Høringssvar vedrørende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af offentlige aktiviteter på private markeder

11. maj 2015 LANS DI-2015-03761 Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att: Mads Bramsen Sendt til: msb@kfst.dk Høringssvar vedrørende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af offentlige aktiviteter på private markeder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har den 19. april 2015 anmodet om bemærkninger til en analyse af offentlige aktiviteter på private markeder. DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til KFST s analyse. DI har noteret sig, at der i høringen stilles en række spørgsmål. DI s svar til spørgsmålene fremgår nedenfor. DI skal dog bemærke, at spørgsmålene er så bredt formuleret, at det er vanskeligt at svare udtømmende på nuværende tidspunkt. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvilke udfordringer virksomhederne møder, eller hvilken lovgivning offentlige myndigheder og institutioner overtræder, når de udøver deres aktiviteter. Derfor vil DI løbende søge dialog med KFST, når DI får kendskab til nye cases. Endvidere skal DI bemærke, at vi naturligvis gerne indgår i en nærmere drøftelse af de problemstillinger, som berøres i dette høringssvar. Generelle bemærkninger Det fremgår af materialet fra KFST, at analysens hovedfokus er områder, hvor offentlige myndigheder og institutioner har aktiviteter på velfungerende markeder, som de ikke er lovmæssigt forpligtiget til at levere. I denne forbindelse finder DI det vigtigt at sondre mellem to slags opgaver. Opgaver, som offentlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at levere selv, og som ikke må løses af private leverandører, eksempelvis undervisning i folkeskolen eller visitering af ældre til hjemmehjælp. Opgaver, som offentlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at sikre bliver leveret, eksempelvis rengøring på landets folkeskoler og leveringen af hjemmehjælp. Det følger naturligt, at førstnævnte opgavetype ikke er relevant for KFST s analyse. Derimod er den anden type opgaver genstand for analysen. Denne opgavetype inkluderer også visse offentlige myndigheders og institutioners levering af indtægtsdækkede ydelser. *SAG* *SAGDI-2015-03761*

DI skal påpege, at offentlige myndigheder og institutioner, som følge af bl.a. kommunalfuldmagten, kun kan levere ydelser på områder, hvor de har et klart hjemmelsgrundlag her til. Derfor finder DI ikke, at KFST s formulering om, at analysens hovedfokus er områder, hvor offentlige myndigheder og institutioner har aktiviteter, som de ikke er lovmæssigt forpligtiget til at levere, giver anledning til at afgrænse analysen til alene at fokusere på offentlige institutioners indtægtsdækkede virksomhed. Samlet set betyder det, at analysens genstandsfelt dækker både leveringen af offentlige driftsopgaver og offentlige institutioners indtægtsdækkede virksomhed. Dermed er analysens genstandsfelt forholdsvist bredt. DI er tilfreds med, at analysens genstandsfelt er forholdsvist bredt, da DI har kunnet konstatere, at virksomhederne generelt oplever mange forskellige typer af udfordringer i relation til offentlige myndigheders og institutioners aktiviteter på private markeder. Hvilke områder opleves der udfordringer på? På baggrund af løbende dialog med medlemsvirksomhederne har DI noteret sig, at virksomhederne inden for flere brancher møder en række udfordringer i forbindelse med offentlige myndigheders og institutioners aktiviteter på private markeder. Virksomheder inden for videnrådgivning (private analysevirksomheder inden for markedsanalyse og samfundsanalyse, rådgivende ingeniører og IT-konsulenter) giver særligt udtryk for udfordringer, idet de oplever, at der ikke er tale om en konkurrence, der sker på lige vilkår. Det gælder eksempelvis i forhold til manglende gennemsigtighed i prissætningen af ydelser i forbindelse med offentlige institutioners indtægtsdækkede virksomhed. Det gør, at konkurrencen fra de offentlige institutioner i vid udstrækning opleves som urimelig blandt virksomhederne. Dertil kommer, at DI er bekendt med udfordringer og konkrete sager inden for følgende områder: Transport og havne IT, tele og medie Affald Vand Rengøring Pleje- og omsorg Brand og redning./. Vedlagt bagerst er et bilag med en oversigt over en række cases, som DI indtil videre har identificeret. Hvilken offentlig adfærd giver anledning til udfordringer? DI kan på baggrund af de identificerede cases konstatere, at der er tale om en række forskelligartede udfordringer. Nogle udfordringer vedrører overtrædelse af lovgivningen, imens andre udfordringer er udtryk for en uhensigtsmæssig praksis blandt offentlige institutioner, som begrænser og i visse tilfælde skader konkurrence på markederne. Side 2 af 13

