4Således skal man betragte os: som Kristi tjenere og forvaltere af Guds hemmeligheder. 2 Således kræves det iøvrigt af forvalterne, at en findes tro. 3 Men for mig er det til det mindste, at jeg dømmes af jer eller af en menneskelig retsdag; ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv. 4 For jeg ved ingenting med mig selv, men ved dette er jeg ikke retfærdiggjort; den, der dømmer mig, er Herren. 5 Derfor skal I ikke fælde nogen (dom) før tid, førend Herren kommer, som vil bringe det skjulte i mørket for lyset, og åbenbare hjerternes viljer. Og da skal rosen blive til enhver fra Gud. 6 Men dette, brødre, eksemplificerer jeg på mig selv og Apollos for jeres skyld, for at I hos jer skal lære det, som ikke er udover det, der er skrevet, for at I ikke opblæses; én for den ene mod den anden. 7 For hvem dømmer dig? Hvad har du, som du ikke har fået? Og hvis du også har fået, hvorfor roser du dig (så) som én, der ikke har fået? 8 I er allerede mættet, allerede blevet rige, uden os er I blevet konger. Ja, gid I dog var konger, for at også vi kunne blive konger sammen med jer. 9 For jeg synes, Gud har gjort os apostle til de ringeste, ligesom dødsdømte, fordi vi er blevet et teater for verden, både for engle og mennesker. 10 Vi er tåber på grund af Kristus, men I er kloge i Kristus. Vi er svage, men I er stærke; I er ansete, men vi er foragtede. 11 Indtil nuværende time både sulter og tørster vi og er dårligt klædt og mishandles og er hjemløse 12 og vi slider i det idet vi arbejder med vores egne hænder. Når vi skældes ud, velsigner vi, når vi forfølges, finder vi os i det, 13 når vi spottes, taler vi venligt. Vi er blevet som verdens affald, alles udskud indtil nu. 14 Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men som mine elskede børn formaner jeg (jer). 15 For hvis I har utallige opdragere i Kristus, så dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus blev jeg far til jer gennem evangeliet. 16 Derfor formaner jeg jer: bliv mine efterlignere. 17 På grund af dette sender jeg jer Timotheus, som er mit elskede og trofaste barn i Herren, som vil minde jer om mine veje, dem i Kristus Jesus, ligesom jeg lærer overalt i enhver menighed. 18 Som om jeg ikke kommer til jer, er nogle blevet opblæste. 19 Men jeg kommer snart til jer, hvis Herren vil, og skal kende, ikke de opblæstes ord, men deres kraft. 20 For Guds kongerige er ikke (til) ved ord, men ved kraft. 21 Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med stok eller med kærlighed og mildheds ånd? 5 I det hele taget høres om utugt blandt jer, og en sådan utugt, som ikke engang (er) blandt hedningerne, så at nogen har faderens kone (til hustru). 2 Og I har opblæst jer og bedrøvedes ikke hellere, så at den, der gør denne gerning, fjernes fra jeres midte(?) 3 For jeg, fraværende i legemet, tilstedeværende i ånden, har allerede besluttet som tilstedeværende med hensyn til den, der gør dette således, 4 når I og min ånd er forsamlet i vores Herre Jesu navn med vores Herre Jesu kraft, 5 at overgive en sådan til Satan til kødet ødelæggelse, for at ånden skal frelses på Herrens dag. 6 Jeres selvros er ikke smuk. Ved I ikke, at en smule surdej gennemsyrer hele dejen? 7 I skal udrense den gamle surdej, for at
I kan være ny dej, ligesom I er usyrede. For også vores påskelam, Kristus, er slagtet. 8 Lad os derfor feste, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med renheds og sandheds usyrede (brød). 9 Jeg skrev til jer i brevet ikke at have omgang med utugtige; 10 ikke i det hele taget denne verdens utugtige eller havesyge og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I gå ud af verden. 11 Og nu skriver jeg til jer ikke at have omgang med hvis én, der kalder sig bror, er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller drukkenbolt eller røver, og heller ikke at spise med en sådan. 12 For hvad er (det) for mig at dømme dem udenfor? Dømmer I ikke dem indenfor? 13 Og dem udenfor vil Gud dømme. I skal fjerne den onde fra jer selv! 6Får nogen af jer, der har en sag mod den anden, sig til at føre sag for de uretfærdige (dommere) og ikke for de hellige? 