Checkliste. Mål nummer og kompetence. Konkretisering af kompetence. Kompetenceevalue ringsmetode (obligatorisk) Læringsstrategi (anbefalet) 5 (mdr 25-

Relaterede dokumenter
UDDRAG AF MÅLBESKRIVELSEN SAMT SKEMAER TIL ATTESTATION OGBOG HOVEDUDDANNELSEN I NEUROLOGI GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2011

Sundhedsstyrelsen Neurologisk Selskab September Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse Neurologi. Neurologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro. Psykiatrien Vest, Holstebro

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse. Neurologi. Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse. Neurologi. Neurologisk afdeling, Aalborg Sygehus. Psykiatrisk afdeling V, Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse i Neurologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse i Neurologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Specialeansøgning for Neurologi Offentlig: Privat:

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Holstebro Sygehus. Uddanelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram

Introduktionsuddannelse i neurologi. ved Viborg Sygehus. Uddannelsesprogram

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Neurologi. Neurologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus

Nærværende introduktionsstilling indebærer ansættelse på Neurologisk Afdeling N, Sønderborg Sygehus, i samtlige 12 måneder.

Velkommen til Lægedage

Apopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen

Revideret specialevejledning for neurologi (version til ansøgning)

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Introduktionsuddannelse i neurologi/ klinisk neurofysiologi ved Århus Sygehus. Uddannelsesprogram

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Neurologi

Fald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH

Kompetenceudvikling af speciallæger i Akutafdelingen,

Administrationens uddybende bemærkninger til sagsfremstillingen om flytning af regionsfunktioner

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Introduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt. Beskrivelse af Hjerne- og Nervesygdomme afdeling, Kolding Sygehus

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Introduktionsuddannelse i neurologi. Uddannelsesprogram Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus

Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer

DEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Speciale 62: Vederlagsfri Fysioterapi Forbrug, januar - december

FAM efteruddannelse Neurologi

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling åp Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske

y = f(x) y = output x = input

UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Bilag 62.1 til vejledning om samarbejdsudvalgenes vurdering af udgiftsudviklingen Samarbejdsudvalgenes løbende overvågning af udviklingen

Neurofysiologi varetages på klinisk neurofysiologisk afdeling på Århus Sygehus og på klinisk neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske

neurofysiologiske laboratorier på de øvrige neurologiske afdelinger. Der er normeret 34 overlægestillinger og 5 afdelingslægestillinger.

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Introduktionsuddannelsen

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Studieplan Sygdomsdomslære

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3. Tema: Orbita/tåreveje. WP25 Tema: Strabismus. Tema: WP25

ECT: Elektrostimulation

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Forelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Neurofysiologi EEG og EP St.Aud.WP15.

Information om dysartri

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3 Tema: Orbita/tåreveje Tema: Tema: Visus/Refraktion WP25. Tema: Strabismus WP25

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Vejledning om helbredskrav til kørekort

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme!

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Information om dysartri

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Henvisningen skal indeholde beskrivelse af sygdomsbillede samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod.

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

$'( "" ) * "" +,% ""!! ""/ 0 - 2! "&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Modulbeskrivelse for

Transkript:

Checkliste Uddannelsesprram, 2018 Hoveduddannelse i Neuroli Ia-1 Bevidsthedsændring Konkretisering af kompetence Ændring i bevidsthedsindhold (konfusion) Ændret bevidsthedsniveau F.eks.: Organisk psykosyndrom Metabolisk coma Øget intrakranielt tryk Encephalitis Hjernedød Læringsstrategi (anbefalet) Mål nummer kompetence Kompetenceevalue ringsmetode (obligatorisk) Opnås i (ansættelsens nummer cirka måned) 1 1-12) 2 13-3 (md r 16-4 19-5 : 1-6 6 37- Ia-2 Anfaldsfænomener Kramper +/- ændring i bevidsthedsniveau Simple komplekse fokale anfald Synkope F.eks.: Epilepsi Nedsat cerebral perfusion PNES (psychenic nonepileptic seizures) : Ia-3 Søvnproblemer Hypersomni Natlige anfald adfærdsændringer F.eks.: Narcolepsi REM sleep behaviour disorder Søvnapnø NREM parasomni : 22-24 Ia-4 Hukommelsesproblemer andre klager vedrørende personlighedsændringer, opfattelses- erkendelsesevne Amnesi Anomi Dyskalkuli Agnosi Adfærdsændringer Ændret abstraktionsevne Rum- /retningsforstyrrelse Apraksi Neglect/inattention F.eks.: Neurodegenerative sygdomme Apopleksi Postcommotionelt syndrom Normaltryks hydrocephalus Transitorisk global amnesi : Ia-5 Spr taleforstyrrelse Afasi Dysartri Dysfoni F.eks: Apopleksi Amyotrofisk lateral sclerose Myastenia gravis Neurodegenerative sygdomme : Ia-6 Synsforstyrrelser Hemi- /kvadrantanopsi/bitempora lt synstab Monokulært synstab Stasepapil papilatrofi Farvesynsændringer Scotomer F.eks.: Apopleksi Multipel sclerose Arteritis temporalis Idiopatisk intrakraniel hypertension Sinus trombose : 1

