Derfor er vi i Afghanistan!

Nr. 2 april 2008 12. årgang Derfor er vi i Afghanistan! - kampen mod terror begyndte 11. september 2001 og er langtfra slut Fugle i bur lider - politikere ligeglade Syvende finanslov i hus - masser af gode DF-aftryk

leder Man kan vel med rette spørge sig, om en tro, der udleves så bogstaveligt, at man i troens navn myrder homoseksuelle, ikke er at være i ond tro Tyrkertro Folk må tro på lige, hvad de vil. Problemerne opstår, når den enkeltes tro sætter andres frihed, tryghed og liv skakmat. Det sker i den aktuelle danske spillefilm To verdener om Jehovas Vidner. Og det sker i virkelighedens overtro, når Fanden læser Bibelen og i det islamiske univers FRIHED, IKKE LIGHED Du elsker Gud højere, end du elsker mig. Dét synes jeg er meget egoistisk! Omtrent sådan lyder den tankevækkende slutreplik i Niels Arden Oplevs film To verdener, da datteren siger et svært farvel til sin Jehova-formørkede far, der får hende udstødt ikke bare af fællesskabet i Jehovas Vidner, men af familien. Der er lukket og slukket for den unge pige. Hun findes ikke længere i hans øjne. Hun må ikke længere se eller pleje omgang med sine blodbeslægtede sin mor, far, søskende. Og hvorfor ikke? Har hun myrdet, røvet, været voldelig? Nej. Hun har elsket en ung mand udenfor troskredsen Man følger med mistro handlingens fremdrift mod det uafvendelige. Vi skal ikke anmelde filmen her, men stærkt anbefale den. Den er både en kunstnerisk oplevelse og en kilde til eftertanke. To verdener sætter sig spor længe efter, at man har forladt biografen. Hverken den konsekvente far eller de ældste i Jehovas Vidner er fremstillet, som man kunne fristes til: Ensporede og bindegale. Tværtimod er faderen et kærligt menneske, der skaber en fantastisk ramme om sin familie i dagligdagen og omgås sine børn med opdragende respekt. Hans kærlighed har bare liiige den enkle betingelse, at man holder sig indenfor Jehovas Vidners snævre, dogmatiske kreds. Hvis bare det var sort-hvidt, var det jo enkelt. Hvis blot faderen var et gennemført dumt svin, som man kun kan hade. Men det rablende vanvid er netop snigende uhyggeligt i al sin omklamrende familiekærlighed og de kærlige, overbærende ord Tro mod tro og overtro I Danmark har vi trosfrihed. Folk må tro på lige, hvad de vil. Eller på ingenting, om dét bereder dem nogen tilfredsstillelse. Men vi har ikke religionslighed. Og friheden til at vælge sin tro eller overtro er noget ganske andet end at ligestille enhver tro på en dum sten, planeter, Jehova, Muhammed eller noget femte med vores evangelisk-lutherske tro. Folk må tro på lige, hvad de vil. Men friheden bør stoppe dér, hvor deres tro sætter hegn op for os andre, leger med vores frihed, kræver underkastelse eller fordrer at vi klapper i. Er en pakistansk kvindes frihed til i Danmark at bære tørklæde vigtigere end min frihed til at sikre, at mine pigebørn vokser op i et samfund uden omvandrende symboler på underkastelse og kvindeundertrykkelse? Blot Foto: Polfoto fordi hendes tørklæde undskyldes med tro, og mit standpunkt er verdsligt? Man kan vel i forlængelse heraf med en vis rette spørge: Er der mon god tro og ond tro? Er det ikke reelt at være i en ond tro, når ens tro fordrer, at man hader andre, betragter andre som andenrangs-mennesker? Kan man siges at være i god tro, når man indretter sit islamiske samfund efter sin tro og dogmer sådan, så alle, der ikke er muslimer, er andenrangsborgere dhimmier - på tålt ophold i deres eget land? Og er det ikke at være i ond tro, om man så må sige, når man i ramme alvor lærer sine børn, at alle, der ikke efterlever Jehovas bud, bliver hugget ned på Den Yderste Dag? Er det overdrevent at sige, at det må være en ond tro, når skolebørn i Det palæstinensiske Selvstyre lærer, at Muhammeds bud i Koranen er, at jøder skal myrdes? Og er man ikke i ond tro, når man i kraft af netop sin stærke tro kan udvise den mindste forståelse for folk, der planlægger at myrde en fredelig dansk hyggeonkel af en tegner, blot fordi han har tegnet en gammel karavanerøver, der blev profet? Simpelthen fordi ens tro er så bastant, at tegningen - ja alene tanken om tegningen - kan være så krænkende, at tegnerens afhuggede hoved forekommer at være en rimelig betaling for den påstående krænkelse? I samme kategori kan man vel også spørge, om ikke man er i ond tro, når man i ramme alvor bedømmer andre mennesker efter, hvornår de har fødselsdag? Som stort barn kendte jeg en barnepige, vi kaldte Planeten. Hun var astrolog. Hun var faktisk et meget sødt, venligt, vidende og betænksomt menneske. Men hun troede klippefast på, at planeternes indbyrdes placering på fødselstidspunktet afgjorde, hvordan ens jordeliv blev, og, ikke mindst, hvilken karakter, vi fik. Jeg var så heldig at være født i det rigtige stjernetegn og på et godt tidspunkt Men Gud nåde (!) og trøste de andre, der havde det forkerte dyr i stjernetegnet Rablende. Men sød, det var hun Vi må hver især tro, hvad vi vil. Men ingen skal komme med deres tro og skabe splid i vores hus. Så er de i ond tro. Sønd. 2

nyhedsbrev Flot ser det ud på Dansk Folkepartis årsmøde. Men politik er meget mere end overskrifter og historier. Politik er hårdt arbejde - og evnen til at mestre kompromisets kunst. Indflydelse kommer ikke af sig selv. Politik er ikke ren snak Et folketingsår lakker så småt mod enden. Det syvende i rækken af folketingsår med en regering bestående af Venstre og Konservative, støttet af Dansk Folkeparti. Syv finanslove, store og væsentlige reformer af det danske samfund samt en lang række aftaler og forlig. Overtroen taler om de syv gode år, som skal efterfølges af syv onde. Det tror jeg nu ikke kommer til at ske. Folketingsvalgene i 2005 og 2007 gav VOK-flertallet mandat til at fortsætte det gode arbejde for Danmark. Og i den nuværende parlamentariske situation ville det ikke undre mig, om vi får endnu syv gode år. Men det kommer naturligvis an på så meget blandt andet på, om regeringen også i fremtiden vil være villig til at lytte til Dansk Folkeparti. Jeg synes, vi har meget at være stolte over. Som det kan læses på de følgende sider her i bladet, lykkedes det for syvende gang Dansk Folkeparti at sætte vores afgørende præg på finansloven. Til gavn for de ældre og syge, men også til glæde for alle danskere på uddannelses- og retsområdet. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, alle dømte os ude. Det var efter valget i november 2001. Flertallet af kommentatorer mente, at Dansk Folkeparti ville bryde sammen under ansvarets vægt. Hvad de fuldstændigt overså, var, at DF siden partiets stiftelse er gået benhårdt efter indflydelse. At vi mestrer kompromisets og forhandlingens kunst. De journalister, som var klar over dette, mente så til gengæld, at det ville koste os stemmer. De regnede åbenbart med, at vælgerne kun lytter til overskrifter og paroler uden at se på konkrete politiske resultater. Varm luft og smart spin Og noget tyder på, at nogle partier stadig tror, at politik kan erstattes af budskaber, overskrifter og gode historier. Senest Socialdemokratiets teser og SFs pejlemærker. Set i lyset af de politiske realiteter på Christiansborg virker både teser og pejlemærker en smule overflødige. Havde der ikke været mere mening i i hvert fald for Socialdemokratiets vedkommende at have medvirket konstruktivt under finanslovsforhandlingerne i stedet for at sidde med hænderne i skødet? Havde det ikke været meget bedre at forsøge at påvirke den førte politik med de midler, der nu en gang er til rådighed under de givne omstændigheder på Christiansborg? Jeg erkender, at valgkampe føres mellem valgene, men i Dansk Folkeparti har det nu aldrig afholdt os fra også at føre politik. Vi mener nemlig, at godt politisk håndværk hører med til enhver valgkamp. Det virker så underligt tomt at møde vælgerne med varm luft og smart spin, når valget står for døren. Men varm luft og smart spin er præcis den disciplin, som Socialdemokratiet og SF kæmper indædt for at overgå hinanden i. I SF har formand Villy Søvndal travlt med at fordøje euforien over de barske udmeldinger om Hizb-ut-Tahrir, som han ganske vist ikke vil forbyde, selv om han har bedt dem gå ad helvede til. Søvndal arbejder på at trække endnu flere