2 Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og hvis verden skal dømmes ved jer, er I (så) den mindste retssag uværdige? 3 Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke (at tale om) jordiske (ting). 4 Hvis I derfor har en jordisk retssag, indsætter I så disse, de ringeagtede i menigheden? 5 Jeg taler til skam for jer. Er der således ikke nogen klog blandt jer, som kan dømme mellem en bror (og) hans (bror)? 6 Men bror fører sag mod bror og dette for ikke-troende. 7 Allerede nu altså er det i det hele taget et nederlag for jer, at I har retssager mod hinanden. Hvorfor lader I jer ikke hellere gøre uret? Hvorfor lader I jer ikke hellere berøve? 8 Men I gør uret og berøver, og dette mod brødre! 9 Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds kongerige? Lad jer ikke føre på afveje! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller trækkerdrenge eller pædofile 10 eller tyve eller havesyge, ikke drukkenbolte, ikke spottere, ej heller røvere skal arve Guds kongerige. 11 Og dette var nogle (af jer). Men I lod jer vaske rene, men I blev gjort hellige, men I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vores Guds Ånd. 12 Alt er mig tilladt, men ikke alt gavner. Alt er mig tilladt, men jeg beherskes ikke af noget. 13 Spisen 1 er for maven og maven for spiserne, og Gud vil ødelægge både denne og disse 2. Og legemet er ikke for utugten, men for Herren og Herren for legemet. 14 Og Gud både oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. 15 Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da tage Kristi lemmer (og) gøre (til) en skøges lemmer? Måtte det ikke ske! 16 Eller ved I ikke, at den, der forbinder sig med skøgen er ét legeme (med hende)? For det hedder: de to skal blive til ét kød. 17 Og den, som forbinder sig med Herren er én ånd (med ham). 18 Hold jer fra utugten! Enhver synd, som et menneske måtte gøre er udenfor legemet. Men den, der bedriver utugt, synder mod sit eget legeme. 19 Eller ved I ikke, at jeres legeme er tempel for Den Hellige Ånd i jer, som I har fra Gud, og (at) I ikke er jeres egne? 1 Mad er mere nudansk, men har ikke en anderledes pl-form. 2 Henviser netop til madderne eller spiserne.
20 For I blev købt for en pris. Ær derfor Gud med jeres legeme! 7Og med hensyn til det, som I skrev, er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. 2 Men på grund af utugten skal enhver (mand) have sin egen kvinde, og enhver (kvinde) skal have sin egen mand. 3 Manden skal opfylde sin forpligtelse overfor kvinden og ligeledes også kvinden overfor manden. 4 Kvinden råder ikke over sit eget legeme, men manden (gør det), og ligeledes råder manden heller ikke over sit eget legeme, men kvinden (gør det). 5 Unddrag jer ikke hinanden, hvis ikke måske efter aftale for en tid, for at hengive jer til bøn og I skal atter være på samme sted. 6 Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. 7 Og jeg vil, at alle mennesker er som også jeg selv. Men enhver har sin egen nådegave fra Gud; den ene således, den anden således. 8 Og til de ugifte og enkerne siger jeg, (det er) bedst for dem hvis de forbliver som også jeg. 9 Men hvis de ikke er afholdende, skal de gifte sig, for det er bedre at gifte sig en at brændes op af begær. 10 Og til ægtefolkene befaler jeg, ikke jeg, men Herren, en kvinde ikke at skille sig fra (sin) mand. 11 men hvis hun også skiller sig, skal hun forblive ugift eller forlige sig med manden og en mand ikke at sende (sin) kvinde bort. 12 Men til de øvrige siger jeg, ikke Herren: hvis en broder har en ikke-troende kvinde og hun gerne vil bo med ham, må han ikke sende hende bort. 13 Og hvis en kvinde har en ikke-troende mand, og han gerne vil bo med hende, må hun ikke sende ham bort. 14 For den ikke-troende mand er blevet helliget ved kvinden, og den ikke-troende kvinde er blevet helliget ved broderen, for ellers var jeres børn urene, men nu er de hellige. 15 Men hvis den ikke-troende forsøger at skilles, skal han skille sig. Broderen eller søsteren er ikke blevet trælbundet i sådanne tilfælde. Men til fred har Gud kaldet jer. 16 For hvordan ved du, kvinde, om du frelser din mand? Eller hvordan ved du, mand, om du frelser din kvinde? 