Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV

Relaterede dokumenter
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Holbæk Kommunes. ungepolitik

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Familierådgivningen Charlotte Ibsen/Charlotte Lindell. Hvidovre Ungecenter Heidi Larsen. U-start. skolefravær. Porten. Karin Werge.

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

OMRÅDECHEF BØRNEFAMILIEENHEDEN BRØNSHØJ-HUSUM-VANLØSE

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

EN NY SOCIALSTRATEGI

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Grundlagspapir for SUD

KOM I DIALOG MED BRUGERNE OM SOCIALSTRATEGIEN

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi ) - Høringsudkast

Udkast maj Ældrepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Voksenhandicap Gentænkt

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Resume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018

Odense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mette Meisner

en by med plads til alle

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi ) Endelig version

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

Udkast til ældre- og værdighedspolitikken

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

SOCIALSTRATEGI ET GODT LIV FOR alle KØBENHAVNERE

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Beskrivelse af opgaver

KLAR PARAT SKOLESTART? Procedurer i forbindelse med skolestart og skoleudsættelse i Thisted

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Behov for alles ressourcer

Sammenhængende børnepolitik

REFERAT. for mødet den , kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 8

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

Arbejdsgrundlag. Velfærds- og Sundhedsudvalget

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Bilag A: Københavns Kommunes strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier (Strategi ) - Høringsudkast

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

BORGERCENTER BØRN OG UNGE

STRATEGI KØBENHAVNS KOMMUNES STRATEGI FOR UDVIKLING AF ARBEJDET MED UDSATTE BØRN, UNGE OG DERES FAMILIER

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer Socialudvalgets grundlagspapir] BEMÆRK: Udkastet nedenfor er et forslag til, hvordan en tværgående strategi, der favner både principper og pejlemærker, kan bygges op. Det rent indholdsmæssige og de konkrete mål er udelukkende eksempler, der skal arbejdes videre med.

Indhold 1. Forord 2. Indledning 3. Socialudvalgets pejlemærker 4. De socialpolitiske principper 5. Målgruppekapitel: Børneområdet 6. Målgruppekapitel: Sindslidende 7. Målgruppekapitel: Udsatte voksne 8. Målgruppekapitel: Voksenhandicap Side 2 af 8

1. Indledning Side 3 af 8

2. Socialudvalgets pejlemærker [Præsentation og beskrivelse af Socialudvalgets pejlemærker] Side 4 af 8

3. De tværgående socialpolitiske principper I denne strategi har Socialudvalget opsat en række ambitiøse pejlemærker og mål for Socialforvaltningens arbejde de kommende år. Vejen til at nå målene er ikke smal, men bred. Der skal nemlig være plads til innovation, faglige drøftelser og lokale løsninger, og til at de, der er tættest på borgerne, kan bruge deres faglighed, erfaringer og viden om, hvad der virker, til at finde den gode vej til målene for netop de børn, unge og voksne, som de arbejder sammen med. Vores valg af den gode vej til målet er dog altid guidet af vores fælles socialpolitiske principper. Det er principper, der på tværs af mål og målgrupper, beskriver, hvordan vi går til arbejdet og som skal kendetegne vores tilgang til borgerne. De fire socialpolitiske principper er: Vi sætter tidligt ind Vi støtter borgerne i at udvikle egne kompetencer og ressourcer Vi arbejder sammen - med borgerne, pårørende og netværk og frivillige og foreninger i civilsamfundet Vi lytter og sørger for at borgerne får en god behandling I de følgende kapitler beskrives for hver målgruppe, hvordan principperne er styrende for vores arbejde med at nå de fastsatte pejlemærker og mål. Side 5 af 8

4. Målgruppekapitel: Børneområdet - EKSEMPEL Hvert år yder Socialforvaltningen hjælp til ca. 4.000 udsatte børn, unge og deres familier og til 2.500 familier med børn med handicap. Dertil kommer de børn, unge og familier, som vi hjælper gennem vores forposter på skoler, i daginstitutioner og i vores åbne, anonyme rådgivninger. Vores tilbud til udsatte børn, unge og familier, samt familier med børn med handicap spænder vidt. Eksempelvis har vi familierådgivninger, hvor borgerne anonymt kan henvende sig, opsøgende gadeplansindsatser, kontaktpersoner, der støtter barnet eller den unge i netop dennes udfordringer, kurser og programbaserede indsatser, der hjælper forældre i forældrerollen, psykologer, plejefamilier, specialiserede dag- og døgninstitutioner og meget, meget mere. Nedenfor beskrives, hvordan børneområdet vil arbejde med fire de socialpolitiske principper de kommende år. PRINCIP 1: Vi sætter tidligt ind - EKSEMPEL Socialforvaltningen skal støtte børn, unge og familier i begyndende vanskeligheder, så tidligt i problemudviklingen, som muligt. Så enkelt kan det siges. Det skal vi, fordi den tidlige indsats har størst effekt uanset om vanskelighederne skyldes sociale omstændigheder eller et handicap. Nogle gang kan en tidlig indsats betyde, at vi sammen med familien og dens netværk kan håndtere vanskelighederne, så familien efter et stykke tid er på fode igen og ikke har behov for støtte fra Socialforvaltningen. Andre gange f.eks. ved nogle former for handicap vil familien altid have behov for hjælp, men også her er en tidlig indsats afgørende for at familien ikke slides ned før der støttes op om familien. Hvad den tidlige indsats består af, afhænger fuldstændig af det enkelte barn og familiens behov, ressourcer, udfordringer, netværket omkring familien mv. Det afgørende er, at der sættes tidligt ind med den rette indsats, hvad enten det er aflastningsophold, et kursusforløb for forældrene, en kontaktperson, en anbringelse uden for hjemmet eller noget helt andet. Barnet, den unge, forældrene og familiens netværk skal altid inddrages aktivt og ansvarliggøres i forbindelse med en tidlig indsats. Det skyldes, at familien og netværket omkring barnet ofte er centrale i forhold til at finde gode, holdbare løsninger, som de tager ejerskab for. Den tidlige indsats skal så at sige skabes sammen med familien. Side 6 af 8