Ia-7 Pupilændringer dobbeltsyn Anisokori Lysstiv pupil Adies pupil Relativ afferent pupildefekt Infranukleære eller nukleære øjenmuskelpareser Supranukleære øjenmuskelpareser Internukleær ophtalmoplegi Påvirkede sakkader Sakkader Square wave jerks Nystagmus F.eks.: Multipel sclerose Myasteni Atypisk parkinsonisme Cerebellare vestibulære sygdomme Mononeuropatier Apopleksi Tidlig Mini-CEX : Ia-8 Føleforstyrrelser Perifer symmetrisk/asymmetrisk fordelte fund Sensorisk ataxi Positiv Romberg Radikulære udfald Hemiforme medullært fordelte fund l Hermittes tegn F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Mononeuritis multiplex Bagstrengsaffektion Multipel sklerose Tværsnitssyndrom incl. Brown-Sequard syndrom Degenerative ryglidelser Paraneoplastisk syndrom : Ia-9 Kronisk episodisk hovedpine ansigtssmerter Monosymptomatisk hovedpine Hovedpine med ledsagesymptomer Ansigtssmerter F.eks.: Migræne Spændingshovedpine Klyngehovedpine Trigeminusneuralgi Medicininduceret hovedpine Idiopatisk intrakraniel hypertension Subduralt hæmatom : Ia-10 Akut hovedpine Temporal ømhed Stasepapil Diverse neuroliske symptomer Nakke- rygstivhed F.eks.: Subarachnoidalblødning Meningitis CNS vaskulitis Glaucom Intracerebral blødning Sinustrombose : 2

Ia-11 Smerter Perifere Radikulære Centrale smerter Smerter fra bevægeapparat F.eks.: Polyneuropati Radiculopati Thalamisk smertesyndrom Spinalstenose Complex regional pain syndrome : Ia-12 Svimmelhed balanceproblemer Vertigo Nystagmus Positiv Dix-Hallpike s manøvre Høretab Hjertearytmi, puls Ortostatisk blodtryksfald Positiv Romberg Sensorisk ataxi F.eks.: Polyneuropati Vestibulære sygdomme Multipel sklerose Neurodegenerative lidelser Autonom dysfunktion : Ia-13 Kraftnedsættelse I (1. motorneuron) Spastisk hemiparese Tetraparese, paraparese Spasticitet Hyperrefleksi F.eks.: Apopleksi Rumopfyldende processer, intrakranielt spinalt Multipel sklerose Transversel myelit Tværsnit Amyotrofisk lateral sklerose Hereditær spastisk paraparese Locked-in syndrom Central pontin myelinolyse : Ia-14 Kraftnedsættelse II (2. motorneuron) Slappe pareser Hyporefleksi Fascikulationer Atrofi Udtrætningsfænomener F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Critical illness polyneuropati/myopati Motorneuronsygdom Neuromuskulære transmissionsdefekter Myopati : Mdr: 19-21 Ia-15 Rystetendens andre ufrivillige bevægelser Hypokinesi Hyperkinesi: tremor, dystoni spjæt (tics, chorea, myoklonier) Ataxi Rigiditet Påvirkede posturale reflekser F.eks.: Parkinsonisme Huntingtons chorea Tourette syndrom Essentiel tremor Spinocerebellare lidelser Dystonier Restless legs syndrome : 3

