Krise i Edens have. Ugens vers

2 TIL SABBATTEN 9. JANUAR 2016 Krise i Edens have Ugens vers Introduktion Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen (1 Mos 3,15). Efter verdens skabelse erklærede Gud, at alt var godt (1 Mos 1,31). Men nu er det tydeligt, at ikke alt i verden er godt. På trods af forskellige ismer og ideologier, som ned igennem århundreder har forsøgt at rette op på alt, er vores verden stadigvæk på vej mod kaos, usikkerhed, ondskab, krig, forurening, undertrykkelse og udnyttelse. Hvis det 20. århundrede begyndte med stor optimisme, når det gjaldt fremtiden og det, menneskene kunne gøre for at forbedre den, har det 21. århundrede afgjort mistet den optimisme og med god grund. Hvordan havnede vi i en sådan situation? Svaret finder vi i den store strid, som selv om den begyndte i himlen, desværre også meget tidligt dukkede op i jordens historie. I denne uge vil vi se på, hvordan Satan var i stand til at udnytte menneskenes frihed og dermed igangsætte den ødelæggelse, som vi alle oplever i dag. Historien om syndefaldet bliver ved med at være en stærk påmindelse om, at vores eneste sikkerhed som mennesker findes i at tro og også følge det, Gud siger til os. Ugens tekster 1 Mos 1,28 Rom 8,17 Matt 6,26 1 Mos 2,15-17; 3,1-7.10-19 18

SØNDAG 3. JANUAR 2016 Tre velsignelser 1 Mos 1 1 Mos 1,22.28 Rom 8,17 Hebr 1,2-3 1 Mos 2,3 Til at tænke over I forbindelse med skabelsen benyttes udtrykket Gud så, at det var godt syv gange: om lyset, det tørre land og havet, planter og frugttræer der bærer frugt, sol, måne og stjerner, alle slags levende væsener der vrimler i vandet og alle slags fugle i luften, og vilde dyr, kvæg og alle slags krybdyr. Til sidst, da Guds skabergerning var fuldendt, finder vi sætningen: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var (vers 21). I tillæg til, at Gud udtrykte, at alt, hvad han havde skabt var godt, gik han et skridt videre og velsignede sit skaberværk på tre bestemte områder. Først velsignede han havdyr og fugle. Han opfordrede dem til at blive frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden! (1,22). Dernæst velsignede Gud også Adam og Eva, da de var blevet skabt, med en tilsvarende opfordring: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden (1,28). Begge velsignelser begynder på samme måde. Men hvad siges der yderligere i velsignelsen for Adam og Eva? Menneskene deler den guddommelige opfordring til at blive frugtbare og talrige med fiskene og fuglene, men der er en stor forskel. Adam og Eva får ansvar for at passe jorden og alle dens skabninger. Her får vi et glimt af betydningen af at være skabt i Guds billede. Skaberen inviterede vores første forældre til at herske sammen med ham, i og med at de skulle opretholde og passe hele skaberværket. Den tredje velsignelse, der gives i skabelsesberetningen, er den syvende dag, sabbatten. Her finder vi endnu en bekræftelse på, at mennesker er langt mere end blot dyr; de blev skabt til at nyde et fællesskab med Skaberen på måder, som ingen andre skabninger kan. Her ser vi et umiskendeligt bevis på den særlige plads, menneskene har i skaberværket. Jesus understregede denne pointe: Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? (Matt 6,26). Uden at nedgøre andre skabninger gjorde han det klart, at menneskene er enestående og specielle på jorden. Hvordan tildeler den bibelske skabelsesberetning menneskeheden og dermed også hvert enkelt menneske en værdighed, som udviklingsteorien ikke kan give? Stil dig selv følgende spørgsmål i lyset af den bibelske skabelsesberetning: Behandler du alle mennesker sådan, som de fortjener at blive behandlet? 19

