Det interglaciale N ematurella Ler ved Gudbjerg paafyn.

Det interglaciale N ematurella Ler ved Gudbjerg paafyn. Af VICTOR MADSEN og V; NORDMANN. 1. De geologiske forhold. Af VICTOR MADSEN. Ved de geologiske Arbejder, som udførtes af Danmarks geologiske Undersøgelse paa Kortbladet Nyborg i 1897, opdagede daværende Assistent ved Danmarks geologiske Undersøgelse, cand. polyt. C. OTTESEN en interessant, skalførende, diluvial Lerart i Gtidbjerg Teglværks vestlige Lergrav mellem Landsbyerne Gudbjerg og Gudme. Forekomsten undersøgtes nærmere samme Aar af Forf; Teglværksgraven er beliggende i en stejl Skrænt ud mod Stokkebæk 110.0. M. 0st. for Gudbjerg Kirke, 130.0. M. VNV for Gudme Station. og c. 11 1 / 2 Km. NN0 for Svendborg. Egnen her hører til det høje Terrain i det sydøstlige Fyn. Tæt SS0 for Gudbjerg naar Højlunds Bakke en Højde af 92.6 M.; herfra falder Terrainet jævnt mod Nord, 0st og Syd og naar ovenover Teglværksgraven en Højde af 69 M.; det danner saa en brat Skrænt ned mod Stokkebæk, hvis Leje her har en Højde af 54 M. over Havfladen. I denne br~tte Skrænt, som vender mod Nord, er Teglværksgraven gravet ind.

22 MADSEN og NORDMANN: Nematurella Ler. Terrainoverfladen i Omegnen af Gudbjerg og Gudme frembyder kun liden Afvexling i geologisk Henseende, idet Overfladen dannes af et sammenhængende Dække af Moræneler, som kun hist og her i Lavningerne skjules af Ferskvandsalluvium. De dybere Dannelser, som overlejres af Moræneleret, kunne iagttages i den omtalte Teglværksgrav....-c~",:'--.",~I""""-:':: """'~~-'!'!:" oi'1i,.w,.. -IIlU,... <lwlj1i,w.. t o ".,':> o ~,~\\UlJ"".;.ur \F-----ii'---""---'-' ~Q,,'i-n-r;:...;':"'::~. q.ol1wj.olln. o\\uiltu...!liij",", oijh... Fig. 1. Skits,e af den vestlige Lergrav i Gudbjerg Tegl værk. a. Gult Moræneler. b. Blaat,. flammet Ler med enkelte Sten og enkelte Skaller. Derunder udkilende Lag af groft, gult Sand og blaat Ler, for største.:delendækkede af udsklidende Masser. c. Blaat, fedt, stenfrit Ler med, Skaller af Ferskvandssnegle og Muslinger. Den bageste Vægs Højde er 10.. M. Den ovenstaaende Skitse giver en Forestilling om de forsk~ilige Jordlag, som komme tilsyne. i Teglværksgraven, og om deres Lejringsforhold. I den søndre (bageste) Væg' iagttoges midt i Graven:,2.2 M. 0:05 M. 'b M. 6:3 M. Gult Moræneler. Morænegrus. Blaat,. flammet Ler med enkelte Sten' og. enkelte hele NematurellaskaIler. Ferskvandsaflejring? Lokalmoræne?? J Et udkilende Lag af groft, gult Sand. ", Blaat Ler,' for største Delen skjult af udskridende l Lermasser. Gravens Bund. I den vestre V æg saas øverst Rester af en bortgravet Moræne. Under denne fandtes c. 2 M. blaat, fedt,' stenfrit

