UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
|
|
- Lene Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata. Definer: Kort, entydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng Angiv: Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives. Beskriv: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Redegør for: Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af årsags/virknings sammenhæng. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. Skitsér: Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer.
2 LÆRINGSMÅL I BEVÆGEAPPARATETS PATOLOGISKE FORHOLD ALMEN SYMPTOMATOLOGI a. Beskrive de symptomer der optræder ved lidelser i bevægeapparatets forskellige dele (som f.eks. akutte og kroniske smerter, gradvis eller pludselig nedsættelse af bevægelsesomfang i led, frakturer, kraftnedsættelse, følelsesløshed) b. Angive relevante kliniske og parakliniske (f.eks. relevant blodprøve, billeddannelse) undersøgelser til udredning af forklaring på symptomer i bevægeapparatet. HYPPIGE MEDICINSKE LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET GIGT a. Beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra) b. Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor c. Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt: Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler, de såkaldte disease modifying anti-rheumatic drugs, cortikosteroider. d. Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn: vækstreduktion). OSTEOPOROSE a. Beskrive de patofysiologiske forhold der kan føre til osteoporose b. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik og behandling af frakturer. LIDELSER I SKELETMUSKULATUR OG SENER a. Definere en fiber- og en muskelsprængning. b. Beskrive symptomforløb ved en fibersprængning og behandlingsprincipper c. Beskrive symptomforløb ved en overrivning af akillessenen og behandlingsprincipper d. Definere begreberne muskelgigt og polymyalgi reumatika. KIRURGISKE LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Angive sandsynlige forhold der tyder på kirurgiske lidelser i bevægeapparatet vurderet ud fra den kliniske undersøgelse og foretagne billeddannende undersøgelser. b. Beskrive de histologiske forandringer knogler og led undergår efter traumatisk påvirkning med fraktur eller ledskade. c. Beskrive det kliniske forløb efter en fraktur i hofte eller lårben.
3 BEVÆGEAPPARATETS FARMAKOLOGI a. Angive eksempler på medicinsk og non-medicinsk lokalbehandling ved disse lidelser i bevægeapparatet: Osteoarthritis, reumatoid arthritis, arthritis urica, polymyalgia reumatica. b. Redegøre for cortikosteroidernes farmakologi og bivirkninger i bevægeapparatet (især forhold omkring osteoporose og vækstreduktion hos børn). SMERTEBEHANDLING RELATERET TIL LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i bevægeapparatet. b. Angive eksempler på sygelige tilstande i bevægeapparatet hvor smertestillende medicin med euforiserende virkning kan være indiceret. SUND OG SYG ALDRING I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive forandringer som de optræder i bevægeapparatet (knogler, led og muskulatur) i forbindelse med normal aldring b. Angive eksempler på de forandringer der kan samme (knogler, led og muskulatur) ved fremskreden aldring, mangel på motion og hormonale ændringer FALD OG FALDTENDENS a. Angive fald og faldtendens til nogle af de hyppigste årsager til indlæggelser hos ældre, og dermed også samfundsøkonomisk blandt de dyreste med stor belastning af hospitalssystemet. b. sandsynlige årsager til forøget faldtendens hos ældre. c. Redegøre for de patofysiologiske forhold, som kan ramme forskellige steder i legemet (især CNS, sanseorganer, hjerte- og kredsløb, muskelforhold, proprioception) og føre til faldtendens. d. Angive eksempler på interventioner, som kan reducere faldtendensen hos ældre. e. Angive eksempler på de forandringer der kan ramme (knogler, led og muskulatur) ved fremskreden aldring, mangel på motion og hormonale ændringer
4 LÆRINGSMÅL I NERVESYSTEMET PÅ HOVEDET OG HALSEN Som nævnt tidligere i dette dokument er nervesystemets normale forhold på hovedet og halsen også en del af pensum her på 5. semester. Der er imidlertid et betydeligt overlap med pensum på 3. semester, hvorfor indlæring af stoffet her på 5 semester til dels kan opleves som repetition. Det er imidlertid helt forskellig fra 3. semester at der her på 5 semester fokuseres på funktion af anatomi og funktion af hjernenerverne og spinalnerverne på hovedet og halsen efter de har forladt henholdsvis kranium og columna. HJERNENERVERNE OG HJERNENERVEKERNERNE a. Hjernenervernes perifere forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3. semester). b. Angive lokalisation og beskrive funktion af autonome og sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne. For de parasympatiske ganglier: Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse, angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus og sympatiske tråde, og at disse ikke har synaptisk afbrydelse. DE PERIFERE NERVERS FORLØB PÅ HALSEN a. Plexus cervicalis definerer næste alle sensoriske og motoriske nerver på halsen. Plexet skal kunne beskrives og den vigtige nerve, n.phrenicus skal kunne beskrives for sit forløb på halsen og i thorax til innervationen af diaphragma (regionale forhold i thorax er dog ikke pensum her på 5. semester). b. For de kutane grene på halsen er det vigtigste at kunne definere og skitsere innervationsområdet for af grene der udspringer fra punktum nervosum. c. Truncus sympaticus er på halsen fragmenteret og udgøres af tre selvstændige ganglier. Truncus sympaticus er pensum på 3. semester men skal kunne inddrages i den regionære beskrivelse her på 5. semester, og det er vigtigt at erindre sig den patologi der kan optræde ved læsion af sympaticus på halsen.
