ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET



Relaterede dokumenter
Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

NATUR OG BIODIVERSITET

Naturkommuner Giv naturen plads

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Løsninger til fremtidens landbrug

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Tårnby Kommunes træpolitik

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Klimastrategi Politiske målsætninger

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

STRATEGIPLAN

Odenses gode historie

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Indorama Ventures Public Company Limited

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Skanderborg en international kommune

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

CSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Lokal Agenda 21-strategi

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

GG strategi 27. juli Forord

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Briefing VækstHimmerland

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER

Blik på helheden giver nye muligheder

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Vejen Byråd Politikområder

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Klimastrategi Politiske målsætninger

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Danmarks Tekniske Universitet

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Præsentation af Fugleværnsfonden

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Strategi og handlingsplan

Transkript:

ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET

ERHVERVSLIV & BIODIVERSITET August 2012 Habitats ApS CO/The HUB Nørrebrogade 52C 2.tv DK-2200 Copenhagen www.habitats.dk common@habitats.dk

INTRODUKTION Erhvervsliv & Biodiversitet Denne brochure er en introduktion til arbejdet med biodiversitet i virksomheder. Den indeholder inspiration til indsatsområder samt en række gode case-studies fra udlandet, der viser hvordan virksomheder i forskellige brancher arbejder med dette emne. Det Naturlige Udgangspunkt Bierne bestøver vores afgrøder, jorden renser vores vand, havene er levesteder for de fi sk vi spiser, og regnskovene rummer genetiske ressourcer, vi bruger i vores medicin. Vi er fuldstændig afhængige af de tjenester, verdens økosystemer udfører for vores samfund. Biodiversiteten er variationen af arter, gener og økosystemer. En høj biodiversitet er forudsætningen for at livet kan tilpasse sig store forandringer og fortsat udvikle sig her på jorden. Velfungerende økosystemer er også det naturlige udgangspunkt for enhver virksomheds aktiviteter. Hvad enten det drejer sig om at lave korn til brød eller om det er genet for en sjælden plantes helbredende virkning, der udnyttes i biotek-industrien. Desværre er den globale biodiversitet for alvor under pres. Mere end halvdelen af klodens økosystemer vurderes til at være overudnyttet og mange i fare for at kollapse. Biodiversitet er derfor kommet højt på den politiske dagsorden i FN, EU og også herhjemme i Danmark. Biodiversitet er et fokusområde for miljøministeren, og en dansk biodiversitetsstrategi er under udarbejdelse. Forbrugere er også begyndt at efterspørge viden om, hvordan danske virksomheder påvirker biodiversiteten. I lyset af de store problemer med udryddelse af arter og overbelastning af økosystemerne er det nemlig afgørende, at virksomheder formår at bruge deres fi nansielle styrke og innovative tradition til at skabe løsninger, der både understøtter en høj biodiversitet og fremtidssikrer deres forretning. Der er behov for, at virksomheder kommer ud over blot at overholde den nuværende lovgivning, og begynder at se på mulighederne for at bidrage til genskabelsen af de hårdt pressede økosystemer, de er afhængige af. Denne brochure rummer en række eksempler på internationale virksomheder som er gået i front med at bidrage positivt til verdens økosystemer, og som har tænkt dette helt ind i deres forretningsmodel. Ved at sætte sig som mål at bidrage positivt biodiversiteten, åbnes der for et væld af muligheder for at minimere eksisterende risici, for innovation og for at skille sig positivt ud i den internationale konkurrence. Habitats hjælper med at udvikle løsninger med inspiration fra de internationale virksomheder, der allerede er i gang. Vi udvikler og formidler løsninger, som passer til danske virksomheder og den danske natur. Vi håber, at du vil fi nde brochuren brugbar og inspirerende. God læselyst. Rasmus Vincentz Medstiftende partner Habitats ApS 1