vælgere til truget. Væk var de klamme soveposer og fælleskøkkener på SFs landsmøde. Henvist til en skammekrog var de røde flag, mens SF- landsmødegæsterne på Frederiksbergs SAS Radisson Hotel lod sig beværte af servile tjenere i hvide skjorte og bukser med pressefolder. Væk var også sidste års kritik af førerkult i SF men kunne det måske skyldes, at ingen længere tør kritisere, eller at alle bare er begejstrede? Jeg skal ikke et øjeblik melde mig til det kor, der klandrer nogen for topstyring. Men det virker nu alligevel som om, SF har ofret lidt af den gamle ånd, der gjorde SF til SF. Jeg kan således gribe mig selv i at længes efter Gert Petersen og såmænd også Holger K. Nielsen. Ikke fordi vi var enige, men fordi de havde en holdning, de havde en politik. Villy Søvndal virker som en mand, der for længst har deponeret sin politiske handlefrihed hos fokusgrupper og spindoktorer. En mand, hvis store tiltrækningskraft er en spændetrøje i forhold til at agere frit politisk for jo flere medlemmer, der tiltrækkes af vidt forskellige årsager desto sværere bliver det at stille alle tilfreds. Det knækkede Ny Alliance halsen på. Søvndals store opgave bliver nu at holde gryden i kog, samtidig med at han foretager sig så lidt konkret som overhovedet muligt og der er måske rigtig lang tid til næste valg. Politik er det muliges kunst Socialdemokratiet? Tja Efterhånden mener de enten for meget eller for lidt. Helle Thorning-Schmidt er lidt blevet reduceret til en karikatur af sig selv. I lang tid mente medierne, at partiet var for usynligt, og at man aldrig hørte noget til formanden. Efter offentliggørelsen af teserne taler visse kommentatorer nu pludselig om, at man hører for meget til dem. Det er ikke let at være socialdemokrat i 2008. Jeg har faktisk opskriften, men de ville næppe lytte. Opskriften vil ganske enkelt være at vende tilbage til de gamle socialdemokratiske dyder og genfinde kontakten med vælgerne. En anden opskrift kunne være at føre praktisk politisk i stedet for at spytte teser og planer ud. Hvad er politik? Det er det muliges kunst. Politik er at søge indflydelse, hvor indflydelsen nu en gang er. Det har hverken Socialdemokratiet eller SF været gode til. Men måske kunne det blive en ny tese eller et nyt pejlemærke? Jeg glemte i øvrigt at sige, at det gode råd er helt gratis. Med venlig hilsen 3

Finanslov Alle gode gange 7 finanslov med mere velfærd og tryghed Af Karsten Holt Det er for længst begyndt at ligne en forudsigelig ting den årligt tilbagevendende begivenhed, der indtræffer med usvigelig sikkerhed: Dansk Folkeparti bærer sammen med regeringen en ny finanslov i hus. Denne gang blev processen forsinket, fordi folketingsvalget i november satte hele det politiske arbejde i stå. Men finansloven for 2008 var klar søndag den 2. marts 2008. Da VK-regeringen tiltrådte i 2001 var næsten alle kommentatorer og journalister enige om, at det aldrig ville komme til at gå med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Partiet ville efter deres mening ikke kunne holde til at have ansvar. Ansvar ville skræmme det populistiske partis vælgere langt væk. Men virkeligheden skulle blive en anden. Dansk Folkeparti satte det ene tydelige fingeraftryk efter det andet på en lang række finanslove. Medierne var overraskede, og uden for Finansministeriet ventede journalisterne længselsfuldt efter noget, der bare kunne minde om en krise mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Men de blev slemt skuffede. I stedet måtte journalisterne i deres artikler nødtvungent anerkende Dansk Folkepartis forhandleres mesterlige evne til at forhandle resultater på plads. De første år var interessen derfor stor, men efterhånden ebbede entusiasmen ud. I år gad journalisterne end ikke være til stede på Christiansborg under forhandlingerne det var ikke rigtigt gået op for en del af dem, at der faktisk var fuld kog i forhandlingskedlerne. Lørdag var der gabende tomt, skønt pauserne mellem forhandlingerne altid indbyder til en god historie. Først om søndagen med klar udsigt til et resultat mødte pressen op. Normalt er finanslovsforhandlinger mest en god historie i de trykte medier. I år var de besynderligt bovlamme. Til gengæld fik DF massiv, og overraskende god, tv-dækning på kernesagerne, ikke mindst på politiområdet og optøjerne i København. Men emnerne egner sig godt til tv, og dét har givet været en medvirkende årsag. Dansk Folkeparti har fået en række mærkesager prioriteret i finansloven for i år:

krav på undersøgelse og behandling inden for en bestemt tidsfrist. På samme måde skal pakkeforløb indføres for hjertepatienter. Der gennemføres en vaccine mod livmoderhalskræft for unge piger, ligesom der sikres bedre behandling for patienter med kroniske sygdomme blandt andet patientundervisning og egenbehandling. Endelig skal kvaliteten på sundhedsområdet sættes i højsædet som led i kvalitetsreformen. Det betyder faste kontaktpersoner til patienter på sygehuse, bedre vejledning til patienter om frit valg i sygehusvæsenet samt udvidet frit valg ved aflysning af operationer. På arbejdsmarkedsområdet er Dansk Folkeparti med i den såkaldte jobplan, der skal bidrage til en fortsat god udvikling i dansk økonomi. Jobplanen indebærer blandt andet, at folkepensionister skal have bedre muligheder for at arbejde, samt at retten til førtidspension sikres. På retsområdet sikres det på initiativ af Dansk Folkeparti, at politiet ikke skal skære en procent i budgetterne. Derfor er politiet sikret en særbevilling på 100 millioner kroner i form af en tryghedspakke, der skal øge bevillingerne til bl.a. nyt udstyr, herunder eksempelvis vandkanoner til bekæmpelse af optøjer foranstaltet af autonome og indvandrerbander. Samtidig bliver der iværksat et udvalgsarbejde, der gerne skulle munde ud i, at den kriminelle lavalder sænkes til tolv år. lov, der går over i historien som særligt fornyende eller banebrydende. Udover det atypiske tidspunkt var den dog særlig, fordi de meget store og omfattende reformer blev indarbejdet. Det siger sig selv, at et økonomisk udgangspunkt med lavkonjunktur, stigende lønpres, faldende boligpriser og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet ikke levner plads til de store armbevægelser ved et forhandlingsbord. Alligevel lykkedes det for Dansk Folkeparti at tage brodden af regeringens planlagte besparelser. DF forlangte, og fik, at besparelserne blev til en opsparing, der kommer til udbetaling i 2009, og at politi og uddannelser blev særligt tilgodeset. Og mere til: Finansloven indeholdt endnu en gang forbedringer til de svageste grupper i dette samfund; de ældre og de syge. Som Pia Kjærsgaard konkluderede i sit ugebrev den 10. marts: Resultaterne i dansk politik opnår man ved det lange seje træk, ved at være nærværende og arbejde hårdt og målrettet. Man opnår ikke noget ved at gå og smække med døren, stå udenfor, være sur og sige, at man blev smidt ud. Det oplevede vi desværre, at bl.a. Socialdemokratiet og SF gjorde. Dansk Folkepartis syvende ansvarlige finanslov i træk med Venstre og de Konservative er historien om et parti med en stor sag, der af medierne nærmest var dømt ude, før vi kom ind. Men det er i politik som i alle andre dele af tilværelsen resultaterne, der tæller. Dansk Folkeparti er gået frem ved hvert valg fra partiets stiftelse, netop fordi vi har præsteret det lange seje træk. På uddannelsesområdet blev de foreslåede besparelser halveret på foranledning af DF, og samtidig blev det arrangeret sådan, at de opsparede penge kan bruges på uddannelsesinstitutionerne fra årsskiftet. Særligt handelsgymnasierne kan nyde godt af, at de langt om længe bliver økonomisk sidestillet med det traditionelle gymnasium. I den forbindelse er det værd at nævne, at: På ældreområdet bliver ældeydelsen også kaldet ældrechecken fra 2009 hævet til 10.000 kroner, hvilket svarer til en stigning på 2.200 kroner i forhold til den nuværende sats. Ældreydelsen er på initiativ af DF løbende blevet forbedret og udbygget siden 2003. Beløbet er gradvist sat op, og modtagere af checken bliver ikke længere modregnet i boligstøtten. Sundhedsområdet får et samlet løft på 2,3 milliarder kroner. Heraf afsættes 225 millioner kroner til pakkeforløb til