17 Men enhver, ligesom Herren tildelte (ham), enhver, ligesom Gud har kaldet (ham), således skal han leve. Og således befaler jeg i alle menigheder. 18 Én, der kaldtes (som) omskåret, skal ikke lade (forhuden) trække over. Én, der er blevet kaldet med forhud skal ikke omskæres. 19 Omskærelsen er intet og forhuden er intet, men overholdelse af Gud bud (er noget). 20 Enhver, i det kald, som han kaldtes (i), i dette skal han forblive. 21 Kaldtes du som slave, skal det ikke bekymre dig, men hvis du også kan blive fri, (så) udnyt (det) hellere. 22 For den i Herren kaldede slave, er Herrens frigivne. Ligeledes er den kaldede frie Kristi slave. 23 I købtes for en pris. Bliv ikke menneskers slaver. 24 Enhver, i (det) som han kaldtes, brødre, i dette skal han forblive for Gud. 25 Men med hensyn til jomfruerne, har jeg ikke Herrens befaling, men jeg giver (min) mening (til kende) som én, der har opnået barmhjertighed af Herren (til) at være trofast. 26 Derfor mener jeg, at dette er bedst på grund af den nuværende trængsel, at (det er) bedst for et menneske at være således:
27 Har du bundet dig (til) en kvinde, (så) søg ikke skilsmisse. Har du løst dig fra kvinder, så søg ikke en kvinde. 28 Men hvis du også giftede dig, syndede du ikke, og hvis den unge pige giftede sig, syndede hun ikke. Men en sådan får trængsel i henseende til kødet, men jeg (prøver at) skåne(r) jer. 29 Men dette siger jeg, brødre: tiden er formindsket. I øvrigt skal både de, der har kvinder være som om ikke har, 30 og de grædende som om de ikke græder, og de, der glæder sig som om de ikke glæder sig, og de købende, som om de ikke køber, 31 og de, der bruger verden, som om de ikke udnytter (den). For denne verdens skikkelse forgår. 32 Men jeg vil, at I er ubekymrede. Den ugifte bekymrer sig om Herrens ting, hvorledes han kan tilfredsstille Herren, 33 og den gifte bekymrer sig om verdens ting, hvorledes han kan tilfredsstille (sin) kvinde, 34 og han er delt. Både den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig om Herrens ting, for at hun kan være hellig, både i legemet og i ånden. Men hende, der er gift, bekymrer sig om verdens ting, hvorledes hun kan tilfredsstille sin mand. 35 Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at kaste en snare om (halsen på) jer, men med henblik på sømmeligheden og vedholdenheden i Herren i uforstyrrethed. 36 Men hvis nogen synes, han opfører sig uanstændigt mod sin ugifte datter, hvis hun bliver overmoden og det må blive således, skal han gøre, som han vil, han synder ikke, de skal gifte sig. 37 Men (den,) som står fast i sit hjerte og ikke har tvang, og har magt over sin egen vilje og har besluttet dette i sit eget hjerte at bevare sin ugifte datter (ugift), handler godt. 38 Derfor handler også den, der bortgifter sin ugifte datter godt, og den, der ikke bortgifter, handler bedre. 39 En kvinde bindes over så lang tid som hendes mand lever, men hvis manden sover ind, er hun fri til at lade sig gifte, som hun vil, blot i Herre(n). 40 Men hun er lykkelig, hvis hun forbliver således, efter min mening. Og også jeg mener at have Guds ånd. 8 Men med hensyn til afgudsofferkødet, ved vi, at vi alle har visdom. Visdommen opblæser, men kærligheden opbygger. 2 Hvis nogen mener at vide noget, kender han endnu ikke, som det bør sig at kende. 3 Men hvis nogen elsker Gud, er denne kendt af ham. 4 Derfor, med hensyn til afgudsoffermaden ved vi, at (der) ingen afgudsbilleder (er) i verden, og at (der) ingen Gud (er) pånær én. 5 For selvom (der) er såkaldte guder hvad enten (det er) i himlen eller på jorden, ligesom der er mange guder og mange herrer, 6 så (er der) for os én Gud, Faderen, fra hvem alle ting (er), og vi (er) til ham, og én Herre, Jesus Kristus ved hvem alle ting (er), og vi (er) ved ham. 7 Men visdommen (er) ikke blandt alle. Men nogle spiser (det) som afgudsofferkød, på grund af (den) hidtidige afgudsvane, og deres samvittighed, idet den er svag, tilsvines. 8 Og maden vil ikke stille os for Gud (som dommer). Vi lider hverken mangel hvis vi ikke spiser, eller har overflod, hvis vi spiser.
