2015: Frygtens År Tendenser på Åbne Døres Verdensrangliste 2016 Mange vil sikkert huske 2015 som et frygtens år på grund af den religiøse forfølgelse, som verden var vidne til. Islamisk Stat og deres allierede tog deres grusomheder hen over grænserne som aldrig før og ind i både Libyen, Kenya og Egypten. Det kulminerede med noget, der lignede tilfældige massakrer i Paris den 13. november og i San Bernardino den 2. december 2015. Over hele verden lever mennesker med følelsen af, at ingen kan vide sig sikker for disse nye jihadister, som kan rekruttere, konvertere og træne gennem internettet. Regeringer er mere bekymret end nogensinde før for virkningerne af den islamiske ekstremisme og flere lande har strammet deres kontrol med alle religiøse ytringer. Islamisk ekstremisme er da også endnu engang er klart den største drivkraft på Åbne Døres Verdensrangliste 2016. 35 af de 50 øverste lande på listen har islamisk ekstremisme som den primære drivkraft for forfølgelsen. Det har medført, at lande i eksempelvis Centralasien har strammet deres kontrol med alle religiøse ytringer. Selv i Burma (Myanmar), hvor det muslimske Rohingya-folk udgør et mindretal, blev en række restriktive love vedtaget; angiveligt for at holde ekstremisme nede. Den øgede kontrol rammer dog også de kristne. Frygten blev heller ikke mindre af de ukontrollerede migrantstrømme, hvor over en million migranter tog den farlige vej til Europa fra Mellemøsten og Afrikas Horn. Hundredetusinder af syriske flygtninge opgav muligheden for nogensinde at vende tilbage til deres krigshærgede hjemland. Denne flygtningetilstrømning har skabt frygt for, at de vil brede sig hastigt blandt europæiske nationer, så antallet bliver for højt til at håndtere, og at kulturerne dermed permanent ville blive forandret ved tilstrømningen af overvejende ikke-kristne folk. Meget af denne frygt er selvfølgelig paranoia, og i nogle tilfælde har regeringer brugt det til at retfærdiggøre overgreb, som har begrænset religionsfriheden. De sørgeligste nyheder fra Verdensranglisten 2016 er, at forfølgelsen af kristne, ligesom sidste år, er blevet værre i alle kontinenter. Kravet for at komme på listen var i 2015 48,5 point, mens det i 2016 er 53,4. DE GLOBALE TENDENSER Tre tendenser skiller sig ud i den globale forværring: 1
1. Islamiske ekstremisters selvbestaltede kalifater har udvidet deres virkeområde på tværs af internationale grænser. Islamisk Stat har erklæret krig mod Vesten og det med modbygelige konsekvenser i Paris. Islamisk Stat forbereder også byen Sirte i Libyen som en mulig beliggenhed til et nyt hovedkvarter, hvis Raqqa skulle vise sig at blive umulig at bo i på grund af Vestens bombetogter. Andre ekstremistiske oprørere som Boko Haram i det nordlige Nigeria og Al-Shabaab i Somalia har erklæret sig del af Islamisk Stat og fortsætter med at udvide deres rædselsregimer til nabolandene Niger, Tchad og Kenya. Kenya oplevede faktisk deres værste terrorangreb i 15 år, da ekstremister tog 700 studerende som gidsler den 2. april 2015 på universitet i Garissa og slagtede 148 kristne, efter de omhyggeligt havde adskilt muslimer og kristne. Disse tre selvbestaltede kalifater er den primære drivkraft i forfølgelsen i fire af landene i top-10 på Verdensranglisten, nemlig Irak, Syrien, Somalia og Libyen, og en væsentlig drivkraft i et femte top-10-land, Afghanistan. Også mange andre ekstremistiske bevægelser, nogle endda så fjernt som i DR Congo, ønsker at erklære sig som en del af Islamisk Stats kalifat. For mange ekstremister ser Islamisk Stat ud til at have Gud på deres side, siden de er så gode til at erobre og holde på territorium, siger en kommentator fra Åbne Døre. Og deres propaganda er så forførende, så det er ingen overraskelse, at mange ønsker at være en del af deres brand. 