6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn. Matthæus vil gerne fortælle, at det, som var forudsagt i de gamle skrifter, sker nu. Markus lægger vægt på Guds Rige kommer os nær nu og her gennem Jesus, Lukas lægger vægt på, at Jesus er Guds Søn. Det vidner engle og Helligånden om gennem både evangelium og Apostlenes Gerninger. Johannes fortæller som i en prædiken, at det evige liv er at kende den eneste sande Gud og Ham, som han har sendt. Johannes lærer os, at Jesus holder tiden og evigheden sammen, og at Jesus åbenbarer Guds herlighed for mennesker. I disse dage er der ingen journalister, der fortæller det aktuelle drama om en politisk leder på helt den samme måde. De gør nærmest en dyd ud af at vinkle det fortløbende drama på hver deres egen måde. Sådan kan vi også læse fortællingen om Jesus forskelligt hos de fire evangelister. 1
Dagens lille afsnit er hentet fra Johannes s 17. kapitel. Kapitel 17 hører sammen med kapitel 15 og 16. Det ser ud som om, Jesus er sammen med sine disciple den sidste aften. Det kan godt være, at det er sådan. Men ser vi slutningen af kapitel 14, så er det klart, at det fortsættes i kapitel 18. Kap. 14 slutter således: Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra! Og kapitel 18 begynder således: Da Jesus havde sagt det, gik han ud sammen med sine disciple og over på den anden side af Kedronbækken, hvor der var en have, som han og hans disciple gik ind i. Så er da de tre kapitler et indskud i den fortløbende fortælling om den sidste aften. Men indholdet er velplaceret her, for det er en belæring af disciplene, og det er en bøn for disciplene. Det grundlæggende er forholdet mellem disciplene og verden. Disciplene er ikke længere i verden, for Jesus har åbenbaret Guds herlighed for dem. Det har verden endnu til gode. Derfor vil verden hade disciplene. Lad os prøve at forstå. Vi skal begynde med at forstå kapitel 15 vers 22. 2
Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd. En anden oversætter det sådan: Hvis jeg ikke var kommet og havde talt til dem, havde de ikke været skyldige i synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd! Jesus er altså kommet for at afsløre synden. Altså at trække sløret væk, så at mennesker kan se synden. Synden er, at de indtil nu regner med, at de er udvalgte til frelse på grund af deres slægtsskab med Abraham. Men Jesus regner ikke det slægtsskab for noget. Nej, de skal frigøres, når de har forstået, at de er håbløst bundet i synd. De tror, at de kan frelses gennem retfærdighed. Men de skal frelses af Jesus. Syndere skal frelses af Jesus. Selvretfærdige hører til verden, for de har ingen undskyldning for deres synd. Og så slutter dette afsnit i de tre kapitler med Jesu ypperstepræstelige bøn. Han beder for dem, som har erkendt deres synd at de må være ét. Syndserkendelsen er deres kendetegn. Syndserkendselsen gør dem til ét. Enheden for kristne er ikke, at vi skal være ens. Enheden for kristne er ikke, at vi skal være enige. 3
Enheden for kristne er ikke, at vi udgør en særlig åndelig elite. Enheden for kristne er, at Kristus forener os som de syndere, Gud har forsonet sig med. Enheden for kristne er, at vi tror mere på Gud end på os selv. Derfor skal intet i verden skille os fra Kristi kærlighed, som Paulus skriver det: I alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Jesus beder for os, at vi må være ét I hans kærlighed. At vi må være ét i hans kærlighed. Derfor er det kristelige ikke et program eller en handlingsplan for en effektiv organisation. Det kristelige er en fælles glæde over, at det ikke kommer an på os, men på den kærlighed, der frigør os fra synd og død. Det kristelige skænker vort hjerte, hvad verden ej ved. Vi skimter det kun svagt, mens øjet er blot, Men det lever dog i os vi føler det godt! Det er den vidundertro, som slår en gyngende bro fra dødningehjem til de levendes land. Det er kærligheden selv en rolig kilde for kræfternes elv! 4
Når alt fuldkommes føler vi, at de levendes lyst skabes i vort bryst. Det kommer ikke an på os. Det kommer ikke an på dig. Det er Ham, der kommer til os. Det er Ham, der beder for os. At vi må være ét i ham, ligesom Han et ét med Faderen. AMEN 5