Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige forudsætninger beskrives, ligesom prognosernes begrænsninger berøres. Årshjul for prognoserne Januar Tal fra folkeregistret og BBR modtages. Byggeprogram gennemgås. Befolkningsprognose beregnes. Februar Befolkningsprognosen godkendes i direktion og økonomiudvalg. Dagpasningsprognosen beregnes. Marts Indskrivningstal fra folkeskolerne kommer ind og skoleprognosen beregnes. April prognosen kvalitetssikres af arbejdsgruppe* Maj prognosen godkendes af udvalg* * Gruppen er endnu ikke nedsat, men tænkes sammensat af 2-3 skoleledere og 1-2 personer fra forvaltningen. Befolkningsprognosen Historiske data Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske data for fertilitet og flyttemønstre for Assens Kommune i perioden 2004 til 2010 1. Derudover indgår data fra BBR og CPR registret, hvor årets prognose tager afsæt i det aktuelle befolkningstal pr. 1. januar det pågældende år. Flyttemønstre Grundantagelsen i prognosemodellen er, at folk flytter, når deres nuværende bolig ikke længere passer til deres liv. Her er det specielt boligens størrelse, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter man, og tilsvarende flytter man igen, når boligen bliver for stor til husstanden. For en nærmere beskrivelse se bilag 1. Fertilitet Fertiliteten er en usikker størrelse at forudsige fra år til år. I en kommune af Assens størrelse kan antallet af fødsler svinge med mere end 10 procent fra år til år, dog vil man over tid kunne finde et gennemsnitligt antal af fødsler, som er forholdsvis sikkert. Det er en sådan gennemsnitlig værdi, denne prognose er baseret på. 1 For årene inden kommunesammenlægningen er dataene beregnet på baggrund af historiske data fra henholdsvis Gl. Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup.
Betydningen af en markant ændring i antallet af fødsler i Assens er beregnet. Ved en ændring i fertiliteten på plus eller minus 3% vil der over en 10 års periode være en tilvækst henholdsvis et fald på godt 160 personer i kommunen. Dette svarer til en forskel på 0,4% i forhold til en prognose med en normal fertilitet. Så i forhold til det samlede folketal, har en regulering af fertiliteten ikke en stor betydning. Fertiliteten har dog en betydning i forhold til antallet af børn i kommunen. Hvis den gennemsnitlige fertilitet i kommunen viser sig at være 3% højere end antaget i prognosen, vil det betyde en tilvækst mellem 13 og 15 0-årige hvert år, hvilket blandt andet vil have betydning for behovet for dagpasningstilbud. Tilsvarende vil et fald i fertiliteten kunne resultere i et overudbud af pasningstilbud. Den officielle prognose er baseret på den gennemsnitlige fertilitet i Assens Kommune gennem de sidste fem år. Den årlige opdatering af prognosen Hvert år i januar opdateres prognosen med et udtræk fra folkeregistret. Alle borgere, der er registreret som bosiddende i kommunen pr. 1. januar, indlæses i prognosen med følgende oplysninger: Adresse og boligens størrelse Hjemmeboende/udeboende Forældrenes cpr. nr. De enkelte års udtræk gemmes i programmet og danner baggrund for beregning af forblivelsesrater (hvor ofte folk flytter), fødselsrater (hvor mange børn, der fødes) og dødsrater i kommunen. Nybygning og nye udstykninger Hvert år laves et skøn over det forventede nybyggeri i kommunen baseret på udviklingen i de seneste år og forventningerne til de kommende år. Typen af byggeri og placeringen i kommunen regnes ind i prognosen, ligesom der er nogle standard forudsætninger for, hvordan personsammensætningen er i de enkelte typer af nybyggede huse. Eksempelvis flytter der i gennemsnit 3,25 personer ind i et nybygget parcelhus og beboerne har en bestemt aldersfordeling. I praksis betyder det, at der i hvert fjerde hus flytter fire personer ind, mens der i de øvrige flytter 3 personer ind. I de seneste to år har det været nødvendigt at nedjustere forventningerne til tilflytning og nybyggeri, fordi markedet for byggegrunde og boliger generelt har ligget stort set stille i hele landet. Forskel i forhold til kommuneplanen I kommuneplanen fremgår der et højere antal nybyggerier, end der fremgår af prognosen. Forskellen er i korte træk, at kommuneplanen rummer de mulige fremtidige udstykninger og derfor skal have plads til, at der pludselig sker en kraftig vækst i antallet af solgte byggegrunde. Befolkningsprognosen er baseret på et aktuelt skøn af, hvordan udviklingen vil være i de kommende år. Prognosens usikkerheder Prognosen er vores bedste bud på, hvordan befolkningens størrelse og sammensætning vil udvikle sig i de kommende år. Men der er visse forhold, som prognosen ikke kan tage
højde for. Det drejer sig om pludselig skift i samfundet som for eksempel finanskrise eller byggeboom. Disse tilfælde kræver en genberegning af prognosen, hvor forudsætningerne er ændret. Generelt kan siges, at befolkningsprognosens træfsikkerhed er størst på det aggregerede kommuneniveau, mens den for delprognoserne på distrikter er mere følsom for udsving.
