www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup 6 2012
Røveriet mod kiosken i Kværndrup Af kriminalassistent Svend Andersen, Lokalpolitiet Fåborg-Midtfyn, Fyns Politi. I det følgende beskrives en typisk efterforskning af et røveri mod en kiosk i en mindre by i provinsen, hvor årvågne borgere fik tilbageholdt den ene røver, og en amerikansk politimand, på ferie i Danmark, resolut eftersatte røverne i bil og fotograferede dem under flugten. Fredag den 25. juli 2009 omkring klokken 17.00 blev Nærkøb kiosk på Svendborgvej i Kværndrup udsat for et røveri. To maskerede gerningsmænd indfandt sig i kiosken, begge bevæbnede med store køkkenknive, som de truede dels de tilstedeværende kunder og dels personalet med. Blandt kunderne var også en ung mor med sin kun otteårige datter, som begge overværede røvernes brutale adfærd på få meters afstand. Kiosken var videoovervåget, og på billederne kunne det ses, hvorledes den ene af gerningsmændene fægtede faretruende med kniven foran den unge mand bag disken, og da han tilsyneladende ikke hurtigt nok kunne aflevere pengene, løb røveren om bag disken og holdt posen frem, mens den anden røver holdt øje i butikken og ved indgangen. Herefter løb begge ud af butikken med et samlet udbytte på få tusinde kroner. De havde været i kiosken i cirka to minutter. Imidlertid var røverne blevet observeret af nogle handlekraftige borgere, der resolut eftersatte røverne kort efter, de løb ud fra kiosken. Borgerne fik løbet den ene røver op, og han blev tilbageholdt af flere borgere fra byen. Politiet tildelte senere dusør til to borgere for deres resolutte og modige handling. Den anden røver blev også forfulgt, blandt andet af en amerikansk politimand i bil, som tilfældigt befandt sig i området under sin ferie i Danmark. Under denne forfølgning af røverne tog amerikaneren fotos af
de løbende røvere. Disse fotoer skulle senere vise sig at være en god hjælp, selvom røveren, der undslap, nåede at dække sit ansigt med den ene hånd. Efterforskningen går i gang Således overgik sagen på dette stade fra de kørende beredskabspatruljer til lokalpolitiet i Ringe, hvor jeg som efterforsker efter weekenden den 25 27. juli overtog sagen. Den anholdte røver, Ali, var 23 år gammel, iraker og havde boet i Danmark i en del år. Ali kom fra Århus, og han var på udgang fra fængslet, hvor han afsonede en dom for røveri. Han havde i december 2008 fået en dom på et år og ni måneders fængsel for et kioskrøveri i Århus, og han manglede blot at afsone få måneder af denne straf, inden han igen ville være en fri mand ved prøveløsladelsen. Imidlertid skulle det ikke blive sådan, for han blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for røveriet mod kiosken i Kværndrup. Af Ali s udtalelser fra grundlovsforhøret fremgik det, at han erkendte at have deltaget i røveriet, da han skyldte nogle penge for narkotika til Mohammed under flugten fra røveriet. Dette billede var et godt grundlag for den videre efterforskning. en bagmand i Århus, men at han ikke ville fortælle, hvem han havde forøvet røveriet sammen med, eller hvem det egentlig var, som han skyldte penge. Samtidig modtog jeg via Rigspolitiet det billede af den undslupne røver, som den amerikanske og ferierende politimand havde taget under flugten fra kiosken. På baggrund af den omstændighed, at Ali afsonede en røveridom, og at røveriet var begået under udgang, gjorde, at det syntes nærliggende at undersøge, om han var taget på udgang med nogle af sine medfanger fra Statsfængslet i den pågældende weekend. Jeg kontaktede derfor Statsfængslet, der kunne konstatere, at han ikke var kørt fra Statsfængslet om fredagen