HINSID ES DØDS FR YGT EN

HINSID ES DØDS FR YGT EN

MARTINUS HINSIDES DØDSFRYGTEN FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

Copyright by MARTINUS 1950 Eget tryk

1. KAPITEL Frygten er en åndelig solformørkelse For det store flertal af menneskeheden står døden, hvilket vil sige: Jeg'ets udskillelse fra det fysiske legeme, som det største objekt for frygt. Denne dødsfrygt er næsten som en flod, der har sine udspring igennem mange kilder, bække og åer. Der er vel intet, der knyttes større overtroiske forestillinger til end netop denne i virkeligheden ganske naturlige lysets proces. Dødsfrygten er til stede i ethvert uindviet menneskes bryst. Forældre er bange, døden skal ramme deres syge barn, ogbarnet er bange, døden skal ramme dets syge forældre. Dødsfrygten lægger sin kolde og klamme skygge over det unge ægteskab, når en af parterne har feber og ikke befinder sig vel. Den er en sorgens 23

2. KAPITEL tunge byrde for enhver elskelig fader og moder, der må sende deres søn til krigsfronten, ligesom den skaber rædsel og panik hos mange af de unge soldater på den samme front, hvad enten denne er til lands, til vands eller i luften. Overalt i den daglige fysiske tilværelse er den i større eller mindre grad en livets solformørkelse. Den får sin stadige næring fra små og store kilder, der tilsammen for den samlede jordiske menneskehed af i dag udløser en sorgens og dermed en bekymringens og sygdommens giftige flod, der langsomt og sikkert flyder igennem hele den jordmenneskelige mentale sfære og formørker den normale eller naturlige livsglæde. Menneskehedens frygtkomplekser passer ikke ind i jordklodens ellers så strålende betingelser for et fuldkomment paradisisk liv Men når en livsglæde formørkes, undermi- 24

nerer den livets oplevelse, der derved bliver til kosmisk bevidstløshed og fysisk invaliditet. Det er en sådan bevidstløshed og invaliditet, der i dag regerer menneskeheden og betinger, at den humper af sted igennem tiden og rummet på en krykke af intelligens, en åndsevne, der er ganske neutral i moralsk henseende. Ved hjælp af intelligensen myrder og dræber, skænder og plyndrer, torterer og lemlæster man lige så godt sin næste, som man med den samme evne skaber lys og glæde, velsigner og kærtegner sine omgivelser. Også denne evne bliver indfanget, behersket og dirigeret af dødsfrygten, denne grundårsagen til alle former for frygt. Det er den, der i større eller mindre grad skaber eller former det uindviede menneskes tanker, leder dets vilje og dermed bestemmer dets skæbne. At denne skæbne bliver noget helt andet end det, der sømmer sig for selve livets herre, det vordende menneske i Guds billede, turde her være selvfølgeligt. Må det ikke snart gå op for menneskene, at hele denne dødsflod af frygt er noget unaturligt? Hvorfor er jorden blevet omdannet fra at være en af glødende, larmende eksplosioner af flydende ild eller ko- 25

gende metaller til at være den i sollys og varme badende skønne klode med sine vidunderlige kontinenter og have, kolorerede bjerge ogdale, skove og blomsterenge, sine farvestrl1lende alpegløder, morgen- og aftenrøde og øvrige funklende nuancer pl1 en bll1 himmels rundhorisont? Er det sl1 mærkeligt, at fuglene jubler mod himlen, og skovens øvrige dyr danser, hopper og springer rundt i livsglæde, elskov og parringslyst? Hvad er skønnere end en sommerdags morgengry og aftenkvæld? Hvor før vulkaner og eksplosioner, ildsøjler og protuberanser udelukkede alt bevidst liv, ligger i dag de skønneste, frugtbare terræner med alle mulige betingelser for den herligste I1benbaring eller udfoldelse af alt vegetabilsk og animalsk liv. Tror man hele denne herlighed kun er skabt for dyrene og planterne? Tror man ikke, den i nok sl1 høj grad mere er beregnet pl1 at være skueplads for en ren menneskelig, hvilket vil sige: næstekærlig tilværelse end pl1 den dræbende, dyriske livsform? Tror man, den har sl1 overdl1dige, rige og skønne muligheder for guddommeligt frydefuldt liv for blot at skulle være skueplads for en kulmination af menneskers 26

fjendskab imod mennesker? Tror man, den stadig skal være skuepladsen for den mest geniale anvendelse af naturens millioner af hestekræfter i det dræbende princips tjeneste? Tror man, mennesket kun er skabt til at være kulturødelægger, åndsforgifter, radbrækker og slavepisker overfor sin næste? Tror man, at alle de skønne muligheder og betingelser for paradisisk liv, skabelse og oplevelse, som kloden besidder, skal hæmmes, stagneres eller holdes nede af en evig jagt efter penge, ejendoms- og monopolret over naturens gaver til alle jordens mennesker? Det kan aldrig være livets mening eller endemål, at naturens produkter, der er livets gave til alle levende væsener, skal monopoliseres og ejes af enkelte personer indtil en sådan grad, at disse personer kvæles i luksus, frådseri og overdimensioneret vellevned samtidig med, at andre dør i armod, sult og elendighed på grund af denne monopolisering eller andres overdimensionerede tilegnelse af værdierne i kraft af princippet: den stærkeres ret eller magtprincippet camoufleret som" æ r l i g e Il e r lovlig forretning". 27

3. KAPITEL Når mennesket frygter både livet og døden At den rige og den fattige med denne deres hver for sig livsunderminerende skæbne: den riges overdrevne og kvælende begærtilfredsstillelse og den fattiges kvælende mangel på de livsvigtige begærs tilfredsstille Ise, ikke i første instans skaber tid til og interesse for at elske sin næste, er selvfølgeligt. Men en daglig tilværelse i mangel på sympati eller kærlighed til omgivelserne, til næsten, er et liv i ukærlighed, krig og forfølgelse. Men krig, ukærlighed og forfølgelse er ikke lægedom imod frygt, men er selve frygtens eget udspring eller kildevæld. Her fra denne skummende dødskilde udsendes de underminerende, giftige dunster, der som en usynlig virus forgifter alle sind og berøver alle glæden ved at være til samtidig med, at den endog sender sine dunster ind i tankerne om døden og også her skaber panik, frygt og rædsel. Dette at frygte livet og samtidig leve i rædsel for døden er intet mindre end helvede i 28