Ib-1 Ændret stemningsleje Forsænket stemningsleje Mani F.eks.: Depression Mani Neurodegenerative sygdomme Apoplexi : 16-18 Ib-2 Forstyrrelse i tanke, tale, adfærd perception Psykose Hallucination Vrangforestillinger F.eks.: Delir Neurodegerative sygdomme : 16-18 Ib-3 Mistanke om misbrug Alkoholisme Misbrug af CNS- stimulerende stoffer F.eks.: Wernicke- Korsakoff Polyneuropati : 16-18 Ib-4 Neurotraume Ændring i bevidsthedsniveau (GCS) Amnesi Sensibilitetsgrænse Urinretention Anisokori Pareser F.eks.: Hovedtraume Medullært traume Perifert traume : 13-15 Ib-5 Forhøjet intrakranielt tryk Opkast Hovedpine Bevidsthedspåvirkning/ko gnitiv ændring F.eks.:Hydrocephalus Rumopfyldende processer Cerebralt ødem : 13-15 Ib-6 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: ENG EM G Mononeuropati Radikulopati Pleksopati Polyneuropati Motor neuron sygdom Lave oplæg til undersøgelsesstrategi er Egenudførte undersøgelser Konferencedeltagelse Lave oplæg til tolkning af undersøgelser : 20-22 Ib-7 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: VEP SEP ME Ib-8 Kende indikationer, muligheder begrænsninger ved: EEG Multipel sklerose, Anoxisk hjerneskade Sensibilitetsforstyrrelser Myelopati Guillan-Barré syndrom Anfaldsfænomener, Bevidsthedsændring Lave oplæg til tolkning af undersøgelser Konferencedeltagelse Lave oplæg til tolkning af undersøgelser, herunder undersøgelser på indlagte patienter Konferencedeltagelse : 20-22 : 20-22 Ic-1 Bevidsthedsændring Ændring i bevidsthedsindhold (konfusion) Ændret bevidsthedsniveau F.eks.: Organisk psykosyndrom Metabolisk coma Øget intrakranielt tryk Encephalitis Hjernedød, : 38-40 Ic-2 Anfaldsfænomener Kramper +/- ændring i bevidsthedsniveau Simple komplekse fokale anfald Synkope F.eks.: Epilepsi Nedsat cerebral perfusion PNES (psychenic nonepileptic seizures), 4

Ic-3 Søvnproblemer Hypersomni Natlige anfald adfærdsændringer F.eks.: Narcolepsi REM sleep behaviour disorder Søvnapnø NREM parasomni, afdelingsunder-visning : 37-48 Ic-4 Hukommelsesproblemer andre klager vedrørende personlighedsændringer, opfattelses- erkendelsesevne Amnesi Anomi Dyskalkuli Agnosi Adfærdsændringer Ændret abstraktionsevne Rum- /retningsforstyrrelse Apraksi Neglect/inattention F.eks.: Neurodegenerative sygdomme Apopleksi Postcommotionelt syndrom Normaltryks hydrocephalus Transitorisk global amnesi, Ic-5 Spr taleforstyrrelse Afasi Dysartri Dysfoni F.eks: Apopleksi Amyotrofisk lateral sclerose Myastenia gravis Neurodegenerative sygdomme, : 34- Ic-6 Synsforstyrrelser Hemi- /kvadrantanopsi/bitempora lt synstab Monokulært synstab Stasepapil papilatrofi Farvesynsændringer Scotomer F.eks.: Apopleksi Multipel sclerose Arteritis temporalis Idiopatisk intrakraniel hypertension Sinus trombose, Ic-7 Pupilændringer dobbeltsyn Anisokori Lysstiv pupil Adies pupil Relativ afferent pupildefekt Infranukleære eller nukleære øjenmuskelpareser Supranukleære øjenmuskelpareser Internukleær ophtalmoplegi Påvirkede sakkader Sakkader Square wave jerks Nystagmus F.eks.: Multipel sclerose Myasteni Atypisk parkinsonisme Cerebellare vestibulære sygdomme Mononeuropatier Apopleksi, 5