MANDAG 4. JANUAR 2016 Testen ved træet Gud skabte alt gennem en række adskillelser, hvor der var tydeligt definerede grænser: lys og mørke, vand over hvælvingen og vand under hvælvingen, land og hav, nat og dag, alle slags skabninger, hver efter sin art, en dag, der var adskilt fra de andre, en kvinde adskilt fra en mand, et træ adskilt fra de andre træer. 1 Mos 1,4.6-7. 14.18.21.24-25 Hvorfor har det betydning, at der blev givet tydelige grænser, selv før menneskene blev skabt? Guds skabte og dannede både mennesket, dyrene og fuglene af jorden (2 Mos 2,7.19), og han fik også smukke træer og dejlige frugttræer til at vokse frem af jorden (vers 8-9). Gud udvalgte også et særligt sted, hvor han plantede en have. Vi kan kun forsøge at forestille os, hvor smuk den må have været. De smukke haver, vi ser i dag, er kun en svag genspejling af, hvordan Edens have må have været. Midt i denne specielt tilrettelagte have i Eden (adskilt fra resten af verden), var der to særlige træer: livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. Frugten fra det sidstnævnte træ måtte ikke spises; for det ville medføre alvorlige konsekvenser (1 Mos 2,17). 1 Mos 2,15-17 Hvad satte Gud skel mellem, da de første mennesker blev testet i Edens Have? Adskillelsen er tydelig: spis frugten fra alle andre træer, men ikke fra dette særlige træ, som er adskilt fra de andre. Guds ord var ikke tvetydigt. Adam og Eva var skabt som moralske væsener, og moral kan ikke eksistere uden frihed. Her var en test på, hvad de ville gøre med denne frihed. Kundskabens træ var blevet gjort til en prøve på deres lydighed og kærlighed til Gud. Herren havde fundet det passende kun at give dem ét forbud med hensyn til brugen af alt, hvad der var i haven; men hvis de tilsidesatte hans vilje på dette særlige område, ville de pådrage sig skyld på grund af deres overtrædelse. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 27). Til at tænke over Hvilke ting i dit liv har du brug for at adskille dig fra? 20

TIRSDAG 5. JANUAR 2016 Syndefaldet 1. del Slangen beskrives som det snedigste af alle de vilde dyr (1 Mos 3,1) og blev et mægtigt symbol ned igennem Bibelens historie. Moses løftede en kobberslange op på en stang for at standse, at folket døde af de giftige slangebid under ørkenvandringen (4 Mos 21,5-9). Den samme kobberslange blev senere gjort til en afgud sammenkædet med okkulte handlinger og blev ødelagt af kong Hizkija omkring syv hundrede år senere (2 Kong 18,4). I Åbenbaringsbogen identificeres den gamle slange tydeligt som Djævelen og Satan (Åb 12,9). 1 Mos 3,1-5 Hvilken taktik benyttede Satan i sit forsøg på at bedrage Eva? De første ord, slangen ytrede, udtrykte kynisme og tvivl: Har Gud virkelig sagt? (1 Mos 3,1). I stedet for at undre sig over, at en slange talte til hende, blev Eva med det samme draget ind i de trosødelæggende og hånende bemærkninger. Da Satan spurgte: Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven? (1 Mos 3,1) er det underforstået på originalsproget, at Gud havde forbudt dem at spise fra alle træer i haven. Men det var jo slet ikke, hvad Gud havde forbudt dem at gøre. Det er Guds karakter, der sættes spørgsmålstegn ved. Dette er et direkte angreb på ham. Slangen har givetvis forvirret Eva; for hendes svar tilføjer en detalje, som Gud ifølge den bibelske gengivelse ikke gav: Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø (1 Mos 3,2-3; sml. med 2,17). Udsagnet om ikke at røre ved frugten var noget, Eva tilføjede, måske på grund af sin forvirring. Satans succes gjorde ham frimodig. Han udfordrede nu direkte Guds autoritet: Vist skal I ikke dø (1 Mos 3,4). Det faktum, at han var i træet, rørte ved frugten, og stadigvæk var i live, gjorde hans udsagn troværdigt. Og så kom han med sin sidste udfordring: Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt (1 Mos 3,5). Fristeren fik det til at se ud, som om Gud ikke alene var uærlig, men at han også tilbageholdt noget godt fra dem. Til at tænke over Satan blandede sandhed med løgn. Hvad kan du komme i tanker om, hvor mennesker tror en blanding af sandhed og løgn? Hvorfor er det altid en livsfarlig blanding, især når det gælder teologi? 21