Medd. fra Dansk geol. Forening. 8. København 1901. 23 Ler og under dette vexlende tynde Ler- og Sandlag; 2.3M. over Gravens Bund saas et omtrent 0.1 M. tykt Sandlag med Kulstumper og Skaller; længere nede vexlede, federe, lerede Lag og magrere, glimmerholdige, sandede Lag af ()mtrent 0.1 Meters Mægtighed. l nogle af disse Lag omtrent 1 M. over Gravens Bund og i selve Bunden af Graven ved denne Væg fandtes mange Skaller af Ferskvandsmollusker: Unio, Pisidium, Nematttrella og' andre smaa Snegle. I den østre Væg fandtes forlleidenp/2 M. blaat Moræneler; højere oppe skjuites Lagene af nedskredne Jordmasser. 'I Bunden af Graven foretoges lidt fra den vestre Væg en Boring til en Dybde af 2 M. for mulig at finde Moræneler 'under det skalførende Ler, meri uden Held; Ler- og Sandlagene i Teglværksgraven syntes alle Vegne at ligge saa temmelig vandret. En mekanisk Analyse af en Prøve af et af de skalførende, lerede Lag efter den af F. W AHNSCHAFFE angivne Methode 1) gav følgende ~esultat: J Sand l Støv.,..., Fineste Dele (Ler)... Kornstørrelse. 2.0-1.0 Mm. 1.0-0.5 ~,0.5-0.25», 0.25-0.05,. 0.05-0.01» <O.ot Procent. 0.2 0.2 2.2 ' 54.2, 17.8 25.4 100,0 Kornene større end 0.5 Mm. vare væsentlig Kvartskorn oi ' Glimmerbiade. ' ", ", En Kulsyrebestemmelse ved Hjælp af SCHEIBLERsAppa:" rat 2) viste, at Prøve'n indeholdt 12.43 %, kulsur Kalk. 1899 besøgte Forf. atter GudbjergTeglv~rk.,Den gamle Grav var da helt tilskredet, saa at der ingen Iagttagelser 1) W AHNSCHAFh'E, F. 1887. Anleitung zur wissenschaftlichen Bodenuntersuchung. Berlin. Pag. 20-23 og 28-40. 2) W AHNSCHAFFE, F. Anf; St~ Pag: 43.

24 MADSEN og NORlJMANN: Nematurella Ler. kunde gøres. Ved Siden af den gamle Grav var aabnet en ny, hvori der saas Moræneler over stenfrit, blaat Ler med tynde' Sandlag i temmelig stejltstillede Lag. Der fandtes ingen Skaller, og Arbejderne sagde, at de ingen havde set. At det skalførende Ler er ældre end den sidste Nedisning, som har naaet ind over Fyn, fremgaar af, at det er dækket af Moræneler. Efter Forholdene i Teglværksgravens østre Væg at dømme,maa man anse det for sandsynligt, at der vil findl;ls Moræneler mellem det skalførende Ler og den prækvartære Undergrund. Det skalførende Ler er saa~ ledes efter al Rimelighed interglacialt. Yngre end den sidste Interglacialtid kan det ikke være; men om om det er afsat i denne eller i den første Interglacialtid, kan man efter de foreliggende Undersøgelser ingen Mening have om. 2. f" a u n a e n~ Af V. NORDMA~N. Den Fauna, hvis Rester ere fundne i Lagene, giver desværre heller ingen sikre Oplysninger om Aflejringernes Alder.. Foruden nogle Otolither af forskellige Fiske er der. fundet følgende Mollusker: Unio sp. Sphærium sp. Pisidium amnicum O. FR. MULL., 'var. danubiale BGT. Pisidium astartoides SANDE. Pisidium henslowianurn SHEPPARD. Pisidium supinum A. SCHMIDT. Pisidium sp. Limnæa? Valvata piseinalis O. FR. MULL. Bythinia tentaculata L. Nernaturella stenostoma n. sp.