SITES & FACILITIES 2 De Nære Omgivelser Indsatsen for biodiversitet kan oplagt starte med det helt nære spørgsmål: Hvordan tager vores udearealer sig ud, når man kigger på dem ud fra et biologisk perspektiv? Virksomhedens grund rummer ofte et uudnyttet potentiale som levested for et væld af planter og dyr. Det er dog ikke kun for biodiversitetens skyld, at det er værd at overveje nye måder at bruge sit udeareal på. Landskabet rummer også muligheden for at håndtere regnvand, så kælderen kan holdes tør i tilfælde af skybrud, og der kan skabes naturskønne afstressende omgivelser til glæde for medarbejdere og eksterne interessenter. Ved at arbejde med de nære omgivelser opnås en fysisk manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbejde lige uden for døren. Her handler det ikke blot om besparelser af energi og ressourcer, men om positiv vækst. Habitats tilbyder Udformning af et Vild Med Vilje-areal med formidling og stier. Udarbejdelse og implementering af plejeplan for VMV-areal. Formidling af projektet internt og eksternt. Oplevelser til medarbejderne, f.eks. guidet artsbestemmelse og høslæt. Udformning af grønne løsninger til lokal afl edning af regnvand (LAR). Landskabsarkitektur og byplanlægning med biodiversitet og klimatilpasning i fokus. Courtesy: Phlip Hahn-Petersen Case Study: Vild Med Vilje Vild Med Vilje er udviklet af Habitats. Projektet øger biodiversiteten via en simpel omlægning af driften af virksomhedens grønne arealer, så hjemmehørende arter kan folde sig ud og bringe liv til stedet. Vild Med Vilje udfordrer den tætklippede græsplæne som æstetisk præference og fremhæver det smukke i det utæmmede. I sommeren 2011 blev projektet afprøvet på et areal i Fælledparken og et areal af Københavns Universitets park. Alle planter, der voksede frem blev artsbestemt, og i efteråret blev der lavet høslæt med le. Se mere på www.vildmedvilje.dk. Som virksomhed kan man få eget Vild Med Vilje-areal til glæde for medarbejdere og natur. Vild Med Vilje sikrer en konkret manifestation af virksomhedens bæredygtighedsarbjede lige uden for vinduet.

HABITATS Case Study: Fraport Frankfurt Lufthavn ledes af firmaet Fraport. De har siden 2007 haft biodiversitet højt på dagsordenen. Lufthavnens område er på mere end 1.600 hektar, og store dele af arealet driftes ekstensivt til fordel for mange plante- og insektarter. Selskabet har desuden en politik om, at alle områder, der ikke er i brug, skal forgrønnes, inkl. facader, gårde og tage. Fraport arbejder målrettet med biodiversitet ud fra en overbevisning om, at bevarelse af naturen er lige så vigtigt som anden miljø- og klimapolitik, og derfor en naturlig del af selskabets ansvar. Denne tilgang har sikret et af de største områder med urørt natur i hele regionen. Det giver liv til mere end 300 forskellige plantearter, padder, firben og en række sjældne fugle. Der er ligeledes opsat en række bistader på området for at sikre bestøvning af de mange blomster. Courtesy: Axel Springer Case Study: Axel Springer Det store tyske trykkerivirksomhed Axel Springer har vist helt nye veje for hvordan udearealer kan gøres til et stort aktiv for virksomheden, og for hele lokalområdet. På et trykkeri i området Ahrensburg har de siden år 2000 omdannet 12 hektar tidligere industriområde til eng- og vådområder. Området fungerer nu som ynglested for både fugle, padder og insekter. Aktiviteterne rundt om trykkeriet blev i 2004 belønnet med Hanseatic Environment Prize. Siden 2009 har der også været arbejdet målrettet på at skabe levesteder for flagermus, snegle og bier. I dag bruges området desuden flittigt af studerende, der udforsker naturen som led i deres uddannelse. Courtesy: Fraport Photo Team 3

RÅMATERIALER 4 Råstofgrave Råstofgrave har et enormt potentiale for at rumme en rig flora og fauna, hvilket skyldes at de tilbyder levesteder, der bliver stadigt sjældnere i Danmark såvel som i store dele af Europa. I råstofgravene fi nder man nemlig næringsfattige og lysåbne ruderatbiotoper, som er i stor tilbagegang grundet næringsstofforurening og tilgroning. De mange danske fi rmaer der, udvinder råstoffer, eller aftager råstoffer fra danske grusgrave og kalkbrud, kan med fordel gøre en indsats for biodiversiteten, hvilket Holcim El Puente er et godt eksempel på. Byggetomter har ligeledes et stort potentiale som midlertidige næringsfattige biotoper i og omkring byen, og her kan danske entreprenørvirksomheder og grundejere gøre en stor forskel. Case Study: Holcim El Puente Cement giganten Holcim har i grusgraven El Puente i Spanien arbejdet målrettet på at øge biodiversiteten. Forbedringerne af naturen i det 180 hektar store område består bla. i at vådområder er blevet etableret, ynglepladser er skabt og skov plantet, vel at mærke imens andre dele af grusgraven stadig udnyttes. I alt har det ført til et forbilledligt naturområde, som nu er hjemsted for mere end 200 forskellige fugle, hvoraf fl ere er truede arter. Projektet fi k i 2010 tildelt UEPG sustainable development award. Efter det ambitiøse naturprojekt blev sat i gang, er naturen på stedet nu rigere, end den var inden udgravninger startede. Dette projekt for naturgenopretning viser, at der i forbindelse med kommercielt udvinding af råstoffer, f.eks. i grusgrave, kan ske store og værdifulde bidrag til naturen, ligefrem med et resultat der er bedre end udgangspunktet, før udvindingen begyndte. Habitats tilbyder Courtesy: Holcim and WBCSD Hjælp til virksomheden med at identifi cere, hvilke af de råstoffer, som de benytter, der stammer fra områder, hvor naturen belastes, samt hvor der kan skabes positive synergier som hos Holcim El Puente. Planlægning af biodiversitetsfremmende projekter i råstofgrave, i samarbejde med biologer og ingeniører. Design af oplevelsesrige midlertidige biotoper på byggetomter. Formidling virksomhedens indsats for biodiversiteten

