Side 0 Arbejdsgruppen for gennemgang af: Kommunernes opgaver og beføjelser på energiområdet Notat Katalog med forslag til at styrke kommunernes indsats på energiområdet Juli 2013
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 1.1 Baggrund og formål 3 1.2 Sammenfatning og oversigt over løsningsforslagene i notatet 4 2 TVÆRGÅENDE/STRATEGISKE EMNER 14 2.1 Opgavefordeling mellem stat og kommune 14 2.2 Forudsætninger for kommunal energiplanlægning 17 2.2.1 Strategisk energiplanlægning 19 2.3 Et fleksibelt energisystem i kommunerne 20 2.4 Samarbejde med energiaktører og tværkommunal koordinering 21 2.5 Det kommunale planhierarki og samspil med anden sektorplanlægning 22 2.6 Fælles datastruktur og -grundlag 24 3 ET ENERGIEFFEKTIVT SAMFUND MED MINDRE ENERGISPILD 26 3.1 Energiselskabernes besparelsesforpligtelser energispareinitiativer i byggeri og erhverv 26 3.2 Energirenovering af eksisterende bygningsmasse 28 3.2.1 Kommunens rolle i forhold til egne bygninger 29 3.2.2 Kommunens rolle i forhold til private lejeboliger 30 3.3 Kommunens rolle i forhold til andre bygninger (Byggesagsbehandlingen) 30 3.4 Energieffektivt nybyggeri 31 4 EN GRØN OG BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING BASERET PÅ VEDVARENDE ENERGI 33 4.1 Udbygning med vindkraft og nye VE teknologier 33 4.2 Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse m.v. 34 4.2.1 Områdeafgrænsning (individuelt/kollektivt, fjernvarme/naturgas) 35 4.2.2 Omstilling til fossilfri fjernvarmeforsyning 37 4.2.3 Fjernkøling 38 4.3 Omstilling til VE i bygninger og erhverv 39 4.3.1 Reduktion af omfanget af individuel naturgasforsyning 39 4.3.2 Fremme af omstillingen til ikke fossil energi i individuelt forsynede områder 40 4.3.3 Vedvarende energi og energieffektivitet i energiforbruget til procesformål 41 4.3.4 Udnyttelse af overskudsvarme 42
Side 2 5 SMARTE ELNET MV 43 6 BEDRE RAMMEBETINGELSER FOR BIOGASUDBYGNINGEN 44 7 EL OG BIOMASSE I TRANSPORTSEKTOREN 48 BILAG 1 RELEVANT LOVGIVNING M.V. 51
Side 3 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund og formål Regeringens udspil Vores Energi fra november 2011 og den efterfølgende Energiaftale om den danske energipolitik 2012 2020 indgået 22. marts 2012 (i det følgende energiaftalen ) udstikker rammerne for den danske energipolitik og fastlægger dermed en række konkrete initiativer for perioden frem til 2020. Dette notat gennemgår og diskuterer kommunernes nuværende opgaver og beføjelser med henblik på at vurdere, hvordan kommunerne bedst muligt kan bidrage til at realisere energiaftalen og opfylde regeringens overordnede målsætninger på energiområdet. Kommunens rolle i forhold til gennemførelsen af energiaftalen er ikke direkte berørt i aftaleteksten, men der er afsat en pulje på 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt til at forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats (herefter pulje til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning ). Det er frivilligt for kommunerne at gennemføre en strategisk energiplanlægning. Idéen med puljen er at høste konkrete erfaringer med strategisk energiplanlægning gennem støtte til partnerskaber i 2014-2015. Erfaringerne fra de støttede partnerskabsprojekter forventes at kunne bidrage med ny viden om planlægningsmuligheder under forskellige forhold, og resultaterne vil indgå i det videre vejledningsmateriale om strategisk energiplanlægning i kommunerne. Statslige forudsætninger for den kommunale varme og energiplanlægning er i dag primært fastlagt i varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse, og Energistyrelsen fastsætter forudsætninger, brændselspriser, beregningsmetoder m.v. Det skal præciseres, at en systematisk drøftelse af behov for ændringer af statslige forudsætninger for den kommunale energiplanlægning ikke har været en del af arbejdsgruppens opgave. Det forventes, at der fra statslig side kommer nærmere på at få afdækket dette behov gennem de nationale strategiske analyser, der gennemføres frem til udgangen af 2013. Arbejdsgruppen har dog i afsnit 2.2. drøftet nogle overordnede problemstillinger og peget på nogle mulige løsningsforslag. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og energinet.dk på basis af en række møder i efteråret 2012. Opgaven er en opfølgning på en work-camp i 2011 om strategisk energiplanlægning i kommunerne. Work-camp en var initieret af KL. Den nedsatte arbejdsgruppe har bestået af: Birthe Rytter Hansen, Kommunerens Landsforening (KL) Mette Nedergård, repræsentant for KL, Gladsaxe Kommune Henning Donslund, repræsentant. for KL, Ringkøbing-Skjern Kommune Jette Irene Kjær, Energinet.dk Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen (projektleder for Energistyrelsens udviklingsprojekt om strategisk energiplanlægning i kommunerne) Renée van Naerssen, Energistyrelsen (forsyning) Troels Hartung, Energistyrelsen (byggeri og energieffektivisering)
Side 4 Herudover har fagspecialister fra Energistyrelsen deltaget i møder og bidraget med input inden for deres specialeområder. Arbejdsgruppen har dokumenteret sit arbejde i et notat, der er struktureret så det følger energiaftalens hovedoverskrifter. Hvert afsnit er opbygget, så det kort redegør for status og indhold af energiaftalen, kommunernes rolle i dag og de vigtigste problemstillinger for, at kommunerne kan bidrage til at gennemføre energiaftalen. Under hvert emne præsenteres en række forslag til løsninger, der alle har til formål at styrke kommunernes indsats med at omstille energisystemet. Notatet peger ikke på én bestemt løsning, men søger i stedet i katalogform at præsentere de idéer og muligheder, som arbejdsgruppens enkelte medlemmer har rejst og som har været diskuteret undervejs i udarbejdelsen. Løsningforslagene er derfor ikke indbyrdes afstemte, ligesom arbejdsgruppens medlemmer ikke er enige om alle de præsenterede forslag. Kriteriet for, at et løsningsforslag er kommet med i kataloget har været, at mindst ét medlem af arbejdsgruppen har fundet det vigtigt, at det er medtaget. Sammenfatningen er dog formuleret, så alle medlemmer af arbejdsgruppen har kunnet tilslutte sig indholdet. Løsningsforslagene er præsenteret samlet nedenfor i afsnit 2.1. Bagerst i notatet er der for hvert hovedafsnit samlet en række henvisninger til relevant lovgivning. Det er arbejdsgruppens mål at inspirere til handlinger og analyser, der indtænker kommunernes rolle på energiområdet. Det drejer sig om de nationale analyser og initiativer, som allerede er i gang eller som igangsættes i løbet af 2013 som opfølgning på energiaftalen, det drejer sig om Energistyrelsens vejledningsarbejde til kommunerne i energiplanlægning, og det drejer sig om konkrete aktiviteter i de enkelte kommuner. Christine Wennerberg og Anders Jelstrup, Grontmij A/S har bistået arbejdsgruppen som proceskonsulent med udarbejdelsen af nærværende notat. 1.2 Sammenfatning og oversigt over løsningsforslagene i notatet Løsningsforslagene fra hvert afsniter her sammenstillet og opdelt i flg. kategorier: a) ændringer af kommunernes opgaver ("skal opgaver") b) ændringer af kommunernes beføjelser ("få lovhjemmel til - opgaver") c) øvrige idéer til hvad kommunerne kan gøre ("kan - opgaver") d) statslig understøttelse af kommunernes energiaktiviteter De enkelte forslag er nummereret fortløbende i forhold til det afsnit i notatet, hvor emnet behandles. Der er tale om en oversigt over de emner og idéer, der har været diskuteret i arbejdsgruppen, og de repræsenterer derfor et bredt spektrum af idéer, som ikke nødvendigvis er indbyrdes afstemt.