kræftpatienter, som betyder, at den enkelte patient har Foto: Scanpix Det lange seje træk Der kunne nævnes en lang række andre gode tiltag, som alle har det til fælles, at de øger den enkelte danskers velfærd og tryghed. VOK-flertallets syvende finanslov beviser endnu en gang, at praktisk politik er et helt konkret håndværk, som når det kommer til stykket ikke har noget som helst at gøre med nemme paradeudmeldinger og smarte overskrifter i aviserne. Måske virker det en smule kedeligt, men finansloven er i virkeligheden den overordnede ramme for hele det politiske manøvrerum. En finanslov er mere end penge og tørre tal. En finanslov er kernen i al politik. Derfor benyttede Dansk Folkeparti også finanslovsforhandlingerne til at markere en række principielle holdninger. Blandt andet krævede Dansk Folkepartis forhandlere, at der sættes langt større fokus på forældres ansvar over for deres i børn i forbindelse med vinterens bølge af hærværk, brandstiftelser og optøjer. Finansloven 2008 er måske ikke en finans- Foto: Scanpix

Finanslov Masser af sundhedsinitiativer Finansloven gav masser af plads til forbedringer på sundhedsområdet Af Kenneth Kristensen Berth Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt var blandt de politikere på Christiansborg, der var allermest glad i dagene efter, at Finansloven faldt på plads, for sundhedsområdet er et af de felter, der virkelig får tilført flere penge som følge af finanslovsaftalen, og hvor der bliver igangsat en lang række nye initiativer. Blandt andet kopieres de gode erfaringer fra de såkaldte pakkeforløb for kræftformer nu også på hjerteområdet. Pakkeforløbene på kræftområdet har været en stor succes. Det har tvunget sygehusene til at skrue forløb sammen, hvor behandlingen optimeres. Forløbene har skabt tryghed både for patienterne og for de pårørende. Derfor har det stået højt på min prioriteringsliste at udstrække forløbene til andre livstruende sygdomme, så vi sikrer patienterne den hurtigste og bedst mulige behandling, siger en glad Liselott Blixt. Forventningerne er, at der vil blive reddet menneskeliv som følge af den nye og mere fokuserede behandling af patienterne, og det er Liselott Blixt glad for. Syv år med fremgang på sundhedsområdet I de syv år, hvor Dansk Folkeparti har haft indflydelse på sundhedsområdet, er der gjort en stor indsats for at genrejse et sundhedsvæsen som reelt lå i ruiner efter mange års stedmoderlig behandling fra den socialdemokratisk-radikale regerings side. Nu går det meget bedre. Vi har aldrig haft så høj en produktivitet på hospitalerne, som vi har i disse år. Arbejdsgangene er blevet forbedret og effektiviseret. Det ser meget bedre ud nu, siger Liselott Blixt. På finansloven for 2008 figurerer også andre initiativer, som Dansk Folkeparti har stået fadder til: Det drejer sig bl.a. om, at patienter på sygehuse fremover skal have en fast kontaktperson tilknyttet. En kontaktperson, som de kan rette henvendelse til, hvis de har spørgsmål om deres behandling. Ligeledes afsættes der midler til bekæmpelse af multiresistente stafylokokker og en bevilling, der gør det muligt at fortsætte arbejdet på Dansk BørneAstma Center, blev det også til. Når vi forhandler finanslov, så kommer alle de temaer på banen, som vi i det forgangne år har drøftet iblandt de folketingsmedlemmer i partiet, som beskæftiger sig med sundhedspolitik, og vi forsøger at få gennemført så meget som muligt. Det er jo ofte områder, der koster Ambulancer skal være fremme senest 15 minutter dende nye initiativer på sundhedsområdet, som nu partis finanslovsaftale med regeringen. Uddannelsesordfører Martin Henriksen: Mit svendestykke er på plads Som led i finanslovsaftalen med regeringen fik DF omsider ligestillet handelsskolerne og gymnasiet Vejle Handelsskole Vejle Handelsskole er blandt de danske handelsskoler, der kan se frem til flere penge som følge af, at Dansk Folkeparti har presset regeringen til at ligestille handelsskolerne med det almene gymnasium. Foto: Scanpix Af Kenneth Kristensen Berth Jeg føler virkelig, at jeg har fået gennemført det, som jeg som uddannelsesordfører mest af alt har ønsket mig, siger Martin Henriksen om det takstløft til handelsskolerne, der nu betyder, at handelsskolerne og gymnasierne fremover er ligestillede når det gælder den forskel på det almene gymnasium og handelsskolen, som ikke har kunnet forklares ved faktiske merudgifter på gymnasierne. Da jeg blev valgt til Folketinget for første gang tilbage i 2005, var en af de ting, jeg virkelig kæmpede for, en ligestilling af handelsskolerne og gymnasierne. Det her er et opgør med en forestilling om, at det almene gymnasium skulle være finere end handelssko-