Nedenfor oplistes tre forskellige typer problemstillinger, som DI ser i de identificerede cases. DI skal bemærke, at problemstillingen vedrørende grænserne for offentlige institutioners indtægtsdækkede aktiviteter og prissætningen heraf giver anledning til den væsentligste kritik på tværs af DI s medlemskreds. Grænserne for offentlige aktiviteter 1. Uklare grænser for offentlige institutioners indtægtsdækket virksomhed, herunder: Salg af videnserviceydelser i konkurrence med private virksomheder og særligt spørgsmålet om, i hvilken grad de leverede ydelser skal have en kobling til den offentlige institutions kernevirksomhed i form af levering af lovpligtige, skattefinansierede ydelser. Salg af havnerelaterede ydelser i konkurrence med private virksomheder,og særligt spørgsmålet om, hvornår offentlige havne kan levere indtægtsdækkede ydelser. 2. Uklare grænser for offentlige driftsaktiviteter, som offentlige institutioner ikke konkret er forpligtet via lovgivningen til at levere selv, herunder: Overtrædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, når offentlige institutioner kopierer løsninger, som virksomheder har udarbejdet. Opstart af kommunale genbrugsbutikker med erhvervsmæssigt sigte, der videresælger genbrugsprodukter til forbrugere uden overholdelse af kommunalfuldmagten, købeloven og WEEE-direktivet. Igangsættelse af unødvendige offentlige udviklingsaktiviteter på IT-området til trods for, at tilsvarende udvikling finder sted parallelt i det private erhvervsliv. Licensfinansieret nyhedsformidling, underholdning mv. giver DR en dominerende og skævvridende position i det danske mediemarked. Det svækker mulighederne for private medievirksomheder til at skabe vækst og et mangfoldigt dansk medieudbud inden for både tv, radio og internet. Offentlige tiltag for bredbåndsudrulning, der bryder med en markedsbaseret og teknologineutral udvikling. Etablering af offentlige affaldssorteringsanlæg, når der findes et privat marked for affaldssortering, og hvor den offentligt etablerede driftskapacitet påvirker det øvrige private marked. Opstart af statsstøttet togdrift og passager-transport på områder, hvor der allerede er privat aktivitet på samme rute via andre transportmidler. Manglende gennemsigtighed i prissætningen 1. Uklare regler for prissætning af indtægtsdækkede offentlige aktiviteter, der sælges til tredje part, herunder: Risiko for krydssubsidiering mellem lovpligtige aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed, når der er uklarhed om: o Hvilke omkostninger skal medregnes og fordeles i offentlige institutioners dels lovpligtige, skattefinansierede aktiviteter dels indtægtsdækkede aktiviteter? Side 3 af 13

o Hvordan omkostninger til medarbejderopkvalificering indregnes? Risiko for konkurrenceforvridning, når: o Offentlige institutioner har en hurtigere og/eller billigere dataadgang eller anden konkurrencefordel via deres kerneaktivitet i forhold til private virksomheder. o Forskellige krav til skattebetaling og uklarhed om grænserne og forpligtelserne herfor, når offentlige institutioner sælger ydelser til tredje part. o Forskellige praksis for indregning af profit og uklarhed om grænserne og forpligtelserne hertil, når offentlige institutioner sælger ydelser til tredje part. Se boks 1 nedenfor. Boks 1: Uklar linje i eksisterende vejledninger Vejledningerne om, hvordan og hvorvidt offentlige institutioner skal indregne profit i prissætningen af deres indtægtsdækkede ydelser varierer. Finansministeriets budgetvejledning berører ikke spørgsmålet. Undervisningsministeriets vejledning for indtægtsdækket virksomhed fremhæver, at: En fortjeneste på 10-20 % vil i de fleste tilfælde være rimeligt, men under alle omstændigheder skal prisen afspejle samtlige omkostninger medgået til produktets/kursets fremstilling, således at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter. Institutionen må således opkræve, hvad markedet kan bære. 1 Endvidere følger af Transportministeriets regnskabsreglementet for DSB i 5 stk. 2, at: Salg af ydelser til eksterne parter, som ikke udføres i forbindelse med den forhandlede offentlige trafik, skal ske til en pris, der mindst dækker de fulde omkostninger og en rimelig fortjeneste. 