HABITATS Skovbrug Inden for skovbrug er der mange muligheder for at skabe fremgang for biodiversiteten. Mange virksomheder besidder i dag skovområder eller bruger råvarer fra skove i deres produktion. I disse virksomheder kan der gøres en indsats for biodiversiteten, for eksempel ved at se på, hvordan vandbalancen er i skoven. Eller der kan laves en indsats for at skabe vekselvirkning mellem intensiv og ekstensiv skovdrift, således at der skabes større bepantningsmæssig variation. Dette kan sikre et rigere liv af fugle, insekter, planter mm. Virksomheder kan ofte med fordel bruge skovbrug som led i deres indsats for biodiversiteten. Case Study: Michelin I begyndelsen af årtusindeskiftet stod Michelin overfor en række udfordringer med produktionen af gummi til bildæk på deres plantager i Brasilien. Faldende udbytte, forældede træer, sygdomme og lavere priser viste, at der var behov for fundamentale skift i forretningsmodellen, både for at bevare de gamle træer og plante nye, så udbyttes kunne øges. Grundlæggende blev det eksisterende område delt op i fl ere mindre enheder, som fi k hver deres manager, som både kunne plante nye træer og sørge for en varieret vegetation i mellem disse. Biologiske korridorer mellem plantagerne blev etableret og forsøgsstationer til forskning anlagt. Resultatet af denne nye forretningsdrevne tilgang til biodiversitetens rolle i produktionen er fl ere jobs, højere udbytte og en rigere natur. Økoturister er endda begyndt at besøge plantagen for at opleve området. Habitats tilbyder Courtesy: Richard Dole Kortlægning af hvilke af virksomhedens råmaterialer, der forårsager tab af biodiversitet i skove og plantager. Formulering af virksomhedens politik over for leverandører af råmaterialer. Udarbejdelse af projekter som Michelins plantageomlægning i Brasilien, hvor forretningsmodellen nytænkes til fordel for biodiversiteten. Analyser af eksisterende skovbrug og udarbejdelse af en strategi for en ny driftsplan. 5

LEVERANDØRKÆDEN Gennemsigtighed er en vigtig start Som importør af råvarer er der meget at tage fat på med hensyn til biodiversiteten. Et oplagt sted at starte for danske virksomheder er at undersøge, hvordan de forskellige råmaterialer er fremkommet, og hvilket aftryk, der sættes i naturen, der hvor de kommer fra. Mest oplagt er råmaterialer som træ, bomuld og fødevarer, men næsten alle produkter starter et sted i naturen, og ender der igen. Når der i håndteringen af leverandørkæderne rejses spørgsmål om, hvordan de forskellige varers produktion påvirker biodiversiteten kan der afdækkes eventuelle risici for sammenbrud af vitale økosystemer, der kan have store negative forretningsmæssige konsekvenser. Samtidig kan der skabes grundlag for løsninger, hvor biodiversiteten kan beskyttes og ligefrem fremmes, hvis man som virksomhed sætter sig dette mål for øje. Courtesy: Bionade Habitats tilbyder I samarbejde med PwC at kortlægge risici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester, der hvor virksomhedens råvarer produceres. Udvikling af forslag til, hvordan der kan gøres en positiv forskel for biodiversiteten i hvert led af leverandørkæderne. Promovering af virksomhedens tiltag i leverandørkæderne der sikre biodiversiteten. Courtesy: Webted 6

