Robusthedsanalyser Klikovand 09.05.2019 Maja la Cour Bohr mabo@orbicon.dk Gunnar P. Jensen gpje@orbicon.dk
Dagsorden Robusthedsanalyser, baggrund Gennemgang af forskellige metoder fordele/ulemper Afstrømningsstatistikker og afstrømningsmønstre Udledningstilladelsens mange hensyn Robusthedsanalyser som samtaleværktøj
Baggrund Tidligere praksis fra regionplaner og statslige vandplaner: 1-2 l/s/ha Nye klagenævnsafgørelser ændrer denne praksis. Vandløbets hydrauliske kapacitet skal respekteres.
AFGØRELSER 1 ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE udledning af overfladevand til Stampemøllebæk (CASE NMK-10-00760) Kommunen skal ved den fornyede behandling af sagen sikre, at den udledte vandmængde neddrosles i et sådant omfang, at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. En neddrosling således at udledningen svarer til afstrømning fra vandløbets naturlige opland, vil i den forbindelse som udgangspunkt være tilstrækkeligt.i herværende sag finder nævnet, at et beregnet neddroslingskrav baseret på naturlig afstrømning svarende til medianmaksimum på 0,34 l/s/red. ha og et reduceret oplandsareal på 8,74 km2 vil være tilstrækkeligt. Alternativt skal kommunen foretage en konkret vurdering af vandløbets hydrauliske kapacitet med henblik på at fastsætte et krav om neddrosling, der sikrer, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Kommunen bør ved vurderingen inddrage al tilgængelig viden om vandløbene, herunder bl.a. lokale afstrømningsdata.
AFGØRELSER 2 BRØNDERSLEV KOMMUNE BRØNDERSLEV KOMMUNE (CASE 18/05374 - tidl. NMK-10-01097) OPHÆVELSE af tilladelse og hjemvisning af sag om udledning af tag- og overfladevand i Brønderslev Kommune Udledningstilladelsen indeholder ikke en konkret vurdering Brønderslev Kommune har efterfølgende fået udarbejdet en robusthedsanalyse med vurdering af vandspejlsstigning (kapacitet) og risiko for sedimenttransport. Nævnet finder at denne kan lægges til grund for fastsættelse af et afløbstal der respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet.
Hvad siger Spildevandsvejledningen?
Uddrag af Spildevandsvejledningen: Kommunalbestyrelsen sikrer, at udledninger af spildevand, herunder tag- og overfladevand til vandløb, sker på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener for omboende ved vandløbet eller gener for dyre- og plantelivet, dvs. at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Hvis der i vandløbsregulativet er angivet vilkår for maksimale tilledninger fra enkelte delområder, vil disse vilkår skulle afspejles i spildevandsplanen. Kan vilkårene ikke imødekommes, må der enten ske en forsinkelse/udjævning af overfladevands-belastningen, eller der må indledes en vandløbsreguleringssag som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand eller ske en ændring af regulativet.
Robusthedsanalyser VANDLØBETS HYDRAULISKE KAPACITET METODE 1: SIMPEL MODEL: Ren kapacitet til brink METODE 2: REFERENCEBEREGNING: Opdelt i naturlig afstrømning fra grønne arealer og regnvand fra befæstede arealer EROSIONSRISIKO VED STREAMPOWER INDEKS Risiko for sedimenttransport Miljøhensyn
Metode 1: Den simple model 1. Referenceniveau 2. Scenarieberegninger med gradvist øget afstrømningsniveau (l/s/ha) 2 l/s/ha 1.5 l/s/ha 1 l/s/ha 0.5 l/s/ha Referenceniveau Mose? Marker? Bygninger? Det anbefalede acceptable udledningsniveau findes 3. GRADVIS TILLEDNING INDTIL OVERSVØMMELSE
Metode 2: Referenceberegning Medianmaksimum + hvad der er plads til fra befæstede arealer
Metode 2: Referenceberegning
Metode 2: Referenceberegning
Ved hvilket afstrømningsniveau fra byområder øges oversvømmelsesarealer
20-05-2019 14
Metodevalg kapacitetsvurdering Fordele/Ulemper SIMPEL MODEL (KAPACITETSANALYSE) Nemmere at forklare og forstå Kendskab til fremtidige byudviklingsområder er ikke nødvendig Kendskab til eksisterende udledninger ikke nødvendig Ændres kun når vandløbet ændres Billigere Tendens til skrappere krav REFERENCEBEREGNING (UDFRA MEDMAX) Sværere at forklare og forstå Kræver kendskab til fremtidige byudviklingsområder og medmax Kræver kendskab til eksisterende udledninger Ændres også ved ændret arealanvendelse Dyrere Tendens til lidt mindre skrappe krav
Erosionsrisiko - streampowerindeks Erosionspotentialet ud fra vandets hastighed
Robusthedsanalysen Erosionsscreening ud fra energiniveauet i vandet (stream power) på den enkelte vandløbsstrækning Notat med metode, forudsætninger, datagrundlag og resultatet Bilag: - Oplande - Erosionsscreening - Kapacitetsanalyse Kapacitetsanalyse den hydrauliske kapacitet ift. topografisk opland til den enkelte vandløbsstrækning
Dimensionering af vandløb Broer og rørlagte strækninger er ofte dimensioneret til medianmaksimumafstrømning
Maksafstrømning [l/s/km 2 ] Afstrømningsstatistik hvad er medianmaksimum Bliver brugt i afgørelser fra Miljø og Naturklagenævnet som naturlig afstrømning Mange vandløb er dimensioneret til at kunne føre en vintermedianmaksimum Årsmaksimumafstrømning 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Årstal Den maksimale afstrømning der statistisk over en årrække overskrides 1 eller flere gange hvert andet år.