Særligt når det gælder socialt udsathed ved vi, at problemerne sjældent knytter sig til barnet eller den unge alene. De vanskeligheder, der kommer til udtryk, bunder ofte i mere komplekse problemstillinger. For at bidrage til at familiens udfordringer løses eller håndtere skal den tidlige indsats derfor også være helhedsorienteret og der skal være sammenhæng mellem de forskellige indsatser, som en familie modtager også selv om flere forskellige enheder eller forvaltninger er involveret. Uden en tidlig indsats risikerer vi at familiens eller barnets udfordringer bliver så store, at de ikke kan håndteres i et alment miljø. Den tidlige indsats er derfor også vigtig for ambitionen om i det omfang det er muligt at fastholde børn i almenområdets tilbud, som fx daginstitution, skole eller fritidstilbud. Det vil vi, fordi vi ønsker at alle børn og unge uanset udsathed eller handicap skal opleve sig som aktive deltagere i fællesskabet og have mulighed for at knytte bånd til almensamfundet. Her er Børne- og Ungdomsforvaltningen en tæt og vigtig samarbejdspartner og ambitionen ligger fint i tråd med Børneog Ungdomsforvaltningens fokus på inklusion og tidlig indsats. Hvad skal der til? En forudsætning for at kunne lave en tidlig og helhedsorienteret indsats med familien som en aktiv medspiller er, at Socialforvaltningen tidligt bliver bekendt med familier i begyndende vanskeligheder. Derfor skal Socialforvaltningen aktivt opspore børn og familier i begyndende problemer. Vi skal være til stede der, hvor børnene, de unge og familierne er og vi skal arbejde tæt sammen med dem, der møder børn, unge og familier i hverdagen, som f.eks. sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, sportsklubber, frivillige organisationer mv.. Og så skal vi sørge for at vores samarbejdspartnere har let og hurtig adgang til at drøfte tvivl, usikkerhed og deciderede bekymringer med Socialforvaltningen. Samtidig skal vi fortsat arbejde på at øge kendskabet til Socialforvaltningen og vores mange tilbud for børn, unge og familier i begyndende vanskeligheder. Vores tilbud skal være trygge og rare steder at henvende sig med små eller store problemer - og det skal gerne ske så tidligt i problemudviklingen som muligt. Vi ved, at skolegang har afgørende betydning for børn og unges muligheder for at klare sig senere i livet. En kvalificerende skolegang giver faglige kompetencer, det giver selvtillid og er et af de vigtigste parametre for at komme godt i gang med voksenlivet. Derfor er børn og unges skolegang også et af Socialudvalgets pejlemærker. Færdiggjort skolegang er desuden en væsentlig beskyttelsesfaktor i forhold til undgå kriminalitet. Side 7 af 8

Undersøgelser peger på, at det allerede er i før-skolealderen og i de tidlige skoleår, at grundlaget for en god skolegang lægges 1. Det er derfor ikke nok at sætte ind med en intensiv skoleindsats, når den unge når folkeskolens sidste klassetrin. Hvis der er begyndende bekymring for et barn, skal der sættes ind tidligt med relevant hjælp, så barnet ikke kommer fagligt bagud, får mange nederlag eller på anden måde oplever sig ekskluderet fra skolen. Indsatsen skal her ske i et tæt samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børne- og ungdomsforvaltningen og naturligvis barn og forældre. Mål for tidlig indsats på børneområdet: Alderen ved først kontakt med Socialforvaltningen er faldende. Mindre skolefravær blandt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. PRINCIP 2: Vi lytter og sørger for at borgerne får en god behandling [tekst følger senere] PRINCIP 3: Vi støtter borgerne i at udvikle egne kompetencer og ressourcer [tekst følger senere] PRINCIP 4: Vi arbejder sammen - med borgerne, pårørende og netværk og frivillige og foreninger i civilsamfundet [tekst følger senere] 1 Oplæg af Bo Vinnerjung, april 2014. Side 8 af 8