2 2. Uklare regler for prissætning af offentligt leverede ydelser i kontrolbud på offentlige udbud af driftsopgaver samt uklare krav til opfølgning på afgivne kontrolbud. Begrænset konkurrence 1. Offentlige myndigheder og institutioner skaber kun konkurrence om hver fjerde udbudsegnede driftsopgave. Dermed sker den offentlige opgaveløsning uden konkurrenceudsættelse på områder, hvor der i forvejen er et privat marked. Det ses eksempelvis ved: Offentlige brugerklubber, der etablerer sig som indkøbscentraler og løbende udvider kredsen af brugere. Dette tillader nye brugerne at få adgang til løsninger uden udbud. Unødvendig vidtgående brug af in-house bestemmelserne i udbudsdirektivet medfører, at løsningen af offentlige opgaver ikke konkurrenceudsættes. Unødvendig vidtgående brug af undtagelsesbestemmelserne i udbudsdirektivet om forsknings- og udviklingsopgaver medfører, at løsningen af offentlige opgaver ikke konkurrenceudsættes. Hjemtagning af allerede udliciterede opgaver sker ofte uden gennemførelse af et udbud og kontrolbud, hvilket mindsker konkurrencen om opgaveopløsning og 1 Jf. http://www.uvm.dk/administration/drift-af-institutioner/indtaegtsdaekketvirksomhed/vejledning-i-indtaegtsdaekket-virksomhed 2 Jf. http://www.dsb.dk/global/pdf/vedt%c3%a6gter/regnskabsreglementet%20for%20dsb%20unde rskrevet.pdf Side 4 af 13

skaber usikkerhed om, hvorvidt de offentlige myndigheder og institutioner får den opgaveløsning, der er bedst til prisen. Hvilken lovgivning er gældende på området? I de cases, som DI har identificeret, er der risiko for, at følgende lovgivning ikke er overholdt: EU s statsstøtteregler Konkurrenceloven om misbrug af dominerende stilling og ulovlig offentlig støtte Ophavsret Udbudsdirektivets bestemmelser om in-house og forsknings- og udviklingsopgaver Købeloven Havneloven WEEE-direktivet Kontrolbudsbekendtgørelsen Finansministeriets budgetvejledning (samt Økonomistyrelsens vejledning om prisfastsættelse fra maj 2006 og dertilhørende vejledninger om omkostningsfordelinger (del 1 del 3 fra juni 2005)), Undervisningsministeriets Vejledning i indtægtsdækket virksomhed, og regnskabsreglementet for DSB) Kommunalfuldmagten Forvaltningsretlige principper om forsvarlig økonomisk forvaltning. Kan udfordringerne relateres til overtrædelse af konkret lovgivning, eller skyldes det eksempelvis manglende lovgivning? Det er vanskeligt at angive, hvornår udfordringerne, som virksomhederne oplever, skyldes overtrædelse af konkret lovgivning, og hvornår udfordringerne skyldes manglende lovregulering. DI vurderer, at der er tale om en kombination. Som det fremgår af caseoversigten i bilaget bagerst, er der truffet afgørelse i en række af de fremhævede sager, imens andre sager endnu er under behandling i retssystemet. DI vurderer endvidere, at der i forhold til mange af de angivne udfordringer er tale om betydelig uklarhed og behov for præcisering af den eksisterende lovgivning, jf. afsnittet nedenfor. Hvilke initiativer kan afhjælpe de konkrete udfordringer? Grænserne for indtægtsdækket virksomhed: En præmis for, at offentlige institutioner tilbyder indtægtsdækkede ydelser i konkurrence med private virksomheder, må efter DI s opfattelse være, at den pågældende ydelses karakter ligger tæt på de offentlige institutioners kerneaktivitet, og at ydelsen også har et kvalitetsniveau, som differentierer dem fra det almindelige kommercielle marked. Dette sikrer, at offentlige institutioner alene leverer indtægtsdækkede ydelser på områder, hvor de offentlige institutioner bidrager til vidensspredning og kan hente synergifordele, som giver grundlag for, at de offentlige institutioner kan tilbyde en særligt god eller billig løsning. Side 5 af 13