Det var en glad Liselott Blixt, som kunne konstatere, at hun som ny sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, havde medvirket til en særdeles god aftale på sundhedsområdet. Pakkeforløb for hjertepatienter, tilbud om livmoderhalskræft- og meningitisvacciner og bedre forhold for de ældre medicinske patienter var blot en del af de store sejre, som Dansk Folkeparti kunne tage med sig hjem fra forhandlingerne med finansminister Lars Løkke Rasmussen. en del penge, men Dansk Folkeparti har det jo som noget helt grundlæggende i partiets politik, at vi netop ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse og det kræver altså også penge til sygehusene, fortælle Liselott Blixt. efter opkald til 112. Det er blot et af mange spænbliver ført ud i livet som følge af Dansk Folke- Foto: Scanpix Ambulancen skal hurtigere frem Men der var ikke kun flere penge til hospitalerne også responstiden for ambulancer bliver der nu gjort noget ved. Vi er enige om at nedbringe responstiden, når folk ringer 112 til maksimalt 15 minutter. Det er en meget vigtig målsætning, som vi skal kunne holde. Situationen er jo den, at regionerne har lukket flere sygehuse, og det betyder, at der bliver længere til skadestuen. Derfor skal vi også have en ambulancetjeneste, der kan rykke ud lynhurtigt også i tyndt befolkede områder, fastslår Liselott Blixt. Ældre medicinske patienter har også i indeværende finanslov fået en stor plads. Vi sørger for at videreføre ordningen med tilskud til behandling hos fodterapeuter for personer med svær leddegigt, og vi har afsat næsten en halv millard kroner over de kommende fire år for at skabe bedre sammenhæng i behandlingsforløbene for patienter med kroniske sygdomme, hvoraf en stor del erfaringsmæssigt er ældre patienter. Det har ligget Dansk Folkeparti meget på sinde også ved denne finanslovsaftale at gøre noget for vore ældre medborgere, beretter Blixt. Liselott Blixt er også glad for, at forebyggelse har en stor plads i finanslovsaftalen. Det turde næppe være nødvendigt at nævne det, men det er jo altid bedre at forebygge end at helbrede, og derfor er det vigtigt, at vi jævnligt vurderer, om der er nye vacciner, der skal indbygges i vores vaccinationsprogram. Jeg er meget tilfreds med, at der omsider er fundet penge til at tilbyde livmoderhalskræftvaccine til piger i 12-års alderen, og jeg synes også, det er rigtig godt, at vi får tilbudt vaccinen også til pigerne i årgangene 1993 til 1996. Samtidig er det glædeligt, at en vaccine mod meningitis også kommer til at indgå i børnevaccinationsprogrammet fremover. Foto: Karsten Holt len. Det har aldrig nogensinde været tilfældet, men man har haft den fornemmelse underbygget af, at gymnasierne altså skulle have flere penge end handelsskolerne. Den tid er nu ovre og det betragter jeg faktisk lidt som mit svendestykke som uddannelsesordfører, siger en tilfreds Martin Henriksen, der understreger, at handelsskolerne har været underprioriteret siden starten af halvfemserne. I kroner og ører betyder forbedringerne, at handelsskolerne i 2008 får 92,5 mio. kr. mere og 125 mio. kr. i årene fra 2009 og frem. Hver handelsskoleelev får fra 2009 5.200 kr. mere med sig end i 2007, og handelsskolerne får mulighed for frit at disponere over midlerne til reducering af holdstørrelserne som generelt er væsentligere større end på de almene gymnasier øge fagudbuddet eller oprette lektiehjælp. Pulje til nye uddannelser Martin Henriksen noterede sig også en sejr, da det blev aftalt at afsætte en pulje på 30 