5 NERVESYSTEMETS PATOLOGISKE FORHOLD En række patologiske tilstande og sygdomme i nervesystemet afslører sig ofte ved særlige symptomer. Nedenfor angives en inddeling af sygdommene i nervesystemet, som disse klinisk kan præsentere sig. Inddelingen kan benyttes til hjælp til at rubricere de tilstande, der beskrives her på 5. semester. Monosymptomatiske tilstande med mekaniske og inflammatoriske lidelser i perifere nerver a. Føleforstyrrelser b. Lammelser Mere komplicerede tilstande med påvirkning af CNS Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik a. Bevægelsesforstyrrelser: Øvre motor, Nedre motor b. Ekstrapyramidale: Tremor, rigiditet, dyskinesier c. Ændringer i muskeltonus: Hypotoni, hypertoni, Myotoni d. Kramper (incl. epilepsi) Neurologiske tilstande med påvirkning af sensoriske forhold a. Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter b. Projiceret smerte c. Tab/reduktion af specielle sanser (syn, hørelse, lugt, smag) Neurologiske tilstande med påvirkning af bevidsthedstilstand og sensoriske forhold a. Bevidsthedspåvirkning b. Besvimelsestendens c. Søvnforstyrrelser d. Coma e. Hjernedød Kognitive forstyrrelser a. Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse b. Demens (incl. Alzheimers sygdom) Sjælelige (psykiske) forandringer a. Maniske tilstande b. Depression, Angsttilstande c. Personlighedsforstyrrelse (incl. skizofreni)
6 Generelle læringsmål indenfor nervesystemets patologiske forhold Til forståelsen af symptomerne i ovennævnte oversigt skal den studerende kunne angive årsagsforhold og beskrive forløb i sygdomsudvikling, der kan føre til sådanne symptomer. Årsagsforhold kan udgøre tilstande og sygdomme som: Perifere nervesystem: Vitaminmangel, diabetes mellitus, alkoholisme, infektioner i perifere nerver (mono- og polyradikulitis), myastenia gravis, amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Centralnervesystemet: Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Blødninger og blodpropper. Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk Følger af cerebralt ødem (herunder forstyrrelse i elektrolytbalancen), incarceration, hydrocephalus, cancer cerebri, hæmorrhagia cerebri, meningitis, encephalitis, traumatisk påvirkning af hjerne- og kranium Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik Parkinson, Huntington, dyskinesier, tilstande der også medfører ændringer i hæmodynamikken. Ændringer i humør og sindstilstande (disse kan være berørt på 3. semester og kan derfor opfattes som delvis repetition), kognitive forstyrrelser Mani, depression, angst, skizofreni, demensgivende tilstande feks Alzheimer s demens Forstyrrelser i sensoriske funktioner Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter, som ofte relaterer til lidelser i bevægeapparatet. Hovedpine. Aldersmæssige forandringer i øjne, det auditive system Det er videre vigtigt at erindre sig at tilstanden epilepsi kan give alle ovennævnte symptomer (dog sjældent direkte psykiske forstyrrelser) men at symptomerne helt afhænger af det epileptiske fokus og dets lokale omfang varierende fra småsitren i en ekstremitet til et generaliseret krampeanfald.