Medd. fra Dansk geol. Forening. 8. København 1901. 25 Denne sidste Art, der karakteriserer hele Dannelsen, skal jeg komme tilbage til nedenfor. I de Prøver, jeg har undersøgt, var Unio kun repræsenteret ved faa og slet konserverede Fragmenter af Hængselet, men der er set adskillige temmelig hele Eksemplarer in situ. Af SphæriulIl, foreligger. der en Del Fragmenter, som det imidlertid er umuligt at bestemme lil Art. Pisidium amnicum foreligger i tre hele ValvIer og adskillige Fragmenter. De tilhøre en Varietet (se Fig. 2 og 3), der afviger fra den i vore ferske Vande nulevende Form ved sin korte, undertiden noget brat afstudsede Bag.:. ende, sin mere tilspidsede Forende og sit kraftige Hængsel. Hr. cand. mag. A. C. JOHANSEN, som har haft et Eksemplar med i London, har oplyst mig om, at han i British Museum har set ganske lignende Stykker fra engelske pleistocæne Aflejringer, og han har godhedsfuldt sendt mig et Par Eksemplareraf Varieteten danubiale BGT. til Sammenligning, da. det forekom ham, at. Gudbjergformen tilhørte denne Varietet,hvilket jeg er fuldkommen enig med ham i. De Eksemplarer, jeg har kunnet sammenligne mine med, ere betydelig større, men stemme ellers i et og alt nøje overens med Gudbjergformen ; de hidrøre fra pleistocæne Lag i Thamesdalen, hvilke ere undersøgte fornylig af HINTON og KENNAimI). Varieteten lever i Nutiden i MelIemevropas Floder. Til Pisidiurn'asta1"toides SANDB. maa jeg paa Grund af deres regelmæssige Skulptur henføre seks Fragmenter, hvoraf de tre ere Umbonalstykker. De ere imidlertid lidt mere langstrakte end saavel SANDBERGERS Figur 2 ) som de engelske Eksemplarer, jeg har set. Af Pisidium hfjnslowianum har jeg kun fundet faa, hvorimod Pisidium supinum. 1) HINTON, A. C. and KENNARD, A. S. 1900. Contributions to the Pleistocene Geology of the Thames Valley. Essex Naturalist. Vol. XI. p. 336.. 2) SANDBERGER, F.. 1880. Ein Beitrag zur Kenntniss der unter pleistocanen Schichten Englands. Palaeontographica; 27. Bd. Casse!. 1880-81. p. 96. Taf. XII. Fig. 1-1 e.

26 MADSEN og NORDMANN:NematurelIa Ler. og navnlig de ubestemte Pisidier, der rimeligvis alle tilhøre en Art, ere tilstede i adskillige Eksemplarer. Med Undtagelse af et Fragment,. som jeg med Tvivl henfører til en eller anden større Limnæa, ere samtlige j Lagene fundne Snegle, der overgaa Muslingerne betydeligt i Individantal, Prosobranchia. Af' disse ijidtager Valvata piscinalis den. første Plads i Henseende til Antal, navnlig er der en Mængde Unger. En. Del af de voksne nærmer sig meget stærkt til Varieteten antiqua SOWB. Af Bythinia tentaculata findes ingen Skaller, men en Del Laag af smaa til middelstore Eksemplarer l). Den næsthyppigste Snegl er en lille Bythinia lignende Form af en Type, som det ikke var mig muligt. at henføre til nogen mig bekendt Art.. Hr. JOHANSEN, der havde adskillige Eksemplarer med til London, har paa' Grund af det derværende rigere Materiale kunnet konstatere, at den maa henføres til denafrikarisk-sydasiatiske Slægt Stenothyra, og at den er en Art af den af SANDBERGER 2) opstillede Uilderslægt Nematurella, der er repræsenteret ved nogle faa Arter i evropæiske pliocæne og underplelstocæne Aflejringer. Blandt nogle Eksemplarer af Nematurella runtoniana REID. fra Cromer forest-bed fandt Hr. JOHANSEN nogle Stykker, som i den Grad ligne Gudbjergformen, at jeg paa Grundlag af hans Oplysninger og af det Materiale, han har overladt mig, absolut maa erkende dem som hørende til samme Art, men denne er, som jeg nedenfor nærmere skal vise, tydelig forskellig fra den typiske Nematurella runtoniana REID. For Hr. JOHAN SENS værdifulde Assistance bringer jeg ham herved min bedste Tak. Da Arten saaledes' ikke synes tidligere at. være beskrevet, foreslaar jeg at kalde den l) Af disse afvige fire stærkt fra de øvrige og nærme sig meget til Laagene af Byth-inia Leach-i SUEPPARD, men jeg tør dog ikke med Sikkerhed henføre.' dem til denne Art. 2) SANDBERGER, F. 1870-75. Die Land- und Siisswasser Conchylien der Vorwelt. Wiesbaden.