9 Men se (til) (at) denne jeres frihed på ingen måde bliver til anstød for de svage. 10 For hvis nogen ser dig, der har visdom, ligge til bords i (et) afgudstempel, vil hans samvittighed, værende svag, (da) ikke opbygges til det at spise afgudsofferkød? 11 For den, der er svag, ødelægges ved din visdom, broderen, for hvis skyld Kristus døde. 12 Men således, idet I synder mod brødrene og idet I sårer deres svage samvittighed, synder I mod Kristus. 13 Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke bringer min broder til fald. 9Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vores Herre? Er I ikke min gerning i Herren? 2 Om jeg ikke er apostel for andre, ja, (så) er jeg (det) dog for jer. Mit apostelkalds bevis er I i Herren. 3 Mit forsvar mod dem, der bedømmer mig er dette: 4 Mon (det er sådan, at) vi ikke har ret til at spise og til at drikke? 5 Mon (det er sådan, at) vi ikke har ret til at leve med en søster (til) hustru, som også de øvrige apostle og Herrens brødre og Kefas? 6 Eller (er det) kun Barnabas og mig, der ikke har ret til ikke at arbejde? 7 Hvem tjener nogensinde som soldat ved egen betaling? Hvem planter en vingård og spiser ikke dens frugt? Eller hvem vogter (en) hjord og spiser 3 ikke af hjordens mælk? 8 Dette siger jeg ikke bare som menneske, eller siger ikke også loven dette? 9 For i Mose Lov er skrevet: giv ikke en tærskende okse mundkurv på. Mon Gud bekymrer sig om okserne, 10 eller siger han i det hele taget dette for vores skyld? Thi for vores skyld skrev han: den, der pløjer, må pløje med håb, og den, der høster, ( må høste) med håb (om) at få del i den. 11 Hvis vi såede de åndelige (ting) hos jer, (er det da) meget, hvis vi skal høste jeres verdslige (ting)? 12 Hvis andre har del i den ret over jer, (har så) ikke snarere vi? Men vi gør ikke brug af denne ret, men udholder alt, for at vi ikke lægger nogle hindring(er) 4 for Kristi evangelium. 13 Ved I ikke, at de, der udøver de hellige ting, spiser af [de] (ting, der er) templets, (at) de, der gør tjeneste ved alteret deler med alteret? 14 Således forordnede Herren også med hensyn til dem, der prædiker evangeliet, at (de skal) leve af evangeliet. 15 Men jeg gør ikke brug af nogle af disse (rettigheder). Men dette skriver jeg ikke for at de skal ske således for mig, for at dø (er) bedre for mig end denne min stolthed skal ingen tømme for indhold. 16 For hvis jeg prædiker, er det ikke til min (egen) stolthed, for en nødvendighed pålagde(s) mig. For ak og ve er til mig, hvis jeg ikke prædiker. 17 For hvis jeg gør dette af egen fri vilje, har jeg (krav på) løn. Men hvis (jeg gør det) uvilligt, er jeg (dog) blevet betroet en husholdning. 18 Hvad er da min løn? At jeg, idet jeg prædiker, stiller evangeliet uden udgift, til det 5 ikke at bruge min ret ved evangeliet. 19 For idet jeg er fri af alle, gjorde jeg mig selv til alles slave, for at vinde de mange. 20 Og jeg blev for jøderne som en jøde, for at vinde jøder. For dem under loven som en under loven, selvom jeg ikke var under loven, for at vinde dem under loven. 21 For dem uden lov (blev jeg) som en uden lov, selvom jeg ikke er uden Guds lov, men i Kristi lov, for at vinde 4 Tina er pl, mens evgkoph,n er pl. 3 Tykmælk, ost o.l.?? 5 Eivj to. kan her betyde for at eller så at.