DI har endvidere hæftet sig ved, at det fremgår af Finansministeriets budgetvejledning afsnit 2.6.8, at: De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed. 3 Det fremstår dog uklart, hvordan denne afgrænsning skal anvendes i praksis. DI foreslår derfor, at der opstilles en række tydelige kriterier for, hvornår offentlige institutioner kan udøve indtægtsdækkede aktiviteter på områder, hvor der eksisterer et velfungerende privat marked. Prissætning af indtægtsdækket virksomhed DI finder endvidere, at der bør være vandtætte skotter mellem institutionernes offentlige og indtægtsdækkede aktiviteter, så krydssubsidiering undgås, og så prissætningen er fuldstændig transparent og velbeskrevet. Som et klart grundprincip må gælde, at offentlige institutioners prissætning ikke må virke konkurrenceforvridende overfor private virksomheder. Efter DI opfattelse vil korrekt prissætning indebære: At prisen dækker de fulde omkostninger, herunder en markedsbaseret husleje og et overhead af de administrative omkostninger, At prisen korrigerer for forskellige rammevilkår, herunder at offentlige institutioner har lettere adgang til opkvalificering af medarbejderne, At den offentlige institution i tilstrækkelig grad dokumenterer beregningen af den tilbudte pris, og At den offentlige institutions ledelse er ansvarlig for, at det afgivne tilbud fastsættes i overensstemmelse med reglerne. Dertil kommer, at DI kan konstatere, at retspraksis fra ETFA overvågningsmyndigheden i Bruxelles (der er pendant til Kommissionens generaldirektorat for konkurrence) anbefaler, at skattemæssige forskelle mellem offentlige institutioners indtægtsdækkede virksomhed og almindelig privat virksomhed udredes og udlignes. 4 Endvidere kan DI konstatere, jf. boks 1 ovenfor, at Undervisningsministeriets vejledning for indtægtsdækket virksomhed fremhæver, at offentlige institutioner kan indregne en rimelig fortjeneste i deres prissætning af ydelser leveret af den indtægtsdækkede virksomhed. Samtidig fremgår det af regnskabsreglementet for DSB, at salg af ydelser til eksterne parter skal ske til en pris, der mindst dækker de fulde omkostninger og en rimelig fortjeneste. Samlet set fremstår det uklart, hvornår offentlige institutioner skal indregne en rimelig fortjeneste, som private virksomheder indregner, hvordan denne fortjeneste skal behandles skattemæssigt, og hvordan den offentlige institution kan anvende overskuddet fra sin indtægtsdækkede virksomhed. 3 Jf: http://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/publikationer/budgetvejledning 4 Jf. http://www.eftasurv.int/media/state-aid/64-15-col.pdf og http://www.eftasurv.int/press- -publications/press-releases/state-aid/nr/2423 Side 6 af 13

På den baggrund foreslår DI, at det eksisterende vejledningsmateriale gennemgås og præciseres, så der sikres klarhed og ensartethed på tværs af brancher. Endvidere foreslår DI, at spørgsmålene om skattebetaling og udtrækning af profit for offentlig indtægtsdækket virksomhed kortlægges, og at der så vidt muligt udarbejdes en særskilt vejledning herom. Grænserne for offentlige driftsaktiviteter DI finder, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvornår offentlige driftsaktiviteter sker som en naturlig følge af sektorlovgivning, og dermed hvornår konkurrencereglerne (ikke) finder anvendelse. Det gælder eksempelvis transport- og sundhedsområdet. Det kan også med fordel tydeliggøres, hvilke begrænsninger konkurrencereglerne sætter for offentlige driftsaktiviteter i de tilfælde, hvor konkurrencereglerne finder anvendelse. Endvidere finder DI, at der er behov for at præcisere rækkevidden af kommunalfuldmagten og tydeliggøre, hvornår kommunerne lovligt kan indgå i aktiviteter med et erhvervsmæssigt sigte. Dertil kommer, at det bør præciseres, hvilke tilsvarende begrænsninger der gælder for regionerne, staten og andre typer af offentlige institutioner. Sidst, men ikke mindst, finder DI, at der er behov for en generel drøftelse af offentlig adfærd på områder, hvor der er et velfungerende markeder, herunder hvorvidt og hvordan den offentlige adfærd og efterspørgsel skal understøtte virksomhederne og deres udvikling. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder bør investere offentlige midler i etablering og ejerskab af en driftskapacitet til affaldssortering eller IT-drift, når sådanne løsninger allerede findes på markedet og kan indkøbes på baggrund af et simpelt udbud. I denne forbindelse kan det med fordel tydeliggøres, hvilken betydning det forvaltningsretlige princip om forsvarlig økonomisk forvaltning har for offentlige myndigheders økonomiske dispositioner. Prissætning af kontrolbud Igen må det gælde som klart princip, at offentlige myndigheders og institutioners prissætning af kontrolbud ikke må være konkurrenceforvridende. Det indebærer, at kontrolbuddene skal indeholde alle direkte og indirekte omkostninger forbundet med at levere ydelsen. Endvidere er der behov for at tydeliggøre, hvordan den offentlige myndighed eller institution er forpligtet til at følge op på kontrolbuddene og dermed den offentlige institutions egenlevering af ydelserne i det tilfælde, hvor et kontrolbud vinder i et udbud. Det skal blandt andet ske for at sikre, at de forvaltningsretlige principper om saglig økonomisk forvaltning overholdes. DI foreslår, at kontrolbudsbekendtgørelsen evalueres og eventuelt revideres. Konkurrenceudsættelse af offentlige driftsopgaver DI finder, at offentlige driftsopgaver så vidt muligt skal konkurrenceudsættes for at teste, hvordan de løses bedst til prisen. Det bidrager til, at den offentlige sektor drives så effektiv som muligt. Side 7 af 13

Der er derfor behov for en generel drøftelse af, hvornår offentlige myndigheder og institutioner selv skal løse opgaver, som de lige så godt kan konkurrenceudsætte og købe af virksomhederne på baggrund af et udbud. Generelt er det DI s opfattelse, at den offentlige efterspørgsel skal benyttes til at stimulere virksomhederne og virksomhedernes udvikling, når det kan ske uden meromkostning for den offentlige sektor. Det kunne eksempelvis medføre indførelsen af et princip om, at når offentlige myndigheder eller institutioner opstarter nye driftsaktiviteter, så kan opgaveløsningen først ske i offentligt regi, efter det er undersøgt, om markedet og dermed virksomhederne kan levere en tilfredsstillende opgaveløsning. Dertil kommer, at DI igen skal opfordre til, at det tydeliggøres, hvilken betydning det forvaltningsretlige princip om forsvarlig økonomisk forvaltning har for offentlige myndigheders konkurrenceudsættelse af offentlige driftsopgaver. Med venlig hilsen Laura Svaneklink Chefkonsulent Side 8 af 13

Bilag: Caseoversigt Case: Lettere dataadgang giver konkurrencefordel SFI har overtaget dataejerskab og dataansvar for personhenførbare data for Ministeriet for børn, ligestilling og integration. Efter gennemførelse af en opgave, som kan være udført af en privat eller offentlig institution, overtager SFI alle data og lagrer dem på cpr.numre. Private virksomheder og offentlige institutioner uden for Socialministeriets koncern har direkte adgang til disse data i Dansk Dataarkiv, men der er data anonymiseret. 3. part kan dog efter godkendelse hos SFI få lov til at danne analyser på individtallene med cpr.numre men det tager tid - typisk 2.-3. uger - at få lov til det grundet godkendelsesprocedurer mv. Det gør, at SFI har en konkurrencefordel i udbudsprocesser, fordi de har mere tid til det forberedende arbejde. Case: Lettere dataadgang giver konkurrencefordel Danmarks Statistik (DST) har monopol på stikprøveudtagning på individniveau. Når DST byder på opgaver i konkurrence med private virksomheder, hvor sådanne stikprøver er en nødvendig del af opgaven, er spørgsmålet, om prisen som, private betaler herfor, også indgår som en omkostning i prisen, som Danmarks Statistik kræver. Dertil kommer den barrierer, det er, at Danmarks Statistik kan løse sådanne opgaver for sig selv med det samme, hvor der for private er ventetider med at få leveret data. DST har højere priser for private, når de benytter forskningsservice. Timeprisen for private kunder er 1750 kr., mens timeprisen for offentlige kunder er 1150 kr. Case: Mulighed for kombineret ydelser Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) må både rådgive om og udføre inspektion af brandanlæg. Private rådgivere må enten rådgive om brandanlæg eller udføre inspektion af brandanlæg. Private virksomheder har oplevet konkurrenceforvridning fra DBI, fordi det er relativt billigere at købe begge ydelser hos DBI. Spørgsmålet er, om DBI (et GTS-institut) overhovedet skal være i et marked, hvor der allerede er andre private leverandører. Case: Prissætning af havnearbejde Både kommunale og private tjenesteydere løser opgaver på de danske havne. Eksempelvis lastning og lodsning af skibe. Blandt de private operatører er der bekymring for, at de kommunale parter prissætter deres ydelser urealistisk lavt, fordi der sker krydssubsidiering via de kommunale havnes (offentligt finansierede) infrastrukturaktiviteter. DI har kendskab