Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
|
|
- Rikke Hedvig Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
2 Indholdsfortegnelse: Udgave: 17. juli 2005 (jov) Indholdsfortegnelse:...2 Præsentation af distriktet...3 Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier...3 Læringsstrategier...4 arbejde...4 Lb...4 Læringsdagben /den private lb...4 Selvstudium...4 Evalueringsstrategier:...4 Vurdering af lbsoptegnelser...4 Vejledersamtale...4 Struktureret kollegial bedømmelse...5 Refleksion over egen arbejdspraksis...5 Samlet vurdering...5 Skema over kompetencer der skal læres...5 Værdier # Det gentagne møde # Bføring # Forebyggende konsultationer # Problempåpeger # Stress stressrelaterede tilstande # Undervisning # Organisations-udvikling det lærende miljø # Træthed # Screening # Kronisk syge børn #
3 Præsentation af distriktet Der henvises til særskilt Introduktions meddelelse, hvori er anført relevante oplysninger for den uddannelsessøgende: - Historie - Læger / personale - Patientgrundlag - Organisation af arbejdet ( dagsplan ) - Beskrivelse af den daglige supervision vejledning - Beskrivelse af konferencer evt. anden formaliseret undervisning - Øvrige uddannelsesrelevante forhold. Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 112 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier evalueringsstrategier. Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 112 mål i målbeskrivelsen. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes lb. I lben kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 112 kompetencer. Alle 112 kompetencer skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i lben løbende indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence skal attesteres af tutorlægen. 3
4 Læsevejledning til skemaet Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: - konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision - andre praktiske opgaver - checke hæmlobinometer - lægge EDB prrammer i pc. Lb Er den åbne lb er den åbne del af lben (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: - uddannelsesplan - uddannelsesstedet en vurdering af dette - klinisk vejledning supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne - checklisten. Læringsdagben /den private lb Er den del af lben, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken. Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet. Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Vurdering af lbsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af lben. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra lben. 4
5 Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: - supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ) - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale /andet) ved tutor/vejleder - observation af færdigheder adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i lb både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af lbsoptegnelser evt. vurdering af opgaver. Skema over kompetencer der skal læres Værdier # 3 Kunne agere i forhold til de centrale værdier inden for almen medicin. Kunne anvende kontinuiteten i patientbehandlingen. Kunne vedligeholde et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen. Ud fra faglige samfundsøkonomiske forhold kunne visitere patienten til optimal behandling. Besøg af/hos lab.- konsulent observation af tutors/vejleders arbejde læringsdagb. Refleksion over egen arbejdspraksis vurdering af lbsoptegnelser struktureret kollegial bedømmelse. Kunne være tovholder/nøgleperson, herunder lede et patientforløb kunne reagere adækvat på abnorme svar på parakliniske undersøgelser. 5
6 Det gentagne møde # 12 Kunne håndtere mødet med den kronisk syge den alvorligt syge/terminale den psykiatriske den kriseramte den uafklarede den misbrugende Bføring # 19 Kunne redegøre for almindelige bføringsregler Kunne sikre kvalitetsudvikling i daglig praksis. Fælles for disse møder er at lægen skal kunne redegøre for muligheder for personlig støtte supervision, have erfaring med personlig kollegial støtte Lægen skal kunne redegøre for, at det gentagne møde kan udløse stemninger hos lægen såsom magtesløshed, tristhed, irritation, vrede m.m. redegøre for betydningen af at inddrage patientens netværk sociale liv i kommunikationen redegøre for de behov patientens nærmeste netværk har som konsekvens af patientens situation gruppediskussion med andre uddannelseslæger, Rollespil læringsdagb Vejledersamtale struktureret kollegial bedømmelse. Redegøre for: regler for bføring indtægter i almen praksis omkostninger i almen praksis Selvstudium undervisning v/tutor deltage i regnskabsføring for en måned. Refleksion over egen arbejdspraksis vejledersamtale. 6
7 Forebyggende konsultationer # 31 Kunne gennemføre forebyggende konsultationer. Problempåpeger # 32 Kunne være problempåpegende overfor: 1) Patienter 2) Lokalmiljøet Stress stressrelaterede tilstande # 33 Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande. Kunne foretage regnskabsføring. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne redegøre for de specielle forhold der gør sig gældende for samtalen der har fokus på livsstilsændring. Kunne udføre forebyggende helbredssamtaler, herunder motiverende samtale. Observation af tutorlæge/vejleders arbejdspraksis varetagelse af praktisk læringsdagb. Refleksion over egen arbejdspraksis vurdering af lbsoptegnelser. Kunne udføre forebyggelses-konsultation for iskæmisk hjertesygdom både primær sekundær profylakse. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering I forhold til Livsstilssygdomme. I forhold til stress. I forhold til personlig hygiejne. I forhold til ulykker. I forhold til infektioner. I forhold til ophobning af sygdomme. selvstudiums læringsdagb forslag til indsats i lokalområdet udarbejdelse af skriftligt materiale til lokalområdets befolkning. Vurdering af lbsoptegnelser struktureret kollegial bedømmelse. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande, fx: selvstudium kommunikation med simulerede patienter. Samlet vurdering. Somatisering Hovedpine Søvnforstyrrelser 7
8 Muskuloskeletale symptomer Begyndende misbrug Mavesmerter Uhensigtsmæssig selvmedicinering. Undervisning # 36 Kunne undervise patienter, kolleger andre personalegrupper i den kliniske hverdag. Organisationsudvikling det lærende miljø # 43 Redegøre for principper for organisationsudvikling det lærende miljø. Træthed # 61 Kunne håndtere patienter med træthed. Under hensynstagen til den undervistes baggrund at kunne fastlægge mål for indhold af undervisning herunder anvende relevante pædagiske metoder. Undervisning af andre: Patientundervisning undervisning af andre faggrupper teoretisk undervisning, vejledning af kollega. Struktureret kollegial bedømmelse. Kunne identificere fremmende hæmmende faktorer for et lærende/udviklende miljø i praksis. Lb, læringsdagb varetagelse af praktisk arbejde, udarbejdelse/opdatering af en instruks til brug i praksis. Vejledersamtale struktureret kollegial bedømmelse. Kunne diagnosticere, behandle visitere patient med træthed som følge af: anæmi myxødem mb cordis kronisk nyreinsufficiens reumatolisk lidelser maligne lidelser kronisk træthedssyndrom belastningssyndrom fibromyalgi medicin misbrug selvstudium læringsdagb. Samlet vurdering. 8