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 med henblik på at udvikle og udbyde nye tekniske og merkantile uddannelser på landets erhvervsakademier og diplomingeniøruddannelsen. Det er en kendsgerning, at vi er ved at opbygge en situation, hvor der bliver mangel på eksempelvis ingeniører i årene fremover. Derfor skal vi sørge for at gøre disse uddannelser langt mere attraktive og udvikle nye uddannelser, der kan tiltrække flere unge. Jeg synes, det er både godt og rigtigt at sætte fokus på det område. Vi har fået sat en tyk streg under, at Dansk Folkeparti også er et uddannelsesparti for de unge, siger Martin Henriksen. Grundforskningsfonden, der finansierer basal forskning på danske læreanstalter, var i 2008 tæt på at løbe tør for midler. Dansk Folkeparti rejste sagen over for videnskabsminister Helge Sander, og med finansloven for 2008 besluttedes det at indskyde 3 mia. kr. i fonden og dermed sikre fondens virke i de næste 25 år. Jeg er Jesper Langballe stor tak skyldig, for at han satte fokus på dette centrale problem. Det var i sidste sekund, at vi fik reddet fonden og dermed sikret grundforskningen i årene fremover. Grundforskningen er forudsætningen for al anden forskning og dermed forudsætningen for, at Danmark fortsat kan udvikle sig som et videnssamfund. Derfor er det selvfølgelig også Dansk Folkepartis sag at sørge for, at pengene er til stede, fortæller Martin Henriksen. Solen skinner på Martin Henriksen. Handelsskolerne bliver nu ligestillet med de almene gymnasier, og Martin Henriksen har dermed opnået et af de mål, han stillede sig selv, da han blev uddannelsesordfører. Foto: Polfoto 7

Hjemløse DF sikrer penge til hjemløse Pengene fra satspuljen til Hjemløsehuset i det københavnske nordvest-kvarter falder på et meget tørt sted. Vi besøgte huset med formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen Tekst og fotos af Karsten Holt Selv om vi befinder os i begyndelsen af marts, er luften skarp og kold. Uden for Hjemløsehuset i Københavns Nordvest-kvarter skutter en lille gruppe mennesker sig i kulden. Efter at den nye rygelov er trådt i kraft, er de hjemløse præcis som alle brugere af offentlige indretninger henvist til at gå uden for at dyrke deres last. Stig Tarnow, som er daglig leder af Hjemløsehuset, forklarer, at rygeforbuddet skyldes, at hjemløse som almindelige borgere i det danske samfund har bedst af i videst muligt omfang at leve efter de samme regler som alle os andre. Så derfor må Chopper og alle de andre ryge og drikke ude på trappen trods kulden. Den virkelige anledning til vores besøg er, at Hjemløsehuset har inviteret formanden for Folketingets Socialudvalg, Christian H. Hansen på besøg, efter at Dansk Folkeparti via den særlige satspulje har sikret et millionbeløb til de hjemløse. Her i Københavns Nordvest-kvarter lader det til, at pengene falder på et tørt sted. Efter at være blevet budt velkommen, bliver Christian H. Hansen sammen med et par journalister vist rundt i Hjemløsehuset med Stig Tarnow som guide. Møbler fra RKI På rundturen kan vi ikke undgå at blive imponeret over Hjemløsehusets opfindsomhed, når det gælder om at skaffe ting til de hjemløse. Her er indsamlet sko og sokker til det barske liv på gaden. Der er lune sweatre og jakker. Ja, selv indretningen er doneret af vidt forskellige bidragydere. Eksempelvis peger Stig Tarnow på borde og stole, som rent faktisk har det berygtede RKI som afsender et sted, hvor mangen en hjemløs utvivlsomt figurerer i registrene over dårlige betalere. Men Stig Tarnow fortæller også, at Hjemløsehuset på et tidspunkt blev ringet op af Københavns Lufthavn. De havde en større mængde tæpper, som bliver uddelt til flypassagerer, men som kun bliver brugt en enkelt gang dem ville de gerne forære til Hjemløsehuset. På samme måde har en bank givet de hjemløse et par maskiner til at tælle mønter med noget, der kan være brug for, når indtægten efter en hel dags flaskeindsamling eller salg af Hus Forbi, de hjemløses blad, skal gøres op. Overalt i huset summer det af liv. Enkelte er kommet for at vaske tøj, mens nogle er kommet for at købe et billigt måltid mad. Andre