Side 5 Kapitel 2. Tværgående/strategiske emner a b c d Opgavefordeling mellem stat og kommune 2.1 Den enkelte kommune skal gives mulighed for frivilligt at byde ind med, hvad de kan bidrage med i forhold til at nå målsætningerne på basis af kommunens særlige forudsætninger og fokus. Lettere adgang til data på kommuneniveau og udvikling af et kommunalt energiregnskab til at styre efter vil understøtte dette. 2.2 Klare statslige forudsætninger og retningslinjer til kommunerne, som understøtter den langsigtede målsætning om en omlægning til et fossilfrit samfund. Opgavefordelingen mellem stat og kommune skal understøtte lokal forankring og samspillet med anden sektorlovning. 2.3 Forsøg gennem puljen til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning (se afsnit 2.2.) med at identificere samfundsøkonomiske og samfundsmæssige gevinster ved en bredere planlægning end planlægning for kollektiv varmeforsyning. Kan der identificeres samfundsøkonomiske gevinster, der kan begrunde udvidede beføjelser for kommunerne? Vil kommuners involvering forudsætte hvile i sig selv? 2.4 Udarbejd én autoritativ metode til rådighed for kommunernes klima- og energiindsats, som løser problematikken om sub-optimering af klimagevinster og VE-produktion. Staten bør anbefale strategiske områder som den enkelte kommune eller type af kommune eksempelvis henholdsvis by-og landkommuner bør arbejde med. Forudsætninger for kommunal energiplanlægning 2.5 Varmeforsyningsloven ændres således, at formålsbestemmelsen klart afspejler den politiske målsætning om fossilfrihed. Projektbekendtgørelsen ændres således, at den understøtter de nationale tiltag og fremmer omstilling til fossilfri og fleksibel energiproduktion, fremmer energibesparelser og sikrer forbrugerbeskyttelse. Der skal stilles større krav eller bedre vejledning til følsomhedsundersøgelser af samfundsøkonomi til at hjælpe med vurderingen af resultatet i forhold til omlægningen til et fossilfrit samfund. Se også forslag 2.6, 3.3, 4.13 og 4.14 2.6 Kommunerne gives mulighed for selv at kunne vælge mellem flere samfundsøkonomiske gode alternativer inden for de statslige rammer, uden at skulle vælge det samfundsøkomiske bedste projekt.. Et samfundsøkonomisk godt alternativ er et alternativ, der har en positiv nutidsværdi ved anvendelsen af den kalkulationsrente, som Finansministeriet fastsætter. 2.7 Bindende nationale målsætninger kan værdisættes og dermed indgå i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Opret en fælles arbejdsgruppe, der belyser, hvilke målsætninger og tiltag, der skal værdisættes og prioriteres i et tværgående energisystem
Side 6 a b c d 2.8 Som opfølgning på resultaterne fra projekter under puljen til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning samt erfaringer fra kommunernes frivillige engagement i strategisk energiplanlægning vurderes fordele og ulemper ved, at strategisk energiplanlægning gøres til en obligatorisk sektorplan efter evaluering af resultaterne i 2014-2015. Et fleksibelt energisystem i kommunerne 2.9 De strategiske energiplaner bør forholde sig til, hvordan de understøtter de omkringliggende kommuners energisystemer, -strategier og planer og gerne de nationale og europæiske planer 2.10 Vejledning, der kan bistå kommunernes strategiske energiplanlægning med at vurdere muligheder for fleksibel energiproduktion og -forbrug, således at der fremadrettet er de nødvendige anlæg til at sikre fleksibiliteten i elnettet. 2.11 Som led i energiaftalen gennemføres der i 2013 nationale analyser af fjernvarmens fremtidige rolle samt af elnettets funktionalitet med stadigt stigende mængder vindkraft. På baggrund heraf bør der tages stilling til, i hvor høj grad fjernvarmeværkerne skal kunne levere regulerkraftydelser i form af gasmotoranlæg, store varmepumpe, el-patroner m.v., og hvordan dette sikres, herunder om sådanne hensyn skal indgå som forudsætninger for varmeplanlægningen i kommunerne. Samarbejde med energiaktører og tværkommunal koordinering 2.12 Kommunerne pålægges pligt til at samarbejde om naturlige tværgående energiløsninger, f.eks. fjernvarme, biomasse, affald og andre lokale ressourcer. 2.13 Juridiske/lovmæssige barrierer for tværkommunalt samarbejde bør fjernes og det bør afklares, hvorvidt kommuner har hjemmel til at deltage i andre kommuners projekter. 2.14 Kommunen opfordres til at tage initiativet til dialog med forsyningsselskaber og øvrige parter (større virksomheder, maskinmesterskolen, lokale banker, lokale biomasseinitiativer, lokale håndværkere, forsikringsselskaber) om opnåelse af de energipolitiske målsætninger. 2.15 Opfordring til tværkommunal samordning af energiplanlægningen evt. via tilrettelæggelse af fælleskommunale processer i regionalt eller lign. regi. Det kommunale planhierarki og samspil med anden sektorlovgivning 2.16 Der indføres pligt til at tænke den nationale målsætning om omlægningen til et fossilfrit samfund ind i den øvrige kommunale planlægning. Eksempelvis myndighedsudøvelse og administration, f.eks. planloven, affaldsbekendtgørelse, byggesagsbehandlingen, tilsyn under Miljøbeskyttelsesloven, forhåndsdialoger, styringsdialoger og andre lignende relevante områder med kontakt til borgere og virksomheder. 2.17 Anbefaling til kommunerne om at udarbejde strategisk energiplanlæg-