HABITATS Case Study: Bionade Det tyske bryggeri Bionade, der laver læskedrikke af økologiske råvarer, har siden 2005 arbejdet målrettet med at tage hensyn til biodiversiteten i deres supply chain. For eksempel har Bionade, i erkendelse af vigtigheden af rent vand i produktionen, rejst 130 hektar skov i såkaldte drikkevandsskove. Skovene er rejst på arealer, der tidligere var landbrugsland. På denne måde sikres det, at rent vand regenereres lokalt, og at der skabes en rigere natur. Drikkevandsskovene er etableret og driftet i samarbejde med den tyske NGO Trinkwasserwald. Med dette projekt kan Bionade samtidigt opnå at kompensere for deres årlige forbrug af vand. Yderligere er hele leverandørkæden hos Bionade gearet til at tilgodese bæredygtig udvikling, inkl. indkøb, produktion og logistik i processen. Råvarerne, der indgår i drikkene, købes helst fra lokale økologiske bønder, og alle leverandører har en særlig aftale om, at 100% af deres produktion af byg og hyldebær aftages af bryggeriet. På den måde er bryggeriet med til, at fremme økologisk landbrug i en region, hvor der ellers ikke er meget medvind for det. Derudover stiller Bionade en række særlige krav til hvordan kvalitet og positiv indvirkning på naturen sikres i produktionen. Disse retningslinier er mere omfattende end EU s krav til økologisk jordbrug. I Bionade arbejdes der desuden målrettet på at fremme bier og deres bestøvning til gavn for produktionen af råvarer til læskedrikkene. I et samarbejde med skoler bidrager denne indsats til, at børn kan lære om biernes vigtige rolle i økosystemet. Courtesy: Bionade 7

RAPPORTERING Biodiversitet på bundlinien I takt med at der kommer øget opmærksomhed på biodiversitet fra borgere og politikere, er det vigtigt for virksomhederne at være klar i kommunikationen om deres aftryk på biodiversiteten og indsatsen for denne. Forudsætningen for dette er en grundig kortlægning af hele virksomhedens samspil med naturen. Rapporteringsværktøjet Global Reporting Initiative (GRI), som benyttes af mange store virksomheder, også i Danmark, inkluderer biodiversitet som indikator, der skal rapporteres på. Dette aspekt er endda blevet udvidet med den seneste udgave af GRI. Forskningens konklusioner I 2007 nedsatte G8-landene plus fem store udviklingslande en arbejdsgruppe til at se på de økonomiske konsekvenser af tabet af biodiversitet på verdensplan. Gruppen hedder The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB), og i slutningen af 2009 blev de første rapporter offentliggjort. Disse indeholder nogle opsigtsvækkende konklusioner om opgørelsen af vores påvirk-ning af biodiversiteten. Det konkluderes bl.a., at de ødelæggelser, virksomheders aktiviteter i dag påfører økosystemerne, hænger sammen med, at der ikke tages højde for økosystemtjenesternes værdi i de nuværende afrapporteringsmekanismer og prisdannelser. TEEB er nu en del af beslutningsgrundlaget hos både EU og FN. Nye måder at opgøre påvirkningen af biodiversitet og værdien af denne i produktionen er meget vigtige, og i den forbindelse er indsatsen hos Puma et væsentligt skridt fremad. 8

HABITATS Case Study: Puma Sportstøjsproducenten Puma er gået foran og er blevet et af de første fi rmaer, der udarbejder og offentliggør økonomiske beregninger af deres miljømæssige omkostninger. Det er en helt ny og progressiv måde at gøre sin miljøpåvirkning op på, som tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for værdien af biodiversitet og økosystemer for økonomien. Metoden er udviklet i samarbejde med PwC. I første omgang opgjorde de vandforbrug og udledning af drivhusgasser, og i anden omgang blev landjord, affald og luftforurening medregnet. Resultaterne viser, at Pumas produktion har miljøomkostninger for samfundet på 145.000.000. Det svarer til over halvdelen af det overskud, virksomheden havde samme år. Omkostningerne stammer primært fra gummi og læderproduktion, samt forbruget af fossile brændsler. Pumas metode er stadig ved at blive raffi neret, men allerede nu giver den et helt nyt billede af, hvordan virksomheder er afhængige af velfungerende økosystemer, og hvordan værdien af disse kan tænkes ind i virksomheders regnskaber. Habitats tilbyder Hjælp med rapportering af virksomhedens indfl ydelse på biodiversiteten, I samarbejde med PwC. Forslag til initiativer, der kan forbedre virksomhedens påvirkning af biodiversitet og økosystemer. Formidling af virksomhedens indsats for biodiversiteten. Courtesy: Puma 9