ONSDAG 6. JANUAR 2016 Syndefaldet 2. del Da Gud besluttede sig for at skabe Adam og Eva, sagde han, at de skulle skabes i Guds billede, så de lignede ham (1 Mos 1,26). Maddingen på fristerens krog var, at de ville blive som Gud, hvis de spiste af den forbudte frugt. Virkeligheden var, at de allerede lignede Gud. De var blevet skabt i hans billede; men den triste kendsgerning er, at de midt i fristelsen tabte denne hellige sandhed af syne. Dertil kom, at det var Gud, som oprindelig sørgede for deres mad; men en del af oprøret bestod i, at Adam og Eva valgte at spise noget, som var uden for de grænser, Gud havde opstillet. Det ville svare til, at vi var indbudt til middag hos nogen, og at vi i stedet for at spise det, der var sat frem på bordet, gik hen til deres køleskab eller spisekammer og tog noget at spise, som vi syntes så lækkert ud. Dette ville ikke alene være en stor fornærmelse mod værten; men det ville også vise, at vi ikke værdsatte deres venskab. 1 Mos 3,4-7 Fristeren havde forsikret Eva om, at hendes øjne ville blive åbnet, hvis hun spiste frugten. Hvad så de, da deres øjne blev åbnet, og hvad symboliserede dette nye syn? Eva blev overmandet af sine sanser (1 Mos 3,6). Træet var smukt, og da hun satte tænderne i et stykke af frugten, forstillede hun sig, at hun opnåede et højere stade af tilværelsen. Da hun delte sin oplevelse med Adam, blev deres øjne i sandhed åbnet (vers 7); men de blev skamfulde over det, de så. En hovedpointe her er, at de afviste, at Gud sørgede for alt godt for dem. I stedet valgte de en menneskeskabt løsning for menneskenes behov, i dette tilfælde behovet for mad eller lysten til at spise. Gud havde tidligere forsikret Adam og Eva om, at deres mad var sikret, og havde givet dem en spiseseddel. At spise fra det forbudte træ var et skridt bort fra det, der var lovet dem, og viste en uberettiget mangel på tillid i deres situation. Til at tænke over Hvad slags forbudt frugt (som ofte virker så fristende, tillokkende og lovende) er tilgængelig for os i dag? Hvordan kan vi lære ikke at begå den samme fejl som vores første forældre, når vi står over for et så mægtigt bedrag? 22