7 Læringsmål: Tilstande med særlig påvirkning af nervesystemet For nedennævnte tilstande (sygdomme/syndromer) skal den studerende kunne: 1. Definere tilstanden ( hvad er Alzheimer ) 2. Karakteristiske neurologiske symptomer (jvf. listen ovenfor) 3. Beskrive dens patoanatomi, ledsaget af eksempler på karakteristiske forandringer i hjernevævet ( 4. Kort beskrive evt medindragen af inflammatoriske forhold i sygdommen 5. Beskrive tilstandens tidsmæssige forløb, og herunder beskrive ændringer/tilføjelse af symptomer ( Alzheimer s begynder som let demens, og ender med at medindrage motoriske færdigheder) 6. Redegøre for sammenhænge mellem til grunde liggende forhold og sygdomsudvikling, og relaterede symptomer ( Åreforkalkning i a. basilaris kan give en blodprop, som vil udvikle manifeste symptomer på nedsat funktion af hjernenerverne ) 7. Angive relevant medicinsk, og evt. kirurgisk, behandling, og redegøre for behandlingsprincipperne bag farmakas virkningsforhold. 8. Angive relevante kliniske og parakliniske (f.eks. relevant blodprøve, billeddannelse) undersøgelser til udredning af forklaring på symptomer i bevægeapparatet I. Sygdomme der især manifesterer sig i det perifere nervesystem Tilstande: Vitaminmangel, Diabetes mellitus, Alkoholisme, Infektioner i perifere nerver (monoog polyradikulitis), Myastenia gravis, Amyotrofisk lateral sclerose. II. Sygdomme der især manifesterer sig i centralnervesystemet Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Præcisering af særlige læringsmål: Apoplexia cerebri (eng: stroke) a. Definer apopleksia cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) b. Redegør for patofysiologien ved apopleksi (inddrag både erhvervede og medfødte årsager til blødning, iskæmi, thrombose). c. Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri. d. Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, og relater påvirkning af CNS anatomi til de kliniske symptomer e. Kort beskrive principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning ved apopleksia cerebri f. Kort beskrive principperne for medicinsk (anti-aggregation) og ikke-medicinsk behandling (hypertension, rygning, atrie-flimmer screening, DM) forebyggelse af TCI og Stroke
8 g. Angive de prognostiske forhold efter apopleksia cerebri h. Redegøre for principperne for primær og sekundær forebyggelse af stroke Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk Tilstande: Følger af cerebralt ødem (herunder forstyrrelse i elektrolytbalancen), incarceration, hydrocephalus, cancer cerebri, hæmorrhagia cerebri, meningitis, encephalitis, traumatisk påvirkning af hjerne- og kranium Præcisering af særlige læringsmål: Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk a. Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) b. Redegør for patofysiologien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk. c. Redegøre for symptomerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt tryk d. Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes progression e. Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk f. Angive og forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk (hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold). Neurologiske tilstande med påvirkning af motorik Tilstande: Parkinson, Huntington, Alzheimers, dyskinesier, epilepsi, akutte tilstande der også medfører ændringer i hæmodynamikken (nærmest = tilstande med forhøjet intrakranielt tryk). Præcisering af særlige læringsmål: Motoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af de motoriske funktioner. Påvirkning af det simple motoriske baneforløb: a. Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet b. Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi c. Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft d. Angive årsager til øvre (apoplexia cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) og nedre motoriske udfaldssymptomer (diskusprolaps, ALS, polio) e. Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer Påvirkning af impulstrafikken i basalganglier og cerebellum:
9 a. Beskrive symptomerne ved forstyrrelse i impulstrafikken gennem basalgangliernes førende til nedsat output (Parkinson) eller øget output (Huntington) (rigiditet, dyskinesier, tremor) b. Beskrive symptomerne ved forstyrrelser i impulstrafikken i cerebellum (balance, koordination, gangfunktion). Basalgangliesygdomme, Parkinsons sygdom: a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved parkinsonisme c. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme Huntingtons sygdom: a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom c. Beskrive forebyggelse og medicinsk behandling ved Huntingtons sygdom Ændringer i den neuromuskulære transmission: a. Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning) Neurologiske tilstande med påvirkning af bevidsthedstilstand og sensoriske forhold Tilstande: Bevidsthedspåvirkning, Besvimelsestendens, Søvnforstyrrelser, Coma, Hjernedød Præcisering af særlige læringsmål: Kort beskrive behandlingsprincipperne ved besvimelse (lejring af patienten, genindånding af udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager) Kognitive forstyrrelser Tilstande: Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse, Demens (incl. Alzheimers sygdom og vaskulær demens) Præcisering af særlige læringsmål: a. Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtidshukommelse. b. Definere begrebet arbejdshukommelse c. Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring og genkaldelse d. Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte Ændringer i humør og sindstilstande (disse kan være berørt på 3. semester og kan derfor opfattes som delvis repetition) Tilstande: Mani, depression, angst, skizofreni, demensgivende tilstande (feks Alzheimer s demens og vaskulær demens)