til en sag vedrørende konkurrenceforvridende prissætning hos en offentlig operatør af optagning og isætning af mindre sejl- og motorbåde i en kommunalt ejet lystbådehavn. Havnen trækker kunder væk fra andre private operatører i nærliggende havne. Case: Prissætning af kontrolbud Klagenævn for Udbud har i en klagesag fra 2011 vurderet, at Brand og Redning Djursland har prissat deres kontrolbud forkert, da de ikke korrekt har indregnet alle indirekte omkostninger forbundet med levering af ydelserne. Konkret fandt klagenævnet, at der ikke var anvendt en korrekt rentesats for forrentning af de aktiver, der indgik i kontrolbuddet. Falck blev tilkendt erstatning i sagen. Side 9 af 13

Case: Prissætning af vaskeriopgaver i hjemmeplejen DI Service har haft dialog med Roskilde Kommune vedrørende kommunens prissætning af vaskeriydelser for hjemmeboende borgere. Kommunen tilbød vaskeriydelser fra et af kommunens plejecentre, men havde i prissætningen bl.a. ikke medtaget medarbejdernes arbejdstid, der er anvendt til vask og kørsel med vasketøjet. Kommunens opgjorte pris medregnede ikke alle direkte og indirekte omkostninger og var dermed 50 gange billigere end det billigste private tilbud. Case: Prissætning af tilkøbsydelser DI Service har haft dialog med Vejle Kommune vedrørende kommunens prissætning af tilkøbsydelser til ældre. DI påpegede her, at der vil være en ekstra omkostninger forbundet med både produktionen og leveringen af tilkøbsydelserne, da kommunen har en række administrative etableringsomkostninger samt løbende ekstraomkostninger til blandt andet administration, ledelse, fakturering, rykkerprocedurer, lokaler, regnskab og momsregnskab. Dertil kommer, at tilkøbsydelserne modsat de visiterede ydelser er momspligtige. DI er ikke bekendt med Vejle Kommunens faktiske prissætning af tilkøbsydelserne efterfølgende. Case: Ulovlig korrektion af forkert offentlig prissætning Sammen med DSB vandt First Group i 2007 licitationen over togdriften af Øresundsstrækningen fra Helsingør og langt op i Sverige. Resultatet blev det fælles selskab DSB First. DBS Firsts tilbudte pris viste sig at være for lav, og selskabet kørte med et betydeligt underskud i 2009-2011. Det har været diskuteret, bl.a. i pressen, om DBS har givet DSB First statsstøtte i form af for billige lån. Endvidere har Transportministeriet senere i forløbet givet DBS First en økonomisk håndsrækning i form af en ekstrabetaling på 500 mio. kr. Denne ekstrabetaling synes på det foreliggende grundlag at risikere at overtræde udbudsretten, som ikke tillader væsentlige ændringer af en kontrakt undervejs i driftsperioden uden gennemførelse af et nyt udbud. Case: Korrektion af forkert offentlig prissætning DI Service har i 2010 klaget til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Hillerød Kommune, idet kommunen havde fastsat sine priser for hjemmehjælp for lavt. Det førte til, at kommunen havde underbetalt de private leverandører af hjemmehjælp. Styrelsen konkluderede med hjemmel i Konkurrencelovens 11b, at kommunen skulle efterbetale de private leverandører for de år, hvor der var sket underbetaling. Case: Opstart af togdrift via statsstøtte på et eksisterende marked Brancheforeningen Dansk Tog har sammen med DI-medlemsvirksomheden Gråhund Bus ført en sag ved EF-domstolen om DBS s opstart af togdrift på ruten København-Rønne via Ystad. Gråhund Bus oplevede det som konkurrenceforvridende, at DSB trådte ind på markedet for personbefordring til Bornholm, hvor Gråhund Bus i en årrække i forvejen havde kørt bus på ruten. Sagen forværredes af, at DBS ikke kunne køre togdriften rentabelt, hvorfor DBS modtog statsstøtte til driften, og at DSB i tilfælde af tekniske problemer og forsinkelser i togdriften netop indsatte busser på ruten. Sagen skal endeligt behandles ved EU-domstolen i maj 2015. Side 10 af 13