FINANSSEKTOREN Tættere på naturen end man skulle tro Finanssektoren er virkelig en af de brancher, hvor behovet for at tage fat på spørgsmålet om biodiversitet er størst. Investeringer, hvis succes er afhængige af nem og billig adgang til økosystemtjenester, bliver i stigende grad risikable, i takt med at økosystemerne bliver mere og mere sårbare. Det er i fi nanssektoren, at styrken til for alvor at gøre en forskel for klodens økosystemer fi ndes. Heldigvis er der en stigende erkendelse blandt fi nansfolk af vigtigheden af at tage vare på verdens biodiversitet. Flere og fl ere investorer tager nu spørgsmålet om biodiversitet i betragtning, når investeringer skal vurderes, og en række værktøjer er udviklet til dette. For eksempel kan man med FN s Principper for Ansvarlig Investering (PRI) screene investeringer for risici forbundet med bl.a. afhængigheden af biodiversitet og økosystemtjenester. Indtil nu har mere end 900 parter skrevet under på FN s principper, med aktiver for i alt 30 billioner US$. Derudover fi ndes The Equator Principles, som vurderer de miljømæssige og sociale aspekter af projektinvesteringer. Bag disse principper står mere end 70 institutioner fra 27 lande. Et sted at starte for fi nansielle institutioner er at uddanne medarbejdere til at have et kendskab til udfordringerne med overudnyttede økosystemer og tab af biodiversitet, såvel som til at være opdateret på den seneste udvikling inden for håndteringen af biodiversitet i videnskab, politik og forretningsverdenen. Courtesy: World Federation of Exchanges 10

HABITATS Case Study: HSBC Bankgiganten og fi nansieringsinstitutionen HSBC indgik i 2007 et 5-årigt samarbejde med NGO erne Earthwatch Institute og WWF m.fl. om at stå for uddannelsen af op i mod en tredjedel af medarbejderne i HSBC i klima- og bæredygtighed. Det svarer til ca. 62.000 ansatte på verdensplan. Mange medarbejdere blev sendt på kurser, hvor de lærte om forskning, udvikling af demonstrationsprojekter og arbejdede med metoder for, hvordan nye ideer kan integreres i praksis.. Uddannelsen består både i kurser, direkte deltagelse i forskning og dataindsamling i skovområder. Desuden lærte medarbejderne, hvordan de i deres daglige arbejde kan tage ansvar for klodens problemer, og derved bidrage til at løse miljøproblemerne. F.eks. via genrejsning af skove, rensning af fl oder og investeringer i vedvarende energi. Den enorme efteruddannelse har medført meget håndgribelige resultater i form af projekter om bedre vandforsyning, beskyttelse af levesteder for truede arter og indfl ydelse på udformningen af politikker på området. I 2011 blev samarbejdet mellem WWF og NGO erne hædret med prisen for International Green Award, verdens største miljøpris, i kategorien Best Green Employment Engagement. Habitats tilbyder Courtesy: Yifei Zhang Uddannelse af medarbejdere inden for biodiversitet, klima og virksomhedens handlemuligheder. Udvikling af måder at screene investeringer for negative påvirkninger på biodiversiteten, samt for investeringsrisici forbundet med tab af biodiversitet og økosystemtjenester. Udvikling af nye forretningsområder indenfor biodiversitet. 11

HABITATS Courtesy: Rasmus Kloster Bro 12

Om Habitats Habitats ApS arbejder for, at vi som mennesker kan udvikle os i samspil med naturen. Visionen er, at menneskets aktiviteter på sigt kommer til at bidrage til en regenerering af økosystemerne og en styrkelse af biodiversiteten. Det gør vi ved at stå for læring, kampagner og rådgivning, der fremmer bæredygtig udvikling for virksomheder og offentlige institutioner. En vigtig del af Habitats arbejde er at hjælpe store virksomheder med at gøre en positiv forskel for biodiversiteten. Hvis biodiversitet indarbejdes i de overordnede strategier og de daglige beslutninger i en stor virksomhed, kan det nemlig medføre betydelige fordele for virksomheden såvel som for omgivelserne. Habitats fungerer desuden som en tegnestue for landskabsarkitektur og byplanlægning. Vi planlægger og tegner landskaber og grønne byrum med henblik på at øge biodiversiteten. I forhold til virksomheder er udearealerne en fantastisk anledning til at gentænke aftrykket på naturen og sætte gang i konkrete fysiske tiltag, der fremmer biodiversiteten. Habitats er i sin udformning særdeles tværfaglig. Vi består både af en landskabsarkitekt, en erhvervsøkonom og en kaospilot. Dette udgangspunkt giver os en enorm styrke til at arbejde på tværs af faglige skel og vanetænkning. Selskabet fungerer desuden i høj grad som en netværksvirksomhed, og vi samarbejder med både botanikere, biologer, arkitekter og rådgivningsvirksomheder om at løse større projekter.

Habitats ApS www.habitats.dk common@habitats.dk