælperne har modtaget en særlig førstehjælpsuddannelse, som er godkendt og certificeret af Præhospital lægelig chef i Region Sjælland. I princippet står de til rådighed døgnet rundt, året rundt, men de rykker kun ud i det omfang, akuthjælperen har mulighed for det. De kan kaldes ud af AMK-Vagtcentralen til alvorlig sygdom og tilskadekomst i nærområdet. Udkald af frivillige akuthjælpere Når de bliver kaldt ud, sker det via SMS. Ved udkald afhentes førstehjælpsudstyret i et centralt placeret og opvarmet akutskab. Førstehjælpsudstyret omfatter blandt andet hjertestarter, ilt og Epi-Pen (som kan anvendes ved allergiske reaktioner). Ved åbning af akutskabet sendes automatisk en ny SMS til akuthjælperne, som dermed kan køre direkte til den borger, der har brug for hjælp Kilde: Driftsopfølgning, * Ordningerne i Hjelm og Borre blev etableret i 2. halvår af De frivilligere akuthjælpere blev kaldt ud i alt 120 gange i løbet af Der er tale om en betydelig nedgang i antallet af udkald i forhold til 2014, hvor akuthjælperne blev kaldt ud knap 150 gange. 42

43 Den mindre anvendelse er ikke tilfredsstillende, idet der er registreret relevante hændelser, som de frivillige akuthjælpere ikke er blevet kaldt ud til. Præhospitalt Center har på den baggrund foretaget et eftersyn af de administrative retningslinjer for udkald af de frivillige akuthjælpere, ligesom der er fokus på, om den tekniske løsning til selve udkaldene kan optimeres. Der er betydelig variation i antallet af udkald imellem de enkelte ordninger. Akuthjælperne i Sjællands Odde blev kaldt ud ca. 3 gange om måneden i gennemsnit, mens ordningerne på Femø og i Hjem ikke blev kaldt ud i Den blotte tilstedeværelsen af de frivillige akuthjælpere har dog stor betydning for borgernes tryghed i nærområdet, uanset hvor ofte de kaldes ud. 43

44 Borgernes oplevelser og tilfredshed med den akutte indsats Præhospitalt Center gennemførte i 2015 en omfattende undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats 3. Brugerundersøgelsen kortlagde patientoplevelsen af den præhospitale indsats, fra opkaldet hen over ambulancereddernes indsats på (skade)stedet, og under transporten frem til overdragelsen på sygehuset. Endelig blev borgernes tryghed i forhold til det akutte beredskab belyst. Tilfredshed med det akutte præhospitale patientforløb Borgernes vurdering af tilfredsheden alt i alt, med de enkelte faser af det akutte præhospitale forløb, spænder fra 91 til 98 %. Undersøgelsen viser dermed, at der generelt er en høj grad af tilfredshed med akutberedskabet og den service, som den præhospitale organisation leverer. Borgernes oplevelse af opkaldet 69% 22% oplevelse af hjælpen på stedet 79% 18% oplevelse af transporten til sygehuset 85% 13% oplevelse af ankomsten til sygehus 63% 28% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Overvejende tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds Kilde: En undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats (juni 2015). Borgere er gennemgående positive i vurderingen af oplevelsen af samtalen med den sundhedsfaglige visitator. 91 % angiver samlet set at være tilfredse med den første fase af det akutte præhospitale patientforløb. Heraf giver 69 % udtryk for at være meget tilfredse. Borgere i en akut, men ikke livstruende situation, giver udtryk for en højere tilfredshedsgrad i forhold til en række specifikke spørgsmål omkring øget tryghed ved kontakt til den sundhedsfaglige visitator, den sundhedsfagliges omsorgsniveau og professionalisme under samtalen, samt information om det videre præhospitale patientforløb. Ventetiden fra opkaldet til hjælpen kommer frem opleves forskelligt, og selv en meget kort responstid kan opleves lang. Det kommer til udtryk ved, at knap en tredjedel af borgerne giver udtryk for, at tiden frem til 3 Undersøgelsen er baseret på svar fra 712 borgere, som har fået visiteret en ambulance akut i efteråret For yderligere detaljeringsniveau henvises til rapporten En undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats (juni 2015). 44

45 hjælpen ankommer opleves som værende lang. De fleste borgere giver dog samtidig udtryk for, at de er trygge, imens de venter. Når borgerne giver udtryk for utryghed, hænger det ofte sammen med, at de oplever ikke at være blevet informeret om, hvor lang tid der kan forventes at gå, før hjælpen kommer frem. Der er meget få borgere, som angiver, at de savnede personale på (skade)stedet. Kompetenceniveauet hos det savnede personale spænder bredt fra de frivillige akuthjælpere til en læge. Størstedelen af de borgere, som angiver at have savnet en læge, fik visiteret en ambulance med hastegrad B (akut, men ikke livstruende hændelse). I disse tilfælde er der således ikke overensstemmelse mellem borgerens forventning om avanceret præhospital hjælp og det reelle sundhedsfaglige behov. Borgernes tilfredshed er størst i forbindelse med de faser af det akutte patientforløb, hvor borgeren har direkte kontakt ansigt til ansigt med det præhospitale personale. Det drejer sig om personalets håndtering af situationen på (skade)stedet (97 % tilfredse) og under transporten til sygehuset (98 % tilfredse). Den mest positive vurdering findes i forbindelse med transporten til sygehuset, hvor hele 85 % af de adspurgte borgere angiver at være meget tilfredse med forløbet under transporten. De mest kritisk syge og tilskadekomne borgere udtrykker i højere grad tilfredshed i forhold til en række specifikke spørgsmål omkring tryghed, omsorgsniveau og professionalisme, samt informationsniveau på skadestedet og under transporten til sygehuset. Borgerne er generelt også positive i deres vurdering af oplevelsen med overgangen fra ambulance til sygehus. Det er dog i forbindelse med skiftet mellem sektorer, at borgerne giver udtryk for den laveste grad af tilfredshed med det akutte præhospitale patientforløb. Borgere, hvis sygdom eller tilskadekomst er mindre alvorlig, giver udtryk for en lidt lavere tilfredshed i forbindelse med sektorskiftet i forhold til den kritisk syge. Borgernes tryghed og akutberedskabet Borgerne blev afslutningsvis bedt om at vurdere trygheden i forhold til det akutte beredskab. Dels i forhold til hvor trygge de er alt i alt. Dels i forhold til i hvor høj grad de er overbevist om, at de kan få hurtig hjælp, hvis de igen skulle få brug for det. 94 % af borgerne angiver alt i alt at være enten meget trygge eller overvejende trygge i forhold til det akutte beredskab i Region Sjælland. Heraf angav 58 % at være meget tryg. Det meget positive resultat kan sammenlignes med en tilsvarende undersøgelse fra 2011, som blev gennemført i umiddelbar forlængelse af vedtagelse af Præhospital Plan Her kan der registreres en markant udvikling, i en positiv retning, imellem de to brugerundersøgelser. Det er især bemærkelsesværdigt at andelen af borgere, som angiver at være meget trygge, er øget med hele 19 procentpoint fra 39 % i 2011 til 58 % i

46 Hvor tryg er du alt i alt if. t. det akutte beredskab i Region Sjælland? 70% 60% 50% 58% 40% 30% 39% 36% 47% 20% 10% 0% 6% 14% Meget tryg Overvejende tryg Mindre tryg/ikke tryg Kilde: En undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats (juni 2015). Endelig giver i alt 85 % af borgerne udtryk for, at de i høj grad er overbeviste om, at de kan få hurtig akut hjælp, hvis de skulle få brug for det igen. Heraf angiver størstedelen, at det i meget høj grad er tilfældet (med svaret 1 på skalaen fra 1 til 10). Der er igen tale om en markant udvikling i en positiv retning i forhold til brugerundersøgelsen fra 2011, hvor lige knap 3 ud af 4 i høj grad var overbeviste om, at de ville kunne få hurtig akut hjælp, hvis de skulle få brug for det igen. Overbevist om, at jeg kan få hurtig akut hjælp 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen % I høj grad (skala 1-3) 17% 9% 6% I nogen grad (skala 4-6) Kilde: En undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed med den præhospitale indsats (juni 2015). * Borgerne har svaret på spørgsmålet med en vurdering på en skala fra 1-10, hvor 1 = i høj grad og 10 = slet ikke. 9% I lav grad (skala 7-10) Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen

47 Den ikke akutte befordring af patienter Reglerne for transport til og fra sygehuset er fastsat i lovgivningen. Her står der blandt andet, at kan du selv, skal du selv. Det betyder, at borgerne som hovedregel selv skal sørge for transporten til og fra sygehus i forbindelse med undersøgelse og behandling. I en række tilfælde sørger Region Sjælland dog enten for transport eller tilbyder befordringsgodtgørelse. Det er en sundhedsfaglig vurdering hos det behandlingsansvarlige personale på sygehuset, hvorvidt borgeren har brug for transport, fx hvis det vurderes, at borgeren ikke kan klare at være passager i offentlig transport eller personbil. Reglerne på området er komplicerede, men som udgangspunkt gælder det, at regionen tilbyder transport, eller giver befordringsgodtgørelse, hvis: 1) Patienten har brug for en ambulance eller et særligt sygekøretøj. 2) Patientens tilstand, ud fra en sundhedsfaglig vurdering, udelukker befordring med offentlige transportmidler. 3) Patienten modtager pension efter de sociale pensionslove. 4) Afstanden til eller fra sygehuset, hvor behandlingen efter regionens visitationsretningslinjer kan finde sted, overstiger 50 km hver vej. Ikke akut ambulancekørsel Den liggende, men ikke akutte befordring af patienter, er traditionelt foregået med ambulance i Region Sjælland. Det gælder uanset om borgeren har haft behov for behandling eller overvågning under kørslen (kategori C), eller om der har været tale om en almindelig sygetransportkørsel (kategori D). Kørslerne har traditionelt ligget stabilt på patienttransporter årligt og stigningen på ca kørsler i forhold til 2014, er således ikke i sig selv bemærkelsesværdig. Ikke akut ambulancekørsel C og D (gennemført) Ændring Område 1: Lejre, Roskilde ,0 % Område 2: Greve, Køge, Solrød ,2 % Område 3: Holbæk, Kalundborg, Odsherred ,8 % Område 4: Ringsted, Slagelse, Sorø ,5 % Område 5: Faxe, Næstved, Stevns ,4 % Område 6: Guldborgsund, Lolland, Vordingborg ,5 % Kørsel med udenregional optageadresse ,1 % Kørsel C og D i alt ,3 % Kørsel C i alt ,4 % Kørsel D i alt ,3 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret

48 Herudover disponeres ambulancerne årligt til ca kørsler, som ikke gennemføres. Årsagen til disse såkaldte forgæves kørsler er typisk, at borgeren allerede er blevet indlagt akut, uden at kørslen til den planlagte undersøgelse eller behandling er blevet aflyst. Det er således vanskeligt helt at undgå tilfælde med forgæves C/D kørsel. Servicevinduerne for afhentning og aflevering af patienterne er ens for de to kørselstyper. Det har derfor ikke været væsentligt for den daglige drift, hvor vidt kørslen er blevet foretaget som kategori C (med overvågning/ behandling) eller som kategori D (uden overvågning/behandling). I de nye kontrakter for ambulancetjenesten, som har ikrafttrædelse 1. februar 2016, er der imidlertid åbnet op for at ambulanceoperatøren kan indsætte særlige sygetransportkøretøjer, som udelukkende varetager kørsler i kategori D. Det forventes, at initiativet vil være til gavn for både patienter, sygehuse og ambulancetjenesten. Formålet er dels at lette arbejdspresset på de ressourcer, der varetager akutte opgaver, dels at forbedre serviceniveauet omkring de ikke akutte kørsler. Præhospitalt Center har derfor haft et øget fokus på at få kategoriseret aktiviteten korrekt, og samtidig er visitationskriterierne tilpasset, således at transport af kendte iltpatienter nu kan varetages med en kategori D kørsel. Kombinationen af et øget fokus på området og ændrede visitationskriterier er tydelige, idet andelen af D-kørsler er øget fra 33 % i 2014 til 45 % i Der er fastlagt to serviceniveauer for den liggende patienttransport, afhængig af om det tillægges høj prioritet, om borgeren bliver afhentet eller afleveret tæt på det ønskede tidspunkt (tidskritisk: fx når en patient har en behandlingstid, der skal overholdes), eller om der kan tillades større fleksibilitet (ikke-tidskritisk: fx hjemtransport efter endt indlæggelse på sygehus). De såkaldte tidskritiske opgaver har et servicevindue på 90 minutter, mens de såkaldte ikke-tidskritiske opgaver har et servicevindue på 180 minutter. 48

49 I 2015 fordelte aktiviteten sig på linje med tidligere år med ca. 60 % af kørslerne med et servicevindue på 90 minutter og ca. 40 % af kørslerne med et servicevindue på 180 minutter. Den ikke akutte ambulancekørsel udgøres i ca. 70 % af tilfældene af transporter til og fra behandling mellem borgerens hjem og sygehuset samt i ca. 30 % af tilfældene af interhospitale transporter. Ser man på de interhospitale transporter isoleret, er der tale om at ca. 85 % af transporterne foretages som ikke akut kørsel. Siddende befordring af patienter Størstedelen af de patienter, som har ret til hjælp til transport til og fra undersøgelse og behandling på sygehus, bliver befordret siddende. Den siddende befordring af patienter kan foregå på forskellige måder og med forskellige transportmidler. I Region Sjælland foregår transporten dels med specialindrettede patientbusser, dels med almindelige køretøjer, der afhængig af borgerens specifikke behov kan være udstyret med lift, trappemaskine eller med specielle hvilesæder. Kørsler med Movia Flextrafik, taxa og patientbus I 2015 blev der foretaget siddende patienttransporter til eller fra undersøgelse og behandling på sygehus. Der er tale om en stigning i antallet på knap patienttransporter i forhold til Det svarer til en vækst i aktiviteten på lidt over 2 %. Movia Flextrafik, som varetager den del af den siddende patienttransport, der foregår i bil i tidsrummet 06:00-23:00, udfører omkring 93 % af kørslerne, mens kørsel om natten, der foregår som almindelig taxakørsel, udgør ca. 1 % af kørslerne. Herudover har Region Sjælland indsat fire specialindrettede patientbusser. De benyttes hovedsageligt af patienter, der skal til og fra behandling på de primære samarbejdssygehuse uden for regionen (Rigshospitalet og OUH Odense Universitetssygehus). Andelen af kørsler med patientbusserne udgør ca. 6 % af den samlede siddende patienttransport. Der kan registreres en tendens til, at borgerne i højere grad anvender den individuelt set mere fleksible transport med Movia Flextrafik på bekostning af patientbusserne. Patientbusserne har 32 siddepladser, hvoraf 3 sæder er hvilesæder, og der er plads til to kørestole i bussen. De er specielindrettet med bl.a. toilet, køkken og lift således, at gangbesværede og kørestolsbrugere kan benytte bussen. Bussen har monteret en seng i tilfælde af, at en patient bliver utilpas under turen. Sengen kan dog ikke benyttes til transport af liggende patienter. Bussen er også udstyret med førstehjælpsudstyr og hjertestarter, og den er bemandet med en social- og sundhedsassistent der har gennemgået førstehjælpskursus med hjertestarter, så der kan ydes førstehjælp til patienterne. Gennemsnitlig rejselængde I takt med at patienterne får længere til undersøgelse og behandling på sygehus, som følge af samlingen af behandlinger på færre sygehusenheder, påvirkes den ikke akutte, siddende patientbefordring. 49

50 Den gennemsnitlige rejselængde for den siddende patientbefordring med Movia Flextrafik var 37,3 km i Med en øgning på 0,2 km fra 2014 til 2015 er der tale om en relativt begrænset ændring i forhold til tidligere år. Omkostningseffektivitet Befordringsservice og Movia Flextrafik bestræber sig på at planlægge kørslerne så omkostningseffektivt som muligt. Det indebærer blandt andet at andelen af kørsler, hvor der er samkørsel af patienter, og andelen af kørsler hvor bilen har en tur umiddelbart før eller efter kørslen, skal være så stor som muligt. Dette kaldes koordineret kørsel. Af hensyn til den enkelte patient er der samtidig fokus på, at omvejskørsel og spildtid minimeres. Mindstekravet for andelen koordineret kørsel er på 80 % af kørslerne. I 2015 er der ikke registreret én måned, hvor andelen har været under 93 %. Det høje niveau er bibeholdt fra En anden indikator på hvor omkostningseffektiv kørslen er, er nøgletallet for prisen opgjort per direkte rejseminut. Nøgletallet er et udtryk for det antal minutter, det ville tage at køre den enkelte tur direkte fra afhentningsadressen til afleveringsstedet, uden eventuel omvejskørsel som følge af samkørsel med andre patienter. Målsætningen er, at prisen skal være under 9 kr. per minut. I 2015 var nøgletallet 6,60 kr. i gennemsnit. Prisen per direkte rejseminut er reduceret med 5 % i forhold til Servicemål for den siddende kørsel m. Movia Flextrafik Den siddende kørsel kan bestilles med et ønsket afhentningstidspunkt eller med et ønsket afleveringstidspunkt. Kørsler der bestilles med et afhentningstidspunkt vil typisk være til patienter, som skal hjem efter undersøgelse eller behandling/indlæggelse. Patientkørsler som bestilles med et afleveringstidspunkt er typisk i tilfælde, hvor patienten skal til undersøgelse eller behandling på et sygehus. Afhentning og aflevering inden for servicevindue 100% 95% 90% 85% 80% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Servicemål: Aflevering Afleveret inden for servicemål Servicemål: Afhentning Afhentet inden for servicemål Kilde: Driftsopfølgning Movia Flextrafik, Servicemålene for den siddende patienttransport er, at patienter med et ønsket afhentningstidspunkt i 85 % af tilfældene skal være afhentet til 50

51 tiden (det vil sige inden for det aftalte tidsrum), mens patienter med et ønsket afleveringstidspunkt i 95 % af tilfældene skal være afleveret til tiden (det vil sige afleveret senest til det aftalte tidspunkt). Tidspunktet for aflevering i forbindelse med en planlagt undersøgelse eller behandling tager altid hensyn til, at patienten også skal fra afsætningsstedet og hen til behandlingsstedet m.v. Eventuelle mindre forsinkelser påvirker derfor hverken patientens forløb på sygehuset eller afdelingens planlægning af produktionen. Der leveres en meget høj performance i forhold til servicemålet omkring afhentning til tiden i 85 % af kørslerne. For 2015 var det samlet 92 % af kørslerne, der levede op til servicemålet. Andelen er øget med hele 3 procentpoint i forhold til Der leveres også en god performance omkring servicemålet for aflevering til tiden i 2015, hvor andelen af kørsler inden for servicevinduet, efter en målrettet indsats, meget tilfredsstillende når 95 %. Ansøgning om udbetaling af befordringsgodtgørelse I 2015 modtog Befordringsservice næsten ansøgninger vedrørende udbetaling af godtgørelse i forbindelse med udgifter til befordring til og fra undersøgelse og behandling på sygehus fra borgere. Det er en stigning på ca. 17 % i forhold til året før. Den kraftige stigning er på niveau med udviklingen i de foregående år og tendensen, ser umiddelbart ikke ud til at aftage på kort sigt. Øgningen skyldes, dels at den enkelte borger indsender ansøgningerne hyppigere (fra gennemsnitligt 3,2 i 2014 til 3,4 i 2015), dels at der generelt er flere borgere, som ansøger (fra ca i 2014 til ca ) i Udbetaling af befordringsgodtgørelse Reglerne for transport til og fra sygehuset er fastsat i lovgivningen. Når der foretages udbetaling af befordringsgodtgørelse sker det altid til prisen for billigst mulige men forsvarlige rejse. Er rejsen foregået i bil, kan det derfor godt ske, at patienten får betaling, som svarer til turen med offentlig transport. Det er sygehuset, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering tager stilling til patientens behov for transport i det enkelte tilfælde. Det udbetalte beløb i befordringsgodtgørelse holder niveauet fra Det betyder, at der blev udbetalt ca. 51 mio. kr. Hver borger fik gennemsnitligt refunderet kr. i 2015 i forhold til kr. i 2014 (faste priser). Denne lidt overraskende udvikling skyldes, at Region Sjælland i efteråret 2015 traf beslutning om at ændre principperne for opgørelsen udbetalingens størrelse. Udbetalingen følger frem over taksterne ved anvendelse af Rejsekortet 4, hvor både taksterne og borgerens udgifter er lavere. 4 Borgeren kan få refunderet udgifter til førstegangserhvervelse af Rejsekortet. 51