2. Regeringerne er blevet mere bange for islamisk ekstremisme og reagerer enten ved at a) styrke nationalismen som en modkraft eller b) stramme reglerne og øge overvågningen over alle religiøse ytringer. Indien kravler ind i top-20 for første gang. Det har været et år med øredøvende tavshed fra landets ekstremistiske og hinduistiske leder, Nahrendri Modi, alt imens antallet af angreb på kirker og præster har været højere end i 2014. Gerningsmændene straffes ikke, da hinduistisk ekstremisme optrappes bevidst. Pastor Richard Howell fra den evangelikale kirke, Fellowship, opsummerer: Politisk hinduisme har indfundet sig, og flertalsstyret forfølgelse er begyndt hver uge er der tre til fire angreb mod kristne. I de postkommunistiske lande i Centralasien der alle steget i point har regeringerne udvidet den foruroligende overvågning i alle områder af kirkens virke. I Myanmar har regeringen vedtaget ikke mindre end fire diskriminerende love i 2015, herunder en lov om religiøs konvertering, som giver staten nye beføjelser til at straffe kristne, der konverterer fra buddhismen. Selv i (dele af) Kina skærpes situationen fortsat, da regeringen forstætter med at se på kristendommen som farlig og fremmed. Regeringen river også kors ned fra kirker. 2
3. Muslimer ud over hele verden bliver mere islamiske af frygt for, at ekstremister kan overtage deres områder og at inaktive IS-grupperinger vil blive aktiveret. Især i Mellemøsten er muslimer blevet mere fundamentalistiske, i hvert fald i det ydre. Islamisk Stat radikaliserer befolkningen selv i lande, hvor gruppen ikke er til stede, men radikaliseringen foregår primært i lande i nærheden af IS. Denne radikalisering foregår endda også i regionen Kurdistan, som ellers normal er et fyrtårn for frihed. Der er dog også en modstrømning. Mange muslimer søger efter en ny identitet, da de vender bort i afsky for ekstremismen. Som en egyptisk journalist sagde: Vi vågnede op og kiggede i spejlet, og vi så Taliban i stedet for os selv. Mange overvejer kristendommen som en trosmulighed. ANDRE TENDENSER Verdensranglisten 2016 indeholder også andre vigtige tendenser, som er værd at bemærke, selvom de ikke er globale som de tre ovenstående: Afrikanske lande fortsætter med at rykke ind i top 50 16 lande i top-50 er fra Afrika, syv af dem i top-20. En af de to nytilkomne er Niger (#49). I landene under top-50, som uden tvivl vil være i spil til fremtidige lister, er ikke mindre end ni af de 15 lande ned til nummer 65 fra Afrika, primært lande syd for Sahara. Islamisk ekstremisme er i dag delt i to: én del i Mellemøsten og én i Afrika syd for Sahara, og forfølgelsen af kristne i dette område overgår antalsmæssigt (men ikke i niveau), hvad der sker i Mellemøsten. Flere lovløse stater: Minoriteterne lider i hænderne på voldelige grupper Libyen er landet, som verden glemte i 2015, men det kommer ind i top-10 for første gang nogensinde. Det er en lovløs stat opdelt i tre separate områder, men Islamisk Stats allierede vinder hurtigt mere territorium. Den lille kirke af troende med muslimsk baggrund har måttet kæmpe for at overleve, og kristne migranter fra især Sudan og Eritrea er også udsat. Snesevis er blevet dræbt i år, ofte i uhyggelige halshugninger, som er blevet optaget på video og udsendt af Islamisk Stat i Levanten (ISIL). I det krigshærgede Yemen gjorde saudisk-ledede styrker det endnu sværere for de få kristne, der var tilbage. Syrien vil fortsætte borgerkrigen på femte år, og Irak forsætter med at være tre lande den kurdiske del, IS-delen, og den shiamuslimske del. I alle tre bliver det værre for kristne.aldrig har så mange kristne være på flugt. Aldrig har så mange kristne været på flugt Mellemøsten har det samme antal flygtninge som kristne: 12,5 millioner. Der er dog ingen, der ved hvor mange procent af flygtningene, der er kristne. Det må dog være en betydelig del. Aleppo var Syriens mest 3
kristne by, men i foråret 2015 var antallet af kristne i byen faldet fra 400.000 til mindre end 60.000 i løbet af de fire års krig. Mindre kendt er det dog, at titusinder af kristne forlader de 12 shariastater i det nordlige Nigeria, hvor 27 millioner kristne fortsat er andenklasses-borgere, og at mange tusinder flygter fra den anti-kristne vold fra hyrderne i Hausa-Fulani-folket i den midterste del af Nigeria. Det har skabt enorme mængder af internt fordrevne i det nordlige Nigeria, hvoraf mange er kristne. De officielle skøn ser kun ud til at være toppen af isbjerget. I Kenya flygter mange kristne fra de muslimskdominerede områder, og titusinder fortsætter med at trodse ørken og menneskehandlere og forlade Eritrea. FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) sagde i november 2014, at 22 % af