Side 7 a b c d ning som led i kommuneplan-processen. 2.18 Kommunen kan give prioritering til en koordinering af planprocesserne, hvor energieffektivitet og energiforhold indgår i planlægning af infrastrukturen, nye boligområder, forsyning af nye områder, indkøb, m.m. 2.19 Der udarbejdes en kortlægning af mulighederne for at styrke indsatsen for fossilfrihed og energibesparelser i sektorlovgivningen. 2.20 Der nedsættes et kontaktforum (eller lignende), hvor interesserede kommuner og private aktører kan diskutere og udvikle forskellige former for samarbejde. Fælles datastruktur og grundlag 2.21 Energistyrelsen udarbejder i samabejde med KL en oversigt over, hvilke data kommunerne har brug for i energiplanlægningen og som kan stilles til rådighed for kommunerne uden store omkostninger. Det kan dreje sig om: Data fra Danmarks Statistik, f.x. antal husholdninger, transportmidler, arealanvendelse mv. Standardiserede udtræk fra BBR i forhold til sektorer (bygningsanvendelse), energiforbrug og brændsler til opvarmning. Data i relation natur- og biogasleverancer; elforsyning; små elproducerende anlæg som solceller og små vindmøller mv. samt nøgletal til brug for vurdering af energisektorens fleksibilitet i kommunen. Nøgletal til brug for basisfremskrivning af energi- og brændselsforbrug fordelt på sektorer. GIS basede data mht. dyrehold og placering af energianlæg. 2.22 I samarbejde med energiselskaberne udarbejdes fælles retningslinier for opgørelse af energileverancer på kommuneniveau således, at informationerne relateres til internationalt anerkendte branchekoder og opgørelserne i den nationale energistatistik. Opgørelser efter fælles retningslinjer vil facilitere kommunernes arbejde med data og øge sammenligneligheden af opgørelser på tværs af kommunerne. 2.23 Etablering af en kommunal portal med data til brug for den kommunale planlægning f.eks. opgørelse af installerede solceller, eldata, gasdata, brændselspriser og prognoser.
Side 8 Kapitel 3. Et energieffektivt samfund med mindre energispild a b c d Et energieffektivt samfund med mindre energispild 3.1 Udvikling og afprøvning af metoder og værktøjer til koordinering af planprocesser og integrering af energiforhold i alle kommunale planprocesser, myndighedsudøvelse og frivillige aktiviteter. 3.2 Udarbejdelse af liste over særligt vigtige forhold i forbindelse med tværkommunale processer med henblik på evt. fremtidig integrering i de respektive rammelove. Energiselskabernes besparelsesforpligtelser energispareinitiativer i byggeri og erhverv 3.3 Projektbekendtgørelsen skal indeholde krav om at inddrage energibesparelser. Se også forslag 2.5 3.4 Kommuner og energiselskaber kan i fællesskab udvikle en tilgang til at informere og facilitere energibesparelser overfor de forskellige målgrupper herunder identifikation af målgrupper, dialog med disse og evt. etablering af netværk, udvikling af fælles projekter eller egentlig offentligtprivat samarbejde. Se i øvrigt forslag i afsnit 4. 3.5 Kommunerne skal have adgang til årlige indberetninger af energiselskabernes energispareopgørelser gennemført i deres egen kommune. 3.6 Det undersøges, om det er muligt og interessant at udvide miljøbeskyttelseslovens 5 til at stille energibesparelseskrav til virksomheder omfattet af kommunens regelmæssige tilsyn med henblik på reduktion af luftforurening. Energirenovering af eksisterende bygningsmasse 3.7 Kommunerne kan bidrage til formidling til borgere og virksomheder omkring de nye ordninger og tilskud i energiaftalen herunder information om, hvordan man får tilskud og evt. hjælp til at søge. Kommunens rolle i forhold til egne bygninger 3.8 Stil krav om energiledelse i kommunale bygninger og udarbejdelse af årligt energiregnskab Kommunens rolle i forhold til private lejeboliger 3.9 Kommunerne informerer udlejerne og lejerne om de nye regler om gennemførelse af energiforbedringer, som er totaløkonomiske rentable, dvs. hvor energibesparelsen kan betale huslejeforhøjelsen. I forbindelse hermed inddrages muligheden for at huslejenævnet kan forhåndsgodkende lejeforhøjelsen i forbindelse med forbedringen. 3.10 Kommunerne fremmer de nye muligheder om aftalt grøn byfornyelse som indgår i energisparepakken i energiaftalen. Som led heri etableres et samarbejde med udlejere og energiselskaberne, som har energispa-
Side 9 a b c d reforpligtelser. Kommunens rolle i forhold til andre bygninger (Byggesagsbehandlingen) 3.11 Kommunerne eller evt. en statslig institution pålægges at udføre kontrol af om energirammekravene overholde i det endelige byggeri. 3.12 Kommunerne sørger for (eller forpligtes til) at være up to date med et samlet overblik over de forskellige muligheder for støtte mv. Staten kan evt. stille informationsmateriale til rådighed eller sende besked til kommuner, når der sker noget nyt. Alternativt kunne KL spille en rolle her. 3.13 Kommunen skal have mulighed for at stille yderligere miljø- og energikrav i lokalplaner, f.eks. tilslutning til et lokalt vedvarende energianlæg, når det samfundsøkonomisk giver mening. 3.14 Kommunerne kan i samarbejde med fagskolerne etablere energiuddannelse af håndværkere måske en national certificeringsordning. Det kan bidrage til erhvervsudvikling. Energieffektivt nybyggeri 3.15 Kommunerne forpligtes til at opgøre og indberette data om lokalplaner med lavenergikrav. 3.16 Udarbejdelse af vejledning / vejledningseksempel, der beskriver, hvordan de samlede konsekvenser (reduktion af energiforbrug, reduktion af CO 2 -emissioner, brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi) kan opgøres for forskellige energibesparelsesstrategier og varmeforsyningsforhold for et nyt boligområde / ny by-del. Et lignende eksempel kunne også være nyttigt i forhold til renoveringsplaner for større byggeri. Kapitel 4. En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi Udbygning med vindkraft og nye VE teknologier 4.1 Statsligt krav om udnyttelse af potentialer for vindmøller og andre VEteknologier. 4.2 Bedre dialog omkring vindmølleplanerne borgere, investorer, kommuner og energiselskaber a b c d 4.3 Forbedrede værktøjer til planlægningsarbejdet 4.4 Øgede incitamenter for lokal accept af vindmølleudbygningen 4.5 Etablering af en statslig, regional og/eller kommunal pulje til opkøb af ejendomme i potentielle vindmølleområder.