52 Ansøgninger om godtgørelse af udgifter til befordring Kilde: Driftsopfølgning, Indkomne ansøgninger om befordringsgodtgørelse Antal borgere der ansøger om befordringsgodtgørelse Det er målsætningen, at den gennemsnitlige ventetid fra modtagelse af en ansøgning om refusion til der foretages udbetaling, ikke overstiger 21 dage. I særligt komplekse sager må ventetiden forventes at være lidt længere. I sagsbehandlingen foretages blandt andet kvalitetskontroller for eventuelle billigdage og pensionsrabatter. Ventetid fra modtagelse af ansøgning til udbetaling af godtgørelse 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Årsgns. Sagsbehandlingstid 20 dg. 22. dg. 10 dg. 20 dg. 18 dg. Kilde: Driftsopfølgning, Sagsbehandlingstiden var gennemsnitligt på 18 dage i Det er på niveau med Det forekommer, at der er perioder med såvel kortere som lidt længere sagsbehandlingstid. Transport af patienter til behandling i udlandet I enkeltstående tilfælde skal regionerne, ifølge lovgivningen, betale for patientens transport til og fra behandling i udlandet samt for opholdet under behandlingen. Der er som hovedregel tale om tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen forinden har godkendt behandlingstilbuddet. Det er typisk kritisk syge patienter (ofte cancerpatienter), der godkendes til forløb med anerkendte behandlinger, der ikke foretages i Danmark, eller også er der tale om eksperimentel behandling. I disse helt særlige tilfælde arrangerer Befordringsservice, efter aftale med patienten, rejse og ophold til patienten samt én ledsager. I 2015 var der i alt 17 af sådanne patientforløb. Patienterne modtog behandlinger så forskellige steder som England (London), Sverige (Malmø og Lund), Norge (Oslo), USA (Houston, Texas) samt Østrig (Linz) og Frankrig (Paris). Herudover arrangerer Befordringsservice hjemtransport for især nordiske statsborgere, i henhold til den Nordiske Konvention, som efter behandling på et af regionens sygehuse har behov for transporthjælp til hjemlandet. 52

53 Henvendelser vedrørende transport og befordring Befordringsservice modtog knap telefoniske henvendelser fra sundhedsfagligt personale og borgere i 2015 vedrørende bestilling af befordring eller med spørgsmål omkring befordringsgodtgørelse og refusion af udgifter til transport. Der er tale om en stigning i forhold til 2014 på ca henvendelser, svarende til lidt over 4 %. Befordringskonsulenterne i Befordringsservice behandler ca. 95 % af henvendelserne fra det sundhedsfaglige personale og ca. 92 % af borgernes henvendelser. De resterende henvendelser afsluttes af indringer, inden befordringskonsulenterne kan nå at besvare opkaldet. Andelen af henvendelser der afsluttes uden besvarelse er med samlet 6,5 % på niveau med 2014, hvor andelen gennem en fokuseret indsats blev reduceret fra et niveau på 8-10 %. Det er vanskeligt at reducere andelen af tabte kald yderligere, idet de personer der vælger at lægge på, typisk gør det efter en relativt kort ventetid. Det er således mere end 70 % af de tabte kald, der er blevet afbrudt inden for et minuts ventetid. Henvendelser vedrørende bestilling af patientbefordring/refusion Sundhedspersonale 2014 Sundhedspersonale 2015 Borgere 2014 Borgere 2015 Besvaret Afsluttet uden besvarelse * Kilde: AVAYA (telefonsystem). Henvendelser fra sundhedspersonale Opkaldene fra sundhedspersonale foretages af personale på fx sygehuse og i almen praksis og vedrører bestilling, ændring eller aflysning af ikke akut ambulancekørsel (kørsel C), liggende sygetransport (kørsel D) samt siddende patienttransport. Det er alene sundhedsfagligt personale, der kan rekvirere patienttransport med ambulance og sygetransportkøretøjer. Henvendelserne kan også vedrøre bestilling af kørsel med prøver (såkaldt pakkekørsel) og forskellige forespørgsler til reglerne på området m.v. I 2015 behandlede Befordringsservice ca telefoniske henvendelser fra sundhedsfagligt personale. Der er tale om en stigning på knap opkald, hvilket svarer til en øgning på 4 %. 53

54 Servicemålet på området er, at 85 % af opkaldene skal være besvaret indenfor 3 minutter. I 2015 leverede Befordringsservice en målopfyldelse på 89 %. Det er en marginal ændring på -1 procentpoint i forhold til resultatet for Det er ikke alle henvendelser fra det sundhedsfaglige personale på sygehusene, som behøver at blive foretaget telefonisk. I visse tilfælde er der elektroniske redskaber, som kan anvendes til særligt de ukomplicerede sager. Præhospitalt Center er løbende i dialog med sygehusafdelingerne omkring anvendelse af det såkaldte returmodul, hvor sygehuspersonalet hurtigt og nemt selv kan bestille hjemtransport elektronisk. Returmodulet benyttes til patienter, der har været til ambulant behandling med et fast tidsmønster, således at returkørsel kan bestilles før afslutningen på behandlingen. Henvendelser fra borgere Opkaldene fra borgere indeholder opkald vedrørende bestilling af patienttransport samt diverse forespørgsler vedrørende godtgørelse af udgifter til befordring. Størstedelen af opkaldene, %, vedrører patienttransport. I 2015 behandlede Befordringsservice ca telefoniske henvendelser fra borgere. Der er tale om en stigning på lidt over henvendelser i forhold til 2014, hvilket svarer til en øgning på knap 4 %. Servicemålet på området er, at 85 % af opkaldene skal være besvaret indenfor 5 minutter. I 2015 leverede Befordringsservice en målopfyldelse på 86 %. Der er tale om en reduktion på 2 procentpoint i forhold til niveauet i 2014, men servicegraden er fortsat over servicekravet. 54

55 Kvalitet Arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten er integreret i de daglige rutiner på alle niveauer for det præhospitale område. Det er et fælles ansvar for alle ledere og medarbejdere at sikre kvalitet i de enkelte opgaver. Den løbende kvalitetsopfølgning er et middel til at konstatere, om der har været kvalitetssvigt i organisationen og hos ambulanceoperatøren således, at der kan blive taget initiativer til foranstaltninger, der imødegår disse svigt fremadrettet. Akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et fælles kvalitetsudviklingssystem for hele det danske sundhedsvæsen. På det præhospitale område omfatter DDKM patientens forløb lige fra henvendelsen modtages på AMK- Vagtcentralen, til at patienten enten er afsluttet eller overdraget til næste led i behandlingssystemet. Dette vil som oftest være et sygehus. DDKM på det præhospitale område står centralt i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten i de ydelser, som Region Sjælland leverer. Formålet er at: Fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer. Fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. DDKM er udviklet med henblik på at skabe læring og kvalitetsudvikling gennem løbende vurdering af organisationernes resultater. For det præhospitale område er der stadig tale om en ny og forbedret måde at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på. Udviklingen afspejler blandt andet, at det præhospitale område har udviklet sig fra primært at være en transportorganisation til at være en organisation, der leverer sundhedsfaglig præhospital ydelse af høj kvalitet. Præhospitalt Center og ambulanceoperatørerne har igennem 2015 arbejdet intenst med at fastholde det tidligere opnåede kvalitetsniveau efter første akkreditering, herunder at implementere DDKM version 2. I efteråret 2015 fik det præhospitale område besøg af et korps af eksterne surveyors fra Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) med henblik på at undersøge og vurdere i hvilket omfang den samlede præhospitale organisationen kunne indfri akkrediteringsstandardernes krav. Som noget nyt var også nødbehandlerne omfattet. For disse enheder var der udpeget fire standarder, som skulle være opfyldt. Det samlede præhospitale område opnåede ved det eksterne survey status som akkrediteret. Der var ros ved afslutningen fra surveyteamet til den samlede præhospitale organisation. Akkrediteringen gælder frem til udgangen af

56 Den Danske Kvalitetsmodel version 2 (DDKM) på det præhospitale område DDKM for det præhospitale område indeholder i alt 46 akkrediteringsstandarder indenfor 20 forskellige temaer. Standarderne kan relateres til hovedområderne: Generelle patientforløb, specifikke kliniske tilstande og organisatoriske aktiviteter. Akkrediteringsstandarderne omhandler alle former for patienttransporter, hvor der sker en overvågning eller behandling, uanset hvem der udfører behandlingen. De omhandler endvidere alle behandlingsformer i indsatsområdet ydet af ambulancepersonale, læger og sygeplejersker. Desuden er der udviklet standarder for de tilfælde, hvor den præhospitale indsats afsluttes på stedet. For hver standard er der udarbejdet et eller flere retningsgivende dokumenter. De retningsgivende dokumenter beskriver kvalitetskrav, som skal kendes og anvendes af alle der deltager i opgaver på området. Arbejdet hermed er centreret i en kvalitetsorganisation i Præhospitalt Center og hos ambulanceoperatørerne. Akkreditering foretages af det uafhængige Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) og gennemføres som én survey omfattende ambulanceoperatører, nødbehandlerenheder samt regionens egne aktiviteter, herunder AMK-Vagtcentral. Akkrediteringsstatus tildeles herefter til hver ambulanceoperatør og til regionen som helhed. Ved tildeling af akkrediteringsstatus vurderes regionen på: Om den regionale organisation opfylder kravene i de organisatoriske akkrediteringsstandarder. Om der i det regionale præhospitale system som helhed er en systematisk tilgang til kvalitetsudvikling. Fund i relation til de øvrige standarder som vedrører opgaver, som regionen direkte har ansvaret for at løse i henhold til den pågældende regions konkrete opgavefordeling, som den er fastlagt i kontrakter og aftaler. Kvaliteten i det regionale præhospitalssystem som helhed: Kravet er her, at regionen opfylder de ovenfor nævnte krav, som direkte vedrører regionen, og at alle ambulanceoperatører mindst opnår status som akkrediteret med bemærkninger for at regionens præhospitale system som helhed kan blive akkrediteret. Ved tildeling af akkrediteringsstatus vurderes ambulanceoperatørerne på: Om operatørens organisation opfylder kravene i de organisatoriske akkrediteringsstandarder. Fund i relation til de øvrige standarder som vedrører opgaver, som operatøren direkte har ansvaret for at løse i henhold til den arbejdsfordeling den pågældende regions konkrete opgavefordeling, der er fastlagt i kontrakter og aftaler. Organisationen tildeles status som akkrediteret, når den har demonstreret evnen til at sikre kvaliteten på de områder, der omfattes af DDKM. Status som akkrediteret opnås, hvis alle indikatorer vurderes som helt opfyldte eller i betydelig grad opfyldte. Hertil kommer, at seks patientsikkerhedskritiske standarder og to kvalitetsrelaterede standarder skal være helt opfyldte for at kunne blive akkrediteret. Det samlede præhospitale område opnåede ved det eksterne survey i 2015 status som akkrediteret. Akkrediteringen gælder frem til udgangen af Kilde: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 56