renkultur. Hvor skal dette væsen gøre af sig selv? Er vi ikke her ved kulminationen af eftervirkningerne af Adams og Evas syndefald? Er denne frygt, denne mentale hjælpeløshed ikke det samme som fornemmelsen af at være "nøgne"? Hvem kan hjælpe den nødstedte Adam og Eva, hvilket vil sige: det jordiske, uindviede menneske eller Bibelens "fortabte søn", ud af denne livs- og dødsfrygtens kulminations sfære eller helvede? Hvad kan overbevise den formørkede gudesøn om årsagen til hans skæbne og derved føre ham tilbage til lyset, lykken eller paradiset? 4. KAPITEL I det levende væsen er der en organisk forbindelse med et forsyn Ja, er det ikke her, at livet i kraft af sin egenkærlighedsstruktur træder til som den evige redning? Selv i det dybeste mørke eksisterer drømmenom en højere tilværel- 29

se, en bedre verden. Erindringen om den evige Fader og et liv i himlen eller en lysets sfære kan aldrig helt udslettes eller dø. Den kan tabes af syne for en kortere eller længere tid ad gangen, men kan aldrig nogen sinde helt ophøre. Den bor ganske vist så dybt i det materialistiske væsens indre mentale struktur, at den her kun lejlighedsvis eller i situationer, hvor alle andre udveje eller håb er bristet, kan komme frem i væsenets vågne, fysiske dagsbevidsthed som et svagt instinkt eller som en anelse. Denne anelse lader en lille svag håbets flamme eller kerte lyse ind i den vågne dagsbevidsthed. Alle væsener i ulykke håber derfor normalt på lykke, alle væsener i helvede håber på et himmerige. Det er dette instinkt, der allerede hos dyret fremkalder dets dødsskrig, når det er i livsfare. Det er dyrets ubevidste henvendelse til et ukendt forsyn. Og det er dette skrig, der hos det troende menneske bliver til bevidst bøn til Forsynet eller Guddommen. Bag denne udløsning af energi eller kraft ligger der altså en i væsenet medfødt evne til mere eller mindre bevidst og automatisk at hidkalde et forsyns opmærksomhed i en given faresituation. Dette in- 30

stinld er altså noget organisk og kan derfor ikke være noget, der er opfundet af mennesker. Kun menneskenes opfattelse og mening om dette i væsenet forekommende instinkt kan være mere eller mindre usand og præget af en afsporet fantasi og er derfor i tilsvarende grad uacceptabel af intellektuelle mennesker. Men at fornægte det levende væsens instinktudløsning imod Forsynet er altså det samme som at fornægte kendsgerningen og derfor naturstridigt. I det levende væsens dybeste indre er der altså en organisk forbindelse med et forsyn. Denne forbindelse kan hos dyret og det meget primitive menneske kun give sig udslag i dets dødsskrig. Hos det udviklede eller indviede menneske er denne organiske funktion blevet dagsbevidst korrespondance med Forsynet eller Guddommen. Men jordens mennesker udgør ikke et flertal af indviede væsener. Hvis det var tilfældet, ville dens menneskesfære funkle og stråle i et væld af et højintellektuelt næstekærlighedens lys, der for jordmennesker af i dag kun eksisterer som overjordisk eller som d e t r i g e, d e r i k k e e r a f d e n n e ve r d e n. Men jordens mennesker udgør derimod et ocean af 31

uindviede, og indenfor hvilket ocean antallet af indviede væsener kun er at udtrykke som nogle enkelte få dråber. Disse indviede har dog igennem verdens genløsningen med deres væsen gennemsyret den jordmenneskelige mentalitet så meget, at en varig fred, en højere etisk og moralsk kultur, en skønnere form for tilværelse eller samliv med medvæsenerne er de fundamentale objekter for alle kulturmenneskers håb og længsler eller fremtidsdrømme. 5. KAPITEL Jordmenneskets nuværende skæbnesituation Når jordmenneskeheden er ført frem til en tilstand, i hvilken ovennævnte fremtidsdrømme er et begyndende begær, en begyndende hunger, som ikke mere kan ignoreres, hvorfor har den så ikke for længst opfyldt betingelserne for denne hungers tilfredsstilleise? Kloden er færdigudviklet og har alle mulige materielle betingelser for, at en så- 32

dan højere eller fuldkommen og for alle jordmennesker fælles verdenskultur kan skabes. Hvorfor er menneskene da mere i krig og mere dræbende, myrdende, lemlæstende og undertrykkende andre medvæsener med sin væremc1de nu end nogen sinde tidligere? Det er jo netop fordi, de tror dermed at kunne opfylde fremtidsdrømmen om den varige fred og højere idealverden. Det er derfor, de koncentrerer sig om at skabe det formentlige bedste middel til hjælp for opnc1elsen af fremtidsdrømmens virkeliggørelse i fysisk materie, i fysisk kød og blod. Og dette af jordmenneskene opfattede bedste middel til afskaffelse af krigen med dens dødbringende virkninger er netop - det dræbende princip. Derfor bliver fremstillingen af de mest geniale mordmaskiner eller drabsmidler det største og mest formentlige nyttige objekt for den jordmenneskelige skabeenergi af i dag. Jordmenneskene forstc1r slet ikke, at krigen ogufreden er noget psykisk og derfor mc1 bekæmpes psykisk. Man kan ikke afskaffe det dræbende princip ved at dræbe, lige sc1 lidt som man kan fjerne ukrudt ved at sc1 det. Men ikke desto mindre finder vi den materialistiske jordmenneskehed af i dag midt i 33

denne tåbelige overtro. Den har ført menneskene helt bort fra den virkelige verden, den virkelige livsoplevelse. Jordmennesket er blevet en genial dødsbefordrer, men er en elendig livsbefordrer eller livgiver. 6. KAPITEL Dødsfrygtens fjernelse er ikke et spørgsmål om målog vægtfacitter Og således finder vi den materialistiske jordmenneskehed af i dag. Den er atomets og dermed elementernes behersker. Den har en kulminerende evne til at lade materien arbejde for sig. Igennem vældige kr af t maskiner kan den fremstille nytte genstande i millionvis, ja, den har endog maskiner, der udfører regneopgaver. Tankearbejder, som mange mennesker måtte være en uoverkommelig lang tid om at løse, kan nu udregnes eller løses ved hjælp af sådanne maskiner på en ganske lille brøkdel af den tid f udregningen uden disse maskiner ellers ville 34