Side 10 a b c d Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv. Områdeafgrænsning (individuelt/kollektivt, fjernvarme/naturgas) 4.6 Kommunerne kan opfordre forsyningsselskaber til at overveje yderligere incitamenter for tilslutning af både eksisterende boliger og nybyggeri til de kollektive energissystemer. 4.7 En fokuseret indsats fra kommunerne ift. de individuelt opvarmede husstande og virksomheder. Dvs. fokus på at få oliefyr konverteret til varmepumper/solfangere evt. også hybridløsninger med luft/væskevarmepumpe+ eksisterende træpille eller oliefyr til brugsvand og spidslastproduktion på tværs af energisystemerne. 4.8 Undersøgelse af om dobbeltforsyning i en længere periode som følge af den igangværende naturgaskonvertering giver anledning til behov for ændrede regler for varmeplanlægningen. 4.9 Opstilling af tommelfingerregler for, hvordan eksempelvis stedbundne ressourcer bør prioriteres i projektgodkendelsen. 4.10 Et brændselshierarki, som det kendes fra affaldssektoren, inden for varmeforsyningslovens formålsparagraf vil være nyttigt, da dette medvirker til at foretage en prioritering mellem brændsler. I udarbejdelsen af et brændselshierarki er det dog vigtigt at prioritere kraftvarme frem for ren varmeproduktion, da dette ofte har større betydning end selve brændselsvalget. 4.11 Udarbejdelse af retningslinjer for dispensation fra lokalplankrav om højere energiklasse end det gældende bygningsreglement, når samfundsøkomiske hensyn taler for en kollektiv forsyning. 4.12 Kommunerne gives mulighed for at pålægge lavenergibyggeri tilslutningspligt. 4.13 Ophæv naturgasdistributionsselskabernes forsyningspligt i konverterede områder. Omstilling til fossilfri fjernvarmeforsyning 4.14 Projektbekendtgørelsens krav om, at der kun kan godkendes det samfundsøkonomiske bedste projekt lempes således, at kommunerne kan prioritere et fossilfrit projekt, forudsat at projektet viser samfundsøkonomisk overskud (positiv nutidsværdi) ved anvendelsen af den kalkulationsrente, som Finansministeriet fastsætter. Bør sammenholdes med forslag 2. 6 og 2.7. 4.15 Beregningsforudsætningerne skal revideres med særligt fokus på: Ved etablering af ny forsyning bør investeringsomkostningerne udover den normale reference afvejes i forhold til: o at gennemføre energibesparelser o mindst ét VE-projekt, der belyses som alternativ
Side 11 Perspektivering over, hvilken effekt de foreslåede projekter har på nationalt niveau. Gerne også sat ift.at projekter i samme stil implementeres i andre kommuner. Om projekter med biomasse vil udnytte lokal biomasse. 4.16 Kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsens 13 indebærer et forbud mod udnyttelse af vedvarende energi til ren varmeproduktion i de centrale områder og dermed også et forbud mod udnyttelsen af geotermisk varme, solvarme og overskudsvarme. Dette bør ændres. Se også 4.31. 4.17 Værdien ved at udnytte stedbundne ressourcer skal kunne indgå i beregningen. Fjernkøling 4.18 Fjernkølingsvirksomhed underlægges det samme hvile i sig selv-princip, som er gældende for varmeforsyning. Desuden bør ligestilling mellem kollektive køleanlæg og kollektive varmeforsyningsanlæg indføres i forhold til lånerammebekendtgørelsen, betinget af hvile-i-sig-selv princippet. 4.19 Finansieringsmulighederne for fjernkøling i kommunale selskaber bør udvides. 4.20 Kommunerne bør inkludere behovet og mulighederne for fjernkøling i deres energiplanlægning. a b c d Omstilling til VE i bygninger og erhverv Reduktion af omfanget af individuel naturgasforsyning 4.21 Kommunerne bør have mulighed for at favorisere etablering og udvidelse af fjernvarme i forhold til individuel naturgas, hvis begge projekttyper viser samfundsøkonomisk overskud. Se også 4.14. 4.22 Analysen af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen bør omfatte kommunens rolle. Kommunernes rolle bør vurderes både i overgangsfasen med fortsat anvendelse af naturgas og i en fremtid, hvor biogas og anden VE-gas tager over. Fremme af omstillingen fra fossil energi i individuelt forsynede områder 4.23 Indførelse af kommunal godkendelse af valg og ændring af varmeinstallation og forsyningsform uden for kollektivt forsynede områder. 4.24 Analyse af kommunernes muligheder for at fremme landsbyvarme eller nabovarme baseret på fossilfri energi i mindre bysamfund. Vedvarende energi og energieffektivitet i energiforbruget til procesformål 4.25 Oplysninger om procesenergiforbrug gøres tilgængelig for den kommunale energiplanlægning, således at energiregnskaberne og CO 2 - opgørelserne bliver mere komplette. 4.26 Kommunerne kan agere netværksfacilitator og vidensformidler om ener-
Side 12 gieffektivitet i virksomheder. 4.27 Opfordring til partnerskaber mellem kommuner og virksomheder om energieffektivitet/energiledelse. Se i øvrigt 3.4 4.28 Inkludere CO 2 i IPPC-direktivet og anden dansk miljølovgivning med henblik på at kunne stille større krav om energieffektivitet og VE i forbindelse med miljøtilsyn. a b c d Udnyttelse af overskudsvarme 4.29 Kommunen kan facilitere en dialog med virksomheder med potentiale for levering af overskudsvarme til fjernvarmeforsyningen. Vejledningen for kortlægningen kan indeholde lister over typiske brancher med potentialer. 4.30 Afvente resultaterne af den statslige analyse, hvorefter rammevilkårene fastlægges af forligspartierne. 4.31 Ophævelse af forbuddet mod udnyttelse af overskudsvarme via varmepumpe i centrale områder. Se i øvrigt 4.16 4.32 Virksomheder forpligtes til at indberette evt. uudnyttet overskudsvarme enten til staten eller til kommuner, så der kan skabes et overblik over potentialet. Kapitel 5. Smarte elnet mv. a b c d 5.1 Kommunerne forpligtes til at medvirke til en udbygning med teknologier, der kan understøtte mulighederne for at øge vindmølleandelen herunder elkedler i fjernvarmeforsyningen, store varmepumper og planlægning for elbiler. 5.2 Kommunen kan informere borgere om muligheden for etablering af individuelle varmepumper med varmelager og mulighed for styring i forhold til eltariffer. Kapitel 6. Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen 6.1 Statslig udmelding, der forpligter kommuner med stort biogaspotentiale til at tage stilling til mulighederne for at indpasse biogas inden godkendelse af nye varmeforsyningsprojekter. 6.2 Statslige udmeldinger om yderligere hensyn, der bør tages i kommunerne ved godkendelse af etablering af biogasanlæg, f.eks. forhold, der sikrer optimal udnyttelse af gyllemængder og den producede gas. a b c d