Medd. fra Dansk geo!. Forening. 8.- København 1901. 27 Nematu1"ella stenostoma n. sp.. '.. Testa el onga to-ovata, perspi eue rimata, spira acuta, fere 1/ 3 testæ longitudinis oeeupililte,stitura 'satis profunda, anfraetibus5 1 h medioeritereonvexis, ' penuitirrio præcedentibus eunetis fere æquali, uitimo magno, in medio latissim~, sensim amplitudine hasin versus deereseen'te; ap~rtura ånguste-ovata, supe'rne aeuta, interdum 'levit er rotundata, dimidiam dreiter testæ longitudinem Fig. 2... Fig. 3. Fig. 4, : Fig. 5. Fig. 6..Fig. 2. Pisidium amnicum MULL. var.' danubiale BGT. Indersiden af højre Skal. Fig. 3. Pisidium amnicum Muu. var. danubiale BGT. Ydersiden af højre Skal af et noget mere langstrakt Eksemplar.. Begge Figurer. ere omtrent 4 Gange forstørrede. Fig. 4. Nematu rella stenostoma n. sp.. Fig. u. Nematurella s/enostoma n.,sp.. typ. Fig, 6. Nematurella stenostoma n. sp.. var. '. _ æquante,. altero tanto fere longiore quam latiore, latitudine miuima in medio, labio externo, æque areuato, interdum leviter repando, labio intern.erasso, leviter arcuato, fere reeto, eum labio externo co nnexo. Superfieies lævis,' striis incrementi parum :surge!ltibiis, aperturam, versus' erassitudine et densitate ereseentibus. Long. 4,5-5 mm. Lat. 3 mm. Var.brevior latiorque, spira humiliore.

28 MADSEN og NORDMANN: Nematurella Ler. Skallen er langstrakt oval med tydelig Navlespalte, Spiret tilspidset, omtrent 1/3 af Totallængden, Vindingerne 5 l h, jævnt konvekse; Suturen temlig dyb. Den næstnederste Vinding er omtrent saa høj som de foregaaende tilsammen; nederste Vinding er stor, bredest paa Midten, jævnt, afsmalnende' nedefter.. Mundaabningen er smal oval, oventil tilspidset eller undertiden svagt. afrundet, ca. hiilvsaa lang som hele SkaUen og næsten dobbelt saa lang som bred. Største Bredde findes omtrent' paa Midten. Yderlæben er jævnt buet, undertiden lidt kraveformet '. tilbagebøjet ; Inderlæben er tyk,' svagt buet eller næsten ret, sammenhængende med Yderlæben. Overfladen' er glat med svagt fremtrædende Vækstlinjer, der tiltage i Styrke og Tæthed henimod Mundingen. Formen kan variere noget, og der, er nogle faa Eksemplarer af en kortere og bredere Form og med lavere Spir (se Fig. 6). Fra Nematurella runtoniana RElD., saaledes som denne er mig bekendt fra SANDBERGERS Beskrivelse og Afbildning 1 ) og fra et Eksemplar fra eromer, afviger den saaledes ved sin Størrelse og bredere (kortere) Form, ved at saavel nederste Vinding som Mundaabningen er mere tilspidset nedadtil, idet deres største Bredde er omtrent paa Midten, ved sine mere konvekse Vindinger og ved nederste Vindings Længde i, Forhold til hele Længden. En Linje, der tangerer alle Vindingerne, vil hos Nematurella stenostoma være ret eller snarere lidt konkav, medens den hos Nematurella runtoniana er konveks.', Af Nematurella stenostoma har jeg ikke fundet noget Laag; der er overhovedet ikke kendt noget' saadant tilhørende denne Slægt. Jeg formoder derfor, at det maa l) SANDDERGER, F. 1880. Ein Beitrag zur Kenntniss der unter pleistocanen Scbicbten Englands. Palaeontographica. 27. Bd. Cassel. p., 98. Taf. XII. Fig. 6-6 b.. v