tage. Den moderne, materialistiske menneskehed har tilegnet sig en kundskab og intellektuel evne, der sætter den i stand til at veje sole og stjerner og måle gigantafstande i tid og rum tusinder og atter tusinder af lysår borte i det umådelige verdensalt uden dog at se nogen løsning på livsmysteriet og kan dermed heller ikke finde det særlige "Noget", hvormed den fuldt ud kan betrygge sin tilværelse og fjerne frygten. Overfor denne dødbringende eller livsunderminerende, mentale foreteelse er den således, trods sin geniale materielle viden og kunnen eller veje og måleevne, ganske hjælpeløs. Den er derfor ved at kvæles i sin rent fysiske almægtighed eller i sit fysiske mesterskab i at analysere ting, der er tids- og rumdimensionelle, hvilket igen vil sige: ting der er skabte, ting der er blevet til og igen skal forgå, ting der således er begyndelse og afslutningunderkastet. Dødsfrygtens fjernelse og den heraf fremtrædende skabelse af den tryghed, der helt og holdent kan være identisk med den ønskede varige, absolutte fred, erikke et spørgsmål om mål og vægt. Kendskabet tilkoncistens,volumen, porøsitet og tæthed eller grader i faste, flydende, luft- 35

formige og stråleformige stoffer kan ikke fjerne nævnte frygt. Intet som helst kendskab til disse stoffers materielle eller fysiske måleenheder kan være et virkeligt effektivt middel mod frygt. ligegyldigt hvor dygtigt man så end måtte være i stand til kemisk eller teknisk at kunne sammenstille eller kombinere disse stoffer til såkaldte "forsvarsvåben " eller krigsredskaber, mordmaskiner eller brintbomber. Den virkelige sande frygtløshed har aldrig nogen sinde kunnet ogvil aldrig nogen sinde blive et resultat af en kold, materialistisk videnskab, ligegyldigt hvor enorm eller genial denne så end måtte være i sit indhold af viden om stoffernes fysiske vibrationer. bølgelængder, hastigheder eller re aktions evne r. 7. KAPITEL Frygtens sande objekt er ikke de livløse. men de levende ting Frygtens afskaffelse er ikke et spørgsmål om dirigering af fysiske ting, eftersom fryg- 36

tens objekt aldrig i noget som helst tilfælde kan være af fysisk natur. Det er rigtigt, at man i daglig tale udtrykker frygtens objekter som fysiske foreteelser. Man siger, at man er bange for krig, man er bange for at blive dræbt, man er bange for at blive ruineret, man er bange for sygdomme og mange andre former for materielt ubehag, men i virkeligheden er disse foreteelser ikke de sande frygtens objekter. De er kun ydre eller overfladiske, materielle virkninger af en forudgående mere eller mindre usynlig årsag. Det er denne årsag, der er det sande frygtens objekt. Eksisterede den ikke, blev der ingen ubehagelige virkninger at frygte. Et mordvåben finder ikke på at forfølge og dræbe nogen. Det er i sig selv ufarligt. Det er personen bag mordvåbnet, der kan være farlig. Hverken dolk, revolver, kanon eller atombombe har lavet sig selv, lige så lidt som de af sig selv forfølger, myrder, dræber eller ødelægger nogen eller noget. Det er men~esket bag disse foreteelser, der er det dødsens farlige moment. Det er dette væsen, der er disse nævnte foreteelsers liv. Det er dette mordvåbnene besjælede liv, der er det sande frygtens objekt og i aller- 37

højeste grad burde bekæmpes. Et liv, hvilket her vil sige: bevidsthed eller tanke, der besjæler mordvåben og igennem denne levendegørelse af disses dødbringende effektivitet skaber frygt og rædsel, udgør det fundament, på hvilket ethvert ragnarok eller helvede er baseret. Væsener, der med deres tanke, bevidsthed eller liv gør materien dræbende og frygten levende og dermed freden umulig inden for deres område, er universets bødler, mørkets håndlarigere eller den sande livsoplevelses sabotører. Nej, det er ikke mordvåbnene eller den døde materie, der er frygtens objekt eller ophav, men de levende væsener, der med deres eget livs morderiske tankegang gør materien eller stoffet dræbende. 8. KAPITEL Frygten fjernes ikke ved at man hæmmer dens virkninger så længe man endnu ikke rigtigt forstår frygtens sande årsag, vil man hovedsageligt være 38

koncentreret på dens virkninger. Man retter da sin kamp eller modstand mere imod virkningerne end imod disses årsag. Denne kan derved blive ved med at leve og skabe nye virkninger, ligegyldigt hvor meget man så end bekæmper disse virkninger. Og så længe der er frygtbefordrende virkninger, vil frygten jo stadigt florere. Og man må da finde på midler, der kan skabe et endnu stærkere " forsvar JJ Man må således skabe mordvåben, der er endnu mere dræbende og ødelæggende. Livet bliver en eneste stor konkurrence i oprustning, skabelse af mere og mere geniale mordvåben og ødelæggelsesmidler, med hvilke man kan ødelægge eller hindre modpartens dræbende anslag. Dette er blevet den mest fundamentale verdensfilosofi inden for de moderne staters politik og regeringsform. Intet under, at den militære kaprustning er nået op til de svimlende højder, som tilfældet er. Har denne verdensfilosofi med dens militære oprustning, som flot har ignoreret både kristendommens og andre verdensreligioners store humane idealer og påbud om næstekærlighed, så formået at fjerne frygten fra den menneskelige sfæres område? Er ikke netop det mod- 39

satte sket? Er ikke krigsfrygten i dag større end nogen sinde? Har denne vældige byrde, som opretholdelsen af de militære foranstaltninger koster samfundene, ikke skabt en ny kilde til frygt? Befinder landene sig ikke i svære økonomiske kriser, som de ikke kan klare sig igennem uden ved en ligefrem realistisk skatteplyndring af de enkelte borgere? Findes der i dag i det hele taget noget felt i den daglige økonomi, som ikke er hæmmende båndlagt af skattebyrder? Men lammende skattebyrder hæmmer såvel arbejdsgivers som arbejders initiativ og arbejdsglæde rent bortset fra den forøgelse af fallit og likvidation, som de samme byrder også kan medføre. Men fallit og likvidation fremmer arbejdsløsheden og hæmmer dermed adgangen til det daglige livs fornødenheder, hvilken hæmning skaber misfornøjelse, bitterhed og oprør eller revolution. Men et liv i revolution, oprør, sult og elendighed er ikke egnet til at fjerne frygten og dermed danne jordbund for freden eller en fuldkommen lykkelig oplevelse af livet og navnlig ikke i lande, der i forvejen er en ørken af ruinhobe, hvor før deres store byer eller livscentre lå. Hvor meget tror man, der 40