Asse nsskole n prognosen prognosen er genereret på baggrund af befolkningsprognosen. Forudsætningerne for udviklingen i børnetallene for de enkelte skoler skal derfor findes i befolkningsprognosen. Derudover er der til beregning af skoleprognosen gjort følgende forudsætninger: Aktuelle indskrivningstal: rnes egne indberetninger vedr. elevtallet for skoleåret 2008/2009 er brugt som basis. Distriktskrydsere antal af elever, der historisk set går i skole i et andet distrikt, end det distrikt, de bor i. Disse tal er beregnet på baggrund af historiske data. (se tabel 1 sidst i dokumentet). struktur: Elever fra skoler, som ophører efter 6. eller 7. klasse, er sat til at fortsætte på en af kommunens øvrige skoler (se tabel 2 sidst i dokumentet). Privatskole-andelen: På baggrund af et gennemsnit af antal elever på andet end kommuneskoler i 0.-3. klasse, er det beregnet, at 103 børn fra hver årgang går på privatskoler eller en kommuneskole i en anden kommune. Der er tale om et absolut tal og ikke et procenttal, da privatskoler som oftest har en fast kapacitet, og at børnene herefter må stå på venteliste for at komme ind (se tabel 3 sidst i dokumentet). Udsivning antallet af elever der begynder på efterskoler o. lign. på de sene klassetrin. På baggrund af data for 2006-2008 er modellens udgangspunkt, at 4% af eleverne i 7. klasse vælger at gå på efterskole i 8. klasse og at yderligere ca. 10 % af eleverne vælger at gå på efterskole i 9. klasse. Eleverne er taget ligeligt fra alle skoler, med undtagelse af Assens, Glamsbjerg, Tallerup og til dels Haarby, der historisk set har en højere fastholdelseskvotient. Tabel 1: Distriktskrydsere Bryll e Skol e Dreslet te Ebbe rup Fleml øse skole Glamsbj ergskolen Gumme rup Haar by Salbro vadskolen Skalleb ølle Taller upskole n Tomm erup Vernin ge Vissenb jerg Dreslette 80 2 18 100 Haarby 1 1 1 95 2 100 Ebberup 5 2 88 3 1 1 100 Brylle 92 4 4 100 Salbrova d 8 88 4 100 Tallerup 1 1 98 100 Tommer up 2 97 1 100 Verning e 2 2 8 88 100 Assens 96 1 1 1 1 100 Skallebø lle 91 2 7 100 Gummer up 2 4 86 6 2 100 Vissenbj erg 4 1 1 93 1 100 Aarup 1 99 100 Glamsbj erg 86 4 1 1 8 100 Flemløse 85 6 9 100 Aarup - skole n Note: Tabellen skal læses fra venstre som procent af børn fra distrikt x, som går i skole i distrikt a-z. Eksempelvis går 18 procent af børnene fra Dreslette skoledistrikt i Haarby skole. Su m
Tabel 2: struktur: Afgivende skoledistrikt Modtagende distrikt Fra klassetrin Brylle Tallerup 8. Verninge Tommerup 8. Skallebølle Vissenbjerg 7. Flemløse Glamsbjerg 7. Gummerup Glamsbjerg 7. Dreslette Haarby 8. Salbrovad Assens 8. Tabel 3: Elever til øvrige skoler (Antal elever fra hvert skoledistrikt som årligt vælger en privat-/friskole eller lign.) distrikt Antal elever pr. årgang Brylle 1 Tommerup 1 Tallerup 2 Verninge 3 Skallebølle 0 Vissenbjerg 8 Aarup 16 Flemløse 3 Gummerup 5 Glamsbjerg 15 Dreslette 1 Haarby 15 Assens 24 Salbrovad 5 Ebberup 3 Note: Tallet er beregnet som et gennemsnit pr. årgang baseret på tal fra sept. 2007 for 0. til 3. klasse.
Dagpasningsprognosen Dagpasningsprognosen er baseret på befolkningsprognosen. Den tager afsæt i de fire dagpasningsdistrikter og beregner behovet for pasning ud fra antallet af børn i det enkelte distrikt. Prognosen tager ikke højde for særligt populære institutioner i de enkelte distrikter det vil sige, at der ikke er indregnet nogen form for distriktskrydsere. Prognosen tager i sin første udgave heller ikke højde for børn, der krydser kommunegrænsen, da der ikke er et tilstrækkeligt historisk grundlag at trække data på. Prognosen kan i sin første version bruges til at give et fingerpeg om, hvor stort behovet for pladser vil være i de enkelte distrikter.
Bilag 1 Metoden i befolkningsprognoseprogrammet (ProPlan GIS) (uddrag af brugervejledning) Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er den antagelse, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. Eksempelvis bor mere end 80% af de 5- årige i en husstand med fire eller flere personer, mens næsten 60% af de 22- årige enten bor alene eller sammen med én anden. Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For mange kommuner, som ikke er uddannelseskommuner med deraf følgende tiltrækning af unge, er nettotilflytningen typisk positiv fra 0-5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring. Fra 19-24 er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne 25-40 (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 40 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. For kommuner med uddannelsesinstitutioner for de unge kan billedet se noget anderledes ud. Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal
boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 18-24 årige Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at denne aldersgruppe har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. Analyserne har her med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig.