Stud.Jur. Stud.Jur. TEMA: ØKONOMISK KRIMINALITET Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på økonomisk kriminalitet P S P A STUDIELIV Student Volunteers, s. 34 PERSPEKTIV Interview med Klaus Riskær, s. 18 AKTUELT Om at være i JD s bestyrelse, s. 32 MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail: stud.jur@jdku.dk REDAKTION Redaktør: Redaktør: Ditte Lundberg Emil Spurr Madsen Ekstern redaktion: Frederik Simmelholt Clara Cilius Rødgaard Gustav Krohn Schaldemose DESIGN Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen TRYK Kolofon ApS Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. jur@jdku.dk Afmelding: Send en email med navn og adresse til stud.jur@jdku.dk Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.
JD S PROCESSPIL TOG NYE HØJDER... JD S PROCESSPIL TOG NYE HØJDER... Tak til det store antal ansøgere, deltagere samt vejledere ved dette års processpil. Vi glæder os til en ny og spændende runde igen til næste år. Tak til det store antal ansøgere, deltagere samt vejledere ved dette års processpil. Vi glæder os til en ny og spændende runde igen til næste år. LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og København Kolding Aarhus - Rådhusgården den offentlige sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. Rådhuspladsen 4 Jernbanegade 31 Vester Allé 4 DK-1550 København V Tlf. København +45 33 34 00 00 Fax Rådhuspladsen +45 33 34 004 01 DK-6000 Kolding Tlf. Kolding +45 33 34 00 00 Fax Jernbanegade +45 33 34 00 31 01 DK-8000 Aarhus C Tlf. Aarhus +45-33 Rådhusgården 34 00 00 Fax Vester +45 Allé 33 434 00 01 DK-1550 København V DK-6000 Kolding DK-8000 Aarhus C
INDHOLD FASTE SIDER s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 28 Stud.Jur. Anbefaler s. 30 Billeder fra studiet s. 45 Fakultets sider s. 56 JD informerer s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse P PERSPEKTIV s. 11 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet om økonomisk kriminalitet s. 18 Interview med Klaus Riskær s. 37 Lars Bo Langsted om økonomisk kriminalitet s. 39 Interview med Johnny Schaadt Hansen s. 42 Interview med Anne Birgitte Gammeljord s. 51 Profilen S STUDIELIV s. 16 Kender du typen s. 34 Student Volunteers s. 55 Reportage fra International middag s. 57 Nyt fra FC Culpa A AKTUELT s. 8 Kend din løgner s. 32 Om at være i JD s. 50 Nekrolog
LEDER Med retten til at opretholde retfærdighed følger forpligtelsen til at yde barmhjertighed SKREVET AF Ditte Lundberg og Emil Spurr I Danmark er vi ikke ubekendte med sager om økonomisk kriminalitet. Vi husker vel alle den notoriske sag om Stein Bagger, som fik opført en moderne udgave af Kejserens nye klæder. Eller hvad med 80 ernes mange sager om selskabstømning, som tvang SKAT op på dupperne for at mindske tabene. Det er ikke fordi, Danmark skulle være særlig i forhold til mængden eller omfanget af sager om økonomisk kriminalitet. Denne type af sager er velkendte over hele verden, og det er bl.a. derfor, at Stud.Jur. sætter fokus på dem i dette blad. Sager om økonomisk kriminalitet har mange kontraster til den mere gængse kriminalitet. Forholdet mellem gerningsmand og offer er f.eks. typisk mere indirekte, og skaden er altid materiel frem for fysisk. I skrivende stund har regeringen og Enhedslisten netop indgået en finanslovsaftale, som endnu en gang skærper straffen i denne type sager. Hvorvidt det er fornuft eller populisme, skal disse redaktører ikke ytre sig åbent om. Retorikken bag finanslovsaftalen vidner om, at stramningen er rettet mod samfundets top. Den er rettet mod pæne forretningsfolk og forbryderne i dyre jakkesæt. Umiddelbart bør der advares om, at man retter alt for kraftig retorik mod dette segment. Forstå os ret: det er uomtvisteligt, at samfundets top står for en del af den samlede økonomiske kriminalitet, men den skarpe retorik kan vise sig at give bagslag. Vi skal sørge for ikke at skære alle pæne forretningsfolk over én kam og i stedet få ram på de få, der får politikerne til at tordne mod flertallet. Fra politik til højtiderne. Behøver vi minde om, at det snart er jul? Semestret er snart omme, og selvom der for tiden nok læses til eksamen, så er der en juleferie i vente. Hvis man er heldig, så ligger ens ferie oven i købet i juletiden, og ikke i slutningen af januar. Vi tror, at det er vigtigt for alle jurastuderende at nyde sine ferier ekstra godt, så man kan vende tilbage til studiet med godt mod. Som noget af det sidste vil vi som redaktører på Stud.Jur. gerne sige tak for i år. Det har været en stor fornøjelse at tilrettelægge bladene, bestemme temaerne og interviewe alle personerne. Vi vil takke vores eksterne redaktion, JD s støttemedlemmer og jer, kære medlemmer. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår. Vi ses i 2013. Stud. Jur. 3 5
FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Tiden flyver som bekendt, når man har det sjovt, men det samme er åbenbart tilfældet, når man læser jura. Det føles ikke som særligt længe siden, at det var sensommer og 800 unge mennesker blev introduceret til livet som studerende ved Det Juridiske Fakultet her i København. Nu er det koldt, vådt og mørkt, og vi er gået ind i den evigt tilbagevendende højtid, der af nogen bliver anset som hyggelig, og af andre som ligegyldig og dybt overvurderet. Ja, julen er over os, og med den følger en masse traditioner. Den eneste, der dog er værd at nævne i hvert fald i dette forum er selvfølgelig JD s Julefest, som i år afholdes den 20. december. Vi har booket Københavns nyeste og flotteste natklub HIVE, og vi håber, at du har lyst til at komme og markere efterårssemestrets afslutning med en fest, inden den står på kvalitetstid med familien og eller eksamenslæsning. En anden fest, der skal nævnes i denne sammenhæng, er Årsfesten. Odd Fellow Palæet lagde den 3. november rammerne om en fantastisk aften, og JD vil gerne sige tak til alle de deltagende for en fantastisk aften, til aftenens talere for nogle fremragende indslag og til Delacour Dania for deres støtte til afholdelse af festen. Vi ser frem til at gentage succesen til næste år! Når nu det værste julehysteri er ved at have lagt sig, kan vi den 31. december så igen hoppe i henholdsvis smoking og kjole og fejre, at året starter forfra. Et nyt kalenderår betyder også et nyt JD-år, og foreningen holder i midten af januar sin ordinære generalforsamling, der markerer starten på foreningsåret 2013. Her skal en ny bestyrelse sammensættes, og det er altid en spændende proces. Når man overvejer, at JD s bestyrelse består af studerende, er det helt naturligt, at der hvert år er en vis udskiftning af dens medlemmer. Folk bliver færdige på studiet, tager på udveksling, bliver mere bebyrdede af studiejobs osv. Det er så meget desto mere vigtigt, at der hvert år kommer nye medlemmer ind i bestyrelsen, der kan overtage stafetten fra de udtrædende medlemmer og påtage sig ansvaret for at føre deres værdifulde arbejde videre. Hvis man skulle være interesseret i at stille op til en plads i JD s bestyrelse, kan man i nærværende blad læse lidt om de forskellige poster, og om hvad vi laver i JD s bestyrelse. Lad det hermed være en opfordring til dygtige jurastuderende om at overveje en eventuel fremtid i JD s bestyrelse. Man skal dog være opmærksom på, at der er noget at leve op til. JD s bestyrelse 2012 kan nemlig beskrives som en forsamling af engagerede, hårdtarbejende og sjove mennesker, der igennem året har gjort en kæmpe indsats for at opfylde foreningens formål der, som bekendt, er at styrke studielivet på Det Juridiske Fakultet på KU. Jeg vil gerne sige tak til hele bestyrelsen for det store stykke arbejde, de har lagt i foreningen det seneste år. Til sidst kan jeg meddele, at jeg ved JD s generalforsamling sidste år blev valgt ind for to år, og jeg kan allerede nu afsløre, at jeg agter at fortsætte på formandsposten til næste år. Så hvis det forhold har indflydelse på, hvorvidt man ønsker at være en del af JD s bestyrelse, er man hermed adviseret. Sune Høyer Formand Juridisk Diskussionsklub Stud. Jur. 4 7
A AKTUELT Kend din løgner SKREVET AF Bruun & Hjejle JD åbnede semestret den 12. september med et rekordstort deltagerantal til et særdeles vellykket arrangement hos Bruun & Hjejle i Nørregade. Her var der fokus på hvordan øjne, hænder og fødder afslører en ægte løgn. Naturligvis har jeg ikke taget doping, og jeg tager afstand fra alt, hvad der hedder doping. Sådan lød det fra cykelrytteren Bjarne Riis i Grenoble i 1998, der havde bedt om direkte tv-tid på TV2 Sporten for at afkræfte rygterne om ulovlig dopingmisbrug. Som bekendt valgte han knap ti år senere at indrømme sin løgn. Men ifølge Michael Sjøberg fra Human Advisor, havde han allerede afsløret sig selv under tv-interviewet. Et typisk tegn på, at personen lyver, er, at han gentager sig selv mange gange. Det gjorde Bjarne Riis under interviewet, hvor også hans kropssprog afslører, at der er ugler i mosen, fortæller Michael Sjøberg, der har en karriere i Forsvaret bag sig, hvor han har arbejdet med afhøringsteknikker. Munden er et godt sted at starte, når det gælder om at afsløre en løgn. Vi bliver stressede, når vi skal lyve, og det betyder, at vores vejrtrækning bliver påvirket. Pulsen stiger og lungerne suger mere luft ind. Derfor vil den, der lyver, ofte have problemer med at kombinere tale og vejrtrækning. Det klassiske eksempel er, at vedkommende suger luft ind mellem tænderne inden eller lige efter, han fortæller sin løgn. Det gør Bjarne Riis rent faktisk i interviewet, forklarer Michael Sjøberg. Hold øje med hænderne Den stressede situation, det er at lyve, betyder også, at der er mere af hormonet adrenalin i kroppen. Det gør løgneren urolig, og det bliver svært at holde hænder, fødder og øjne i ro. Mange suger læberne ind, og munden bliver til en tynd streg. Det er som om personen ikke bryder sig om løgnen, og forsøger at spise sine egne ord igen. Måske tager han sig også til munden. Når vi lyver, forsøger dele af hjernen at berolige os, så vi slapper mere af og dæmper vores stress. Her kommer hænderne i spil, og derfor er det en god ide at holde øje med, hvor de befinder sig. Mange føler trang til at masere nakken, og hænderne søger der op et kort øjeblik for at skabe ro. Andre tager sig til halsen eller ansigtet. Mens mændene bruger hele hånden og ofte lige hiver ud i skjortekraven for at ventilere, bruger kvinderne typisk fingerspidserne. De piller ved halskæden, og hvis der er en perle i, kan den lige få en grundig omgang massage. Alt sammen har det samme funktion, som når vi giver en sut til det grædende barn. Der kommer ro på. 8 December 2012
Når højrehåndede lyver Øjnene kan også afsløre os, når vi er kreative og digter løgnehistorier, for de viser, hvilken del af hjernen vi bruger. De fleste højrehåndede kigger op til venstre, når de konstruerer historier. Når de kikker op til højre, husker de noget, som de genfortæller. Når de ser ned, handler det om følelser. Hos venstrehåndede fungerer det modsat. Kroppens ærligste del er fødderne. Fødderne er super ærlige, fordi de er så langt væk fra ansigt og hænder, at vi helt glemmer at tænke på dem. Fødderne og benene kan ganske enkelt ikke lyve. Læg mærke til, om de ser ud som om, at de leder efter udgangen eller om de klamrer sig til stolen, for at holde fast i situationen, siger Michael Sjøberg. At lægge benene over kors og vende sig væk fra en person kan også betyde, at personen føler sig for tæt på sidemanden selvom han med ord giver udtryk for det modsatte. Men det kan også være at den grund, at han sidder bedst på den måde." Tag derfor løgne-teorierne med en god portion fornuft. Der kan være en god forklaring på kropssproget, men det er brugbare indikatorer at have med sig, og med tiden kan man blive rigtig god til at spotte en løgn, siger Michael Sjøberg, der anbefaler at studere børns adfærd, for at få godt fat i, hvordan vi med kropssproget afslører os selv. Børn har endnu ikke opbygget et forsvar for at skjule deres løgne. Så når de bliver spurgt om de har skrevet deres eget navn på sofaen med kuglepen, så nægter de gerne, mens de suger luft ind, tager sig til halsen og gnider sig i øjnene for at lukke verden ude. Læs mere om kropssprog og løgn på www.lyverdu.dk Læs mere om Bruun Hjejle på www.bruunhjejle.dk Michael Sjøberg fra Human Advisor Stud. Jur. 4 9
P PERSPEKTIV Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om økonomisk kriminalitet SKREVET AF Frederik Simmelholt, 4. år Lige præcis når det kommer til økonomisk kriminalitet, har det en præventiv effekt, når der er en høj strafferamme. Denne udtalelse stod til at læse i Politiken, efter regeringen og Enhedslisten var blevet enige om årets finanslov. Udtalelsen stammer fra Enhedslistens Pernille Skipper, hvis parti traditionelt ikke har været kendt som dem, der ønskede at skærpe straffene i det danske samfund. Så hvad gør egentlig økonomisk kriminalitet til noget helt særligt? Stud.Jur. har talt med statsadvokat Jens Madsen, der er øverste chef hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i folkemunde ofte kendt som Bagmandspolitiet. For hvad laver de egentlig, og hvorfor skal der lige netop være et særligt Statsadvokatur for økonomisk kriminalitet? De sager, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet retsforfølger, er, som det kommer til udtryk ovenfor, genstand for stor politisk bevågenhed. Det er de såkaldte white collar crimes, der med sin reference til farven på skjortens flip, henviser til, at forbryderne ofte er at finde på direktionsgangene rundt omkring i erhvervslivet. Midaldrende mænd i jakkesæt med en høj stilling i den private sektor. Ikke Enhedslistens kernevælgere, og man kunne således også spørge sig selv, om der kunne tænkes at være en sammenhæng her? Hvorfor får straffene for økonomisk kriminalitet så stor bevågenhed netop nu, efter vi i Danmark igennem de seneste ti år har haft mere travlt med at skærpe straffene for dyremishandling og indføre bestemmelser, der eksplicit tager stilling til kvindelig omskæring. Hvori består eksempelvis forskellen på personfarlig kriminalitet og økonomisk kriminalitet? Jens Madsen giver et eksempel: Forestil dig, at du er utrolig dygtig til at handle aktier. Du sætter dig ind i samtlige af de forhold, der findes på markedet for at gøre en god handel. Såfremt direktionen sidder inde med viden om, at der vil indtræde omstændigheder dagen efter, og handler aktier på baggrund af dette, så ville du som aktiehandler også gerne selv have haft denne information, idet det kan påvirke aktiens pris. Med eksemplet bliver Jens Madsens pointe således klar. Eksemplet med kursmanipulation viser, at få personers viden kan have utrolig stor indflydelse på et helt aktiemarked. I et kapitalistisk system er det således også et anerkendelsesværdigt beskyttelseshensyn, når man fra politisk side ønsker at sikre, at man eksempelvis som investor kan have fuld tillid til et aktieopkøb. Jens Madsen har selv været med til at føre en hel del principielle sager ved de danske domstole netop vedrørende kursmanipulation. En kort gennemgang af retspraksis viser også, at kursmanipulation bliver taget alvor- Højesterets rationale er således det samme som Pernille Skippers, nemlig den rent nytteetiske overvejelse om, at straf skal have forebyggende effekt og i mindre grad bruges som et efterfølgende middel til at hævne sig på en gerningsmand Stud. Jur. 4 11
P PERSPEKTIV Ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets egne oplysninger er kriminelle personer og selskaber i 2011 blevet frataget 285 millioner kr., hvilket dog langt fra er nok til at dække det milliardbeløb, som statskassen er gået glip af i form af mistede moms- afgifts- og skatteindtægter ligt. Således har Højesteret udtalt, at anvendelsen af ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet for at modvirke kursmanipulation, også selvom der ikke kan konstateres noget konkret tab som følge af kursmanipulationen. Højesterets rationale er således det samme som Pernille Skippers, nemlig den rent nytteetiske overvejelse om, at straf skal have forebyggende effekt og i mindre grad bruges som et efterfølgende middel til at hævne sig på en gerningsmand. På baggrund af Højesterets dom kan det forhold, som Jens Madsen kalder straksmanipulation, hvor private sidder hjemme og påvirker kurserne på en uredelig måde give ubetinget frihedsstraf, selvom ingen lider noget tab. For at blive ved indledningen og diskussionen af strafferammerne kan det jo anføres, at rapperen L.O.C. netop har fået en betinget straf for overtrædelse af straffelovens 244 om simpel vold. For den almindelige dansker kan det måske virke krænkende over for retsfølelsen, at en privatperson som udgangspunkt ifalder en ubetinget frihedsstraf for en kursmanipulation uden tab, hvorimod en person der slår en anden i ansigtet slipper med en betinget dom. På den anden side må man også nok medgive, at vold trods alt ikke kan siges at have samme potentiale til at skade samfundets interesser som kursmanipulation. Kursmanipulation kan have vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker økonomisk og dermed også personligt, og alene dette viser, hvorfor økonomisk kriminalitet er noget specielt. Når det indledningsvis anføres, at økonomisk kriminalitet hovedsageligt har været kaldt for white collar crime, stemmer dette ikke overens med, at der også findes sager, der ikke har sit udgangspunkt på en direktionsgang. Med et skævt smil peger Jens Madsen på Stud.Jurs udsendte, der har en blå skjorte på, og fortæller om en ny gruppe af økonomisk kriminelle. Den såkaldte blue collar crime. Denne form for kriminalitet er organiseret og har ofte bagmænd i rocker- og bandemiljøet, der formentlig kun ejer en hawaiiskjorte; men betegnelsen er dog stadig beskrivende, idet disse kriminelle er så langt fra den traditionelle direktionsgang, som man overhovedet kan komme. Jens Madsen anfører, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet er med til at understøtte bekæmpelsen af bandekriminalitet. I takt med at politiet har kørt en stor indsats imod bandemiljøernes sædvanlige indtægtskilder som prostitution og narko, er bagmændene begyndt at etablere sig som selvstændigt erhvervsdrivende og opretter såkaldte skraldespandsselskaber, der tømmes, eller som hvidvasker penge, der er tjent på andre strafbare forhold. Ifølge SKAT s egne oplysninger er statskassen gået glip af et milliardbeløb som følge af den organiserede kriminalitets brug af såkaldt kædesvig. En række bagmænd fra det kriminelle miljø bruger stråmænd, der indsættes i selskaberne. På denne måde kan bagmændene selv holde sig fri for retsforfølgning, hvilket også gør det svært at få bugt med problemets kerne. Og skulle det gå galt, er der stor forskel på straffen. Således vil et bedrageri for 10 millioner kr. normalt beløbe sig til omkring 3 ½ år, hvorimod narkokriminalitet har en strafferamme på op til 16 år, der i mange tilfælde bliver udnyttet. Selskabstømning er således et langt mere lukrativt marked for den organiserede kriminalitet. Dette er ifølge Jens Madsen også en af grundene til, at en række bagmænd vælger den traditionelle organiserede kriminalitet fra til fordel for økonomisk kriminalitet. Ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets egne oplysninger er kriminelle personer og selskaber i 2011 blevet frataget 285 millioner kr., hvilket dog langt fra er nok til at dække det milli- 12 December 2012
ardbeløb, som statskassen er gået glip af i form af mistede moms- afgifts- og skatteindtægter. Også disse former for økonomisk kriminalitet har stor bevågenhed blandt de danske politikere. Således har man netop ønsket at standse denne form for konkursrytteri, hvor selskaber lukkes efter ganske kort tid, uden at der er blevet betalt skatter og afgifter til staten. En såkaldt konkurskarantæne skal sikre, at der ikke konstant oprettes nye selskaber, der systematisk har til hensigt at omgå samfundets spilleregler. Heroverfor står dog stadig spørgsmålet, hvorvidt en konkurskarantæne kan ramme de rigtige bagmænd og ikke blot deres stråmænd. Økonomisk kriminalitet