med nogen fra Fyn, men at en anden afsoner, Mohammed, en 21-årig iraker fra Odense, også havde udgang den pågældende weekend. Efter registreringen ved hjemkomsten om søndagen viste det sig, at Mohammed af årvågne fængselsbetjente var fundet i besiddelse af blandt andet en mobiltelefon og en taske tilhørende Ali. Mohammed havde til fængselspersonalet oplyst, at han havde taget Ali s taske med, da Ali ikke var kommet til banegården i Odense som aftalt, så de kunne følges til fængslet. Mohammed afsonede også en dom for røveri på et år og tre måneder. Dommen havde han fået den 1. maj 2009, altså cirka tre måneder tidligere, men var nu på udgang i weekenden. Han havde tillige to betingede udvisninger fra Danmark hængende over hovedet som følge af tidligere domme for massiv kriminalitet. Mistanken blev bekræftet På den baggrund, og med billedet af den flygtende røver i hånden, drog jeg og en kollega til Statsfængslet i Møgelkær for at afhøre Mohammed til sagen og se, hvorvidt han lignede røveren på billedet. Ankommet til Møgelkær fik vi anvist, hvor Mohammed boede, og straks da vi så ham, kunne vi se, at frisure og kropsbygning med videre stemte overens med billedet af røveren, der flygtede. Vi besluttede på den baggrund at anholde Mohammed, og vi foretog også en ransagning af hans værelse og skabe i Statsfængslet. Vi håbede herved at finde beklædning eller fodtøj svarende til det, som den flygtende røver på billedet bar, men der var intet tøj, der lignede. Vi fandt fire telefonkort og et par telefoner i hans aflåste skab i hovedvagten. Herefter kørte Mohammed med retur til Fyn, hvor han blev afhørt til sagen. Mohammed kendte intet til røveriet, og han forklarede, at der var masser fra indvandrermiljøet i Odense, som havde den samme karakteristiske fri-
Ali under flugten. Få minutter senere er han fanget af hurtige borgere. sure, som han også havde. I øvrigt kunne han fortælle, at han havde været sammen med nogle somaliere i en lejlighed tæt på Politigården i Odense meget af weekenden, mens han på gerningstidspunktet havde været sammen med to piger, som boede i en lejlighed, som han kunne udpege. Mohammed blev på det foreliggende fremstillet i grundlovsforhør og blev udtaget af sin afsoning og varetægtsfængslet med henblik på, at politiet fik lejlighed til at afhøre blandt andet de vidner, som Mohammed selv havde forklaret, at han havde været sammen med i weekenden. Jeg var fra start overbevist om, at Mohammed var den rigtige, dels på grund af det vellignende foto godt nok uden ansigt men også på grund af, at Mohammed jo måtte have været sammen med Ali i weekendens løb, da han havde Ali s taske med tilbage til fængslet. Samtidig var han også i stand til at begå røveri, og han var fra Fyn. Han havde også, viste det sig, været på udslusning i Kværndrup i forbindelse med en tidligere afsoning for cirka seks år siden. Altså havde vi her en, der passede på signalementet, var kendt røver, kendte Kværndrup og beviseligt havde været sammen med Ali i weekenden. Dét, som ikke umiddelbart stemte, var, at vi ikke havde fundet noget tøj, der svarede til det, røveren bar på billedet, og at han oplyste at have et sikkert alibi på gerningstidspunktet. Det ville naturligvis udgøre et stort problem, hvis to eller flere kunne give ham alibi på gerningstidspunktet. Alle SIM-kort og telefoner blev undersøgt. I Ali s telefon den som Mohammed havde med tilbage til fængslet sammen med tasken fandtes en række SMS er fra den 24. juli, hvoraf det kunne tolkes, at han var sammen med Mohammed i Århus, og at de sammen skulle til grøn koncert i Odense senere. Dette var i modstrid med, hvad Ali tidligere havde fortalt, at han var taget alene til Århus efter udgangens begyndelse og først i løbet af weekenden var kørt til Odense alene. Det var også i modstrid med, hvad Mohammed havde fortalt, at han var hentet af sin bror og kørt direkte til Odense. Mohammeds telefoner og telefonkort var åbenbart udlånt til hans brødre i weekenden, for de gav intet brugbart resultat. Havde Mohammed et alibi? Somalierne, som Mohammed havde været sammen