Ic-8 Føleforstyrrelser Perifer symmetrisk/asymmetrisk fordelte fund Sensorisk ataxi Positiv Romberg Radikulære udfald Hemiforme medullært fordelte fund l Hermittes tegn F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Mononeuritis multiplex Bagstrengsaffektion Multipel sklerose Tværsnitssyndrom incl. Brown-Sequard syndrom Degenerative ryglidelser Paraneoplastisk syndrom, Ic-9 Kronisk episodisk hovedpine ansigtssmerter Monosymptomatisk hovedpine Hovedpine med ledsagesymptomer Ansigtssmerter F.eks.: Migræne Spændingshovedpine Klyngehovedpine Trigeminusneuralgi Medicininduceret hovedpine Idiopatisk intrakraniel hypertension Subduralt hæmatom, Ic-10 Akut hovedpine Temporal ømhed Stasepapil Diverse neuroliske symptomer Nakke- rygstivhed F.eks.: Subarachnoidalblødning Meningitis CNS vaskulitis Glaucom Intracerebral blødning Sinustrombose, : 34- Ic-11 Smerter Perifere Radikulære Centrale smerter Smerter fra bevægeapparat F.eks.: Polyneuropati Radiculopati Thalamisk smertesyndrom Spinalstenose Complex regional pain syndrome, Ic-12 Svimmelhed balanceproblemer Vertigo Nystagmus Positiv Dix-Hallpike s manøvre Høretab Hjertearytmi, puls Ortostatisk blodtryksfald Positiv Romberg Sensorisk ataxi F.eks.: Polyneuropati Vestibulære sygdomme Multipel sklerose Neurodegenerative lidelser Autonom dysfunktion, : 37-39 6

Ic-13 Kraftnedsættelse I (1. motorneuron) Spastisk hemiparese Tetraparese, paraparese Spasticitet Hyperrefleksi F.eks.: Apopleksi Rumopfyldende processer, intrakranielt spinalt Multipel sklerose Transversel myelit Tværsnit Amyotrofisk lateral sklerose Hereditær spastisk paraparese Locked-in syndrom Central pontin myelinolyse herunder trombolysefunktion, selvstudium, vejledning supervision, : 26-28 Ic-14 Kraftnedsættelse II (2. motorneuron) Slappe pareser Hyporefleksi Fascikulationer Atrofi Udtrætningsfænomener F.eks.: Polyneuropati Mononeuropati Critical illness polyneuropati/myopati Motorneuronsygdom Neuromuskulære transmissionsdefekter Myopati, : 20-22 Ic-15 Rystetendens andre ufrivillige bevægelser Hypokinesi Hyperkinesi: tremor, dystoni spjæt (tics, chorea, myoklonier) Ataxi Rigiditet Påvirkede posturale reflekser F.eks.: Parkinsonisme Huntingtons chorea Tourette syndrom Essentiel tremor Spinocerebellare lidelser Dystonier Restless legs syndrome, : 30- Id-1 Audit II-1 Lede tværfaglig samarbejdssituation II-2 Kunne varetage det lægelige arbejde såvel selvstændigt som i teams II-3 Identificere risikoadfærd samtale om profylaktiske tiltag Den uddannelsessøgende har skrevet primærjournal eller gennemgang på et bredt udvalg af neuroliske patienter modtaget supervision af dette Lede tværfaglig samarbejdssituation på stuegang Kunne varetage det lægelige arbejde såvel selvstændigt som i teams på stuegang Identificere risikoadfærd samtale om profylaktiske tiltag på stuegang Audit Patientliste, bilag C i lb. : 6-9 0 feedback :, Deltage lede tværfaglig konference på stuegang 0 feedback : : : 30- : 30- : : : II-4 Varetage vanskelig samtale II-5 Rationelt forbrug af parakliniske tests under hensyntagen til ressourcer II-6 Tage stilling til udskrivelse behov for yderligere udredning/behandling/re hab. kommunikere dette til patient personale Varetage vanskelig samtale på stuegang Rationelt forbrug af parakliniske tests under hensyntagen til ressourcer på stuegang Tage stilling til udskrivelse Behov for yderligere udredning/behandling/rehab. kommunikere dette til patient personale på stuegang : Audit : 1-3 : : 27 : : 7