57 Intern survey Der blev gennemført to tværorganisatoriske interne surveyrunder af akkrediteringsstandarderne i De blev foretaget af et særligt uddannet korps af interne surveyors fra ambulanceoperatørerne og Præhospitalt Center. Det overordnede formål for de tværorganisatoriske interne survey er at medvirke til at sikre et kontinuerligt fokus på kvalitetsudviklingen inden for det præhospitale område, herunder at: Styrke implementeringen og fastholdelsen af DDKM ved systematisk at undersøge, hvorvidt de enkelte enheder opfylder kravene i de enkelte akkrediteringsstandarder. Sikre gensidig læring, herunder kendskab til særlig god praksis og erfaringsudveksling samt afdækning af fælles indsatsområder. Synliggøre om de interne strukturer er på plads til løbende at håndtere problemstillinger og udfordringer. Medvirke til at skabe bevidsthed omkring hvilke tiltag, der skal være på plads for at optimere patientsikkerheden. Efter hver surveyrunde foretages en opfølgning. Dels udarbejdes en lokal rapport for den enkelte lokalitet, hvor der er foretaget survey. Dette giver ledelsen lokalt mulighed for at følge op på de læringspunkter, som den interne survey har identificeret. Dels udarbejdes en samlet rapport, som også fokuserer på at identificere mønstre og tendenser, der går på tværs af organisationernes enheder. Dette giver mulighed for at igangsætte eventuelle tværgående tiltag til opfølgning. Der blev ikke identificeret store og alarmerende, fælles tendenser ved de tværorganisatoriske surveyrunder i 2015, men surveyorne identificerede problemstillinger, hvor der var behov for en lokal indsats, herunder: Usikkerhed blandt andet i forbindelse med flytning og placering af lægemidler (infusionsvæsker) i ambulance: Det forekommer, at personalet glemmer at markere ilægningsdato, når lægemidlet lægges i varmeskab. Usikkerhed i en personalegruppe i forhold til proceduren, hvis de akut skulle forlade lokaliteten i forbindelse med fx brand. Der afholdes årligt en temadag for organisationernes interne surveyors. I 2015 havde temadagen fokus på det fremadrettede arbejde med DDKM version 2, herunder særligt betydningen af de patientsikkerhedskritiske standarder. Intern audit: Patientjournaler Der foretages halvårlige audit på kvaliteten af journalføringen i ambulanceog akutbilstjenesten samt for de præhospitale akutlæger. 57

58 Audit på patientjournaler er en status på det præhospitale mandskabs omhyggelighed i forhold til dokumentation af den indsats, de yder. Auditeringen på patientjournaler giver i sig selv ikke en indikation på kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats. Auditeringen af patientjournalerne ved ambulancetjenesten (ambulancer og akutbiler) viser et stabilt og tilfredsstillende niveau i Der er fortsat enkelte fund, men der er ikke identificeret områder, som fordrer en særlig fokuseret indsats. Auditeringen af AMK-lægernes journalføring har fortsat vist en tilfredsstillende dokumentation i forbindelse med den telemedicinske indsats. Auditeringen af journalføringen i forbindelse med akutlægebilens indsats viste i første halvår 2015, at der fortsat var udfordringer omkring sufficient dokumentation men dog med den vigtige pointe, at der blev sporet fremgang i lægernes dokumentation. Audit blev gennemført på individniveau Som en ny aktivitet blev der i 2015 udført audit på nødbehandlernes journaler. Audit er udført på fire parametre, som vurderes relevante i forhold til enhedens opgave. Auditresultatet var tilfredsstillende. Implementering af den elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ) i 2015 har affødt visse udfordringer i forhold til audit på patientjournaler, særligt i forbindelse med omsætningen af elektronisk lejrede data til en for auditprocessen let tilgængelig journal. Intern audit: Sundhedsfaglig visitation Der er gennemført halvårlig audit af den sundhedsfaglige visitation. Audit er dels gennemført således, at den enkelte sundhedsfaglige visitator selv har kunnet udvælge individuelle fokusområder, dels ved randomiserede udtræk således, at gennemgående tendenser har kunnet identificeres. Der har i 2015 været et stort fokus på at følge Dansk Indeks Startkort systematisk. Startkortet er en evidensbaseret metode, der understøtter den sundhedsfaglige visitators initialvurdering af den syge eller tilskadekomne borger. Anvendelse sikrer blandt andet at den sundhedsfaglige visitator hurtigt kan give indringer vejledning om relevant førstehjælp, og dette hjælper med hurtigere at kvalificere, hvor vidt det er relevant at visitere avancerede præhospitale ressourcer til en given hændelse. Der har også været fokus på at få forbedret adressevalideringen ved at få indringer til selv at gentage adressen. Upræcis adresseangivelse (fx etage) kan i sjældne tilfælde være kritisk i en potentiel livstruende situation, idet det kan resultere i øget tidsanvendelse, inden de præhospitale ressourcer ankommer til det korrekte hændelsessted. Audit har vist forbedrede og tilfredsstillende resultater. 58

59 Kvalitetsbesøg Præhospitalt Center gennemfører årligt en række såkaldte kvalitetsbesøg. De omfatter observation og drøftelse af en lang række forhold, herunder klagesagsbehandling, uddannelse, rengøring og udstyrsvedligeholdelse m.v. Der planlægges årligt i alt 8 kvalitetsbesøg i ambulancetjenesten: Et i hvert kontraktområde samt et ved akutlægebilen og et ved den akutbil, som regionen selv drifter. Under kvalitetsbesøgene i 2015 har redderne blandt andet givet udtryk for udfordringer omkring håndtering af PPJ. Opstartsfasen har ganske naturligt været præget af mange spørgsmål og usikkerhed. Dette affødte, at blandt andet undervisning af superbrugere blev intensiveret. Som en ny aktivitet, og som forberedelse til akkrediteringen, blev der også afviklet besøg hos et antal nødbehandlerenheder. Det generelle indtryk var, at det er aktører, som er særdeles dedikerede til den del af den akutte indsats, som de bidrager til. Patientsikkerhedsrunder Præhospitalt Center har tidligere som et pilotprojekt gennemført patientsikkerhedsrunder med fokus på det præhospitale område. Fokus for en patientsikkerhedsrunde er at se på selve systemet gennem patientsikkerhedsbrillen og ud fra den vinkel at afdække, om der er svagheder, som kan påvirke det præhospitale patientforløb. Den gennemføres i samarbejde med frontlinjepersonalet. Formålet er at understøtte den samlede præhospitale kvalitetsudvikling og integrere denne med patientsikkerhedstankegangen, samt at fremme og fastholde en proaktiv kultur omkring patientsikkerhed. Præhospitalt Center gennemførte ikke patientsikkerhedsrunder i 2015, hvor blandt andet implementering af PPJ og akkrediteringsprocessen havde et særligt stort ressourcetræk på organisationen. Som element i kvalitetsarbejdet er det indskrevet i driftsaftalen for 2016, at der skal gennemføres et antal patientsikkerhedsrunder. Utilsigtede hændelser Rapportering og behandling af utilsigtede hændelser er formaliseret i Sundhedsloven og har siden september 2010 også været gældende for det præhospitale område. Formålet med patientsikkerhedsordningen for indrapportering af utilsigtede hændelser (UTH) er, at blive opmærksom på patientsikkerhedsproblemer i takt med at de opstår, samt systematisk at skabe opmærksomhed omkring det der kan undgås med henblik på at forebygge gentagelser. Det er personalet selv der rapporterer utilsigtede hændelser, som de enten selv er involveret i eller observerer hos andre. Præhospitalt Center arbejder proaktivt for at få personalet til at rapportere relevante utilsigtede hændelser. Systemet er ikke-sanktionerende, hvorved personalet trygt kan rapportere de utilsigtede hændelser, der kan være med til at forebygge fejl ved målrettede systemændringer. 59

60 Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. Udredning og opfølgning kan have karakter af: En hændelsesanalyse: Gennemføres ved mindre komplekse hændelser uden personskade eller med mild eller moderat grad af skade. Analyseteamet i Præhospitalt Center kan suppleres med særlig ekspertise ad hoc. Hændelsesanalyser kan munde ud i, at hændelsen visiteres til en dyberegående årsagsanalyse. En årsagsanalyse: Gennemføres ved alvorlige utilsigtede hændelser af et team af relevante personer, som foretager en dybdegående analyse af den eller de årsager, der førte til den/de konstaterede kvalitetsbrist. På grundlag af årsagsanalysen udarbejdes en handlingsplan inkl. efterfølgende monitorering af effekten af den valgte intervention. En kerneårsagsanalyse: Gennemføres hvis der er sket eller kunne være sket en alvorlig utilsigtet hændelse med permanente skader, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget behandlings/plejeindsats for indlagte patienter. Et analyseteam på max personer nedsættes ad hoc, omfattende en leder, relevante frontlinjepersoner og en riskmanager. Alle tre typer analyser kan gennemføres aggregeret, dvs. at hyppigt forekommende utilsigtede hændelser af samme karakter behandles samlet, hvor det forventes, at der kan være et læringspotentiale ved at betragte hændelserne tematisk. I 2015 har Præhospitalt Center deltaget ved 2 tværsektorielle analyser, som er gennemført med tæt kontakt til relevant operatør. Utilsigtede hændelser 2015 fordelt på vurderet alvorlighed 60% 50% 52% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 16% 9% 0% Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Alvorlighedsgrad: 2015 Kilde: Administrativ registrering af utilsigtede hændelser, Det præhospitale område modtog i alt 139 sager med utilsigtede hændelser i Det er på niveau med de forrige år. Læringen på baggrund af de indberettede utilsigtede hændelser har blandet andet vedrørt: Usikkerhed blandt ambulancemandskabet i beredskaber uden paramediciner i forhold til hvor vidt mandskabet bliver kontaktet, hvis ikke paramediciner disponeres på meldingen. Usikkerheden vedrørte hændelser hvor PM (paramediciner) er anført i den første elektroniske beretning/melding fra AMK-Vagtcentralen. Resultat: AMK-Vagtcentralen kontakter altid mandskabet hvis ikke paramediciner medsendes på primærmelding. 60

61 Usikkerhed blandt ambulancemandskabet omkring eksakt betydning af anvendt sprog fra AMK-Vagtcentralen til mandskabet i det elektroniske meldesystem. Resultat: Fokus på, at der skal anvendes begreber og ord som fremgår af Dansk Indeks (fælles sprog). Fortsat fokus på sikker identifikation af lægemidler hver gang de håndteres manuelt, fx når en ambulance genopfyldes med lægemidler fra et medicindepot. Resultat: Nye labels udarbejdet til datomarkering. Området indgår som et særligt fokusområde i det daglige kvalitetsarbejde. Eksempel på anonymiserede cases fra rapporterede utilsigtede hændelser: Case 1: En patient skal transporteres til undersøgelse i et ambulatorium. Chaufføren sætter patienten af ved indgangsdøren. Afsendende afdeling mente, patienten ville blive ledsaget til ambulatoriet. Rekvirenten var ikke opmærksom på, at ønskes der ledsagelse ind i fx en afdeling, skal turen bestilles som en servicerejse. Case 2: En ambulance disponeres som en kategori B kørsel til patient med meget lavt blodsukker. Ambulancemandskabet undrer sig, kontakter AMK-Vagtcentralen og kørselsformen ændres til en kategori A kørsel. Case 3: En patient skal overføres fra sygehus 1 til sygehus 2. Under transporten er der behov for at kunne administrere atmosfærisk luft. Cylinderen med atmosfærisk luft løber hurtigt tom grundet dislokation af koblingen i vægudtaget. Ambulancen medbragte som back up en ekstra cylinder med atmosfærisk luft. Klager Præhospitalt Center modtager en række forskellige typer klager. Klagerne undersøges og besvares af Præhospitalt Center, og den læring der kan udledes af klagerne indarbejdes i den daglige drift. Klagerne opgøres i følgende kategorier: Administrative klager indeholder klager vedrørende befordring, befordringsgodtgørelse og hjemtransport af døde. Serviceklager indeholder klager over adfærd (fx sprog), ventetider, responstider, rengøring og renholdelse af materiel og uniform, afhentning, afsætning m.m. Der er tale om forhold hos ambulanceoperatørerne og leverandørerne af den siddende patientbefordring. Sundhedsfaglige klager indeholder klager vedrørende fx undersøgelse, behandling, fastlæggelse af diagnose, pleje, tavshedspligt m.m. Klager til patientombuddet og patienterstatningen indeholder klager over den sundhedsfaglige behandling, som ikke er rettet mod konkrete sundhedspersoner men over forløb, ventetider, information m.v. 61