kommer til udtryk på mange forskellige måder og bliver begået af alle fra bankdirektøren til rengøringsdamen. Jens Madsen og resten af anklagerne hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet kommer nok ikke til at miste deres job lige foreløbig, hvis man skal tro på statistikkerne. På samme måde som inden for andre strafbare områder vil der altid være personer, der begår økonomisk kriminalitet. Økonomisk kriminalitet har det dog med at berøre en langt større personkreds, idet nogle af de største sager om økonomisk kriminalitet i Danmark påvirker en stor del af samfundets grundlag og struktur, nemlig økonomien. I tider hvor landet fattes penge, og hvor hele lokalsamfund ser sine opsparinger blive tilintetgjort, må man konstatere, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets opgave og rolle i det danske samfund bliver tydeliggjort. I tider hvor landet fattes penge, og hvor hele lokalsamfund ser sine opsparinger blive tilintetgjort, må man konstatere, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets opgave og rolle i det danske samfund bliver tydeliggjort Stud. Jur. 4 13
S STUDIELIV KENDER DU TYPEN? JURAFYREN JURAPIGEN Arbejder på et af landets 1 top 5 advokatkontorer 1 Vejer ikke over 50 kg Opvokset i Nordsjælland Vil gerne gå op i sund mad, - ud til kysten 2 men spiser kage på arbejdet 2 Arbejder i M&A eller 3 Træner 5 gange om ugen Corporate Finance 3 Går til crossfit eller Arbejder på et af landets dyrker udendørssport 4 top 5 advokatkontorer 4 Bor på Østerbro Har lyst hår eller farver det 5 eller København K 5 gerne uden at have råd Ved ikke hvad eller 7 hvor Brønshøj er Er på fornavn med ekspedienterne i Birger Christensen 8 9 Går på Simons Har ikke kigget på sin netbank de sidste syv år 10 Mener kultur har noget 11 med TV3 at gøre Omtaler sine forældre ved fornavn 12 Ejer op til flere 13 læderjakker Har overtrådt skattekontrolloven Er gode venner Drikker kun skinnies med Mikkel Vibe 6 6 Har fået matematisk forståelse 7 fra at tælle kalorier Ser antallet af børn som et 9 spørgsmål om anerkendelse Tager kun i byen 11 om fredagen Bruger gerne en hel aften på at 13 snakke med en fuldmægtig Indrettet sig romantisk, men moderne 8 Græder hvis der ikke gives højere end 10 10 Er mere en konkurrent end veninde 12 Benytter kun Nørrebro til gennemkørsel 14 siden 20-års alderen 14 Kender ikke forskellen Handler sine 15 på Carhartt og Kansas 15 dagligvarer i Irma Har et anstrengt forhold til Betaler ikke følelser og parforhold husleje (forældrekøb) 16 16 Går på jagt Mener at Balenciaga 17 uden for Europa 17 er ved at blive discount Mener at BMW Bruger gerne tre timer på at forberede er en familiebil mad for at tage et billede af det 18 18 Har ikke kontakt med sine Kan ikke forstå DR2 19 venner, som er startet på RUC 19 Sætter karrieren Har det fint med en før familien aldersgrænse på 20 4220 16 December 2012
Til dit natbord Der er bøger, man bare ikke kan lægge fra sig, og nogle kan endda ændre dit liv. Hos ACCURA får alle medarbejdere et nyt katalog hvert år. Det ændrer måske ikke deres liv, men det bliver læst cover til cover, for det vil med sikkerhed styrke deres karriere og personlighed. Kataloget hedder ACCURA Academy og indeholder kurser og uundværlig videreuddannelse inden for juridiske emner og personlig udvikling. Det er vigtigt for ACCURA, at vores mere end 100 jurister får en dyb og bred faglig viden, og samtidig realiserer deres fulde potentiale. Så kan vi nemlig fortsætte med at levere de nytænkende og kommercielle løsninger til dansk og internationalt erhvervsliv, som vi er kendt for i branchen. Hvis du ønsker at rådgive erhvervslivet, og har en ledig plads på dit natbord, så er ACCURA måske stedet for dig. Det er også meget nemmere at få en god nattesøvn, når du ved, at din karriere er på vej med fuld fart i den rigtige retning. Vi søger løbende studentermedhjælpere og fuldmægtige. Hvis du vil være en del af ACCURA, så hold øje med vores hjemmeside www.accura.dk eller følg os på LinkedIn.