dem uden lov. 22 Jeg blev svag for de svage, for at vinde de svage. For alle er jeg blevet alt, for i det hele taget at frelse nogen. 23 Men alt gør jeg for evangeliets skyld, for at jeg kan blive dets deltager. 24 Ved I ikke, at løberne på stadion dog alle løber, men én får sejrsprisen? Således skal I løbe for at opnå (sejrsprisen). 25 Men enhver, der kæmper, øver selvkontrol med hensyn til alt, de (andre) altså for at få en visnelig krone, men vi en uvisnelig. 26 Så løber jeg altså således som en, (der) ikke (er) uden mål i tankerne, således bokser jeg som en, (der) ikke slår i luften. 27 Men jeg holder mit legeme under kontrol og behandler (det) som slave, for at jeg, der prædikede for andre, ikke på nogen måde selv bliver diskvalificeret. For jeg vil ikke, at I skal være uvidende, brødre, (om) at 10vores fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet, 2 og alle døbtes til Moses i skyen og i havet, 3 og alle spiste den samme åndelige mad, 4 og alle drak den samme åndelige drik. For de drak af en åndelige, medfølgende klippe, og klippen var Kristus. 5 Men Gud fandt ikke behag i de fleste af dem, for de blev slået ned i ørkenen. 6 Men disse (ting) blev et eksempel for os, for at vi ikke skal være nogle, der begærer det onde, ligesom også de blev begæret. 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere ligesom nogle af dem, ligesom (der) er skrevet: folket satte sig ned for at spise og for at drikke og rejste sig for at danse. 8 Lad os heller ikke være utugtige, ligesom nogle af dem var utugtige så at 6 treogtyve tusinde faldt. 9 Lad os ikke friste Kristus, ligesom nogle af dem fristede, så at de dræbtes af slangerne. 10 Brok jer heller ikke, ligesom nogle af dem brokkede sig så at de dræbtes af den ødelæggende engel. 11 Men disse (ting) skete forbilledligt for dem, og (det) er skrevet til advarsel for os, til hvem evighedernes ender er kommet. 12 Derfor, den, der mener at stå, skal se (til), at han ikke falder. 7 13 Fristelsen har ikke grebet jer, undtagen menneskeligt 8. Og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes udover (det), som I kan, men også vil skabe udvejen sammen med fristelsen, så I kan 9 holde ud. 14 Netop derfor, mine kære, hold jer fra afgudsdyrkelsen. 15 Som til forstandige taler jeg. I skal dømme det, som jeg siger. 16 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? 17 Fordi der er ét brød, er vi mange 10 ét legeme, for vi har alle del i det ene brød. 18 Se på Israel efter kødet 11. Er de, der spiser af offeret ikke fællesskab med alteret? 19 Hvad siger jeg altså? At afgudsofferkød er noget, eller at afgud(er) er noget? 20 (Nej), men at det, de ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I gør fællesskab med dæmoner. 21 I kan ikke drikke Herrens bæger dæmoners bæger, I kan ikke have del i Herrens bord og dæmoners bord. 22 Eller gør vi Herren jaloux? Mon vi er stærkere end ham? 23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. 24 Ingen skal søge sit eget, 7 Eller:...skal se, så han ikke falder. (?) 8 I er kun blevet fristet menneskeligt. 9 Inf. substantiveret med tou/ kan have konsekutiv betydning 10 Dvs. de fleste af os. 6 Kai, har her konsekutiv betydning 11 Det kødelige Israel eller måske mht. kød.
men den andens. 25 Alt det, der sælges på kødmarkedet, må I spise 12, uden at undersøge (det) på grund af samvittigheden. 26 For jorden og dens fylde er Herrens. 27 Hvis nogen af de ikketroende indbyder jer og I vil gå (med), må I spise alt det, der stilles foran jer uden (at) undersøge (det) på grund af samvittigheden. 28 Men hvis nogen siger til jer: Det er ofret 13 kød, må I ikke spise på grund af ham, der nævnte (det) og samvittigheden. 29 Men jeg taler ikke (om) ens egen samvittighed, men (om) den andens. For hvorfor dømmes min frihed af andres samvittighed? 30 Hvis jeg har del i taknemmeligheden, hvorfor tales jeg (da) imod for det, som jeg takker for? 31 Hvad enten I derfor spiser eller drikke eller gør noget (andet), skal I gøre alt til Guds ære. 32 I skal blive udadlelige for både jøder og grækere og Guds menighed, 33 ligesom også jeg er alle til behag i alt, idet jeg ikke søger mit eget bedste, men de manges, for at de skal frelses. 1 Bliv mine efterlignere, ligesom også jeg (er blevet) Kristi. 11 2 Og jeg roser jer, fordi i husker mig i alt og I holder fast (ved) overleveringerne, ligesom jeg overgav jer (dem). 3 Men jeg vil, at I skal vide, at enhver mands hoved er Kristus, og manden kvindens, og Kristi hoved (er) Gud. 4 Enhver mand, der beder eller profeterer, idet (han) har (noget) over hovedet, gør sit hoved til skamme. 5 Men enhver kvinde, der beder eller profeterer med utildækket hoved, gør sit hoved til skamme. For det er ét og det samme (som) det at have barberet (håret af). 