Side 13 6.3 Såfremt der kan identificeres væsentlige samfundsøkonomiske gevinster, bør det undersøges om det er hensigtsmæssigt at gennemføre obligatorisk strategisk ressource- og energiplanlægning i husdyrintensive kommuner. Det kunne være et krav til kommunen at forholde sig til: a) Hvordan kommunen sikrer, at mindst 50 % af husdyrgødningen udnyttes til energiformål i 2020 b) Hvordan bidrager kommunen til at sikre afsætning af biogassen, f.eks. gennem påbud til kraftvarmeværker om at aftage biogassen, udbygning af biogasinfrastruktur eller på andre måder? 6.4 Statslig overordnet planlægning som udpeger strategisk vigtige områder, hvor der skal tages særlig hensyn til mulighederne for at indpasse biogassen i energiforsyningen. 6.5 Statslig støttepulje til biogasinfrastruktur til kommuner, der vil etablere lokale biogasnet. 6.6 Gennemgang af VVM og risikogodkendelsesprocessen med henblik på at forenkle og afkorte processen uden at værdien af processen forringes væsentligt 6.7 Biogas og naturgas bør ligestilles i risikobekendtgørelsen så der kan opbevares op til 30 t brandbar gas, inden der skal en risikovurdering til. 6.8 Undersøg om den nuværende ejer- og omkostningsstruktur for opgraderingsanlæg er optimal, og om infrastrukturejeren alternativt kunne pålægges etablerings- og driftsansvar for opgraderingsanlæg.. 6.9 Puljen til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning (se afsnit 2.2.) bruges til at identificere samfundsøkonomiske og samfundsmæssige gevinster i biogasanvendelsen gennem en bredere planlægning end planlægning for kollektiv varmeforsyning. Kan der identificeres gevinster, der kan begrunde udvidede beføjelser for kommunerne? Kapitel 7. El og biomasse i transportsektoren a b c d 7.1 Kommunerne kan gennem deres egne bilflåder bidrage til en mere energieffektiv og miljømæssigt mindre belastende transportsektor. 7.1 Kommunerne kan stille krav om mindre miljøbelastende køretøjer i udbud af kollektive transportløsninger og f.eks. affaldsindsamling 7.2 Kommunen kan aktivt medvirke til at identificere egnede steder for opstilling af ladestandere og anden infrastruktur til transportsektoren. 7.3 Klar afgræsning af rollerne mellem stat og kommune ift. indsatsen for at begrænse transportsektorens udledninger.
Side 14 2 TVÆRGÅENDE/STRATEGISKE EMNER Omstillingen til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere fossilfri energi kræver en strategisk tilgang til energiplanlægningen, hvor samspillet mellem energiforbrug og -forsyning og mellem energiformerne og aktørerne på området har stor betydning. Kommunernes formelle hovedopgave på energiområdet er i dag fastsat i varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse. Strategisk energiplanlægning er frivillig og der er således ikke fastlagte obligatoriske krav til indhold og omfang. Kommunens rolle i forhold til gennemførelsen af energiaftalen er ikke direkte berørt i aftaleteksten, men der er afsat en pulje på 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Det er Energistyrelsen som administrerer ordningen, der tildeles efter ansøgning. Der er åbnet for ansøgninger i to runder til puljen. Første runde af ansøgninger havde ansøgningsfrist 1. juni med foreløbigt tilsagn om støtte 1. september 2013, mens anden runde har ansøgningsfrist 1. november 2013. Alle ansøgninger vil få endeligt tilsagn ved vedtagelsen af finansloven for 2014, hvorefter alle projekter forventes igangsat 1. januar 2014. Medfinansieringskravet til projekterne er minimum 50%. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr. Energistyrelsen offentliggjorde i april 2012 den første vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst i forbindelse med gennemførelse af strategisk energiplanlægning i kommunerne. Denne vejledning følges op i 2013 med en vejledning til vurdering af forskellige projekttyper og anvisninger for, hvordan scenarier for ændringer af energiforbrug og energiforsyning kan opstilles og konsekvensvurderes. Sidstnævnte vejledning vil efterfølgende blive suppleret med konkrete eksempler på, hvordan forskellige projekttyper kan analyseres og vurderes, eksempelvis varmeforsyning af nybyggeri, omstilling på fjernvarmeværker, varmebesparelser i eksisterende byggeri eller transportprojekter. 2.1 Opgavefordeling mellem stat og kommune Kommunernes nuværende rolle i energiplanlægningen er i høj grad fokuseret inden for varmeforsyningsområdet, idet varmeplanlægningen historisk har været et centralt redskab til oliefortrængning og energieffektiv brændselsudnyttelse som respons på energikriser. Det er statens opgave at fastlægge økonomiske rammevilkår, nationale rammer for sektorplanlægning og fysisk planlægning samt indgåelse af aftaler på nationalt niveau med forskellige dele af energisektoren (energiselskabernes energispareforpligtelser, biomassekapacitet på centrale kraft- og kraftvarmeværker m.v.)