Her ses nærmest kameraet Mohammed og længere væk Ali under flugten. med i Odense, kunne også, i modstrid med Mohammeds oplysninger, fortælle, at Mohammed kom sammen med en anden iraker, som de ikke kendte. De sov natten til lørdag i lejligheden, og lod deres tasker stå. De så dem ikke igen før søndag, hvor det kun var Mohammed, der kom, og han tog også Ali s taske med. De to kvinder på henholdsvis 18 år og 38 år blev identificeret, og da de blev afhørt, kunne de fortælle, at Mohammed havde været sammen med dem på gerningstidspunktet og hen på aftenen, hvor han også overnattede i lejligheden. Begge kvinder gav samtykke til, at politiet kunne undersøge deres telefoners historik omkring gerningstidspunktet. En efterfølgende analyse af teleoplysningerne viste, at den ene af kvinderne, om aftenen, havde sendt en SMS til en af de telefoner, som Mohammed var fundet i besiddelse af, hvori hun spurgte, hvorfor han ikke havde været der i dag som lovet. Det var ikke Mohammed, der havde telefonen, men ud fra denne SMS kunne det klart tolkes, at Mohammed ikke havde været sammen med denne kvinde på gerningstidspunktet, og da begge kvinder opholdt sig sammen i lejligheden, kunne denne oplysning være af afgørende betydning. Således blev begge kvinder tilsagt til afhøring, lige efter hinanden, på Politigården, hvor jeg gjorde begge klart, at jeg mente at kunne dokumentere, at de løj omkring Mohammeds alibi. De havde åbenbart også fanget, at jeg virkede noget valen overfor deres forklaringer og havde det formentlig også skidt med, at de var blevet sat i en situation, hvor de blev presset til at lyve. Således valgte begge at fortælle, at Mohammed havde bedt dem om at give ham et alibi, og at han således ikke som han havde hævdet havde været hos pigerne på gerningstidspunktet. De vidste dog ikke, hvad han havde lavet, men han var kommet ud til dem i løbet af søndagen, hvor hans bror havde kørt ham derud. Mohammed havde der bedt dem om at fortælle politiet, at han havde været hos dem på gerningstidspunktet. Mohammeds bror blev tilsagt og kunne fortælle en hel masse om, hvor han og broderen havde været, men kunne ikke lige huske, hvad det var for en weekend. Han havde aldrig været i Kværndrup og fortalte meget præcist ellers, hvor han havde kørt
Her er fælden klappet for Ali kort efter røveriet. Civile borgere har fået fat i ham og holdt ham tilbage, indtil politiet ankom. Mohammed hen. I forbindelse hermed bad jeg hele tiden om meget nøjagtige adresser og steder. Til det sagde han lettere irriteret, at han og Mohammed havde kørt efter GPS en i hans bil, og han derfor ikke vidste, hvad det var for steder, de egentlig var kørt til. Jeg spurgte, om jeg måtte se GPS en og kunne se, at broderen tænkte over, hvad han nu skulle svare. Men han sagde dog ja, og sammen hentede vi GPS en, der lå i hans bil, som var parkeret overfor politigården. Jeg spurgte, om jeg lige måtte låne GPS en, og det måtte jeg gerne. Ved at slå op i GPS en kunne jeg se under et menupunkt, hvilke adresser han havde kodet ind som destinationer. Det menupunkt havde han tydeligvis ikke været opmærksom på. Herunder var der også en adresse i Kværndrup. Da jeg spurgte ind til, hvordan det kunne være, at han sagde, at han aldrig havde været i Kværndrup, når der nu var indlagt en destination der, sagde han, at det kunne han ikke forklare han kunne blot sige, at han, hvis han havde været der, ikke var klar over, at det var Kværndrup. Desværre var der ikke tidsangivelse i GPS en vedrørende de enkelte destinationer. Vi havde til sagen også fat i Retsmedicinsk Institut i København med henblik på, ud fra billedet af den flygtende røver, at få sammenlignet fysiske træk, hårgrænser med videre mellem personen på billedet og Mohammed. Da disse undersøgelser er meget dyre, blev det dog aftalt at vente med iværksættelsen, indtil jeg havde afprøvet alle andre muligheder. Tilståelsen Sideløbende med efterforskningen vedrørende Mohammed talte jeg også fortsat med Ali, som jeg fik et udmærket forhold til. På et passende tidspunkt, hvor Ali havde talt sig godt og grundigt ind i en del selvmodsigelser omkring sin færden, fik han præsenteret diverse teledata fra sin egen telefon, herunder lagrede SMS er sammenholdt med mastepositioner med videre og Mohammeds falske alibier og andre unøjagtigheder. Ali bad herefter om at tale med sin forsvarer i enrum, og efter et kvarters tid var Ali klar til at fortælle, hvad der var sket. Han fortalte, at han var taget alene af sted fra fængslet, men på banegården i Horsens mødte han Mohammeds bror, som han kendte fra tidligere orlov og besøg i fængslet. Sammen ventede de på Mohammed, og da han kom til banegården i Horsens med en senere bus, kørte de til Århus, hvor Ali besøgte sine forældre. Ali fik nogle penge med, og bagefter søgte han og Mohammed faktisk efter et egnet sted at begå røveri i Århus. De fandt imidlertid ikke et egnet sted og besluttede i stedet at køre til Fyn, hvor
Mohammed kendte et godt sted at begå røveri. Efter Alis udsagn kendte Mohammeds bror intet til planerne, hvilket politiet valgte at tro på. I Odense indlogerede de sig hos nogle somaliere i en lejlighed tæt på politigården. De gik herefter i byen i Odense om aftenen. Den følgende dag blev Mohammed og Ali kørt til Kværndrup af en, som Ali ikke ville fortælle identiteten på for ikke at blande flere ind i det. De blev sat af på Lærkevej i Kværndrup, ganske tæt på gerningsstedet. Fra somaliernes lejlighed havde de hver taget et par store brødknive, og af ærmerne fra en sweatshirt havde de hver lavet en hue ved at klippe hul til øjnene De gik ind i forretningen ved 17-tiden, hvor Mohammed gik til ekspedienten og truede ved at stikke kniven ud efter ham ganske tæt på i følge overvågningsvideoen. Der var flere kunder i forretningen, og Ali blev nær udgangen og overvågede situationen. Mohammed fik hurtigt tømt kassen, og de løb sammen ud af forretningen igen. De blev imidlertid opdaget af borgere fra byen, der forfulgte dem dels i bil dels til fods. Ali blev fanget, og Mohammed slap væk. Ali fortalte, at det havde været meningen, at de skulle skjule sig i området, indtil faren var drevet over, og så have taget rutebilen til Odense. Efter Mohammed fik forelagt det, der var kommet frem i sagen, herunder vidneforklaringerne, meddelte han via sin advokat, at han nu tilstod røveriet. Han ønskede ikke at lade sig afhøre yderligere af politiet. Dommen Således kunne sagen færdiggøres til dom, og den 6. oktober 2009 fik Ali en dom på et år og ni måneders fængsel for dette røveri, mens Mohammed den 16. oktober 2009 ligeledes fik en straf på et år og ni måneders fængsel. Mohammed havde imidlertid to betingede udvisninger af Danmark med sig i bagagen, og han blev også dømt til udvisning af Danmark i 12 år efter dommens fuldbyrdelse. Denne dom blev anket, men stadfæstet af Landsretten i februar 2010.