TORSDAG 7. JANUAR 2016 Følgerne Der vil nok gå lang tid ind i evigheden, før vi helt forstår, hvor stor skade begivenheden ved kundskabens træ forårsagede. Alt det, Gud havde gjort i skabelsesugen, begyndte at falde fra hinanden. De forhold, som Gud havde oprettet, gik i stykker, både mellem mennesker og Gud, mennesker imellem og mellem menneskene og omgivelserne. 1 Mos 3,10-19 1 Mos 3,14-15 Til at tænke over Hvad viser Adams og Evas undskyldninger om, hvor ødelagte de allerede var blevet moralsk? Læg mærke til hvad Gud gør med deres undskyldninger. Før Gud kunne frelse Adam og Eva, var de nødt til at tage ansvaret for det, de havde gjort; så Gud forklarede nøje for dem, hvilke følger deres individuelle handlinger ville få. Først skulle slangen blive forbandet og spise støv, blive forhadt af kvinden og få sit hoved knust. Dernæst fortalte Herren Eva, at hun ville opleve store smerter, når hun skulle føde (1 Mos 3,16). Adam skulle slide og svede for føden i stedet for at leve som en konge (1 Mos 3,17-19). Adam og Eva stod nu over for valget mellem at forblive i deres oprør eller vende tilbage til Gud. At påtage sig ansvaret for det forkerte, de havde gjort, var det første skridt på vejen tilbage til Gud. Erkendelsen var ikke nok til at løse det problem, som synden havde påført menneskeheden. Der måtte skabes en anden udvej for at sikre menneskehedens fremtid. Gud sørgede for et dyreoffer, der pegede frem til en frelser (1 Mos 3,21). Det var en skabning, en slange, der havde introduceret dem til synd, tab og ødelagte forhold; det var også en skabning, et lam, der skulle pege frem til en befrier, som ville sikre deres genoprettelse, forsoning og fremtid (se 1 Mos 3,15). I stedet for at herske over jorden var Adam og Eva nu afhængige af jorden og hinanden. Blandt de laverestående skabninger havde Adam været som en konge, og så længe han blev ved med at være tro mod Gud, anerkendte hele skabningen ham som sin herre. Men da han syndede, gik hans herredømme tabt. (Ellen White, Uddannelse, s. 26). Straks efter syndefaldet fik vi håbet om frelse. Læs 1 Mos 3,15. Hvordan kan dette håb blive dit personligt? Hvordan kan du lære at glæde dig i dette håb i visheden om, at det også gælder dig, uanset hvilke forkerte valg, du tidligere har foretaget? 23

FREDAG 8. JANUAR 2016 Til videre studium Til trods for at vi befinder os langt fra Eden og det oprindelige skaberværk, findes der stadigvæk meget i naturen, der taler til os om Guds godhed. Se dig omkring. Vi ser ikke alene ufattelig skønhed, men også et utroligt design, som vidner om Skaberens kærlighed. Tænk fx på æbler, appelsiner, mandariner, jordbær, blåbær, avokadoer, tomater, citroner, limefrugter, vandmeloner, mandler, pekannødder, pærer, blommer, gulerødder, ærter, bananer, ananas, granatæbler, broccoli, grønkål, rosenkål, løg, hindbær, kirsebær, selleri, papaja, aubergine, rabarber, spinat, meloner, osv., osv. Er det en tilfældighed, at de alle smager så godt (okay, ikke alle synes om rosenkål), er så sunde og tilfældigvis vokser i jorden og bærer frø i sig selv? Selvfølgelig ikke. Men ikke alle har adgang til denne overflod, og der indtræffer oversvømmelser, hungersnød og sygdom, og mange mennesker sulter. Dette vidner også om, hvor meget vores verden er ødelagt på grund af synd. Men hvis vi et øjeblik er i stand til at se bort fra ødelæggelserne i naturen og kun se på skaberværket i sig selv hvilket mægtigt vidnesbyrd om Guds kærlighed! Men vi må altid huske, at vores håb ikke ligger i selve skaberværket, men kun hos Skaberen. Spørgsmål til drøftelse 1. Det var aldrig meningen, at vi mennesker skulle dø. Døden er en afvigelse, som menneskene aldrig skulle kende til eller erfare. Derfor er den universelle afsky, som vi alle føler mht. døden, uden tvivl et levn af det, vi har taget med os fra Edens have. Tænk nøjere over de mange bibelske løfter om evigt liv, som vi har fået. Hvordan kan de hjælpe os her og nu, når vi står over for dødens frygtelige traumer? 2. Hvilke dele af skaberværket taler specielt til dig om virkeligheden af Gud og hans kærlighed til os? 3. Læs igen om, hvordan Adam og Eva begyndte at undskylde deres synd i 1 Mos 3. Hvorfor er det så let at gøre? Nævn måder hvorpå vi selv forsøger at gøre det samme. Hvor tit giver vi ikke arv, miljø eller andre mennesker skylden for vores fejl? Hvordan kan vi komme ud af denne farlige holdning og tage ansvaret for vores egne handlinger? 24