10 Forstyrrelser i sensoriske funktioner Tilstande: Ændringer i følsomhed for oplevelse af smerter, som ofte relaterer til lidelser i bevægeapparatet. Hovedpine. Trigeminusneuralgi. Aldersmæssige forandringer i øjne, det auditive system Præcisering af særlige læringsmål: Sensoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af sensoriske funktioner. a. Angive årsager til akut og kronisk smertepåvirkning b. Angive eksempler på udfald og årsagsforhold ved sygdomme i sanseapparatet c. Beskrive årsagsforhold der kan føre til migræne d. Beskrive symptomudvikling og klinisk forløb ved et migræneanfald e. Eksempler på projiceret smerte (referred pain) Epilepsi Det er videre vigtigt at erindre sig at tilstanden epilepsi kan give alle ovennævnte symptomer (dog sjældent direkte psykiske forstyrrelser) men at symptomerne helt afhænger af det epileptiske fokus og dets lokale omfang varierende fra småsitren i en ekstremitet til et generaliseret krampeanfald. Præcisering af særlige læringsmål: a. Beskrive årsager til epilepsi b. Beskrive de patofysiologien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi c. Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud) d. Beskrive principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi e. Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv Læringsmål: Nervesystemets farmakologi Den studerende skal kunne angive relevant medicinsk behandling for tilstande nævnt på siden. Generelle læringsmål indenfor nervesystemets patologiske forhold, og redegøre for behandlingsprincipperne bag farmakas virkningsforhold. Præcisering af særlige læringsmål: Anæstesi: Anæstesi udgør en særlig form for farmaka: Inddel anæstetika Redegør for principperne for lokal og universel behandling med anæstetika Dyskinesier: Definer dyskinesier og beskrive hvorfor de kan forekomme som bivirkning
11 Hæmostase: Angive lægemidler med indvirkning på det hæmostatiske system, og redegøre for deres virkning ved behandling af stroke og hæmorrhagia cerebri
12 KLINISKE UNDERSØGELSER Læringsmål: DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS BEVÆGEAPPPARAT Gangundersøgelse Ledhævelse og/eller leddeformitet Nedsat bevægelighed i et større led Fokalt nedsat muskelkraft Undersøgelse for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter - Der henvises i øvrigt til Klinisk Undersøgelse af bevægeapparatet som gennemgået på 3.semester, der stadig er pensumrelevant. DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS NERVESYSTEM Følgende forhold gennemgås ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Undersøge for funktionaliteten af de 12.hjernenerver Central og perifer facialisparese Hyperaktive reflekser Muskeltonus Koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse Sensoriske forstyrrelser Smerte/temperatur og tryk/berøring/vibrationssans/proprioception i overekstremiteten og underekstremiteten Undersøgelse og fremkaldelse af biceps-refleks, triceps-refleks, supinations-refleks, patellarrefleks, achilles-refleks. Undersøgelse for plantar respons. Beskrivelse af responset ved Babinski s tåfænomen Undersøge n. isciadicus og n. femoralis med funktionelle stræktests - Der henvises i øvrigt til Klinisk Undersøgelse af nervesystemet som gennemgået på 3.semester, der stadig er pensumrelevant.
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereModulbeskrivelse for modul 6
Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 10.02.10 HENG
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereFørtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb
Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 01.10.15) Side
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereModul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereFrantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1
Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal
Læs mereMANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3. Tema: Orbita/tåreveje. WP25 Tema: Strabismus. Tema: WP25
10. semester Forår 12 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 13(050312) 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereForelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Epilepsi St.Aud.WP15 MJK. Forelæsning: Neurofysiologi EEG og EP St.Aud.WP15.
10. semester Efterår 2013 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 44 (3514501) 020913 MANDAG 28/10 TIRSDAG 29/10 ONSDAG 30/10 TORSDAG 31/10 FREDAG 1/11 8.15-9.00 Hovedpine. Demens
Læs mereNeurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014
Neurologiske sygdomme og vandladningsgener Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Normal vandladning Urinblærens opgave er at opbevare urin og udskille den på et socialt acceptabelt
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 26.06.12) Side
Læs mereAnamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereModul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereRisikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDen rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.
Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereMANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3 Tema: Orbita/tåreveje Tema: Tema: Visus/Refraktion WP25. Tema: Strabismus WP25
10. semester Forår 12 Modul K 11 Sygdomme i nervesystemet og sensoriske organer. Uge 13 MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3 Orbita/tåreveje KKM Katarakt 8.15-9.00 Visus/Refraktion
Læs mereHjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning
Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater
Læs mere