Medianmaksimumafstrømning [l/s/km 2 ] Variation i medianmaksimum Størrelse afhænger af - Oplandstype - Oplandsstørrelse 160 Medianmaksimum afstrømning for 166 målestationer i Danmark 140 120 100 l/s/km2 = 1 l/s/ha 100 80 60 40 20 0 0 100 200 300 400 500 600 700 Oplandsareal [km 2 ]
Medianmaksimum i Havelse Å Hvor detaljeret skal medianmaks bestemmes?
VNF [l/s] Køge å systemet - vandføring ved 3 stationer 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 58.09 Køge å, Regnemark 58.06 Kimmerslev Møllebæk 20-10 2014 01-11 2014 58.17 Sølvbækken 10-11 2014
VNF [l/s/km²] Køge å systemet afstrømning ved 3 stationer 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 58.09 Køge å, Regnemark 58.06 Kimmerslev Møllebæk 20-10 2014 01-11 2014 58.17 Sølvbækken 10-11 2014
VNF [l/s/km²] Køge å systemet døgnmiddel versus Absolut værdi. 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 58.09 Køge å, Regnemark 58.06 Kimmerslev Møllebæk 58.17 Sølvbækken, Døgnmiddel 20-10 2014 01-11 2014 58.17 Sølvbækken 58.09 Køge å, Regnemark Døgnmiddel 10-11 2014
Bassindimensionering Regionalregnraekke_ver_4_1.xls
Bassiner og tømmetider Afløbstal Bassin vol. Tømmetid (l/s/red.ha) m 3 /red.ha dage 0.3 8900 34 0.5 7350 17 1 5650 7 2 4350 2.5 4 4351 1.3
Udledningstilladelsens forskellige hensyn Undgå påklage til Klagenævnet (og undgå at tabe) Undgå store (dyre) bassiner - Undgå for lange tømmetider/opholdstid (algeopblomstring og fyldte bassiner) Undgå hyppigere oversvømmelser Vandløbets økologiske tilstand Sagsbehandlingstid Forskellige forventninger til proces og resultat Administrerbart afløbstal
Robusthedsanalyser som samtaleværktøj Robusthedsanalyser giver god viden om vandløbene, tidligt Kan vise flaskehalse Kan bruges som dokumentation ifm. udledningstilladelse Kan nogle gange give svar på udledertal med det samme Kan afdække områder der skal undersøges nærmere Vigtigt at gå i gang, så der er tid til at UNDERSØGE supplerende løsninger
Administrationspraksis for regnvand og udledningstilladelser Giver mulighed for systematiseret dialog om udlederkrav
DIALOGDIAGRAMMET PARADIGMA for tilladelser
Løsninger STYRET UDLØB IFT VANDLØBETS VANDSTAND VANDLØBSREGULERING ØGE TVÆRSNIT OG/ELLER ÅDIGER KONKRET DYNAMISK KONSEKVENSBEREGNING
TIMING MELLEM BASSINAFLØB OG NATURLIG AFSTRØMNING
SUMBA
Ændring i oversvømmelsesrisiko Beregninger kan suppleres med Opmålinger - hvad er den kritiske kote Dige? Udledning nedstrøms? Målestationer: vandstande, vandføringer, manningtal Kalibrering af beregninger Mere sikre beregninger
Ændring i erosionsrisiko Kan suppleres med fysisk/biologisk vurdering af kritiske strækninger? Erosionssikring Slynge vandløbet
Rørlægningens kapacitet giver udledertal? Rørlagt strækning genåbnes for at forøge kapacitet? Helhedsplanlægning: Klimasikring Vandløbsrestaurering øget natur øget rekreativ værdi
Klimatilpasning med 3 sikringselementer Vandkraftsø Vigen Ådalsdæmning Webkortadgang
https://www.holstebro.dk/vandstand
Danva projekt og erfaringer fra workshops Behov for fælles referencegrundlag spildevand, vandløb, planlægningsafdeling og forsyninger Fælles referencegrundlag som integreret del af planlægning: Hvor er det fornuftig at udstykke? Hvad er vandløbets kapacitet og behov for bassinstørrelser/plads Er der behov for andre/supplerede løsninger (regulering, LAR etc.) Undgå At planlægge noget der bliver svært at gennemføre i praksis At bassinet skal være større end først antaget Vigtigt at have tid til at lave supplerende undersøgelser og/eller alternative løsninger til bassiner
Max afstrømning vurderes for at finde vandløbenes udledningskapacitet Medianmaksimum
Udfordringer behov for tæt samarbejde Hvornår skønnes en oversvømmelse kritisk? Hvordan forholder man sig til eksisterende udledninger? Hvor lang en strækning skal der regnes på? Hvor langt ned har en udledning betydning? Hvad er udlederpraksis i dag og efter næste klagenævnsafgørelse?