alle flygtninge, som når Italiens kyst, er fra Eritrea. Selv pakistanske kristne flygter til lande i Sydøstasien og søger asyl på grund af forfølgelse. Parialande er ligeglade Nordkorea fortsætter med at toppe Åbne Døres Verdensrangliste, som de har gjort de seneste 14 år. Landet opretholder kun magten på grund af Kinas ledere, som frygter en uoverskuelig flygtningekrise, hvis staten pludselig kollapser. Sudan og Eritrea hører dog også hjemme i denne kategori, og den lovløse vold mod kristne i disse lande er skræmmende, men ikke særlig kendt. Det kristne Nuba-folk oplever noget nær et folkemord i Sudan, og enhver kristen, som vover at tale højt og protestere mod behandlingen af kristne, bliver fængslet eller anholdt, ligegyldigt hvad deres status er. Den tidligere patriark i Den Ortodokse Kirke i Eritrea, Abune Antonius, har været i husarrest siden 2007 for at sige sin mening. Ekstremisme er stadig godt finansieret Der er bevis for, at Saudi-Arabien og Qatar har finansieret Islamisk Stat. Primært som et middel til at bremse Irans udvidelse. Det har også længe været kendt, at den pakistanske efterretningstjeneste finansierer Taliban-grupper i Afghanistan for at opretholde en strategisk interesse i nabolandet. Islamisk Stat sælger også olie til tyrkerne, den syriske regering og selv til kurderne, selvom Vestens bombardementer dog kan sætte en stoppe for dette. Ekstremistiske bevægelser er dog dygtige til at skaffe midler fra organiseret korruption og anden kriminalitet. Islamisk Stat kidnapper stadig kristne for at få penge på trods af deres olieindtægter. Over 300 kristne savnes for tiden i Syrien. I dele af Latinamerika styrer narkobander hele regioner og pålægger endda afgifter på kirker. I Somalia har Al-Shabaab mistet territorium, men de reagerede hurtigt ved at indsætte sig selv i stammerne til at dømme ved lokale tvister. 4
Kristne lider altid, når disse voldelige bevægelser skal holde deres pengekasser fulde. Som en lokal kristen sagde dystert: Fulde pengekasser betyder også fulde kister. Lokale dynamikker betyder nogle gange mere Tendenserne i forfølgelsen er typisk internationale, nationale eller lokale - og det er det lokale lag, som ofte overses. Men det kan indeholde de væsentligste grunde til forfølgelsen. Tag for eksempel Centralasien, hvor meget af forfølgelsen kredser omkring begravelsesritualer. Kirkegårde er normalt styret af imamer, og de nægter ofte at begrave kristne, som er konverteret fra islam. Derudover siges det også, at de presser familiemedlemmer ved at nægte dem et gravsted, hvis de ikke konverterer tilbage til islam. Et andet eksempel er i landområderne i Egypten, hvor retssystemet ofte udgøres af lokale stammedomstole, som virker som en parallel domsmagt med regeringens accept. De kristne taber altid i sådanne situationer. Nogle forfølgere bliver klogere Især centralasiatiske lande er alle meget dygtige til at overvåge og skræmme, men de kan også gøre brug af mere avancerede taktikker. Eksempel: En præst modtager uden forklaring en gave i form af et hus eller en luksusbil, som han ikke ved, hvor kommer fra. Det er en gave fra staten, som skal så mistro blandt menigheden om, at han er kompromitteret. Eller en præst, som bliver anholdt, men lades i fred i fængslet i et par dage, hvor han får god behandling. Når han bliver løsladt og kommer tilbage til menigheden, tror de ham ikke, når han siger, at han ikke har forrådt nogen. Splittelse er skabt, og kirken er svækket. Etnisk udrensning er igen en anti-kristen taktik I Mellemøsten og Afrika sker forfølgelsen i forbindelse med etnisk udrensning/folkemord. I de centrale områder samt de nord og nordøstlige dele af Nigeria, i Syrien, Irak, Sudan (Nuba-bjergene), Somalia og Nordøstkenya er forfølgelsen systematisk bakket op af politikken i landet eller af ikke-statslige aktører. Tag for eksempel de centrale områder af Nigeria, hvor kristne er blevet drevet væk fra deres hjem og land af bosættere fra Hausa-Fulani-folket. I Kenya blev kristne udpeget og dræbt (ved henrettelseslignende metoder) ved forskellige episoder. I Sudan er Nuba-kristne blevet dræbt i flæng. I alle disse lande har forfølgelsen til formål at fjerne eller endda udrydde kristne. GODE NYHEDER? Globalt set er der dog ikke kun dårlige nyheder for kristne. Her er nogle positive trends fra det seneste år: 5
I Sri Lanka blev en buddhistisk nationalist afsat Den diktatoriske præsident Mahina Rajapaksa blev uventet besejret ved valget i januar på trods af, at han virkede til at være sikker på at vinde. Han havde tætte bånd til to radikale buddhistiske bevægelser, og siden da har begge bevægelser været stille. Kirker bliver dog stadig angrebet af lokalsamfundene, men nationalt godkendt vold ser ud til at været faldet. Der er dog fortsat ikke megen hjælp at hente, hvis kristne klager efter et angreb. Kurdistan er stadig et fyrtårn for frihed De fleste af de 120.000 kristne, som flygtede fra Ninive-sletten, da Islamisk Stat sværmede over området i sommeren 2014, endte i Kurdistan. Alt i alt er de sikre, selvom der er bekymring for, at kulturen bliver mere og mere islamisk. De oplever stadig en oase af fred, hvor de ikke bliver jagtet, og hvor de kan modtage ulandsbistand, mens de venter på at kunne vende tilbage til deres hjemland i sikkerhed. Bøn kan jage selv narkohandlere væk To lande fra Latinamerika er i top-50, Mexico (#40) og Colombia (#46), og det afspejler væksten af narkobander, som ser kirker som en forhindring for deres handel, og derfor ofte udsætter dem for pengeafpresning. I Monterrey i Mexico samledes alle præster og bad for narkobaronerne. Byen er nu sikrere, og grupperne er helt fjernet. De er selvfølgelig flyttet andre steder hen, men folk i byen ser igen den fælles bøns magt. Sikkerhedsvagt gav sit liv for at redde en kirke Pakistan har aldrig været højere på Verdensranglisten (#6) og har ligesom Nigeria fået maksimum point i kategorien vold mod kristne og deres ejendom i år. Ofte kan en enkelt historie dog vende en tilbagegang. I en by så en frivillig sikkerhedsvagt nogle selvmorsbombere nærme sig en kirke. Han kastede sig over dem, og mistede livet ved det. Den følgende uge blev kirken sprængt i stumper og stykker. Sådanne heroiske offerhandlinger kan give mod til et helt trossamfund; og mere end det! Syriske flygtninge kommer til tro på Jesus Mange muslimer møder Kristus i flygtningelejrene i Jordan og især i Libanon. De inddrager også deres samfund, for at de kan plante kirker, når de vender tilbage. Selv i Syrien er der stadig en hidtil ukendt åbenhed og samarbejde mellem kristne og muslimer. En syrisk præst fra Aleppo sagde: Vi vil uddele støtte til alle, og muslimer respekterer det og kommer til os, hvilket er en stor forandring, fordi de plejede at blive oplært i, at kristne vil forsøge at dræbe eller forgifte dem." Historisk tværkirkelig konference for forfulgte For første gang i kristendommens moderne historie har højtstående ledere og repræsentanter fra forskellige kirketraditioner været samlet for at lytte til, lære af og støtte forfulgte kirker og kristne i verden. 6
Den globale forsamling af 145 mennesker fandt sted den 2.-4. november 2015 i Tirana i Albanien og omfattede højtstående repræsentanter fra den romersk-katolske kirke, pinsebevægelsen World Fellowship, international Evangelisk Alliance (World Evangeical Alliance, WEA) og Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches, WCC). Pave Frans sendte en besked om, at han håbede, at blodsudgydelserne ville skabe en ny enhed blandt verdens kirker. Ledere fra verdens store kristne traditioner lovede at lytte mere, bede mere, sige sin mening mere og gøre mere for verdens forfulgte kristne. --- Det har været et år, hvor begivenheder i Syrien og andre steder har påvirket kristne i Vesten. Som det er blevet sagt: Der er ikke noget sted som kan kaldes udlandet længere. Hvad der sker disse steder i en globaliseret verden vil med tiden ske alle steder! Åbne Døres Verdensrangliste er stadig mere end en liste. Det er en påmindelse om, hvad det koster at være kristen overalt! OM VERDENSRANGLISTEN Åbne Døres Verdensrangliste i mange lande kaldet World Watch List er en årlig oversigt over de 50 lande i verden, hvor forfølgelsen af kristne er værst. Listen bliver offentliggjort hvert år i januar som et redskab til 1) medierne, så de kan skabe opmærksomhed, 2) politikere, så de kan tage kvalificerede beslutninger, og 3) kristne og kirker rundt om i verden, så de kan støtte og bede for deres medkristne ved frontlinjen. 7