er her for at købe en stak Hus Forbi, som koster den hjemløse otte kroner pr. blad, og som på gaden sælges til tyve kroner. Overskuddet må den hjemløse bruge på sig selv. Men Hjemløsehuset tilbyder også tandpleje og rådgivning. Maden er et kapitel for sig. Sammen med nogle af husets brugere bliver vi bænket i cafeen, hvor der dagligt serveres et nærende måltid til en pris, hvor alle kan være med. I dag står menuen på kartoffelmos med en kotelet. Sovsen er af den slags, som ville give en sundhedsapostel fråde om munden og begynde at råbe op om fedmerisiko. Men her er ingen fede. De hjemløse har brug for kalorier at stå imod med, og måltidet er både velsmagende og veltilberedt som Christian H. Hansen muntert bemærker, kan måltidet fuldt ud konkurrere med Folketingets kantine. Hyggelig cafeteriastemning Mens vi spiser, får Christian H. Hansen sig en lang snak med den hjemløse Chopper, som har boet på gaden i mange år. Journalisterne får at vide, at man lige skal spørge høfligt, før Christian H. Hansen lytter opmærksomt til lederen af Hjemløsehuset, Stig Tarnow, der fortæller om Hjemløsehuset mange faciliteter og tilbud til de hjemløse. En gruppe hjemløse samlet foran indgangen til Hjemløsehuset på en kold dag i marts. 8

Chopper en af Hjemløsehusets mange brugere får sig her en snak med formanden for Folketingets Socialudvalg. man begynder at fotografere. Mange hjemløse er sky eksistenser, et kameras tilstedeværelse kan fremkalde pludselig vrede, forklarer en af de ansatte. Vi spørger pænt, om vi må tage billeder, og det er der ingen, der har noget imod. Atmosfæren er venlig og rolig. Folk sidder og småsnakker, mens de spiser. Her lever ingen op til mange menneskers indgroede fordomme om den råbende og fordrukne bums på bænken foran købmanden. Faktisk kunne dette være et hvilket som helst cafeteria af den mere gammeldags slags. Det eneste, der henleder opmærksomheden på de barske realiteter, er tilstedeværelsen af en gruppe guldbajerdrikkende brugere ude ved indgangen. Christian H. Hansen fortæller, at han er glad for, at han har fået indsigt i, hvad nogle af midlerne fra satspuljen går til, og han er ikke i tvivl om, at de ekstra penge til Hjemløsehuset er brugt helt rigtigt: Jeg er imponeret over det kæmpe arbejde, en masse engagerede mennesker lægger for dagen for at hjælpe en af de svageste og mest marginaliserede grupper i det danske samfund. Én ting er at sidde ved et forhandlingsbord og se på nogle tal eller læse nogle rapporter, noget andet er at komme ud i virkeligheden og se tingene med egne øjne. Politikere burde i langt højere grad bevæge sig ud af Folketinget for at møde nogle af de mennesker, som deres beslutninger påvirker, og som formand for Socialudvalget er det lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Derfor er jeg meget glad for, at jeg har fået mulighed for at besøge Hjemløsehuset. Hjemløsehuset støtte til livet på gaden I Danmarks første aktivitetshus for hjemløse i Nordvestkvarteret i København kan brugerne få ordnet hår, tage et bad, få et måltid mad, slappe af og lave lokalradio. Hjemløsehuset drives af Hovedstadens Røde Kors som et samarbejde mellem flere forskellige organisationer, blandt andet nærudvalget i Storkøbenhavn, der er et beboerråd på herbergene. Gode råd, klipning og tandeftersyn I de hjemløses hus er der frisørsalon, tandlæge, radiostationen Københavns Hjemløse Radio og de hjemløses blad Hus forbi.. Det er også muligt at få hjælp til livet som hjemløs og oplysninger om, hvilke regler, der gælder, når man bor på gaden, hvor man kan finde et sted at sove, og om man kan få sin metadon, dér hvor man kommer til at bo. Frivillige og hjemløse hjælpere Det er frivillige men i høj grad af brugerne selv, som hjælpere, der står for husets tilbud. Filosofien er, at livet som hjemløs kan blive bedre både af de faste rammer i huset, men i høj grad også af at være med til at skabe dem. Hjælpere får fast arbejdstid, et sted at gå hen og gør god nytte i huset. Det kan være at holde frisørsalonen åben, radioen i luften eller forbedre på huset som håndværker. Kilde: Dansk Røde Kors www.drk.dk