9 alkohol medicin psykolisk eksistentiel depression. Screening # 79 Kunne informere om gennemføre centralt amtsligt vedtagne screeningsprrammer. Kronisk syge børn # 100 Kunne varetage omsorg kontrol af kronisk syge børn. Redegøre for screenings fordele, faldgruber begrænsninger for at undgå selvbestaltet screening. Kunne formidle falsk positive falsk negative svar drøfte problematikken om gråzonefund med patienten. Selvstudium varetagelse af praktisk læringsdagb gennemgang af uegnede smears. Refleksion over egen arbejdspraksis vejledersamtale. Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb. Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehusafdeling, patient familie. selvstudium læringsdagb. Samlet vurdering. Erkende handle på forværring /eller compliancesvigt. Være opmærksom på de andre søskendes den øvrige families trivsel ved ressource- krævende sygdom 9
10 Hud som sygdomsmarkør # 117 Kunne håndtere patienter med hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergisk autoimmune manifestationer, anæmi icterus porfyri Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestatio ner fra de udrednings- behandlingskræv ende symptomer arbejde, Selvstudium, Lb, Læringsdagb Almen praksis Teoretisk kursus Sygehus afdeling Fokuseret klinisk ophold i dermatolisk speciallægepraksis Samlet vurdering 10
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereBegrebskort: Rollen som sundhedsfremmer
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereRollen som akademiker
Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Gyn./obs. ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 3. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 3 Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2
Læs mereUddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005
Læs mereBegrebskort: Rollen som professionel
Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskortet viser lægen som person opdelt i privatpersonen (øverst) rollen som professionel (nederst). Grænsen mellem de to roller er flydende. Refleksion selvudvikling
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereRollen som medicinsk ekspert - børn
Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt
Læs mereHoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereVelkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereUddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt
Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereBasiskursus for tutorer. Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd
Basiskursus for tutorer Sys Melchiors, praktiserende læge, AMU Helle Ibsen, Praktiserende læge, PUF-lektor Region Syd Program dag 1 Introduktion. Egne erfaringer og forventninger. Praktiske forhold omkring
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereAlmen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.
Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse 0. Indholdsfortegnelse.. 2 1.1. Specialet almen medicin 4 1.1.1.
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling
Læs mereBeskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg
Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Perron 4. (Bo og værested for socialt udsatte) Jernbanegade 4D 8900 Randers C. 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs merePræsentation af praksis
Præsentation af praksis Læge Annemette Als, Kongevej 37, 6300 Gråsten, Tlf.nr. 74 65 48 20 Indledning I 1995 blev Annemette Als praktiserende læge i den ene kompagniskabs-praksis i Lægehuset i Gråsten.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereKonsultativ støtte til elever og skoler
Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder
Læs mereHoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse Lars Møller Nielsen Uddannelsesansvarlig overlæge September 2015 Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereVEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge
Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Kirurgisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4
Læs mereDen lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram
Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereUdannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by
Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle
Læs mere8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin
8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse. Psykiatrisk afdeling A1 Dr. Ingrids Hospital Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen Dr. Ingrids Hospital Psykiatrisk Afdelilng A1 26. april 2006 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk afdeling A1 Dr. Ingrids
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFunktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:
Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion
Læs mereProcedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland
Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereBeskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne-og Ungdomspsykiatrisk klinik 1 Ny Østergade 12 4000 Roskilde Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Christina Thøgersen
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital
Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatolisk afdeling H:S Hvidovre Hospital 1 Kapitel 8. Lokalguiden - beskrivelse af den intern medicinske afdeling,
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereLægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Læs mereUddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord
Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,
Læs mereBeskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Afdeling for børn og ungdomspsykiatri, B og U psykiatrisk klinik 2 Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Gitte Moth Mailadresse:
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning
Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereKommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013
Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013 v./uddannelsesansvarlig afdelingslæge Nikolaj Raaber og ledende overlæge Ove Gaardboe - 240214
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst fase 1, 2 & 3 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mere