62 Klager til patientombuddet vedrørende befordringsgodtgørelse indeholder klager over afgørelse omkring befordringsgodtgørelse, som stiles til Patientombuddet. Klager over Akuttelefonen indeholder klager over adfærd (fx sprog) og den visitation, som den visiterende sygeplejerske foretager 5. I 2015 modtog Region Sjælland i alt 301 klager inden for det samlede virksomhedsområde. Det er på niveau med antallet af modtagne klager i Udviklingen i modtagne klager monitoreres nøje af Præhospitalt Center, og klagesager indgår som et fast element på driftsmøder mellem centret og de forskellige leverandører, som også sætter målrettet ind i forhold til egen organisation med henblik på at forebygge forekomsten af klager. Statistik over klager fordelt på type Administrative klager Serviceklager Sundhedsfaglige klager Patientombud, patienterstatningen Patientombud: Befordringsgodtgørelse 3 1 Akuttelefonen Klager 2014 Klager 2015 * Kilde: Administrativ registrering af klagesager. I forhold til virksomhedsområdets samlede produktion udgør klageandelen blot 0,03 %. Andelen fordelt på område fremgår af oversigten nedenfor. Oversigt over klageandel af det samlede antal ydelser Område * Antal Andel af ydelser på området, der klages over klager AMK-Vagtcentralen 39 0,06 % af alle sundhedsfaglige opkald fra Ambulancetjenesten 63 0,06 % af alle ambulancekørsler Planlagt siddende 154 0,04 % af alle planlagt siddende transporter Befordringsservice 36 0,01 % af alle henvendelser til Befordringsservice Befordringsgodtgørelse 10 0,01 % af alle ansøgninger om godtgørelse Kilde: Driftsopfølgning 2015, Administrativ registrering af klagesager (én klage kan vedrøre mere end et område). 5 Området er overdraget til Præhospitalt Center medio 2013 i den forstand, at Præhospitalt Center skal sikre, at der bliver foretaget relevant klagesagsbehandling af indkomne klager. Præhospitalt Center har herudover ikke noget med selve den daglige drift eller ledelse af Akuttelefonen at gøre. 62

63 Uddannelse Præhospitalt Center har en række forpligtigelser relateret til uddannelse af nye ambulancereddere, nødbehandlere og frivillige akuthjælpere samt vedligeholdelsesuddannelse af mandskabet i den præhospitale organisation. Ambulancereddere Uddannelse Uddannelserne til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner er lovgivningsmæssigt reguleret 6. Præhospitalt Center sørger for planlægning af den sygehuspraktik, som redderne skal igennem i forbindelse med deres uddannelse til ambulanceassistent (sygehuspraktik i 2 x 7 uger), ambulancebehandler (sygehuspraktik i 1 x 3 dage) og paramediciner (sygehuspraktik i 2 x 3 dage). Herudover sørger Præhospitalt Center for den 6 dages praktik i akutbil og på AMK-Vagtcentralen, som paramedicinerne under uddannelse skal igennem. På årsplan er der tale om 50 til 100 praktikforløb. Antallet varierer og afhænger af operatørernes behov for at få uddannet nye ambulanceassistenter og -behandlere, samt paramedicinere. I Region Sjælland har man herudover besluttet at tildele paramedicinerne særlige kompetencer, som kan bringes i anvendelse i den akutte præhospitale indsats. Der er tale om: Intra Ossøs kanylering (IO kanylering), som kan anvendes til intraossøs medicinering, særligt i forbindelse med hjertestop. Larynxmaske der kan anvendes som et hjælperedskab til at holde luftveje fri. Begge kompetencer erhverves efter 2 undervisningsdage som Præhospitalt Center arrangerer, samt 2 praktikdage på sygehus som Præhospitalt Center planlægger. Vedligeholdelsesuddannelse I henhold til bekendtgørelsen skal de færdiguddannede ambulancereddere modtage et bestemt antal af kursusdage til vedligeholdelsesuddannelse. Det er dels egen ambulanceoperatør og dels Præhospitalt Center, der har ansvaret for vedligeholdelsesuddannelsen. Det gælder i den forbindelse, at Præhospitalt Center har en tilsynsforpligtigelse i forhold til både indhold og omfang af den del af uddannelsen, der foregår hos ambulanceoperatøren. For ambulanceassistenter er der tale om 1 årlig dag og for ambulancebehandlere er der tale om 11 dage over en 4-årig periode. 6 Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr af 9. december

64 For begge personalegrupper gælder det, at vedligeholdelsesuddannelsen foregår hos egen ambulanceoperatør 7. Paramedicinerne skal årligt gennemføre vedligeholdelsesuddannelse svarende til 5 kursusdage. Den ene kursusdag foregår hos egen ambulanceoperatør, mens Præhospitalt Center har ansvaret for de 4 af kursusdagene. I Region Sjælland består de 4 dage af: Spørg-lægen-dag, hvor det hvert andet år er en dag i praktik på AMK- Vagtcentralen, og hvert andet år foregår det i en større gruppe med deltagelse af den præhospitale lægelig chef, korpslæger samt en AMKlæge Temadag, hvor der hvert år tages et særligt aktuelt tema op. I 2015 var emnerne akut obstruktiv lungesygdom, iltbehandling og andre akutte lungesygdomme Simulationstræning, hvor der er mulighed for at træne de lidt vanskeligere procedurer på avancerede simulationsdukker, og hvor kompetencerne demonstreres for en læge. Sidstnævnte indebærer risikoen for et påbud om re-certificering af en bestemt kompetence Den sundhedsfaglige indsats under kørsel, hvor indsatsen, fx hjertestop, allergiske reaktioner og vanskelige luftveje, trænes i en simulationsambulance Der er i dag ca. 170 paramedicinere i Region Sjælland. AMK-læger Præhospitalt Center har planlagt og gennemført vedligeholdelsesuddannelse i behandling af hjertestop på avanceret niveau for AMKlægerne med henblik på re-certificering. AMK-lægerne har endvidere modtaget repetition i sjældent anvendt apparatur samt mekanisk hjertemassage med Auto-puls maskinen. Præhospitalt Center har haft AMK-læger på Beredskabsstyrelsens kursus for Indsatsleder Sundhed (ISL Sund), hvor regionen råder over 3-4 pladser om året. Det er målsætningen, at samtlige AMK-læger har gennemgået Beredskabsstyrelsens kursus. Nødbehandlere og frivillige 112 akuthjælpere Præhospitalt Center varetager uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse af nødbehandlere samt de frivillige akuthjælpere i regionen. Det er paramedicinere, ansat på AMK-Vagtcentralen, der forestår uddannelsen og vedligeholdelsesuddannelsen. 7 I de nye kontrakter for drift af ambulancetjenesten i Region Sjælland er kravene til antallet af uddannelsesdage skærpet, således at ambulanceassistenter skal modtage en årlig dag med vedligeholdelsesuddannelse, mens ambulancebehandlere skal modtage tre årlige dage med vedligeholdelsesuddannelse. De skærpede krav har ikrafttrædelse per 1. februar

65 Nødbehandlerne har bestået den obligatoriske H.A.T. uddannelse (Håndtering Af Tilskadekomne) samt et 24 timers specialkursus, der er godkendt og certificeret af Region Sjællands præhospitale lægelige chef. De frivillige akuthjælpere har ligeledes modtaget en særlig 24 timers førstehjælpsuddannelse, som er godkendt og certificeret af Præhospital lægelig chef i Region Sjælland. Der foretages opfølgning på uddannelsen årligt for såvel nødbehandlere som frivillige akuthjælpere. 65

66 66

67 Beredskabsplanlægning og risikovurdering Sundhedsberedskabsplanlægning I tilfælde af større ulykker eller katastrofer har Præhospitalt Center ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination mellem indsatsområdet og de sundhedsfaglige ressourcer. Dette benævnes Akut Medicinsk Koordination (AMK). Formålet er at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over Sektor Sundheds indsats. Afhængig af den konkrete hændelse kan det indebære, at ressourcer på regionens sygehuse og fra kommunernes sundhedsberedskab involveres. Én gang i hver valgperiode udarbejdes en plan for Sundhedsberedskabet. Planen skal vedtages af Regionsrådet. Sundhedsberedskabsplanen beskriver, hvorledes regionen med udgangspunkt i det daglige beredskab, kan udvide behandlingskapaciteten ved større ulykker og katastrofer. Planen i denne valgperiode blev politisk godkendt i december Sundhedsberedskabsplanen indeholder en række delplaner. Delplanerne omhandler blandt andet: Akut Medicinsk Koordination: Vedrører den koordinerende indsats for Sektor Sundhed ved større beredskabshændelser, hvor sundhedsberedskabet aktiveres. Såvel sygehuse som kommunernes sundhedsberedskab 8 hører under Sektor Sundhed. Beredskab for Præhospital Indsats: Vedrører procedurer for opskalering af det præhospitale beredskab ved større ulykker eller katastrofer. Karantæne: Vedrører oprettelse af karantænefaciliteter i forbindelse med almen farlig, smitsom sygdom. Karantæne er isolation af potentielt smittede patienter, hvor der er risiko for at smitten med denne type sygdom viderebringes. Sygehusberedskabet: Vedrører opskalering af beredskabet i det samlede sygehusvæsen, så der under større ulykker eller katastrofer, kan ydes behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehus til syge og tilskadekomne. Sygehusberedskabet omfatter endvidere et psykosocialt kriseberedskab vedrørende krisestøtte og kriseterapeutisk beredskab, som aktiveres i forbindelse med større ulykker og hændelser. Kriseberedskabet trækker på ressourcer fra kommunernes sundhedsberedskab og den regionale psykiatri. Lægemiddelberedskabet: Vedrører beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå ved større ulykker og katastrofer. 8 Den enkelte kommune udarbejder sin egen sundhedsberedskabsplan. Planen koordineres i henhold til Bekendtgørelsen både med regionen og de omkringliggende kommuner. 67