6 For hvis kvinden ikke tildækker (sit hoved), (så) lad hende også klippe sig. Men hvis det er skamfuldt for en kvinde at klippes eller at barberes, skal hun tildække sit hoved. 7 For en mand behøver ikke at tildække sit hoved, for han er Guds billede og ære, men kvinden er mandens ære. 8 For manden er ikke fra kvinden, men kvinden fra manden. 9 For manden skabtes heller ikke på grund af kvinden, men kvinden på grund af manden. 10 Derfor behøver kvinden at have (et tegn på) ret på sit hoved, på grund af englene. 11 Dog (er) hverken kvinden uden manden eller manden uden kvinden i Herren. 12 For ligesom kvinden (er) af manden, således (er) også manden ved kvinden. Men det hele er af Gud. 13 Blandt jer selv skal I dømme. Er det sømmeligt for en kvinde at bede til Gud utildækket 14? 14 Lærer natur selv jer ikke, at en mand, hvis han har langt hår, er det ydmygende for ham, 15 men en kvinde, hvis hun har langt hår, er det en ære for hende, fordi det lange hår er givet hende som et slør? 16 Men hvis nogen mener at være stridslysten en sådan skik har vi ikke, heller ikke Guds menighed. 17 Men idet jeg befaler dette, roser jeg ikke, fordi I ikke samles til det bedre, men til det værre. 18 Thi for det første hører jeg, (at) når I samles i menigheden, er (der) splittelser blandt jer og jeg tror det til dels. 19 For det er også nødvendigt 15 med partier blandt jer, for at også de prøvede kunne blive synlige blandt jer. 20 Når I derfor kommer sammen på det samme (sted), er det ikke (muligt) at spise Herrens måltid. 21 For enhver tager forskud på sit eget måltid under spisningen, og den ene sulter, men den anden beruser sig. 22 For mon I ikke har hjem til det at spise og drikke (i)? Eller foragter I Guds menighed og gør dem, der ikke har, til skamme? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? For dette roser jeg (jer) ikke. 23 For jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret til jer, at Herren Jesus i den, han blev forrådt, tog et brød 24 og brød (det), idet han takkede og 12 Imp. som tilladelse. 14 Kan ikke henvise til hovedet pga. køn. 13 Adj. 15 Dvs. Der må også være partier iblandt jer.
sagde: Dette er mit legeme, det for jer. Gør dette til mit minde. 25 På samme måde (tog han) også bægeret efter det at spise og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod. Gør dette, så ofte I drikker (det), til mit minde. 26 For så ofte, i spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer 16. 27 Derfor, den som spiser brødet eller drikker Herrens bæger på en uværdig måde, bliver skyldig i Herrens legeme og blod. 28 Men man skal prøve sig selv, og således kan man spise af brødet og drikke af bægeret. 29 For den, der spiser og drikker, spiser og drikker sin egen dom, hvis han ikke agter på legemet. 30 Derfor (er der) mange syge og dårlige blandt jer og mange sover ind. 31 Men hvis vi bedømte os selv, blev vi ikke dømt. 32 Men idet vi bedømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal fordømmes med verden. 33 Derfor, mine brødre, når I kommer sammen til det at spise, skal I vente (på) hinanden. 34 Hvis nogen er sulten, skal han spis hjemme, for at I ikke samles til dom. Men resten vil jeg ordne, når jeg kommer. Med hensyn til de åndelige ting, brødre, vil jeg ikke, at I er 12uvidende. 2 I ved, at, da I var hedninger, at I plejede at 17 blive ført til de stumme afguder idet I lod jer føre med. 3 Derfor gør jeg kendt for jeg, at ingen, der taler ved Guds ånd, siger: Forbandet (er) Jesus, og ingen kan sige: Herren er Jesus, hvis ikke ved hellig ånd. 4 Og der er forskel på nådegaver, men (det er) den samme ånd. 5 Og der er forskel på tjenester, og (det er) den samme Herre. 6 Og der er forskel på gerninger, men Gud er den samme, som gør alt i alle. 7 Og (til) enhver gives åndens åbenbaring til det bedre. 8 For til én gives kundskabsord ved ånden, og til en anden visdomsord efter den samme ånd, 9 til en anden (gives) tro ved den samme ånd, og til en anden helbredelsernes nådegave ved den ene ånd, 10 og til en anden kraftfulde gerninger, og til en anden gaven til at tale profetisk, og til en anden bedømmelse af ånder, til en anden forskellige (slags) tungetale, til en anden tolkning af tungetale, 11 og alt dette gør den ene og samme ånd idet den deler ud særskilt til enhver, ligesom den vil. 12 For ligesom legemet er ét og har mange lemmer, og alle legemets lemmer, skønt de er mange, er ét legeme, således (er) også Kristus. 13 For også med én ånd døbtes vi alle til ét legeme, hvad enten (det er) jøder eller grækere eller slaver eller frie, og vi blev alle givet én ånd at drikke. 14 For heller ikke legemet er ét lem, men mange. 15 Hvis foden siger: Fordi jeg er ikke hånd, jeg er ikke af legemet, er den ikke derfor ikke af legemet! 16 Og hvis øret siger: 16 Egl. indtil hvilket (dvs. Herren) kommer. 17 Impf. om den gentagne fortidige handling. HKN,S 112.