Side 15 Kommunerne kan gennemføre den strategiske energiplanlægning inden for den eksisterende regulering og de rammer, som er fastlagt på nationale niveau, men den strategiske tilgang til er ikke afspejlet i de beføjelser kommunerne har i dag. Kommunernes involvering i opgaven skal bl.a. ses i sammenhæng med, at lokalt engagement samt muligheder for grøn vækst lokalt er vigtige drivkræfter for en effektiv gennemførelse af den grønne omstilling ude i landet. Der bør således være tale om en win-win- situation mellem staten og kommunerne, idet staten ønsker, at kommunerne understøtter energiomstillingen bedst muligt, idet kommunerne har mange muligheder (som virksomhed, myndighed, planlægger, rollemodel, kontakt til borgere og erhvervsliv), og kommunerne kan fremme vækst, miljøvenlig omstilling, stabile energipriser m.v. Kommunerne har på en række områder særlige gode forudsætninger for at assistere staten i implementeringen af omstillingen. Kommunerne er f.eks. tættere på borgere og virksomheder ansvarlig for planlægning (kommune- og lokalplaner; varme, agenda 21, vand, affald, trafik mv.) myndighed i sager om varmeforsyning, miljøbeskyttelse og byggesagsbehandling ansvarlig for vejledning af borgere og virksomheder i en række konkrete sager i nogle tilfælde energiselskab (varme) involveret i en række frivillige indsatser over for borgere og virksomheder På opvarmningsområdet er der en særlig opgavefordeling mellem stat og kommune. Med hjemmel i varmeforsyningsloven fastlægges regler for forsyningsform, produktionsform og brændselsanvendelse på fjernvarmeværkerne, forbud mod visse opvarmningsformer samt regler for tilslutning af bygninger til kollektive varmeforsyningsanlæg. Rammerne er beskrevet i projektbekendtgørelsen og tilslutningsbekendtgørelsen. Inden for disse nationale rammer er det kommunernes opgave at planlægge og godkende de samfundsøkonomisk mest rentable varmeforsyningsprojekter. I alle øvrige dele af energisystemet er det aktørerne i energisektoren, der inden for den generelle lovgivning på energi-, miljø- og planlægningsområdet samt de økonomiske rammevilkår vælger energiløsning og gennemfører projekter. På el- og gasområdet er det Energistyrelsen, der udsteder bevillinger og her kræves ikke kommunal godkendelse. Mange kommuner har igangsat frivillige aktiviteter på energiområdet f.eks. energibesparelser hos borgerne eller virksomhederne, omstilling af forsyningen til fossilfri energi eller lignende. Kendetegnende for disse aktiviteter er et lokalt engagement, som mange steder bunder i en lokal forståelse af, at dette har betydning for erhvervsudviklingen, klimaindsatsen, udvikling af landområder eller lignende. Andre steder er der aktiviteter i en mindre størrelsesorden. Her er afsættet det myndighedsansvar, som kommunerne har i dag.
Side 16 En del decentrale kraftvarmeværker har stor forståelse for at de kan medvirke samfundsøkonomisk positiv via øget fleksibilitet i en helhedstænkt energiforsyningsstruktur. De måles dog kun på at sikre egne forbrugere kortsigtet billig fjernvarme. Mange decentrale kraftvarmeværker efterlyser, at kommunerne påtager sig en koordinerende rolle for kraftvarmeværkene der sikrer helhedstænkning af el, gas, varme og transport i energiforsyningsstrukturen. Der mangler incitamenter til kommuner og decentrale kraftvarmeværker, der kan fremme fokus på fleksibilitet / smart net. Udfasningen af fossile brændsler frem mod 2050 og opbygningen af en mere fleksibel og sammenhængende energisektor på tværs af sektorer (varme, el, proces og transport) samt en klima-dagsorden med fokus på fortrængning af CO 2 -emissioner og andre drivhusgasser giver en række udfordringer, fordi disse ikke i tilstrækkelig grad er indeholdt i kommunernes beføjelser og opgaver på området. Der er behov for nærmere at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at muliggøre en mere aktiv kommunal involvering på andre områder af energisystemet end kollektiv varmeforsyning. Eksempler, hvor denne vurdering kan være relevant, er planlægning, lokalisering og gennemførelse af biogasprojekter til andre formål end opvarmning f.eks. anvendelse af biogas til procesformål, transport og opgradering til indfødning i naturgasnettet, samt individuelle opvarmningssystemer og fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. I forhold til kommunernes initiativer er det vigtigt, at de supplerer hinanden og medvirker til at opnå evt. gevinster, der er ved at der tænkes over kommunegrænsen og dermed undgå kommunal sub-optimering. Sub-optimering sker, når den enkelte kommune fokuserer på egne CO 2 udledninger på bekostning af fælleskommunale eller regionale løsninger med større samlet effekt. Sub-optimering kan også ske inden for kommunen bl.a. som følge af bygningsreglementets favorisering af individuel vedvarende energiløsniner frem for kollektive. Risikoen for sub-optimering må dog ikke lede til fratagelse af kommunernes mulighed for at sætte deres individuelle målsætninger og bremse eget-initiativet. Den individuelle kommunale inititivret kan være stærkt fremmende for omstilling til vedvarende energi. Mange kommuner har opstillet kommunale CO 2 -reduktionsmål og igangsat tiltag rettet mod at reducere CO 2 -udledningen inden for kommunegrænsen. Årlige CO 2 - regnskaber anvendes til at verificere resultaterne. Den kommunale fokus indeholder en risiko for sub-optimering, som kan medføre, at omstillingen af energisystemet ikke gennemføres så omkostningseffektivt som muligt. Risiko for sub-optimering understøttes yderligere af kommunernes forskellige måder at opgøre CO 2 -emissioner og CO 2 -emissionsreduktioner på. Vedvarende energiproduktion og CO 2 -reduktion tælles ofte med i flere kommuners opgørelser og planer - den såkaldte dobbelttælling af gevinster - og vanskeliggør en samlet vurdering af kommunernes indsats. Der er også eksempler på, at CO 2 -reduktioner inden for kommunegrænsen eller over for én sektor, påvirker udledningerne negativt i en anden sektor eller kommune. Der er derfor behov for øget vejledning til kommunerne, så målfastsættelse, opgørelser og handlemuligheder analyseres på et mere ensartet grundlag, end tilfældet er i dag.