P PERSPEKTIV I rethaveriskheden selv kan ligge en større forbrydelse end den, man forsøger at bekæmpe Interview med Klaus Riskær SKREVET AF Emil Spurr Madsen Siden 1992 har der nærmest uafbrudt verseret retssager mod Klaus Riskær Pedersen. Han burde være en mærket mand. Han burde være rettet ind. Men på trods af intensiv retsforfølgning i mere end 20 år, kæmper han fortsat for den ret, som han mener, at systemet og domstolene har undladt at give ham. Riskær har måttet finde sig i beskyldninger og tilsvininger fra mange fløje. Ganske berettiget, vil nogle mene. Måske er der dog mere til historien, end hvad man læser om i aviserne. Stud.Jur. har interviewet Klaus Riskær Pedersen for at få hans side af sagen. Lad os få facts omkring de her sager på plads. Riskær tegner en tidslinje med overskriften Accumulator. Der er en sag, som man kalder Accumulator-sagen. Accumulator-sagen starter tilbage i marts 1992 med, at konkursboet indgiver en politianmeldelse mod mig. En måned forinden er jeg blevet erklæret personligt konkurs. Accumulator-sagen kører med efterforskning fra 1992 til endelig domsafsigelse i juni 2000. Den kører ved domstolene fra 1996. Tre og et halvt år med to retsmøder om ugen. Riskær tegner en ny tidslinje med overskriften CiF. Accumulator-sagen overtages af den såkaldte CiF-sag, som er identisk med Accumulator-sagen, den foregår bare på fransk territorium. CiF-sagen kører så frem til 2002, hvor der falder endelig dom. Længere nede på papiret tegner Riskær en lang streg. Tidslinjen over Cybercity-sagen begynder i 1995, hvor virksomheden startes op. Sagen omkring Cybercity starter op i år 2001, hvor der iværksættes en granskningsrapport med henblik på at kunne skrue et anklageskrift sammen og starte en efterforskning. Den kører ved domstolene fra totusind og der var over 100 retsmøder for pokker det må være fra 2005. Der falder endelig dom i 2008 pålydende seks års fængsel. Den sidste tidslinje tegnes, og vi sidder nu med et pænt overblik over Riskærs sager fra 1992 frem til oktober 2013, hvor Riskær kan komme på prøveløsladelse. I marts 2010 mens jeg sidder i fængsel indledes så en ny konkurs svarende til konkursen i marts 1992, dvs. samme kreditorer. Den nye konkurs medfører, at der iværksættes en efterforskning. Der afsiges dom i september 2012. Så alt i alt kan vi se, at der kun har været ét hul, hvor der ikke har kørt sager. Det er fra juni 2008 til marts 2010. Og i den periode sad jeg i fængsel. Så det er jo ikke forkert at sige, at jeg siden 1992 uden afbrud har været under retssager, efterforskning eller lignende. Forsvarsadvokat og underviser i strafferet på Københavns Universitet gennem 12 år, Anders K. Németh, er enig i, sagsbehandlingstiden i sager om økonomisk kriminalitet er uacceptable: Helt generelt kan jeg sige, at sagsbehandlingstiderne i økonomiske straffesager er urimeligt lange. Det kan jeg bekræfte 100 %. Den anden ting, man så kan tilføje til dét, er, at der på 18 December 2012
Der var ingen blanco -tab i Accumulator Invest, næsten ingen. Folk trak jo bare deres sikkerheder ud sikkerheder, som de faktisk senere realiserede med ret store gevinster. seneste er kommet nogle redskaber for forsvarerer, hvor man har mulighed for at fremskynde processen. Her tænker jeg på forhåndsberammelse efter retsplejelovens 843 b. Det er et super godt redskab til at presse anklagemyndigheden op i et højere tempo, end de ellers ville operere i for nu at sige det diplomatisk. Accumulator Invest: Udenlandsk fond, interne pengeoverførsler og udgifter til valgkamp. Der rejses tiltale i Accumulator-sagen for at jeg skulle have begået svindel, bedrageri og underslæb for 340 mio.kr. Det ender med, at der falder dom for ca. 10 % af det. Dommen begrundes for det første med, at jeg har forsøgt at skabe en fond i udlandet, men selv opløst den da konkursen indtraf. Selvom fonden var opløst på tidspunktet for konkursen, så gik landsretten ind og sagde, at mine kreditorer havde risikeret et tab, alene fordi jeg havde forsøgt at skabe fonden. De lagde vægt på risikovurderingen. For det andet dømmes jeg for, at jeg siden november 1991 og konkursens fristdag ligger i marts 1992 angiveligt har undladt at bremse pengeoverførsler internt i min koncern. Nu skal I huske på, at der var altså 64 selskaber i koncernen. 