Fordi jeg er ikke øje, er jeg er ikke af legemet, er den ikke derfor ikke af legemet! 17 Hvis hele legemet (var) øje, hvor (var så) hørelsen? Hvis hele (legemet var) hørelse, hvor (var så) lugtesansen? 18 Men nu har Gud sat lemmerne, ethvert af dem, på legemet ligesom han ville. 19 Men hvis de alle var ét lem, hvor (var så) legemet? 20 Men nu (er der) mange lemmer, men ét legeme. 21 Men øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke brug for dig, eller igen hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for jer. 22 Men langt snarere er de lemmer, der synes at være svagest, de nødvendige, 23 og (de lemmer), som vi synes er legemets mindst ærværdige, disse sætter vi endnu mere ære omkring, så at 18 vores 19 uanstændige (lemmer) har endnu mere anstændighed, 24 men vores anstændige har ikke brug for (det). Men Gud har sammenføjet legemet idet han har givet det, der mangler (ære) meget mere ære, 25 for at (der) ikke skulle være splittelse i legemet, men lemmerne have den samme omsorg for hinanden. 26 Og hvad enten ét lem lider, lider alle lemmerne med. eller ét lem æres, glæder alle lemmerne sig. 27 Og I er Kristi legeme og lemmer hver især. 28 Og nogen satte Gud i menigheden, for det første til apostle, for det andet til profeter, for det tredje til lærere, endvidere mægtige gerninger, endvidere helbredelsens nådegave, evne til at hjælpe, til at lede (og) forskellig tungetale. 29 Mon alle (er) apostle? Mon alle (er) profeter? Mon alle (er) lærere? Mon alle (kan gøre) mægtige gerninger? 30 Mon alle har helbredelsens nådegave? mon alle taler i tunger? Mon alle (kan) tolke? 31 Men stræb efter de største nådegaver. Og jeg vil vise jer en endnu fornemmere vej. Hvis jeg taler med menneskers og engles tunger, men ikke 13har kærlighed, er jeg et rungende malm eller en klingende bjælde. 2 Og hvis jeg har profetisk gave, og kender alle hemmeligheder og al visdom og hvis jeg har al tro, så at jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. 3 Og giver jeg alt det, der er mit, og hvis jeg giver mit legeme hen for at rose mig, men ikke har kærlighed, gavnes jeg ikke. 4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er venlig, kærligheden misunder ikke, praler ikke, opblæses ikke, 5 opfører sig ikke usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, tæller ikke det dårlige, 6 glædes ikke over uretten, men glæder sig over sandheden. 7 (Den) tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. 8 Kærligheden hører aldrig op. Men hvad enten (det er) profetisk tale, den skal forgå, eller tungetale, den skal stoppe, eller visdom, den skal forgår. 9 For vi erkender stykkevis og stykkevis profeterer vi. 10 Men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn dømte jeg som et barn. Da jeg er blevet voksen, har jeg aflagt de barnlige (ting). 12 For endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da (skal vi se) ansigt til ansigt. Endnu erkender vi stykkevis, men da skal vi kende fuldt ud, ligesom jeg også er kendt fuldt ud. 13 Men nu forbliver tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af disse (er) kærligheden. Søg efter kærligheden, og stræb efter de åndelige (ting), 14men hellere for at profetere. 2 For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. For ingen forstår (det), men ved ånden taler han hemmeligheder. 3 Men den, der profeterer 18 Konsekutiv-sætn. jf 10,8. 19 Måske partitivt: De uanstændige af os.