II-7 Rettidig skrive epikrise Tage stilling til genoptræningsforanstaltninger Rettidig skrive epikrise Tage stilling til genoptrænings- foranstaltninger på stuegang Audit : : II-8 Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid II-9 Lede samarbejde med kolleger andre personalegrupper Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med forvagtsfunktion Lede samarbejde med kolleger andre personalegrupper i forbindelse med forvagtsfunktion. 0 feedback : 0 feedback : : 30- : II-10 Kunne anvende Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Kunne anvende Lov om patienters retsstilling (kørekort) Kunne anvende regler vedr. kørekort ved neuroliske sygdomme Kunne anvende Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Kunne anvende Lov om patienters retsstilling (kørekort) Kunne anvende regler vedr. kørekort ved neuroliske sygdomme i forbindelse med forvagtsfunktion diskussion : 2-4 Mdr : 16-18 II-11 Supervisere forvagten Supervisere forvagten i forbindelse med bagvagtsfunktion 0 feedback : 31- : II-12 Visitere under hensyntagen til kliniske problemstillinger ressourcer Visitere under hensyntagen til kliniske problemstillinger ressourcer i forbindelse med bagvagtsfunktion KK2 : 31- : 38-40 II-13 Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid II-14 Kunne gå tilsyn på andre afdelinger Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med bagvagtsfunktion Kunne gå tilsyn på andre afdelinger i forbindelse med bagvagtsfunktion 0 feedback : 31- diskussion : 31- : : II-15 Kunne redegøre for regler vedrørende hjernedødsdiagnose Kunne redegøre for regler vedrørende hjernedødsdiagnose i forbindelse med bagvagtsfunktion diskussion Mdr: 13-15 II-16 Varetage trombolysefunktion Prioritere arbejdsopgaver Handle effektivt Disponere tid i forbindelse med trombolysefunktion KK3 : II-17 Udfærdige udredningsprram i samarbejde med samarbejdspartnere Følge op på planer beslutninger Udfærdige udredningsprram i samarbejde med samarbejdspartnere følge op på planer beslutninger i forbindelse med varetagelse af alment neurolisk ambulatorium. Audit : 6-8 : 30- II-18 Kende anvende etablerede regimer/instrukser for udredning, behandling rehabilitering Kende anvende etablerede regimer/instrukser for udredning, behandling rehabilitering i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : 27 : 37-39 8

II-19 Identificere konferere afvigende problemstillinger i forhold til gængs behandling Identificere konferere afvigende problemstillinger i forhold til gængs behandling i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : 34- : 46-48 II-20 Udfærdige fem speciallægeerklæringer /eller statusattester Udfærdige fem speciallægeerklæringer /eller statusattester i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium observation : 46-48 II-21 Vejlede neuroliske patienter om specielle forhold: erhverv, kørekort, serviceloven, patientforeninger Vejlede pårørende Vejlede neuroliske patienter om specielle forhold: erhverv, kørekort, serviceloven, patientforeninger Vejlede pårørende i forbindelse med varetagelse af subspecialiseret neurolisk ambulatorium Audit : 10-12 II-22 Fremlægge klinikpatient Fremlægge klinikpatient KK4 : 1-12 : II-23 Anvende forskellige pædagiske læringsmetoder i praksis for forskellige målgrupper (supervision af stud.med., klinikker, case-baseret undervisning, foredrag lign.) Anvende forskellige pædagiske læringsmetoder i praksis for forskellige målgrupper (supervision af stud.med., klinikker, case-baseret undervisning, foredrag lign.) KK4 : 30- : 48 II-24 Supervisere vejlede yngre lægekollegaer Supervisere vejlede yngre lægekollegaer KK4 : : -48 II-25 Udarbejde skriftlig patientinformation kliniske retningslinjer Udarbejde skriftlig patientinformation kliniske retningslinjer diskussion : 10-12 II-27 Stille besvare et videnskabeligt spørgsmål med udgangspunkt i konkret klinisk problemstilling (problem-based learning) Stille besvare et videnskabeligt spørgsmål med udgangspunkt i konkret klinisk problemstilling (problembased learning), forskningstræning KK5 : 10-12 : 40-9