Medd.. fra Dansk geol. Forening. 8. København 1901. 29 være af samme Beskaffenhed som hos Valvata; hvis Laag heller ikke er fundet i Prøverne. Som ovenfor sagt bidrager Faunaen ikke meget til at fastslaa Tiden for Lagenes Dannelse. Faunaen udelukker ikke den Mulighed, at den skulde være tertiær, da saavel Valvata piscinalis som Bythinia tentaculata gaa tilbage til øvre Miocæn; Slægten Nematurella er, som ovenfor omtalt, ogsaa repræsenteret i Tertiærperioden og kendes ikke levende i Nutiden. Paa den anden Side stemmer den her fundne Fauna paafaldende overens med den i det interglaciale Cyprinaler i Ristinge Klint (Langeland) fundne Ferskvandsfauna. JOHN STRUp 1 ) angiver herfra: Valvata piseinalis MULL., Pisidium henslowianum SHEPP.,.Pisidium obtusale? LAM., Unio tumidus RETZ. og Anodonla sp. I Prøver fra Telegrafbaake-' næsen i Ristinge Klint, samlede af Hr. Assistent, cand. OTTE SEN, har jeg foruden de nævnte Arter fundet adskillige Eksemplarer af Pisidiwn supinum og en Del Laag af Bythinia tentaculata 2). Fra begge Lokaliteter (Gudbjerg og Ristinge ) komme de fælles Arter omtrent i samme Rækkefølge m. H. t. Antal af Individer. Hvad endelig selve Cromer Skovlaget og det dertil hørende Ferskvandslag angaar, saa forekomme følgende 5 af de ved Gudbjerg fundne Former deri: Pisidium henslowianum, P. astartoides, P. supinum, Nematurella stenostoma og maaske Bythinia tentaculata; med Undtagelse af Pisidium l) JOHNSTRUP, F. 1882. Nogle Iagttagelser over Glacial phænomenerne og Oyprinaleret i Danmark, p. 66. 2) Muligvis er det saadanne Laag, F. ANDERSSON mener, naar han i sin Afhandling: 1897. Uber die quartare Lagerserie des Ristinge Klint auf Langeland (BuH. of Geo!. Inst. UpsaIa. Yol. III. Part I. Nr. 5) p. 139 siger: "von der letztgenannten Molluskenform (Va'zvata) fanden sich theils verschiedene SChalenfragmente theiis mehrere Deckel." Valvata's fine og tynde, kun af Ohitin bestaaende Laag vil vist vanskeligere kunne holde sig r saadanne Prøver end Bythirdas tykke, kalkholdige Laag, fra hvilket det desuden er let kendeligt. Jeg har i det mindste ikke fundet noget Valvata-Laag.

30. MAllSEN og NORDMANN: Nematurella Ler.. amnicum var.danubiale og Valvata piseinalis er Resten af Gudbjergformerne ikke bestemt til Art og kunne saaledes mulig alligevel forekomme ved eromer. Man kan dog næppe med. Sikkerhed paa Grundlag af dette ringe Materiale henføre Dannelserne ved Gudbjerg hertil, da, naar maaske netop Nematurella stenostoma undtages, samtlige Former ere fundne i. andre pleistocæne Aflejringer. København, den.17. Oktober 1901. 2-12-01.