taler opbyggelse og formaning og trøst til mennesker. 4 Den, der taler i tunger opbygger sig selv. Men den, der profeterer opbygger menigheden. 5 Men jeg vil, at I alle taler i tunger, men hellere at I profeterer. Men den, der profeterer, er større en den, der taler i tunger, med mindre han tolker, for at menigheden får opbyggelse. 6 Men nu, brødre, hvis jeg kommer til jer, idet jeg taler i tunger, hvordan vil jeg (da) gavne jer, hvis jeg ikke taler til jer enten med åbenbaring eller med visdom eller med profeti eller med undervisning? 7 På samme måde giver også de usjælelige (ting) lyd, hvad enten (det er) fløjte eller harpe; hvis de ikke giver forskel med hensyn til tonerne, hvorledes forstås (da) det, der spilles på fløjte eller det, der spilles på harpe? 8 For hvis en trompet giver en uklar tone, hvem gør sig (så) klar til krig? 9 Således også I, hvis I ikke ved hjælp af tungen giver tydelig tale, hvordan forstås (da) det, der siges? For I vil tale til luften. 10 Der er, hvis det skal være, så mange forskellige sprog i verden, og ingen (er) stumme. 11 Hvis jeg derfor ikke kender sprogets betydning, bliver jeg barbar for den, der taler, og den, der taler (bliver) barbar for mig. 12 Således også I, når I er ivrige efter åndelige (ting), skal I søge at blive rige til menighedens opbyggelse. 13 Derfor, den, der taler i tunger, skal bede for at han kan tolke. 14 For hvis jeg beder i tunger, beder min ånd, men mit sind er uden frugt. 15 Hvad er det nu for noget? Jeg vil bede ved ånden, men vil også bede ved sindet. Jeg vil lovsynge ved ånden, men vil også lovsynge ved sindet. 16 Ellers, hvis du priser ved ånden, den, der optager den udenforståendes plads, hvordan skal han sige sit amen til din takkebøn? For han ved ikke, hvad du siger. 17 For du takker godt, men den anden opbygges ikke. 18 Jeg takker Gud for at jeg taler mere i tunger end alle jer. 19 Men i menigheden vil jeg (hellere) sige fem ord med mit sind, for at jeg også opbygger andre, end titusind ord i tunger. 20 Brødre, bliv ikke børn i forstand, men vær børn i ondskab, og bliv fuldvoksne i forstand. 21 I loven er skrevet: Med fremmede sprog og med fremmede læber vil jeg tale til dette folk og ikke engang således skal de høre mig, siger Herren. 22 Derfor, tungetalen 20 er til tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende, og profetien ikke for de ikke-troende, men for de troende. 23 Hvis derfor hele menigheden kommer sammen på det samme (sted), og alle taler i tunger, og nogle udenforstående eller ikke-troende kommer til, (vil) de (da) ikke sige, at I er fra forstanden? 24 Men hvis alle profeterer, og en ikke-troende eller udenforstående kommer til, overbevises han af alle, bedømmes han af alle, 25 de skjulte (ting) i hans hjerte bliver åbenbaret, og således falder på ansigtet og lovpriser Gud og forkynder: Virkelig, Gud er i jer. 26 Hvad er det nu for noget, brødre? Når I kommer sammen har enhver en salme, en belæring, en åbenbaring, en tungetale, en tolkning. Alt skal blive til opbyggelse. 27 Og hvis nogen taler i tunger, (så) to hver gang eller højest tre, og i rækkefølge, og én skal tolke. 28 Men hvis der ikke er 20 OBS. Pl.
en tolk, skal han være stille, men tale til sig selv og til Gud. 29 Og højst to eller tre profeter må tale, og de andre skal bedømme. 30 Men hvis der åbenbares (noget) til en anden, der sidder ned, skal den første være stille. 31 For I kan alle profetere én ad gangen, for at alle lærer, og alle formanes. 32 Og profeters ånder underordner sig profeter, 33 for Gud er ikke forvirringens (Gud), men fredens (Gud). Ligesom i alle de helliges menigheder, 34 skal kvinderne svære stille i menighederne. For det tillades dem ikke at tale, men de skal underordne sig, som også loven siger. 35 Men hvis de vil lærer noget, skal de spørge deres egen mand hjemme, for det er usømmeligt for en kvinde at tale i en menighed. 36 Eller udgik Guds ord fra jer, eller kom de til jer som de eneste? 37 Hvis nogen mener at være profet eller åndelig, skal han forstå, at det, som jeg skriver til jer, er Herrens bud. 38 Men hvis nogen ikke anerkender, anerkendes han ikke (af Gud). 39 Derfor, mine brødre, stræb efter det at profetere og forhindr ikke det at tale i tunger. 40 Men alt skal være respektabelt og i den rette orden.