DIALOG TIL SABBATTEN 9. JANUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Efter hver skabelsesdag udtalte Gud, at det skabte var godt eller smukt! Ved indstiftelsen af sabbatten helligede Gud denne dag. Hvad er forskellen mellem god ( smuk ) og hellig? - Hvad møder du i din dagligdag, som er godt eller smukt eller helligt? - Hvad møder du evt. som er smukt, men langt fra helligt? Hvad betyder udtrykket kundskab om godt og ondt? - Hvorfor bliver mennesket som Gud med denne kundskab? Uddybende spørgsmål Drøft, hvilke konsekvenser synden har haft for naturen og hele det økologiske system. - Hvad bør vi som kristne gøre for at værne om Guds skaberværk i en tid, hvor jordens resurser mange steder ødelægges? Drøft syndens natur - Hvorfor er forsoning nødvendig? Ville en straf til overtræderne ikke være nok? - Hvad er de grundlæggende elementer indeholdt i begrebet synd? Tænk over følgende beskrivelser af synd: - Hun (Eva) begærede det, som Gud havde forbudt; hun betvivlede hans visdom. Hun gav slip på troen, nøglen til kundskab. (Ellen White, Education, s. 24). - Melanchton udtrykker en tilsvarende tanke, når han beskriver synd i Den Augsburgske Trosbekendelse; synd, det vil sige: uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær (paragraf 2). Den Store Strid er et tema, der understreger menneskets frihed til at sige ja eller nej til Gud - og dermed lægger vægt på, at vi som mennesker er moralsk ansvarlige. - Hvordan er forholdet mellem den frihed, du og jeg har i vores liv, og Adams og Evas frihed, da de traf deres skæbnesvangre valg i haven? Har du den samme frihed? 25

DIALOG TIL SABBATTEN 9. JANUAR 2016 Mødet med dagligdagen Har du nyligt mødt eksempler, hvor mennesker tilsidesætter hensyn til naturen? - Har du omvendt mødt eksempler, hvor mennesker i realiteten dyrker/tilbeder det skabte frem for Skaberen? Har du mødt eksempler, hvor syndens grundlæggende væsen er tydelig, selv hvor der ikke begås åbenlyse overtrædelser eller forbrydelser? Personligt kristenliv Baggrund Hvilke valg har du været nødt til at træffe for at undgå at give efter for selviskhed, begær, stolthed eller simpelthen mistillid til Gud? Bibelens første kapitler indeholder mange udtryk og ordspil, hvor et kendskab til det oprindelige sprog, hebraisk, kan kaste yderligere lys over teksterne. Her følger et par eksempler. Betydningen af træet til kundskab om godt og ondt er blevet tolket på mange måder. En sammenligning med livets træ kan hjælpe. Ved frugten fra livets træ bringes liv, ved at spise af det træ, som indebærer kundskab om både ondt og godt, indføres noget ondt i den verden, Gud havde skabt som god. Udtrykket godt og ondt kan også opfattes som en såkaldt merismus, der ved at tage yderpunkter skildrer alt. Meningen kan i så fald være, at mennesket søger at blive som Gud, hævet over godt og ondt. Det hebraiske ord arum kan både betyde nøgen (1 Mos 2,25) og snedig (1 Mos 3,1). Dermed fremhæves kontrasten mellem Adams og Evas uskyld og slangens bedrageriske opførsel. Den danske oversættelse har valgt at oversætte det personlige stedord (hebraisk hu) til hendes afkom i 1 Mos 3,15. På hebraisk betyder brugen af stedordet en understregning og refererer til en bestemt person. I lyset af frelseshistorien har vi som kristne forstået denne person i kvindens afkom som Messias, Jesus Kristus. Adventister kan se frem til udgivelsen af den nye internationale Adventist Bibelkommentar, som der arbejdes på i øjeblikket, og som forhåbentligt udkommer samlet i løbet af tre år. Kommentaren til 1. Mosebog er skrevet af Jacques Doukhan, professor på Andrews University og chefredaktør for projektet. 26

NOTER TIL SABBATTEN 9. JANUAR 2016 27