skal til af erfaringer, ødelæggelser og myrderi for at gøre det til en videnskabelig kendsgerning, at krig og magtoverlegenhed ikke er vejen til frygtens bekæmpelse? Er det ikke her allerede en kendsgerning, at frygt fører til krig, og at krigen fører til frygt, der atter igen fører til krig og således fortsættende? Hvis ikke det var således, ville den ønskede varige fred for længst være blevet en kendsgerning. Nu er krigslysten derimod en dominerende kendsgerning. Den varige fred er stadig en fremtidsdrøm, fantasi eller utopi. Nej, frygten kan ikke bekæmpes ved at modarbejde eller knuse dens ydre virkninger, der som før nævnt altid vil være døde ting. Frygten kan kun bekæmpes ved at bekæmpe det levende "Noget", der er frygtens sande årsag. Da det levende "Noget" ikke kan dræbes eller tilintetgøres, kan frygtens og dermed krigens årsag ikke fjernes hverken ved mord eller ødelæggelse. Mord og ødelæggelse kan kun ramme rumog tidsdimensionelle foreteelser. Men da disse foreteelser ikke i sig selvejer noget liv, men kun udgør døde ting, kan mord og ødelæggelse kun ramme objekter, der repræsenterer den samme livløshed. Frygtens 41

sande årsag er stadig hinsides denne mordog ødelæggelsesproces ogvil således stadig fortsætte med at være en rindende kilde til frygt. Det er ikke de døde ting, der kan knuses eller tilintetgøres ved hjælp af mordeller ødelæggelsesprocesser, der planlægger de foreteelser, der udløser frygten. Hvis dette var tilfældet, ville krigens mordog ødelæggelsesprocesser jo være det eneste ufejlbarlige middel til frygtens fjernelse, og den varige fred ville allerede have været en kendsgerning på jordens områder længe før Abrahams tid, thi intet er jordmenneskeheden mere genial eller dygtig til end til at betjene sig af ødelæggelsesmidler. Frygten kan altså ikke fjernes ved noget som helst magtmiddel eller mordvåben. Man kan tilsyneladende myrde eller dræbe den fjende, man frygter eller er bange for, men også her kommer man til kort. Her kan man ligeledes kun ramme hans organisme og ødelægge den. Men da den også i sig selv er tids- og rumdimensionel, er en af materie opbygget eller skabt foreteelse, er den i sig selv livløs. Det "Noget", der med sit liv besjælede denne organisme, før den blev ødelagt, kan ikke rammes af nogen som helst 42

mord- eller ødelæggelsesenergi. Det vil altid i sig selv være uskadt og lige levende. Og da det er den virkelige frygtens årsag, vil man kunne forstå, at det kun er et tidsspørgsmål, når denne årsag eller dette noget igen har fået en ny fysisk organisme og atter kan udløse de virkninger, som dens organismes morder så stærkt frygtede. Og han vil da atter blive stillet overfor disse virkninger og den heraf affødte frygt, om ikke før så i kommende jordliv. Ingen kan løbe fra sin skæbne. Kredsløbsprincippets love skal nok sørge for, at de levende væsener uundgåeligt atter og atter igennem reinkarnationen eller livet mødes med deres uafgjorte eller ufærdige skæbner, indtil de når at få disse fuldkommengjorte eller færdige. Først da er frygten overvundet og fjernet fra væsenets psyke og den absolutte fred blevet den herskende faktor i alle dets dispositioner. 43

9. KAPITEL Menneskene kæmper vildt imod frygtobjekternes virkninger,men lader deres årsag urørt og må derfor stadigt leve i kamp eller kri g Som vi har set, er menneskenes kamp imod alt det, de frygter, i virkeligheden kun en kamp imod frygtobjekternes virkninger, ikke imod deres årsager. De forskellige folk eller stater konkurrerer i skabelsen af militære oprustninger med mere og mere effektive, geniale mordvåben og ødelæggelsesmetoder ogtror dermed at kunne bekæmpe krigen. De når således i gunstigste tilfælde kun at kunne bekæmpe nogle af krigens virkninger, ikke dens årsag. så længe krigens årsag eksisterer urørt, vil den blive ved med at skabe virkninger, som menneskene nødvendigvis må beskytte sig imod. De søger da at bekæmpe disse med virkninger af samme slags, altså med en ny krig. Ogdermed er en permanent krig således det eneste absolut sikre resultat. De stabiliserer dermed i virkeligheden den dødsfrygt 44

og den deraf følgende krig, som de ville bekæmpe. Men det er ikke blot i forholdet tilde ydre omgivelser eller medmenneskene, at væsenerne bekæmper virkningerne uden at ænse årsagen. Hele deres materielle kamp er i de allerfleste tilfælde en kamp imod lidelser uden at være en kamp imod lidelsernes årsag. Dette gælder også i mange tilfælde sygdommene. Livet vil derved umuligt kunne blive et fredfyldt velvære, men må stadig være en kamp imod lidelser og onder, hvis årsager man ikke fjerner. Disse årsager bliver da ved med at yngle lidelser, som stadig må hæmmes eller bekæmpes. Og så længe menneskene må kæmpe med at indskrænke eller hindre lidelser fra en kilde, hvis væld de ikke standser, kan denne kamp ikke høre op. At væsenets daglige livsoplevelse derved i tilsvarende grad må blive kamp oglidelse i stedet for et naturligt velvære med fred og lykke eller sand menneskelig livsglæde bliver her selvfølgeligt. 45