68 Primær Sundhedstjeneste: Vedrører inddragelsen af de praktiserende læger, hvilket især er aktuelt ved aktivering af sundhedsberedskabet i forbindelse med almen farlig, smitsom sygdom. Regionen har ansvaret for at understøtte de praktiserende lægers inddragelse i forbindelse med det kommunale sundhedsberedskab, som blandt andet omhandler hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre, og som beskriver målsætninger og operative forhold for blandt andet ekstraordinært udskrevne patienter. Den politiske godkendelse er ikke at betragte som et punktum for sundhedsberedskabsplanlægningen. Arbejdet fortsætter med opdatering og forbedring af de nuværende beskrivelser, fx som følge af læring fra øvelser eller skarpe hændelser eller en ændring af Sundhedsstyrelsens vejledning for sundhedsberedskabsplanlægning. Præhospitalt Center har ansvaret for delplanerne for Akut Medicinsk Koordination, Præhospital Indsats og Karantæne. Centret har endvidere ansvaret for at sikre koordination til de øvrige delplaner og for at monitorere opfølgningen på de øvrige delplaner. Sundhedsberedskabets deltagelse i Lokal Beredskab Ved større beredskabshændelser kan politiet vælge at nedsætte en Lokal Beredskabsstab (LBS) til at varetage den koordinerende anvendelse af relevante beredskabsaktørers ressourcer. Ledelsesrepræsentant fra Præhospitalt Center deltager som sundhedsberedskabets repræsentant i LBS og videreformidler relevant information til øvrige enheder inden for Sektor Sundhed. I 2015 gav såvel flygtninge-/migrantpresset ved de danske grænser primo september samt DMI-varslinger om storm anledning til oprettelse af LBS. Netværk for kommunalt sundhedsberedskab Præhospitalt Center har ansvar for at koordinere snitflader i sundhedsberedskabsplanlægningen med de 17 kommuner beliggende i Region Sjælland. I 2015 blev netværk for kommunalt sundhedsberedskab formaliseret. De 17 kommuners sundhedsberedskabsplanlæggere har som følge af denne proces, som er blevet understøttet af Præhospitalt Center, let ved at kommunikere med hinanden, og afholder årligt 2 temadage, hvor Region Sjællands repræsentanter i netværket formidler nyt fra den regionale sundhedsberedskabsplanlægning. Netværkssamarbejdet med det kommunale sundhedsberedskab er unikt i hele landet og møder interesse fra såvel Sundhedsstyrelsen som kommuner beliggende i de øvrige regioner. Sygehusenes beredskabsplanlægning Præhospitalt Center er herudover særligt involveret i arbejdet med harmonisering af sygehusenes beredskabsplaner (som aktiveres i tilfælde af en krise uden for sygehuset). Arbejdet foregår i tæt samarbejde med sygehusenes beredskabsgrupper og beredskabsstabe. 68

69 Målet er, at sygehusberedskabsplanerne er let tilgængelige og kort beskriver opgaver og ansvar ved et aktiveret sundhedsberedskab i tre faser: 1) Aktiveringsfasen, 2) Handlingsfasen og 3) Evalueringsfasen. Der er nu ens beredskabstrin på alle regionens sygehuse, hvilket gør det let for medarbejdere at fungere i beredskabsrelaterede funktioner uanset lokation. Når aktiveringsfasen er indledt, vil der blive etableret krisestabe på sygehusene. Beredskabsstabene samt beredskabsledelsen, forankret i akutafdelingerne, vil udgøre den operative ledelse. For at frigøre kapacitet til at håndtere hændelsen vil der kunne etableres forskellige beredskabsmoduler. Disse skal håndtere sygehusets samlede kapacitet, hvorfor der fortsat er meget fokus på at udvikle modulerne således, at de kan håndtere den situation, de er designet til. Harmoniseringen af beredskabsplanerne betyder, at AMK-Vagtcentral og det præhospitale beredskab nu kan visitere tilskadekomne og syge ensrettet til alle regionens sygehuse, hvor hændelserne kan skaleres i tre trin: Trin 1) 3-5 tilskadekomne/syge, trin 2) 6-10 tilskadekomne/syge og trin 3) mere end 10 tilskadekomne/syge. Beredskabsøvelser En større ulykke i regionen med et stort antal tilskadekomne kræver ud over robuste beredskabsplaner også operativ ledelse og koordinering, trinvis eskalering af sygehusenes beredskab samt god kriseledelse. Beredskabsplanerne justeres ved at evaluere effektivt, hver gang planen er anvendt. Øvelser er i den forbindelse fundamentalt vigtige, idet man ikke kan hente nok viden og erfaring fra faktiske hændelser. Den nødvendige robusthed i den skarpe situation opnås derfor ved gennem øvelser at træne personalet, både ledelsen og medarbejderen på gulvet, i at håndtere sådanne hændelser. Organisationen skal med andre ord udsættes for forskellige stresstests med jævne mellemrum, således at robustheden kan styrkes, og systemfejl kan blive rettet. 69

70 Til at træne personalet i ambulancetjenesten og på sygehusene samt beredskabsledelsen har Præhospitalt Center indkøbt og implementeret et øvelses- og simulationsværktøj Emergo Train System. Systemet bruges blandt andet i Holland, England og Spanien, hvor sygehusenes beredskab ofte udfordres. Ved at anvende øvelses- og simulationsværktøjet kan aktørerne få et endnu bedre indblik i, hvordan hændelserne kræver ledelse, og hvordan det præhospitale beredskab påvirker interne processer på regionens sygehuse. Beredskabssekretariatet planlægger og tilrettelægger mange øvelser. I 2015 har sygehusene i stadig højere grad selv overtaget konceptet med aktiveringsøvelser. Det har frigjort ressourcer for beredskabssekretariatet til at fokusere på afholdelse af procedureøvelser for på den måde at videreudvikle beredskabsmodulerne. Sygehusene anvender også simulationsværktøjet til at teste deres interne beredskabsplaner, som aktiveres i tilfælde af, at der opstår en krise indenfor på sygehuset. Arbejdet viser, at der er god synergi ved at harmonisere både de eksterne og interne beredskabsplaner. Endelig er systemet blevet videreudviklet, så det også kan bruges i forbindelse med træning af samarbejde mellem politi, redningsberedskab og Sektor Sundhed. Værktøjet har vist sig meget anvendeligt til dette, og værktøjet blev blandt andet anvendt i forbindelse med øvelsen i Storebæltstunnelen i efteråret I 2015 blev der indledt et samarbejde mellem politi, brand og redning, præhospitalt beredskab samt sygehusberedskabet om at planlægge en fællesøvelse hvor et eller flere scenarier, der aktiverer det samlede sundhedsberedskab, bliver udfordret. Øvelsen er planlagt til at foregå i september Risikovurderinger af arrangementer Præhospitalt Center udarbejder risikovurderinger på arrangementer, der afholdes i Region Sjælland. Risikovurderingerne udarbejdes på arrangementer som spænder fra enkeltkoncerter, små markeder og mindre festivaler til store arrangementer såsom markedet i Døllefjelde Musse og Roskilde Festivalen. Konkret foretages en samlet vurdering af risikomomenter i forbindelse med afholdelse af arrangementerne. Højsæson for de større arrangementer er perioden fra maj til september. Risikovurderingerne anvendes af politiet i forbindelse med godkendelse af det konkrete arrangement. AMK-Vagtcentral, ambulanceoperatører, akutafdelinger og de kommunale beredskaber m.fl. får tilsendt risikovurderingerne således, at man kan vurdere det normale beredskab i forhold til risikoen ved arrangementet og om nødvendigt øge beredskabet. 70

71 Bilag: Akut aktivitet Sundhedsfaglige opkald til AMK-Vagtcentralen Sundhedsfaglige opkald Øvr. henv. til sundhedsfagligt personale Kilde: AVAYA (telefonsystem), * Herudover var der i visiterede kørsler med ambulance, som sundhedsfagligt personale uden for AMK-Vagtcentralen rekvirerer direkte hos den tekniske disponent (antal kan ikke opgøres for perioden før 2015). Tid inden en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra Andel af opkald besvaret indenfor 10 sekunder 15 sekunder 20 sekunder Performance % 92 % 93 % Performance % 93 % 95 % Performance % 94 % 96 % Performance % 92 % 95 % Servicemål * - 95 % 97 % Kilde: AVAYA (telefonsystem), * Målsætningen i 2012 var, at alle opkald fra skulle besvares indenfor 8-10 sekunder. Servicemålet blev fastlagt inden ordningen med den sundhedsfaglige visitation var fuldt implementeret. Varighed af opkald fra percentil 50 percentil 75 percentil 95 percentil Gennemsnit Varighed :08 03:01 04:14 07:12 03:26 Varighed :48 02:35 03:40 06:28 03:00 Varighed :41 02:25 03:29 06:18 02:52 Varighed :46 02:34 03:45 06:57 03:05 Kilde: AVAYA (telefonsystem), Resultat af den sundhedsfaglige visitation af opkald fra Hastegradsvurdering Akut ambulancekørsel, kategori A (48 %) (44 %) (40 %) (44 %) Akut ambulancekørsel, kategori B (24 %) (26 %) (27 %) (27 %) Ikke akut ambulancekørsel, kategori C/D (1 %) (0 %) (0 %) (0 %) Siddende befordring, kategori E (1 %) (1 %) (1 %) (1 % ) Rådgivning og omstilling til anden instans m.v (26 %) (29 %) (32 %) (28 %) opkald i alt (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport, AVAYA (telefonsystem),

72 Akut ambulancekørsel A og B Kørsel A Delområde 1: ,9 % Delområde 2: ,3 % Delområde 3: ,0 % Delområde 4: ,6 % Delområde 5: ,2 % Delområde 6: ,4 % Uden for delområde Kørsel A ,6 % Akut interhospital (A) Kørsel A i alt ,2 % Kørsel B Delområde 1: ,7 % Delområde 2: ,0 % Delområde 3: ,7 % Delområde 4: ,5 % Delområde 5: ,8 % Delområde 6: ,8 % Uden for delområde Kørsel B ,5 % Akut interhospital (B) Kørsel B i alt ,5 % Kørsel A og B i alt Delområde 1: ,0 % Delområde 2: ,5 % Delområde 3: ,5 % Delområde 4: ,7 % Delområde 5: ,6 % Delområde 6: ,2 % Uden for delområde Kørsel A og B ,5 % Akut interhospital Kørsel A og B i alt ,3 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Indeholder al akut aktivitet, inkl. afregnede kørsler der af forskellige årsager ekskluderes fra responstidsopgørelse. Udvikling i fordelingen mellem akut ambulancekørsel A og B 70% 60% 50% 64% 62% 60% 59% 62% 40% 30% 36% 38% 40% 41% 38% 20% 10% 0% Akut ambulancekørsel, kategori A Akut ambulancekørsel, kategori B Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Alle kørsler, inkl. akutte interhospitale overførsler. 72