Case: Kommunale genbrugsaktiviteter uden hjemmel DI er gentagne gange blevet gjort opmærksom på, at en del kommuner/kommunale fællesskaber vælger at lave en forretning ud af videresalg af borgernes affald. DI s miljøenhed har derfor bedt Statsforvaltningen tage stilling til, om kommunerne lovligt kan drive genbrugsaktiviteter i relation til forbrugsaffald på de kommunale affaldspladser. Konkret har DI bedt Statsforvaltningen forholde sig til aktiviteterne i Næstved Kommune, Hjørring Kommune og Sønderborg Kommune. Kommunerne/de kommunale fællesskaber har ikke hjemmel til at drive virksomhed i konkurrence med private i forbindelse med de etablerede genbrugspladser. Der er mange private virksomheder og foreninger, som foretager reparation af og driver handel med brugte genstande, og kommunernes aktiviteter har negative effekter for disse. Dertil kommer, at der er risiko for, at kommunerne med deres nuværende praksis ikke overholder Købeloven og WEE-direktivet. Case: Udvidelse af havnerelaterede ydelser uden hjemmel Kommunalt ejede havne kan ifølge Havneloven tilbyde visse havnerelaterede ydelser i konkurrence med private virksomheder. Det er i sig selv en udfordring for markedet for havnerelaterede tjenesteydelser, at private operatører skal konkurrere med offentlige infrastrukturmonopoler. Derudover findes der også eksempler på, at kommunalt ejede havne driver aktivitet, der går ud over havnelovens bestemmelser. Kystdirektoratet har f.eks i en konkret sag fra 2013 vurderet, at Grenå Havn A/S overtrådte Havneloven og dermed uhjemlet drev ikke-havnerelaterede aktiviteter i konkurrence med private leverandører. Sagen var påklaget af brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, der har til huse i DI. Case: Investering i parallelle IT-systemer til eget brug SBSYS, der er en sammenslutning af kommuner, er gået sammen om at udvikle deres eget elektroniske dokument- og sagshåndteringssystem til trods for, at der findes tilsvarende produkter på markedet. SBSYS har alliceret sig med virksomheden Ditmer A/S, der drives af en tidligere kommunalt ansat, som har lavet sin egen virksomhed på baggrund af SBSYS s aktiviteter. Ditmer A/S vandt et udbud fra SBSYS, som efter DI ITEK s opfattelse var skræddersyet til den pågældende virksomhed og dermed konkurrenceforvridende. Samtidig har SBSYS etableret sig som en indkøbscentral efter udbudsreglerne, hvilket medfører, at yderligere kommuner kan tilslutte sig SBSYS og anvendesystemet uden om udbud. Case: Udvikling af undervisningsprogram, som allerede findes DJEEO Aps er et lille dansk software firma, der i 2008 har udviklet et digitallæringsspil - DJEEO Education til skoler og uddannelsesinstitutioner. I spillet benyttes GPS teknologi og mobiltelefoner. Center for Undervisningsmidler (CFU) på Sjælland har i 2014 udviklet og markedsført produktet Xplore2learn.dk, som i høj grad minder om DJEEO Education. Xplore2learn henvender sig til samme kundesegment og er baseret på samme teknologi. Ifølge CFU s markedsføringsmaterialer er Xplore2learn et direkte konkurrerende produkt til DJEEO Education. DJEEO har mistet kommunale kunder som følge af introduktionen af Xplore2learn.dk og er bekymret over, at CFU har overtrådt ophavsretten. Sagen er indklaget til Sø- og Handelsretten. Case: Opbygning af analysekapacitet til eget brug og hjemtagning af opgaver Side 11 af 13

Forbrugerrådet har oprettet enheden Passagerpulsen, der modtager midler fra transportministeren. De har etableret et passagerpanel til selv at kunne udføre analyser af transportområdet, hvor sådanne analyser tidligere blev udført af private virksomheder. Case: Udbygning af kapacitet i affaldssorteringen til eget brug DI s miljøenhed og Plastindustrien har tidligere været i dialog med Københavns Kommune, fordi kommunen overvejer at etablere et nyt affaldssorteringsanlæg, som også skal kunne behandle erhvervsaffald. Der findes mange virksomheder i Danmark, som foretager sortering af erhvervsaffald, der er den primære affaldshåndteringsaktivitet i Danmark i relation til genanvendeligt affald. Der er bekymring for, at Københavns Kommunes etablering af et nyt affaldssorteringsanlæg får negative effekter for de virksomheder, som allerede i dag foretager affaldssortering, bl.a. for Københavns Kommune. Sideløbende med Københavns Kommunes overvejelser er det kommunale fællesskab Amager Ressource Center (ARC) også ved at undersøge mulighederne for at etablere et affaldssorteringsanlæg, som også kan sortere plastaffald. Overvejelserne og undersøgelserne omfatter også planer om efterfølgende at lave plastgranulat af plastaffaldet. Det vil i så fald ske i konkurrence med den række danske virksomheder, som pt. lever af at producere plastgranulat. Case: DR s markedsposition skævvrider mediemarkedet I 2014 modtog DR 3.66 mia. kr. i licensmidler. Sammen med TV2, som også er statsligt ejet, sad DR på 2/3 