10. KAPITEL så længe menneskene bekæmper dødsfrygtens virkninger i stedet for dens årsag, må de stadig spekulere i større og større våbenfabrikation og jerntæpper, koncentrationslejre og henrettelser Da jordmenneskenes liver en kamp imod mange forskellige onders virkninger i stedet for deres årsager, må de stadig være i felten, være i kamp eller krig. Årsager, der ikke bekæmpes, bliver jo ved med at leve. så længe lidelsernes eller ondernes årsager ikke bekæmpes, vil disse lidelser eller onder stadig eksistere. Og så længe disse eksisterer, må det uindviede menneske stadig være bange og gardere sig bag krigsmæssige forsvarsvåben og mordtendenser over for de væsener, det frygter er mere eller mindre livsfarlige. Det bekæmper således alle de mennesker, det tror står dets lykke i vejen. Det fører krig, myrder og dræber alt mistænkeligt og tror dermed at kunne bane vej for fred og velvære. Er det ikke det, der i 46

særlig grad er blevet til princippet i den statsførelse eller regeringsform, der befordres som et iskoldt diktatur? Man sætter " jerntæpper " op omkring diktaturets område og tror dermed at have lukket krigens eller det formentlige ondes årsag ude, medens sagen er, at krigsårsagen, selve ufredens kilde i allerhøjeste grad stadig rinder indenfor det spærrede område og nødvendiggør en stadig tiltagende bekæmpelse af dens virkninger. Må man ikke have stærkere og stærkere kontrol med, hvad folket eller indbyggerne i det spærrede område tænker, siger og skriver? Må ikke enhver borger i et sådant samfund ligefrem være stikker, spion eller angiver af enhver medborger, der vover at have en tanke eller mening, der ikke hylder diktaturets forskrifter? Når man dæmmer op for en flod, bliver der et stærkere og stærkere pres på denne dæmning. Og således må "jerntæppet", der er en opdæmning af frygtflodens giftige vande, også gøres stærkere og stærkere. Med jerntæppets indskrænkninger af personlig frihed, med alskens tortur og henrettelser dækket af en, som et normalt juridisk retsvæsen camoufleret, mordinstitution til brug for 47

likvidering eller udslettelse af alle uønskede anderledes tænkende personer og folkemasser J må frygten uundgåeligt tiltage og dermed efterhånden udøve et tilsvarende større og større pres på diktaturets jerntæppe eller dæmning. Tilsidst vil dæmningen eller "jerntæppet JJ sprænges, splintres og knuse alt i den voldsomme oversvømmelse J der herved opstår. så vi ikke J hvorledes den vældige opdæmning for åndsfrihed og human kulturskabelse J der hed JJ nazisme JJ J fik den halve verden til at skælve i frygt og rædsel og ved sin sprængning lægge mange af Europas store byer i ruiner efter at have likvideret eller udskilt millioner og atter millioner af mennesker fra deres fysiske legemer? Blev det til en bekæmpelse af frygten? Blev det til en urokkelig tryghed for dets ophav? Blev der noget tusindårs fredsrige bag dette jerntæppe J således som det ellers var bebudet? Skummer og fosser frygtens kilde ikke stadig hen over hele jordens menneskehed? Må ikke menneskene i dag ruste endnu mere end nogen sinde? Må de ikke spekulere i endnu mere effektive drabs- og ødelæggelsesmidler? Betyder det ikke J at frygten er blevet tilsvarende større? 48

11, KAPITEL Hvorfor krigen i verden er tiltaget i en sådan grad, at den nu lammer al virkelig kulturskabelse Hvorfor nu al denne krigsfrygt i verden? Hvis bedre ogbedre mordvåben kan afskaffe krigen eller ondet i verden, måtte frygten da blive tilsvarende mindre og mindre i samme grad, som udviklingen af nævnte mordvåben blev mere og mere genial og fik succes, Er man nu ikke blevet i stand til med selve elementernes millioner og atter millioner afhestekræfter at udløse den formentlige død ogundergang over de personer og stater, man mener er krigens ophav? Hvorfor er frygten så ikke blevet tilsvarende mindre? Hvad hjælper disse gigantiske, militære og økonomiske opbud i forbindelse med de ypperste videnskabsmænds mest geniale spekulationer over stoffernes og kraftens beherskelse og anvendelse i kæmpeformater, når det i samme grad formerer krigs - eller dødsfrygten og dermed lammer menneskets fred ogvelvære? Tror man ikke, 49

det ligger i, at man instinktmæssigt aner, at man ikke med disse vældige midler kan fjerne krigen eller ufreden fra den jordmenneskelige livssfære, men blot hist og her lamme dens virkninger med nogle endnu stærkere morderiske virkninger? Er det ikke netop således, at man i reglen kun kan overvinde en mindre krigs- eller voldsstyrke med en større krigs - eller voldsstyrke? Hvad er da en krigsmæssig sejrherre? Er han ikke en større kriger end den, han har overvundet? Men er en større krigsherre nærmere freden end en mindre krigsherre? Det er da ikke sådan, at jo større kriger man er, desto større repræsentant er man for freden? Hvordan skal der kunne blive fred ved hjælp afkrig? Kun en større krigsmagt kan overvinde en mindre, og denne større krigsmagt kan igen kun overvindes af en endnu større og således fortsættende. Men derved kan krigen jo umuligt afskaffes eller formindskes. Den må i kraft af dette princip uundgåeligt vokse og blive større og større, hvilket den jordmenneskelige historie da også til fulde bekræfter eller viser som kendsgerning. 50

12. KAPITEL Det er ikke så mærkeligt, at frygtens vækst og virkninger behersker jordmenneskeheden I henhold til foranstående er det ikke så mærkeligt, at krigsfrygten eller dødsfrygten ikke er blevet mindre med den materielle udvikling. Menneskenes materialistiske viden og kunnen har ikke i mindste måde formået at få frygten til at aftage, men har derimod mange gange fordoblet den. Da frygten underminerer tanken, ogtankens energi er blodets magnetisme eller livskraft, har man med den vældige udvidelse af frygten i sindet undermineret menneskenes normale livskraft og gjort dem usunde og dermed syge rent bortset fra de psykiske forvirringer og hæmninger og de heraf følgende dårlige nerver og mentale sammenbrud, som martrer væsenerne. Det gør ikke sagen bedre, at man belemrer disse syge eller defekte organismer med alskens stimulanser, fylder lungerne med giftige dunstarter i form af tobaksrøg, fylder maven med alkoholindholdige stoffer eller andre for den normale 51