1000 ansatte, 3 mia. kr. i balance det var sgu mange penge i 1992. Pengeoverførslerne drejede sig om 5-7 mio. kr. Mere specifikt sagde landsretten, at den slags overførsler ikke burde finde sted, efter at vi havde indset, at der var en risiko for insolvens i Accumulator Invest. Det er rigtigt nok vurderet. Der var bare ikke forsæt til overtrædelsen. For det tredje dømmes jeg for, at jeg havde brugt 2 mio. kr. på valgkamp til opstilling til Europaparlamentet for Venstre. Landsretten mente, at det var et personligt forbrug, og altså ikke noget der var i selskabernes interesse. Det er jo en fair nok præmis, men det er en forkert vurdering. Den valgkamp styrkede selskaberne kolossalt meget. Vi drev både virksomhed i Frankrig og Spanien, og vi havde generelt en international kontaktflade, og det løftede helt vildt min power, at jeg sad i Europarlamentet. Det så retten bort fra Hvordan forholdt du dig til anklagerne? Jeg vedkendte mig første og andet forhold. Jeg beklagede, at vi havde forsøgt at etablere en struktur med så høj en risikoprofil. Jeg anerkendte, at Accumulator Invest var en virksomhed, der var gået ned, og at jeg som kautionist hæftede for gælden overfor kreditorerne. Der var ingen virksomheder som lukkede ned, men det ændrer jo ikke på, at de involverede kreditorer måtte overtage Stud. Jur. 4 19
P Do m fæ : 3 ng år på se s b 1 l + etin 00 bø ge.0 de t 00 l] ge t La n [2 ds,5 r fæ års ets ng b do se etin m Ko nk ur s By r 2 ets å d fæ rs b om ng et se ing l et 02 20 01 20 00 20 99 19 98 19 97 19 96 19 94 19 93 19 92 19 95 19 Accumulator Invest Ti lta le re js e St ra in ffe dl s ed ag es CiF-sag i Frankring St r in affe dl s ed ag es Ti lta le re js e PERSPEKTIV Ʉ ] Cybercity-sagen Du sagde lige, at du ikke ankede byretsdommen? 20 December 2012 Jamen det var jo anklagemyndigheden, der ankede revl og krat. De tog det hele og startede forfra i landsretten. I øvrigt så er det ekstremt bekosteligt især set i lyset af, at landsrettens dom stort set var den samme som byrettens. Den her sag er opgjort af Justitsministeriet til at koste 100 mio. kr. for skatteyderne. Det ligger der et notat på. Konkursbo holdes i live i 16 år Konkursboet efter Accumulator Invest lukker ikke, da Riskær dømmes i år 2000. Det holdes i live og lukkes først i 2008, dvs. 16 år efter konkursens indtræden i 1992. Ifølge Riskær selv er det med udspring i Accumulator-sagen, at anklagemyndigheden har kunnet føre sager mod ham: t ie lit po ds en an sag rt gm i po ap Ba nd sr ri g gå in r kn s e fo ns tt es ra æ G rks lg æ sæ iv ity. rc kr be io. Cy m 0 50 Men essensen var bare, at jeg havde et ledelsesmæssigt ansvar, og mit synspunkt var, at det måtte jeg tage min straf for. Det endte jo så med, at jeg fik to års betinget fængsel i byretten, og så blev det vist nok sat op til to og et halvt år i landsretten. d on f ef a ili ab s m sk øre Fa jer rf rs e ove jæ s + n sk re de Ri ble he a m et so n rk e vi ond f til af rt d ta he ps m O so rk vi pant og bl.a. indtræde i ejendomme, som de havde sikkerhed i. Der var ingen blanco-tab i Accumulator Invest, næsten ingen. Folk trak jo bare deres sikkerheder ud sikkerheder, som de faktisk senere realiserede med ret store gevinster. Hvis boet havde været lukket i lad os sige 1995, ja så havde det været rigtig svært at starte nye straffesager. I og med, at man holder et konkursbo kørende i så lang tid, så holder man jo kravene i live. Anders K. Németh er enig i, at det er lang tid at holde et konkursbo i live, men understreger samtidig, at det kan være nødvendigt i tilfælde, hvor konkursboet er særligt kompliceret: Det er nok ikke specielt usædvanligt, når det er et rimeligt kompliceret bo. Mit bedste bud er, at sagsbehandlingstiden på visse konkursboer er ligeså urimeligt langsommeligt som i økonomiske straffesager.