af tv-seningen i Danmark i 2014. Både DR og TV2 vinder markedsandele i disse år. Baggrunden skyldes især en popularisering af DR, hvor DR har ekspanderet antallet af kanaler fra to til seks i løbet af få år. Den statslige dominans betyder, at det private mediemarked i høj grad crowdes ud. Ud over licensindtægterne driver DR indtægtsdækket virksomhed som salg af f.eks. Bamse og Kylling-merchandise m.m. Det danske private mediemarked er under enormt pres som følge denne skævvridning, der knytter sig til den tvungne licensbetaling. Branchen har derfor et særligt svært udgangspunkt for at klare sig i den stigende konkurrence fra internationale streaming-tjenester som Netflix, HBO og Youtube, som ligeledes har vundet store markedsandele i de senere år. DI s medlemmer fra medieindustrien er især tv-selskaber som TDC/YouSee, Viasat, Boxer og SE/Stofa, der alle påvirkes negativt af især DR s dominans. På grund af mængden af statslige kanaler bliver de store tv-pakker mindre attraktive, fordi borgernes mediebehov herunder film, underholdning m.m. - dækkes af de statslige medier. Case: Kommunerne tilbyder gratis skilsmisse rådgivning/parterapi, og der oprettes stressklinikker i København Kommunerne er begyndt at tilbyde gratis skilsmisserådgivning/parterapi, og der oprettes stressklinikker i København. Initiativerne er i direkte konkurrence med privat praktiserende psykologer og andre konsulenter, som tilbyder samme ydelser, men som tager betaling herfor. Side 12 af 13

Case: Hjemtagning af opgaver i vandsektoren Vandsektoren er i højere grad begyndt at hjemtage opgaver inden for rådgivningssegmentet og løse dem selv frem for at få løst opgaverne af private virksomheder som tidligere. Det er konkurrencebegrænsende, når vandselskaberne opbygger funktioner, som allerede er på det private marked. Case: Hjemtagning af metalsorteringsopgave Virksomheden Meldgård Holding i Sønderjylland har mistet en opgave om metalsortering af slagger for en række sjællandske kommunale affaldsforbrændingsselskaber. De kommunale selskaber vil selv investere i et sorteringsanlæg og løse opgave fremover. Hjemtagningen mindsker konkurrencen om opgaverne på affaldsområdet. Case: Fastholdelse af vidensopgaver på universiteterne Århus Universitet har en rammeaftale med Fødevareministeriet om såkaldt myndighedsbetjening, der dækker perioden 2015 til 2018. Aftaler er den syvende aftale i træk mellem universitet og ministeriet. Ifølge aftaleteksten omhandler opgaverne på rammeaftalen eksempelvis forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer, herunder undersøgelser af faktisk og oplevet kvalitet blandt forbrugerne. Ministeriet har en årlig rammebevilling for myndighedsbetjening på Finansloven, som årligt udgør 260-276 mio. kr. At dømme efter aftaleteksten forventes hovedparten af dette beløb at tilfalde Århus Universitet. Det er uklart, om alle opgaver nødvendigvis behøver at blive løst af et universitet, og om nogle opgaver kan udbydes til private videnrådgivere. Fødevareministeriet tilkendegiver selv over for universitet i aftaleteksten, at de forbeholder sig retten til at konkurrenceudsætte visse opgaver, der ellers er indeholdt i aftale. Case: Intet udbud af ellers udbudspligtige opgaver Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) lagde i 2011 sag an mod Miljøministeriet om overtrædelse af udbudsreglerne i forbindelse med overdragelse af en række opgaver om udførelse af miljørelateret forskning m.m. til Århus Universitet. FRI mente, at en række af opgaverne skulle konkurrenceudsættes via et udbud, da de var udbudspligtige. Klagenævnet fandt, jf. kendelsen fra 27. marts 2012, at nogle tjenesteydelser, som efter deres karakter var udbudspligtige, skulle ikke udbydes, da de indgik i nogle aftaler, hvis hovedformål var forskning og udvikling, og som derfor ikke var udbudspligtige i henhold til udbudsdirektivets undtagelsesbestemmelse om forskning og udvikling. Case: In house-løsning annullerer konkurrencen Kolding Kommune har flere gange udbudt og dermed skabt konkurrence om driften af plejecenteret Dreyershus. Når den nuværende driftsperiode ophører, vil kommunen give driftskontrakten direkte til OK Fonden under henvisning til in house-reglen. Det mindsker konkurrencen om opgaveløsningen. Derudover kan der være risiko for, at kommunen betaler en højere pris end markedsprisen. Side 13 af 13