livsoplevelse ødelæggende materier, så væsenerne alene af denne grund fremtræder som unormale væsener. Væsener, der har gjort det til vane hver dag at skulle indånde giftige dunstarter, samt spise og drikke andre for livsoplevelsesevnen direkte nedbrydende eller ødelæggende stoffer, kan kun være at betragte som sabotører af deres eget velvære. De vil derfor mere eller mindre henhøre under kategorien" selvmordere". Men at myrde sig selv er ikke livets mening. Og hvad der ikke er livets mening, kan kun være abnormt. At denne abnormitet repræsenteres af en meget stor gruppe væsener, jamåske endog hist og her af et flertal, kan ikke ændre abnormiteten til normalitet. Men en opfattelse, der repræsenteres af et flertal, er en overordentlig suggererende magt, ligegyldigt om den er abnorm eller normal. Det er på denne suggererende magt, at alt, hvad der hedder tf mode", tf skik og brug", ja endog både religion og politik samt tf den offentlige mening" er baseret. Denne flokkens mening eller massesuggestion kan endog være så stærk, at den totalt lammer fornuften, så væsenerne umuligt kan opfatte deres egen abnormitet der, 52

hvor en sådan forekommer. Det er ikke nogen ukendt foreteelse, at det normale væsen midt i en gruppe abnorme væsener af denne flok bliver betragtet som et abnormt væsen, som en "særling". Tænk, hvor underminerende og livsfarlig for al normal opdragelse, kulturskabelse, befordring af sundhed og velvære en sådan flertalsabnormitet må være. Skønt menneskene er så sjæleligt og legemligt medtaget, at næsten ingen dør af alderdom, og skønt hospitalsbyggeri både for sind ogkrop og den hertil hørende lægeuddannelse ikke nær kan følge trop med sygdoms - og lidelsesudbredelsen har disse levende. uomstødelige kendsgerninger endnu ikke formået at bringe flokken eller flertallet til fornuftens brug eller til det klarsyn. i hvilket de kan se det abnorme i deres livsopfattelse. Hvordan skal frygten forsvinde ogdermed den tryghed. der er en varig freds virkelige fundament. opstå der, hvor en afsporet livsopfattelses flertalssuggestion bringer flokken til i blind iver at mangfoldiggøre en rendyrkeise af årsager, hvis virkninger er en for dem selv uovervindelig dødbringende ødelæggelse af det normale velvære, de i deres inderste sjæl hungrer 53

efter og ikke kan leve foruden? Er det ikke et mareridt? Men i ethvert mareridt eksisterer dødsfrygten i renkultur. Det er ikke så sært, at jordmennesket er bange. Den fortabte søn er borte fra sin fader. 13. KAPITEL Menneskehedens største problem er overvindelsen af frygten Som vi i det foranstående har set, kan så at sige alle de forekommende onder ledes tilbage til frygten. Denne tilstand er altså hovedårsagen til dem alle. Det er denne mentale tilstand, der ligger til grund for al militær oprustning, al krig og ufred imellem menneskene ogde heraf følgende myrderier, lemlæstelser, former for nød og elendighed. Ja, hele den nuværende verdenskrise eller opfyldelsen af Bibelens bebudede dommedag skyldes således ene og alene frygten. Frygten er altså menneskehedens værste onde. Menneskehedens største problem vil derfor være dette, at kunne bekæmpe og overvinde frygten. 54

14. KAPITEL Igennem den nuværende verdenskrise vil menneskeheden komme til erkendelse af, at frygten umuligt kan bekæmpes ved hjælp af ydre materiel magt og våben Denne kamp er derfor i virkeligheden ikke ny. Men som vi har set, er og har nævnte kamp altid været mere baseret på frygtens virkninger end på selve frygten. Men et onde bekæmpes ikke ved at bekæmpe dets virkninger, men derimod ved at bekæmpe dets rod eller årsag. Man vil nu igennem en kulmination af de mørkeste og bitreste erfaringer komme til erkendelse af, at intet som helst våben, det være sig nok så stærkt i form af atom - eller brintbomber eller andre udløsninger af elementernes gigantkræfter i ødelæggelses- og drabsøjemed, vil kunne forjage frygten. Selv den allerstørste sejrherre vil aldrig nogen sinde kunne bekæmpe frygten i sit indre ved hjælp af ydre forsvars - eller angrebsmidler Intet som helst materielt forsvar er så stærkt, at det kan fjerne frygten fra det menneske- 55

lige sind eller dets tankesfære. Det er også derfor, at kun" åndeligt døde" mennesker i deres fabelagtige uvidenhed klamrer sig til våben og mordprocesser i den skæbnesvangre overtro, at disse er det absolutte beskyttelsesmiddel. Deres overtro er så grænseløs, at de i virkeligheden tror, at vejen til freden kun kan være brolagt med våben og den herpå opretholdte materielle eller fysiske magt. 15. KAPITEL Hvorfor freden umuligt kan være en tilværelse opretholdt bag palisader af kanoner, atombomber eller andre mordmetoder i gigantformater Freden er ikke en tilværelse bag palisader af kanoner og atombomber. Den fred, der tilsyneladende kan skabes i kraft heraf, er ikke en fred, men en på magt og mordvåben midlertidigt opretholdt våbenstilstand og er således stadigenkrig. Kriger igen friheds- 56

berøvelse både for sejrherrer og besejrede. Sejrherren må for at bevare sejrens goder baste og binde sig i militære opbud og omkostninger, der uundgåeligt betyder kulturforringelse rent bortset fra den frihedsberøvelse i form af værnepligt for millioner og atter millioner af mennesker, den uundgåeligt afføder. I måneder, år og dage af deres liv slavelænkes eliten af staternes eller nationernes unge begavede og i virkeligheden fredselskende mænd, og stundom kvinderne med, i undervisning, træning og dygtiggørelse i de allerbedste metoder til at tortere, myrde oghenrette andre mennesker og i at ødelægge deres uerstattelige kulturgoder og kunstværker og dermed deres fred og lykke. Hvordan skal denne tåbelighed, denne" de åndeligt døde" menneskers livsfilosofi ogde naive massers blinde og dumme hyldest og tilbedelse af denne, al kulturskabeise ogfredshæmmende dødspolitik være vejen til freden? Den kan i stigende grad, alt eftersom "den åndelige død", der er det samme som den totale irreligiøsitet, erstattertabet aftroenpå Forsynet eller Guddommen med troen på våben, mord, drab og ødelæggelse som beskyttelsesmiddel, ude- 57