Side 17 Klima-, Energi og Bygningsministeriet har igangsat flere tiltag, der blandt andet har dette formål. Ministeriet har i en årrække sammen med KL tilbudt den såkaldte CO 2 - beregner som værktøj til kommunerne. Værktøjet skal dels give kommunerne et overblik over det samlede CO 2 -udslip fra f.eks. bygninger, landbrug og transportmidler inden for kommunegrænsen, dels give kommunerne et værktøj, der leverer sammenlignelige opgørelser. Der er sat midler af i energiaftalen til at videreudvikle dette værktøj. CO 2 -beregneren fokuserer på opgørelsen af udledning af drivhusgasser inden for kommunegrænsen og er ikke et værktøj til vurdering af brændselsforbrug og energisektorens sammensætning og fleksibilitet. Dermed er værktøjet ikke velegnet til sammenligning af brændselsforbrug og forsyning på tværs af kommunegrænser. Der anvendes i kommunerne en række forskellige værktøjer til energiregnskaber og fremskrivninger, hvoraf nogle anvendes af alle kommuner i en region og andre anvendes i de enkelte kommuner til analyse og prioritering af indsatser. Løsningsforslag: 1. Den enkelte kommune skal gives mulighed for frivilligt at byde ind med, hvad de kan bidrage med i forhold til at nå målsætningerne på basis af kommunens særlige forudsætninger og fokus. Lettere adgang til data på kommuneniveau og udvikling af et kommunalt energiregnskab til at styre efter vil understøtte dette. 2. Klare statslige forudsætninger og retningslinjer til kommunerne, som understøtter den langsigtede målsætning om en omlægning til et fossilfrit samfund. Opgavefordelingen mellem stat og kommune skal understøtte lokal forankring og samspillet med anden sektorlovning. 3. Forsøg gennem puljen til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning (se afsnit 2.2.) med at identificere samfundsøkonomiske og samfundsmæssige gevinster ved en bredere planlægning end planlægning for kollektiv varmeforsyning. Kan der identificeres samfundsøkonomiske gevinster, der kan begrunde udvidede beføjelser for kommunerne? Vil kommuners involvering forudsætte hvile i sig selv? 4. Udarbejd én autoritativ metode til rådighed for kommunernes klima- og energiindsats, som løser problematikken om sub-optimering af klimagevinster og VE-produktion. Staten bør anbefale strategiske områder som den enkelte kommune eller type af kommune eksempelvis henholdsvis by-og landkommuner bør arbejde med. 2.2 Forudsætninger for kommunal energiplanlægning Kommunerne er varmeplanmyndighed. Der er i dag ikke noget krav til indholdet af varmeplanlægningen, hvor tit en varmeplan skal opdateres m.v.
Side 18 En kommunal overordnet varmeplan vedtaget efter projektbekendtgørelsens ikrafttræden er ikke bindende, hvilket betyder, at det ikke er nogen forudsætning for godkendelse af et konkret varmeprojekt, at projektet er i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Som konsekvens af lovgivningen forholder kommunerne sig til varmeforsyningsspørgsmål fra projektforslag til projektforslag. I forbindelse med systemomlægninger og effektiviseringer på energiområdet har kommunerne en række obligatoriske opgaver. De fleste opgaver er på projektniveau: Prioritering og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg i forhold til varmeforsyningsloven og større vedvarende energianlæg (vindkraft, biogasanlæg m.v.) i forhold til planlovene. Investering i projekter, hvor kommunen agerer i kraft af sit ejerskab til en virksomhed eller ejendom (energibesparelser og vedvarende energianlæg i kommunale bygninger, kommunens transportflåde m.v.). Vejledning og forhåndsdialoger i forbindelse med byggesagsbehandling (typisk større byggerier). Kommunen kan alene godkende et projektforslag for ændring af varmeforsyningen, hvis forslaget er den løsning med den bedste samfundsøkonomiske rentabilitet. Kommunen har således ikke mulighed for at inddrage andre hensyn i behandlingen af projektet, som f.eks. fremme af fossilfri energi, arbejdspladser m.v. Den samfundsøkonomiske vurdering sker på basis af en række beregningsforudsætninger, som udmeldes og opdateres af Energistyrelsen hvert år. Det drejer sig om brændselsprisudviklingen, emissionsfaktorer, kalkulationsrente m.v. I den overordnede planlægning er der ikke et udtrykkeligt samfundsøkonomisk krav. Dette er kun indirekte udtrykt via lovens formålsbestemmelse. Kommunen har derudover som varmeplanmyndighed pligt til at udøve en planlægning for varmeforsyningen for hele kommunen som geografisk område. Kommunen vurderer dog selv, hvor ofte der skal foretages en mere overordnet helhedsvurdering af den kommunale varmeforsyning og hvorvidt kommunen vil gøre en indsats for at initiere varmeprojekter. Som det er i dag er der begrænsninger i opfyldelsen af denne rolle som varmeplanmyndighed, idet kommunen kun er myndighed for planlægning af den kollektive varmeforsyning og dermed ikke har styringsmidler i forhold til individuelle opvarmningssystemer. Løsningsforslag: 5. Varmeforsyningsloven ændres således, at formålsbestemmelsen klart afspejler den politiske målsætning om fossilfrihed. Projektbekendtgørelsen ændres således at den understøtter de nationale tiltag og fremmer omstilling til fossilfri og fleksibel energiproduktion, fremmer energibesparelser og sikrer forbrugerbeskyttelse. Der skal stilles større krav eller bedre vejledning til følsomhedsundersøgelser af samfundsøkonomi til at hjælpe med vurderingen af resultatet i forhold til omlægningen til et fossilfrit samfund. Se også forslag 2.6, 3.3, 4.13 og 4.14.
Side 19 6. Kommunerne gives mulighed for selv at kunne vælge mellem flere samfundsøkonomiske gode alternativer inden for de statslige rammer, uden at skulle vælge det samfundsøkomiske bedste projekt. Et samfundsøkonomisk godt alternativ er et alternativ, der har en positiv nutidsværdi ved anvendelsen af den kalkulationsrente, som Finansministeriet fastsætter. Bindende nationale målsætninger kan værdisættes og dermed indgå i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Opret en fælles arbejdsgruppe, der belyser, hvilke målsætninger og tiltag, der skal værdisættes og prioriteres i et tværgående energisystem. 2.2.1 Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning i kommunerne har overordnet som formål at fremme et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning, dvs. energiplanen skal integrere forskellige elementer i energikæden såsom varme- og elforbrug, energibesparelser, kollektiv og individuel varmeforsyning, transportplanlægning, udbygning med vindkraft m.v. Gennem den strategiske energiplanlægning er der dermed mulighed for, at kommunerne kan etablere et samlet overblik over omstillings- og effektiviseringsmulighederne på hele energiområdet med henblik på at prioritere deres samlede indsats for de kommende år. I denne prioritering kan indgå en række hensyn: reduktion af energiforbrug, omstilling til det fossilfrie samfund, reduktion af CO 2 -emissioner, samfundsøkonomi, brugerøkonomi og fremme af lokal grøn vækst og beskæftigelse. Også den gældende regulering og kommunernes muligheder for at påvirke implementeringen kan naturligt indgå i kommunernes vurdering af, hvor de vil prioritere deres indsats på energiområdet. Strategisk energiplanlægning er i sit udgangspunkt helhedsorienteret, langsigtetog fokuserer på strategiske valg og indsatser. Samarbejde mellem myndigheder og aktører er en nødvendig forudsætning. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner. Den strategiske tilgang til energiplanlægning herunder udvidelsen til at omfatte energi i et bredere perspektiv er ikke afspejlet i de rammer og beføjelser, kommunerne har i dag. Derfor er der risiko for, at kommunerne kun i begrænset omfang gennemfører strategisk energiplanlægning, herunder sikrer, at planlægning og implementering understøtter både regionale og nationale tiltag og systemer. Løsningsforslag: 7. Som opfølgning på resultaterne fra projekter under puljen til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning samt erfaringer fra kommunernes frivillige engagement i strategisk energiplanlægning vurderes fordele og ulemper ved, at strategisk energiplanlægning gøres til en obligatorisk sektorplan efter evaluering af resultaterne i 2014-2015.