73 Responstid for akut ambulancekørsel A Region Sjælland i alt >20 Gns. (min.) Realiseret % 68 % 91 % 98 % 2 % 8:29 Realiseret % 69 % 92 % 98 % 2 % 8:16 Realiseret % 70 % 92 % 98 % 2 % 8:08 Realiseret % 72 % 93 % 99 % 1 % 7:55 Realiseret % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 Delområde >20 Gns. Realiseret % 73 % 95 % 99 % 1 % 7:41 Realiseret % 73 % 94 % 100 % 0 % 7:42 Realiseret % 77 % 96 % 100 % 0 % 7:10 Realiseret % 75 % 95 % 99 % 1 % 7:21 Realiseret % 75 % 95 % 100 % 0 % 7:21 Servicemål 30 % 70 % 90 % 99 % 1 % Delområde >20 Gns. Realiseret % 82 % 97 % 99 % 1 % 7:27 Realiseret % 86 % 98 % 100 % 0 % 6:53 Realiseret % 87 % 99 % 100 % 0 % 6:45 Realiseret % 87 % 99 % 100 % 0 % 6:49 Realiseret % 86 % 98 % 100 % 0 % 6:59 Servicemål 26 % 80 % 95 % 97 % 3 % Delområde >20 Gns. Realiseret % 64 % 89 % 97 % 3 % 8:54 Realiseret % 64 % 90 % 97 % 3 % 8:45 Realiseret % 66 % 91 % 98 % 2 % 8:36 Realiseret % 67 % 92 % 98 % 2 % 8:28 Realiseret % 67 % 92 % 98 % 2 % 8:26 Servicemål 25 % 62 % 87 % 95 % 5 % Delområde >20 Gns. Realiseret % 69 % 93 % 99 % 1 % 7:52 Realiseret % 71 % 94 % 99 % 1 % 7:37 Realiseret % 71 % 95 % 99 % 1 % 7:34 Realiseret % 72 % 95 % 100 % 0 % 7:27 Realiseret % 71 % 95 % 99 % 1 % 7:34 Servicemål 35 % 67 % 90 % 97 % 3 % Delområde >20 Gns. Realiseret % 69 % 91 % 98 % 2 % 8:31 Realiseret % 71 % 92 % 99 % 1 % 8:07 Realiseret % 73 % 93 % 99 % 1 % 8:08 Realiseret % 76 % 94 % 99 % 1 % 7:44 Realiseret % 74 % 93 % 99 % 1 % 7:59 Servicemål 23 % 70 % 91 % 97 % 3 % Delområde >20 Gns. Realiseret % 59 % 86 % 96 % 4 % 9:32 Realiseret % 59 % 87 % 96 % 4 % 9:24 Realiseret % 60 % 87 % 96 % 4 % 9:21 Realiseret % 65 % 90 % 98 % 2 % 8:42 Realiseret % 62 % 90 % 98 % 2 % 9:01 Servicemål 22 % 56 % 83 % 94 % 6 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal. 73

74 Responstid for ambulancekørsel B Region Sjælland Gns >60 i alt (min.) Realiseret % 91 % 98 % 99 % 1 % 15:57 Realiseret % 91 % 98 % 100 % 0 % 15:31 Realiseret % 92 % 98 % 100 % 0 % 15:02 Realiseret % 92 % 99 % 100 % 0 % 15:07 Realiseret % 94 % 99 % 100 % 0 % 14:14 Delområde >60 Gns. Realiseret % 94 % 99 % 100 % 0 % 14:22 Realiseret % 95 % 99 % 100 % 0 % 13:38 Realiseret % 97 % 99 % 100 % 0 % 12:01 Realiseret % 97 % 99 % 100 % 0 % 12:06 Realiseret % 97 % 99 % 100 % 0 % 12:27 Servicemål 65 % 93 % 97 % 99,5 % 0,5 % Delområde >60 Gns. Realiseret % 97 % 99 % 100 % 0 % 13:01 Realiseret % 97 % 100 % 100 % 0 % 12:20 Realiseret % 98 % 100 % 100 % 0 % 11:35 Realiseret % 98 % 100 % 100 % 0 % 11:39 Realiseret % 98 % 99 % 100 % 0 % 11:47 Servicemål 61 % 93 % 97 % 98 % 2 % Delområde >60 Gns. Realiseret % 89 % 98 % 99 % 1 % 17:03 Realiseret % 89 % 98 % 100 % 0 % 16:53 Realiseret % 90 % 98 % 99 % 1 % 16:31 Realiseret % 89 % 98 % 100 % 0 % 17:07 Realiseret % 92 % 99 % 100 % 0 % 14:54 Servicemål 46 % 88 % 97 % 99 % 1 % Delområde >60 Gns. Realiseret % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:39 Realiseret % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:33 Realiseret % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:29 Realiseret % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:24 Realiseret % 96 % 99 % 100 % 0 % 13:41 Servicemål 56 % 93 % 98 % 99 % 1 % Delområde >60 Gns. Realiseret % 91 % 98 % 100 % 0 % 15:59 Realiseret % 91 % 98 % 100 % 0 % 15:47 Realiseret % 92 % 98 % 100 % 0 % 15:26 Realiseret % 92 % 99 % 100 % 0 % 15:37 Realiseret % 93 % 99 % 100 % 0 % 14:54 Servicemål 54 % 91 % 98 % 99 % 1 % Delområde >60 Gns. Realiseret % 84 % 96 % 99 % 1 % 18:27 Realiseret % 85 % 96 % 99 % 1 % 17:58 Realiseret % 86 % 97 % 99 % 1 % 17:35 Realiseret % 87 % 97 % 99 % 1 % 17:16 Realiseret % 92 % 99 % 100 % 0 % 16:03 Servicemål 45 % 83 % 95 % 98 % 2 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal. 74

75 Tidsforbrug: Det samlede præhospitale patientforløb Kørsel A :29 21:36 23:14 Kørsel A :16 21:11 23:08 Kørsel B :57 17:38 25:10 Kørsel B :31 16:38 24:48 Kilde: EVA2000. Kørsel visiteret med paramediciner Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport Responstid kørsel A, inkl. akutbiler :00 15:00 30:00 45:00 Responstid Tid på skadested Køretid til sygehus Sundhedsfaglig visitation af paramedicinerkompetence Responstid >20 Gns. (min.) Ambulance 27 % 68 % 91 % 98 % 2 % 8:29 m. akutbil 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 Ambulance 28 % 69 % 92 % 98 % 2 % 8:16 m. akutbil 30 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:54 Ambulance 29 % 70 % 92 % 98 % 2 % 8:08 m. akutbil 30 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:50 Ambulance 30 % 72 % 93 % 99 % 1 % 7:55 m. akutbil 30 % 74 % 95 % 99 % 1 % 7: Ambulance 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 m. akutbil 29 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:51 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret

76 Kørsel med akutbil Kalundborg Maribo Nakskov Nykøbing Sj. Stege Tappernøje Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Aktiviteten for 2011 er opgjort for 11 måneder: Perioden 1. marts (hvor ny præhospital plan trådte i kraft) til 31. januar. Kørsel med akutbil Kalundborg Maribo Nakskov Nykøbing Sj Stege Tappernøje I alt Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Aktiviteten for 2011 er opgjort for 11 måneder: Perioden 1. marts (hvor ny præhospital plan trådte i kraft) til 31. januar. Kørsel med akutlægebil Udkald 2011 Udkald 2012 Udkald 2013 Udkald 2014 Udkald 2015 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Aktiviteten for 2011 er opgjort for 11 måneder: Perioden 1. marts (hvor ny præhospital plan trådte i kraft) til 31. januar. 76

77 Visiterede flyvninger med akutlægehelikopter: Hændelsessted Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Ordningen med akutlægehelikopter er gjort døgndækkende per 1. januar Akutlægehelikopteren var i de første 8 måneder af 2014 kun bemandet med akutlæge i døgnets lyse timer. I døgnets mørke timer bestod den sundhedsfaglige kompetence af paramedicinere. Enkelte missioner frem til og med 2014 er foretaget med udrykningskøretøj under de særlige situationer, hvor vejrforhold ikke har tilladt flyvning med helikopter. Visiterede flyvninger med akutlægehelikopter: Modtagesygehus 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Omr. 1: Lejre Roskilde 11% 61% Omr. 2: Greve Køge Solrød Omr. 3: Holbæk Kalundborg Odsherred Omr. 4: Ringsted Slagelse Sorø % 28% 29% 14% 13% 51% 18% Omr. 5: Faxe Næstved Stevns 47% 36% 35% Omr. 6: Gundborgsund Lolland Vordingborg 16% 44% 40% 0% Region Sjælland Rigshospitalet, OUH m.fl. Pt. flyves ikke til sygehus Kilde: Driftsåret * Ordningen med akutlægehelikopter er gjort døgndækkende per 1. januar Akutlægehelikopteren var i de første 8 måneder af 2014 kun bemandet med akutlæge i døgnets lyse timer. I døgnets mørke timer bestod den sundhedsfaglige kompetence af paramedicinere. Der indgår derfor et (begrænset) antal natflyvninger foretaget med paramediciner i opgørelsen for Indsats med akutlæge per døgn I alt Per døgn 2,2 2,6 3,6 3,3 3,6 Kilde: Driftsåret * Ordningen med akutlægehelikopter er gjort døgndækkende per 1. januar Akutlægehelikopteren var i de første 8 måneder af 2014 kun bemandet med akutlæge i døgnets lyse timer. I døgnets mørke timer bestod den sundhedsfaglige kompetence af paramedicinere. 77

78 Udkald af nødbehandlerenheder Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Ordningerne blev etableret i oktober Enhederne i Snertinge og Asnæs blev nedlagt ved udgangen af 2012 som følge af den lave aktivitet. Enheden i St. Heddinge blev i den forbindelse prioriteret bibeholdt som følge af områdets særlige geografiske udfordringer. Ordningen i Gørlev havde driftsstart juni Udkald af nødbehandlerenheder Rødby Gørlev St. Heddinge Snertinge Asnæs Sorø Stubbekøbing/ Nr Alslev Jyllinge Kirke Hyllinge I alt Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret Responstid kørsel A, inkl. akutbiler og nødbehandlerenheder Delområde Responstid >20 Gns. (min.) Ambulance 27 % 68 % 91 % 98 % 2 % 8: m. akutbil 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8:04 m. nødbeh. 30 % 73 % 94 % 99 % 1 % 7: i alt 2012 i alt 2013 i alt 2014 i alt 2015 i alt Ambulance 28 % 69 % 92 % 98 % 2 % 8:16 m. akutbil 30 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:54 m. nødbeh. 31 % 74 % 95 % 99 % 1 % 7:40 Ambulance 29 % 70 % 92 % 98 % 2 % 8:08 m. akutbil 30 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:50 m. nødbeh. 31 % 75 % 95 % 99 % 1 % 7:38 Ambulance 30 % 72 % 93 % 99 % 1 % 7:55 m. akutbil 31 % 74 % 95 % 99 % 1 % 7:40 m. nødbeh. 32 % 76 % 95 % 99 % 1 % 7:26 Ambulance 28 % 71 % 93 % 99 % 1 % 8: m. akutbil 29 % 72 % 94 % 99 % 1 % 7:51 m. nødbeh. 29 % 73 % 95 % 99 % 1 % 7:49 Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret

79 Udkald af ordninger med frivillige akuthjælpere Udkald af frivillige akuthjælpere Kilde: Driftsopfølgning, * De første otte ordninger med frivillige akuthjælpere blev etableret i slutningen af I 2012 blev der etableret tre nye ordninger. I 2013 blev der etableret en ny ordning, og i 2014 blev der etableret to nye ordninger. Yderligere tre ordninger har driftsstart primo

80 Bilag: Præhospitale ressourcer, 1. feb Placering af ambulancetjenesten (basisberedskabet), februar 2016 Basisberedskabet i ambulancetjenesten udgøres per 1. februar 2016 af 68 beredskaber. Antallet af beredskaber i drift tilpasses det konkrete behov fx i forhold til tidspunkt på døgnet og ugedag. Ambulancerne suppleres af 6 sygetransportkøretøjer, der bistår med liggende og hvilende transport (kategori D kørsel). Placering af avancerede præhospitale ressourcer, februar 2016 De avancerede præhospitale ressourcer består af 24 ambulancer og 5 akutbiler bemandet med paramediciner, samt akutlægehelikopterordning. Der er døgndækket back up af præhospital akutlæge, som også varetager udkørende funktioner i akutlægebil. 80

81 Placering af supplerende præhospitale ressourcer, februar 2016 I områder med særlige behov er der etableret supplerende præhospitale ressourcer, som har til formål at sikre hurtig og relevant førstehjælp inden ambulancen kommer frem. Der er etableret 7 enheder med kommunale nødbehandlere, der har et udrykningskøretøj til rådighed, samt 14 ordninger med frivillige akuthjælpere som rykker ud i den udstrækning, de har mulighed for det. Endelig er der påbegyndt/ planlagt uddannelse af yderlige tre ordninger med frivillige akuthjælpere, der alle forventes i drift primo Oversigt over responstidsområder, februar 2016 Delområde Nord = Lilla, gul. Delområde Syd = Grøn, rød. Delområde Øst = Blå, orange. 81

82 Bilag: Ikke akut ambulancekørsel Ikke akut ambulancekørsel C og D (gennemført) Kørsel C Delområde 1: ,0 % Delområde 2: ,1 % Delområde 3: ,9 % Delområde 4: ,1 % Delområde 5: ,6 % Delområde 6: ,8 % Udenregionalt sygehus ,1 % Kørsel C i alt ,8 % Kørsel D Delområde 1: ,8 % Delområde 2: ,1 % Delområde 3: ,0 % Delområde 4: ,7 % Delområde 5: ,0 % Delområde 6: ,8 % Udenregionalt sygehus ,5 % Kørsel D i alt ,1 % Kørsel C og D i alt Delområde 1: ,6 % Delområde 2: ,6 % Delområde 3: ,6 % Delområde 4: ,2 % Delområde 5: ,6 % Delområde 6: ,1 % Udenregionalt sygehus ,2 % Kørsel C og D i alt ,5 % Kilde: Driftsopfølgning, driftsårene Ikke akut ambulancekørsel: Fordeling mellem kørsel C og D 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 61% 65% 69% 67% 35% 31% 33% Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Andelen af ikke akut ambulancekørsel med behov for overvågning eller behandling under transporten er øget betragteligt fra 2010: Fra at have udgjort 15 % af den ikke akutte ambulancekørsel, har andelen af kørsel C ligget relativt stabilt på ca. 2 ud af 3 kørslerne frem til og med Opmærksomheden omkring korrekt registrering af kørselsformen fordelt på kørsel C og D er blevet skærpet i løbet af foråret/sommeren Ændrede visitationskriterier for kørsel D indført ultimo % 45% Kørsel C: Med behov for overvågning el. behandling Kørsel D: Uden behov for overvågning el. behandling 82

83 Ikke akut ambulancekørsel: Fordeling på servicevindue 100% 90% 80% 42% 41% 41% 41% 41% 70% 60% 50% 40% 30% 58% 59% 59% 59% 59% 20% 10% 0% Servicevindue på 90 min. Servicevindue på 180 min. Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Den liggende patienttransport kan bestilles og udføres med et servicevindue på 90 minutter (en såkaldt tidskritisk opgave der typisk anvendes, når en patient har en behandlingstid, der skal overholdes), eller med et servicevindue på 180 minutter (en såkaldt ikke-tidskritisk opgave, der typisk anvendes ved hjemtransport efter endt indlæggelse på sygehus). Ikke akut ambulancekørsel: Forgæves kørsel Kørsel C og D i alt Delområde 1: Kilde: Driftsopfølgning, driftsåret * Entydig kodning af forgæves C/D kørsel blev påbegyndt juli Før det blev forgæves kørsel noteret i kommentarfelt. Kørslerne udtages af de normale aktivitetsstatistikker på området. Der indgår et antal forgæves C/D kørsler i opgørelsen af antal gennemførte kørsler for driftsåret

84 Bilag: Den siddende befordring Antal patienttransporter: Siddende kørsel Siddende patientbefordring i alt Movia m.v. * Patientbus Siddende i alt if. t. året før - 3 % 8 % 4 % 2 % % Kilde: Driftsopfølgning, * Inklusive de akut siddende og hvilende kørsler, samt kørsel i tidsrummet 23:00-06:00, hvor kørslen foretages som almindelig taxakørsel. Øvrig kørsel, som foretages af Movia Flextrafik Pakker Personale Kilde: Driftsopfølgning, Gennemsnitlig rejselængde: Movia Flextrafik (årsgennemsnit) ,8 35,4 35,9 37,1 37, Kilde: Driftsopfølgning, Gennemsnitlig rejselængde m. Movia Flextrafik 84

85 Gennemsnitlig rejselængde: Movia Flextrafik (månedsgennemsnit) Kilde: Driftsopfølgning, Pris per direkte rejseminut: Movia Flextrafik Mindste (mdr.) 7,59 7,04 6,96 6,69 6,44 Højeste (mdr.) 8,46 8,00 7,14 7,13 6,68 Årsgennemsnit 8,10 7,55 7,06 6,96 6,60 Kilde: Driftsopfølgning, *Driftsomkostningen per direkte rejseminut angiver, hvad det koster at transportere en kunde per direkte rejseminut, defineret som det antal minutter det ville tage at køre turen direkte fra afhentningsadresse til afleveringsstedet, uden eventuel omvejskørsel som følge af samkørsel med andre patienter. Afhentning og aflevering inden for servicevindue: Movia Flextrafik 100% jan-11 mar maj jul sep nov jan-12 mar maj jul sep nov jan-13 mar maj jul sep nov jan-14 mar maj jul sep nov jan-15 mar maj jul sep nov Rejselængde Gns Gns Gns Gns Gns % 90% 85% 94% 94% 93% 94% 90% 89% 89% 89% 92% 95% 80% Afhentet indenfor servicevindue Servicemål: Afhentning Afleveret indenfor servicevindue Servicemål: Aflevering Kilde: Driftsopfølgning * Tidspunktet for aflevering på et sygehus i forbindelse med en planlagt undersøgelse eller behandling tager altid hensyn til, at patienten skal fra afsætningsstedet og hen til behandlingsstedet m.v. Det lidt for lave realiserede serviceniveau for aflevering inden for servicevinduet påvirker således kun yderst sjældent sygehusenes produktion. 85

86 Ansøgninger om godtgørelse af udgifter til befordring Indkomne ansøgninger om befordringsgodtgørelse Antal borgere der ansøger om befordringsgodtgørelse Indkomne ansøgninger (+19 %) (+14 %) (+17 %) (+15 %) (+17 %) Gns. ventetid på udbetaling 21 dage 30 dage 22 dage 18 dage 18 dage Udbetalt befordringsgodtg. 28,5 mill. 37,4 mill. (+31 %) 40,5 mill. (+8 %) 51,4 mill. (+27 %) 51,0 mill. (-1 %) Antal borgere, som ansøger (+12 %) (+1 %) (+15 %) (+11 %) Gns.: ansøgning per borger 2,8 2,8 3,2 3,2 3,4 Udbet. per CPR 939 kr i 2015 niveau 993 kr Kilde: Driftsopfølgning * Udbetalt befordringsgodtgørelse og antallet af borgere, som har ansøgt om refusion, kan ikke opgøres eksakt for Historisk PL ekskl. for service ekskl. overførsler. Servicegrad for opkald til Befordringsservice fra sundhedspersonale 95% 90% 85% 80% 84% 79% 84% 90% 89% 75% 70% Sundhedspersonale 2011 Sundhedspersonale 2012 Sundhedspersonale 2013 Sundhedspersonale 2014 Sundhedspersonale 2015 Realiseret servicegrad Servicemål: % indenfor 3 min. Kilde: AVAYA (Telefonsystem),

87 Henvendelser til Befordringsservice fra sundhedspersonale Tilbudt Afsluttet u. svar Besvaret if. t. året før -4 % +1 % +4 % +4 % +5 % Servicegrad 84 % 79 % 84 % 90 % 89 % Kilde: AVAYA (Telefonsystem), Servicegrad for opkald til Befordringsservice fra sundhedspersonale 95% 90% 85% 88% 86% 80% 75% 80% 81% 81% 70% Borgere 2011 Borgere 2012 Borgere 2013 Borgere 2014 Borgere 2015 Realiseret servicegrad Servicemål: % indenfor 5 min. Kilde: AVAYA (Telefonsystem), Henvendelser til Befordringsservice fra borgere Tilbudt Afsluttet u. svar Besvaret if. t. året før +3 % % +7 % +4 % Servicegrad 80 % 81 % 81 % 88 % 86 % Kilde: AVAYA (Telefonsystem),

88 Bilag: Utilsigtede hændelser og klager Utilsigtede hændelser: Alvorlighedsgrad 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Kilde: Administrativ registrering af utilsigtede hændelser, Klageoversigt Administrative klager Serviceklager Sundhedsfaglige klager Patientombud, patienterstatningen Patientombud: Befordringsgodsgørelse Akuttelefonen Klager 2011 Klager 2012 Klager 2013 Klager 2014 Klager Administrative klager Serviceklager Sundhedsfaglige klager Patientombud og Patienterstatningen Patientombud vedr. bef.godtgørelse Akuttelefonen Kilde: Administrativ registrering af klagesager, * Praksis omkring registrering af klagesager er ændret og forbedret i såvel 2013 som i Database implementeret i

89 89