lukkende kun være vejen til ufred, dommedag, ragnarok eller det moderne helvede, som menneskeheden har oplevet i de sidste årtiers verdenskrige o g den heraf følgende kultur- og moralundergang. 16. KAPITEL Hvor der opstår tillid, fjernes frygten. Hvor frygten fjernes, opstår freden Når våben ogmateriel magtmisbrug umuligt kan skabe andet end ufred og dermed i forhold til krig udgør næsten det samme som benzin i forhold til ild, og grunden til denne klamren sigtil materiel magt og mordvåben skyldes frygt, er vi her ved selve ondets rod. Frygten er ufredens sande årsag. Modsætningen hertil må da være fredens sande årsag. Men hvad er da modsætningen til frygt? Modsætningen til frygt kan kun være den mentale tilstand, vi udtrykker ved begrebet "tillid". Hvor der opstår tillid, fjernes 58

frygten. Hvor frygten fjernes, opstår freden. Vejen til den virkelige fred, altså en fred der ikke er en camoufleret våbenstilstand, kan absolut kun opbygges af eller brolægges - ikke med våben - men med tillid. 17. KAPITEL Til hvem eller hvad skal man have tillid? Men til hvem eller hvad skal m an da have tillid? Hvem kan man stole på? Kan det ene folk stole på det andet? Kan det ene politiske parti stole på det andet? Nej og atter nej. Absolut ingen af disse foreteelser, hverken lande, folk eller partier kan være værdige garantier for den tillid, der afføder den absolutte fred. De vil alle bekæmpe hinanden, idet det i virkeligheden slet ikke er freden, de kæmper for, men derimod et udvidet egoistisk albuerum og opretholder dermed den dommedagspolitik, der hedder "alles krig imod alle". De afslører dermed deres totale åndelige død eller uvidenhed. Og ingen som 59

helst repræsentation af uvidenhed med alle dens forgreninger i dumhed, fejltagelser og skuffelser kan være noget fundament for tillid. Enhver der hylder og tilbeder dumheden eller uvidenheden, hvad enten den repræsenteres i form af ydre guld og glans, i form afmassesuggestion, massetilbedelse af den eller den, det eller det, må selvfølgelig komme til kort. Dumheden eller uvidenheden er lige farlig, hvad enten den forkyndes af en forbryder eller helgen, hvad enten den doceres af en konge eller stodder, hvad enten den danner grundlaget for en regering eller for en sekt, hvad enten den er et religiøst dogme eller et moderne politisk postulat. Det er her, menneskene bestemmer deres skæbne. De er alle udsat for uvidenhedens eller dumhedens kolossale magt overalt i det daglige liv. Uvidenheden har sæde i ægteskabets og familielivets forældede forskrifter såvel som i den autoriserede religiøse morals lige så forældede dogmer. Uvidenheden er til stede i såvel politiske som i religiøse uindviede føreres virken og har sæde i massernes psyke som suggestion, som urokkelige forestillinger og dermed som indbildt urokkelig sandhed. Den 60

bringer således de suggererede folkemasser til at leve på løgne. Men i løgnens kølvand eller sfære kan ingen tillid have til huse. Hvor tilliden ikke har til huse, har frygten sit domæne. Og dette kan altså i realiteten ikke bekæmpes med materiel magt og vold. I visse situationer kan dets virkninger ved overlegen magt ogvold stagnere eller for en tid holdes i ave, men frygtens årsag kan aldrig i noget som helst tilfælde bekæmpes på denne måde. Frygtens sande absolutte årsag er åndelig eller kosmisk uvidenhed. Derfor kan frygten ikke bekæmpes ved vold ogmagt, men derimod udelukkende med kosmisk viden. Kun absolut kosmisk viden giver den tilsvarende urokkelige tillid. 18. KAPITEL Åndsvidenskabens verdensfrelsende mission Kosmisk viden udgør den for tankerne eller intelligensen tilgængelige viden eller videnskab om selve det kosmiske verdensalt, 61

hvilket vil sige: selve det evige verdensbillede. Denne viden er den skjulte side ved det levende væsens fremtræden, der hedder,,&nd". Den bliver derfor retmæssigt kaldt "Åndsvidenskab". Den viser de særlige universelle love, p& hvilke hele verdensstrukturenhviler ogdermed ogs& det levende væsens identitet, plads og fremtræden i verdensbilledet samtidig med, at den dermed ogs& afslører betingelserne for dets sande levem&de og foreløbige m&l i dette ocean af liv og detaljer. At vide den sande &rsag i enhver mental situation er det samme som at forst& alle levende væseners forhold og handlem&de overfor en selv. Dermed vil man se, at intet som helst ondt i verden kan fødes og manifesteres uden i kraft af uvidenhed hos det ophav, igennem hvilket det manifesteres. N&r mennesker forsætligt hader og forfølger, vil det ligeledes ifølge de kosmiske analys er kun være fordi, de ikke har nogen absolut psykisk eller &ndelig viden. De tror da, at obj ektet for deres forfølgelse er den sande &rsag til det onde, som de har været genstand for (heraf forfølgelsen) og forst&r s&ledes ikke, at den, som de forfølger, ikke er den virkelige &rsag til nævnte 62

onde, men at det derimod er den uvidenhed, dette væsen endnu ligger under for, der er skyld i hele dets handel og vandel. Men at det er uvidende, er det lige så lidt herre over, som det er herre over, at det har lyst eller mørkt hår, brune eller blå øjne. Dets uvidenhed kan derfor ikke i noget som helst tilfælde være noget retmæssigt objekt for forfølgelse og straf. Uvidenheden kan kun skyldes manglende erfaringer. Det menneske, der allerede har fået erfaringer på et felt, hvor et andet menneske endnu ingen erfaringer har, kan sagtens være vidende og dermed kritiserende det på det samme felt uvidende menneske. Men når et sådant menneske forfølger og piner eller straffer et andet menneske, fordi det på grund af uvidenhed må handle uklogt eller dumt, er et sådant forfølgende eller straffende væsen lige så uvidende eller dumt som det væsen, det forfølger. Ingen som helst strid kan således opstå uden i kraft af dumhed eller manglende intellektualitet. Tænk i hvilken udstrækning dumheden eller de heraf følgende vildfarne forestillinger eller opfattelser om livets virkelige fakta i henhold til foranstående regerer menneskehedens nationer, 63

folk og racer, dens kultur, moral og etik. Og tænk i hvilken grad det derfor er påkrævet at få denne uvidenhed fjernet, så at alt det såkaldte onde derved kan bringes til at ophøre med at eksistere. Åndsvidenskaben bliver i henhold hertil således verdens genløsningens eneste absolutte vej for jordmenneskeheden ud af uvidenhedens og dermed ud af hadets eller det ondes sfære, ud af krigens eller det dræbende princips domæne. Thi kun der, hvor væsenet er blevet befriet fra troenpå krig, mord og drab som beskyttelsesmiddel eller fundament for tilværelse, er det hinsides dødsfrygten. Her er det ikke mere under jungleloven. Dyret er blevet til et menneske, og julebudskabets evige fred og velbehagelighed for menneskene vil her lyse og funkle ud over verden. 64