Side 20 2.3 Et fleksibelt energisystem i kommunerne Den lokale energiforsyning i kommunerne leverer i dag den efterspurgte mængde af el, gas og fjernvarme fra energikilden. Ved en omstilling af den samlede danske energiforsyning til fossilfri energi vil vi i fremtiden opleve en markant stigning af fluktuerende elproduktion fra især vindkraft, som i dag i Danmark er den absolut største uudnyttede VE-ressource. Dette betyder, at vi i fremtiden også bliver nødt til at styre forbruget. Omstillingen til mere fluktuerende energi betyder, at en af de største udfordringer i Danmark er, hvordan vi effektivt og mest økonomisk fordelagtigt nyttiggør elproduktionen, når den produceres altså, når vinden blæser og er billigst og samtidig kan levere energi til samfundet, når vinden ikke blæser. Dette kræver en meget høj grad af fleksibilitet i både forbrug og produktion af energi. For at nyttiggøre den store mængde fluktuerende energi på den økonomisk bedste måde, er der behov for et sammentænkt energisystem med både en meget stor mængde af fleksibel energiproduktion og en meget stor mængde af fleksibel energiforbrug, fra driftstimen til -ugen. Sammentænkningen mellem de forskellige energisystemer som varme, el og gas, skal primært ske ude i kommunerne, men den praktiske gennemførelse behøver ikke nødvendigvis at være en kommunal opgave. En stor del af omstillingen mod et mere fleksibelt energisystem vil kunne ske via markedsmekanismer og national regulering (afgifter, m.v.). Kommunerne kan bidrage til at nå den nationale omstilling til det fossilfrie samfund ved at fokusere på at sammentænke energisystemer og understøtte fleksibilitet i forbrug og produktion af energi i deres overordnede planlægning. Et fokus på at kunne levere fleksibilitet til den samlede energiforsyning er med til at styrke ikke blot kommunens egne mål, men også Danmarks samlede mål om omstilling til fossilfrihed. Kommunerne kan vurdere, hvor meget en fastholdelse af eksempelvis en eksisterende kraftvarmeforsyning med balanceringskapacitet kan muliggøre indførelse af ny vedvarende elproduktion, primært vindkraft, på enten lokal, regional eller national plan. Samfundsøkonomisk kan det være en stor fordel for omstillingen. Sammentænkningen af de forskellige delsystemer såvel som udviklingen af et fleksibelt forbrug bør påbegyndes allerede i kortlægnings- og analysefasen i den strategiske energiplanlægning. For at kommunerne kan bidrage er det imidlertid nødvendigt at skabe de rammer, der muliggør, at kommunernes bidrag tilfører værdi i den samlede indsats. Der er behov for, at kommunerne koordinerer deres energiopgørelser, så fastholdelse af fleksibilitetskapacitet kun udnyttes et sted således, at dobbelttælling undgås. Løsningsforslag: 8. De strategiske energiplaner bør forholde sig til, hvordan de understøtter de omkringliggende kommuners energisystemer, -strategier og planer og gerne de nationale og europæiske planer
Side 21 9. Vejledning, der kan bistå kommunernes strategiske energiplanlægning med at vurdere muligheder for fleksibel energiproduktion og -forbrug, således, at der fremadrettet er de nødvendige anlæg til at sikre fleksibiliteten i elnettet. 10. Som led i energiaftalen gennemføres der i 2013 nationale analyser af fjernvarmens fremtidige rolle samt af elnettets funktionalitet med stadigt stigende mængder vindkraft. På baggrund heraf bør der tages stilling til, i hvor høj grad fjernvarmeselskaber skal kunne levere regulerkraftydelser i form af gasmotoranlæg, store varmepumpe, el-patroner m.v., og hvordan dette sikres, herunder om sådanne hensyn skal indgå som forudsætninger for varmeplanlægningen i kommunerne. 2.4 Samarbejde med energiaktører og tværkommunal koordinering Kommunerne er ikke direkte ansvarlige for det statslige politiske ønske om omstilling til fossilfrihed, men kommunerne er ud fra egne politiske beslutninger et centralt omdrejningspunkt for at sikre omstillingsaktiviteter. Omstilling til det fossilfrie energisystem og energieffektiviseringer kræver dialog med energiaktører, virksomheder, brancheforeninger m.v. Dialogen er nødvendig, da det er energiselskaber og virksomheder, der skal gennemføre mange af de strategiske løsninger både i relation til omstilling til vedvarende energi og i relation til energibesparelser og energieffektiviseringer. Der er eksempler på gode samarbejder mellem kommuner og private aktører, men der er gode muligheder for at udvikle disse muligheder yderligere for at kunne opnå mærkbare resultater f.x i forhold til samarbejde om vedvarende energi og energibesparelser. Kommunerne har - via eget ejerskab indflydelse og styringsmuligheder over for nogle af energiaktørerne, men dette gælder langt fra alle aktører. På overordnet plan rejser det spørgsmålet: Har kommunerne tilstrækkelige styringsredskaber over for aktørerne for at kunne implementere den strategiske energiplan eller er kommunens rolle primært som mediator? Forpligtende økonomisk samarbejde om planlægning og realisering af kommunale og fælleskommunale energiprojekter forudsætter, at der etableres enten kommunale eller fælleskommunale selskaber. Det bør afklares, hvorvidt kommuner har hjemmel til at deltage i andre kommuners projekter. Desuden skal der i de fælleskommunale løsninger tænkes ud over varmeforsyningen og indarbejdes samspil mellem energisystemer, f.eks. ved varmepumper til fjernvarmeproduktion. Tværkommunalt samarbejde er en central udfordring for udarbejdelsen af strategiske energiplaner. Omstillingen til det fossilfrie energisystem skal realiseres på den mest samfundsøkonomiske fornuftige måde. Derfor er såvel energiplanlægning og implementeringen nødt til at foregå i samarbejde med nabokommuner, så der ikke suboptimeres over for den enkelte kommune. Strategisk energiplanlægning kan have lokale konsekvenser både på energipriser og erhvervspolitisk. Det er derfor nødvendigt ikke kun at skabe tekniske samarbejdskonstruktioner, men også at skabe samarbejdskonstruktioner på besluttende niveau.