19. KAPITEL Det moderne forsvars- eller krigsindstillede gudløse menneske og den kosmiske videnskab eller verdensbefrielse Nu vil det moderne forsvars - eller krigsindstillede, materialistiske eller gudløse menneske her udbryde: "Hvordan skal det gå til at kunne afskaffe de nuværende verdenskonflikter med at fortælle denne ny videnskabeliggørelse af de overleverede evige sandheder? Hvem vil tro på dem?" Krigen er jo baseret på forestillingen om ejendomsret til det eller det område, som en anden stat eller magt også mener at have ret til. Hverken disse magters regeringer eller politikere eller de under dem eksisterende til ligesindethed suggererede folkemasser vil lade kravene falde, fordi der fra et eller andet sted i verden fortolkes en ny verdensopfattelse, ja endog som videnskab. Det er jo ikke åndeuge krav, men ren og skær materielle gevinster, værdier eller behageligheder, de hver især med vold og magt kræver opfyldt. Det er gods og guld, staterne, 65

politikerne og de af disse folkeførere suggererede masser ønsker. De bryder sig ikke om analyser, der viser, at de er uvidende og dumme. Doceringen af en sådan viden eller verdensopfattelse vil de sikkert så vidt muligt skynde sig at få bragt til tavshed. De vil således grundet på manglende erfaringer, grundet på kosmisk uvidenhed og naivitet og de heraf følgende falske forestillinger, der danner grundlaget for deres livsfilosofi, umuligt kunne reddes ud af krisen. De vil ligesom husdyrene ved en ildebrand stadig søge tilbage ind i det brændende hus, de lige er reddet ud af. Men de er ikke så heldigt stillede som dyrene, thi for dem kan der opsættes en spærring, således at de ikke kan komme tilbage og ind i det livsfarlige, brændende hus, men for det uerfarne menneske er det anderledes. De kosmiske love betinger, at der, hvor et menneske ikke kan lære ved vejledning eller undervisning, der kan kun livet selv tale. Der må mennesket urokkeligt lære ved erfaringens vej, ligegyldigt hvor rædselsfuld denne vej så end måtte være. Man kan således umuligt på et øjeblik ændre menneskehedens åndelige kurs med 66

en videnskab, undervisning eller vejledning, ligegyldigt i hvor høj og urokkelig en grad den absolutte sandhed hermed ville blive åbenbaret. Derfor skal man heller ikke tro, at ophavet til disse kosmiske analyser eller denne videnskabeliggøreise af livets skjulte sider mener at kunne "redde" menneskene fra den af deres nuværende materialistiske og gudløse livsfilosofi affødte verdensbrand. Kun igennem deres egen udløsning af denne verdensbrand og oplevelsen af dens gruopvækkende rædselsscener, død og undergang vil disse mennesker komme til opdagelsen af deres vildfarelse. Og med denne opdagelse opstår det spørgsmål, på hvilket den kosmiske videnskab er Guds eget svar. Og for enhver, der i dag allerede er nået frem til dette spørgsmål, bliver dette Guddommens svar aktuelt. For dem bliver denne nye, og dog evigt gamle viden, Guds modtagelse og omfavnelse af sin tilbagevendte fortabte søn. Og igennem en voksende skare af disse tilbage til Faderen og Forsynet hjemvendte gudesønner vil verdensfreden vokse, og julens budskab eller forjættelse om fred og velbehagelighed for jordens mennesker blive til kendsgerning som 67

et dagligt liv, der efterhånden urokkeligt vil brede sig ud over hele verden. 68

INDHOLD HINSIDES DØDSFRYGTEN 1. kap. Frygten for en åndelig solformørkelse....... 23 2." Menneskehedens frygtkomplekser passer ikke ind i jordklodens ellers så strålende betingelser for et fuldkomment paradisisk liv........... 24 3." Når mennesket frygter både livet og døden.............. 28 4." I det levende væsen er der en organisk forbindelse med et forsyn.............. 29

5. II Jordmenneskets nuværende skæbnesituation....... 32 6. II Dødsfrygtens fjernelse er ikke et spørgsmål om mål- og vægtfacitter......... 34 7. II Frygtens sande objekt er ikke de livløse, men de levende ting. 36 8. II Frygten fjernes ikke ved at man hæmmer dens virkninger.. 38 9. II Menneskene kæmper vildt imod frygtobjekternes virkninger, men lader deres årsag urørt og må derfor stadigt leve i kamp eller krig.......... 44 10. II 11. II så længe menneskene bekæmper dødsfry gtens virkninger i stedet for dens årsag, må de stadig spekulere i større og større våbenfabrikation og jerntæpper, koncentrationslejre og henrettelser....... 46 Hvorfor krigen i verden er tiltaget i en sådan grad, at den nu

lammer al virkelig kulturskabelse................. 49 12." Det er ikke så mærkeligt, at frygtens vækst og virkninger behersker jordmenneskeheden 51 13." Menneskehedens største problem er overvindelsen af frygten........... 54 14." Igennem den nuværende verdenskrise vil menneskeheden komme til erkendelse af, at frygten umuligt kan bekæmpes ved hjælp af ydre materiel magt eller våben... 55 15." Hvorfor freden umuligt kan være en tilværelse opretholdt bag palisader af kanoner, atombomber eller andre mordmetoder i gigantformater.... 56 16." Hvor der opstår tillid, fjernes frygten. Hvor frygten fjernes, opstår freden..... 58 17." Til hvem eller hvad skal man have tillid?.... 59

18. " Åndsvidenskabens verdensfrelsende mission 61 19. " Det moderne forsvars - eller krigsindstillede gudløse menneske og den kosmiske videnskab eller verdensbefrielse... 65